Bilag 1 Aftalestyring

Transkript

1 Bilag 1 Aftalestyring Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale serviceydelser og myndighedsopgaver til gengæld for en økonomisk ramme. Som en del af det forberedende arbejde omkring målformuleringerne er der lagt vægt på dialog og medinddragelse af aftaleholdere, medarbejdere, brugerbestyrelser og øvrige interessenter. Med aftalen forpligter aftaleholderen sig til at arbejde på at opfylde aftalens indhold i overensstemmelse med aftalestyringens rammer og principper, så kommunens ressourcer giver størst mulig værdi for kommunens borgere og brugere. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til: - Den samlede koncern - Kvalitetskontrakten - Fagområdet - Eget aftaleområde Hver målsætning er motiveret og indeholder desuden en beskrivelse af indsatser, indikatorer og afrapporteringsform. Den økonomiske ramme er det til enhver tid gældende budget og der følges op på de enkelte mål i overensstemmelse med den valgte afrapporteringsform. Målsætninger til aftalerne kan være flerårige. Fagsekretariat Børn Undervisning

2 (Fagsekretariat Børn - Undervisning) Brugeroplevet kvalitet Økonomiudvalg Koncern ( ) Regeringen og KL anbefaler kommunerne hvert 2. år at offentliggøre sammenlignelige oplysninger om den brugeroplevede kvalitet blandt modtagere af hjemmehjælp, forældre til børn i dagtilbud, forældre til elever i folkeskoler, forældre til børn i SFO samt elever i folkeskolen. KL stiller desuden en spørgeramme til rådighed på plejebolig-, handicap- og klubtilbudsområdet. Målsætning Faaborg-Midtfyn Kommune skal have en brugeroplevet kvalitet på områderne dagtilbud, undervisning, ældre, plejebolig, handicap og klubtilbud., som svarer til den brugeroplevede kvalitet på nationalt niveau. Aftaleholderne skal levere en kvalitet som lever op til gældende kvalitetsstandarder og målsætninger inden for de enkelte serviceområder. Med afsæt i KL s spørgerammer gennemfører fagsekretariaterne brugertilfredshedsundersøgelser i 2011 eller De konkrete spørgeskemaer udvikles i dialog mellem HRI og fagsekretariaterne. Som udgangspunkt vil spørgeskemaerne bestå af en række faste spørgsmål, som man kan vælge at supplere med valgfrie spørgsmål og egne spørgsmål. Den brugeroplevede kvalitet inden for de enkelte fagområder Den brugeroplevede kvalitet inden for de enkelte aftaleområder Afrapportering i 2011 og 2012 via brugerinformation.dk. Undersøgelserne inden for de enkelte fagområder gentages hvert 2. år. Budgetoverholdelse Økonomiudvalg Koncern ( ) Målsætning Budgetoverholdelse er en forudsætning for et stabilt serviceniveau i det enkelte budgetår. Det bevilgede budget skal overholdes. Dog må der overføres et underskud på max 4 pct. til det kommende budgetår. Aftaleholderne skal følge: - retningslinier fra kommunens kasse- og regnskabsregulativ (inkl. bilag) - vejledning for den månedlige og kvartalsvise budgetopfølgning - handleplanskoncept

