ma- Sendt pr. e og pro- vedlagte februar juni 2013 Sprog: Udbudssted: Roskilde versiteter. se (vedlagt) simumramme:

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. @ruc.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende ma- steruddannelse i projektledelse og procesforbedring. Akkrediteringsrådet har akkrediteret masteruddannelsen i projektledels e og pro- vedlagte jektforbedring positivt. Rådet har truffet t afgørelsen på baggrund af denn akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans r og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkre- 1. ditering og godkendelsee af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, februar Dato for rådsmøde: Akkrediteringsperioden gælderr til: 19. juni julii 2019 Sprog: Censorkorps: Uddannelsen udbydes på dansk Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervsøkonomi. 5. juli 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 12/ Udbudssted: Roskilde Dansk titel: Master i projektledelse og procesfor- bedring Normeret studietid: 60 ECTS Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre a uni- versiteter. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 4. juli 2013 truffet afgørel- og mak- se (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietidd simumramme: Engelsk titel: Master of Project Management and Process Improvement Takst: Deltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2

2 Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Danmarks Statistik: UDD 8956 AUDDD 8956 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behovv for mere information. Med venlig hilsen Danmarks Akkrediteringsinstitution Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør Danmarks akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Roskilde Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende masteruddannelse i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 19. juni 2013 behandlet Roskilde Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende masteruddannelse i projektledelse og procesforbedring. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 21. juni 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen), herunder juli 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Telefon E-post titp@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 5 fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Master i projektledelse og procesforbedring Master of Project Management and Process Improvement Ad normeret studietid: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 6 fastlægges uddannelsens normering til 60 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Masteruddannelsen indplaceres til deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetningen til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8956 AUDD 8956 Side 1/2

4 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for erhvervsøkonomi. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Det er muligt at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle de fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2

5 Masteruddannelse i projektledelse og procesforbedring Roskilde Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Masteruddannelsens kompetenceprofil... 9 Masteruddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 12 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI om masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Indstilling til UI om masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor Jan Frick, Universitetet i Stavanger (UiS), Handelshøgskolen ved UiS Jan Frick er oprindeligt uddannet inden for Operations Management og ikt og har en ph.d. i udvikling af industrielle samarbejdsnetværk fra AAU (1991). Han underviser på bachelor- og kandidatniveau i Operations Management på Handelshøjskolen ved Universitetet i Stavanger og forsker inden for bl.a. driftsledelse, virksomhedsudvikling og projektledelse. Jan Frick var desuden vicedekan for forskning på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aftagerrepræsentant Rikke Stengaard Madsen, HR-chef, Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune Rikke Stengaard Madsen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet, hun er certificeret PRINCE2 programleder (ID4real) og har en leder-/konsulentuddannelse samt projektlederuddannelse fra Metropol Erhvervsmæssigt har hun 14 års erfaring fra stat, region og kommune, hvor hun har beskæftiget sig med ledelse, økonomi, arbejdsmarkedsforhold, rekruttering og organisationsudvikling. Derudover er betjening og rådgivning af det politiske niveau, herunder den øverste politiske ledelse (minister/regionsformand/borgmester) samt strategisk rådgivning af direktionen gennemgående i hendes ansættelser. Hun fik sit første lederjob i staten i Studerende Mikael Bellesso Noes, masterstuderende, Master of Public Health, Københavns Universitet Mikael Bellesso Noes er oprindeligt uddannet cand.scient. i humanfysiologi/biologi fra Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet med offentlig administration og ledelse i Arbejdstilsynet i perioden Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 7. marts 2013 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Optagelsesgrundlag for uddannelsens studerende i periode 2009 til

