Afgørelse i sagen om etablering af et natur- og geologicenter på Store Klint (GeoCenter Møns Klint)

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET 13. juli 2005 J.nr.: / / / LER Afgørelse i sagen om etablering af et natur- og geologicenter på Store Klint (GeoCenter Møns Klint) Fredningsnævnet for Storstrøms Amt har den 15. december 2004 meddelt dispensation efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, til etablering af et natur- og geologicenter (GeoCenter Møns Klint) på ejendommen matr.nr. 1ø, Klintholm Hgd, Magleby i Møn Kommune. Storstrøms Amt og Møn Kommune har henholdsvis den 20. december 2004 og 24. februar 2005 meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15 (strandbeskyttelseslinjen) og tilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til etablering af GeoCenteret. Samtlige afgørelser er påklaget til Naturklagenævnet af Foreningen til bevaring af kulturmiljøet og naturen på Høje Møn. Derudover har Kulturmiljørådet for Storstrøms Amt påklaget landzonetilladelsen. Sagens baggrund Fonden, GeoCenter Møns Klint, ønsker at opføre et natur- og oplevelsescenter i besøgsområdet på Store Klint, Østmøn. Store Klint ligger som et stort åbent, kuperet areal med enkeltstående træer midt i Klinteskoven helt ud til skrænten mod Østersøen. Store Klint ejes af staten, Skov- og Naturstyrelsen. Planerne om et opføre et naturcenter på Møns Klint er over en årrække udviklet i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Na

2 2 turfredningsforening, Friluftsrådet, Storstrøms Amt, Turisme Region Syd, Team Møn (lokalt turist- og erhvervsudviklingsselskab) og Møn Kommune. Alle har været repræsenteret i den styregruppe, som forud for stiftelsen af fonden, var det øverst ansvarlige organ for projektet. Det nu foreliggende projekt er i hovedsagen identisk med det vinderprojekt, som blev udpeget i forbindelse med en arkitektkonkurrence, der blev afgjort i maj GeoCenteret skal opføres i et område, hvor de eksisterende bygninger med udstilling, cafeteria og øvrige besøgsfaciliteter befinder sig i dag. Det eksisterende hotel renoveres og inddrages i projektet. Projektet omfatter også de eksisterende parkeringsarealer, som i dag kan rumme ca. 500 biler fordelt på flere parkeringspladser. Ansøgningen og projektet Skov- og Naturstyrelsen har som ejer af området i november 2004 ansøgt om tilladelse til at opføre GeoCenteret. Styregruppen bag projektet har anset Store Klint for den eneste reelle placeringsmulighed for centeret bl.a. under henvisning til, at området hidtil har fungeret som besøgsområde med visse faciliteter for de besøgende, og at naturoplevelse og formidling erfaringsmæssigt bør foregå samme sted. GeoCenteret har til formål at formidle information om natur og geologi. Formidlingskonceptet er beskrevet i prospektet GeoCenter Møns Klint Historien om Danmarks fødsel millioner af år gjort levende, som i 2000 vandt den udskrevne konkurrence om centerets formidlingsindhold. Det fremgår heraf, at formålet med centeret er at informere om Danmarks og Møns Klints geologiske tilblivelseshistorie gennem lys, lyd, billeder mv. Ifølge projektbeskrivelsen består GeoCenteret af tre hoveddele: Plinten, Vingen og Hotellet. Plinten er en underjordisk bygning, som graves ind i den eksisterende bakke. Bygningen indeholder selve udstillingen. Vingen, er en bueformet bygning karakteriseret ved den krumme væg og det vingeformede tag. Bygningen indeholder hall, cafeteria, billetsalg, turistinformation og butik. Denne del af bygningen bliver ca. 8 m høj og beklædes med lærketræ.

