Aftale Heden-Vantinge skole

Transkript

1 Aftale 2010 Heden-Vantinge skole 1

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE AFTALENS PARTER, LØBETID OG SPILLEREGLER KERNEYDELSEN OG LOVGIVNING POLITIKKER, SERVICESTANDARDER OG KVALITETSSTANDARDER DIREKTIONENS GENERELLE FORVENTNINGER OVERSIGT OVER DRIFTSMÅL FOR AFTALEOMRÅDET OVERSIGT OVER UDVIKLINGSINDSATSER DEN ØKONOMISKE RAMME... 7 BILAG 1 - DRIFTSMÅL BILAG 2A - UDVIKLING AF ALMEN OG SPECIALUNDERVISNING... 9 BILAG 2B - IMPLEMENTERING AF POLITISK MÅLSÆTNING FOR SKOLEFRITIDSORDNINGERNE 10 BILAG 2C - LP-MODELLEN BILAG 2D - NEDBRINGELSE AF ELEVFRAVÆR BILAG 2E - REVIDERING AF DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK BILAG 2F - HANDLEGUIDE FOR PERIODEN BILAG 3A - IMPLEMENTERING AF AKKREDITERINGSORDNING BILAG 3B - ETABLERING AF EN VUGGESTUE. UDVIKLINGSPROJEKT FORUNDERSØGELSE BILAG 3C - FOKUS PÅ NATURFAG SCIENCEKOMMUNENS NORDLIGE ARBEJDSGRUPPE BILAG 4A - TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN BILAG 4B - STYRKE SAMSPILLET I ORGANISATIONEN Aftalens parter, løbetid og spilleregler 1.1 Aftalens parter og løbetid Aftaleparter for aftale 2010, fra til Godkendt den Tonni Leicht Jørgensen Fagchef Institutionsleder: Annie Uhd Institutionens navn: Heden Vantinge skole 2

3 1.2 Aftale indgåelse og udmøntning Aftaleholderen har ansvaret for udarbejdelse af aftalen og forpligter sig ved aftaleindgåelsen til målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte serviceindhold, samt at opfylde de vedtagne målsætninger og indsatsområder. Aftaleholderen er ansvarlig for, at indgå en aftale mellem aftaleholder og fagchefen eller, i de tilfælde hvor aftaleholderen er fagchefen, med det politiske fagudvalg. Aftalen er udarbejdet på baggrund af og i samarbejde med fagchef eller fagudvalg. Aftalen indgås i slutningen af året før aftalen skal træde i kraft. Aftalen skal godkendes i det relevante politiske udvalg og er gældende i ét år. Aftalen beskriver hvilke mål aftaleholderen har for det kommende år i forhold til: Driftsmål Politiske udviklingsindsatser Faglige udviklingsindsatser Egne udviklingsindsatser Koncernens udviklingsindsatser Den enkelte aftaleholder er ansvarlig for at aftalen overholdes. Reglerne omkring aftalestyring er nærmere beskrevet i dokumentet Spilleregler for decentral ledelse og central styring, som findes på intranettet under Fælles Viden. 2.0 Kerneydelsen og lovgivning 2.1 Aftaleområdets kerneydelse Heden-Vantinge skole danner rammen om: 1. Et børnehus med en børnehave og en SFO 2. En skole med elever fra BH-klassen til og med 6. klasse 3. Et mangfoldigt fritids- og kulturliv afholdt af lokale foreninger og kredse i området. Personalemæssigt set er der i dag beskæftiget 22 personer på institutionen. I Børnehuset passes for tiden 75 børn fra 3 til 9 år jf. 155, integreret institution og på skolen undervises for tiden knap 80 børn jf. Folkeskoleloven begge områder jf. rammerne afstukket af Faaborg- Midtfyn kommune. Læs mere på Vores arbejde hviler på et sæt af grundlæggende værdier og tanker om, hvad der er værdifuldt for børn og voksne jf. virksomhedsplan : Det er værdifuldt for børn at møde: helhed i barndommen og gode overgange tryghed for børn og voksne nærvær at møde børnene hvor de er rummelighed og fleksibilitet i tanke og handling Opbakning og engagement blandt børn, forældre og medarbejdere i et aktivt fællesskab med kort vej fra idé til handling, og hvor dialogen udgør grundlaget for samarbejde. Et godt læringsmiljø med gode faciliteter og mange muligheder 3

