INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING 6 2 DYSLEKSI 8 3 IDIOMER 27. i-iv ABSTRACT

Transkript

1 Indholdsfortegnelse i INDHOLDSFORTEGNELSE i-iv ABSTRACT v 1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING 6 2 DYSLEKSI INDLEDNING DET MANIFESTE PLAN AT LÆSE ELLER IKKE AT LÆSE AFGRÆNSNING AF DYSLEKSI OVER FOR ANDRE INDLÆRINGSPROBLEMER DYSLEKTIKERES VANSKELIGHEDER SAMMENHÆNG MELLEM ORDGENKENDELSE OG FONOLOGISK AFKODNING FONOLOGISK BEVIDSTHED SYNTAKS OG ORDFORRÅD DYSLEKSI ET LÆSEDEFICIT ELLER ET SPROGLIGT DEFICIT? BENÆVNELSESVANSKELIGHEDER RAPID AUTOMATIZED NAMING (RAN) VERBAL GENTAGELSE DÅRLIG VERBAL KORTTIDSHUKOMMELSE DYSLEKSI I ANDRE SKRIFTSYSTEMER OPSUMMERING DET SPROGLIGT-KOGNITIVE PLAN ET FONOLOGISK DEFICIT 20 Svage fonologiske repræsentationer 21 Indistinkte fonologiske repræsentationer SAMMENHÆNGEN MELLEM LÆSNING OG BENÆVNELSESVANSKELIGHEDER ANDRE FORKLARINGER 24 Et dobbeltdeficit 24 Asynkroni i SOP (speed of processing) SAMMENFATNING 25 3 IDIOMER DEFINITION AF IDIOMER DISKUSSION AF IDIOMERS ENHEDSSTATUS ARGUMENTER FOR ENHEDSSTATUS INDLÆRING AF IDIOMER SOM ENHEDER STRUKTUREL OG LEKSIKALSK BEGRÆNSNING MANGLENDE SEMANTISK KOMPOSITIONALITET HURTIGERE PROCESSERING AF IDIOMER SAMMENBLANDING SOM ARGUMENT FOR ENHEDSSTATUS ARGUMENTER FOR KOMPOSITIONALITET SEMANTISK KOMPOSITIONALITET LEKSIKALSK, SYNTAKTISK OG SEMANTISK FLEKSIBILITET FORHOLDET MELLEM FLEKSIBILITET OG KOMPOSITIONALITET SAMMENBLANDING AKTIVERING AF KOMPONENTERS BETYDNINGER 36

2 Indholdsfortegnelse ii 3.5 HYBRID TILGANG 37 Effekten af fortrolighed med idiomerne 40 Hybriditet i definitionen af idiomer SAMMENFATNING 42 4 HYPOTESE OG TESTNING INDLEDNING DYSLEKTIKERES VANSKELIGHEDER MED IDIOMER TESTNING AF HYPOTESE 45 5 METODE DELTAGERE MATCH AF DELTAGERE 48 Ordforråd 49 Alder 49 Læseforståelse 50 Dysleksi MATERIALE UNIKALE KOMPONENTER 51 Idiomatisk over for fri brug KONTROLORD NONSENSORD TESTFORLØB OG FORSØGSDESIGN FØRSTE TESTRUNDE LÆSEFORSTÅELSESTEST (SL40) ORDFORRÅDSTEST (SEMANTISK ORDFORRÅDSPRØVE, SOT) DYSLEKSITEST (FIND DET DER LYDER SOM ET ORD, FLO) ANDEN TESTRUNDE LEKSIKALSK BEDØMMELSE AF UNIKALE KOMPONENTER 60 Rækkefølge af items 60 Forsøgsgang IDIOMGENERERING 61 Forsøgsgang TREDJE TESTRUNDE KENDSKABSTEST 63 6 BAGGRUNDSBETINGELSER OG KENDSKABSTEST BAGGRUNDSTESTS 65 Find det der lyder som et ord (FLO) 65 Semantisk ordforrådsprøve (SOT) 67 SL ALDER SAMMENHÆNG MELLEM ALDER OG SEMANTISK ORDFORRÅD KENDSKABSTEST KORRELATIONER 72 Forholdet mellem SOT og SL40 og kendskabstesten 72 Forholdet mellem alder og kendskabstesten SAMMENFATNING 76

3 Indholdsfortegnelse iii 7 ANALYSE INDLEDNING LEKSIKALSK BEDØMMELSE FORVENTEDE RESULTATER 77 Scenarie 1 77 Scenarie ANALYSE AF RESULTATER I LEKSIKALSK BEDØMMELSE SORTERING AF OBSERVATIONER TIL DATAANALYSE FORSKELLE I OVERORDNET REAKTIONSTID GRUPPEFORSKELLE PER PERSON OG PER ITEM 85 Per person 86 Per item KORRELATIONER MELLEM BAGGRUNDSBETINGELSER OG REAKTIONSTID GENKENDELSE AF ORD I ISOLATION OPSUMMERING IDIOMGENERERING FORVENTNINGER TIL IDIOMGENERERINGSFORSØGET UDGANGSPUNKT FOR ANALYSEN BEHANDLING AF DATA KATEGORISERING AF DATA SEMANTISKE KRITERIER FORMKRITERIER 95 IDIOMATISK BRUG 95 Kategori 1.1 og Kategori 1.2 og IKKE-IDIOMATISK BRUG 98 Kategori 2.1 og Kategori ANALYSE AF DATA FRA IDIOMGENERERINGSFORSØGET Frasorteringer af observationer 100 Frasortering af et enkelt item 100 Frasortering af ukendte idiomer: kendskab til enkeltitems og idiomgenerering OVERORDNEDE GRUPPEFORSKELLE 102 Løsning af opgaven 102 Valg af idiomatisk over for ikke-idiomatisk kontekst 103 Fordelingen af svar på underkategorier 104 Opsummering ANALYSE AF ENKELTKATEGORIER 105 Itemforskelle i kategori Ordbogsformer over for korpusformer 107 Analyse af enkelttilfælde: idiomet gå i baglås 109 Kategori 1.2 (ellipse) 111 Kategori 1.3 (manglende led eller del(e) af led) 112 Kategori 1.4 (variation) 113 Leksikalsk variation 115

4 Indholdsfortegnelse iv Alternativt verbum 115 Kategori 2.1 (konventionel) og 2.2 (ukonventionel) OPSUMMERING OPSAMLING PÅ DEN SAMLEDE ANALYSE LEKSIKALSK BEDØMMELSE AF UNIKALE KOMPONENTER IDIOMGENERERING YDERLIGERE RESULTATER 124 Unikale komponenter i isolation 124 Kendskabstesten DISKUSSION INDLEDNING RESULTATERNE OG HYPOTESEN SCENARIE 1: PROBLEMER VED FORSØGET MED LEKSIKALSK BEDØMMELSE 124 Leksikalsk bedømmelse som metode 124 Unikalitet 124 Idiomernes længde 125 Utilstrækkeligt udvalg af deltagere 126 Deltagernes egnethed 127 Opsummering af scenarie SCENARIE 2: FORSKEL PÅ VANSKELIGHEDER I PRODUKTION OG ORDBEDØMMELSE LÆNGERE REAKTIONSTID FOR UNIKALE KOMPONENTER I BEGGE GRUPPER OPSAMLING Forslag til videre undersøgelse KONKLUSION 135 LITTERATUR 137 BILAG Bilag 1 Oversigt over scorer på forundersøgelsen af kendskab til test-items 141 Bilag 2 Eksemplar af forundersøgelsen af kendskab til test-items 143 Bilag 3 Ordbogsopslag på samtlige idiomer med unikale komponenter i hovedforsøgene 144 Bilag 4 Samtlige test-items fordelt på de to hovedforsøg. Unikale komponenter kontrol- og nonsensord. Angivelse af frekvensmatch ved kontrolord og unikale komponenter 153 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 154 Bilag 6 Oplysninger om forsøgdeltagerne og samtlige scorer på baggrundstest 167 Bilag 7 Samtlige gennemsnitlige reaktionstider i forsøget med leksikalsk bedømmelse med angivelse af standardafvigelser 169 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget fordelt på kategorier 171 OVERSIGT OVER HVEM DER HAR SKREVET HVAD 183 ABSTRACT

5 Abstract v Based on the the phonological deficit hypothesis (i.e. Nicolson & Fawcett 1994), that dyslexics have underspecified phonological representations of words in the mental lexicon, together with a hybrid model of idioms (i.e. Titone & Connine 1999), treating idioms at the same time compositional and unitary, we proposed that difficulties with idioms among dyslexics could be attributed to underspecified phonological representations of idioms given the idioms partly unitary lexical representation. To investigate the hypothesis we used a production task and a lexical decision task involving cranberry components. Cranberry components are words in cranberry collocations which are only found in idioms, such as for instance the English word kibosh in the cranberry collocation put the kibosh on (Moon 2002). In the production task 15 adult dyslexics and 15 control participants were auditively presented with cranberry components as cues for sentence production. We predicted that in the production task the dyslexics would show more unconventional variation in the form of the idioms they produced. In the lexical decision task the same groups were presented with another set of cranberry components. We assumed that the underspecified representations of the idioms would entail that dyslexics also have underspecified representations of the cranberry components, and we expected that the dyslexics would consequently have longer decision times for the cranberry components than the control group. In the production task we found that the dyslexics produced significantly fewer idioms corresponding to the forms found in dictionaries or corpora and produced significantly more elliptical forms of the idioms than the control group. We did not, however, find that the dyslexics varied the forms of the idioms more often. In the lexical decision task we found that dyslexics did not differ from the control group; if anything the dyslexics responded faster to the cranberry components than the control group. This finding suggests that the assumption that underspecified phonological representations for dyslexics contribute to slower lexical decision times on cranberry components is wrong. In both experiments we found that the dyslexics had more difficulties than participants from the control group in identifying the cranberry component as a word; in the lexical decision tasks the dyslexics responded wrongly to significantly more cranberry components than the controls and in the production task the dyslexics produced fewer sentences than the controls. Taken together these findings suggest that dyslexics have minor difficulties as regards the production of idioms, but the lexical decision task did not support the hypothesis of underspecified phonological representations of words in the mental lexicon as a cause of these difficulties.

6 1 Indledning med problemformulering 6 1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING Udgangspunktet for denne opgave er at flere der har undervist dyslektikere, har bemærket at dyslektikere har vanskeligheder med idiomer. Indtrykket er at dyslektikerne ofte blander idiomer sammen eller benytter dem i alternativ form eller med alternativ betydning. En mulig årsag til vanskeligheder med idiomer hos dyslektikerne kan være de fonologiske vanskeligheder som nogle forskere mener er kernen i dysleksi. Forskning har vist at dyslektikere har sværere ved at benævne og huske lange ord end korte ord, og flere undersøgelser peger på at årsagen hertil kunne være upræcise fonologiske repræsentationer af leksikalske enheder i det mentale leksikon. Der er imidlertid ikke enighed om hvad der betinger dyslektikeres vanskeligheder. Ud over fonologiske vanskeligheder nævner nogle forskere også semantiske og syntaktiske problemer. Der er god grund til at undersøge hvordan dyslektikere håndterer idiomer idet idiomer kan anses for at være lange leksikalske enheder som er syntaktisk komplekse og semantisk delvist kompositionelle. Idiomer er imidlertid en stor og heterogen klasse, og at undersøge hele spektret af idiomer vil være praktisk umuligt inden for rammerne af denne opgave. Vi har derfor undersøgt en undergruppe af idiomer der indeholder komponenter som vi efter tysk forskningstradition har valgt at kalde unikale komponenter. Unikale komponenter er ord der kun optræder som del af et idiom, for eksempel ordet besyv i idiomet give sit besyv med. De unikale komponenter har den metodiske fordel at de muliggør hensigtsmæssige forsøgsdesign. Formålet med denne opgave er således at undersøge om dyslektikere sammenlignet med en kontrolgruppe udviser vanskeligheder ved at producere idiomer ud fra unikale komponenter, og om de udviser vanskeligheder ved at bedømme unikale komponenters leksikalske status. Sammenblanding og ukonventionel brug af idiomer hører man imidlertid også hos ikke-dyslektikere. En eventuel forskel mellem dyslektikere og ikke-dyslektikere vil altså ikke være absolut, men nok snarere et spørgsmål om hyppighed og type af ukonventionel brug. En sådan undersøgelse kan være et bidrag til forståelsen af dyslektikeres sproglige vanskeligheder. I tilgift til hovedformålet vil resultaterne for kontrolgruppen af normale læsere også være interessante som et indblik i håndtering af idiomer ved denne type forsøg. Så vidt vides, er idiomer endnu ikke undersøgt fra denne vinkel. Vi indleder med at redegøre for forskningen inden for dysleksi og hvad de mulige årsager til dysleksi er (afsnit 2). Herefter beskriver vi hvordan vi definerer

7 1 Indledning med problemformulering 7 idiomer og i hvilken grad man kan betragte dem som leksikalske enheder (afsnit 3). På baggrund af disse redegørelser opstiller vi en hypotese for hvorfor dyslektikere skulle have vanskeligheder med idiomer, og beskriver to forsøg til at teste hypotesen (afsnit 4). Disse forsøg beskrives mere detaljeret i et metodeafsnit, hvor vi gennemgår udvalget af forsøgsdeltagere, materialet og forsøgsgangen (afsnit 5). Herefter gennemgår vi resultaterne af de baggrundstests vi har brugt til dels at udvælge deltagerne, dels at undersøge deres kendskab til de idiomer der indgår i vores hovedforsøg (afsnit 6). Dernæst følger vores analyse af resultaterne af hovedforsøgene (afsnit 7). Efter analysen diskuterer vi de samlede resultater i forhold til vores forventninger ud fra hypotesen (afsnit 8) og sammenfatter til sidst resultaterne og diskussionen i en konklusion (afsnit 9).

8 2 Dysleksi 8 2 DYSLEKSI 2.1 INDLEDNING I dette afsnit vil vi beskrive dysleksi 1 og tydeliggøre de problemer som dyslektikere er besværet af. I forskningslitteraturen ses dysleksi beskrevet på lidt forskellige måder. Dette hænger for det første sammen med at der inden for området hersker flere forskningstraditioner med forskellige synsvinkler, og for det andet at der endnu ikke hersker enighed og sikkerhed om hvad dysleksi er. Omstridte spørgsmål er blandt andet om dysleksi er et specifikt læsedeficit eller et mere generelt sprogligt deficit, samt om årsagen til dysleksi skal findes i et fonologisk-kognitivt deficit eller stammer fra et visuelt-biologisk deficit. Derudover diskuteres det hvorvidt der eksisterer forskellige undergrupper eller typer af dysleksi. Man skelner normalt mellem medfødt dysleksi (developmental dyslexia, jf. bl.a. Snowling 2001) og dysleksi som er kommet senere i livet, for eksempel som følge af en hjerneskade (acquired dyslexia). Førstnævnte form for dysleksi er den hyppigste, og det er denne vi beskriver i dette afsnit. Der forskes i medfødt dysleksi på tre planer. På det manifeste plan 2 ser man på hvilke vanskeligheder der kan iagttages i praksis. Det er typisk læse- og skrivevanskeligheder som registreres i de første skoleår. På det sproglige eller kognitive plan iagttages hvilke bagvedliggende sprogligt-kognitive deficitter der kan være årsagen til de manifeste vanskeligheder. Man er interesset i at finde en entydig forklaring på disse vanskeligheder. På det neurobiologiske plan undersøger man blandt andet graden af arvelighed i dysleksi, og man forsøger at finde frem til et gen for dysleksi. Indtil videre mener man at kunne lokalisere visse anomalier på kromosom 6 og 15. Derudover udfører man blandt andet hjerneskanninger af dyslektikere, og man iagttager hjerneaktivitet under forskellige sproglige opgaver. Figur 1 viser de tre planer (det manifeste, det sprogligt-kognitive og det neurobiologiske plan) samt eksempler på iagttagelser der er blevet gjort på de enkelte planer. Figur 1. Kort oversigt over dysleksiens tre beskrivelsesniveauer. Det manifeste plan Det sprogligt-kognitive plan Det neurobiologiske plan Vanskeligheder med: - nonsensordlæsning - ordgenkendelse - RAN (rapid automatized naming) - verbal korttidshukommelse - fonologisk bevidsthed Fonologisk deficit: - upræcise fonologiske repræsentationer af leksemer i det mentale leksikon Arvelighed: - kromosom 6 og 15 Neural anomali: - fravær af asymmetri på planum temporale - læsioner på neuroner 1 Termerne ordblindhed og dysleksi kan benyttes synonymt. Vi har valgt at holde os til betegnelsen dysleksi. 2 Det manifeste plan er vores oversættelse af den engelske term the manifest level jf. bl.a. Snowling 2001.