10 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 1. marts 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 2. maj 2013 Høringssvar modtaget 17. maj 2013 Sagsbehandling afsluttet 28. maj 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: Behov for uddannelsen (kriterium 1), da der ikke er en løbende dialog med aftagere, der anvendes i forhold til uddannelsen. Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet kompetenceprofilen ikke lever op til kvalifikationsrammen. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Uddannelsen bygger på et solidt forskningsmiljø inden for fagområdet, og uddannelsen er opbygget, så der er progression og sammenhæng. Uddannelsen er integreret i universitetets kvalitetssikringssystem gennem den årlige uddannelseslederberetning. Universitetet er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og der er en god kvalitetskultur omkring den daglige tilrettelæggelse af undervisningen, som understøttes af de løbende undervisningsevalueringer. Kompetenceprofilen lever dog ikke op til kvalifikationsrammens niveau for masteruddannelser, da den beskriver en række praktiske færdigheder og værktøjer inden for projektledelse og procesforbedring. Derudover er der ikke en løbende dialog med relevante aftagere, som anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Uddannelsen er ikke blevet diskuteret i instituttets aftagerpanel, som i øvrigt ikke dækker den offentlige sektor. Derfor er aftagerpanelet ikke repræsentativt for de studerendes arbejdsmarked. Samlet vurderes der at være et begrænset antal problemer på uddannelsen, og uddannelsen indstilles til positiv akkreditering. 7

12 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde Sprog Undervisningen foregår på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Antal betalende studerende Antal årselever Fuldførte

13 Masteruddannelsens kompetenceprofil (Studieordningen appendiks 1) Masteruddannelsens struktur 9

14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Roskilde Universitet anfører, at der i forbindelse med at der blev taget initiativ til uddannelsen i 2007 blev etableret et panel af aftagere med ledere og interessenter i projektledelse og procesforbedring fra Arkitema, CSC Scandihealth, Danske Bank, Forsvarsministeriet, Fysioterapeut-foreningen, HK, Jyske Bank, Ledernes hovedorganisation, Nordea, PBS, Politiken, Rovsing, Systematic, Terma og Vestas (Dokumentationsrapport, s. 2). Dette panel gav en række input til uddannelsen i forbindelse med oprettelsen, men panelet er ikke blevet anvendt siden. Det fremgår videre, at uddannelsen siden februar 2009, hvor det første hold startede, har haft en dialog med instituttets (CBIT) aftagerpanel. Ifølge universitet har masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring (MPF) været præsenteret og diskuteret på aftagerpanelmøde den 5. september 2012 (Dokumentationsrapport, s. 2), men præsentationen gav ikke anledning til konkrete kommentarer til uddannelsens indhold og struktur. Panelet består af: - Kommunikationschef, H. Lundbeck - Koncern kommunikationschef, Rambøll - Konsulent HR-management, Insigths Denmark - Kommunikationschef, Novo Nordisk Product Supply - Kommunikationsdirektør, McDonald's - Koncernmarketing- og kommunikationschef, MT Højgaard - Direktør, Orbicon - Direktør, CAT Science - Udviklingschef, SEAS NVE - Arbejdsmiljøchef, Ledernes Hovedorganisation - Afdelingsleder for forskning og undervisning og formidling, Experimentarium - Communications Manager, KPMG - Direktør, New Insight - Direktør, Danmarks Naturfredningsforening - Rådgiver, Amnesty International virksomheder og erhverv Universitetet henviser desuden til fora som Dansk Projektledelse og TecPoint, der organiserer danske virksomheder, hvor uddannelsen har dialog med aftagere. Universitetet er i disse fora blevet inspireret til indførelsen af et seminar om agil projektledelse som et alternativ til den mere klassiske plandrevne projektledelse. Ligeledes fremhæves en temadag i Sønderborg, hvor værktøjet projektfysiologi blev udviklet og efterfølgende har været et omdrejningspunkt for ¾ af modul 1 på uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 2). Ledelsen medgav på besøget, at masteruddannelsen ikke er genstand for diskussion i aftagerpanelet og henviste til, at det primært er blevet diskuteret, hvordan masteruddannelser på et mere overordnet niveau kan berige andre uddannelser på RUC. 10