4 Høj faglighed og opmærksomhed på vigtigheden af tværfaglighed Godt samspil mellem skole og børnehus. Vi er opmærksomme på, at der er og skal være forskel på de to områder, men målet er fælles at give børnene de bedste muligheder for personlig, social og faglig udvikling. Heden-Vantinge Skole og Børnehus vil konstant udvikling. Vi ønsker som selvstændig institution at være et fagligt kompetent og udviklingsorienteret tilbud til forældre med fokus på at styrke det enkelte barns læring før skolegangen, i tiden på skolen og i fritiden. Heden-Vantinge Skole og Børnehus vil være et sted for hele familien og lokalsamfundet. Fælles overordnede mål I skole og børnehus arbejder vi ud fra den tanke, at børnene skal være kompetente og handlekraftige. Heden-Vantinge Skole, Børnehus og lokalområdet hér er ikke børnenes endestation, og skolen og børnehuset er med til at sætte børnene i stand til at handle løsningsorienteret. Vi giver dem redskaber til at tænke og handle. Igennem det daglige samvær med børnene, er det vores mål: At lære børnene at se, lytte og tænke over det, som omgiver dem At børnene lærer at respektere andres forskellighed, ligesom de skal lære at acceptere sig selv, deres egne muligheder og begrænsninger At børnene lærer at bruge sproget til samtale og udveksling af tanker At børnene lærer at argumentere og lytte til argumentet At børnene lærer at samarbejde med andre børn og voksne At børnene lærer at være ansvarlige for omgivelserne Vi tilstræber et højt informationsniveau i samspillet med hinanden, med forældrene og med eksterne samarbejdsparter. Vi tilstræber fortsat faglig udvikling og styrket udnyttelse af dét, at vi kan mere, når vi er sammen end hver for sig. Vi tilstræber, at der i huset er en god omgangstone og et pænt sprog. Vi er meget opmærksomme på betydningen af leg, mad, bevægelse og udeliv for børnenes evne og parathed til at lære. 2.2 Lovgivning Folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser. Ungdomsskoleloven. Dele af Serviceloven. Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. 4

5 3.0 Politikker, servicestandarder og kvalitetsstandarder 3.1 Politikker Børne- og ungepolitikken sætter rammerne for, hvordan kommunen udformer de kommunale tilbud og det offentlige rum i forhold til børn og unge. Politikken dækker hele børne- og ungeområdet, dvs. dagtilbud, undervisning, børne- og ungerådgivning og samspillet med sundhed og forebyggelse. Desuden rækker en børne- og ungepolitik ud til fritidslivet og den fysiske planlægning. Nedenstående er Børne-og underpolitikken beskrevet i overskriftsform Overordnet målsætning for en sammenhængende børne- og ungepolitik I 2012 siger: Alle børn og unge: Jeg er klar! Ud fra den, jeg er, er jeg med på viden, sundhed, uddannelse og lyst til udfoldelse og fællesskab Forældrene: Vi bliver involveret, og der bliver taget hånd om vores børn Uddannelsesinstitutionerne: Børn fra FMK er parate til en uddannelse Borgerne: Leg, læring og undervisning gør, at FMK er et godt og trygt sted for vore børn at være Det er værdifuldt: a. at børnene kommes i møde, hvor de er at der tages udgangspunkt i barnet. b. at tilbudene i FMK er præget af tidlig indsats og forebyggelse c. at de udsatte børn kommer med. d. at børn og forældre involveres. e. at børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune har et højt fagligt niveau, og veludviklede sociale og personlige kompetencer. f. at der ydes rådgivning af børn, unge og familier på et højt fagligt og tværfagligt niveau. g. at kommunens børne- og ungetilbud viser åbenhed og parathed til nytænkning. h. at tilbudene i kommunen er rummelige og præget af mangfoldighed Gældende politikker, regulativer, planer mv. på Børne- og ungepolitikken Skolepolitikken Målsætning for specialundervisningen. Styrelsesvedtægten for skoleområdet 5

6 Formål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne Målsætning for 10. klasse Målsætning for ungdomsuddannelser Målsætning for almenundervisning Målsætning for ungdomsskolen 3.2 Servicestandarder og kvalitetsstandarder 4.0 Direktionens generelle forventninger 4.1 Direktionens generelle forventninger Direktionens generelle forventninger handler om: At fremme dialogen og samspillet i organisationen Sikker drift At der i aftaleområderne arbejdes aktivt med koncernens udviklingsindsatser Retningslinjer for opfølgning og årsberetning Mv. Direktionen har ligeledes forventning om, at aftaleholderne lever op til de 4 ledelsesmæssige værdier: o Vi tager lederskabet på os o Dialog er en forudsætning for at vi lykkes o Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde o Vi forenkler det komplicerede 5.0 Oversigt over driftsmål for aftaleområdet 5.1 Driftsmål for aftaleområdet Se bilag Oversigt over udviklingsindsatser 6.1 Oversigt over politiske udviklingsindsatser Revision af Børne- ungepolitikken Evaluering af Handleguiden Udvikling af almen og specialundervisningen mhp. øget inklusion og på sigt øget antal elever i ungdomsuddannelse. Implementering af Målsætningen for skolefritidsordningerne Implementering af LP-modellen i det samlede skolevæsen. 6.2 Oversigt over faglige udviklingsindsatser 6