3 3 Hotellet er den eksisterende bygning i besøgsområdet, som ifølge projektet skal indeholde administration, personalefunktioner samt Skoleog Naturvejledertjeneste. Hotellet sammenbygges med nybyggeriet mod nord med en forbindelsesgang bygget ind i bakken. Af ansøgningen fremgår, at der er tale om opførelse af en nybygning på ca m 2. Hertil kommer inddragelsen af det eksisterende hotel på 800 m 2. Det synligt bebyggede areal over jord reduceres fra 1229 m 2 til 935 m 2. Alle funktioner samles, og udstillingen placeres i jorden under det nuværende cafeteria. Ved at etablere et jorddæk oven på udstillingen genetableres bakken. Oven på bakken/udstillingen, der bliver delvist græs- og grusbeklædt, får cafeteriaet sine udendørsaktiviteter. Det eksisterende cafeteria, herunder Skovpavillonen, forudsættes nedrevet. Pavillonen er af Kulturmiljørådet i Storstrøms Amt og Skov- og Naturstyrelsen anset for bevaringsværdig ud fra et kulturhistorisk synspunkt. Bygningen er ikke fundet fredningsværdig. Det Særlige Bygningsyn har i forbindelse med et forslag om at bygningsfrede Skovpavillonen udtalt: at bygningen ikke er i arkitektonisk særklasse og at diverse ombygninger på afgørende vis har forringet pavillonens arkitektoniske værdi. Derfor kan bygningen ikke fredes. Den nye bygnings synlige del, Vingen, ligger tilbagetrukket fra klinten i forhold til Hotellet. Højden er 4 m lavere end den eksisterende cafeteriabygning. Der anlægges én parkeringsplads vest for Vingen med plads til ca. 375 personbiler. Pladsen tilplantes med bøgetræer. Nord for parkeringspladsen etableres bufferparkering (ca. 70 stk.), idet en asfalteret p- plads (1500 m 2 ) fjernes og genetableres som grønning. Nord for Vingen etableres en legeplads. Drikkevand tilføres fra Magleby Vandværk via rør, der lægges parallelt med vejen til Store Klint. I Maglevandfaldet (på selve klinteskrænten) fjernes de store drikkevandsbeholdere. Når det nye center er færdigt forventes det, at besøgstallet vil stige fra ca til ca besøgende. Den største koncentration af besøgende vil komme i højsæsonen juni-august, hvor der på enkelte dage kan være op til 5000 besøgende. Antallet af biler forventes at stige fra til

4 4 Ved projektforslag af 11. februar 2005 er projektet på nogle punkter revideret. Det fremgår af det nye forslag, at Vingen reduceres til 2055 m 2, og at det nuværende parkeringsanlæg genanvendes i videst mulige omfang. For så vidt angår parkeringspladsen oplyses, at der i stedet for en total omlægning af arealet vil ske en genanvendelse af den eksisterende p-plads med små justeringer. Der etableres parkeringsstyring og i overensstemmelse med de opnåede tilladelser plantes der i udvalgte områder bøg af proveniens Klinteskov, således at p-pladsen med tiden vil efterlade et indtryk af skov. Jorden fra udgravningen af nybygningen genplaceres i området omkring den eksisterende legeplads, p-pladsen og picnicbarakkerne, idet dette område i dag er planeret og sænket i forhold til det oprindelige terræn. Med genplacering af jord i dette område samt opbrydning af asfalt genetableres terrænet, som det tidligere har været. Herudover genplaceres jord i det sydlige hjørne af den eksisterende p-plads i en lavning. Dette vil forbedre parkeringen, således at området bliver mere jævnt og anvendeligt. Ændringerne indebærer ifølge ansøgeren, at der skabes jordbalance, således at bortkørsel af jord undgås. Centeret tilsluttes offentlig kloakering. Spildevandsledningerne lægges i samme tracé som tilledningen af drikkevand. Området GeoCenteret ligger i fredskov og i et fredet område inden for strandbeskyttelseslinjen. GeoCenteret og dets udenomsfaciliteter ligger desuden i de internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområde 150 (Klinteskoven) og Fuglebeskyttelsesområde 90 (Klinteskoven). Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er 2 arter og 12 naturtyper, og for fuglebeskyttelsesområdet Hvepsevåge og Høgesanger. Området er i regionplanen udpeget som regionalt naturområde, særligt regionalt naturbeskyttelsesområde, geologisk interesseområde (internationalt og nationalt geologisk lokalitet og område) samt område med drikkevandsinteresser.