9 2 Dysleksi 9 Det er kun de to første planer der er relevante for vores undersøgelse, og vi gennemgår derfor ikke den neurobiologiske forskning her. For en nærmere gennemgang af dette forskningsområde, se Snowling & Hulme (2005). I afsnit 2.2 beskriver vi de vanskeligheder man har iagttaget på det manifeste plan, og i afsnit 2.3 gennemgår vi den lingvistiske og sprogpsykologiske forskning som søger forklaringer på årsagen til dysleksi. 2.2 DET MANIFESTE PLAN AT LÆSE ELLER IKKE AT LÆSE Begrebet dysleksi forbinder man typisk med problemer i læse- og staveprocessen. Vellutino, Fletcher, Snowling & Scanlon definerer læsning som [...] the process of extracting and constructing meaning from written text for some purpose (Vellutino, Fletcher, Snowling & Scanlon 2004:5). Elbro (2001) definerer læsning som at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden (2001:19). Inden for læseforskningen ser man på læseprocessen som overordnet bestående af to komponenter: afkodning og sprogforståelse (jf. Elbro 2001). Sprogforståelsen fremkommer som resultat af kendskab til sprogets regler og sætningers opbygning samt viden om verden. Afkodningen er identifikation af det skrevne ord. Det er en forholdsvis kompleks abstraktionsproces hvorved man genkender en arbitrær streng af bogstaver som svarer til et lydligt ord med en bestemt betydning. Det er oftest afkodningen som dyslektikere har problemer med (Elbro 2001). Dyslektikeres afkodningsvanskeligheder bliver typisk opdaget i skolealderen. Når et barn i risikogruppen for dysleksi skal lære at læse, vil omgivelserne hurtigt lægge mærke til de særlige vanskeligheder som barnet synes at have. Det er vigtigt at vide noget om præcis hvilke vanskeligheder dyslektikere har, idet en præcis beskrivelse af disse vanskeligheder kan bruges som et arbejdsredskab for undervisere og støttelærere når de skal diagnosticere elever med læsevanskeligheder. Ulempen ved en sådan beskrivelse er dog at den ikke forklarer noget om årsagerne til dysleksi AFGRÆNSNING AF DYSLEKSI OVER FOR ANDRE INDLÆRINGSPROBLEMER Et stort problem i beskrivelsen af dyslektikere har været at afgrænse dyslektikere fra børn med generelle sproglige vanskeligheder. Disse vanskeligheder er typisk grundet i generelle indlæringsvanskeligheder i modsætning til de specifikke læsevanskeligheder som dyslektikere lider af. Første gang dysleksi blev sat på den videnskabelige dagsorden var i 1896, hvor en ung dreng ved navn Percy blev beskrevet som

10 2 Dysleksi 10 tilsyneladende normalt intelligent, men ude af stand til at lære at læse (Snowling 2001:14). Senere beskrev Hinshelwood (1917) Percys problemer som et udslag af congenital word-blindness 3. Rutter & Yule (1975) foreslog at udnytte denne diskrepans mellem normal intelligens og læsefærdighed til at afgøre adskillelsen af dysleksi over for et generelt sprogligt deficit. Denne fremgangsmåde har ført til det man kalder diskrepansmetoden til diagnosticering af dysleksi hos børn. Diskrepansmetoden bygger på det forhold at der ikke er nogen sammenhæng mellem alment intelligensniveau og dysleksi. Det er altså ikke sådan at hvis man har dysleksi har man også lav IQ. Diskrepansmodellen forudsiger dermed at ved forekomsten af diskrepans mellem forventet læseniveau ud fra IQ og faktisk læseniveau vil der være tale om dysleksi. Dette er muligt ud fra den begrundelse at man alt andet lige vil have bedre læsefærdigheder jo højere kognitive færdigheder man har. Der er visse problemer med denne tilgang. Diskrepans mellem læseniveau og IQ er ikke en definition af dysleksi, men mere et arbejdsredskab til at finde frem til børn med læsevanskeligheder. Diskrepansen kan have mange årsager, og metoden gør ingenting for at forklare hvad dysleksi er. På den måde skelnes der ikke mellem dysleksi og andre årsager til læsevanskeligheder. Man kan ikke vide om forskellen mellem IQ og læseniveau er til stede fordi barnet er dyslektisk eller fordi det for eksempel ikke har fået tilstrækkelig undervisning eller hjælp hjemmefra. Der er mange faktorer der har betydning for et barns udvikling inden for læsning; modenhed, motivation, undervisningens kvalitet, støtte hjemmefra og ikke mindst graden af kulturelt kendskab til læsning (dvs. hvor mange bøger der findes i hjemmet, og hvor ofte forældrene læser for sig selv og for barnet) er bare enkelte af de faktorer, der ud over dysleksi kan have indflydelse på barnets læsemæssige præstationer. Endelig vil man med diskrepansmetoden udelukke dyslektikere med lav IQ og læsevanskeligheder. Som sagt er der intet, der tyder på en sammenhæng mellem IQ og dysleksi, og derfor kan dyslektikere have lav såvel som høj IQ. Et nærliggende problem er at IQ-tests ofte er sammensat af en verbal test og en performanstest. Man ved at dyslektikere af og til har vanskeligheder verbalt (se afsnit 2.2.8). Derfor kunne man forestille sig at tilstedeværelsen af dysleksi ville kunne have indflydelse på performans på verbal IQ. Når et dyslektisk barn scorer lavere på IQ, fordi testen udnytter verbal performans, som barnet har vanskeligheder med i forvejen, kan man ikke regne med en diskrepans mellem IQ og læseniveau 3 By the term congenital word-blindness, we mean a congenital defect occurring in children with otherwise normal and undamaged brains characterised by a difficulty in learning to read so great that it is manifestly due to a pathological condition, and where the attempts to teach the child by the ordinary methods have completely failed (Hinshelwood 1917:40).

11 2 Dysleksi 11 (Snowling 2001:24). IQ-testen og dermed diskrepansmetoden har dermed den ulempe at den skjuler, hvad den søger at finde DYSLEKTIKERES VANSKELIGHEDER Ifølge Vellutino & Fletcher (2005) er dyslektikere generelt kendetegnede ved at have vanskeligheder med at lære at afkode skrift 4. Et hyppigt problem som nævnes i forbindelse med dyslektikere, er deres vanskeligheder med nonsensord. Nonsensord er ord, som opfylder de lydmæssige krav i det givne sprog, men som ikke findes i sproget. Dyslektikere har sværere end almindelige læsere ved at gentage (især lydmæssigt komplekse) nonsensord og ved at læse og stave nonsensord. Dette forhold er så veldokumenteret at det (nærmest) betragtes som en klar indikator for dysleksi (Lundberg 1999:20). Et andet problem er utilstrækkelig ortografisk viden. Det kan for eksempel være viden om at konsonantklyngen xfz ikke er tilladt i dansk ortografi, mens spj udmærket går (jf. ordene spjæt og spjældet). Et (engelsk) eksempel på dette kan ses i Tabel 1, som viser forskellige stavemåder af en række trestavelsesord fra samme dyslektiske dreng i 8, 10 og 12-årsalderen (eksempler på ugyldig ortografisk klynge er fremhævet): Tabel 1. En dyslektisk drengs stavning af en række trestavelsesord i 8, 10 og 12-årsalderen. Gengivelse af tabel fra Snowling (2002:7) Målord 8 år 10 år 12 år umbrella uneprl unbrl unberller adventure afveorl addfch venter cigarette sikeolog cigeragg citterlit membership meaofe membship menbership understand unenstand understant unstand instructed inthder intrmu interdie refreshment refent reafrestmint refeashment Som det fremgår af Tabel 1 har drengen flere steder overskredet reglerne for, hvilke konsonantklynger der kan forekomme i engelsk ortografi. Stavningen af ordet adventure som addfch og ordet instructed som intrmu viser tydeligt at der mangler en fornemmelse for hvad der kan lade sig gøre inden for den engelske skriftkode. En anden observation man kan gøre ud fra eksemplerne i tabellen, er at stavningen ikke er lydret (jf. fx ordet instructed stavet som interdie) Det er altså ikke sådan at drengen blot har problemer med den engelske ortografis manglende transparens. Eksemplerne ovenfor tyder på et dybereliggende problem med 4 [ ] dyslexia is generally defined at the behavioural level as a developmental disorder characterized by significant difficulties in learning to decode print. (Vellutino & Fletcher 2005:363).

12 2 Dysleksi 12 forståelsen af selve lydprincippet. I transparente alfabetiske ortografier (som fx tjekkisk og finsk) svarer én lyd altid til ét bogstav. I engelsk (og i dansk) ortografi finder man derimod ofte at én lyd kan gengives på flere forskellige måder, eller omvendt at én stavemåde kan gengive flere forskellige lyde. Denne uigennemsigtighed besværliggør læseindlæringen SAMMENHÆNG MELLEM ORDGENKENDELSE OG FONOLOGISK AFKODNING Ud over den manglende viden om ortografiske regler nævner Vellutino & Fletcher (2005) at dyslektikere har vanskeligheder med ordgenkendelse og fonologisk afkodning (fra grafem til fonem). Forfatterne fremhæver at man har fundet en signifikant sammenhæng mellem læseforståelse og ordgenkendelse, således at de fleste børn som har vanskeligheder med at forstå skrevne tekster, også er langsommere til ordgenkendelse. 5 Ordgenkendelse forstår Vellutino & Fletcher som evnen til at koble og lagre et ords visuelle og lydlige udtryk på helhedsniveau, mens fonologisk afkodning (alphabetic mapping) refererer til evnen til at lave samme kobling på fonem-grafemniveau. Sidstnævnte evne mener Snowling (2001) beror på fonologisk bevidsthed (phonological awareness). Fonologisk bevidsthed opnås gennem en forståelse af at ord består af individuelle lyde eller kombinationer af lyde (stavelser, onset og rim). Denne bevidsthed er essentiel for forståelsen og udnyttelsen af det alfabetiske princip (en lyd svarer til et bogstav). Lundberg (1999) nævner at selvom man bruger sproget og derfor bruger fonemer og stavelser, er dette en automatiseret proces og ikke en bevidst handling. For at kunne forstå og udnytte det alfabetiske princip skal man udvikle hvad Lundberg kalder en eksplicit fonologisk bevidsthed (1999:19). Læseindlæringen kræver derfor en overgang fra ét stadie til et andet: fra implicit til eksplicit fonologisk bevidsthed. Lundberg (1999) mener at dyslektikere har vanskeligheder med denne eksplicitte fonologiske bevidsthed og derfor særligt svært ved at segmentere ord i fonemer FONOLOGISK BEVIDSTHED Opfattelsen af at dyslektikere har en svag fonologisk bevidsthed kommer fra undersøgelser som sammenligner dyslektiske børn med børn uden læsevanskeligheder. I disse undersøgelser evaluerer man blandt andet sensitivitet over for rim, fonemsegmentation og lydblanding (for eksempel de såkaldte spoonerisms hvor snakke bagvendt bliver til bakke snagvendt) (Vellutino & Fletcher 5 [...] there is a great deal of evidence that most children who have difficulties comprehending written text also have basic deficiencies and dysfluencies in word identification, relative to normally developing readers [ ] conversely, children who have basic deficiencies and dysfluencies in word identification are invariably found to have poor reading comprehension. (Vellutino & Fletcher 2005:364).

13 2 Dysleksi :363). Lundberg (1999) argumenterer for at dårlig performans i bakkesnagvendt-opgaver, opgaver med morfologisk ombytning (tandbørste, fodbold fodbørste, tandbold) samt i læsning af nonsensord ofte må vække mistanke om tilstedeværelsen af dysleksi (Lundberg 1999:21). Vellutino & Fletcher (2005:364) mener at [ ] there is evidence for a causal relationship between deficiencies in phonological awareness and alphabetic mapping on the one hand and difficulties in acquiring facility in word identification and spelling on the other. Man mener derfor at træning af børn i opgaver som kræver fonologisk bevidsthed og alfabetisk mapping kan have en efterfølgende positiv indvirkning på performans i ordgenkendelse og stavning (Snowling 2001). Et ofte nævnt eksempel på træning i fonologisk bevidsthed er Lundberg, Frost & Petersen (1988). Lundberg og hans kolleger havde stor succes med et omfattende træningsprogram med omtrent 240 danske børn i førskolealderen. Træningsprogrammet foregik inden den formelle læseundervisning i skolen og bestod af fælleslege med gradvist mere komplekse fonologiske opgaver til træning af fonologisk bevidsthed. Lundberg, Frost & Petersen (1988) fandt at fonologisk bevidsthed kan trænes og udvikles inden formel skoling, og at træning i fonologisk bevidsthed har positiv indflydelse på den senere læseindlæring. Imidlertid testede Lundberg og hans kolleger kun resultaterne af træningen indtil 2. klassetrin. Enkelte undersøgelser tyder på at resultaterne af træningen ikke kan spores længere henne i uddannelsessystemet. For eksempel konstaterer Niemi & Poskiparti (2002) at selvom fonologisk træning kan hjælpe læseindlæringen i begyndelsen af udviklingen, vil risikogruppen stadig have fonologiske problemer senere hen. Derudover finder forfatterne at visse børn ikke bliver bedre til læsning selvom de har gennemgået et træningsprogram i fonologisk bevidsthed. Elbro (1999) pointerer derimod at sådanne træningsprogrammer har positiv indflydelse på børns fonembevidsthed og deres efterfølgende læse- og staveudvikling SYNTAKS OG ORDFORRÅD De vanskeligheder der hidtil er beskrevet, er allesammen vanskeligheder på ordniveau. En del forskning tyder på at dyslektikere har andre vanskeligheder, som dog er relaterede til afkodning af ord. Hertil nævner Vellutino & Fletcher at der i nogle tilfælde kan observeres generelle sprogforståelsesvanskeligheder og relaterede problemer såsom mindre ordforråd og syntaktisk kompetence (Vellutino & Fletcher 2005:363). Det virker indlysende at et stort ordforråd vil højne læseniveauet, og samtidig er det sandsynligt at ordforrådet øges jo mere der læses (Vellutino & Fletcher

14 2 Dysleksi ). Lundberg (1999) skriver [a]nd we know that vocabulary and world knowledge are to a large extent developed within the context of reading (1999:27). Dermed har vi situationen med hønen og ægget, hvor det ikke er helt klart om dyslektikeres mindre ordforråd kommer af mindre læsning eller omvendt. 6 Syntaktisk kompetence menes at være vigtige i læseindlæringen. Det er for eksempel en fordel at kunne forudse det næste ords ordklasse og form når man skal identificere ordet i en given tekst. I et hidtil upubliceret forsøg har Altmann et al. (2004) undersøgt dyslektikeres syntaktiske færdigheder. I et forsøg på at aflæse dyslektikeres evne til at konstruere grammatisk velformede sætninger fik de en gruppe voksne dyslektikere og en gruppe almindelige læsere til at konstruere sætninger ud fra skriftligt præsenterede stimuli i form af 3 ord (fx Marie, gulerod, spiste). Verbet i stimuli varierede for hver gang i valens og grammatisk kanonitet. Altmann et al. fandt at dyslektikerne sammenlignet med de almindelige læsere producerede færre velformede sætninger, og at fejlene typisk opstod ved ikkekanoniske verber (2004). Forfatterne konkluderede at dette indikerede at dyslektikerne havde mindre syntaktisk og leksikalsk viden end de almindelige læsere DYSLEKSI ET LÆSEDEFICIT ELLER ET SPROGLIGT DEFICIT? Som det fremgår af fremstillingen hidtil, er de problemer man kan observere hos dyslektikere, som oftest relateret til læse- og staveprocessen. Man kunne derfor tale for at dysleksi er et kulturelt betinget fænomen, som kun vil kunne observeres i skriftkulturer. Imidlertid er det som nævnt et veldokumenteret faktum at dyslektikere også har vanskeligheder som ikke nødvendigvis er relateret til læse- og staveprocessen. Snowling skriver blandt andet at there is abundant evidence that the difficulties of dyslexic people extend beyond the domain of written language and affect performance on a range of tasks that require phonological processing (Snowling 2001:35). Disse vanskeligheder vil blive gennemgået i det følgende BENÆVNELSESVANSKELIGHEDER Både Snowling (2001:39) og Vellutino & Fletcher (2005) nævner at dyslektikere har vanskeligheder med ordbenævnelse (nomination). Det er blevet vist at dyslektikere er langsommere i forhold til deres jævnaldrende i opgaver som kræver benævnelse af for eksempel billeder, simple tal eller farver. Det kunne virke som om dyslektikere har problemer med at finde det rigtige ord, og til tider benytter de også ordene i en lidt forkert sammenhæng (Snowling 2001:40). 6 Dermed ikke sagt at der ikke er ikke-dyslektikere der læser meget lidt.

15 2 Dysleksi 15 Undersøgelser af dyslektikeres ekspressive benævnelsesfærdigheder har typisk set på hvor hurtige testdeltagerne er til at benævne en række billeder af kendte genstande (et hus, et træ, en bil osv.). En anden hyppig undersøgelse af benævnelsesfærdigheder ser på hvor hurtigt og korrekt testdeltagerne kan komme med et ord som respons på en verbal beskrivelse af en genstand. Undersøgelser af dyslektikeres impressive benævnelsesfærdigheder ser på hvor hurtigt testdeltagerne kan pege på et af fire billeder som respons på benævnelse af en genstand. Dyslektikere er oftest meget langsomme og mere upræcise i deres ekspressive benævnelse af genstande end både deres jævnaldrende og end kontrolgrupper matchet på læseniveau. De har dog ikke de samme vanskeligheder med impressiv benævnelse (Snowling 2001). Vanskelighederne er altså tydeligst i undersøgelser som tester produktion. Noget lignende finder Swan & Goswami (1997) i en undersøgelse af dyslektiske børns billedbenævnelse. Forfatterne bemærker at dyslektikernes benævnelsesfejl især forekom ved polysyllabiske og lavfrekvente ord, og det mener de indikerer at der ligger en fonologisk basis til grund for dyslektiske børns benævnelsesvanskeligheder. Faust & Sharfstein-Friedman (2003) beskriver et forsøg som udnytter the tip of the tongue phenomenon (TOT). Dette fænomen opstår når et ord opleves som liggende lige på tungen, men ikke kan produceres eller hentes fuldstændigt. I forsøg som udnytter dette fænomen, er deltagerne som oftest i stand til at komme med delvis semantisk og fonologisk information om ordet samt beslægtede ord. 7 Faust & Sharfstein-Friedman har i et forsøg med ordbenævnelse hos unge dyslektikere fundet at disse havde signifikant flere tilfælde af TOT end en jævnaldrende kontrolgruppe (2003:214), og desuden at dyslektikerne i disse tilfælde havde mindre gavn af at få fonologiske cues til at producere ordet end kontrolgruppen: When presented with a phonological cue, the normally achieving readers benefited from it significantly more [ ] than the adolescents with dyslexia [ ]. That is, the phonological cues more frequently enabled them to spontaneously retrieve the target word (2003:215). Sammenfattet kan man sige at der i benævnelsesopgaver ikke er sammenhæng mellem dyslektikeres receptive og ekspressive ordforråd. Dyslektikere kan tilsyneladende have et godt ordforråd som slet ikke svarer til deres langsomme og usikre performans ved benævnelse af genstande. 7 [ ] while in a TOT state, the speaker can provide target-related words and partial semantic and phonological information about the missing target. (Faust & Sharfstein-Friedman 2003:212)