7 7.0 Den økonomiske ramme 7.1 Driftsbudget for aftaleholderen Drift Det samlede driftsbudget for Heden-Vantinge skole er budgetlagt med netto kr. Budgettet er baseret på 71 elever fordelt på 7 klasser fra årgang. I rammen er der indeholdt budget til Heden-Vantinge Skoles SFO, normeret til 36 børn i alderen 3-5 år og 46 børn i alderen 6-9 år. Skolens budget for 2010 er beregnet ud fra elevtallet pr. 5/ og den godkendte tildelingsmodel. Budgettet vil blive reguleret for perioden 1/8 31/ på grundlag af det indskrevne antal børn pr. 5/ Der er på skolefritidsområdet aftalt en reguleringsordning, som tillader en mer- eller mindreindskrivning hen over året. Eventuelle afvigelser mellem det faktiske og det budgetterede antal børnepoint gøres op i forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning samt i forbindelse med årsafslutningen. I 2010 vil der være mulighed for at vælge mellem to forskellige reguleringsordninger. Valget af reguleringsordning er individuelt og gældende for ét kalenderår ad gangen. Den enkelte aftaleholder har fået stillet et simuleringsværktøj til rådighed der medvirker til, at institutionen kan foretage en løbende tilpasning af udgifterne på skolefritidsområdet i forhold til det aktuelle børnetal. Den enkelte aftaleholder skal i den forbindelse indberette de faktiske børnetal måned for måned. Nye børn indskrives til den 1. eller til den 16. i måneden. Hvis et barn indskrives til den 16. tildeles ressourcer svarende til et halvt barn i den pågældende måned (et barn i en halv måned). Ved udskrivning udskrives et barn til den 15. eller til den 31. i måneden. Hvis et barn udskrives til den 15. tildeles institutionen ligeledes ressourcer svarende til et halvt barn. For en yderligere beskrivelse af forudsætninger lagt til grund for driftsbudgettet henvises til budgetbemærkningerne til Budget Generelle aftaleforhold For en præcisering af de generelle aftaleforhold henvises til de generelle spilleregler vedrørende aftalestyring samt Faaborg-Midtfyn Kommunes kasse- og regnskabsregulativ med tilhørende bilag. 7

8 Bilag 1 - Driftsmål 2010 Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater Resultater i forhold til produktivitet og kvalitet Resultater af økonomi og interne arbejdsgange NB: Den enkelte skole kan i tillæg til de fælles driftsmål opsætte egne driftsmål. Type resultat Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Skriv de driftsmål, der er valgt inden for fagområdet (hent hjælp i bruttolisten) Skolernes indberetninger af timetal til Uni-C skal dokumentere, at alle elever får vejledende timetal inden for de af Uvm udmeldte 3- årsperioder. At skolens elevfravær ikke ligger over de i FMK vedtagne retningslinjer for acceptabelt fravær. (Oplæg til retningslinjer vil blive udarbejdet af fagu) Beskriv den konkrete praksis for dokumentation og målinger, hvormed der bliver fulgt op på det valgte driftsmål Fagsekretariat Undervisning gennemgår skolernes indberetninger til Uni-C. Skolestyrelsen opgør skolernes indberetninger og fremsender resultatet til Kommunalbestyrelsen. Måles i Kvalitetsrapporten. Samfundsresultater Presseomtale Gennemsnitlig en gang om måneden skal det kommunale skolevæsen omtales positivt i medierne. Resultater af økonomi og interne arbejdsgange Resultater i forhold til produktivitet og kvalitet Skolerne holder sig inden for den tilladte overførselsgrænse for underskud på 4% Gennem budgetrevisionen. Fagsekretariat for Undervisning udarbejder i tillæg til ovennævnte hvert år en omfattende kvalitetsrapport til kommunalbestyrelsen. Rapporten beskriver kvaliteten af de kommunale skoler og resulterer i, at Kommunalbestyrelsen fastsætter et antal faglige og driftsnære mål for skolerne. 8

9 Bilag 2a - Udvikling af almen og specialundervisning Politisk udviklingsindsats 2010 Emne Politisk udvalg Udvikling af almen og specialundervisning mhp øget inklusion og på sigt øget antal unge i ungdomsuddannelse. Børne- og undervisningsudvalget Fagsekretariat Aftaleholderen Hvem leverer ydelse Undervisning Skolelederen og undervisningschefen Skolerne og FagU Hvem modtager ydelse Skolerne Udvikling af almen og specialundervisning på baggrund af skolernes og fagsekretariatets erfaringer fra kommunes tre første leveår og de vedtagne politikker på området. Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? A) Flest mulig elever inkluderet i deres nærmiljø B) Eleverne modtager den rette hjælp Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Der arbejdes fortsat en plan for fordeling og udlægning af økonomiske resurser. B) FagU understøtter skolerne i at lave deres planer for udbredelsen af den anerkendende tilgang. C) FagU understøtter skolerne i deres arbejde med at anvende de specialpædagogiske midler mest rationelt. D) FagU understøtter at der på skolerne eller i områdefællesskaberne udarbejdes en procedure, som sikrer, at det ved visitation af elever med vidtgående undervisningsbehov vurderes, om skolen/områdefællesskabet kan løse opgaven ved tilførsel af yderligere resurser. E) På den enkelte skole eller i områdefællesskaber udvikles kompetencer/muligheder for Inklusion af elever med (vidtgående) behov for støtte. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) Skolerne oplever, at de har fået muligheder for tidlig og hurtig indsats, og at FagU oplever, at resurserne fagsekretariatet i højere grad anvendes konsultativt, således at skolernes arbejde med elever med særlige behov understøttes bedst muligt. B) At den igangværende proces med en anerkendende tilgang af skolerne og FagU opleves styrket i lærernes dialog med elever og tilgang til undervisning. C) At der i områdefællesskaberne opleves en stigning i antallet af enkeltintegrerede elever. D) At der over en årrække kan registreres, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? I kvalitetsrapporten vil ændringen af antallet af enkeltintegrerede elever blive opgjort. Desuden via budgetopfølgning samt gennem statistikker fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. 9