5 5 Naturklagenævnet har i en anden afgørelse af d.d. opretholdt Møn Kommunes vedtagelse af lokalplan 95 for GeoCenter Møns Klint. Det fremgår bl.a. af afgørelsen, at planerne ikke er i strid med regionplanens arealreservationer, idet regionplanen netop har udlagt et muligt fremtidig besøgscenter inden for kulturmiljøområdet. Rapporterne fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Danmarks Miljøundersøgelser har udarbejdet 3 rapporter vedrørende forholdet til habitatområdet: Vurdering af konsekvenser for naturen i forhold til generelle bevaringsmålsætninger med udgangspunkt i naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Habitatområde 150 og Fuglebeskyttelsesområde 90 (Klinteskoven) ved opførelse og brug af et nyt GeoCenter, januar Vurdering af konsekvenser for naturen ved afledning af spildevand fra GeoCenter Møns Klint, november Vurdering af konsekvenser ved depositioner, anlægsarbejder og spildevandshåndtering i forbindelse med anlæggelse og drift af GeoCenter Møns Klint, juni I tilknytning til projektområdet er de mest udbredte beskyttede naturtyper bøgeskove på kalkbund og bøgeskov på muldbund. Mod øst grænser projektområdet op til den beskyttede naturtype Klinter eller klipper ved kysten. Derudover findes i nærheden af projektområdet Maglevandsfaldet, der kan henføres til naturtypen kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand. I forbindelse med lysninger i skoven, langs parkeringsarealer og på klinten kan der forekomme overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund og meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand. Små forekomster af den beskyttede naturtype elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld er registeret længere væk ved moseområderne Siesø og Timmesø. Projektområdet udgør ca. 3 promille af det samlede habitatområde. Den statsejede del af skovene er udlagt til urørt skov eller naturnær skovdrift. DMU har i rapporterne foretaget vurderinger med hensyn til konsekvenser af øget menneskelig aktivitet, depositioner, vandindvinding, spildevand

6 6 og andre anlægsarbejder, herunder genetablering af grønning og terrænregulering. DMU har i rapporten fra januar 2004 samlet vurderet at projektet under opførelse og brug ikke vil få væsentlig negativ effekt for naturtyper og arter i og omkring projektområdet. Konklusionen er baseret på, at nærmere bestemte afværgeforanstaltninger iværksættes, herunder indlæggelse af vand fra vandværk og ændret spildevandshåndtering. DMU har i den forbindelse vurderet, at tilledning af drikkevand fra vandværk vil have en gunstig virkning på den beskyttede naturtype Maglevandskilden i forhold til de eksisterende forhold. For så vidt angår bortledning af spildevand, har DMU anført, at den urensede udledning som foregår under de eksisterende forhold vurderes i strid med habitatreglerne. I rapporten fra juni 2005 har DMU vurderet, at trafik, depositioner og anlægsarbejder ikke vil få nogen påviselig virkning på naturtyperne, og at drikkevandsforsyning og spildevandsafledning kan etableres i vejbanen eller parallelt langs vejens vestside uden indgreb i beskyttede naturtyper. Rapport fra Grønlands og Danmarks geologiske undersøgelse (GEUS) GEUS har i forbindelse med planerne om opførelse af GeoCenteret udarbejde en vurdering af skredrisiko for området, hvor centeret er projekteret til at blive opført. På baggrund af bl.a. en prøveboring i området vurderes det i rapporten, at risikoen for skadevoldende skred, ved overholdelse af visse forudsætninger for placeringen af nybygningen, vil være minimal. Fredningskendelsens indhold Store Klint er omfattet af Overfredningsnævnets afgørelse af 18. november 1983 om fredning af arealer af Høje Møn og Møns Klint i Storstrøms Amt. Fredningen har ifølge kendelsens 1 til formål at sikre opretholdelsen af de landskabelige, kulturhistoriske, naturhistoriske og naturvidenskabelige værdier, som området rummer, samt at udvide offentlighedens ret til færdsel i området.