15 Akkrediteringspanelet konstaterer, at instituttets aftagerpanel ikke har haft en specifik drøftelse af uddannelsen, og at det aftagerpanel, der blev anvendt i forbindelse med oprettelsen af uddannelsen i 2007, ikke siden har været involveret i uddannelsen. Panelet bemærker i den forbindelse, at aftagerpanelet ikke dækker den offentlige sektor, hvor uddannelsen rekrutterer en del af de studerende fra, jf. kriterium 4. Panelet anerkender, at flere undervisere på uddannelsen har en uformel dialog med aftagere og indgår i diverse fora, hvor fagområder med relevans for uddannelsen diskuteres. Panelet anerkender også, at deltagelsen i disse sammenhænge betyder, at underviserne får viden om nye tendenser inden for projektledelse og således har givet anledning til udvikling af nye kurser på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer dog ikke, at uddannelsen som helhed diskuteres med disse aftagere på en systematisk måde, herunder for eksempel i forhold til uddannelsens struktur, kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål. Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at dialogen med aftagerpanelet og øvrige aftagere ikke i tilstrækkelig grad anvendes i udviklingen af uddannelsernes relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at den uddannelsesnære dialog med aftagerpanelet ikke har været løbende og ikke er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. Panelet vurderer desuden, at den uformelle dialog med øvrige aftagere ikke er løbende og systematisk, og tilbagemeldingerne kan have en tilfældig karakter. Dialog med dimittender Der er etableret en alumneforening umiddelbart efter, at de første dimittender forlod uddannelsen i Universitetet anfører, at uddannelsen og alumneforeningen har stået for en del arrangementer, bl.a. heldagsarrangementer i forbindelse med dimissionerne i juni 2011 og juni På det første møde i alumneforeningen blev der blandt andet udtrykt et ønske om større valgfrihed til selv at skræddersy en relevant uddannelse. Som følge heraf blev der i 2011 lavet en tilføjelse i den nye studieordning, så der på 3. semester er et valgfrit fag, der afvikles for første gang i december Desuden er der i efteråret 2012 gennemført en dimittendundersøgelse af de første tre hold dimittender, hvor samtlige 47 dimittender er blevet kontaktet og spurgt til deres oplevelse af uddannelsen. 21 svarede, og det fremgår, at dimittenderne generelt er tilfredse med uddannelsen, og at de typisk har fået mere udfordrende opgaver med mere ansvar enten i relation til projektledelse eller procesforbedring, end de havde før uddannelsen. Der er desuden en række konkrete forslag til nye kurser og fagindhold, som uddannelsesledelsen vil diskutere i løbet af foråret Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet er i løbende dialog med uddannelsens dimittender gennem alumneforeningen og dimittendundersøgelsen. Panelet vurderer, at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi universitetet ikke har en løbende dialog med aftagere, som anvendes til at udvikle og sikre uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet vurderer, at universitetet er i løbende dialog med uddannelsens dimittender gennem alumneforeningen og dimittendundersøgelsen. Panelet vurderer, at dimittenddialogen anvendes til at udvikle og sikre uddannelsens relevans og kvalitet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-4 Bilag 2: Dimittendundersøgelse Høringssvar 11