10 Bilag 2b - Implementering af politisk målsætning for skolefritidsordningerne Politisk udviklingsindsats 2010 Emne POLITISK UDVALG Implementering af politisk målsætning for skolefritidsordningerne Børne- og undervisningsudvalget FAGSEKRETARIAT Aftaleholderen Hvem leverer ydelse Undervisning Skolelederen og undervisningschefen FagU og skolerne Hvem modtager ydelse Skolerne Implementering af politisk målsætning for skolefritidsordningerne Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? A) At den udarbejdede politiske målsætning for skolefritidsordningerne implementeres til gavn for eleverne. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Skolen udarbejder en dynamisk handleplan for formidling af sfo-målsætningen, som vedvarende sikrer at det pædagogiske personale, elever, bestyrelse og forældre har indsigt i den gældende målsætning. FagU bistår med opgaven efter anmodning fra skolerne. B) Sfo- målsætningen indeholder områder, som skolerne skal drøfte lokalt. FagU understøtter skolerne i at udarbejde disse lokale handleplaner. C) De lokale handleplaner offentliggøres på skolerne egne hjemmesider. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) At der foreligger en lokal handleplan for sfo på skolernes egne hjemmeside senest 1. nov Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? A) Fagsekretariat for Undervisning undersøger 1. nov om alle skoler har lagt handleplan på deres hjemmeside. 10

11 Bilag 2c - LP-modellen Politisk udviklingsindsats 2010 Emne Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen LP-modellen Børne- og undervisningsudvalget Undervisning og BUR Skolelederen, undervisningschefen og BUR-chefen Hvem leverer ydelse Skolerne, PPR og Fagsekretariat Undervisning. Hvem modtager ydelse Skolerne (elever og ansatte) LP-modellen Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Faaborg-Midtfyn kommune har som fælleskommunal indsats valgt at arbejde med LP - modellen. Ønsket resultat med LP - modellen er: At skabe et fælles sprog skolerne imellem på kommunalt niveau. Fælles sprog blandt det pædagogiske personale på den enkelte som man taler og analyserer læringsmiljø ud fra. Tydeliggøre for det pædagogiske personale, at der er metoder og tilgange til undervisning, som i høj grad er effektive i forhold til, at eleverne kan udnytte deres læringspotentiale. Optimere læringsmiljøet for alle stærke som svage - elever i Faaborg-Midtfyn kommune og derved opnå øgede faglige præstationer Øget arbejdsglæde for lærere og elever Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) April 2010: Fagsekretariat for Undervisning og PPR afholder kick off arrangement for al pæd. personale på skolerne i FMK marts 2010 B) Skoleåret 2010/ 2011: Skolerne laver en samarbejds-/uddannelsesaftale med UCN. Skolerne udarbejder implementeringsplan for LP-modellen på egen skole i samarbejde med Fagsekretariat for Undervisning og PPR. Uddannelsesforløb igangsættes for alt pæd. personale C) Skoleåret 2011/12: Skolerne anvender LP-modellen i praksis. D) Skoleåret 2012/13 LP-modellen er implementeret på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune Evaluering i forhold til ønsket tilstand 11

12 Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) Ved at arrangementet er afholdt B) Ved at alle skolerne har lavet samarbejdsaftaler med UCN C) Ved afslutning af skoleåret 2010/11 har alt pæd. personale gennemført uddannelsesforløbet D) Ved at skolerne afholder de obligatoriske LP-møder med PPR-medarbejder som vejleder. E) Ved at der evalueres i forhold til (Evalueringen er en del af konceptet): at skabe et fælles sprog skolerne imellem på kommunalt niveau, fælles sprog blandt det pædagogiske personale på den enkelte skole, som man taler og analyserer læringsmiljø ud fra.. Optimere læringsmiljøet for alle elever i Faaborg-Midtfyn kommune og derved øgede faglige præstationer Øget arbejdsglæde for lærere og elever Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? A) Der afholdes en før og efter evaluering, som gennemføres af UCN 12

