Aarhus Universitet Marianne J. Kjær. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling Masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet 4. marts 2011 Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 24. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling Master of Humanities and Health Studies Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8819 AUDD 8819 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for filosofi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen: - En bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det humanistiske, det samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område - En bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler - En bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika - En bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det sundhedsvidenskabelige område - En bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer - En professionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer

3 Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 3/3 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Masteruddannelse i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling Aarhus Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for praksis inden for sundhedssektoren Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for praksis inden for sundhedssektoren Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling består af: Kernefaglig ekspert Professor Rolf Rønning, Avdeling for helse- og sosialfag, Senter for innovativ forvaltning, Høgskolen i Lillehammer Aftagerrepræsentant Specialkonsulent Pia Ulrich Bisgard, HR-Sekretariatet, Region Nordjylland Studerende Journalist Helle Jung, masterstuderende på Cross Media Communication, Københavns Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 8. september 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende Aarhus Universitets kvalitetssikringssystem. 8. december 2010 indhentet supplerende dokumentation vedrørende VIP-årsværk relevant beskæftigelse 14. december 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende ovenstående Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 23. september 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 21. januar

9 Bemærkninger Når der refereres til universitetets dokumentation i akkrediteringsrapporten, anvendes det samlede sidetal for hele ansøgningen, som genereres af ACE Denmarks ansøgningsmodul. Det bemærkes, at kriterium 3 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af, om uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af, om uddannelsen er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem, og vurderingen af, om institutionen løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 6

10 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Det bemærkes, at kriterium 3 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af, om uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af, om uddannelsen er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem, og vurderingen af, om institutionen løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Grundoplysninger Udbudssted Århus Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Årselever Betalende deltagere Færdiguddannede (betalte årsværk á 60 ECTSpoint) (CPR-numre) , , , Universitetet definerer begreberne i ovenstående skema således: Årselever: Det samlede antal årselever i foråret og i efteråret i indberetningsåret (i alt perioden 16. september (i året før) til 15. september i året. Ved 1 årselev forstås, at en eller flere studerende har betalt for 60 ECTS-point. Én årselev kan eksempelvis være 4 studerende, der hver har betalt for 15 ECTS i løbet af året, eller det kan være 2 studerende, der hver har betalt for 30 ECTS i løbet af året. (Dokumentationsrapport, s. 38; Grundoplysninger) Antal betalende deltagere: Det samlede antal unikke CPR-numre, der har betalt for at deltage i en åben uddannelsesaktivitet i året. Det er betalingen for at deltage i en aktivitet, der er afgørende. Hvis en studerende har betalt for at deltage i flere forskellige aktiviteter i årets løb vil den studerende tælle med én gang for hver betalt aktivitet. (Dokumentationsrapport, s. 38; Grundoplysninger) Færdiguddannede: Antallet af studerende, der har færdiggjort deres masteruddannelse i perioden 1/10 i året før til og med 30/9 i året. (Dokumentationsrapport, s. 38; Grundoplysninger) 8

12 Uddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofil fra dokumentationsrapporten: De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: forskellige humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom sundhedssektorens kompleksitet på baggrund af indsigt i historiske, filosofiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge humanistiske metoder i analysen af sundhedspraksis evaluering og udvikling af sundhedspraksis i relation til forskellige samfundsniveauer (individ-, professions-, institutions-, politiskadministrativt niveau), herunder indsigt i problemer, modsigelser og barrierer for dette Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: strategiske kompetencer: udvikling af sundhedsinstitutioners mål og midler, udvikling af samarbejdet med andre faggrupper samt analyse og stillingtagen til etiske dilemmaer ledelsesmæssige kompetencer: udvikling af hverdagens rutiner, så de både understøtter nye krav, mål og prioriteringer for institutionen og for patienter og pårørende, efterhånden som de opstår kommunikative kompetencer: udvikling af dialogen imellem ledelse og medarbejdere, og imellem faggrupper, patienter og pårørende personlige kompetencer: afklaring af eget professionelle og personlige ståsted (Dokumentationsrapport, s. 27f, Studieordning, s. 2f) Universitetet har i høringssvar modtaget den 10. januar 2011 medsendt en revideret studieordning med en revideret kompetenceprofil (Høringssvar, Bilag 1, s. 1f): De studerende skal opnå følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Indsigt i væsentlige humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom Forståelse af sundhedssektorens kompleksitet på baggrund af indsigt i historiske, filosofiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge Kendskab til evaluering og udvikling af sundhedspraksis i relation til forskellige samfundsniveauer (individ-, professions -, institutions -, politisk/administrativt niveau), herunder indsigt i problemer, modsigelser og barrierer for dette. Evne til at identificere og afgrænse sundhedsfaglige problemstillinger på et reflekteret humanvidenskabeligt grundlag. Færdigheder: Færdighed i anvendelse af humanistiske videnskabelige metoder i analysen af sundhedspraksis, herunder begrebsanalyse, kvalitativ metode og kritisk analyse af begrundelser og vidensgrundlag for samt legitimeringer af egen praksis Kommunikative færdigheder: udvikling af dialogen imellem ledelse og medarbejdere, og imellem faggrupper, patienter og pårørende Kompetencer: Strategiske kompetencer: udvikling af sundhedsinstitutioners mål og midler samt analyse og stillingtagen til etiske dilemmaer Ledelsesmæssige kompetencer: udvikling af hverdagens rutiner, så de både understøtter nye krav, mål og prioriteringer for institutionen og for patienter og pårørende, efterhånden som de opstår Personlige kompetencer: afklaring af eget professionelle og personlige ståsted 9