3 Den løbende forbrugsprocent i forhold til forbrugsudviklingen det foregående år. Forventet årsforbrug på aftaleholderniveau. Det faktiske årsforbrug på aftaleholderniveau. Antal handleplaner LIS Månedlige økonomioversigter Kvartalsvise budgetopfølgninger Halv- og helårsregnskab Trivsel og fremmøde Økonomiudvalg Koncern ( ) Kommunen står over for en række udfordringer, hvor ledere og medarbejderne i højere grad skal håndtere borgernes øgede efterspørgsel efter differentierede ydelser. Endvidere betyder de økonomiske udsigter, at man må forvente, at der bliver færre hænder i enhederne til at kunne levere den ønskede service til den ønskede kvalitet. Udfordringerne stiller store krav til både medarbejdere og ledere, og der skal derfor være fokus på trivsel og fremmøde på arbejdspladserne. Denne målsætning for den samlede koncern sker parallelt med direktionens strategiske indsats Flere gode arbejdsdage, som HR & Innovation udfører. Målsætning Målsætningen er for alle aftaleholdere: - at øge trivslen på relevante fokuspunkter - at øge fremmødet til 90 %* svarende til at nedbringe sygefraværet til 6 % - at øge antallet af langtidsfriske - at skabe fokus på dialog om kerneydelsen *inkl. fravær i forbindelse med graviditetsgener og barns 1. og 2. sygedage (elever og personer i jobtræning indgår ikke i opgørelsen) Aftaleholderne arbejder lokalt på at skabe god trivsel og at have fokus på forhold, der virker positivt på fremmødet. ne kan f.eks. være: - drøftelser af, hvad der motiverer medarbejderne - temadrøftelser med fokus på trivsel - synliggørelse af gode eksempler på samarbejde - fokus på at fortælle om det, der virker og som er lykkedes - belønning ved øget fremmøde eller øget antal af langtidsfriske

4 Planlægning og afholdelse af forskellige tiltag sker med involvering af medarbejdere, TR og MED-udvalg. HR & Innovation laver oplæg til inspiration af de lokale indsatser og HR-konsulenterne understøtter generelt aftaleholderne i indsatsen - herunder bl.a. controlling på sygefraværssamtaler. I forbindelse med strategien Omstilling, Effektivisering og Innovation gennemfører HR & Innovation desuden en 4-årig strategisk indsats med projektet Flere gode arbejdsdage (se HR & Innovations aftale) Trivselsfaktorer jf. trivselsmåling Registreret fremmøde/sygefravær Antal langtidsfriske (Medarbejdere med 5 sygedage eller færre pr år over to år) HR-regnskab baseret på LIS-data samt trivselsmåling. Nedbringelse af elevfravær Kvalitetskontrakt ( ) Det samlede elevfravær har været stigende over en årrække. Det er vigtigt, at kommunens børn får en uddannelse og derfor af afgørende betydning, at de følger det undervisningsforløb folkeskolen tilbyder. Det er her grundstenene for den videre lærdom lægges. Desværre bliver for mange børn og unge væk fra skole og derved mistes muligheden for at lære og udvikle sig. Der skal derfor arbejdes målrettet at nedsætte fraværet. Målsætning Målet er at nedbringe elevernes samlede fravær på den enkelte skole og for skolerne under ét til 5 pct. ved udgangen af skoleåret 2012/2013. Fagsekretariat for Undervisning præsenterer lovgivning vedr. elevfravær samt retningslinjer for skolernes opgaver ved tilfælde af ulovligt elevfravær over for skolens ledelse. Fagsekretariat for Undervisning hjælper skolerne med at finde gode erfaringer/redskaber til at nedbringe elevfraværet. Skolebestyrelserne drøfter elevernes fravær og opstiller konkrete handleplaner for nedbringelse af elevfravær Skolerne skal i Kvalitetsrapport oplyse, hvilke initiativer skolen har taget for at nedbringe elevfraværet. i forhold til målsætningerne: Den samlede elevfraværsprocent i elevadministrationssystemet (TEA) - opgjort for den enkelte skole og for skolerne under ét i forhold til indsatser: Skolens ledelse har fået præsenteret lovgivningen vedr. elevfravær og løser opgaven vedr. ulovligt elevfravær i overensstemmelse med retningslinierne på

