PROJEKTANSØGNING ANSØGNINGSPULJE TIL VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING

Transkript

1 PROJEKTANSØGNING ANSØGNINGSPULJE TIL VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING Ansøgningsfrist: 20. september 2013, kl KRITERIER FOR TILDELING AF MIDLER FRA PROFESSIONSHØJSKOLERNES PULJE TIL VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING 1

2 PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Dialog- og refleksionsværktøj til udvikling af kvalitet i dagtilbud 1. Beskriv kort projektets målsætning og problemstilling Formål; Dette projekt har til formål, med afsæt i tidligere udførte F&U projekter i UCC og UCN, at koble viden fra disse projekter, for at producere et vidensbidrag til forskning i, hvad der fremmer udsatte børns læring i dagtilbud. Denne viden vil gøres anvendelig for de professionelle ved at blive præsenteret gennem det dialogbaseret refleksions- og kvalitetsværktøj ECERS. UCN har i flere kommuner anvendt og arbejdet med det dialogbaserede refleksionsværktøj ECERS (Early Childhood Environment Rating Scale). ECERS, er et internationalt forskningsbaseret kvalitetsmålings- og udviklingsværktøj, der er udarbejdet til udvikling og kvalitetsmåling af almene dagtilbud. Da kvalitet er en foranderlig størrelse, der konstant relaterer sig til ny teoretisk og samfundsmæssig viden og udvikling, er ECERS netop qua sin funktion som værktøj til udvikling og refleksion også foranderligt, idet de enkelte kriterier til kvalitet må tilpasses de aktuelle udfordringer og forskningsresultater, der nationalt og lokalt er i feltet. Aktuelt ses en stigende mangfoldighed af børn i udsatte positioner på dagtilbudsområdet, hvilket øger behovet for fokus på viden om og 2

3 handlemuligheder for, hvad der især fremmer udsatte børns læring, og dermed også, hvilke kriterier et højkvalitets læringsmiljø må leve op til. Forskning i læringsmiljø og udsatte børns udbytte af læring viser (Nielsen og Christoffersen 2009), at dagtilbud med høj kvalitet har størst effekt på udsatte børns læring og trivsel både aktuelt, og senere i livet. Det svenske forskningsprojekt Børns Tidiga Lärende (Sheridan et al. 2009) viser, at med læreplanernes indførsel, er forskellen mellem høj og lav kvalitet i daginstitutionerne steget. Og som Bente Jensen har påvist i sin forskning om udsatte børn i dagtilbud fra 2005, så er der en tendens til at udsatte børn oftere frekventerer institutioner af lav kvalitet. I udviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer i danske dagtilbud er der behov for værktøjer, der kan give praktikkerne retning på det pædagogiske arbejde med læreplaner og for arbejdet med udsatte børn og deres familier. Ansøgerne til dette projekt arbejder ud fra den antagelse, at der i det pædagogiske arbejde med udsatte børn og familier er behov for nogle særlige opmærksomhedspunkter. Disse punkter handler især om en sensibilitet i relationsarbejdet til henholdsvis inddragelse af forældrene i læringsarbejdet, dels i forhold til det enkelte barns deltagelsesmuligheder og dispositioner for at tilegne sig læring. Men det handler også om strukturelle forhold i institutionen, forhold der vedrører faglig viden om udsathed, og forståelse for nødvendigheden af kreative og alternative samarbejdsformer ikke kun med forældrene, men også ift. andre samarbejdspartnere omkring barnet. Problemstillingen Da international forskning viser, at udsatte børn i særlig grad profiterer af dagtilbud med højkvalitets læringsmiljøer, og da udsatte børn i stor 3