13 Samarbejdskompetence: udvikling og ledelse af samarbejdet med andre faggrupper på grundlag af anerkendelse af gruppernes forskellige ståsteder og interesser inden for organisationen samt deres grundlag i forskellige livs former 10

14 Uddannelsens struktur Masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling (forkortet MHH) har følgende struktur: (Dokumentationsrapport, s. 29, Studieordning, s. 4) 11

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Uddannelsens dialog med aftagerpanel og andre aftagere består af en dialog med Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, censorinstitutionen og et uddannelsesspecifikt aftagerpanel. (Dokumentationsrapport, s. 5) Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel blev nedsat i 2005 bestående af 21 aftagere fra de væsentligste humanistiske delarbejdsmarkeder og er i 2009 blevet udvidet til at omfatte ca. 60 eksterne medlemmer, der dækker alle de humanistiske delarbejdsmarkeder, og 22 interne medlemmer. Panelet er nedsat for en treårig periode. De interne medlemmer dækker over 3 repræsentanter fra hvert af fakultetets syv studienævn og prodekanen for uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 58; Bilag 4, s. 1) Aftagerpanelets formål er blandt andet at medvirke til,... at der skabes bro mellem arbejdsmarkedets kompetencebehov og de humanistiske uddannelsers kompetenceprofiler. (Dokumentationsrapport, s. 58; Bilag 4, s. 1) Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel mødes én gang om året. Institutter og studienævn tager selv initiativ til samarbejde med paneldeltagere i forbindelse med udvikling af nye eller revision af eksisterende studieordninger, efter- og videreuddannelsesinitiativer og forskningsaktiviteter. (Dokumentationsrapport, s. 59; Bilag 4, s. 2) Om anvendelsen af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel skriver universitetet: Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel har væsentligst behandlet generelle spørgsmål, bl.a. i forhold til behovet for efter- og videreuddannelsesaktiviteter, herunder masteruddannelser. (Dokumentationsrapport, s. 6) På møderne mellem akkrediteringspanelet og hhv. ledelsen og underviserne fremgik det desuden, at dialogen med aftagerne af uddannelsens dimittender i mindre grad foregår gennem Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, og at det primært er dialogen med censorinstitutionen og det uddannelsesspecifikke aftagerpanel, der anvendes i udviklingen af uddannelsen. Om uddannelsens dialog med censorkorpset for masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling (forkortet MHH) skriver universitetet: Uddannelsens tilrettelæggere er i løbende dialog med censorkorpset for MHH primært i forbindelse med specialeeksaminer. Censorkorpset er sammensat af repræsentanter for de videnskabelige discipliner, der er uddannelsens grundlag, nemlig filosofi, psykologi og etnologi. Censorkorpsets godkendelse foregår via formandskabet for det filosofiske censorkorps. Den løbende dialog med censorkorpset er med til at sikre uddannelsens akademiske kvalitet. Mens den løbende dialog med studerende, aftagerpanel og dimittender er med til at kvalitetssikre uddannelsens relevans og praktiske kvaliteter. (Dokumentationsrapport, s. 5) Det uddannelsesspecifikke aftagerpanel består af i alt 11 ledere fra behandlingssystemet, fra Dansk Sygepleje Råd og WHO, fra forebyggelsesinstitutioner samt fra sundhedsvæsnets uddannelsesinstitutioner. (Dokumentationsrapport, s. 5) Deltagerne i det uddannelsesspecifikke aftagerpanel fremgår af Bilag 2, og akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af Studieordningen (Bilag 1), at sammensætningen af aftagerpanelet er relevant for uddannelsens sundhedspraktiske profil. Universitetet skriver videre: Aftagerpanelet har en stående invitation til at deltage i uddannelsens weekendseminarer. Derudover mødes uddannelsens ledere med aftagerpanelet én gang årligt på et ét-døgns internat på Klitgården i Skagen. Programmet har en fast struktur: lederne af uddannelsen redegør for status for uddannelsen, og derefter diskuteres evt. spørgsmål og problemer samt udvikling af uddannelsen med panelet 12