16 2 Dysleksi RAPID AUTOMATIZED NAMING (RAN) Ud over almindelig genstandsbenævnelse er en hyppig undersøgelse af dyslektikeres benævnelsesfærdigheder den såkaldte RAN-testning. RAN står for rapid automatized naming, og testen udfordrer testdeltagernes evne til så hurtigt som muligt at benævne højfrekvente (kendte) elementer. Typisk drejer det sig om en liste af farver eller samme tal- eller bogstavrække, som skal benævnes igen og igen inden for en afgrænset tidsperiode. Dyslektikere har typisk længere reaktionstid og benævner færre enheder rigtigt end deres jævnaldrende (Snowling 2001:43). Nedenstående Figur 2 viser et eksempel på en RAN-opgave. Her skal deltagerne flest muligt gange benævne de 4x4 farver, så hurtigt og rigtigt som muligt. Figur 2. Eksempel på forlæg i en RAN-opgave. Et alternativ til RAN-testning er ordgenereringsopgaver, som også kan foregå under tidsmæssigt pressede forhold. Der er to former for ordgenerering semantisk og fonologisk. Ved den fonologiske ordgenerering skal der så hurtigt som muligt findes så mange ord som muligt som begynder med en bestemt lyd (fx [s]). Den semantiske ordgenerering kræver at man inden for en bestemt semantisk kategori (fx [dyr]) hurtigt finder på så mange ord som muligt. Lundberg (1999:24) foretog en undersøgelse af dyslektikere og normale læsere ved semantisk ([dyr] og [spiselige ting]) og fonologisk ([s] og [t]) ordgenerering. Lundberg fandt at dyslektikerne var markant langsommere end kontrolgruppen ved den fonologiske ordgenereringsopgave, men kun lidt langsommere ved den semantiske ordgenereringsopgave. Det vil sige dyslektikerne er generelt langsommere til at finde ord end almindelige læsere, og derudover skaber den fonologiske variabel åbenbart en ekstra forhindring. En del forskere tager disse benævnelsesvanskeligheder hos dyslektikere som et tegn på at de

17 2 Dysleksi 17 har vanskeligheder med at få tilgang til den fonologiske repræsentation af ordene i det mentale leksikon (Snowling 2001:44). Wolf & Bowers (1999) betragter derimod benævnelsesvanskelighederne som et resultat af et deficit i en bestemt timingmekanisme. Vi vender tilbage til denne diskussion i afsnit VERBAL GENTAGELSE Enkelte undersøgelser peger på at dyslektikeres taletempo er langsommere end normalt, samt at de ofte har mindre tydelig udtale end almindelige læsere (Lundberg 1999:21). Snowling (1981) bemærker at dyslektikere skulle have besvær med at udtale visse lydligt komplekse ord, og at de derudover har problemer med at gentage lavfrekvente ord. Et andet og mere markant problem er imidlertid gentagelse af nonsensord, som blev nævnt tidligere. En væsentlig forskel mellem nonsensord og rigtige ord er at nonsensord kræver segmentering af et ord i enkeltlyde, mens dette formodentlig ikke er nødvendigt ved højfrekvente, kendte ord som i stedet kan hentes direkte fra det mentale leksikon. Det er altså den lydlige analyse og segmenteringen som volder dyslektikere problemer DÅRLIG VERBAL KORTTIDSHUKOMMELSE Snowling (2001:35) skriver at dyslektikere ofte har dårlig verbal korttidshukommelse. Selvom dyslektikere har normal visuel hukommelse, kan de huske mindre verbal information end man skulle forvente i forhold til deres alder. Det er undersøgt at verbalt (talt) materiale hos normale læsere kan holdes i korttidshukommelsen i op til 4 sekunder (Hulme et al. 1999). Dette tidsrum er meget kortere hos dyslektikere, og det kan være problematisk hvis man for eksempel skal huske en lang liste af instruktioner. Et interessant aspekt ved den verbale korttidshukommelse er at mens mange dyslektikere på et tidspunkt overkommer deres problemer og lærer at kompensere for deres læse- og stavevanskeligheder, peger en del undersøgelser på at den verbale korttidshukommelse ikke forbedres, men forbliver den samme livet igennem (Snowling 2001). Snowling (2001: 38) beskriver en fonologisk-kognitiv forklaring på dyslektikeres problemer med verbal korttidshukommelse. Denne forklaring bygger på Hulme et al. s (1999) model af det verbale hukommelsessystem: Korttidshukommelsen har som nævnt visse begrænsninger, for eksempel er det muligt at holde flere korte ord end lange, og hukommelsesomfanget (memory span) for korte

18 2 Dysleksi 18 enheder er længere end for lange enheder. 8 I den verbale hukommelse huskes lydlige (fonologiske) enheder. Man forestiller sig at langtidshukommelsen hjælper korttidshukommelsen ved at sende information om det verbale stof til korttidshukommelsen. Forbindelsen mellem de to hukommelseslagre mener man dannes af de såkaldte redintegration procedures 9 (Hulme et al. 1999:447). Redintegration (eller restoration) kan beskrives som en slags hukommelsestråde fra langtidshukommelsen til korttidshukommelsen, som kan hjælpe korttidshukommelsen med at finde den samme fonologiske form i langtidshukommelsen. Denne mekanisme skulle ikke virke for nonsensord, idet de ikke kan være lagret i langtidshukommelsen. Hukommelsestrådene fungerer kun for leksikalske enheder (rigtige ord) og især for højfrekvente leksemer således at man kan tale om en såkaldt leksikalitetseffekt: [ ] there is a clear lexicality effect: memory for words is far better than for nonwords. This effect demonstrates that, over and above the effects of rehearsal rate, there is contribution from long term memory to short-term memory performance. Words can be considered to have lexical entries or representations in long term memory that nonwords do not possess. It seems that these long term memory representations support the maintenance of words during short-term memory tasks. [ ] This redintegration process works better for high-frequency than for lowfrequency words and cannot play a significant role in memory for nonwords that do not have lexical representations. (Snowling 2001:37-38) På baggrund af de benævnelsesvanskeligheder man finder hos dyslektikere, mener Snowling (2001) yderligere at det ser ud til at dyslektikere har svært ved at udnytte disse hukommelsestråde, idet de har svært ved at få adgang til verbal information i langtidshukommelsen: Since dyslexic people also have difficulty in retrieving verbal information from long-term memory, this should reduce the efficiency with which they can lean on redintegration processes. (2001:39) Årsagen til dyslektikeres dårlige korttidshukommelse mener Snowling skal findes ved de fonologiske repræsentationer af ordene i det mentale leksikon (2001:37). Vi vender tilbage til denne forklaring i afsnit DYSLEKSI I ANDRE SKRIFTSYSTEMER Som så mange andre områder inden for lingvistikken er også dysleksiforskningen præget af at hovedparten af forskningen er baseret på engelsksprogede 8 Memory span for short items is longer than for long items. This effect, known as the word length effect [ ], provides evidence for the use of speech-based codes in short term memory. Since the capacity of short-term memory is limited, it is possible to hold fewer long than short words because they take up more space in the system (Snowling 2001:38). 9 In addition to coding verbal items into phonetic form for short-term recall, successful memory performance depends on two further factors: rehearsal mechanisms that refresh the memory trace, and redintegration procedures for reconstructing decaying memory representations (Snowling 2001:37).

19 2 Dysleksi 19 undersøgelser. Engelsk ortografi er meget kompleks og meget lidt transparent. Det samme er den danske ortografi. For at forstå og udnytte det alfabetiske princip skal man have en stærk (og med Lundbergs ord eksplicit) fonologisk bevidsthed. Derfor har der i forskningen været stort fokus på hvilke fonologiske evner (nonsensordlæsning, ordgenerering og RAN) der kunne forudse senere læsevanskeligheder. I de senere år er forskningen imidlertid intensiveret inden for sprog, som har mere transparente alfabetiske ortografier, for eksempel tysk og tjekkisk, samt ikke-alfabetiske ortografier, som for eksempel kinesisk som har et logografisk (men delvist fonologisk) ortografisk system (Caravolas 2005). Spørgsmålet i disse tilfælde er om de samme fænomener (fonologiske evner etc.) kan forudsige læseudviklingen hos alle børn i alle sprog. Caravolas (2005) konkluderer efter en grundig gennemgang af forskningen på området at dysleksi manifesterer sig på lignende måder ved forskellige ortografier, idet dyslektiske børn alle steder tilsyneladende har svært ved at lære inkonsekventheder og uregelmæssigheder i det givne ortografiske system. Man vil typisk finde følgende kognitive profil for børn med læsevanskeligheder: De har ingen visuelle vanskeligheder (selv ikke i kinesisk, som ellers er visuelt meget komplekst). Typisk vil man for alle sprog finde dårlige scorer på RAN-opgaver, og i mindre grad vanskeligheder med opgaver som kræver udnyttelse af den fonologiske bevidsthed eller den verbale korttidshukommelse. Graden af ortografisk gennemskuelighed er i øvrigt afgørende for hvor svære vanskeligheder dyslektiske børn har i de forskellige sprog (Caravolas 2005). Kinesiske undersøgelser af forskellige egenskaber som er vigtige ved læsning (RAN, visuel processering, fonologisk processering og ortografisk processering) viste at RAN sammen med ortografisk processering var det som bedst forudså læsevanskeligheder hos kinesiske dyslektikere (Ho et al. 2004). Fonologiske vanskeligheder var kun af sekundær vigtighed. Ho et al. forestiller sig at årsagen hertil er at kinesisk er et morfosyllabisk og ikke et alfabetisk ortografisk system OPSUMMERING I de forrige afsnit har vi beskrevet de observerbare, manifeste kendetegn ved dysleksi. De fleste forskere kan enes om at dyslektikere har vanskeligheder med afkodningen af skrift i form af problemer med ordgenkendelse, ortografisk viden, gentagelse af (især) nonsensord samt mere eller mindre relaterede sproglige problemer som manglende syntaktisk viden og et mindre ordforråd. Andre problemer, som ikke umiddelbart kan relateres til læseprocessen, er blandt andet langsom

20 2 Dysleksi 20 ordbenævnelse, RAN (rapid automatized naming) samt dårlig verbal korttidshukommelse. Idet en opremsning af symptomer imidlertid ikke fortæller noget om årsagerne til problemerne, behandles i det næste afsnit den del af forskningen som søger efter forklaringsmodeller og årsager til dysleksi. 2.3 DET SPROGLIGT-KOGNITIVE PLAN Vi behandler i det følgende afsnit de sprogligt-kognitive forklaringsmodeller, deriblandt særligt det som Nicolson & Fawcett kalder The Phonological Deficit Hypothesis (1994:31) ET FONOLOGISK DEFICIT Uoverenstemmelserne inden for dysleksiforskningen betyder at der ikke er formuleret en præcis og hensigtsmæssig definition af dysleksi. 10 En del forskere hælder til den opfattelse at årsagen til dysleksi skal findes i et deficit i den fonologiske komponent i sproget. Lundberg (1999:10) opsummerer sin definition på følgende vis: Dyslexia is a disturbance in dealing with the code of the written language based on a deficit in the phonological system of the spoken language. Vellutino & Fletcher (2005) er mere forsigtige i deres definition af dysleksi og fremhæver blandt andet [ ] the prominent role of phonological processing as a causal deficit in dyslexia, as well as the need for more research to better understand the relationship between reading disability and other related cognitive deficits (2005:373). Elbro er også fortaler for den fonologiske hypotese og skriver at [...] dyslexia may be associated with problems with the acquisition of phonological material in general (Elbro & Petersen 2004:19), og også Casalis (2004:257) nævner fonologiske egenskaber som vigtige for læseprocessen: dyslexia is characterized by a failure in the word identification system, [ ] indeed dyslexia is associated with poor segmental analysis. Snowling (2001:60) specificerer at det fonologiske deficit drejer sig om vanskeligheder med underliggende fonologiske 10 Den amerikanske organisation, International Dyslexia Association (IDA), har dog formuleret en foreløbig arbejdsdefinition, som benyttes i officielle sammenhænge. Arbejdsdefinitionen skal fungere som retningslinje og kan være et udgangspunkt for videre forskning: Dyslexia is a specific learning disability that is neurological in origin. It is characterized by difficulties with accurate and/or fluent word recognition and by poor spelling and decoding abilities. These difficulties typically result from a deficit in the phonological component of language that is often unexpected in relation to other cognitive abilities and the provision of effective classroom instruction. Secondary consequences may include problems in reading comprehension and reduced reading experience that can impede growth of vocabulary and background knowledge. Lyon, Shaywitz & Shaywitz 2003:1). Denne definition er nyttig i mange sammenhænge, men er - som begrebet arbejdsdefinition indikerer - ikke helt præcis. Der beskrives fx ikke hvilke stave- og afkodningsvanskeligheder der er tale om, og heller ikke hvad der specifikt menes med et deficit i den fonologiske komponent i sproget. Definitionen understreger dog dysleksiens neurobiologiske oprindelse og fremhæver desuden den ofte observerede diskrepans mellem ellers gode kognitive færdigheder og tilstedeværelsen af læsevanskeligheder.

21 2 Dysleksi 21 repræsentationer: dyslexic readers have deficits at the level of underlying phonological representations. Alle de ovennævnte forskere lægger således vægt på den fonologiske processering eller den fonologiske komponent i sproget som værende ophav til dyslektikeres læseproblemer. Denne hypotese går under navnet The Phonological Deficit Hypothesis (Nicolson & Fawcett 1994:31). I de følgende afsnit nævnes kort eksempler på undersøgelser som har givet anledning til opfattelsen af at dyslektikeres problemer stammer fra svage fonologiske repræsentationer. Svage fonologiske repræsentationer Lundberg (1999) understreger den tætte sammenhæng mellem fonologisk bevidsthed og gode læsefærdigheder. Han mener at problemet med den lydlige segmentering af ord i fonemer besværliggøres af talens koartikulære natur. Nabolyde påvirker hinanden, og de enkelte segmenter fremstår derfor ikke lige klart og ikke på samme måde i hvert ord. Nogle lyde afsnuppes (ved elision) eller assimileres. Lundberg foreslår på baggrund af egen og andres forskning at problemet skal søges i repræsentationerne af leksemerne i det mentale leksikon. 11 Lundberg mener at strukturen i de leksikalske repræsentationer er vage samt at tilgangen til dem er dårlig. Flere andre forskere tilslutter sig denne holdning. Snowling (2001) argumenterer som nævnt for at dyslektikeres forringede fonologiske repræsentationer har indflydelse på deres verbale korttidshukommelse: "The simplest interpretation of the memory impairment in dyslexia is that dyslexic readers are less efficient than normal readers when required to recruit phonetic memory codes. Another way of framing this is that they have impaired representations of the phonological forms of words. This impairment in phonological coding restricts the number of verbal items they can retain in memory and has knock-on effects in working memory tasks." (2001:37) Der er gjort en del tiltag for at præcisere denne påstand om svage, uklare, forringede eller upræcise fonologiske repræsentationer. Elbro (1998) foreslår betegnelsen indistinkte fonologiske repræsentationer. Indistinkte fonologiske repræsentationer Ifølge Elbro (1998) betyder indistinkte fonologiske repræsentationer at dyslektikeres repræsentationer af leksemer i det mentale leksikon indeholder færre distinktive træk end normalt. Graden af distinkthed kan altså måles i antallet af distinktive træk som 11 [...] it seems as if their internal representations of the structure of words are vague or imprecise and poorly accessible for conscious manipulation (Lundberg 1999:20).

22 2 Dysleksi 22 adskiller en repræsentation fra dens naborepræsentationer. Elbro (1998:149) skriver videre at phonological representations with many distinctive features are, on average, more distinct than representations with fewer distinctive features. Ord kan have forskellige distinkthedsniveauer, således kan for eksempel det engelske ord platinum have den mindre distinkte udtale [platnum] i stedet for en mere distinkt udtale som [platenum] 12. Begge udtaler repræsenterer altså forskellige grader af distinkthed. er konventionelt set korrekte, men Indistinkte fonologiske repræsentationer vil ifølge Elbro ikke umiddelbart give problemer i talesproget. På dansk anses det for acceptabelt at sige både [ ku] og [ kun:] for ordet kunne. Den maksimalt distinkte form [ kun ] vil formodentlig hyppigst (hvis ikke udelukkende) forekomme i oplæst tale. 13 I de indledende faser af læseindlæringen er en sådan underspecificeret repræsentation imidlertid ikke tilstrækkelig. I indlæringen af læsning og stavning skal man have adgang til den underliggende og (ifølge Elbro) mest distinkte repræsentation (fx [ kun ]) for at være i stand til at afkode ordet og udnytte det alfabetiske princip. Den samme repræsentation kan altså være tilstrækkelig i produktionen, men samtidig være for indistinkt til opgaver som kræver mere avancerede fonologiske manipulationer, som for eksempel læsning og stavning. Elbro finder blandt andet støtte til sin hypotese fra en undersøgelse af voksne dyslektikere (Elbro, Nielsen & Petersen 1994), som fik besked på at udtale en række skrevne ord som de ville gøre hvis de læste dem højt for deres børn. Ordene optrådte som en del af en sætning og indeholdt stavelser som kunne udtales mere eller mindre distinkt (fx lommetørklæde hvor anden stavelse kan udtales som nasalkonsonant og schwa, lang nasalkonsonant eller slet ikke). Forfatterne fandt at dyslektikerne alt andet lige udtalte ordene på et lavere distinkthedsniveau end kontrolgruppen. De indistinkte fonologiske repræsentationer hos dyslektikere har ifølge Elbro konsekvenser for den hastighed og præcision hvorved forskellige fonologiske processer foregår. Især understreges at indistinkte fonologiske repræsentationer er en medvirkende årsag til dyslektikeres benævnelsesvanskeligheder: [ ] even access to whole word phonology may be impeded by indistinct phonological representations. It seems reasonable to assume that it is easier to get access to a phonological representation that is well specified and clearly separated from its neighbours than to a phonological representation that is incompletely specified and less well separated from its neighbours (Elbro 1998:150) 12 Dette er Elbros eget eksempel (1998:149) 13 Dette er vores eget eksempel på dansk.