13 Bilag 2d - Nedbringelse af elevfravær Politisk udviklingsindsats 2010 Emne Politisk udvalg Nedbringelse af elevfravær Børne- og undervisningsudvalget Fagsekretariat Aftaleholderen Hvem leverer ydelse Undervisning Skolelederen og undervisningschefen Skolerne og FagU Hvem modtager ydelse Skolerne Nedbringelse af elevfravær Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? A) Kvalitetsrapporten 2008/09 viser et forholdsvis højt elevfravær. Dette fravær ønskes nedbragt, således at den enkelte elev modtager mest muligt undervisning, som på sigt kan gavne eleven i forbindelse med at starte/gennemføre en ungdomsuddannelse. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Fagsekretariat Undervisning præsenterer lovgivning vedr. elevfravær samt retningslinjer for skolernes opgaver ved tilfælde af ulovligt elevfravær. B) Fagsekretariat for Undervisning udarbejder oplæg til retningslinjer for max. acceptabelt fravær. C) Fagsekretariat for Undervisning hjælper skolerne med at finde gode erfaringer/redskaber med at nedbringe elevfraværet. D) Skolerne skal i deres skolebestyrelser drøfte elevernes fravær og opstille konkrete handleplaner for nedbringelse af elevfravær. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) I kvalitetsrapporten vil udviklingen i elevfraværet kunne følges over år. B) Skolerne skal i Kvalitetsrapport oplyse, hvilke initiativer skolen har taget for at nedbringe elevfraværet. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? A) I kvalitetsrapporten vil ændringen af elevfravær blive opgjort. 13

14 Bilag 2e - Revidering af Den sammenhængende Børneog ungepolitik Politisk udviklingsindsats Emne Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Revidering af Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Børne- og undervisningsudvalget Undervisning-Børn, Dagtilbud-Børn, Børne og Unge Rådgivningen Tonni L. Jørgensen, Jørgen Kyed og Lotte Lisbeth Pedersen Hvem leverer ydelse De tre fagsekretariater Hvem modtager ydelse KB, borgerne og medarbejderne Revidering af Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? En revideret og udbygget Børne- og Ungepolitik, som kan understøtte det tværfaglige samarbejde omkring børn og unges livsvilkår i Faaborg-Midtfyn Kommune. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? Et tværfagligt samarbejde mellem de tre involverede fagsekretariater: A) Evaluering af den bestående Børne- Og Ungepolitik med henblik på at udpege områder til revision og udbygning B) Bred inddragelse af alle sektorer og fagområder, der arbejder med børn og unge C) Sikre en bred offentlig debat om de elementer, der skal inddrages i revisionen og udbygningen af Børne- og Ungepolitikken D) Opsummering af indlæg til udmøntning af den reviderede og udbyggede Børne- og Ungepolitik i en ny version EPO er tovholder i ovenstående processer Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) At Børne- og Ungepolitikken er revideret B) At Børne- og Ungepolitikken er bekendt blandt kommunens borgere C) At Børne- og Ungepolitikken er forankret blandt kommunes børn- og unge medarbejdere Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? Foretages af sekretariaterne i samarbejde med aftaleholdere og børne- og ungemedarbejdere og dokumenteres. Dokumentationen fremlægges i overensstemmelse med årets hjul. 14

15 Bilag 2f - Handleguide for perioden Politisk udviklingsindsats Emne Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Handleguide for perioden (herunder evaluering) Børne- og Undervisningsudvalget BUR, Undervisning og Dagtilbud (Sundhedsplejen??) Primær tovholder: BUR Hvem leverer ydelse Alle aftaleholdere på børneområdet samt fri børnehaver og skoler Hvem modtager ydelse - do - Handleguide for perioden (herunder evaluering) Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Da Handleguiden for blev vedtaget enstemmigt i KB den blev det samtidig vedtaget, at den skulle evalueres m.h.p. at udarbejde en ny for perioden Dette evalueringsarbejde påbegyndes og afsluttes i første kvartal af 2010, hvorefter der i anden kvartal udarbejdes en ny Handleguide for den nye valgperiode. Handleguiden skal ses som den fælles beskrivelse af det serviceniveau der politisk lægges vedr. indsatserne i forhold til de sårbare børn og unge. Den beskriver såvel indsatserne i den primære forebyggelse som i den sekundære og den beskriver ikke mindst de forventninger der er til alle professionelle aktører på børneområdet. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? EPO nedsætter en gruppe på tværs af aftaleholderne og laver oplæg til selve evalueringen. Evalueringsprocessen gennemføres og konklusionerne drages ud fra et læringsperspektiv.(epo) Der nedsættes en tværfaglig sammensat gruppe der med baggrund i de generelle erfaringen fra kommunens start og konklusionerne i evalueringen udarbejder forslag til en ny Handleguide. BUR er tovholder på denne gruppes arbejde Handleguiden sendes til behandling i fagudvalget og derefter i høring og retur til fagudvalget. Fagudvalget fremsender den nye udgave til beslutning i KB på mødet i juni 2010, så den kan træde i kraft pr Indtil gælder den gamle Handleguide. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? Handleguiden for besluttes enstemmigt i KB sommeren Alle aftaleholdere m.fl. på det samlede børneområde har deltaget i processen og tager derved et medansvar for implementeringen af intentionerne. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? Der følges årligt op via evalueringerne af kvalitetsstandarderne / børnelinien. Økonomi hvad koster indsatsen for aftaleholder og evt. andre? Fagsekretariaterne og aftaleholderne bidrager med den fornødne tid EPO deltager som proceskonsulenter på evalueringsdelen Udgifterne til trykning af de nye Handleguider deles mellem fagsekretariaterne. 15