16 (aftenmøde). Næste formiddag skiftes panelets deltagere til at holde oplæg om forskellige problematikker i forhold til praksisudvikling i den praksis, de er ledere af. Problematikkerne skal være af relevans for MHHstudiet. Og som noget nyt holder repræsentanterne for studiet også oplæg om den forskning, der bedrives i lærergruppen. (Dokumentationsrapport, s. 5) Et eksempel på et program for et sådant internatmøde og et referat af mødet kan ses i Bilag 3. Om udbyttet af dialogen med aftagerne skriver universitetet: Det uddannelsesspecifikke aftagerpanel har haft afgørende medbestemmelse på uddannelsen i følgende tilfælde: En overgang var uddannelsen under eksternt pres for at dreje uddannelsen mere i retning af en egentlig lederuddannelse med fokus på lederens praksis. En overvældende majoritet i panelet var enig med uddannelsesledelsen i, at det ville være ude af trit med uddannelsens koncept om at have plads til alle slags specialer og alle slags ansættelsesniveauer på uddannelsen... Et andet eksempel på dialog med aftagerne er, at man fra aftagerside har ønsket sig en udvidelse af metodeundervisningen, som lå ud over den humanistiske metode, som siden uddannelsens start, har været og stadigvæk er fundamentet i uddannelsen. Det drejede sig om undervisning i dataindsamlingsmetoder, som passer til uddannelsens humanistiske grundlag. Følgelig er der nu indført undervisning i kvalitativ metode på modul 2, samt obligatorisk anvendelsen af egen empiri i modul 2 opgaven. (Dokumentationsrapport, s. 5) På baggrund af universitetets dokumentation og besøget på uddannelsen vurderes det, at universitetet er i løbende dialog med universitetets aftagerpanel og uddannelsens aftagere i form af det uddannelsesspecifikke aftagerpanel. Det vurderes desuden, at især dialogen med det uddannelsesspecifikke aftagerpanel anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Universitetet skriver om universitetets dimittendundersøgelser: På en masteruddannelse foregår drøftelserne vedr. uddannelsens relation til arbejdsmarkedet i hver eneste undervisningstime. Desuden spiller det uddannelsesspecifikke aftagerpanel en nøglerolle i kvalitetsudviklingen på dette punkt, og der er en løbende uformel kontakt til uddannelsens dimittender. Derfor har universitetet ikke fundet det væsentligt at lade masteruddannelser indgå i de årlige dimittendundersøgelser, men i stedet foretage mere fokuserede dimittendanalyser efter behov (ca. hvert 4. år). (Dokumentationsrapport, s. 24) Således foregår dialogen med uddannelsens dimittender på uddannelsesniveau. Uddannelsens dialog med dimittender består af en dimittendundersøgelse i forbindelse med en selvevalueringsrapport til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Bilag 6) i september 2006, en spørgeskemaundersøgelse udsendt i 2010, og dialogen med 4 dimittender, der indgår i det uddannelsesspecifikke aftagerpanel. En del af selvevalueringsrapporten fra 2006 består af et overblik af resultaterne af en dimittendundersøgelse udsendt i forbindelse med rapporten. Skemaet blev sendt ud til 93 dimittender, der enten havde gennemført var ved at gennemføre uddannelsen, hvoraf 59 (63,4 %) svarede. Af overblikket fremgår det, at 92 % af de 59 respondenter mente, at uddannelsen havde svaret til deres forventninger, 90 % mente, at de havde kunnet anvende det, de lærte på uddannelsen, og 75 % mente, at uddannelsen havde medvirket til nyt indhold i deres job, evt. et nyt job. (Dokumentationsrapport, s. 5; Bilag 6, s. 5f) Desuden skriver universitetet, at flertallet ingen ændringsforslag havde til uddannelsen, men at et mindretal på 20 respondenter foreslog mere systematiseret metodeundervisning (Dokumentationsrapport, s. 5; Bilag 6, s. 5). Til dette skriver universitetet samme sted: Dette blev fra starten bevidst valgt fra af lærergruppen ud fra en betragtning om, at markedet har mange udbydere af metodekurser, mens de særlige teoritilgange, som Sundhed, Menneske og Kultur kunne byde på, var vigtigere at prioritere, da der er begrænset plads inden for en masteruddannelses rammer. (Dokumentationsrapport, s. 5; Bilag 6, s. 6) Som nævnt ovenfor, er metodeundervisningen dog siden blevet styrket på uddannelsens modul 2. Af de overordnede resultater af spørgeskemaundersøgelsen fra 2010 (Bilag 7), der blev udsendt til 184 dimittender, hvoraf 113 personer (61,4 %) besvarede alle spørgsmålene. Af undersøgelsen fremgår det, at 97 % 13