23 2 Dysleksi 23 Det vil altså sige at jo tættere repræsentationerne ligger fonologisk, jo længere tid vil det tage for hjernen at afsøge det mentale leksikon for den rigtige repræsentation og dermed for at kunne producere ordet. 14 De indistinkte fonologiske repræsentationer skulle derved forklare dyslektikeres vanskeligheder med langsom ordbenævnelse. the distinctness of a lexical representation is at determinant, among others, [ ] of the ease of access to the representation and to sublexical units within the representation [ ] it is hypothesised that low levels of distinctness is a serious impediment to the access to sublexical segments (such as units of phoneme size). (Elbro 1998:149) Med teorien om indistinkte fonologiske repræsentationer mener Elbro dermed at kunne forklare både dyslektikeres fonologiske vanskeligheder samt deres langsomme ordbenævnelse. Snowling (2001) forfægter som tidligere nævnt et lignende standpunkt SAMMENHÆNGEN MELLEM LÆSNING OG BENÆVNELSESVANSKELIGHEDER Resultaterne af en omfattende amerikansk undersøgelse med benævnelsesopgaver, opgaver i verbal korttidshukommelse samt læsefærdighed af børn på 1. og 4 klassetrin understøtter teorien om de indistinkte fonologiske repræsentationer. Fowler & Swainson (2004) undersøgte her om upræcise fonologiske repræsentationer er årsagen til dårlige læseres ekspressive benævnelsesvanskeligheder, samt om dårlig verbal korttidshukommelse er bindeleddet mellem benævnelses- og læsefærdigheder. Forfatterne fandt at upræcis fonologisk viden (især for lange ord) havde indflydelse på både gode og dårlige læseres scorer på benævnelsestesten. Forskelle i hukommelse spillede derimod kun en mindre rolle i forklaringen på sammenhængen mellem benævnelse og læsning. Derudover var det klart at ekspressiv benævnelse syntes at være den bedste indikator for læsevanskeligheder hos skolebørnene (2004:267). Endelig fandt Fowler & Swainson at de fejl som børnene producerede i benævnelsessopgaven i op til 47 % af tilfældene lignede målordet fonologisk. Fowler & Swainson tolker at sådanne fejlsvar kan optræde hvis den fonologiske repræsentation er uklar og derfor nemmere at forveksle med lydmæssigt lignende ord En naturlig udledning af Elbros hypotese er at antallet af naborepræsentationer også vil spille en rolle for hastigheden af tilgangen. Det forekommer naturligt at antage at jo flere repræsentationer, der ligner hinanden fonologisk, jo længere tid vil hjernen skulle afsøge det mentale leksikon for at finde frem til den rigtige repræsentation. 15 In these instances, therefore, some information about the word s phonological composition must have been stored, and could be located, when the child unsuccessfully attempted to name the word, but it was not adequate for producing the correct name. (Fowler & Swainson 2004:268)

24 2 Dysleksi 24 Fowler & Swainson konkluderer at der må findes en sammenhæng mellem benævnelse og læsning, og at denne sammenhæng skabes i form af upræcise fonologiske repræsentationer ANDRE FORKLARINGER Et dobbeltdeficit Ikke alle forskere er enige i Elbros helhedsforklaring. Der er endnu meget få undersøgelser som Fowler & Swainsons der specifikt ser på om indistinkte fonologiske repræsentationer kunne være årsag til både fonologiske vanskeligheder og benævnelsesvanskeligheder. Nogle hælder mere til ideen om at der kunne være flere underliggende problemer, som hver for sig og samlet kan give læsevanskeligheder. Wolf & Bowers (1999) har fremsat teorien om et dobbelt deficit ( The double deficit hypothesis 1999:415). De to forskere mener at kunne påvise flere undertyper af dysleksi. Dyslektikere med den ene type har kun vanskeligheder med fonologisk processering, mens dyslektikere med den anden type både har vanskeligheder med hurtig benævnelse (RAN) og samtidig har fonologiske vanskeligheder. Det er denne sidste type dyslektikere som Wolf & Bowers mener har et dobbelt deficit, og denne gruppe skulle derfor have særlige vanskeligheder. Mens Snowling (2001) og Elbro (1998) forklarer vanskelighederne ved opgaver i hurtig benævnelse (RAN-opgaver) med dyslektikeres underliggende svage repræsentationer, mener Wolf & Bowers således at vanskelighederne ved RAN-opgaver kommer af et deficit i en timingmekanisme. Fordi dyslektikere er langsomme til at benævne meget kendte symboler (fx farver, tal og bogstaver), vil de være langsommere til at automatisere læseprocessen, og det vil have indflydelse på hvor flydende de læser, og give dem problemer med at etablere et såkaldt sight vocabulary 16. Niemi & Poskiparti (2002) nævner at man kan støde på børn som ikke forbedrer sig på trods af træning i fonologisk bevidsthed, og Caravolas (2005) nævner at man i mange ikke-engelske undersøgelser har kunnet konstatere at scorer på RAN-tests bedst forudser læse- og staveniveau. 17 Disse to fund kunne understøtte hypotesen om et dobbelt deficit. 16 At have et sight vocabulary består i at kunne genkende (læse) et ord ud fra ordets form i stedet for at afkode bogstaverne et efter et. Det er normalt at have et sight vocabulary for højfrekvente ord. 17 [ ] in several non-english studies, RAN has been found to be the best long-term discriminator of reading and spelling ability, while phoneme awareness and verbal short-term memory were not. These findings have let some researchers to argue that deficits on RAN task indicate an impairment in the orthographyphonology timing mechanism that is independent from the phonological system per se. (Caravolas 2005:348)

25 2 Dysleksi 25 Asynkroni i SOP (speed of processing) Andre forskere støtter sig til en hypotese der siger at en større asynkroni hos dyslektikere mellem processeringstiden i det visuelt-ortografiske system og det auditivt-fonologiske system er årsag til problemerne med ordbenævnelse hos dyslektikere. Breznitz & Misra (2003) har undersøgt blandt andet leksikalsk bedømmelse hos voksne mandlige dyslektikere på videregående uddannelser sammenlignet med en aldersmatchet kontrolgruppe. Forfatterne fandt langsommere reaktionstider hos de dyslektiske forsøgsdeltagere. De tager dette som en indikator for at dyslektikere har en større asynkroni i den timing-mekanisme som styrer sammenkoblingen mellem på den ene side det visuelt-ortografiske system og på den anden side det auditivtfonologiske system. 2.4 SAMMENFATNING På det sprogligt-kognitive plan forsøger man at finde forklaringer på årsagen til dysleksi. Der er efterhånden flere fund der peger på at forstyrrelser i den fonologiske komponent i sproget skulle være årsag til dyslektikeres læsevanskeligheder. Ganske mange forskere slutter sig dermed til teorien om et fonologisk deficit og antager at dyslektikere har upræcise fonologiske repræsentationer af de leksikalske enheder i det mentale leksikon. Elbro (1998) indskrænker hypotesen yderligere til at omhandle indistinkte fonologiske repræsentationer. Flere undersøgelser tyder på at indistinkte fonologiske repræsentationer kunne være eneårsag til dyslektikeres benævnelsesvanskeligher og deres svage læsefærdigheder. Fowler & Swainson (2004) har blandt andet kunnet fastslå at benævnelsesvanskeligheder var den bedste indikator for læsevanskeligheder i deres omfattende forsøgsgruppe, og at det misbenævnte ord i næsten halvdelen af tilfældene var fonologisk tæt beslægtet med målordet. Wolf & Bowers (1999) har derimod påpeget at dyslektikeres velkendte benævnelsesvanskeligheder ikke kan forklares med et fonologisk deficit, men må forklares med en dårligt fungerende neural timing-mekanisme Der er endnu uafklarede spørgsmål for eksempel kan forskningen på nuværende tidspunkt ikke redegøre tilfredstillende for de mange dyslektikere som har andre sproglige vanskeligheder ud over de rent fonologiske. Man har forsøgt at opstille forskellige undergrupper af dyslektikere (jf. det dobbelte deficit hos Wolf & Bowers 1999), men ingen af grupperingerne kan anvendes tilfredsstillende i praksis. Én væsentlig forklaring på dette forhold er at sproglige vanskeligheder, såsom læsevanskeligheder, ikke kan tilskrives én entydig faktor, men snarere opstår på

26 2 Dysleksi 26 grund af et konglomerat af flere inter- og intrarelaterede faktorer. Forhold som forældrenes indstilling og daglige omgang med skrift og bøger, barnets egne oplevelser med skrift samt den tilgængelige undervisning er alle medvirkende til at give barnet de rigtige (eller forkerte) forudsætninger for at knække skriftkoden. I dette afsnit fremstillede vi dysleksien som den kan beskrives på det manifeste og det sprogligt-kognitive plan. Vi fremdrog eksempler på hvilke sproglige og læserelaterede vanskeligheder der kan observeres hos dyslektikere, og gennemgik den relevante forskning på området. Meget kortfattet kan dyslektikere skitseres som personer med vanskeligheder med at lære at læse og skrive. Vanskelighederne består blandt andet i at lære at forstå og udnytte det alfabetiske princip. Vanskelighederne kan (normalt) ikke tilskrives mangelfuld intelligens, men opstår på grund af et fonologisk deficit i det mentale leksikon. Nogle forskere tilskriver dyslektikeres vanskeligheder deres upræcise fonologiske repræsentationer af leksikalske enheder. Ofte lider dyslektikere dog ikke kun af mangelfulde læsefærdigheder. En del dyslektikere kan også have sproglige vanskeligheder som ikke umiddelbart kan relateres til læseprocessen. Nogle forskere mener dog at de upræcise repræsentationer muligvis også kan være årsag til for eksempel de ekspressive benævnelsesvanskeligheder som man ofte kan iagttage hos dyslektikere.

27 3 Idiomer 27 3 IDIOMER I dette afsnit gør vi rede for vores definition af idiomer og diskuterer idiomers leksikalske status ved en gennemgang af forskellige forskeres opfattelse af hvordan idiomer processeres, og hvordan de er repræsenteret i det mentale leksikon. 3.1 DEFINITION AF IDIOMER Burger (2003) definerer idiomer ved tre egenskaber: polyleksikalitet, fasthed og idiomaticitet. Polyleksikalitet vil sige at udtrykket skal bestå af mere end et enkelt ord, men dog maksimalt afgrænset ved en sætning. Et udtryks fasthed forklares som at udtrykket i et givent sprogsamfund kendes netop i denne bestemte kombination af ord og forstås umiddelbart i den samlede fraseologiske betydning frem for som en kombination af de enkelte ords betydning. Fastheden er dog ikke absolut. Burger fremhæver selv at idiomer godt kan varieres, og modificerer egenskaben til relativ fasthed, hvilket vi vender tilbage til sidst i afsnit 3.5. Polyleksikalitet og fasthed definerer en overordnet gruppe af fraseologiske udtryk, eller fraseologismer 18. Idiomaticitet er det definerende træk der skiller idiomer ud som undergruppe. Idiomaticitet forstås af Burger i snæver forstand som semantisk idiomaticitet. Han definerer idiomaticitet som en diskrepans mellem udtrykkets idiomatiske betydning og bogstavelige betydning. Med andre ord er idiomets samlede betydning en anden end den som delenes frie betydninger tilsammen ville give ved almindelig semantisk komposition. Idiomaticitet er dog en gradueret egenskab, sådan at en fraseologisme er idiomatisk i forskellig grad efter graden af diskrepans. 19 Fraseologismer der ikke er idiomatiske eller kun svagt idiomatiske, betegnes som kollokationer. Børste tænder er for eksempel en kollokation fordi udtrykket er en fast forbindelse som vi udtrykker denne handling med, frem for at bruge for eksempel pudse tænder eller vaske tænder, som er valgt i andre sprog (jf. Toftgaard Andersen 2001:343). Betydningen af kollokationen udgøres af komponenternes frie betydninger tilsammen. Overgangen mellem idiomer og kollokationer er dog flydende, og ifølge Cowie (1994:3169) er mange idiomer udviklet fra stabile kollokationer. 18 Vi bruger Burgers (2003:11) betegnelse Phraseologismen, som vi oversætter til fraseologismer. I Talemåder i dansk (2001) bruger Toftgaard Andersen betegnelsen fraser, men da det på grund af brugen af fraser i anden lingvistisk terminologi kan forveksles med syntagmer og sætninger, foretrækker vi den mere entydige betegnelse fraseologismer. 19 Wenn überhaupt eine Diskrepanz zwischen der phraseologischen Bedeutung und der wörtlichen Bedeutung des ganzen Ausdrucks besteht, dann ist der Ausdruck idiomatisch im semantischen Sinn. Je stärker die Diskrepanz zwischen diesen beiden Bedeutungsebenen ist, umso stärker idiomatisch ist der Phraseologismus. Semantische Idiomatizität ist also eine graduelle Eigenschaft von Phraseologismen. (Burger 2003:31)

28 3 Idiomer 28 Med til idiomer regner Burger både hvad han betegner som helidiomatiske og del-idiomatiske idiomer. Hel-idiomatiske idiomer (hel-idiomer) betegnes sådan fordi hele udtrykkets betydning er idiomatisk. Ved del-idiomatiske idiomer (del-idiomer) er kun en del af idiomet idiomatisk, mens ordene i den anden del bruges i deres frie betydning, for eksempel stå op med hønsene, hvor første del er ikke-idiomatisk. Del-idiomer medtages også (under betegnelsen delvis idiomatiske udtryk) i Talemåder i dansk (2001). Den nævnte graduerethed af idiomaticitet, som både Burger og Toftgaard Andersen lægger vægt på, er dog ensbetydende med at der ikke er nogen skarp grænse mellem del-idiomer og hel-idiomer. Dermed er der flydende overgange mellem kollokationer (ikke-idiomer), del-idiomer og hel-idiomer. En særlig type idiomer der, som det vil fremgå af afsnit 4, er relevante i vores undersøgelse, er idiomer der indeholder komponenter som ikke optræder i ordforrådet ud over i idiomet, for eksempel (understreget) give sit besyv med eller opgive ævred. Sådanne komponenter betegnes af Burger (2003:12) som unikale Komponente. En anden betegnelse er cranberry collocations om fraseologismer med en sådan komponent (Moon 2002:84). Da vi gerne vil kunne referere til komponenterne selv, vælger vi Burgers betegnelse (oversat til dansk), og hele idiomet vil blive omtalt som et idiom med en unikal komponent. En unikal komponent har synkront ingen selvstændig leksikalsk betydning, men fungerer kun som en del af idiomets semantiske struktur. Derved har den unikale komponent ikke en bogstavelig betydning, og følgelig kan det samlede idiom med en unikal komponent heller ikke have en fuld bogstavelig betydning, selvom Burger ellers netop definerer idiomaticitet ved en diskrepans mellem en bogstavelig og en idiomatisk betydning. I øvrigt kan idiomer med unikale komponenter, som øvrige idiomer, være både del- og helidiomatiske. 3.2 DISKUSSION AF IDIOMERS ENHEDSSTATUS I definitionen af idiomer indgår en opfattelse af idiomer som enheder. Burger (2003) mener at fraseologiske udtryk, og herunder idiomer, bruges i lighed med enkeltord (jf. også Toftgaard Andersen 2001:366). Forståelse af idiomer forudsætter at man kender dem som helheder både i en relativ fast form og i den samlede betydning som ikke kan udledes alene gennem komponenterne. Det er imidlertid blevet diskuteret i hvilken grad idiomerne er enheder. Idet idiomer består af ord, har de selvfølgelig en grammatisk og syntaktisk struktur, men spørgsmålet er om delene spiller en rolle dels for idiomernes semantik, dels i forståelsen og brugen af dem. Som den følgende gennemgang vil vise, er den tidlige forskning præget af en opfattelse af idiomer som enheder på linje med ord. Denne stærke enhedsstatus er i senere forskning blevet

29 3 Idiomer 29 svækket med et øget fokus på at idiomer er kompositionelle sådan at den indre semantiske og syntaktiske struktur spiller en rolle. Titone & Connine (1999) taler om en ikke-kompositionel tilgang over for en kompositionel tilgang. Den seneste tendens er dog at forskerne forener de forskellige tilgange sådan at idiomer anses for at være både enheder og kompositionelle. 20 I vores hypotese (i afsnit 4) bygger vi antagelsen om hvorfor dyslektikere skulle have vanskeligheder med idiomer, på at idiomer er repræsenteret som enheder i det mentale leksikon. Derfor er det væsentligt at gennemgå diskussionen om idiomers repræsentation og processering i forhold til en enhedsstatus. Gennemgangen i de følgende afsnit er bygget op som en gennemgang af argumenter for idiomers enhedsstatus, eller ikke-kompositionalitet (3.3), argumenter for kompositionalitet (3.4) og argumenter for en hybrid tilgang hvor enhedsstatus og kompositionalitet forenes (3.5). 3.3 ARGUMENTER FOR ENHEDSSTATUS INDLÆRING AF IDIOMER SOM ENHEDER Man kan argumentere for enhedsstatus med at idiomer bliver indlært som enheder fordi en ny sprogbruger ikke ud fra det øvrige sprog vil kunne danne idiomet. Fillmore, Kay & O Connors (1988) definerer idiomaticitet således: We think of a locution or manner of speaking as idiomatic if it is assigned an interpretation by the speech community but if somebody who merely knew the grammar and the vocabulary of the language could not, by virtue of that knowledge alone, know (i) how to say it, or (ii) what it means, or (iii) whether it is a conventional thing to say. (1988:504) Dette udelukker ikke at idiomer kan forstås når de høres for første gang, men indebærer at man ikke, uden at blive præsenteret for idiomet, ville kunne vide at dets semantiske og pragmatiske indhold ville blive udtrykt på den måde i det pågældende sprog. Titone & Connine (1999:1665) betegner idiomer som highly overlearned word sequences that comprehenders have experience with as holistic units, og Gibbs (1980:150) betragter idiomer som highly conventionalized language. 20 I litteraturen omkring idiomer bruges forskellige betegnelser for kompositionalitet. Vi har valgt kompositionalitet fordi det er et etableret begreb i lingvistikken (jf. fx Janssen 1994). At idiomer er kompositionelle skal forstås sådan at The meaning of a compound expression is a function of the meanings of its parts (Janssen 1994:650), eller omvendt formuleret, at man kan analysere idiomer i deres enkeltdele.