4 udstrækning er indskrevet i almene dagtilbud, er der et behov for at pædagoger har en opdateret viden om det pædagogiske arbejde med udsatte børn, og har adgang til værktøjer, der kan understøtte udviklingen af læringsmiljøernes kvalitet med særligt henblik på at fremme udsatte børns læring. Ved at koble viden fra udviklingsprojekter om læringsmiljøer med udviklingsprojekter om familieinddragende indsatser i dagtilbud med børn og familier i udsatte positioner, ønsker dette projekt at skabe nye forståelsesformer og handlemuligheder for de professionelle i arbejdet med udsatte børn i dagtilbud. 2. Redegør for ansøgerens tidligere undersøgelse, udviklingsarbejde eller forskning, der danner grundlag for projektets vidensproduktion. Herunder den professionelle kontekst eller sammenhæng, projektet udspringer af Tidligere undersøgelser UCN Fra har Videncenter for Evaluering i Praksis/ CEPRA/ UCN og pædagoguddannelse/læreruddannelse arbejdet med udvikling af dialogværktøjet i tæt samarbejde med praksis. Formålet for praksis har været at udvikle redskaber der på en og samme tid kan anvendes som afsæt for pædagogisk udvikling og leverer kvalitetsoplysninger til forvaltning og politikere. Dialogværktøjet (ECERS og FCCERS) er opbygget med afsæt i læreplanstemaerne og beskriver gradueret optimal praksis på baggrund af forskningsviden. Vægten er lagt på at børn i udsatte positioner (og alle andre børn) gennem et optimalt læringsmiljø sikres de bedste vilkår og den bedste pædagogiske indsats for at være i udvikling. FoU projekterne har leveret artikler til CEPRA- striben, UCN, bidraget til antologien Innovativ evaluering i dagtilbud (2012) Tanja Miller red., DAFOLO, leveret bidrag til seriehæftet Er du med Inklusion i skole og dagtilbud, UCN og LSP, Torben Næsby (red.)( 2012), 4

5 Viborg Kommune har implementeret dialogværktøjet løbende i samtlige dagtilbud i kommunen også dagpleje. På baggrund af systematisk opsamling af vurderinger af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø har forvaltningen med henblik på en øget kvalitet og inklusion iværksat programmet Tusindbenet ( unge-og-familie/dagtilbud-0-6-aar/tusindbenet) en indsats der gennem tværfaglige og dynamiske tilbud kan øge kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i en overskuelig og økonomisk overkommelig ramme. Der henvises desuden til FoU aktiviteter i Frederikshavn Kommune som har valgt at anvende dialogværktøjet til at identificere best practice og systematisere videndeling på baggrund af dette. Tidligere undersøgelser UCC Fra gennemførte NVIE/UCC et stort F&U projekt om dels udvikling af inkluderende tiltag i 20 institutioner med special tilbud og 10 institutioner med børn og familier i udsatte positioner. Sidstnævnte delprojekt udviklede gennem den to årige periode et familieinddragende pædagogisk tilbud, rettet mod de børn der var indskrevet i institutionen. Efter udviklingsforløbet vedtog Borgerrepræsentationen i København at gøre det til et permanent tilbud. ( Kjær, B. Basispladspædagogik og institutionskultur. Kbh/UCC 2009) I samme periode gennemførte Bornholms regionskommune et udviklingsforsøg med afsæt i Marlborough metoden, hvor Klemensker Børnehus, der ligger i et belastet område på øen, udviklede og afprøvede et familieinddragende tiltag. Projektet, der tog afsæt i Marlborough modellen, blev gentaget tre gange. Begge udviklingstiltag var rettet mod børn og familier i udsatte positioner (Kornerup, I. Forebyggelse i eget 5

6 miljø.2009). I begge projekter gjorde man sig erfaringer med inddragelse af både børn og forældre, og begge tiltag var implicit rettet mod en generel udvikling af læringsmiljøet i institutionen. Projekterne udviklede specifik viden om inddragelse af børn og forældre, og især Klemensker projektet udviklede metoder til arbejdet med børn og forældre som deltagere i udviklingen af læringsmiljøet. Der er også gennemført andre lignende projekter i UCC, der vil blive inddraget i forskningen. Produktion af ny viden Generelt for de familieinddragende og inkluderende udviklingsprojekter var dog, at de ville have profiteret af, at have haft adgang til og gjort brug af et redskab, der gav viden og retninger i forhold til, hvad der kendetegnede et højkvalitets læringsmiljø. Omvendt vil videreudviklingen af udviklings- og dialogværktøjet profitere af, at inddrage og koble til viden om, hvad der fremmer inddragelsen af forældre til børn i udsatte positioner og dermed flere aspekter på hvad, der i læringsmiljøet især understøtter udsatte børns læring. 3. Beskriv projektets evidensmæssige kobling til enten professionel praksis, professionsuddannelse eller forskning International forskning i læringsmiljøet betydning for udsatte børn Projektets problemstilling udspringer af forskning genereret på baggrund af udviklingstiltag med det formål at fremme børn i udsatte positioners lærings muligheder i daginstitutionen. Både national og international forskning viser (Hestbæk & Christoffersen 2002, Nielsen & Christoffersen 2009, Nielsen et al. 2013, Sheridan et al. 2009, Sylva et al. 2010, Jensen 2007, Næsby 2012) at højkvalitets dagtilbud gør en forskel for børn i udsatte positioner. Især svensk ( Sheridan et al 6