17 har kunnet anvende det, de har lært på uddannelsen, 86 % har fået øgede kompetencer i forhold til deres job, og 66 % har fået nyt indhold i jobbet eller nyt job efter afsluttet uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 7) Universitetet skriver desuden: Endvidere er uddannelsen mere uformelt i tilbagevendende kontakt med dimittender. De melder tilbage om brugbarheden af uddannelsen i deres praksis, ligesom der er tæt kontakt med alle studerende i løbet af uddannelsen, hvor disse gerne allerede skulle have en fornemmelse af uddannelsens relevans for den praksis, de vender tilbage til efter hvert undervisningsseminar. (Dokumentationsrapport, s. 6) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at institutionen har etableret en dialog med uddannelsens dimittender. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dialogen er løbende, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 5-7 Bilag 1: Studieordning Bilag 2: Oversigt over medlemmer af uddannelsens aftagerpanel Bilag 3: Eksempel på program fra årligt møde på Klitgården Bilag 4: Kommissorium for Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel Bilag 6: Selvevalueringsrapport til VTU, september 2006 Bilag 7: Overordnede resultater af dimittendundersøgelse, marts

18 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling hører under Institut for Filosofi og Idehistorie på Aarhus Universitet. Gruppen af forskere, der udgør forskningsmiljøet bag uddannelse, består desuden af forskere fra andre universiteter i Danmark. Universitetet skriver desuden: Det faglige miljø bag masteruddannelsen er det interdisciplinære forskningsnetværk Sundhed, Menneske og Kultur, som har eksisteret siden Netværket står bag Center for Humanistisk Sundhedsforskning, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Afdeling for Filosofi, Aarhus Universitet, oprettet i 1996, som har sin egen ph.d. linje. Sundhed, Menneske og Kultur har således eksisteret i 16 år, mødes fast til fire weekendseminarer årligt, og har derudover igennem årene haft forskellige former for forskningssamarbejde indbyrdes i netværket. (Bilag 6: Selvevalueringsrapport til VTU 2006, s. 2) Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet redegør for sammenhængen mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer i følgende skema: (Dokumentationsrapport, s. 8) 15

19 Universitetet skriver desuden: Desuden: Lærergruppen underviser udelukkende i emner, som de forskningsmæssigt beskæftiger sig med. (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående skema og på baggrund af tilrettelæggernes cv'er, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og fagelementerne på uddannelsen, idet forskningsområderne er dækket af de forskere, der er tilknyttet uddannelsen. Forskningens samvirke med praksis Universitetet skriver om forskningens samvirke med praksis: På MHH-uddannelsen inddrages praksis på flere planer i forskningen. Rent videnskabsteoretisk har størstedelen af lærergruppen den menneskelige praksis i bred forstand og de filosofiske implikationer heraf som udgangspunkt for deres forskningsmæssige virke, hvad enten det er filosoffer, psykologer eller etnologer. Derudover arbejder størstedelen af lærergruppens psykologer med praksisforskning, og to af dem er ansat i sundhedsvæsnet. Endelig er den del af lærergruppen, som er ansat på Institut for Filosofi og Idéhistorie (IFI), integreret i det tværfaglige samarbejde på instituttet. Særligt skal nævnes, at gruppen er medlem af instituttets forskningssøjle 3: Praksisfilosofi og - idéhistorie, som også beskæftiger sig med koblingen imellem teori og praksis (Dokumentationsrapport, s. 9) Således vurderer akkrediteringspanelet, at forskningen i forskningsområderne bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet skriver om uddannelsens tilrettelægere: Studieleder, Morten Haugaard Jeppensen, har det overordnede ansvar for uddannelsen. I det daglige er uddannelsen tilrettelagt af lærergruppen, som udelukkende består af VIP er. Arbejdsfordelingen med hensyn til tilrettelæggelsen er som følger: Lærergruppens leder, Uffe Juul Jensen, har udformet strukturen i uddannelsen og den temamæssige progression i de tre første moduler, således at modulerne både er tilpasset lærergruppens forskningsområder og indeholder en tematisk logik i den interne modulopbygning. Den enkelte lærer har derpå selv tilrettelagt sin egen undervisning, som i det store og hele dækker 4 timer pr. lærer pr. hold, bortset fra lærergruppens leder samt fagkoodinatoren, som underviser mere. Fagkoordinatoren tager i samarbejde med Uffe Juul Jensen initiativ til at finde og invitere gæstelærere og er nu den, der også laver løbende justeringer af uddannelsens tilrettelæggelse efter diskussioner i lærergruppen. (Dokumentationsrapport, s. 9) På baggrund af denne redegørelse og på baggrund af tilrettelæggernes cv er (Bilag 8) vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet skriver, at anvendelsen af VIP og DVIP i 2008 er 21 VIP-årsværk over for 0 DVIP-årsværk, og supplerer disse tal med en supplerende redegørelse: I de 3 modulers læseplaner er der afsat plads til gæstelærere, som har en særlig forskningsmæssig ekspertise i forhold til de pågældende moduler I gennemløbet E07-E09 har der på grund af studieleders frikøb været anvendt ph.d.-studerende som vejledere på modul 2 og 3. (Dokumentationsrapport, s. 9f) Således vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP'er. Antal studerende pr. VIP Universitetet opgør antal studerende i tabel, der her gengives suppleret med beregninger af VIP-årsværk foretaget af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation modtaget den 14. december I denne supplerende dokumentation skriver universitetet: De uddannelsesspecifikke årsværk kan opgøres som det samlede antal timer, som bruges til undervisning, vejledning og eksamination på MHH ifølge arbejdstidsopgørelser... timetallet ifølge arbejdstidsopgørelser for hele 2009 er 1153,5 timer Det kan formodes at gælde nogenlunde også for de foregående år. På grund af den særlige konstruktion af forholdet mellem un- 16