30 3 Idiomer STRUKTUREL OG LEKSIKALSK BEGRÆNSNING Et traditionelt argument for at idiomer er enheder, er at idiomer er morfologisk og syntaktisk begrænsede i forhold til almindelige sætninger. 21 For eksempel kan den idiomatiske betydning være udelukket ved en række syntaktiske konstruktioner, såsom passiv, for eksempel tolkes John kicked the bucket typisk som at han døde, mens the bucket was kicked by John eller John is kicking the bucket kun har en bogstavelig tolkning, ifølge blandt andre Levelt (1989) og Gibbs & Nayak (1989). Det har dog længe været klart at idiomerne er syntaktisk frosne i forskellig grad (jf. Frasers (1970) Frozenness Hierarchy, baseret på hvor mange syntaktiske operationer et idiom kan undergå, hvor idiomerne spænder fra at være helt syntaktisk ubegrænsede til at være helt frosne idiomer). Idiomer er desuden blevet forbundet med stivnede bøjninger, som de gamle kasusendelser i dansk i for eksempel slå sig til tåls eller gå til hånde. Sådanne (synkrone) uregelmæssigheder gælder dog kun en lille gruppe idiomer (i hvert fald i dansk). Ud over morfologisk og syntaktisk fasthed ses der på idiomers leksikalske fasthed. Idiomer er også i flere definitioner karakteriseret ved at have begrænsede muligheder for udskiftning eller tilføjelse af et leksem, for eksempel hos Burger (2003:23), som siger at man ikke uden videre kan udskifte en komponent, og i Talemåder i dansk, hvor Toftgaard Andersen (2001:376) taler om begrænset variabilitet. Burger (2003) anser fraseologismer og herunder idiomer for psykolingvistiske enheder der er lagret som enheder i lighed med ord og kan fremkaldes og produceres som helheder. 22 Som argument for enhedsstatussen bruger han blandt andet fraseologismernes stabilitet i udfyldningsopgaver (Lückentest): Während bei freien Wortverbindungen entsprechende Lücken durch lexikalisches Material aus einem Wortfeld auffüllbar sind, kommt bei einem Phraseologismus in der Regel nur ein bestimmtes Wort [...], allenfalls eine sehr begrenzte Menge von Varianten, infrage. (Burger 2003:17-18) MANGLENDE SEMANTISK KOMPOSITIONALITET Endnu et argument for at idiomer er enheder, ligger i en opfattelse af at idiomers betydning ikke kan udledes ud fra betydningen af deres dele, det vil sige at de ikke er kompositionelle. Ikke-kompositionaliteten ligger bag Burgers (2003) definition af idiomaticitet som en diskrepans mellem den idiomatiske og den bogstavelige betydning, og den indgår endnu stærkere i Toftgaard Andersens (2001) definition af idiomer: [Idiomatiske vendinger] har en samlet betydning, som ikke fremgår af 21 Idiomer kan som nævnt i definitionen variere fra to ord til en sætning, men vi fokuserer i vores undersøgelse på verbale idiomer og vil derfor nøjes med at tale om idiomatiske over for ikke-idiomatiske sætninger. 22 Der Phraseologismus ist mental [...] als Einheit gespeichert ähnlich wie ein Wort, er kann als ganzer abgerufen und produziert werden. (Burger 2001:17)

31 3 Idiomer 31 enkeltelementernes betydning (2001:317). Levelt (1989) skriver at idiomers betydning er uigennemsigtig (opaque), og han antager på baggrund af uigennemsigtigheden og idiomernes syntaktiske begræsninger (jf. afsnit 3.3.2) at idiomer er leksikalske indgange i det mentale leksikon HURTIGERE PROCESSERING AF IDIOMER Ovenstående argumenter er teoretisk eller empirisk baserede, men der er også blevet argumenteret for at idiomer er enheder på eksperimentelt grundlag. Inden for psykolingvistikken repræsenteres den ikke-kompositionelle tilgang af blandt andre Swinney & Cutler (1979) og Gibbs (1980) som har vist at idiomer processeres hurtigere end ikke-idiomatiske sætninger. I Swinney & Cutlers forsøg bedømte deltagerne hurtigere idiomatiske sætninger som acceptable engelske sætninger end de bogstavelige kontrolsætninger, hvilket udlægges som understøttelse af at idiomer er leksikalske enheder: [...] as the access of any single lexical item (the lexicalized idiom) can undoubtedly be accomplished more quickly than the access and computation of the relationships among the several words in a (control) phrase, the results support a model in which idioms are stored and accessed as lexical items. (Swinney & Cutler 1979:528) I Gibbs forsøg bedømte deltagerne hurtigere parafraseringer af den idiomatiske betydning end parafraseringer af den bogstavelige betydning af sætninger med både en mulig idiomatisk og bogstavelig tolkning. Gibbs forholder dog ikke selv sine resultater til hvorvidt idiomer er leksikalske enheder, men bruger dem som bevis for at den idiomatiske betydning processeres før den bogstavelige eller slet ikke. Hans forsøg viste også flere fejlsvar ved parafraseringer af den bogstavelige betydning, hvilket han tager som tegn på at den hurtigere processering af idiomer skyldes at deres betydning er stærkt konventionaliseret SAMMENBLANDING SOM ARGUMENT FOR ENHEDSSTATUS Burger (2003) betragter som nævnt fraseologismer som psykolingvistiske enheder. Ud over fraseologismers stabilitet bruger han sammenblandinger af fraseologismer som et argument for enhedsstatus, for eksempel zwei Herren dienen og zwei Fliegen mit einer Klappe schlagen i Schliesslich kann ich nicht zwei Fliegen auf einmal dienen. Han mener at sammenblandingerne viser at idiomerne er enheder fordi sådanne sammenblandinger ikke ville være tænkelige på baggrund af frie forbindelsesmuligheder. I nogle tilfælde kan sammenblandingen tilskrives synonyme betydninger, i andre tilfælde et mere overordnet fælles semantisk skema, som zwei... auf einmail tun for de to idiomer i eksemplet ovenfor. Kuiper (2004) mener

32 3 Idiomer 32 tilsvarende at sammenblandinger forårsaget af at to idiomer har betydninger der ligner hinanden, viser at idiomer (som én type phrasal lexical items) er enheder i det mentale leksikon og i sprogproduktion. Idet sammenblandinger involverer udskiftning af dele af idiomerne, spiller idiomernes indre syntaktiske struktur dog en rolle. Burger (2003) påstår heller ikke at fraseologismer er kompakte enheder ligesom ord, og Kuiper (2004) giver også andre eksempler på sammenblandinger der kun involverer en del af idiomet, og denne type sammenblandinger bruger han modsat til at pege på at delene i idiomerne behandles som almindelige, selvstændige leksemer i produktionen af idiomer. Det vender vi tilbage til i afsnit ARGUMENTER FOR KOMPOSITIONALITET SEMANTISK KOMPOSITIONALITET Som modsætning til den ikke-kompositionelle tilgang har mange senere argumenteret for at man faktisk godt kan analysere den idiomatiske betydning kompositionelt ud fra delenes betydninger. 23 Grunden til den kompositionelle tilgang er lagt af Nunberg (1978, gennemgået i bl.a. Titone & Connine 1999) 24 som med sin decomposition hypothesis har opstillet idiomer på et kompositionalitetskontinuum. Hypotesens kerne er at idiomer er kompositionelle i forskellig grad, forstået sådan at idiomers betydning i forskellig grad bygger på enkeltordenes betydninger (samtidig med en kontekstspecifik tolkning). For eksempel klassificeres meet your maker 'møde sin skaber' ~ 'dø' og pop the question 'stille spørgsmålet' ~ 'fri' som kompositionelle og chew the fat 'tygge fedtet' ~ 'småsludre' som ikke-kompositionelt. På den måde siger en kompositionel tilgang altså ikke - som direkte modsætning til den ikkekompositionelle tilgang - at alle idiomer er kompositionelle, men at ikke alle idiomer er ikke-kompositionelle. Nunberg, Sag & Wasov (1994) mener at flertallet af idiomer ligger i den kompositionelle ende af kontinuet. 25 For at tale om kompositionalitet kræver Nunberg, Sag & Wasov ikke at hver komponents figurative fortolkning kan forklares, men bare at der kan etableres en korrespondens mellem en del af den idiomatiske betydning og en komponent i idiomet. Som eksempel gives at beans i spill the beans kan forbindes med 'information' ud af den samlede betydning 'divulge the 23 Som Vega-Moreno (2001) indvender, er betegnelsen kompositionel dog lidt misvisende eftersom the meaning of the idioms is not completely recovered from the meanings of its parts. Thus, even if we acknowledge the role that word meaning plays in idiom comprehension, we still have to explain where the rest of the meaning of the idiom come [sic] from. (2001:84) 24 Den oprindelige tekst, Geoffrey Nunberg (1978): The pragmatics of reference, Bloomington: Indiana University Linguistics Club, er ikke til at skaffe. 25 Nunberg, Sag & Wasov argumenterer for at de fleste frasale idiomer er idiomatically combining expressions, som er en betegnelse de bruger to refer to idioms whose parts carry identifiable parts of their idiomatic meanings (1994:496).

33 3 Idiomer 33 information', selvom man ikke kan forklare hvorfor beans bliver brugt om 'information' (1994:497). Desuden fremhæver Nunberg, Sag & Wasov at kompositionalitet kun skal bestemmes ud fra om man kan analysere idiomet i dets enkeltdele når man først kender betydningen (efter indlæring eller ud fra kontekst), ikke ud fra om man kan udlede betydningen alene af de bogstavelige ordbetydninger. Det graduerede kompositionalitetskontinuum indebærer at der ikke er nogen skarp afgrænsning mellem kompositionelle og ikke-kompositionelle idiomer og derfor ikke nogen objektiv måde at klassificere idiomerne på på kontinuet. Desuden afhænger graden af kompositionalitet også af folks individuelle intuitioner (jf. Gibbs, Nayak & Cutting 1989). I de fleste undersøgelser der inddrager kompositionalitet af idiomer bruges dog en skelnen mellem kompositionelle og ikke-kompositionelle idiomer LEKSIKALSK, SYNTAKTISK OG SEMANTISK FLEKSIBILITET Nunberg, Sag & Wasow (1994) argumenterer for kompositionalitetskontinuet (jf. ovenfor) og for at de fleste idiomer er kompositionelle, med muligheden for en række leksikalske og syntaktiske variationer. De fokuserer på at et idioms dele ofte kan modificeres, fx leave no legal stone unturned, eller kvantificeres, fx touch a couple of nerves, eller at en del kan fremhæves ved topikalisering, fx Those strings, he wouldn t pull for you. Der er ligeledes eksempler på at dele kan udelades ved ellipse, fx My goose is cooked, but yours isn t, og på at en komponent kan fungere som antecedent for et anaforisk pronomen, fx We thought tabs were being kept on us, but they weren t. 26 Cacciari & Glucksberg (1991:224) gennemgår lignende eksempler på fleksibilitet, herunder morfologisk i form af tempusbøjning af verbet. Og de konkluderer at idiomer er semantisk produktive på baggrund af nogle af deres studerendes undersøgelser af forståelse af idiomvarianter med forskellige typer semantiske modifikationer (fx he has three left feet, he always bit off a bit less than he could chew). Det ene forsøg viser i øvrigt at varianterne bedst forstås når de indgår i en passende kontekst, men at både konventionelle idiomer og kontekstmotiverede varianter forstås hurtigere end tilsvarende bogstavelige udtryk (jf. Swinney & Cutler 1979 og Gibbs 1980). Til ovenstående variationer kan føjes at en del idiomer har led som skal udfyldes, for eksempel nogen i stikke nogen blår i øjnene (jf. Burger 2003:21). Endelig er der mange eksempler på udskiftning af leksemer i idiomerne (blandt andre Cacciari & Glucksberg (1991) giver eksempler på leksikalsk fleksibilitet). 26 Vores understregninger.

34 3 Idiomer 34 Argumentationen for kompositionalitet ligger i at både forståelsen og produktionen af varianterne kræver at de relevante idiomdele har noget leksikalsk, grammatisk og semantisk selvstændighed. Med andre ord spiller idiomernes indre semantiske og syntaktiske struktur en rolle, og idiomerne kan derfor betragtes som kompositionelle. Nyere korpusundersøgelser har vist at idiomers fleksibilitet er udbredt. Burger (2003) omtaler et produktionsforsøg af Barz (1995) hvor forsøgspersonerne blev bedt om at producere idiomer. Her viste resultaterne at kun 4 ud af 50 undersøgte idiomer blev brugt udelukkende i ordbogsformen, hvorimod de resterende 46 havde gennemsnitligt 7 spontane varianter. Burger inddrager den øgede opmærksomhed i forskningen på variation i sin definition af fraseologismer: In den letzten Jahren hat sich die Einsicht durchgesetzt, daß Phraseologismen in weit höherem Grade variable sind, als man das früher annahm. (Burger 2003:27). Ligeledes skriver Moon (2002) om resultaterne af en korpusundersøgelse hun har foretaget, at: 27 Corpora also show overwhelming evidence of the instability of the forms of phrasal lexemes, and the frequent indeterminacy of their lexical elements. In some cases, of course, the lexis is non-negotiable, as in kick the bucket, steal someone s thunder, and so on. However, around 40 per cent of the expressions I looked for in the Hector corpus did not have frozen or fixed canonical forms, and I believe this figure will be the same or even higher in larger corpora. (Moon 2002:92) At idiomerne bruges med stor variation, og dermed må være kompositionelle, ændrer dog ikke ved at den særlige forbindelse mellem en bestemt form og en idiomatisk betydning kræver genkendelighed som begrænser variationen. En del af variationen er desuden systematisk (jf. fx Cacciari & Glucksberg 1991, Moon 2002, Gläser 2002), hvor de leksemer der kan afløse hinanden, er semantisk beslægtede og fungerer som synonymer i konteksten, for eksempel as black as coal/ink/jet/midnight/pitch/soot. Eller leksemerne har en regelmæssig forbindelse som i get/keep/have your eye in, hvor verberne, som Moon (2002:92) skriver, udtrykker en henholdsvis kausativ, durativ og statisk udgave af samme begivenhed. Mange af variationerne følger med andre ord bestemte mønstre. Dertil kommer mange kreative variationer, men de forholder sig ifølge Toftgaard Andersen som regel til en forudsat standardform (2001:376). 27 Moon bruger betegnelsen phrasal lexemes til at dække over: "the whole range of fixed and semi-fixed complex items which dictionaries in Anglo-American tradition classify and treat as 'phrases' or 'idioms' [...]: the sorts of item that for reasons of semantics, lexico-grammar, or pragmatics are regarded as holistic units rather than compositional strings." (Moon 2002:79)

35 3 Idiomer FORHOLDET MELLEM FLEKSIBILITET OG KOMPOSITIONALITET Gibbs & Nayak (1989) mener, på baggrund af hurtigere processering af syntaktisk frosne idiomer end syntaktisk fleksible idiomer, at frosne idiomer er mere leksikaliserede (og dermed i højere grad enheder i det mentale leksikon) end fleksible idiomer. Hertil kan man indvende at Swinney & Cutler (1979) også har undersøgt forbindelsen mellem syntaktisk frossenhed og processering og ikke fandt nogen processeringseffekt af frossenhed (omend de udlægger resultatet som at også fleksible idiomer er leksikalske enheder). Gibbs, Nayak, Bolton & Keppel (1989) har vist at forsøgsdeltagere vurderede kompositionelle idiomer som mere leksikalsk fleksible end ikkekompositionelle idiomer. Cacciari & Glucksberg (1991) viser dog med eksempler på modifikation af et af de idiomer som Gibbs, Nayak & Cutting (1989) anfører som ikkekompositionelt, at også ikke-kompositionelle idiomer kan være syntaktisk, leksikalsk og semantisk fleksible SAMMENBLANDING Cutting & Bock (1997) konkluderer ud fra resultaterne af et produktionsforsøg at idiomer analyseres syntaktisk. I forsøget har de vist at idiomers indre syntaktiske struktur spiller en rolle for om idiomerne blandes sammen; idiomer med samme syntaktiske struktur blev sammenblandet mere end idiomer med forskellig syntaktisk struktur, og udskiftninger af ord skete typisk med ord fra samme grammatiske kategori. Forsøget viste i øvrigt ingen forskelle mellem kompositionelle og ikkekompositionelle idiomer med hensyn til hvor meget de blev sammenblandet, og Cutting & Bock mener derfor ligesom Cacciari & Glucksberg (ovenfor) ikke at syntaktisk fleksibilitet afhænger af kompositionalitet. Kuiper (2004) giver også eksempler på sammenblandinger der viser at idiomer har grammatisk struktur. Sammenblandinger som flush out the details i stedet for flesh out the details og stick out your eyes and close your tongues i stedet for stick out your tongue and close your eyes der involverer enkeltkomponenter, tages som tegn på at the words within phrasal items [fx idiomer, MVD & KR] can be treated by speech production processes just like other words and phrases. (Kuiper 2004:93). Kuiper giver, som beskrevet i afsnit 3.3.5, også eksempler på sammenblandinger der peger på at idiomerne er enheder. Sammenblandingerne er altså af forskellig art, hvor nogle sammenblandinger betinges af at idiomer er enheder, andre af at de er kompositionelle.

36 3 Idiomer AKTIVERING AF KOMPONENTERNES BETYDNINGER Cacciari & Tabossi (1988), Gibbs, Nayak & Cutting (1989) og Titone & Connine (1994a) har vist at komponenternes betydning aktiveres i processeringen af idiomer, hvilket de tager som underbygning af påstanden om at man foretager en kompositionel analyse af idiomet i forståelsesprocessen. I Cacciari & Tabossis (1988) forsøg med ikke-kompositionelle idiomer (opaque idioms) bedømte deltagerne (visuelt præsenterede) target-ord associeret med den bogstavelige betydning af det sidste ord i et (auditivt præsenteret) idiom hurtigere end de bedømte ord associeret med idiombetydningen, hvilket udlægges således: "The data support the view that, at least with idioms of this type and without contextual cues, idiomatic strings are initially processed only literally. (1988:676) Først med præsentation af target-ordene efter længere tid var reaktionstiden lige hurtig for de ord der var associeret med idiombetydningen, og de ord der var associeret med den bogstavelige betydning af sidste ord i idiomet. Ud over at indebære at den idiomatiske betydning først aktiveres efter den bogstavelige, peger dette også på at den bogstavelige betydning fortsat er aktiv. Titone & Connine (1994a) har med et priming-forsøg vist at idiomers bogstavelige betydning blev aktiveret i alle idiomer uanset om de var kompositionelle eller ej, og har i Titone & Connine (1999) med et eye tracking-forsøg understøttet at processeringen er ens for kompositionelle og ikke-kompositionelle idiomer. Gibbs, Nayak & Cutting (1989) har understøttet at man foretager en kompositionel analyse, med et forsøg der viser at deltagerne bedømte acceptabiliteten af kompositionelle idiomer hurtigere end kontrolsætninger, og at de bedømte acceptabiliteten af ikke-kompositionelle idiomer langsommere end kontrolsætninger. I forhold til Swinney & Cutlers (1979) og Gibbs (1980) fund af hurtigere processering af idiomer tyder Gibbs, Nayak & Cuttings forsøg altså på at kun kompositionelle idiomer processeres hurtigere. De mener at forskellen mellem kompositionelle og ikkekompositionelle idiomer skyldes at sprogbrugerne analyserer idiomerne i deres enkeltdele, hvilket går hurtigere når enkeltdelene kombineret former den samlede betydning, som ved kompositionelle idiomer. Gibbs, Nayak & Cutting mener dog at den kompositionelle analyse indebærer en analyse af komponenternes figurative betydning snarere end af deres bogstavelige betydning. De udlægger selv deres forslag således: Our proposal simply argues that people recognize the individual parts of decomposable idioms as having independent, figurative, meanings that

37 3 Idiomer 37 contribute to an idiom s overall figurative interpretation. That is, when people process pop and question in the phrase pop the question they perform a compositional analysis and assign each part an independent meaning (i.e., suddenly utter a marriage proposal ). But their analysis of each component in the idiom is not necessarily based on the putative literal meaning of these parts. Thus, people do not necessarily analyze pop to mean burst and question to mean a request for information. (1989:589) Peterson, Burgess, Dell & Eberhard (2001) mener på baggrund af en række priming-forsøg at idiomer altid analyseres syntaktisk, uanset om idiomerne er kompositionelle eller ej, men at den syntaktiske analyse ikke indebærer bogstavelig processering. De mener at analysen af idiomernes bogstavelige betydning kan afbrydes, men at den syntaktiske analyse af idiomerne fuldendes. Dermed argumenterer Peterson et al. for at den syntaktiske processering er uafhængig af semantisk processering. 3.5 HYBRID TILGANG At idiomer er kompositionelle både semantisk og grammatisk, og at de er enheder, udelukker ikke hinanden. Cacciari & Tabossi (1988) mener at idiomerne samtidig med at de analyseres kompositionelt, genkendes som enheder. Disse enheder kalder de konfigurationer, og deres model har heraf fået navnet konfigurationsmodellen. Punktet for genkendelsen, der udløser konfigurationen, kalder de for den idiomatiske key, og efter dette punkt processeres de resterende leksemer ikke nødvendigvis bogstaveligt: So one claim of the present view is that there is only one processing of an idiomatic string. This is literal until, sometime after the activation of its key, the configuration emerges. At this point, any remaining lexical items in the string may not be literally processed. (1988: ) Cacciari & Tabossi forklarer Swinney & Cutlers (1979) og Gibbs (1980) påvisninger af at idiomer fortolkes idiomatisk med det samme, med at disse forsøg afspejler resultatet af processeringen snarere end processeringen selv. Konfigurationerne opfattes som bestående af almindelige leksemer (med individuelle syntaktiske og semantiske træk), der også bruges uafhængigt af konfigurationerne 28. Derved kan modellen rumme syntaktisk fleksibilitet og anden variation. Cacciari & Tabossi antager at en konfiguration kan aktiveres via en af dens komponenter. De foreslår at idiomerne har distribuerede repræsentationer i det mentale leksikon frem for at være leksikalske enheder (jf. Swinney & Cutler 1979). Til trods for at konfigurationerne er opstillet som kontrast til leksikalske enheder, taler Cacciari & 28 Dette kan dog ikke gælde for unikale komponenter, men denne slags komponenter som kun indgår i idiomer, behandles ikke.