7 7 Efter kendelsens 2 skal det fredede område bevares. Status quoprincippet indebærer, at der i fredningen er fastsat generelle forbud mod opførelse af ny bebyggelse, mod terrænændringer og ændringer i arealanvendelsen. Kendelsens 5, pkt. a) fastsætter følgende om bebyggelse og andre anlæg: Det følger af 2, at der ikke må opføres ny bebyggelse eller foretages ombygninger, der fremkalder ændring af bygningens ydre fremtræden. Fredningskendelsens 6 omhandler arealernes drift. Efter 6k udlægges arealerne, hvor GeoCenteret ønskes placeret, til hotel, cafeteria/camping. Det følger af bestemmelsen, at der efter ejerens anmodning skal meddeles dispensation fra 5, pkt. a, til opførelse af bebyggelse til hotel, cafeteria o.lign. formål, på disse arealer, men at fredningsnævnet kan modsætte sig den ansøgte beliggenhed, omfang og ydre fremtræden. Fredningsdispensationen Fredningsnævnet besigtigede ejendommen den 7. december Storstrøms Amt, Møn Kommune og Danmarks Naturfredningsforening kunne anbefale, at der blev meddelt tilladelse til etableringen af GeoCenteret. Et flertal af Fredningsnævnet fandt, at den ombyggede pavillon ikke havde sådan kulturhistorisk værdi, at det ville stride mod fredningens formål at fjerne den, og at det planlagte center, der særlig har relation til Møns Klint, er omfattet af formuleringen, bebyggelse til hotel, cafeteria o.lign. formål jf. fredningsafgørelsens 6k. Under henvisning til at bebyggelse normalt forudsætter en vis planering, og idet der ikke bliver tale om væsentlige ændringer af oprindelige terrænformer, fandtes de påtænkte terrænreguleringer ikke at være så vidtgående, at en tilladelse til at foretage disse krævede en ny fredningssag. Fredningsnævnets flertal meddelte herefter dispensation til det planlagte projekt. I begrundelsen for afgørelsen har nævnet anført, at de nuværende publikumsfaciliteter trænger til renovering, at det foreslåede projekt er en klar forbedring i forhold til den bestående tilstand, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den valgte placering og

8 8 udformning. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at bebyggelse til dels vil blive lavere end den bestående. Et medlem (valgt af amtsrådet) fandt at projektet med hensyn til formål og i omfang gik udover, hvad der kan dispenseres til efter fredningsafgørelsen. Dispensationen fra strandbeskyttelseslinjen Storstrøms Amt har i begrundelsen for den meddelte dispensation lagt vægt på, at der ikke er tale om nyetablering men om ændring af et eksisterende besøgscenter, at projektet meget professionelt er tilpasset områdets særegne karakter, at der med dispensationen bliver ryddet op i området, at miljøforholdene med hensyn til spildevand og vandforsyning forbedres væsentligt, at den samlede synlige bygningsmasse reduceres fra 1229 m 2 til 935 m 2, og at afgørelsen ikke vil få præcendensvirkning i strid med formålet med strandbeskyttelseslinjen. Amtet har endvidere lagt vægt på, at projektet tjener et såvel regionalt som et nationalt formål, der overordnet set bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, idet geocenteret kommer den brede offentlighed til gavn. Landzonetilladelsen Møn kommune har i afgørelsen bl.a. henvist til, at det ansøgte ligger indenfor de planlægningsmæssige rammer for området. Afgørelsen er bl.a. meddelt på vilkår om, at terrænreguleringer skal ske i henhold til fremsendte og godkendte terrænplan, således at det naturlige terræn omkring GeoCenteret så vidt muligt genskabes. Storstrøms Amt og Fredningsnævnet for Storstrøms Amt har under kommunens behandling af landzonetilladelsen meddelt, at de planlagte terrænændringer [der blev endeligt fastlagt i februar 2005] må anses for omfattet af de tidligere meddelte dispensationer. Klagerne Foreningen til bevaring af naturen og kulturen på Høje Møn gør gældende, at etableringen af et oplevelsescenter det pågældende sted er i