7 2009, Sheridan 2007) og britisk (Sylva et al. 2010, Siraj-Blatchford 2010) forskning fremhæver, at de forhold, der har mest betydning for udvikling af et højkvalitets lærings miljø, er de voksnes viden om børn og deres forholdemåder til børnene, samt deres evne til at give børnene medbestemmelse og at inddrage dem i hverdagen. Herefter kommer pædagogernes evner til at inddrage og involvere forældrene i børnenes liv i institutionen. Kvaliteten i læringsmiljøerne er altså betinget af de voksnes viden, engagement, og evner til at forstå børnene og retningen i deres læring, og for de udsatte børn gælder, at inddragelsen af deres forældre bliver en vigtig forudsætning for børnenes læring. Set i dette forskningsperspektiv bliver det de professionelle der er katalysatorerne for om læreplansindholdet kommer til at give mening og læring for børnene. Projektets mulighed for at kvalificere praksisfeltet De elementer vi ønsker at præsentere i tilknytning til værktøjet ECERS er viden omsat til kvalitetskriterier, der retter sig specifikt til samarbejdet om børn og familier i udsatte positioner i dagtilbud. Vores erfaring med udviklingsarbejde viser, at praksisfeltet efterspørger redskaber til udvikling og sikring af den pædagogiske kvalitet, og flere evalueringer af læreplansarbejdet viser (Næsby et al. 2012, EVA 2012), et øget behov for et mere systematiseret og målrettet udgangspunkt for kvalitetsmålinger og evalueringer af læringsmiljøet, hvor arbejdet med udsatte børn er indtænkt som særligt fokuspunkt. At tilføre refleksionsværktøjet (ECERS) kriterier for arbejdet med udsatte børn og forældre, vil dels give pædagogerne et fagligt forskningsbaseret afsæt for udviklingen og retningen af det pædagogiske læringsmiljø, dels åbne for samarbejde og inddragelse af andre parter i arbejdet omkring børn og familier i udsatte positioner. 7

8 4. Plan for gennemførelse November 2013 til juni Projektet gennemføres i tre faser. Fase 1. Indsamlings- og analysefasen. Nov.13 - Jan.14. A. Analyse af rapporter, artikler, pædagogisk materiale fra projektansvarlige og projektdeltagere i kvalitetsudviklingsprojekterne og de familieinddragende projekter. B. Udvælgelse af deltagere til refleksionsværksteder og afholdelse af refleksionsværksteder. På værkstederne fremlægges analyser og tolkninger til fælles refleksion og bearbejdning. Deltagere i værkstederne er praktikkere fra institutioner med grupper af udsatte børn. C. Opsamling og bearbejdning af fremkomne data. D. Første arbejdspapir, hvor ny viden beskrives og danner grundlag for næste fase. Fase 2. Produktion og afprøvning af praksisværktøj.febr.14 april 14. A. Udvælgelse af test institutioner og studerende i EVU og grunduddannelser. B. Udarbejdelse af testmateriale på baggrund af vidensproduktion fra første fase. (Test materialet består af kvalitetsstandarter der fremmer udsatte børns læring. Kriterier for et læringsmiljø, der i særlig grad tilgodeser udsatte børn og familier behov ved at vægte forældreinvolvering og inddragelse omkring barnets læring. Disse kriterier indføjes i ECERS.) C. Introduktion af kvalitetskriterierne til praktikere, studerende og undervisere. Der foretages målinger i udvalgte institutioner. Målingerne foretages af praktikere og studerende. 8