16 Bilag 3a - Implementering af akkrediteringsordning Egne udviklingsindsatser 2010 Emne Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Implementering af akkrediteringsordning Børne- og undervisningsudvalget Dagtilbud-Børn/ Heden-Vantinge skole og Børnehus Fagchefen for Dagtilbud-Børn Hvem leverer ydelse Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Hvem modtager ydelse Børn, forældre og medarbejdere i dagtilbud i Børnehuset, Heden- Vantinge skole Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Dokumentere overensstemmelse mellem det man siger (beskrivelse) og det det man gør (praksis). Øget systematik og målrettethed gennem opfølgning på kvalitetskriterier. Indsatsen er til gavn for alle dagtilbudets interessenter. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Introduktion til institutioner, der ikke tidligere har været med i projektet B) Træning af redskaber i forbindelse med akkrediteringsordningen C) Introduktion til årsur D) Afprøvning og implementering af akkrediteringsordningen Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) At institutionerne har fået en instruktion B) At institutionerne er blevet trænet i akkrediteringsredskaberne C) At institutionerne er introduceret til årsuret D) At resultaterne for den enkelte institution er kendt af brugerne E) De anmeldte tilsynsbesøg sætter fokus på, at ovenstående punkter er opfyldt (A, B, C, D), hvilket vil fremgå af tilsynsrapporten. Tilsynsrapporter vil på sigt (3 år) være tilgængelig på hjemmesiden. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? Følgende opbygning over en treårig periode: år Selvtest. Dagtilbudene tester sig selv og arbejder med dokumentation og inspirerer hinanden gennem ledelsesnetværk 2. år Udviklingsbesøg med faglig konsulent fra Fagsekretariatet, hvor forbedrings- og udviklingsområder drøftes. 3. år Akkreditering med ekstern assessor som sikrer, dagtilbuddet, dagtilbuddets bestyrelse, fagsekretariatet og politikkerne uafhængig dokumentation af, om dagtilbuddet lever op til de kriterier, de bliver vurderet ud fra. 16

17 Bilag 3b - Etablering af en vuggestue. Udviklingsprojekt forundersøgelse. Egne udviklingsindsatser 2010 Emne Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Etablering af en vuggestue. Udviklingsprojekt forundersøgelse. Børne- og undervisningsudvalget. FagU og Dagtilbud-børn Annie Uhd Hvem leverer ydelse Heden-Vantinge skole og Børnehus Hvem modtager ydelse Børn og forældre i lokalområdet. Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Heden-Vantinge Skole og Børnehuset der har i de senere år drøftet og vurdering mulighederne for en vuggestue i tilknytning virksomheden. For tiden er der 3-4 dagplejere i lokalområdet Gestelev- Heden-Vantinge. De dækker langt fra behovet der. En vuggestue fordrer kun en mindre tilbygning. Skolebestyrelsen og en række interesserede forældre har deltaget meget aktivt i denne drøftelse. Ved en inddragelse af andre behov hos os, ser det ud til, at en sådan udvidelse kan løse en række andre påtrængende pladsproblemer og kommende opgaver for os uden en større merpris. I dag er pladsforholdene i Børnehuset meget trange. Der er knap 40 børn i børnehaven mod en normering på 25. Når SFO-børnene kommer om eftermiddagen kniber det med plads til de fornødne aktiviteter og garderobe. Om et år træder madordningen i daginstitutionerne i kraft. I dag har vi ingen godkendte faciliteter. Erfaringer andre steder fra viser, at helt nye køkkenfaciliteter ikke er dyrere end en ombygning af eksisterende. Køkkenet skal levere mad både til vuggestuen, børnehaven og skolen. Vuggestuen skal også fungere som gæstedagpleje ved ferie, sygdom og andre fravær hos dagplejerne i området. Endvidere vil vi fastholde og udvikle det samarbejde vi allerede har med dagplejerne. Indtil videre har der været tale om et ugentligt besøg. På den baggrund vil vi iværksætte en nøjere undersøgelse af pladsbehovet for de enkelte aktiviteter og indretningen af de enkelte rum. Organisatorisk knyttes vuggestuen til Børnehuset og får fælles ledelse med den og skolen. På den baggrund skal vi have opstillet et budget både for anlæggelsen og driften fremover. Samlet set er der tale om en forundersøgelse, som skal godtgøre om der er behov for etablering af en vuggestue. I så fald vil vi anmode kommunen om anlægsmidler allerede i