20 derviserkorps og institution i MHH-uddannelsen - hvor en del af underviserne er knyttet til MHH og Center for Humanistisk Sundhedsforskning, men ansat på andre institutioner - siger dette tal noget om de studerendes mulighed for kontakt med VIP i forbindelse med undervisning og eksamination. (Supplerende dokumentation modtaget den 14. december 2010, s. 1) Da timetallet brugt på undervisning, vejledning og eksamination på uddannelsen således er 1153,5 timer ud af et fuldt årsværk på 1924 timer, beregner ACE Denmark VIP-årsværk på uddannelsen til 1153,5 timer/1924 timer = 0,600 årsværk: År Antal betalende deltagere (enkelte cpr-numre) Antal VIP VIPårsværk STUD/VIPratio (antal) Antal studenterårsværk (60 ECTSpoint) STUD/VIPratio (årsværk) ,600 2,6 13,75 22, ,600 3,7 19,25 32, ,600 2,8 14,75 24,6 (Dokumentationsrapport, s. 10; Beregninger foretaget af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation modtaget den 14. december 2010) Universitetet skriver desuden, at: de studerende typisk er i løbende kontakt med deres vejledere på eksamensopgaver på en måde, som ikke registreres fuldstændig i arbejdstidsopgørelsens idealiserede tal. (Supplerende dokumentation modtaget den 14. december 2010, s. 1) Universitetet tilføjer: Fagkoordinatoren besøger også de studerende i deres respektive læsegrupper én gang pr. semester. De studerende bestemmer dagsordenen for disse møder, hvilket giver en meget tæt føling med de studerendes oplevelse af studiets relevans og kvalitet. (Dokumentationsrapport, s. 6) Det blev bekræftet på besøget, at fagkoordinatorens besøg blev anvendt af læsegrupperne, og at VIP erne i øvrigt kunne kontaktes per mail. Således vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP. Forskningsmiljøets kvalitet Som nævnt ovenfor er gruppen bag uddannelsen et netværk af forskere på flere universiteter. Universitetet opgør forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen i nedenstående tabel, der dækker over hele Institut for Filosofi og Idehistorie (IFI), der tæller 33 personer ifølge oplysninger fremkommet på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen. Nedenstående tabel dækker altså udelukkende det primære forskningsmiljø, som er Institut for Filosofi og Idehistorie: (Dokumentationsrapport, s. 11) Det fremgik af besøget, at forskerne på instituttet de tre seneste år har fået forøget mulighederne for at publicere i peer-review-tidsskrifter, da antallet af danske peer-review-tidsskrifter er forøget, men at publikationen på instituttet i øvrigt primært kendetegnes ved andre publikationer, som f. eks ikke-peer-review-artikler og monografier. Det noteres desuden, at antallet af peer-review-artikler fra er stigende. 17

21 Universitetet skriver desuden om forskergruppen bag uddannelsen: Forskergruppens medlemmer har siden uddannelsens oprettelse alle avanceret i deres universitære karrierer og forblevet medlemmer af gruppen. Gruppen holder årligt mindst 4 forskningsmøder af knapt 2 dages varighed, udgiver bøger og artikler sammen, driver MHH-uddannelsen, afholder fælles konferencer og seminarer, og indgår i et omfattende internationalt forskningssamarbejde. (Dokumentationsrapport, s. 11) På baggrund af ovenstående opgørelse og redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen er af tilstrækkeligt høj kvalitet Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 6: Selvevalueringsrapport til VTU 2006 Bilag 8: Uddannelsestilrettelæggernes CV er og publikationslister Bilag 9: Uddannelsens undervisere Bilag 11: Danske Universiteters nøgletal 1.1.A-1.1.D Supplerende dokumentation modtaget 14. december