9 9 strid med habitatreglerne, og at de foretagne miljøkonsekvensvurderinger er utilstrækkelige. Klagerne henviser bl.a. til, at der bør foretages yderligere undersøgelser af konsekvenserne for strengt beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag 4, af jordarbejdernes indvirkning på habitatområdet og af skredrisikoen. Klagerne har endvidere henvist til, at rapporterne er behæftet med en række nærmere angivne faktuelle fejl og mangler. For så vidt angår fredningsdispensationen har foreningen navnlig anført, at det på grund af størrelsen og formålet, vil være i strid med fredningen at meddele dispensation til det påtænkte projekt. Fredningen indeholder heller ikke en adgang til dispensation fra fredningens forbud mod tankanlæg, opgravning, opfyldning, planering eller andre terrænindgreb. Foreningen mener, at oplevelsescenterets etablering og drift vil indebære store og varige indgreb og belastninger i de værdier, hvis beskyttelse er fredningens formål. Foreningen henviser i den forbindelse, til: bortgravning af store mængder morænemateriale, udjævning, fjernelse af den bevaringsværdige skovpavillon, nedgravning af vandledning, trafikforøgelse, anlæg og drift af biologisk minirensningsanlæg. Foreningen henviser desuden til, at der såvel på kort som på lang sigt vil være alvorlige sikkerhedsmæssige risici forbundet med projektets gennemførelse på grund af områdets geologiske forhold, og at områdets nuværende tilstand ikke kan begrunde en dispensation til opførelse af et så stort oplevelsescenter nedgravet i den yderste morænehøj mod klintens skrænt. Med hensyn til dispensationen fra strandbeskyttelseslinjen har foreningen anført, at der ikke foreligger særlige forhold, der kan begrunde en dispensation. Der er efter foreningens opfattelse ingen trafikale, praktiske eller andre grunde til en placering ca. 15 m fra skrænten ved Store Klint. Det forhold at det betalingsbaserede projekt angiveligt kommer den brede offentlighed til gode udgør, ifølge foreningen ikke en særlig grund. Endelig har foreningen for så vidt angår landzonetilladelsen anført, at kommunen burde have foretaget naboorientering før tilladelsen blev meddelt. Den supplerende terrænplan indebærer omfattende jordflytninger, udgravninger og opfyldninger. Efter foreningens opfattelse vil dette i væsentlig grad reducere områdets morænebakker, og yderligere opfylde Maglevandsdalen med tilhørende jordfaldshuller. Tilladelsen omfatter også nedrivning af den bevaringsværdige skovpavillon fra Ifølge

10 foreningen er kommunen som planmyndighed forpligtet til at sikre bevaringsværdige bygninger. 10 Kulturmiljørådet gør gældende, at landzonetilladelsen bør ændres til et afslag. Rådet henviser til, at projektet er i strid med planlovens bestemmelser om byggeri inden for kystzonen og regionplanens retningslinjer og om kulturmiljø, hvorefter der skal foretages en konkret vurdering af om et påtænkt byggeri vil være i strid med kulturhistoriske interesser. Kommunen har desuden tilsidesat sin forpligtelse til efter planloven at sikre kulturhistoriske interesser, idet projektet forudsætter nedrivning af Skovpavillionen, som Skov- og Naturstyrelsen i 1999 erklærede bevaringsværdig. Kulturmiljørådet har supplerende anført, at ændringer af terrænforholdene i det fredede område er i strid med regionplanens bestemmelser om udlæg af ren jord i landzone. Bemærkninger fra myndighederne Møn Kommune har i anledning af Kulturmiljørådets klage oplyst, at der i forbindelse med lokalplansagen og landzonesagen er foretaget høring af relevante myndigheder og parter, herunder fredningsmyndigheder, som ikke har haft yderligere bemærkninger. I relation til Skovpavillonen oplyses, at Skov- og Naturstyrelsen har erklæret skovpavillonen bevaringsværdig ud fra en kulturmiljømæssig synsvinkel, men at bygningen ikke er fundet fredningsværdig. Storstrøms Amt har oplyst, at der er registreret markfirben ved Jydelejet ca. 2 km nord for Store Klint, men at der ikke er registreret markfirben, springfrø eller spidssnudet frø ved Store Klint. Naturklagenævnet har den 17. juni 2005 foretaget en besigtigelse af projektområdet ved Store Klint med deltagelse af repræsentanter for sagens parter. Afgørelse I sagens behandling har deltaget 8 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild og Jens Vibjerg.