18 Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? Nedsættelse af en arbejdsgruppe Opstilling af en række succeskriterier for projektet En konkretisering af ovennævnte behov Fastlæggelse af funktion, indretning og pladsbehov Udarbejdelse af et anlægsbudget Udarbejdelse af et driftsbudget Udarbejdelse af en ansøgning til kommunen Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? Succeskriterierne for forundersøgelsen kommer til at bestå af et godkendt notat for hver delaktivitet. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? Der holdes projektmøder hver 3. uge. Her vurderes fremdriften på de enkelte aktiviteter 18

19 Bilag 3c - Fokus på Naturfag Sciencekommunens nordlige arbejdsgruppe. Egne udviklingsindsatser 2010 Emne Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Fokus på Naturfag Sciencekommunens nordlige arbejdsgruppe. Børne- og undervisningsudvalget FagU, BUR Skoleleder Hvem leverer ydelse Skolen Hvem modtager ydelse Samarbejde mellem de 5 gamle Ringe skoler Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? At forbedre det naturfaglige samarbejde mellem de 5 gamle Ringe skoler, så der også i den nordlige del af kommunen lægges større vægt i betegnelsen Sciencekommune. At der skabes en klar rød tråd for eleverne i klasse for alle skolerne, så eleverne møder med den samme basisviden indenfor naturfag, når de kommer i overbygningen At vores nye naturfags lokale bliver basis for en spændende naturfagsundervisning. Projektet tænkes som et meget langsigtet samarbejde, hvoraf dette er startskuddet helt op til 7 år. Delmål: A) At der etableres et lærerfagteam på tværs af skolerne med 1 2 lærere fra hver skole B) At dette team mødes 2 gange forår og 2 gange efterår og der herigennem laves eksemplariske naturfaglige undervisningsforløb til 0. 6 kl. C) At der skabes mulighed for samarbejde om ekskursioner til de 4 kommunale biotoper. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Det nye naturfagslokale tages i brug primo B) MB etablerer kontakt til de 4 andre skoler og der afsættes datoer til samarbejde. (3 timer /gang) Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) større naturfaglig interesse blandt eleverne på egen skole B) større samarbejde mellem naturfaggrupper på de 5 skoler C) En udvikling sættes i gang som skaber grobund for større naturfaglig interesse blandt lærere og elever Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? Samarbejdet evalueres i arbejdsgruppen ved hvert møde. Evalueringsmetoden aftales i arbejdsgruppen der også konkretiserer mål og handleplan At der er etableret samarbejde mellem de 5 gamle skoler. At deltagerne oplever at der er sat fokus på naturfag. 19

20 Bilag 4a - Trivsel på arbejdspladsen Koncern udviklingsindsatser 2010 Emne Fagudvalg Aftaleholderen Trivsel på arbejdspladsen Kommunalbestyrelsen Alle aftaleholdere Hvem leverer ydelse Hele organisationen Hvem modtager ydelse Hele organisationen Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Koncernens mål er, at der på alle kommunens arbejdspladser arbejdes bevidst på at forbedre medarbejder trivslen på arbejdspladsen. Det er koncernens målsætning at Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads skal blive en endnu bedre arbejdsplads for alle medarbejdere. Medarbejderne skal trives med deres arbejde og på deres arbejdsplads. Ordet trivsel dækker både den psykiske samt den fysiske trivsel. Det er derfor vigtigt, at medarbejderen for det første er fysisk rask og i stand til at gå på arbejde og ikke lider overlast i form af arbejdsskader men også, at medarbejderen psykisk har det godt og at arbejdspladsen gør sit til, at medarbejderen trives på sin arbejdsplads. Midlet til at nå koncernmålet er fuld implementering af Faaborg-Midtfyn Kommunes personalepolitik med udgangspunkt i ledelses og personaleværdierne: Ledelsesværdier o Vi tager lederskabet på os o Dialog er en forudsætning for at vi lykkes o Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde o Vi forenkler det komplicerede Mulighed for medarbejderen for at efterleve det Personalepolitiske Værdisæt o Vi tager ansvaret på os o Dialog er en forudsætning for at vi lykkes o Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde o Vi forenkler det komplicerede Fokusområder og handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? Aftaleholderen er ansvarlig for at gennemføre nedenstående tiltag og sikre efterlevelse på alle områder. Aftaleholderens handleplan: Dialog om Personalepolitikken, med det formål at politikken får liv og giver mening på den enkelte arbejdsplads. Leder- og medarbejderudvikling. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS/GRUS). Kompetenceudvikling af medarbejderne. Der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder, der skal sikre: en generel kompetenceudvikling af medarbejderne, at de overenskomstmæssige krav overholdes og at der sker en prioritering på baggrund af de økonomiske midler der er afsat til dette. Arbejdsmiljø - forebyggende indsats - arbejdspladsvurdering (APV) - trivselsundersøgelse Håndtering af sygefravær 20