5 området. Skolerne har understøttet af Fagsekretariat for Undervisning opsamlet og udvekslet gode erfaringer og redskaber omkring nedbringelse af fravær. Skolebestyrelserne har drøftet elevfravær og udarbejdet principper for nedbringelse af fraværet. Skolerne oplyser i kvalitetsrapport , hvilke initiativer skolen har taget for at nedbringe elevfraværet Skolerne skal i Kvalitetsrapport oplyse, hvilke initiativer skolen har taget for at nedbringe elevfraværet. Elevfraværet vil blive offentliggjort i den årlige kvalitetsrapport Elevfraværet vil være et punkt på de årlige kvalitetssamtaler med skolerne. Implementering af skolestrukturtilpasninger Fagsekretariat/Stab ( ) Faaborg-Midtfyn Kommune er kendetegnet ved at være en geografisk stor kommune, hvor hovedparten af borgerne er bosat i mindre bysamfund eller på landet. Disse forhold taler for en forholdsvis decentral skolestruktur, og børne- og undervisningsudvalget ønsker, at der også i fremtiden er muligheder for undervisning inden for rimelig afstand til elevernes bopæl. Det er ligeledes udvalgets ambition, at Faaborg-Midtfyn Kommune skal kunne tilbyde kommunens børn og unge den bedst mulige undervisning af veluddannede lærere i tidssvarende fysiske rammer. Samtidig er det et faktum, at Faaborg-Midtfyn Kommune har et usædvanligt stort antal skoler i forhold til befolkningstallet. Den gennemsnitlige skolestørrelse er som følge heraf væsentlig mindre (284 elever) end landsgennemsnittet (331 elever). Skolernes gennemsnitlige klassekvotienter er også lavere og i øvrigt faldende som følge af det demografiske fald i elevtallet: 18,6 elev/klasse i Faaborg-Midtfyn mod 20,0 på landsplan. Befolkningsprognosen forudsiger yderligere fald i antallet af 6-16 årige. Disse forhold sammenholdt med kommunens meget stramme økonomi gør, at udvalget anser det for nødvendigt at foretage prioriteringer på en række områder ikke mindst for at skabe kontinuitet og stabilitet i skolernes virke, herunder timetal og struktur, hvilket efterspørges af skolebestyrelserne og af skolelederne som nødvendige forudsætninger for effektiv drift og god undervisning. Målsætning At de ønskede ændringer af skolestrukturen, er gennemført At de involverede parter kender deres roller/opgaver og kan gennemskue dem. At de involverede parter ved, hvor de skal henvende sig, hvis de møder problemstillinger, som de ikke kan løse. At Fagsekretariat for Undervisning etablerer de nødvendige samarbejdsfora på tværs af stabe, fagsekretariater og skoler. Skolerne udfylder dokumentet "Rammerne for den gode proces"

6 Dokumentet "Arbejdsopgaver i forbindelse med skolestrukturændringer" bliver udfyldt og kendt af de involverede parter Kommunikationsplanen bliver løbende opdateret og de involverede parter kender den. i forhold til målsætningen: Er de ønskede ændringer af skolestrukturen gennemført ? Kender de involverede parter deres roller/opgaver og kan gennemskue dem? Ved de involverede parter, hvor de skal henvende sig, hvis de møder problemstillinger, som de ikke kan løse? Har Fagsekretariat for Undervisning etableret de nødvendige samarbejdsfora på tværs af stabe, fagsekretariater og skoler? i forhold til indsatser: Har skolerne udfyldt dokumentet "Rammerne for den gode proces"? Er dokumentet "Arbejdsopgaver i forbindelse med skolestrukturændringer" blevet udfyldt og er det kendt af de involverede parter? Er kommunikationsplanen blevet løbende opdateret og kender de involverede parter den? Dialog fora i børne- og undervisningsudvalget og skoleledergruppen. Implementering af LP-Modellen Fagområde ( ) Målsætning Undervisningsområdet har et ønske om at højne undervisningsmiljøet for alle elever og har besluttet, at Lp-modellen skal danne grundlag for det. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, der anvendes som et praktisk værktøj til udvikling og forbedring af skolers læringsmiljø. I det pædagogiske personale skal skabes et fælles sprog, som man taler og analyserer læringsmiljø ud fra. Tydeliggøre for det pædagogiske personale, at der er metoder og tilgange til undervisning, som i høj grad er effektive i forhold til, at eleverne kan udnytte deres læringspotentiale. Øget arbejdsglæde for lærere og elever. At Lp-modellen er implementeret på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fagsekretariat for Undervisning og PPR afholder kick off arrangement for al pæd. personale på skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Skolerne laver en samarbejds-/uddannelsesaftale med University College Nordjylland. Skolerne udarbejder implementeringsplan for Lp-modellen på egen skole i samarbejde med Fagsekretariat for Undervisning og PPR.