11 11 Ad forholdet til habitatreglerne Efter bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (habitatbekendtgørelsen) påhviler det de kompetente myndigheder, såvel ved planlægning som i deres behandling af tilladelser, dispensationer mv., at sikre, at der ikke sker forringelser af områdernes naturtyper og levestederne for arterne, eller sker forstyrrelse, der har betydelige konsekvenser for de arter områderne er udpeget for, jf. habitatbekendtgørelsens 4, stk. 1, og 6, stk. 2. I habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, er der fastsat følgende bestemmelse: Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokaliteternes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i flere rapporter foretaget vurderinger af konsekvenserne for habitatområdet ved opførelse og brug af GeoCenteret, herunder for så vidt angår øget menneskelig aktivitet, spildevandshåndtering, trafik og terrænregulering mv. DMU vurderer sammenfattende, at projektet under nærmere angivne forudsætninger ikke vil få væsentlig negativ effekt for naturtyper og arter i og omkring projektområdet. Det er bl.a. en forudsætning, at der ikke sker jordpåfyldning i områder med skovhabitatnaturtyper, og at terrænreguleringen foretages således, at tilstrømning til de beskyttede naturtyper undgås. Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelser (GEUS) har vurderet, at skredrisikoen er minimal. Naturklagenævnet finder at der på det nu foreliggende grundlag, herunder med DMUs seneste oplysninger, er foretaget en i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, tilstrækkelig vurdering af konsekvenserne for habitatområdet ved opførelse og drift af GeoCenteret, og nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte de faglige vurderinger som er foretaget af DMU og GEUS. Habitatdirektivets art. 12, stk. 1d, indeholder et krav om streng beskyttelse af levesteder for arter omfattet direktivets bilag IV, herun

12 12 der bl.a. markfirben, stor vandsalamander, springfrø og spidssnudet frø. Habitatdirektivet indeholder ikke bestemmelser om myndighedernes pligt til at undersøge de beskyttede dyrearters yngle- eller rasteområder. Spørgsmålet om i hvilket omfang der skal foretages nærmere undersøgelse af, om et område er et naturligt udbredelsesområde for en beskyttet art er heller ikke i øvrigt reguleret. En forudgående undersøgelsespligt for myndighederne vil således afhænge af den lovgivning og de ulovbestemte forvaltningsretlige principper, herunder officialprincippet, som skal påses overholdt. Kravene til forvaltningens sagsoplysning angår tilvejebringelsen af et fyldestgørende grundlag for afgørelsen. Myndighedernes forpligtelse til at undersøge forekomsten af bilag IV-arter, må forudsætte, at der er indikationer på, at der findes sådanne beskyttede arter i det pågældende område. Naturklagenævnet lægger til grund, at amtet ikke har registreret markfirben, springfrø eller spidssnudet frø i området. Henset hertil og idet de pågældende arter ikke er observeret i forbindelse med besigtigelse af området, finder Naturklagenævnet ikke, at myndighederne burde have foretaget yderligere undersøgelser af den eventuelle forekomst af de nævnte bilag IV-arter i projektområdet. Det bemærkes, at DMU i forhold til Stor Vandsalamander har vurderet, at arten ikke vil blive påvirket væsentligt, da den ikke har ynglelokaliteter i umiddelbar nærhed af projektområdet. Sammenfattende er det på baggrund af ovenstående Naturklagenævnets opfattelse, at projektet ikke strider mod bestemmelser i habitatdirektivet. Ad fredningsdispensationen Efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, kan fredningsnævnet dispensere fra bestemmelserne i en fredning, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. Fredningskendelsens 6k fastsætter, at skal meddeles dispensation til opførelse af bebyggelse til hotel, cafeteria o.lign. formål på det i sagen omhandlede område, men at fredningsnævnet kan modsætte sig den ansøgte beliggenhed, omfang og ydre fremtræden af bebyggelsen. Naturklagenævnet finder ikke, at et oplevelsescenter på ca m 2 med dertil knyttede faciliteter som det beskrevne i omfang og formål kan anses for omfattet af udtrykket hotel, cafeteria o.lign. formål.