22 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Masteruddannelsen er reguleret ved bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Til og med optaget 2009 var uddannelsen reguleret ved bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne. (Dokumentationsrapport, s. 12) Kompetenceprofilen for masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling (MHH) er gengivet på s. 9 i akkrediteringsrapporten. Af denne kompetenceprofil kan det blandt andet aflæses, at fokus i uddannelsen er at gøre de studerende i stand til at: udvikle sundhedsinstitutioners mål og midler udvikle samarbejdet med andre faggrupper analysere og tage stilling til etiske dilemmaer udvikle hverdagens rutiner, så de både understøtter nye krav, mål og prioriteringer for institutionen og for patienter og pårørende, efterhånden som de opstår udvikle dialogen imellem ledelse og medarbejdere, og imellem faggrupper, patienter og pårørende anvende humanistiske metoder til analyse af sundhedspraksis, samt evaluere og udvikle en given sundhedspraksis Fokus i uddannelsen er således sundhedssektoren, og de studerende arbejder alle inden for denne. Derudover er fokus på de studerendes anvendelse af humanistiske metoder, som f. eks. viden om etiske dilemmaer, i en refleksion over og udvikling af de studerendes egen praksis og praksis på de studerendes arbejdsplads. Universitetet har i høringssvar modtaget den 10. januar 2011 med sendt en ny studieordning med en revideret kompetenceprofil. Denne nye kompetenceprofil gengives side 8-9 i denne rapport, og heraf fremgår det at uddannelsens ovennævnte fokus på humanistiske metoder og udvikling af egen praksis inden for sundhedssektoren ikke ændres. På baggrund af universitetets redegørelse, på baggrund af uddannelsens studieordning, der beskriver uddannelsens indhold og på baggrund af besøget vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil overordnet set svarer til uddannelsens titel og navn. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at titlen kan opfattes bredere end uddannelsens indhold. Niveau Universitetets redegørelse for kompetenceprofilens relation til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen er i dokumentationsrapporten foretaget i en skematisk opstilling: 19

23 (Dokumentationsrapport, s. 13) Uddannelsens fokus, som det fremgår af kompetenceprofilen (s. 8 i akkrediteringsrapporten) og som det fremgår af kompetencemålene for de enkelte fagelementer, er på refleksion over og udvikling af praksis. Af høringssvarets Bilag 1 (modtaget den 10. januar 2011) fremgår det, at universitetet har udarbejdet en ny kompetenceprofil, som er indført i en revideret studieordning. Den nye kompetenceprofil er gengivet på s i denne rapport. På baggrund af denne reviderede kompetenceprofil, og derunder i særskilt grad kompetenceprofilens punkter om, at den studerende skal opnå: Evne til at identificere og afgrænse sundhedsfaglige problemstillinger på et reflekteret humanvidenskabeligt grundlag. Færdighed i anvendelse af humanistiske videnskabelige metoder i analysen af sundhedspraksis, herunder begrebsanalyse, kvalitativ metode og kritisk analyse af begrundelser og vidensgrundlag for samt legitimeringer af egen praksis., 20

24 vurderer akkrediteringspanelet, at kompetenceprofilen lever op til kvalifikationsrammens mål om, at den studerende skal: kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. kunne anvende fagområdernes videnskabelige metoder og redskaber på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde (Den danske kvalifikationsramme, Bilag 2) Således vurderer akkrediteringspanelet samlet set, at kompetenceprofilen lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at kriterium 3 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af, om uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1: Studieordning for masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling Den danske kvalifikationsramme, Bilag 2 Høringssvar modtaget den 10. januar 2011 Høringssvar modtaget den 10. januar Bilag 1 21

25 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Uddannelsens adgangsgrundlag er: En bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det humanistiske, det samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område En bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler En bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika En bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det sundhedsvidenskabelige område En bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer En professionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 14) Universitetet eksemplificerer desuden de studerendes forskellige adgangsgivende uddannelser således: BA i filosofi, professionsbachelor i sygepleje, cand.med. (Dokumentationsrapport, s. 14, note 1). Eksempler på relevant erhvervserfaring er: ansættelse som sygeplejerske, læge, jordemor eller lign. (Dokumentationsrapport, s. 14, note 2) Universitetet har i supplerende dokumentation (modtaget den 14. december 2010) præciseret, hvilken er faring, der regnes som relevant : Ved relevant erhvervserfaring forstår vi en erhvervserfaring, som er knyttet til det sundhedsfaglige felt. Det behøver imidlertid ikke kun at omfatte erhvervserfaring i forlængelse af de klassiske mellemlange og lange videregående uddannelser til sundhedssektoren (sygeplejerske, læge osv.). Det kan også være en sociolog der arbejder som leder af et videnscenter inden for de sundhedsfaglige område, en biolog der underviser på bioanalytikeruddannelsen, eller en forskningsbibliotekar ved Aarhus Universitets forskningsstøtteenhed, som har til opgave at foretage litteratursøgning til sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Det afgørende er i alle disse tilfælde en erhvervserfaring, som bringer ansøgeren i forbindelse med det sundhedsfaglige felt som forskningsområde, vidensleverandør, undervisningsfelt og selvfølgelig som klinisk praksis og ledelse af klinisk praksis. (Supplerende dokumentation modtaget 14. december 2010, s. 2) Universitetet skriver desuden om sammenhængen mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens niveau og indhold: MHH-uddannelsens målgruppe er sundhedsvæsnets forskellige faggrupper, som niveaumæssigt ligger fra professionsbachelorniveau til lange videregående uddannelser. Det betyder også, at hele spektret af faggrupper fra bioanalytikere, over sygeplejersker, jordemødre til læger osv. er velkommen på uddannelsen. Det betyder, at variationen på det enkelte hold er ganske betragtelig. Men de har alle det tilfælles, at de refererer til det samme sundhedsvæsen og i et vist omfang deler perspektiver og erfaringer med problemer og udviklingsmuligheder i praksis. Ingen af dem er uddannet indenfor humanistisk sundhedsvidenskab, så de er på trods af også interne forskelle ens stillet i forhold til uddannelsen, f.eks. klarer læger sig ikke bedre end f.eks. sygeplejerskerne på uddannelsen, trods niveauforskelle i grunduddannelsen For tilrettelæggelsen af og undervisningen på uddannelsen betyder det, at det tilstræbes at al teoriundervisning refererer til sundhedspraksis og relevansen for denne. Der bliver talt om sundhed og sygdom fra starten af uddannelsen På den måde bygges der bro imellem deres praksis og humanistisk sundhedsteori... Og efterhånden opbyg- 22