16 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Forskningsmiljøerne bag uddannelser er MIT (Management in Transition) og UDI (User driven IT innovation). MIT s forskning omhandler effektiv ledelse og organisering på et internationalt niveau. MIT undersøger en række temaer, som er af betydning for de fleste virksomheder og andre organisationer uanset størrelse, herunder tillid og arbejdsglæde; etik og ansvar; organisering, markedsføring og balance samt kommunikation, -kriser og -konflikter. Arbejdet foregår ofte i tæt dialog med konkrete organisationer ( På UDI skriver universitetet om forskningen: Understanding user needs and requirements starts with understanding people in context. These discoveries can then be translated into visions of user experiences and used for driving the design of innovative IT solutions. The starting point of user-driven IT innovation is analyses of the needs of users, customers, teams of professionals, organizational units, and businesses. The goals of our research are to achieve more successful IT projects and greater benefits of using IT. We focus on how organizations manage, design, implement, and use IT to support users' needs and business strategies. Internationally this research is related to the widely established research community of information systems (IS). ( Modul VIP tilknyttet Forskningsområde Modul 1: Professor Jan Pries-Heje Forskningsgruppen UDI, der som et af sine fokusområder Projektledelse fra idé til resultat Lektor Keld Bødker har netop projektledelse Modul 2: Ledelse af projekters organiserings- og arbejdsprocesser Modul 3: Procesforbedring Modul 3: Valgfrit fag Modul 4 Masterprojektet (Dokumentationsrapport, s. 5-6) Lektor Anita Mac Adjunkt Jesper Schlamovitz Lektor Sabine Madsen Professor Jan Pries-Hej Uddannelsesleder Jody Shaw Lektor Peter Hagedorn Rasmussen Professor Jan Pries-Heje Lektor Keld Bødker Lektor Anita Mac Lektor Sabine Madsen Lektor Peter Hagedorn- Rasmussen Adjunkt Jesper Schlamovitz Forskningsgruppen MIT, der som et af sine fokusområder har netop ledelse af projekters organiserings- og arbejdsprocesser Forskningsgruppen UDI, der som et af sine (andre) fokusområder har netop procesforbedring Jody Shaw er selv uddannelsesleder for Master i professionel kommunikation (MPK) Peter Hagedorn-Rasmussen er tilknyttet forskningsgruppen MIT. Han har skrevet sin PhD om forandringsledelse; netop det han underviser i her. Jf. ovenfor 12

17 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er tilstrækkelig sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Akkrediteringspanelet bemærker, at der i forskningsmiljøet særligt er fokus på it, arbejdsprocesser og kommunikation, mens der er relativt begrænset fokus på klassisk projektledelse. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet anfører, at uddannelsen i alle år siden oprettelsen har været tilrettelagt af VIP ere, som er uddannelsesledere og modulansvarlige. Lektor Anita Mac har været uddannelsesleder fra , og professor Jan Pries-Heje fra september Nedenfor fremgår listen af fagansvarlige, der alle er VIP er, siden 2009: (Dokumentationsrapport, s. 7) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Nedenfor vises VIP/DVIP-ratioen for uddannelsen for 2012 VIP DVIP VIP/VIP-ratio Timer 1661, ,25 1,41 Årsværk 0,86 0,61 (Høringssvar) På det samfundsvidenskabelige hovedområde er VIP/DVIP-ratioen 1,5. Uddannelsens VIP/DVIP-ratio er dermed lidt lavere end landsgennemsnittet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Per 1. oktober 2012 var der 55 indskrevne studerende på uddannelsen. Universitetet oplyser, at 6 VIP underviser på uddannelsen. STUD/VIP-ratioen i antal er dermed 9,2. Nedenfor vises STUD/VIP-ration i årsværk for 2012: Studerende (årselever) VIP-årsværk STUD/VIP-ratio 23,75 0,86 27,62 (STUD/VIP-ratioen er beregnet af ACE Denmark på baggrund af nøgletal oplyst i høringssvaret) 13

