En resilient person er en der:
|
|
|
- Helena Torp
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resilience: Elasticity, Expansibility, Flexibility Overført til psykologisk terminologi: Adaptation Invulnerability Stress-resistance Hardiness Mastery Tilpasning Usårlighed Modstandsdygtighed Ukuelighed/Robusthed Mestring En resilient person er en der: Har vist positiv reaktion i form af vellykket tilpasning til risikofaktorer Er forblevet kompetent under modgang (stressafvisende) Restitueres efter en traumatisk oplevelse Resiliente evner Personlige egenskaber: Ressourcer Sårbarhed Belastning: Akut og ekstrem belastende Vedvarende/gentagne Beskyttelse: Individrelaterede Miljørelaterede Tlf.:
2 Belastning og beskyttelse er Relative forhold Individ relateret Temperament Intelligens Køn Fysiske egenskaber Miljørelateret Materielle forhold Familiekultur Samfundsmæssige forhold Udvælgelseskriterier & informantgruppen Afghansk Flygtning (1. gen.) Kvinder Højtuddannet Boende i DK / IR Hvorfor den bestemte informantgruppe? 1) At sikre: Belastnings kriterium i fortid En vis grad af stabiliseringsmuligheder i nuet Aktuelle miljørelaterede forhold 2) At begrænse unyttige influerende elementer: Nationalitet (kulturelle forhold) Køn Kognitive færdigheder Aktuel social status Tlf.:
3 Informanternes etniske baggrund Iran 1 Sadat 3 Pashtun 10 Tajik 2 Hazara Danmark 1 Barak-zai 3 Sadat 1 Ghezeh-bash 4 Pashtun 6 Tajik 1 Bani-hashem Informanternes uddannelses baggrund Iran 2 Gymnasierektor 3 BA Litteratur 2 BA Jura 1 BA Statskundskab 1 Jordemor 1 Socialrådgiver 6 Folkeskolelærer Danmark 1 Økonom, ph.d. 1 Specialistlæge 1 MA Filosofi 1 MA Statskundskab 1 MA Journalistik 1 MA Bio-kemi 1 BA Litteratur 1 BA Journalistik 1 BA Matematik 1 BA Kemi 1 Revisor 5 Folkeskolelærer Fem adfærdsområder Beslutningskompetence Problemhåndtering Perserverans Livssyn Personlige karakteristika Tlf.:
4 Beslutningskompetence Tager beslutninger: Vilje og mod til at gribe aktivt ind i centrale livssituationer Opmærksom på egne livsholdninger, interesseområder, stærke og svage sider og selvansvar Problemhåndtering Konstruktiv og kreativ problemhåndtering Søger efter alternative og kreative handlemuligheder Ændring af målsituation, hvis det oprindelige mål synes uopnåeligt eller for omkostningsfuld Refleksionsevne og situations attribuering Går i hi, men ikke i stå Perserverans Opiver ikke ved modgang Er klart bevidst om egne styrker, såvel positive som negative Taber ikke sit mål af syne under affektive påvirkninger Argumenterer for at fremme opnåelse af egne mål Har nogen/noget at kæmpe for og føle ansvar overfor Tlf.:
5 Livssyn Fokuserer på de positive sider, selv i vanskelige situationer Finder mening selv i dystre og vanskelige situationer Inderliggørelse af succesoplevelser som bekræftelse på selvværd Kan temporært abstrahere fra uløselige situationer Fremtidsorienteret Personlige adfærdskarakteristika Sund egoisme Evne til at rumme frustration Tør bede om hjælp Refleksionsevne Altruisme Teorien om sammenhængsforståelse af Resiliente Færdigheder Er bygget på individet samspil med sin omverden Er dynamisk og udviklingsorienteret Understreger resiliensens subtile beskaffenhed, der gør at den ikke er direkte observerbar og kun kan konstateres indirekte og ud fra individets adfærd Hviler på den påstand at resiliens er hverken noget man har eller man er, men den er noget man gør Tlf.:
6 En resilient person er en er viser færdigheder til at komme igennem belastninger på en sådan måde, at personen efterfølgende oplever velbefindende og aktiv vækst. Dette indebærer, at personen med kendskab til sig selv og egne færdigheder fungerer adækvat i sin aktuelle omverden (aktiv vækst som resultat af individets konstruktive indsats og handling ud fra dets kendskab til sig selv, sit handlerum og håndteringsfærdigheder i den aktuelle omverden). Resiliens er ikke statisk, men må forstås som en løbende lærings- og udviklingsproces, der er kontekstbetinget og i overensstemmelse med personens motivation og interesseområder (Zand, F. 2011). Psykologileksikon, GADs Forlag. Processuelt Kontekstuelt Resiliens Tidslighed Udvikling af resiliente færdigheder: En livslang proces Tlf.:
Forudsigelig Resiliens. Faezeh Zand
Forudsigelig Resiliens Faezeh Zand Formål med projektet var at undersøge: 1. Hvorvidt en kortlægning af personens adfærdsforråd kan forudsige vedkommendes velbefindende og trivsel efter alvorligt belastende
Første bølge i 1960 erne og 1970 erne startede med en tilfældig opdagelse i et skizofreni-studie af, at nogle børn havde det psykisk bedre end
1 2 3 4 Første bølge i 1960 erne og 1970 erne startede med en tilfældig opdagelse i et skizofreni-studie af, at nogle børn havde det psykisk bedre end forskerne havde forventet. I stedet for at klassificere
Arbejdsmiljøkonference AAU maj 2015. Pia Køhler Ryom Ledende psykolog Arbejdsmedicinsk Klinik
Arbejdsmiljøkonference AAU maj 2015 Pia Køhler Ryom Ledende psykolog Arbejdsmedicinsk Klinik Disposition 1. Sundhed 2. Aktørperspektivet fra repræsentantskab til ejerskab 3. Hvordan skabes ejerskab? 4.