38 3 Idiomer 38 Tabossi dog stadig om tilgang (access) til konfigurationen som en enhed (jf. Cacciari & Tabossi 1988:678, Cacciari & Glucksberg 1991:220). Selvom Cacciari & Tabossi i deres forsøg kun bruger ikke-kompositionelle idiomer, mener de at modellen også gælder for idiomer med bogstavelig betydning ved siden af den idiomatiske. Konfigurationsmodellen kan ved dens forening af kompositionalitet og enhed kaldes en hybrid tilgang, jævnfør Titone & Connines (1999) betegnelse (hybrid model) for deres egen model, som bygger oven på konfigurationsmodellen og deler synspunktet om den dobbelte processering af idiomer og direkte fremdragning (retrieval) af den idiomatiske betydning ved genkendelse. Titone & Connine (1999) formulerer det således at idiomerne på én gang er compositional word sequences og unitary word configurations. Og ligesom de lægger vægt på at idiomer processeres på samme måde uanset grad af kompositionalitet, mener de også at ved både kompositionelle og ikke-kompositionelle idiomer aktiveres den idiomatiske betydning som funktion af genkendelse af den idiomatiske key, fordi deres forsøg har vist at hvor hurtigt den idiomatiske betydning aktiveres, ikke korrelerer med graden af kompositionalitet. I modsætning til Cacciari & Tabossi (1988) mener Titone & Connine imidlertid at processeringen af den bogstavelige betydning altid fortsætter efter aktivering af den idiomatiske betydning, og at den fortsatte bogstavelige processering gør den samlede processering langsommere for ikke-kompositionelle idiomer, hvor der ikke er sammenhæng mellem den bogstavelige og den idiomatiske betydning, mens denne sammenhæng omvendt gør processeringen af kompositionelle idiomer hurtigere. Heri ligner Titone & Connine (1999) og Gibbs, Nayak & Cutting (1989) hinanden (jf. sidstnævntes argumentation for kompositionalitet ovenfor). Ifølge Gibbs, Nayak & Cutting kræver ikke-kompositionelle idiomer at man recover their directly stipulated meanings from the mental lexicon (1989:588), netop fordi man ikke kan analysere sig frem til idiombetydningen ud fra enkeltdelene. Derfor kunne man umiddelbart tro at processeringen af de ikke-kompositionelle idiomer ville være hurtigere end af de kompositionelle idiomer, men Gibbs, Nayak & Cutting mener også at kompositionelle idiomer har directly stipulated meanings og antager at kompositionaliteten letter genkendelsen af den idiomatiske betydning. Swinney & Cutlers (1979) fremstilling af bogstavelig processering i deres ikke-kompositionelle model (jf. ovenfor) er ikke uforenelig med kompositionalitet. De antager at idiomatisk og bogstavelig processering påbegyndes samtidig: Thus individual words are accessed from the lexicon and structural analysis is undertaken on these words at the same time that the lexical access of the entire string (which is merely a long word) is taking place. (1979:525)

39 3 Idiomer 39 Forskellen i forhold til den hybride tilgang består altså mere i hvad Swinney & Cutler konkluderer med hensyn til den leksikalske repræsentation (at idiomer er repræsenteret som lange ord vs. som distribuerede repræsentationer) end i hvordan de mener idiomer processeres. En anden type hybrid tilgang, men beslægtet med og inspireret af konfigurationsmodellen, findes hos Cutting & Bock (1997) og Sprenger (2003). I begge modeller anses idiomer for at være enheder i form af at have samlede repræsentationer i det mentale leksikon. Ifølge Cutting & Bock er idiomerne som helheder repræsenteret i leksikalsk-konceptuelle knuder (lexical-conceptual nodes), Sprenger taler om superlemmaer (superlemmas). Samtidig består idiomerne af almindelige, simple lemmaer (jf. konfigurationsmodellen) og er derved kompositionelle. Med andre ord opereres der i begge modeller med to forbundne leksikalske niveauer i den leksikalske repræsentation af idiomer: Idiomerne er repræsenteret som enheder på det leksikalsk-konceptuelle niveau, og er forbundet med, eller består af, komponenter på det leksikalske niveau. Aktiveringen af idiomet vil derfor også aktivere de lemmaer idiomet består af. Dette harmonerer med den fortsatte bogstavelige processering efter idiomets aktivering i Titone & Connines (1999) model. Og som antaget hos Cacciari & Tabossi (1988), kan idiomet også omvendt aktiveres via en af sine komponenter. Idiomernes individuelle syntaktiske begrænsninger er specificeret i forbindelse med den samlede repræsentation. I Cutting & Bocks terminologi er de leksikalsk-konceptuelle knuder der repræsenterer idiomerne, forbundet med phrasal frames der angiver the ordering of grammatical slots (1997:68), jf. Vega-Moreno (2001). Sprogbrugernes sammenblanding af idiomer med samme syntaktiske struktur og udskiftning af ord med samme grammatiske kategori (jf. afsnit 3.4.4), forbinder Cutting & Bock med dels at idiomerne er forbundet med phrasal frames, dels at de enkelte lemmaer i idiomet aktiveres hvorigennem disse lemmaer og beslægtede lemmaer kan konkurrere. Cutting & Bocks sammenblandingsforsøg viste desuden at idiomer hvis idiomatiske betydninger lignede hinanden, blev hyppigere sammenblandet end andre (jf. Kuiper 2004). Det forbindes med at idiomernes leksikalsk-konceptuelle knuder er forbundet ligesom to semantisk beslægtede ord er forbundet i det mentale leksikon. Sprenger (2003) underbygger påstanden om at idiomer som superlemmaer er forbundet med almindelige lemmaer, med at en komponent i idiomet primer de andre komponenter gennem den fælles idiomrepræsentation, en priming-effekt som

40 3 Idiomer 40 hun i øvrigt bruger til at forklare kortere reaktionstid for idiomer, sådan som hendes egne og flere af de gennemgåede forsøg har vist: "Both idiomatic and literal phrases can be primed successfully by means of priming one of their content words. This effect supports the compositional nature of idiomatic expressions, suggesting that they make use of the very same lexical entries as the literal phrases do. Moreover, the effect of priming is stronger in the case of idioms. [...] This squares well with another feature of idiomatic expressions, i.e., the fact that their different components are bound together by one common entry in the mental lexicon. Priming one of an idiom's elements results in spreading activation from the element to all the remaining elements via a common idiom representation, resulting in faster availability of these elements." (Sprenger 2003:63) Cutting & Bock mener kun at kompositionalitet angår forbindelsen mellem det leksikalsk-konceptuelle og det konceptuelle niveau, sådan at kompositionelle idiomer vil være forbundet med flere begreber (fx pop the question med både konceptuelle knuder for suddenly og propose ), mens ikke-kompositionelle kun vil have én forbindelse (fx kick the bucket kun med dø ). Hverken Cutting & Bock eller Sprenger mener at forskellene i processering af kompositionelle og ikkekompositionelle idiomer (jf. Gibbs, Nayak & Cutting 1989, Titone & Connine 1999) gælder i produktionsprocessen. Cutting & Bock skriver: For language production, the story may be different because the producer starts with the ideas to be communicated. That is, the production system begins with a thought and then constructs an utterance to convey it. Dermed tager produktionen afsæt i repræsentationen af idiomet som en enhed, og lemmaerne for komponenterne aktiveres på samme måde uanset type. Det er underbygget af Cutting & Bocks forsøg, der ikke viste nogen effekt af kompositionalitet på sammenblanding, og dermed ikke viste nogen forskel i syntaktisk fleksibilitet i forhold til kompositionalitet. Effekten af fortrolighed med idiomerne Ifølge Cacciari & Tabossi (1988), Cacciari & Glucksberg (1991), Titone & Connine (1999) og Gibbs, Nayak & Cutting (1989) har forudsigeligheden af idiomerne eller fortroligheden med idiomerne indflydelse på processeringen af dem. Fortrolighed kan for eksempel defineres ud fra hvor ofte en person hører eller læser idiomet, eller i hvilken grad personen kender dets betydning. I et forsøg som Cacciari & Glucksbergs (1991) studerende har foretaget med modifikationer (som beskrevet i afsnit 3.4.2), er det blevet vist at idiomvarianter blev bedømt som lettest forståelige ved de idiomer som deltagerne var mest fortrolige med i deres originale form. Cacciari & Tabossi (1988) har vist at den idiomatiske

41 3 Idiomer 41 betydning aktiveres hurtigere jo mere forudsigeligt idiomet er (jf. Gibbs, Nayak & Cutting 1989). Idiomernes forudsigelighed blev bestemt ved hvor mange deltagere der dannede idiomet ud af brudstykker af idiomet præsenteret i vilkårlig rækkefølge. Titone & Connine (1999) nævner i øvrigt at idiomer ligner ord ved at hastigheden af processeringen af idiomer påvirkes af graden af fortrolighed med idiomet, som det er blevet vist at gælde for ord. Titone & Connine (1994a) har vist at de bogstavelige ordbetydninger, som ellers blev aktiveret for alle idiomtyper, ikke blev aktiveret for meget forudsigelige idiomer uden en plausibel bogstavelig fortolkning. Forudsigeligheden har de målt ud fra om deltagerne fuldendte idiomer præsenteret uden det sidste ord, idiomatisk. Den bogstavelige processering, som de ellers mener fortsætter samtidig med den idiomatiske processering, kan altså undertrykkes af en høj grad af forudsigelighed og fravær af en bogstavelig fortolkning. De har i øvrigt (i 1994b) vist at forudsigelighed korrelerer med idiomernes frekvens og sprogbrugernes fortrolighed med idiomerne. I deres hybridmodel udelukker Titone & Connine (1999) derfor ikke at idiomer også kan forstås med det samme, jævnfør deres opfattelse at folk har erfaring med idiomer som holistic entities (Titone & Connine 1999:1667). De bruger tværtimod dette som forklaring på den påviste hurtigere processering af idiomer over for ikke-idiomer (jf. Gibbs, Nayak & Cutting 1989): That the component words of idioms influence their interpretation does not discount the possibility that there exists a prepackaged meaning associated with very particular configurations of the words. It stands to reason, therefore, that idiomatic sequences are processed more quickly and efficiently than nonidiomatic sequences, and familiarity plays a large role in how quickly idiomatic meanings are apprehended during comprehension (Titone & Connine 1999:1665) At idiomer kendes som holistiske enheder, udelukker altså ikke at idiomerne er kompositionelle. Men selvom man kan analysere sig frem til hvordan idiomets dele bidrager til helheden, sker dette ikke nødvendigvis i forståelsen eller, måske endnu mindre, i produktionen af idiomer. Hybriditet i definitionen af idiomer Hvis vi vender tilbage til Burger (2003), kan man også regne hans definition af idiomer for en hybrid tilgang. Han betragter idiomerne som psykolingvistiske enheder, men han anerkender at der er både leksikalsk og syntaktisk variation i brugen af dem. Derfor mener han at idiomer ikke er kompakte enheder (2003:17), og definerer idiomer ved relativ frem for absolut fasthed:

42 3 Idiomer 42 Die phraseologische Forschung hat überzeugend klar gemacht, daß Phraseologismen polylexikalische Einheiten von relativer Festigkeit sind. [...] [Wir] brauchen eine flexible Konzeption von Phraseologie, die den Gedanken toleriert, daß man innerhalb eines Phraseologismus stabilere und weniger stabile Elemente annehmen darf, ohne daß damit seine Status als linguistische bzw. Psycholinguistische Einheit verloren ginge. (2003:31) 3.6 SAMMENFATNING I ovenstående gennemgang har vi fremlagt argumenter for at idiomer er enheder, for at de er kompositionelle, og for at disse to træk kan forenes. Eftersom idiomerne består af flere enkeltord, er det afgørende om disse ord spiller nogen selvstændig grammatisk eller semantisk rolle i forhold til det samlede idiom eller ej. Ud fra teoretiske overvejelser og empiri er der på den ene side blevet sagt at det ikke er tilfældet fordi idiomer er semantisk ikke-kompositionelle og grammatisk og leksikalsk ufleksible (jf. bl.a. Gibbs & Nayak 1989). På den anden side er der blevet argumenteret for det modsatte, at delenes betydninger spiller en rolle fordi de fleste idiomer er kompositionelle og er fleksible (jf. bl.a. Titone & Connine 1999). Det lader til overvejende at være et spørgsmål om hvad der fokuseres på, eftersom der fra begge sider anerkendes at der er forskellige grader af kompositionalitet og fleksibilitet. Som vi har fremstillet det, kan de fleste idiomer varieres i forskellig grad, men variationsmulighederne er dog begrænsede, og det meste variation ligger inden for tætte semantiske forbindelser. Variationen ville dog ikke være mulig hvis idiomerne kun var enheder. Variationen tyder dermed på at den indre syntaks og delenes betydninger spiller en rolle i forståelse såvel som produktion af idiomerne. Det samme gælder ved sammenblandinger der involverer enkeltord i idiomerne, og også ved sammenblandinger der bygger på idiomerne som enheder (jf. Kuiper 2004). I psykolingvistiske forsøg der har undersøgt processeringen af idiomer, er der blevet påvist hurtigere processering af idiomer end almindelige sætninger (jf. Swinney & Cutler 1979 og Gibbs 1980 m.fl.), hvilket tyder på at idiomerne processeres som enheder. Ud fra en ikke-kompositionel tilgang er den hurtigere processering blevet udlagt som tegn på at idiomerne er lagret som leksikalske enheder (jf. Swinney & Cutler 1979), mens det i modeller der indbefatter at idiomer processeres kompositionelt, er blevet udlagt som tegn på at idiomerne fremdrages samlet, men som ikke-kompakte enheder i form af faste forbindelser af leksemer med selvstændige semantiske og syntaktiske træk (jf. Cacciari & Tabossi 1988 og modeller der bygger videre på konfigurationsmodellen). Den kompositionelle analyse af idiomerne er blevet understøttet af priming-forsøg der har vist at der også foretages en bogstavelig eller, alternativt, udelukkende syntaktisk processering af idiomerne (jf. Titone & Connine 1994a og Peterson, Burgess, Dell & Eberhard 2001). Også

43 3 Idiomer 43 antagelsen om at idiomer har samlede repræsentationer samtidig med at de består af selvstændige leksemer, er blevet understøttet med et priming-forsøg (jf. Sprenger 2003). Desuden har andre forsøg vist at ikke-kompositionelle idiomer, hvor enkeltdelenes betydning ikke harmonerer med den samlede idiombetydning, processeres langsommere end kompositionelle idiomer, hvor delenes betydninger støtter den samlede idiomatiske betydning (jf. fx Titone & Connine 1999). Dog tyder flere forsøg på at kompositionelle og ikke-kompositionelle idiomer ikke processeres eller produceres på forskellig måde, og at de på det leksikalsk-konceptuelle niveau ikke er repræsenteret forskelligt i det mentale leksikon (jf. Cutting & Bock 1997). De fleste forsøg omhandler receptiv processering af idiomer, men Cutting & Bocks (1997) forsøg med sammenblanding i produktion har vist at idiomernes indre syntaktiske struktur også har indflydelse i produktion af idiomer. Deres produktionsforsøg bygger dog samtidig på receptiv processering idet deltagerne skulle producere et af to forudgående visuelt præsenterede idiomer, men Cutting & Bock (1997:69) fremsætter flere argumenter til forsvar for at deres resultater afspejler produktionsprocessen. Et af argumenterne for at idiomer er enheder er at det er sådan vi lærer dem og har erfaring med dem. Det ser da også ud til at fortrolighed med idiomerne kan reducere kompositionel processering (jf. Titone & Connine 1999). Modellerne inden for den hybride tilgang er i stand til at forene (nogle af) de empiriske og eksperimentelle belæg for både enhedsstatus og kompositionalitet. Idet idiomerne består af leksemer med grammatisk og semantisk selvstændighed, kan modellerne rumme variation af idiomerne i produktion og forståelse, og da idiomerne samtidig er repræsenteret som en fast forbindelse i det mentale leksikon, kan modellerne samtidig forklare den hurtigere processering af idiomerne.