13 13 Fredningens 6k omhandler de tilfælde, hvor der efter ejerens anmodning skal meddeles dispensation. Som følge af bestemmelsens formulering findes der ikke at være foretaget en udtømmende regulering af adgangen til at meddele dispensation. Naturklagenævnet finder således, at der kan meddeles dispensation til andre projekter end de udtrykkeligt nævnte, under forudsætning af at det ansøgte ikke er i strid med fredningens formål, jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Besøgsområdet er ikke uberørt natur, idet området i dag allerede rummer ca. 500 parkeringspladser, cafeteria, udstilling samt servicefaciliteter til brug for de ca personer, som besøger stedet om året. Et flertal på 7 af Naturklagenævnets medlemmer finder på denne baggrund ikke, at opførelsen af GeoCenteret eller de planlagte terrænændringer - som i deres helhed ligger inden for det område, hvor fredningen i sig selv forudsætter besøgsfaciliteter - er i strid med fredningsformålet. Naturklagenævnet finder heller ikke, at fredningens formål om at sikre kulturhistoriske formål er til hinder for fjernelsen af den ombyggede skovpavillon. Under hensyn til, at der i stedet for de eksisterende spredte og nedslidte faciliteter etableres et tidssvarende besøgsområde, hvor faciliteterne samles, og den synlige bygningsmasse reduceres, stemmer flertallet for at stadfæste den af fredningsnævnet meddelte dispensation. Mindretallet (Bent Hindrup Andersen) finder, at omfanget og udformningen af det ansøgte projekt er uforeneligt med fredningshensynene og stemmer for, at der meddeles afslag. Ad dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og landzonetilladelsen Efter naturbeskyttelseslovens 15, stk. 1, må der inden for strandbeskyttelseslinjen ikke foretages ændringer i tilstanden, herunder opførelse af bebyggelse, terrænreguleringer mv. Formålet med strandbeskyttelseslinjen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder for bebyggelse m.v. En dispensation kan dog meddeles, hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne.

14 14 Efter planlovens 35, stk. 1, må der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer. Det ansøgte projekt kræver således dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, og tilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Den konkrete afgørelse skal træffes på grundlag af de landskabelige og planlægningsmæssige hensyn det pågældende sted. Møn Kommune har under behandlingen af ansøgningen om landzonetilladelse foretaget høring af Storstrøms Amt, Fredningsnævnet for Storstrøms Amt, Danmarks Naturfredningsforening og Skov- og Naturstyrelsen. Kommunen ses ikke at have handlet i strid med naboorienteringsreglen i planlovens 35, stk. 5. Naturklagenævnet lægger til grund, at GeoCenteret ikke vil blive synligt fra stranden, og at centeret, der i forhold til hotellet - ligger tilbagetrukket fra klinten og trykker sig i landskabet, kun vil være delvist synligt i vinterhalvåret, når træerne på skrænten mellem kysten og centeret er uden blade. Det bemærkes endvidere, at centeret sammen med hotellet vil udgøre den samlede bebyggelse i besøgsområdet på Store Klint, at spredte bebyggelser fjernes, og at den synlige bygningsmasse reduceres i forhold til det eksisterende. Et flertal på 7 af Naturklagenævnets medlemmer udtaler herefter: Det må indgå med betydelig vægt i vurderingen af det ansøgte, at området ved Store Klint i en lang årrække har været anvendt til besøgsområde, og at der til brug herfor er opført flere bygninger. På denne baggrund og under hensyn til, at den landskabelige påvirkning på nogle punkter forbedres ved at bygningerne samles og bygningshøjden reduceres, finder flertallet at hensynet til den regionale og nationale interesse i at skabe et tidssvarende besøgsområde med det formål at formidle information om natur og geologi ikke er i modstrid med de hensyn, som skal varetages efter naturbeskyttelseslovens 15, stk. 1, og planlovens 35, stk. 1. Nævnet lægger herved også vægt på, at præcedensvirkningen under hensyn til sagens særlige omstændigheder må anses for ubetydelig.

15 15 Et mindretal (Bent Hindrup Andersen) finder, at omfanget og udformningen af det ansøgte projekt er uforeneligt med de tungtvejende hensyn til natur og landskab i området, og stemmer således for, at der meddeles afslag. Sammenfattende og i overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning går Naturklagenævnets afgørelse herefter ud på, at Fredningsnævnets for Storstrøms Amts dispensation af 15. december 2004, Storstrøms Amts dispensation fra strandbeskyttelseslinjen af 20. december 2004 og Møn Kommunes landzonetilladelse af 24. februar 2005 stadfæstes. Tilladelserne bortfalder, hvis de ikke er udnyttet inden 3 år efter, at de er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jf. planlovens 56 og naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. På Naturklagenævnets vegne Lena Kongsbach Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82 og planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1, og planlovens 62, stk. 1.