7 Uddannelsesforløb igangsættes for alt pæd. personale. PPR og Fagsekretariat for Undervisning vejleder ude på skolerne. Dette er beskrevet i et notat. Skolerne anvender Lp-modellen i praksis. Lp-modellen er implementeret på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. i forhold til målsætningerne: Oplever skolelederne, PPR og Fagsekretariat for Undervisning, at personalet anvender LP-modellen i hverdagen? University College Nordjylland kortlægningsundersøgelser på de enkelte skoler. University College Nordjylland laver en kvantitativ undersøgelse, når uddannelsesforløbet er slut. Resultaterne vil kunne aflæses i de nationale test. i forhold til indsatserne: Har Fagsekretariat for Undervisning og PPR afholdt kick off arrangement for al pæd. personale på skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune? Har skolerne lavet en samarbejds-/uddannelsesaftale med University College Nordjylland.? Har skolerne udarbejdet implementeringsplan for Lp-modellen på egen skole i samarbejde med Fagsekretariat for Undervisning og PPR? Er uddannelsesforløbet igangsat for alt pæd. personale? Er Lp-modellen implementeret på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune? Den kvantitative undersøgelse vil blive gennemgået for personalet af University College Nordjylland. Der afholdes 3 samarbejdsmøder mellem den enkelte skole, PPR og Fagsekretariat for Undervisning. LP-modellen vil være et punkt på de årlige kvalitetssamtaler med skolerne. Dialog med Børne- og Undervisningsudvalget med et antal skoler, som beskriver hvorledes de arbejder med området. Flere unge i ungdomsuddannelse Fagområde ( ) Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne bakker op om den enkelte elev og arbejder med at sikre, at alle elever inkluderes i den almene eller den specialiserede undervisning og bliver udfordret ud fra de forudsætninger og kompetencer, den enkelte elev rummer. Det er vigtigt, at der arbejdes mod, at alle elever bevarer motivationen for og lysten til at lære under hele skolegangen, således at de er uddannelsesparate i forhold til ungdomsuddannelserne. Fagsekretariat for Undervisning understøtter skolerne i dette arbejde. Derfor vil der blive arbejdet målrettet med at øge andelen af unge, som starter på en ungdomsuddannelse. Endelig vil Faaborg-Midtfyn Kommune deltage i et satspuljeprojekt sammen med de sydfynske kommuner. Projektet har til formål at udvikle og koordinere den

8 tværsektorielle indsats overfor uddannelsessvage unge. Målsætning At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. At give eleverne de nødvendige forudsætninger, så mindst 95 pct. af alle unge er i gang med en ungdomsuddannelse efter 6 måneder fra folkeskolens ophør. Skolerne og Fagsekretariat for Undervisning arbejder med målsætningen Udvikling af almen og specialundervisning, som er en vigtig indsats for at forfølge målsætningen om at øge andelen af unge i ungdomsuddannelser. Målsætningen handler om, at den enkelte skole og Fagsekretariat for Undervisning bakker op om den enkelte elev og arbejder med at sikre, at alle elever inkluderes i den almene eller den specialiserede undervisning og bliver udfordret således, at de når de optimale faglige og sociale kompetencer. Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i et satspuljeprojekt sammen med de sydfynske kommuner. Projektet har til formål at udvikle og koordinere den tværsektorielle indsats overfor uddannelsessvage unge. i forhold til målsætningerne: Uddannelsesfrekvens opgjort af UU sydfyn - opgjort for den enkelte skole og for skolerne under ét. Arbejdes der med målsætningen Udvikling af almen og specialundervisning? Udviklingen vil blive opgjort årligt af Ungdommens Uddannelsesvejledning og herefter evalueret i såvel Center-rådet for Ungdommens Uddannelsens Uddannelses-vejledning som i børne- og undervisningsudvalget Udviklingen vil blive opgjort årligt af Ungdommens Uddannelsesvejledning og herefter evalueret i såvel Centerrådet for Ungdommens Uddannelsens Uddannelsesvejledning som i børne- og undervisningsudvalget. Uddannelsesfrekvensen vil blive offentliggjort i kvalitetsrapporten Uddannelsesfrekvensen vil være et punkt på de årlige kvalitetssamtaler med skolerne. Udvikling af almen og specialundervisning vil være et punkt på de årlige kvalitetssamtaler med skolerne. Udvikling af almen og specialundervisningen Fagområde ( ) Faaborg-Midtfyn Kommune lægger vægt på, at bredden i normalområdet skal kunne rumme de fleste børn - eventuelt ved lokale løsninger. Dette er beskrevet i flere af kommunens politikker. Derfor vil Fagsekretariat for Undervisning bl.a. sætte fokus på "Udvikling af almen og specialundervisning mhp øget inklusion, færre udskilt i specialtilbud og på sigt øget antal unge i ungdomsuddannelse."