44 4 Hypotese og testning 44 4 HYPOTESE OG TESTNING 4.1 INDLEDNING Hidtil har vi givet en oversigt over forskningsområderne dysleksi og idiomer. Ud fra de teoretiske beskrivelser i disse afsnit redegør vi i dette afsnit for hvorfor dyslektikere kunne tænkes at have vanskeligheder med idiomer. På baggrund af denne redegørelse opstiller vi i slutningen af dette afsnit vores hypotese og beskriver derefter de forsøg vi vil bruge til at teste den. 4.2 DYSLEKTIKERES VANSKELIGHEDER MED IDIOMER Vi formoder at dyslektikere har vanskeligheder med idiomer, ud fra en bestemt opfattelse af årsagen til dysleksi og ud fra visse sproglige træk som gør sig gældende for idiomer. Vi mener for det første ikke at dyslektikeres vanskeligheder indskrænker sig til stave- og læseprocessen. Vi læner os her op ad Snowling (2001), som henviser til at dyslektikeres vanskeligheder også viser sig i opgaver som kræver fonologisk processering 29, samt Altmann et al. (2004) som finder at dyslektikeres syntaktiske viden er dårligere end deres jævnaldrendes. Desuden er det et velkendt fænomen at dyslektikere har vanskeligheder med ekspressiv benævnelse (Vellutino & Fletcher 2005). Dyslektikere er oftest meget langsomme og mere upræcise i deres ekspressive benævnelse af genstandene end deres jævnaldrende (Snowling 2001). Lundberg (1999) og Elbro (1998) har fremført at dyslektikeres dårlige performans i tests med ekspressiv benævnelse skyldes deres upræcise repræsentationer af ordene i det mentale leksikon. På linje med disse to forskere finder vi det plausibelt at jo mere uspecifikke repræsentationerne er, jo mindre klart afgrænset fra naborepræsentationerne vil de være, og jo længere tid vil det tage at afsøge leksikon for den rigtige repræsentation. Derfor vil upræcise fonologiske repræsentationer sinke tilgangen til repræsentationerne i leksikon og føre til en længere processeringstid (jf. Elbro 1998). Ifølge Fowler & Swainson (2004) kræver lange ord mere fonologisk materiale end korte ord ved lagring i det mentale leksikon, og de har i deres forsøg med dyslektiske børn (beskrevet i ) vist at dårligere læsere havde mere upræcis fonologisk viden om lange end om korte ord uanset ordenes frekvens: Long words clearly require more phonological features to be stored in the lexicon, and thus their representations would be more likely to be more 29 Følgende citat er citeret tidligere i afsnit 2.2.7, men gentages her af læsemæssige hensyn: [ ] there is abundant evidence that the difficulties of dyslexic people extend beyond the domain of written language and affect performance on a range of tasks that require phonological processing (Snowling 2001:35).

45 4 Hypotese og testning 45 incomplete, fuzzy or inaccurate than those for shorter words if the child has difficulty encoding or retrieving phonological information about words (2004:250) Forfatterne hypotiserer at dette hænger sammen med dyslektikeres upræcise repræsentationer af ordene i leksikon. Elbro, Nielsen & Petersen (1994) har vist at voksne dyslektikere udtaler lange, kendte ord på et lavere distinkthedsniveau end ikke-dyslektikere. Ud fra disse fund slutter vi at der for dyslektikere generelt vil være flere muligheder for upræcisheder i repræsentationen af lange ord end i repræsentationen af korte ord. I overensstemmelse med den gennemgåede hybride tilgang til idiomer (repræsenteret i forskellig form hos Cacciari & Tabossi 1988, Cutting & Bock 1997, Titone & Connine 1999 og Sprenger 2003) antager vi at idiomer består af almindelige leksemer, og at de således har indre semantisk og syntaktisk struktur, men at de samtidig har en enhedsrepræsentation i det mentale leksikon. Eftersom idiomer, særligt verbale idiomer, typisk er længere enheder end lange ord, kan man forestille sig at der i repræsentationerne af idiomerne er tilsvarende endnu større mulighed for upræcisheder end i lange ord. Eftersom idiomerne består af leksemer, vil upræcisheden i repræsentationen af idiomerne kunne bestå i upræcisheder både på fonem- og leksemniveau. På leksemniveau kunne man forestille sig at upræcishederne for eksempel kunne føre til flere ukonventionelle valg af leksemer i idiomet, således at man blandt dyslektikere ville finde en højere grad af variation eller sammenblanding i brugen af idiomerne. Vores hypotese er således: Det forhold at idiomer er lange (omend ikke kompakte) enheder, gør at dyslektikernes fonologiske repræsentationer af dem er upræcise, og at dyslektikere i de forsøg, som vi vil introducere i det følgende afsnit, vil være mere tilbøjelige end ikke-dyslektikere til at have ukonventionel og usikker brug af idiomerne i forhold til deres gængse former, og at de vil være langsommere til at bedømme unikale komponenters leksikalske status. I det følgende afsnit gør vi rede for hvordan vi har valgt at teste hypotesen. 4.3 TESTNING AF HYPOTESE Der er (jf. afsnit 2.2.7) grund til at tro at vanskeligheder med idiomer hos dyslektikere ligger i produktion frem for forståelse. Snowling skriver at current evidence suggests that the deficit in dyslexia is more marked in tasks that draw on speech production that in those that draw on speech perceptual processes (2001:54). Det er således mest nærliggende at antage at dyslektikere vil have vanskeligheder med produktion af idiomer frem for med forståelse af idiomer, og det er derfor mest oplagt at lave et

46 4 Hypotese og testning 46 produktionsforsøg. De produktionsforsøg vi har eksempler på i litteraturen om idiomer, består i enten at præsentere deltagerne for en del af et idiom som de så skal fuldende (jf. Burger 2003, Sprenger 2003), eller at præsentere flere idiomer hvoraf det ene så skal gentages (jf. Cutting & Bock 1997). Som tidligere nævnt kunne vanskeligheder med idiomer afspejle sig i at dyslektikere laver flere sammenblandinger eller ukonventionelle variationer af idiomer end ikke-dyslektikere. I vores produktionsforsøg har vi derfor ønsket at muliggøre så meget variation som muligt ved at få testdeltagerne til at producere hele idiomet uden præsentation af en konventionel form. Hvis Hulme et al. s (1999) beskrivelse af hukommelsessystemet (jf. afsnit ) er korrekt, vil et gentagelsesforsøg måle korttidshukommelsen, og vi ønsker at undersøge dyslektikernes repræsentationer i langtidshukommelsen (det mentale leksikon). Disse krav til produktionsforsøget har vi løst ved at udnytte at unikale komponenter kun forekommer i idiomer. Af den grund regner vi med at kunne elicitere idiomerne ved at give unikale komponenter som stikord, idet idiomer som nævnt kan aktiveres gennem en af deres delkomponenter (jf. Cacciari & Tabossi 1988, Sprenger 2003). Denne form for elicitering bruger vi i vores ene forsøg, som vi har kaldt idiomgenerering. For at undersøge om dyslektikere laver flere sammenblandinger eller ukonventionelle varianter end ikke-dyslektikere, skal forsøget udføres både med en gruppe dyslektikere og en kontrolgruppe af ikke-dyslektikere. Deltagerne, materialet og forsøgsdesignet beskrives nærmere i afsnit 5. Om dyslektikerne har upræcise fonologiske repræsentationer af idiomerne, vil vi desuden teste ved et forsøg med leksikalsk bedømmelse af unikale komponenter. Som nævnt ovenfor tager det ifølge Elbro (1998) længere tid at få tilgang til de fonologiske repræsentationer i leksikon, hvis repræsentationerne er upræcise. Om idiomernes dele er upræcist repræsenterede, kan ikke generelt testes med leksikalsk bedømmelse, fordi ordene typisk vil have repræsentationer ud fra deres selvstændige brug. Fordi de unikale komponenter imidlertid ikke forekommer uden for idiomet, må repræsentationen af dem afhænge af repræsentationen af idiomerne. Vi antager at dyslektikerne derfor vil have upræcise repræsentationer af de unikale komponenter, også når de præsenteres for sig selv, og eftersom upræcisheden sinker tilgangen til repræsentationerne i det mentale leksikon, antager vi at dyslektikere vil være længere tid end ikke-dyslektikere om at bedømme unikale komponenter i forhold til kontrolord. I forsøget med leksikalsk bedømmelse måler vi reaktionstid hos dyslektikere over for ikke-dyslektikere ved bedømmelse af unikale komponenter og kontrolord samt derudover nonsensord, der skal fungere som distraktorer. De forskellige typer ord, deltagerne og forsøgsdesignet for dette forsøg beskrives også nærmere i afsnit 5.

47 4 Hypotese og testning 47 Modellen herunder viser en oversigt over de antagelser der har ført til hypotesen og de forsøg vi bruger til at teste hypotesen. Udgangspunkt (1) Idiomer er længere enheder. (bygger på forskning) Udgangspunkt (2) Dyslektikere har upræcise repræsentationer af ordene. (bygger på forskning) Udgangspunkt (3) Længere enheder er mere upræcist repræsenterede end korte. (bygger på forskning) Antagelse (1) Dyslektikere har upræcise repræsentationer af idiomer. (egen) Antagelse (2) Dyslektikere har upræcise repræsentationer af unikale komponenter. (egen) Antagelse (3) Ordbedømmelse kræver sikre repræsentationer. (egen) Hypotese At dyslektikere har upræcise repræsentationer af idiomerne, medfører vanskeligheder med idiomer. Produktion Dyslektikerne har ukonventionel og usikker brug af idiomerne. Leksikalsk bedømmelse Dyslektikere er længere tid om at bedømme unikale komponenter.

48 5 Metode 48 5 METODE I dette afsnit redegør vi for fremgangsmåden ved de forsøg vi har foretaget. Indledningsvist giver vi en beskrivelse af betingelserne for udvælgelsen af deltagere (afsnit 5.1). Dernæst fremføres og diskuteres udvælgelsen af materialet til forsøget (afsnit 5.2), og slutteligt beskrives forsøgsgangen for samtlige tests og forsøg (afsnit 5.3). 5.1 DELTAGERE Vi testede i alt 25 dyslektiske deltagere i alderen år, som alle var kursister på sprogskoler som tilbyder undervisning for dyslektikere. Skolerne var Voksenskolen i Albertslund, Kommunikationscentret på Frederiksberg samt VUC Vestegnen. Derudover testede vi 21 potentielle deltagere til kontrolgruppen i alderen år. 30 Størstedelen af denne gruppe var kursister på VUC-skoler 31 på henholdsvis Københavns VUC, Frederiksberg VUC og VUC Syd, og derudover deltog enkelte privat bekendte. Alle deltagere var på forhånd informerede om at vi gennemførte en sproglig undersøgelse, men fik ikke nærmere detaljer MATCH AF DELTAGERE Når man som i vores undersøgelse sammenligner to grupper (dyslektikere og ikkedyslektikere) for at se om der er en forskel med hensyn til en eksperimentel variabel, er det vigtigt at begge grupper adskiller sig så lidt som muligt fra hinanden med hensyn til faktorer som uddannelse, køn, alder og socialklasse. I en idealsituation ville man have to grupper som kun adskiller sig på én måde; i vores tilfælde ville det være dysleksi over for fravær af dysleksi. Ellers vil man ikke kunne fastslå at en forskel på den eksperimentelle variabel optræder på grund af den gruppeforskel man vil undersøge. Har man ikke holdt variablene konstante, kunne årsagen til den observerede forskel ligesåvel søges i de andre variable. I praksis er det selvfølgelig ikke muligt at kontrollere for alle faktorer, og det er heller ikke alle faktorer som har indflydelse på den eksperimentelle variabel i vores undersøgelse. Inden for dysleksiforskningen er den normale fremgangsmåde at benytte en kontrolgruppe som er matchet til dysleksigruppen i læsefærdighed (RA-match = reading age match). Tests af læsefærdighed er typisk opgaver i afkodning som for eksempel læsning af nonsensord, som stiller specifikke krav til deltagerens 30 Antallet af deltagere blev dog reduceret til 15 i hver deltagergruppe. Årsagerne til denne frasortering gennemgås i afsnit Deltagerne kom fra kurser i FVU (forberedende voksenundervisning), AVU (almen voksenuddannelse) samt HF-kurser i dansk.

49 5 Metode 49 afkodningsevner. Det har den funktion at man så ikke kan påstå at de eventuelle forskelle man ville finde mellem grupperne, kan tilskrives dyslektikernes dårligere læsefærdigheder. Ulempen ved denne matchstrategi er at kontroldeltagerne, de almindelige læsere, typisk vil være yngre end dyslektikerne. Dyslektikerne vil oftest være bagud i forhold til deres alder, og for at få et match på læsefærdighed må man gå ned i alder. Dette er meget upraktisk for vores forsøg, som vi vil forklare herunder. Ideelt set burde man derfor have to kontrolgrupper en RA-matchet og en aldersmatchet (CA-match = cronological age match). Vi har i vores udvælgelse af deltagerne så vidt muligt kontrolleret for variable som vi mener vil have indflydelse på deltagernes scorer i undersøgelsen. De to vigtigste variable er deltagernes alder og deres ordforrådsniveau. Vi har derfor i vores undersøgelse valgt at matche dyslektiker- og kontrolgruppe på grundlag af disse to variable. Ordforråd Vi mente med rimelighed at kunne antage at et godt ordforråd ville have positiv indflydelse på hvor godt deltagerne ville klare sig i vores undersøgelse, og derfor har vi foretaget en test af ordforråd. Denne test kunne både benyttes til at afgrænse deltagere med meget svagt ordforråd og som baggrund for match mellem kontrol- og dyslektikergruppe. Årsagen til at udvælge deltagere til kontrolgruppen fra VUC-kurser i dansk var at disse deltagere kunne formodes at have et ordforrådsniveau, som lå tæt op ad dyslektikernes. Alder Vi gik ud fra at man skal være over en vis alder for at kende vores test-items, og idet forsøgsdesignet kræver kendskab til vores test-items, var det vigtigt at finde den rigtige aldersgruppe. For at afdække hvor aldersgrænsen for kendskab til vores items lå, og for at se hvilke items der var størst eller mindst kendskab til, foretog vi en forundersøgelse af kendskabet til vores test-items (både unikale komponenter og kontrolord) hos en gruppe førsteårsstuderende på lingvistik. Aldersspændet er typisk forholdsvis bredt på dette fag, og vi mente på denne måde at kunne danne os et indtryk af den krævede aldersgruppe. Der deltog i alt 29 studerende i forundersøgelsen, alle med dansk som modersmål. Aldersspændet lå mellem år. Der var dog overvejende flest deltagere i alderen (i alt 20) og færre i alderen (i alt 9). Det viste sig at

50 5 Metode 50 jo højere deltagerens alder var, jo flere af de udvalgte items kendte deltageren. Efter denne forundersøgelse fastsatte vi den nedre aldersgrænse til 25 år. Kun 20 % (4/20) af de under 25-årige kendte alle items. Af de over 25-årige kendte 75 % alle items. Samtidig kendte alle deltagere over 25 år mindst 64 % (27/42) af alle items (se Bilag 1). Vi fastsatte ingen øvre aldersgrænse for deltagerne, og vi har så vidt muligt tilstræbt et match mellem de to grupper på alder. 32 Et eksemplar af forundersøgelsen af kendskab kan ses i Bilag 2. Læseforståelse Af tidsmæssige årsager har vi ikke medtaget en ekstra kontrolgruppe med matchende læseniveau (RA-match), men idet det er uklart for os i hvor høj grad læseniveau har indflydelse på deltagernes performans i vores forsøg, har vi valgt at foretage en læseforståelsestest. Vi har tilstræbt så tæt et match som muligt først og fremmest på alder og ordforråd og dernæst i mindre grad på scorer i denne læseforståelsestest. Dysleksi Endnu en vigtig ting i udvalget af deltagere var at sikre os at dyslektiker- og kontrolgruppen opfyldte kravene til grupperne, det vil sige at kontrolgruppen ikke indeholdt dyslektikere og at dyslektikergruppen rent faktisk var dyslektikere. Vi medtog derfor en test for dysleksi. Kravet til scorer på denne test var ikke et match mellem dyslektikerne og kontrolgruppen, men at der ikke var overlap af scorer mellem de to grupper. Vi beskriver baggrundstestene for ordforråd, læseforståelsesniveau og dysleksi nærmere i afsnit MATERIALE Som nævnt tidligere har vi til begge forsøg brugt unikale komponenter, og forsøget med leksikalsk bedømmelse omfatter desuden kontrolord og nonsensord. Begge forsøg kræver at samme deltager ikke tidligere har fået præsenteret den samme unikale komponent. Derfor har vi brugt forskellige unikale komponenter i de to forsøg, hvilket lettere kunne lade sig gøre end at finde deltagere nok til at bruge forskellige grupper til hvert forsøg. I idiomgenereringsforsøget indgår 21 unikale komponenter, og i forsøget med leksikalsk bedømmelse indgår 14 unikale komponenter og samme antal af henholdsvis kontrolord og nonsensord (i alt 42 items). Det er store nok antal 32 Man kan indvende at netop studerende på faget Lingvistik sandsynligvis vil have større sproglig opmærksomhed end normalt, men den rolle som alder spillede i forundersøgelsen regner vi med også vil gælde generelt.

51 5 Metode 51 til at give statistisk gyldige resultater. Vi gør rede for de forskellige typer af items i de tre afsnit herunder UNIKALE KOMPONENTER Som udgangspunkt for vores udvalg har vi primært brugt Talemåder i dansk (2001), suppleret med idiomer fra Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (2005). Vi har først og fremmest valgt verbale idiomer for at få længst mulige enheder, men vi har også inkluderet et par adverbiale idiomer som obligatorisk kun er udgjort af et præpositionssyntagme (på bedste beskub, af karsken bælg 33 ). Vi har måttet udvide definitionen af unikale komponenter fra at være komponenter som kun optræder i idiomer til også at omfatte komponenter som optræder selvstændigt, men som oftest bruges i et idiom. Det har vi været nødt til for at få et tilstrækkeligt antal observationer til analysen. Overgangen mellem ord med og uden selvstændig betydning er desuden flydende eftersom de pågældende komponenter typisk er ord der oprindelig har haft selvstændig betydning, men hvis betydning og brug gradvis er forstenet hvorigennem ordene er blevet begrænset til den idiomatiske brug. Det vil i mange tilfælde være individuelt om den oprindelige betydning stadig kendes. Ligesom det kan forventes at den ældre generation typisk vil kende flest unikale komponenter, kan man også forvente at den ældre generation i højere grad vil kende den oprindelige betydning af unikale komponenter. Vi har tjekket om potentielle unikale komponenter forekommer hyppigst i et idiom ved korpussøgninger som det gennemgås nedenfor. Nogle af de inkluderede unikale komponenter forekommer i forskellige idiomer (hose, læst, fedtefadet, jf. Bilag 3, og forvaret jf. Korpus 2000, hvor den ud over i udgaven i Bilag 3 hyppigt forekommer i den hellige grav er vel forvaret). Disse unikale komponenter er således unikale i den forstand at de hovedsageligt kendes som del af et idiom, men ikke nødvendigvis kun i ét idiom. Det mener vi ikke spiller nogen rolle for forsøgene. Vi har undgået idiomer som vi ikke selv begge kendte, eller som vi vurderede som generelt ukendte eller forbundet med en skriftsproglig stil. Fordi dyslektikere kan have haft mindre berøring med skriftsprog end almindelige læsere (omend skriftsprog ikke kun læses, men også høres oplæst), skulle idiomerne helst være nogle som deltagerne kunne have kendskab til gennem talesproget. Vi ville helst have kunnet lede i et talesprogskorpus, men i dansk er BySoc 34 det størst tilgængelige talesprogskorpus, og deri er der kun få eller ingen forekomster af vores items. 33 Med verberne angivet i parentes i Talemåder i dansk. 34 BySoc er et talesprogskorpus indsamlet i 1987 under Projekt BySociolingvistik af forskere fra Nordisk Forskningsinstitut afdeling for Dialektforskning (tidligere IDF) og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (tidligere INF).