9 D. Observationer i testinstitutionerne. E. Refleksionsværksteder og fokusgruppeinterview med deltagerne. F. Justering af materialet foretages løbende i perioden. Fase 3. Produktion af materiale og artikel. Maj 14- Juni 14. A. Udarbejdelse af forskningsbaserede kriterier for kvalitetsstandarder der kobler viden om udvikling aflæringsmiljøer og udvikling af forældresamarbejdet ift. udsatte børn i dagtilbud. B. Produktion af en artikel, der opsamler den koblede viden. Denne søges optaget i Ceprastriben og lagt på NUBU hjemmeside. Denne peer-reviewede artikel kan anvendes som undervisningsmateriale på grund- og efteruddannelserne. 5. Plan for inddragelse af undervisere, studerende eller professionelle som sparringspartnere 6. Beskriv projektets slutprodukt og eventuelle andre materialer som produceres op til projektets afslutning Da materialet udvikles i tæt samarbejde med de professionelle der skal anvende det, vil de blive inddraget, hvor problemstillingerne skærpes og afprøvninger finder sted. Testperioden åbner mulighed for at studerende på både grund- og efteruddannelser kan deltage i afprøvninger, og refleksionsværksteder. På værkstederne sættes praktikernes egne refleksion i spil med forskernes observationer samt andre deltageres refleksioner. Værkstederne udarbejder og genererer udviklingsviden, der holdes op mod forskernes analyser. Det værkstedsgenererede materiale indgår i de afsluttende analyser. Der sigtes mod en artikel, der sammenfatter den konkrete kobling af forskellige typer af vidensproduktion fra, dels den samlede analyse, dels de udviklingsprojekter forskningen her specifikt trækker på. Dertil kommer 9

10 udarbejdelse af et bidrag til det dialogbaserede refleksionsværktøj ECERS, med fokus på kriterier for, hvad der i samarbejdet om udsatte børn og deres familier, fremmer læring. Ovenstående billede er et eksempel på de kriterier der opstilles i ECERS. Dette eksempel er fra UCNs oversættelse og bearbejdning til en dansk kontekst. Den viden der udvikles gennem dette projekt vil blive udarbejdet i indenfor samme logik, og vil derfor kunne lægges ned over de kriterier og standarder der i forvejen er opstillet. 10

11 7. Beskriv projektets relevans for professionsuddannelser 8. Beskriv projektets relevans for professionel praksis Anvendelsen af et dialogbaseret refleksionsværktøj som ECERS, der bygger på forskning og viden udviklet i danske udviklingsprojekter, bidrager til professionsuddannelserne ved at introducere standarder for pædagogisk praksis baseret på forskning. Det betyder, at de studerende får mulighed for at koble forskning og praksisudvikling sammen, samt at de i undervisningen kan se sammenhængen mellem praksisudvikling og formålet med anvendelsen af værktøjer. De dialogbaserede værktøjer og redskaber er ikke i sig selv faste standarter, men vil med det forskningsbaserede udgangspunkt stille konstante krav til praktikkerne om at være i refleksion og udvikling med ny viden relateret til de samfundsmæssige udfordringer i arbejdet med børn og familier i udsatte positioner. Der stilles store politiske forventninger, mål og krav til de professionelle i dagtilbuddene, ofte med særligt fokus på fremme af udsatte børns deltagelse og udbytte af daginstitutionen. Som det også fremgår af de evalueringer, der har været af institutionernes læreplansarbejde (EVA 2012, Olesen 2007) stilles der i dag krav til det pædagogiske personale om fagligt at kunne begrunde deres didaktiske overvejelser i forhold til tilrettelæggelsen af det pædagogiske læringsmiljø både internt og eksternt. Et dialogbaseret refleksionsværktøj som ECERS, der bygger på forskning om børns læring og viden om læringsmiljøets dimensioner, giver pædagogerne en faglig retning ikke kun på læreplansarbejdet, men i det hele taget i opbygningen af læringsmiljøer, der favner alle sider af børns læring (inklusiv inddragelsen af forældrene) og deltagelse i lærende fællesskaber. At tilpasse ECERS til en dansk kontekst, som UCN allerede har gjort, og her med dette projekt, at tilføre forskning om det særlige i 11