18 De studerende gav på besøget udtryk for, at de har gode muligheder for at komme i kontakt med underviserne, både i og uden for undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har i nedenstående skema opgjort forskningsmiljøets publikationer i perioden Publikationerne dækker over i alt 6 VIP er og resulterer i 60 individuelle publikationer, hvoraf 6 er skrevet sammen med en anden fra samme forskningsgruppe. Universitetet anfører videre, at Af disse 54 separate publikationer fra de sidste tre år, svarende til mere end 4 publikationer per forsker per år, vurderes halvdelen til direkte at omhandle emner inden for områderne projektledelse og procesforbedring. (Dokumentationsrapport, s. 9). Akkrediteringspanelet bemærker, at der særlig er forskning inden for procesforbedring mere end klassisk projektledelse. Note: De ovenstående år dækker over fordelt på 6 VIP er bag uddannelsen (Bilag 3c: Publikationer fordelt på personer ) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 5-9 Bilag 3a: Publikationer Bilag 3b: BFI Bilag 3c: Publikationer fordelt på personer

19 Bilag 3d: BFI fordelt på personer Høringssvar 15

20 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er master i projektledelse og procesforbedring, og den engelske titel er Master of Project Management and Process Improvement. Uddannelsen henvender sig til nuværende og kommende projektledere, delprojektledere, projektmedarbejdere, ledere af projektporteføljer samt ledere af procesforbedring. Uddannelsen skal sætte deltagerne i stand til blandt andet at lede projekter, fremdriftsstyring og risikostyring samt forstå sammenhængen mellem organisationsformer og projektformål (Studieordningen). Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Panelet bemærker, at uddannelsen og forskningsmiljøet særligt har fokus på procesforbedring. Niveau Kompetenceprofilen for masteruddannelsen består af to kompetenceprofiler. Dels er det skitseret i studieordningens 1 stk. 2, hvad masteruddannelsen skal sætte deltagerne i stand til, og dels er der en kompetencebeskrivelse som et appendiks til studieordningen. Universitetet har udarbejdet et skema til at illustrere sammenhængen mellem niveaukravene i den danske kvalifikationsramme og uddannelsens kompetenceprofil. Nedenfor er vist et uddrag for viden og færdigheder: 16

21 Viden Færdigheder Kvalifikationsrammen Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. Uddannelsens kompetenceprofil Have overblik over teori og modeller til procesforbedring; historisk udvikling, anvendelsesmuligheder og begrænsninger og status i dag, samt kunne samtænke dette med en analyse af fejlkilder i projekter Gennemføre en større akademisk analyseopgave af et selvvalgt problemområde inden for uddannelsens faglige ramme. Lede projekter, herunder tage ansvar for projekters; fremdriftsstyring, kvalitetsstyring, risikostyring, vidensstyring, økonomistyring, leverancestyring, krav- & ændringsstyring Tage ansvar for gennemførelsen af følgende projektaktiviteter; projekt-scoping, kobling til forretningsstrategi, interessentanalyse, cost/benefit-analyse, estimering, kontraktfastlæggelse, projektorganisering og -bemanding, ledelse af projektteam, projektplanlægning & -opfølgning, projektrapportering, og projektevaluering (retrospektiv-analyse) Forstå sammenhængen mellem organisationsformer og projektformål, og bruge denne forståelse til at vælge gode fremgangsmåder og teknikker i det konkrete projekt (Dokumentationsrapport, s ). Have teoretisk indsigt i projekters kontekst og kunne analysere denne med henblik på udarbejdelsen af en kommunikationsstrategi Universitetet skriver, at de studerende får viden og forståelse, som er baseret på højeste internationale forskning, inden for projektledelse og procesforbedring. Dette fremgår imidlertid ikke af uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet anerkender, at det fremgår af kompetenceprofilen, at de studerende skal kunne gennemføre en større akademisk opgave. Panelet vurderer dog, at uddannelsens kompetenceprofil er formuleret på et lavere niveau end kvalifikationsrammen med hensyn til viden og færdigheder. Uddannelsens kompetenceprofil er overvejende orienteret mod praktiske kompetencer frem for viden og færdigheder baseret på videnskabelighed. Det fremgår af kompetenceprofilen, at dimittenderne får en række konkrete værktøjer med fra uddannelsen og kan agere som projektleder. Det fremgår derimod ikke, at dimittenderne: Viden: Færdigheder: Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger 17