9 Målsætning Øget inklusion og dermed færre udskilt i specialtilbud. Flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Øget inklusion og dermed færre udskilt i specialtilbud: Der arbejdes fortsat på en plan for fordeling og udlægning af økonomiske resurser. Fagsekretariat for Undervisning har overvejelser omkring udlægning af flere ressourcer. Fagsekretariat for Undervisning understøtter skolerne i deres arbejde med LP-modellen. Der er en forventning om, at det vil have en positiv indflydelse på antallet af elever, der ekskluderes. Skolerne udvikler og etablerer et beredskab, som kan tage sig af de elever der forventes rummet i folkeskolen. Skolerne sørger for at de nødvendige kompetencer er til stede. - Har skolerne etableret et beredskab til varetagelse af elever med særlige behov? - Hvilket udviklingsperspektiv har skolerne for deres specialindsatser og hvordan kvalitetssikres dette, herunder personalets kompetenceudvikling? - Har alle skoler funktionsbeskrivelser for alle vejlederne? - Har skolen en koordinator for specialindsatserne? Flere gennemfører ungdomsuddannelse: Afklaring af Ungdommens Uddannelsesvejledningens rolle i forhold til elever som falder uden for normen. i forhold til målsætninger: - Inklusionsevnen er øget og færre udskilles til specialtilbud i perioden skoleåret 2010/2011 til 2012/2013? - Flere gennemfører en ungdomsuddannelse i perioden skoleåret 2010/2011 til 2013/2014? i forhold til indsatser: Fagsekretariat for Undervisning vil i samarbejde med skolerne analysere og vurdere forskellige økonomistyringsmodeller på specialundervisningsområdet. Planen for fordeling og udlægning af økonomiske ressourcer er klarlagt og implementeret. Skolerne arbejder understøttet af Fagsekretariat for Undervisning med LP-modellen Skolerne har etableret et beredskab til at tage sig af elever med særlige behov, der forventes rummet i folkeskolen. Skolerne har beskrevet udviklingen af specialindsatserne og hvordan kvaliteten sikres, herunder en plan for udviklingen af de nødvendige kompetencer hos personalet. Vejlederne på skolerne har en funktionsbeskrivelse, som indeholder rolle-, forventnings- og opgaveafklaring. Skolerne har en koordinator for specialindsatserne Flere gennemfører ungdomsuddannelse: Ungdommens Uddannelsesvejledningens rolle og opgaver vedr. elever med særlige behov er afklaret og beskrevet. Det vil sige, at Ungdommens Uddannelsesvejledninge varetager problemstillinger vedr. elever, der har opfyldt deres undervisningspligt og sikrer dermed flere i ungdomsuddannelse, og højnelse af gennemførelsesfrekvensen. Eksempler på elever er: dem der dropper ud af et efterskoleophold, tidlig involvering og indsats vedr. elever med særlige behov og elever med anden etnisk

10 baggrund. Kvalitetsrapport og kvalitetssamtaler Dialog med børne- og undervisningsudvalget med et antal skoler, som beskriver hvorledes de arbejder med området.