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Unges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark
Unges læring og motivation Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Tendenser i tiden: - Øget polarisering - Det perfekte er normen - Forældrerolle
Resiliens Vejledning: Hvad betyder resiliens?
Resiliens Vejledning: Dette afsnit kan bruges som baggrundsviden for folkeskolelærere, der ønsker at fokusere på resiliens i deres undervisning (dansk, samfundsfag, mediefag, psykologiske tematikker) og
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Anja
BØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Fagplan for valgfag i folkeskolen
Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Flygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, [email protected] Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.
Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser
Udviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
http://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,
Temadag SSP - Silkeborg
Gør tanke til handling VIA University College Temadag SSP - Silkeborg Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
børns karakterdannelse og livsmod Diakonhøjskolen 17. september 2015 Per Schultz Jørgensen
børns karakterdannelse og livsmod Diakonhøjskolen 17. september 2015 Per Schultz Jørgensen Mit perspektiv Hvordan støtter vi børn i opdragelsen, så de udvikler en indre kerne, der er robust - baseret på
MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Fra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Derfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
V/ Susanne Muusmann Lassen [email protected] Tlf. 3135 5759
Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen [email protected] Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2013/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Psykologi C
Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk
Børns opvækstvilkår og trivsel Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk Disposition Donald W. Winnicott Hvem er jeg og hvad laver jeg Inatsisartutlov Hvad ser jeg om børn Hvad ser jeg om voksne
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Kommunikation. Kommunikation
Kommunikation Kommunikation I denne artikel (6 sider) kan du læse om 3 kommunikationsråd, åbenhed, tydelighed og grænsesætning, der er gode at have i tankerne i samværet med andre mennesker i mange forskellige
Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Unge, udsathed og motivation
Unge, udsathed og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Polarisering i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge
Hjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Evidensbaseret viden om individuel og social resiliens
Department of Learning and education Evidensbaseret viden om individuel og social resiliens 22. Maj 2014 Nogle ideer - at fremme det vi forsker i (rettigheder, livsglæde, kapacitet hos børnene, livsduelighed,
Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Familieplejen. Kurser efterår 2019
Familieplejen Kurser efterår 2019 Når et plejebarn i puberteten skal finde sit ståsted i en digitaliseret verden Arbejde med plejebarn i puberteten For en del børn og unge kan vejen til voksenlivet være
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen ([email protected]) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: [email protected] Eller
risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015
Børneperspektivet fra risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015 Børneperspektivet fra risiko til resiliens Hvordan socialrådgivere kan inddrage barnet, styrke den faglige vurdering og få
Anerkendende. 26. Oktober 2009 v. Helle Schimmell. Lektor cand. teol ph.d. UCN
Anerkendende kommunikation 26. Oktober 2009 v. Helle Schimmell Lektor cand. teol ph.d. UCN Anerkendelse er ilt i menneskers liv Ilt er først noget man tænker over, når det er en mangelvare Ligesom vi behøver
Er sundhedspædagogik vejen frem?
Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik
Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562
Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA
Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA 12.November 2014 Side 2 Katastrofehistorikeren Den videnskabelige revolution
strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering
Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:[email protected] John Aasted Halse, Cand.pæd.
Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla
Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver
Robusthed og Sensitivitet. v/ Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard
Robusthed og Sensitivitet v/ Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard Indhold Hvorfor Robusthed: Hvad er Robusthed Robusthed og Mening: et filosofisk perspektiv Robusthed og selvregulering: et neuropsykologisk/kognitivt
Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl
Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? 080212 Thomas Bredahl [email protected] 1 Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Adjunkt i Fysisk
Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen [email protected] 2484 0966
Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen [email protected] 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi
Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læringsmiljø i klasseværelset
Læringsmiljø i klasseværelset - belyst gennem LP-modellen Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Undersøgelsen: viden i dialog
Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering
Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen
Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen Hvad har jeg med i bagagen? 3 spørgsmål vi altid gerne vil have besvaret, er det muligt? Hvilke personlige egenskaber
DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet
DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling
Jeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015
Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov
Traumatisere børn - sårene kan heles
Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Grundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Indholdsfortegnelse. Indledning. 2. Problemformulering: 3. Emneafgrænsning: 3. Dion Sommer 4. Daniel Stern 6. Erik H. Erikson 7. Donald W Winnicott.
Indholdsfortegnelse Indledning. 2 Problemformulering: 3 Emneafgrænsning: 3 Dion Sommer 4 Daniel Stern 6 Erik H. Erikson 7 Donald W Winnicott. 8 Diskussion og pædagogens rolle. 9 Konklusion 11 1 Indledning.
Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold
Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS
Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
0.0 INDLEDNING... 2 1.0 METODE: INTERVIEWGUIDE OG INFORMANTGRUPPER.
Indhold: 0.0 INDLEDNING... 2 1.0 METODE: INTERVIEWGUIDE OG INFORMANTGRUPPER. 3 1.2 INTERVIEWGUIDE... 3 1.3 INFORMANTGRUPPER... 3 2.0 EVALUERING... 5 2.1 EVALUERING AF INTERVIEWGUIDE... 5 2.1.1 Baggrund
Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012
Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, der arbejder med udsatte børn og unge KRAP er udviklet som et integreret
Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv
12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber
MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI
MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI MISSION: Social- og Sundhedsskolens formål er at uddanne medarbejdere til bistands-, pleje- og omsorgsområdet så de matcher samfundets behov. Skolen skal give mulighed
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