26 ges der en fælles teoretisk referenceramme, som fungerer på tværs af faglig baggrund, interesser og uddannelsens moduler. (Dokumentationsrapport, s. 14) Da der således tages højde for de studerendes uddannelsesmæssige baggrunde og relevante erhvervserfaring i tilrettelæggelsen af uddannelsen, vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Uddannelsens struktur er gengivet på side 10 i akkrediteringsrapporten, og her gengives den i kort form. Universitetet beskriver uddannelsens struktur således, hvor hvert semester beskrives for sig: (Dokumentationsrapport, s. 15) 1. modul som hedder Faglighed, tværfaglighed og udvikling i sundhedspraksis tager bl.a. sigte på at lægge en videnskabsteoretisk bund for uddannelsen, som tager udgangspunkt i praksisbegrebet og den menneskelige praksis i generel forstand. Her skal de studerende opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder indenfor følgende områder: forskellige former for begrundelser for praksis, bl.a. videnbaseret behandling i sundhedsvæsnet; problemstillinger i tværfaglig sundhedspraksis; sundhedsaktørerernes (deres egen) praksisformer (herunder forskellig arbejdsideologi) og hverdagsliv; udforskning og udvikling af sundhedsfaglig praksis, herunder evalueringsaktiviteter og anvendelse af teknologiske hjælpemidler. (Dokumentationsrapport, s. 15) 2. modul: Sygdoms- og sundhedsbegreber, etik og værdier i sundhedspraksis. I modulet skal de studerende opnå følgende kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder indenfor følgende områder: relevante begreber, der er i spil imellem sundhedsvæsnets mange aktører med henblik på at fremme dialog og samarbejde imellem modsatrettede værdier og ståsteder. Forskellige former for etiske dilemmaer og værdikonflikter, der optræder i sundhedspraksis. Indsamling, bearbejdning og formidling af empiri ved hjælp af kvalitativ metode. (Dokumentationsrapport, s. 15) 3. modul: Samfund, stat, velfærd og sundhed: mål og midler i sundhedspraksis. De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder indenfor følgende områder: forskellige former for overnationale, statslige, regionale og kommunale velfærds- og sundhedsprogrammer og udvikling af fælles faglige refleksioner over deres betydning i aktuelle samfundsmæssige, overstatslige og globale omstillingsprocesser af økonomisk, social, kulturel og etisk karakter. Sundhedsstatus ud fra forskellige parametre i et livsforms eller klasseperspektiv. Det drejer sig om spørgsmål vedrørende retfærdighed, lighed og ulighed i sundhed i nationalt og globalt perspektiv. Konsekvenserne af forskellige styringsideologier og redskaber i sundhedspraksis. (Dokumentationsrapport, s. 15) 4. modul: Masterprojekt. Modulet binder de øvrige moduler sammen og den studerende arbejder selvstændigt under vejledning med selvvalgte komplekse humanistiske problemstillinger inden for sundhedsområdet. De studerende skal opnå kvalifikationer i selvstændigt på et højt fagligt niveau at analysere, vurdere og formidle centrale humanistiske teorier, problemstillinger og debatter indenfor det undersøgte område, ved kritisk brug af og refleksion over de anvendte teorier og metoder, samt evner at diskutere praksisudvikling i forlængelse af projektets resultater og perspektiver. (Dokumentationsrapport, s. 15) Uddannelsensprogression beskrives som en bevægelse fra det nære, den kliniske praksis, og det videnskabsteoretiske grundlag, som uddannelsen hviler på, og til det fjerne, nemlig statens og overstatslige institutioners betydning for velfærd og sundhed samt for professionernes daglige praksis, er der også indbygget 23