12 indhold, udformning og tilrettelæggelsen af læringsmiljøer der fremmer deltagelsen af udsatte børn og det pædagogiske arbejde med deres familier og andre samarbejdspartner om barnet, øger pædagogernes refleksion og handlemulighed i det pædagogiske arbejde. 9. Projektets eventuelle bidrag til udvikling af viden i et tværprofessionelt perspektiv 10. Ønsker projektet at inddrage børns, unge og/eller deres forældres perspektiver? Hvis ja, beskriv hvordan 11. Beskriv eventuelt samarbejde mellem flere professionshøjskoler Et af koblingspunkterne vil være vidensudvikling af samarbejdet om børn og familier i udsatte positioner. Her vil der blive fokuseret på muligheder for andre typer af samarbejder, der kan understøtte børns læring og udbytte af dagtilbuddet. F.eks. viste nogle af de familieinddragende projekter, at børn og familier profiterede af, at daginstitutionslederen var tovholder på børne- og familie samarbejdet, og at møderne med fordel kunne foregå i institutionen. Projektet sigter specifikt på at udvikle viden om, hvordan læringsmiljøet åbnes for inddragelse af børn og forældres perspektiv. Disse perspektiver indgår i projektet ved dels at trække på den viden og de erfaringer der er udviklet i de nævnte projekter, og dels ved at fastholde et børneperspektiv i de refleksionsrum og værksteder, der bliver etableret i fase 2. Dette er et samarbejde mellem UCN og UCC, med Tanja Miller, lektor, forsker, Ph.d., projektleder FoU og pædagoguddannelse, University College Nordjylland (UCN) og Ida Kornerup, lektor, forsker, Ph.d., University College Capital (UCC) som tovholdere på projektet. 12

13 Bibliografi; Christoffersen & Hestbæk. (2002). Effekter af dagpasning - en redegørelse for internationale forskningsresultater. SFI. Harms, Thelma et al. Early childhood Environment Rating Scale, revised edition. (2005) NY, Teachers college Press. Jensen, Bente. (2005). Kan daginstitutionen gøre en forskel. SFI rapport. Jensen, B. (2007). Social arv, pædagogik og læring. København: Hans Reitzels Forlag. Kjær, Bjørg. (2009). Basispladspædagogik og institutionskultur. København: KBH og UCC. Kjær, Bjørg.(2010). Inkluderende pædgogik. God praksis, gode praktikere. Akademisk forlag. Kornerup, Ida. (2009). Forebyggelse i eget miljø. København: BRK & UCC. (2012). Læreplaner i praksis. Danmarks Evaluerings Institut. Miller, Tanja (2010): ECERS i dagtilbud. CEPRA Miller, Tanja red.( 2012): Innovativ evaluering i dagtilbud. Dafolo. Nielsen, Alva Albæk & Mogens Nygaard Christoffersen. (2009). Børnehavens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt. SFI. Nielsen, Tiftikci & Larsen. (2013). Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. København: Dansk Clearing House. Næsby, T. (November 2012). Kvalitet i dagtilbud - hvad ved vi? PAIDEA, s Næsby, Torben og Karsten Skytte. (August 2011). Kvalitet som afsæt for evaluering af det pædagogiske læringsmiljø. Ceprastriben, s Næsby, T (2012): Er du med? Om inklusion i skole og dagtilbud. UCN Seriehæfte nr 4 13

14 Olesen, Jesper (red). (2007). Når loven møder børns institutioner. København: DPU. Sheridan, S. (June 2007). Dimensions of Pedagogical Quality in Preschool. International Journal of Early Years Education, s Sheridan, S. et al. (2009). Barns tidiga lärende - et tværsnitsstudie om förskolan som miljö för barns lärende. Götebrog: Acta Universitatis Gothoburgensis. Sheridan, (december 2012). Systematic Quality Work in Preschool. online Springer Sience. Sheridan, S. (2012). Et intersubjektivt perspektiv på kvalitet i førskolen. s Fra; Miller et al. Innovativ evaluering i dagtilbud, Dafolo. Siraj-Blatchford, Iram. (2010). A fokus on pedagogy. Case studies of effective practice. I K. S. al., Early Childhood Matters. (s ). Routlegde. Skytte, Karsten. (2009). Early Childhood Envirronmental Rating Scale. I (. Næsby, Udsatte børn og sprogvurderinger i dagtilbud (s ). Servicestyrelsen. Sylva, E. M.-B. (2010). Early Childhood Matters - Evidence from the Effective Pre-school and Primary Education project. Oxon: Routledge. Sørensen, H. V. ( ). Anvendeligheden af ECERS-R. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, s undervisning, M. f. ( ). Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). uvm. Wiwe, E. (December 2009). Kvalitetsmålinger kan skabe udviklinger. Cepra-striben, s