21 - tæt opfølgning på sygemeldte medarbejdere - løbende fokus på udviklingen af sygefravær via Ledelsesinformationssystemet (Targit net) Formidling af sundhedstilbud. Anvendelse af sundhedsfremmende tiltag i samarbejde med sundhedskonsulenterne, arbejdsmiljøkonsulenten samt det mobile sundhedscenter og arbejdspladsen. HRs understøttelse af aftaleholderen omkring opfyldelsen af koncernmålene tager udgangspunkt i, at forenkle det komplicerede og have fokus på aftaleholderens behov i forhold til muligheden for at efterleve koncernmålet. HR har fokus på, at der sker en kobling mellem initiativerne og målinger til forbedring af trivslen i kommunen, herunder åbningsbalancen i forbindelse med lederuddannelsen, trivselsmålinger og APV. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? Det er ledelsens ansvar at skabe rammerne for arbejdspladsens arbejde med trivsel men det er lederen og medarbejdernes fælles ansvar at arbejde for at skabe godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøregnskab for 2010 (udarbejdes foråret 2011): - Målet er at antallet af anmeldte ulykker nedbringes med 10%, målt i forhold til antallet af anmeldte ulykker i Målet er at min. 90% af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg i 2010 (screeningsbesøg) udløser en grøn smiley. - Målet er, at ingen arbejdspladser har en APV-kortlægning, der er ældre end 3 år. Trivselsundersøgelse ultimo 2010: I trivselsundersøgelsen ultimo 2010 bliver indarbejdet spørgsmål, der tager udgangspunkt i ledelses- og personaleværdierne. Spørgsmålene omhandler ledelse, anerkendelse, mening i arbejdet, jobtilfredshed og motivation. - Målet er, at 60% af medarbejderne angiver høj grad af tilfredshed eller meget høj grad af tilfredshed. Undersøgelsens resultat er et dialogredskab for de enkelte aftaleholdere. HR-staben iværksætter en differentieret indsats, i forhold til undersøgelsens resultater. Sygefravær: - Løbende fokus på udviklingen af sygefravær: - Særligt fokus og en differentieret indsats, i forhold til aftaleområder med et sygefravær højere end gennemsnittet for kommunen. - Intern benchmarking via Ledelsesinformationssystemet (Targit net). - Benchmarking med sammenlignelige kommuner. Personaleomsætning(indarbejdes i HR-regnskabet for 2010 udarbejdes i 2011): - Målet er, at Faaborg-Midtfyn Kommune reducerer personaleomsætningen (afgang) til gennemsnittet for de fynske kommuner, fra 20,7% til 19,4% (målt fra ). (Personaleomsætningsstatistik/FLD) Sundhedstilbud: - Målet er, at 10% flere medarbejdere deltager i de åbne sundhedstilbud - Målet er, at min. 50% af mulige medarbejdere deltager i sundhedsprojekter for udvalgte grupper 21

22 Bilag 4b - Styrke samspillet i organisationen Koncern udviklingsindsatser 2010 Emne Fagudvalg Aftaleholderen Styrke samspillet i organisationen Kommunalbestyrelsen Alle aftaleholdere Hvem leverer ydelse Hele organisationen Hvem modtager ydelse Hele organisationen Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? På baggrund af evalueringen af organisationen og de udmeldinger der i den forbindelse kom frem omkring samspillet i organisationen og den heraf afledte kommunalbestyrelses beslutning fra den 12. maj 2009, ønskes der med dette koncernmål, at igangsætte initiativer, der styrker samspillet i hele organisationen samt sikre en fælles forståelse af de forskellige opgaver, roller og relationer i organisationen. Målet skal gavne hele organisationen og være med til at skabe et forbedret samarbejdsgrundlag på tværs af niveauer i organisationen både horisontalt og vertikalt. Opgaven med at styrke forståelsen og samspillet i organisationen påhviler samtlige aftaleholdere. Handleplanen er overordnet forankret i koncernledelsen hvilket indebærer en løbende dialog om udvikling og evaluering af denne handleplan i de forskellige lederfora. Målene er: At skabe klarhed omkring rolle- og opgavefordelingen mellem politiker og administration, med udgangspunkt i styrelsesvedtægt og kompetencefordelingsplan. At administrationen i højere grad arbejder tværfagligt og understøtter projekter fra andre områder. At skabe ejerskab til vedtagne politikker og strategier både blandt politikere og i hele den kommunale organisation. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? Primo 2010 aftales (afklares) i møde mellem udvalgsformand, implicerede fagchefer og udvalgssekretær gensidige forventninger til samarbejdet om udvalgsarbejdet. Efterfølgende dagsordenssættes dette i udvalget. Der skal ske en evaluering af samarbejdet halvårligt. Der arbejdes med at kvalificere temaer til dialogmøder mellem politikere (udvalget), stabe og aftaleholdere. Vægt på dialog i forbindelse med aftaleindgåelse og evaluering af aftalerne. Direktionen igangsætter et arbejde med udviklingen af aftale og evalueringssystemet. Der igangsættes lederuddannelse og lederudvikling. Der etableres netværk og igangsættes projektarbejde på tværs i organisationen. Med henblik på at skabe ejerskab og forankring af politikker og strategier temasættes disse i koncernledelsen og i lederfora samt på temadrøftelser i kommunalbestyrelsen og i udvalg. Fortsat markedsføring af kommunen både internt og eksternt via den gode historie. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? 22