27 progression i bedømmelsen af de successive moduler, som bygger på udvikling af stigende grad af selvstændighed hos de studerende. (Dokumentationsrapport, s. 16) På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Uddannelsen har en række studerende (det fremgik af besøget, at det var ca. 5 studerende per semester) der ikke følger den anbefalede studiestruktur. Universitetet redegør for disse studerendes progression på følgende vis: Selvom vi har denne såvel faglige som niveaumæssige progression i uddannelsen, har vi jævnligt haft studerende, der er startet på modul 2 og på modul 3 uden problemer med at følge med. Baggrunden herfor er dels, at hele uddannelsen selvfølgelig er orienteret i forhold til de studerendes fælles referenceramme, som er der uanset modul, og dels at det er meget motiverede studerende, der starter inde i uddannelsen. De har typisk opdaget uddannelsens eksistens på et tidspunkt, hvor et hold er godt i gang, og hvor der er forholdsvis lang tid til næste start. Vi starter et hold hvert 2. år. Men disse skæve studerende vil i gang, og de klarer sig gennemgående fremragende. Dertil kommer den tværgående litteratur, som bidrager til, at de forholdsvis hurtigt kan få en fælles humanistisk referenceramme med de øvrige studerende. Endelig udfærdiger vi specialforløb for disse studerende. Starter man f.eks. på modul 3, holder man pause, skriver opgave eller forbereder sig til modul 1 ved at læse den kommende litteratur i det semester, hvor det øvrige hold skriver speciale og gør sig færdig, hvorefter de så venter på, at et nyt hold skal starte på modul 1. Når dette hold er færdig med modul 2, er de skæve modul 3 startere klar til at skrive speciale. De får så en specialevejleder og skriver speciale, mens det øvrige hold går på modul 3. På den måde bliver deres uddannelse kun forlænget med et ½ år. Derudover bliver de skæve startere også altid placeret i en læsegruppe, så de hurtigt bliver socialt integreret på uddannelsen. Endelig får de også en særskilt introduktion til uddannelsen af studieleder og har i øvrigt altid adgang til at spørge studieleder til råds. (Dokumentationsrapport, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer således, at der også for de studerende, der tager semestrene i en alternativ rækkefølge, er tale om en progression fra deres første til deres sidste semester. Universitetet redegør for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil i følgende skematiske opstilling: (Dokumentationsrapport, s. 16f) 24

28 Modulernes læringsmål kan aflæses i studieordningen (Bilag 1). Beskrivelsen af modulerne findes også ovenfor på s. 20 i akkrediteringsrapporten. Som beskrevet under kriterium 3, har universitetet i høringssvaret fremsendt en revideret kompetenceprofil (Høringssvar modtaget den 10. januar Bilag 1, s. 1f). Det vurderes dog ikke, at den reviderede kompetenceprofil ændrer mulighederne for, at læringsmålene kan understøtte kompetenceprofilen. Dette skyldes blandt masterprojektets læringsmål: Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: komplekse humanistiske problemstillinger indenfor sundhedsområdet - normalt baseret i selvstændigt arbejde i form af en teoretisk undersøgelse og en empirisk undersøgelse den for emnet relevante litteratur, centrale teorier, problemstillinger og debatter Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: evne til selvstændigt at analysere, vurdere og formidle centrale humanistiske teorier, problemstillinger og debatter indenfor det undersøgte område (Dokumentationsrapport, s.31; Studieordning, s. 6) På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet samlet set, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. På baggrund af sammenligningen af adgangskrav og uddannelsens niveau, vurderingen af uddannelsens progression, og redegørelsen for sammenhængen mellem fagelementerne og uddannelsens kompetenceprofil, vurderer akkrediteringspanelet samlet, at alle studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Prøveformer Uddannelsen redegør for uddannelsens prøveformer i følgende skematiske opstilling: (Dokumentationsrapport, s. 17) Desuden skriver uddannelsen om prøverne, at de er realisere[r] en sammenhæng mellem undervisningsog eksamensform med overgangen fra en bunden til mere frie opgaver. (Dokumentationsrapport, s. 17) Desuden skriver universitetet: De studerende melder da også og ikke overraskende tilbage, at de store erkendelsesskred opstår, når de arbejder med de skriftlige opgaver og bliver tvunget til selv at strukturere opgaven efter den valgte problemstilling, analysere, diskutere og vurdere det på uddannelsen præsenterede teoretiske stof i samspil med en problemstilling fra deres praksis. Sådanne kompetencer i form af viden, forståelse, evne til at vurdere, kombinere og formidle er præcis dem, man har brug for at opøve, hvis man skal bestå eksamen. (Dokumentationsrapport, s. 17) 25