52 5 Metode 52 Derudover har vi fravalgt kandidater som vi vurderede havde en udbredt brug i bogstavelig betydning (for eksempel fersk - tage nogen på fersk gerning over for fersk kylling). Eftersom forsøgsdeltagerne hører den unikale komponent oplæst 35 i isolation, var vi desuden nødt til at udelukke unikale komponenter med hyppigt forekommende homofoner (fx skæppe i ikke sætte sit lys under en skæppe, men også i skæppe skønt). I første omgang undlod vi også at medtage komposita hvor delene på trods af at de samlet udgør en unikal komponent hver for sig forekommer i fri brug (baglås, fedtefadet, forkøbet, høstblomst, kridthuset, langhalm, stanglakrids). Vi indså dog at dette kun er et problem i forsøget med leksikalsk bedømmelse, da ordene her ville kunne bedømmes som rigtige på baggrund af delenes genkendelighed. I idiomgenereringsforsøget er det ikke risikabelt at deltagerne kan kende delene; vi risikerer kun at de producerer en ikke-idiomatisk sætning baseret på en analytisk fortolkning af kompositummet. Disse komposita har vi derfor taget med i idiomgenereringsforsøget, så vi har kunnet øge antallet af unikale komponenter fra 14 til 21. For at sammensætte et udvalg af idiomer som vi kunne forvente ville være alment kendte, havde vi regnet med eventuelt at modificere vores udvalg på baggrund af forundersøgelsen af kendskab nævnt i afsnit Vi endte dog med at vælge at inkludere alle items da vi i forvejen havde fundet få egnede unikale komponenter. Idiomatisk over for fri brug Af de 35 udvalgte unikale komponenter kan 14 ifølge Den Danske Ordbog (2003) og/eller Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (2005) optræde selvstændigt i samme form (jf. Bilag 3): bersærk, blår, fals, fandango, forvaret (indirekte - som form af verbet forvare), hose, kispus, kiv, langhalm, læst, mare, prås, stanglakrids og ueffen. For fals gælder det dog en homofon, og ved kispus står der at det især bruges i udtrykket lege (spille,..) kispus, og der er ingen eksempler med ordet i andre forbindelser. Derudover er der opført selvstændige betydninger for karsk, sinkadus og snøvs, hvor vores unikale komponenter er i bestemt form: karsken, sinkadusen og snøvsen. Til at afgøre om en unikal komponent fortrinsvis bruges i et idiom har vi undersøgt frekvensen af brug i et idiom i forhold til i fri brug i Korpus 2000 og delvist 35 Ordene præsenteres oplæst for ikke at give dyslektikerne et handikap betinget af deres vanskeligheder med afkodning af skrift (jf. afsnit 2.2.1). Vi vender tilbage til fremgangsmåden i afsnit 5.3.

53 5 Metode 53 Korpus 90 (når der var flere forekomster i Korpus 90 end i Korpus 2000). 36 Det er ikke så mange af vores udvalgte unikale komponenter der optræder i fri brug i korpusset. Det gælder bersærk, besyv, blår, fandango, forvaret/vel forvaret, kispus, kiv, snøvs (i ubestemt form) og ueffen (dog stadig med negation), som i følgende eksempler (med vores fremhævelse): 37 Under skiltet lå seks betjente og nedkæmpede en bersærk. (Politiken, ) Det er tankevækkende, at først Socialdemokratiet med Pinsepakken og nu fagforeningerne med fjernelse af omsorgsdagene viser, at de ikke seriøst ønsker børnefamiliernes vilkår forbedret. Et besyv om tung institution i Skødstrup-Løgten området. (Jyllands-Posten, ) Mand med sort blår i ansigtet og viklet ind i mormors broderede lysedug er Jesus. (Dagbladet Aktuelt, ) Men når det så endelig går løs, så går det løs, der danses lambada, lambrusco, flamenco og fandango i takt med Peblo, Picasso og Dali. (Korpus ) Mange bilejere tror, at de har deres værdigenstande sikkert forvaret, når blot bilen er låst af, og sagerne gemt af vejen i bagagerummet. (Korpus 90) Politiske intriger hober sig op, et langt kispus med forsvundne breve og danske og tyske interesser. (Politiken, ) Trods elendige træningsresultater og evigt kiv i både spillertrup og forbund har Brasilien alle muligheder for at stå med VM-trofæet i hånden, når det franske fodboldmarathon slutter 12. juli. (Jyllands- Posten, ) Og modsat dem mener han ikke, at naturen er velforvaret i Vadehavet, og alle planer derfor er overflødige. (Dagbladet Aktuelt, ) Næste gang aktieudbytterne har været skyhøje, må arbejdsgiverne have så meget snøvs og fagforeningslederne så meget forbindelse med deres medlemmer, at de uden skaberi kan nå frem til at lade afstemningen foregå om noget rimeligt. (Jyllands-Posten, ) Og ind imellem skal Vera vise sine absolut ikke uefne evner ved bordtennisbordene i Århus Stadionhal. (Jyllands-Posten, ) 36 Korpus 2000 er "en elektronisk samling af autentiske tekster primært fra perioden " ( og Korpus 90 er en tilsvarende samling der dækker perioden Hvert korpus består af 28 millioner ord. 37 Derudover er der fire forekomster af den frie homonyme udgave af fals (inklusive bøjede former). 38 I Korpus 90 angives ingen kilde.

54 5 Metode 54 På trods af kriteriet at de unikale komponenter hyppigst skulle forekomme i et idiom, er vi dog kommet til at medtage kiv (i idiomet yppe kiv) i forsøget med leksikalsk bedømmelse selvom det i korpus hyppigst optræder selvstændigt eller i forbindelserne kiv og strid og kiv og ævl, hvorfor vi efterfølgende har frasorteret kiv i analysen. Fandango forekommer kun i et idiom i lidt over halvdelen af tilfældene, men da fandango indgår i idiomgenereringsforsøget, kan det i værste fald blot betyde at der ikke bliver eliciteret et idiom, og fandango er derfor bevaret i analysen. Det er dog ikke altid ligetil at afgøre om ordene optræder i idiomer, hvilket hænger sammen med at der er meget variation i brugen af idiomer, som omtalt i afsnit og som vi vender tilbage til i forbindelse med analysen. Vores udgangspunkt for at tale om idiomatisk frem for fri brug er at idiomaticiteten bevares ved variationen. For eksempel indebærer forskellige typer modifikation, af en komponent eller af hele idiomet, som ændrer formen og nuancerer betydningen, ikke nødvendigvis at den idiomatiske betydning mistes. Dette kan ses i følgende eksempler (vores understregning): Ralf kom mig heldigvis i forkøbet. (Sko på bordet af Hans Kragh- Jacobsen, 1998) Og da min datter og hendes veninde i sin tid følte sig kaldet til at ringe og give deres uforbeholdne og stærkt rindalistiske besyv med i debatten om kunstens rolle i samfundet, måtte jeg sætte foden ned. (Politiken, ) Mange idiomer har også nuanceforskelle i betydningen ved variation i leksemerne. Det er typisk verbalet der varierer, enten ved et alternativt leksem eller en alternativ bøjning, men også andre led kan variere. Eksempler på dette er følgende variationer af noget er skåret over samme læst (formen af idiomet i Talemåder i dansk 2001) (markeret med understregninger i eksemplerne): Alligevel ønsker KL at udbygge det nye lønsystem efter samme læst. (Derfor NEJ, internet (Folkeskolen), 2002) Overvældet af ukontrollerede følelser får den type menneske en utrolig forenklet opfattelse af de andre, som alle bliver skåret over en læst. (Jyllands-Posten, ) Mange institutioner er lavet over den samme læst, uden at arkitekter har sat et personligt eller visionært fingeraftryk. (Jyllands-Posten, ) Idiomer står da også i en del tilfælde i ordbogen opført med alternative verber. Ved skåret over samme læst er der for eksempel i Den Danske Ordbog (2003) ved siden af

55 5 Metode 55 skåret angivet bygge og mulighed for andre verber. Der er imidlertid, ikke overraskende, flere varierende former i korpusset end i ordbøgerne. Endelig er der også unikale komponenter der bruges i en variant der har en lidt anden betydning, hvor det kan diskuteres om det er samme idiom. Det gælder for eksempel fandango (måske at gamble med noget ) og bekneb (nærmest det kniber med ): "Det skulle effektivt sikre imod, at der spilles fandango med pengene", siger Alex Brask Thomsen. (Politiken, ) I maj 1994 var den da 31-årige professionelle amerikanske sværvægtsbokser Joe Hipp i bekneb for at komme videre i sin karriere. (Politiken, ) Der er også et par forekomster af en høstblomst brugt i betydningen '(ikke) noget', for eksempel: Der er måske en fornemmelse af, at dem, der kommer først med godkendelser, også først får sendetilladelse, men det har ikke en høstblomst med hinanden at gøre. (Korpus 90) Her kan man diskutere om det er en fri brug af høstblomst, men det lader snarere til at være en overførsel af betydningen fra det konventionelle idiom rage én en høstblomst. Ovenstående eksempler skulle gerne have vist at idiomerne kan variere en hel del uden at idiomaticiteten forsvinder. Variationen giver nogle grænsetilfælde hvor det kan være svært at afgøre om der er tale om samme idiom, og mere afgørende om der er tale om idiomatisk brug. I de fleste tilfælde har vi dog godt kunnet afgøre om den unikale komponent blev brugt frit eller som del af et idiom, og derfor har vi også kunnet afgøre om de unikale komponenter hyppigst blev brugt idiomatisk. Samtlige unikale komponenter til forsøgene kan ses i Bilag KONTROLORD I forsøget med leksikalsk bedømmelse indgår kontrolord med fri, selvstændig betydning til at holde de unikale komponenter op imod. Kontrolordene har vi matchet til de unikale komponenter i frekvens, da hvor ofte et ord høres eller læses har indflydelse på hvor hurtigt man genkender det (jf. Wurm, Vakoch & Seaman 2004:182, Gibbs, Nayak & Cutting 1989:582). Det forekommer indlysende at jo oftere

56 5 Metode 56 et ord høres eller ses, desto bedre vil man kunne genkende det (Harley 2001:146). 39 Ved at matche de unikale komponenter og kontrolordene i frekvens forsøger vi at sikre os at en eventuel forskel i reaktionstid mellem de to typer ord ikke er et udslag af forskellig frekvens, og ydermere at en forskel mellem de to deltagergrupper ikke er et udslag af at dyslektikere har sværere ved at genkende lavfrekvente ord end normale læsere. Normalt vil kontrolordene fungere som kontrol for at deltagerne godt kan svare ja til de rigtige ord, men på grund af den lave frekvens for vores kontrolord, kan dette ikke være (hoved)formålet. Det er normalt at søge i omfattende skriftsprogskorpora for at afgøre frekvens. Dette er problematisk i forhold til vores forsøg. For det første er det klart at frekvens er afhængig af den enkelte persons erfaring, og derfor vil frekvensen i et skriftsprogskorpus altid være et tilnærmet tal i forhold til eksperimentel genkendelighed, ikke mindst når ordene præsenteres auditivt frem for skriftligt. For det andet vil et skriftsprogskorpora afspejle skriftsproget og ikke talesproget og der kan være store forskelle i frekvens mellem de to korpustyper. Diskrepansen mellem tale og skrift vil, ifølge Harley (2001:146), sandsynligvis være størst for lavfrekvente ord som vores. Det er særlig problematisk fordi man må antage at dyslektikere har læst mindre end normale læsere generelt, selvom man også ofte hører oplæst skriftsprog. Et stort talesprogskorpus kan gøre meget til at afhjælpe nogle af disse forhold, men som sagt er det størst tilgængelige danske talesprogskorpus, BySoc, ikke stort nok. Selv ved talesprogskorpora er der dog problemer. Når sprogbrugen ændrer sig med tiden, er det problematisk at taleprogskorpora som oftest giver et forholdsvis stationært tidsbillede, og i øvrigt er store dialektalt dækkende talesprogskorpora sjældne. Vi har baseret vores frekvensmatch på frekvenser i en frekvensliste over ordene fra skriftsprogskorpusset Korpus Til vores formål skulle vi have mulighed for at søge ikke bare på de unikale komponenter, men også den omvendte vej ud fra de frekvenstal som vi finder for de unikale komponenter, for at finde kontrolord med tilsvarende frekvens. Det sidste var kun muligt i Korpus 90-listen og i en elektronisk udgave af Bergenholtz-korpusset 41 (ved at generere en frekvensoptælling), og heraf giver Korpus 90 det største antal forekomster af unikale komponenter. I frekvenslisten 39 Flere forskere (bl.a. Wurm, Vakoch og Seaman 2004) inkluderer også den såkaldte AOA-faktor (age of acquisition). Det er klart at jo tidligere man har lært et ord, desto flere gange kan man potentielt komme til at høre det, og derfor har AOA selvfølgelig indflydelse på frekvens. På den anden side kunne man ligesågodt tilføje personens alder til listen over kritiske faktorer, for jo ældre personen er, desto oftere vil personen potentielt have hørt et ord. Vi mener at det er mest hensigstmæssigt at holde sig til frekvens og ikke inkludere de faktorer som har bidraget til frekvensen hos de individuelle deltagere. 40 Frekvenslisten kan downloades fra 41 Bergenholtz-korpusset er en tekstsamling baseret på danske romaner, ugeblade og aviser fra jf. Dansk Frekvensordbog (1992).

57 5 Metode 57 kan man ikke se hvordan ordene er brugt, og til frekvenssøgningen for idiomatisk brug har vi, som beskrevet ovenfor, derfor brugt søgemaskinen. Tallene i Korpus 90- frekvenslisten svarer dog, til vores overraskelse, ikke til de tal man får i Korpus 90- søgemaskinen 42, og derfor kunne vi lige så godt primært bruge Korpus 2000, hvor der generelt er flere forekomster. Eftersom et korpus rummer en vis grad af tilfældighed og i særlig grad for lavfrekvente ord, vurderede vi at et match inden for et interval på 30 forekomster var tilstrækkeligt præcist, men vi har forsøgt at ramme så tæt som muligt. Ud over frekvens er en anden mulig faktor som kan have indflydelse på ordgenkendelse, ordets (skriftlige eller fonologiske) længde (jf. Wurm, Vakoch & Seaman 2004, Harley 2001). Jo længere et ord er, desto længere tager det ifølge Harley (2001:148) at processere og genkende det. Der er imidlertid ikke enighed om hvorvidt ordlængde spiller en rolle i ordgenkendelse. Juphard, Carbonnel & Valdois (2004) nævner for eksempel at selvom ordlængde hos deres 28 forsøgsdeltagere afgjorde reaktionstider i en benævnelsesopgave, havde længde ingen indflydelse på reaktionstiderne i en leksikalsk bedømmelsesopgave. Ordlængde kan visuelt måles i antal skrifttegn eller antal stavelser eller auditivt i antal fornemer eller hvor lang tid det tager at sige ordet. Vi har forsøgt at matche i antal stavelser, men i fire tilfælde er der én stavelses forskel (fals-flanke, hose-hems, overhørig-tilspidset, kiv-kerte). Desuden har vi i matchet holdt ordene så lydligt lig hinanden som muligt. Vi er ikke bekendt med litteratur der omhandler ordklasse som en faktor ved bedømmelsesforsøg, men for en sikkerheds skyld har vi så vidt muligt valgt kontrolord fra samme ordklasse som den unikale komponent. En faktor vi ikke har taget højde for, er ordenes grad af phonological neighbourhood density (antallet af ord, der kan genereres ved at ændre ét fonem i målordet), som Yates, Locker & Simpson (2004:452) mener spiller en rolle for reaktionstid, således at reaktionstiden er hurtigere jo flere naboer ordet har. Det er uoverskueligt at beregne neighbourhood density når man ikke kan generere dette mål automatisk (jf. Wurm, Vakoch & Seaman 2004). Samtlige kontrolord med angivelse af frekvens kan ses i Bilag NONSENSORD Til forsøget med leksikalsk bedømmelse har vi også konstrueret et antal nonsensord svarende til de unikale komponenter, sådan at der også indgår items der ikke er rigtige ord. Nonsensordene fungerer som distraktorer ved at fastholde et fokus på at bedømme om ordene er rigtige ord, sådan så man undgår at nogle deltagere vil gennemskue opgavens formål. Nonsensordene er altså med af testtekniske grunde. 42 Vi har ikke kunnet få svar på hvordan det hænger sammen.

58 5 Metode 58 Nonsensordene konstruerede vi først ved at ændre to bogstaver i de unikale komponenter, men nogle af ordene kom til at ligge for tæt op ad enten den unikale komponent eller et andet rigtigt ord, så deltagerne måske kunne være i tvivl om ordene, særligt fordi de bliver præsenteret oplæst. Vi gik derfor over til at konstruere nonsensordene ved mere usystematiske ændringer, men så vidt muligt med fastholdelse af antal stavelser, vokallængde og stødplacering. Dermed er dansk fonotaks overholdt, sådan at ordene er lydmæssigt mulige ord i dansk. Endelig er nonsensordene ved søgning i søgemaskinen Google tjekket for at de ikke optræder som rigtige danske ord. Samtlige nonsensord kan ses i Bilag TESTFORLØB OG FORSØGSDESIGN I dette afsnit redegør vi for testforløb og forsøgsdesign. Testbatteriet bestod af i alt seks tests/forsøg fordelt på tre testrunder. Baggrundstests bestående af matchtests og dysleksitest blev foretaget i en indledende testrunde. Testene til matchning af deltagere bestod af standardiserede tests for læseforståelse (SL40) og ordforråd (Semantisk ordforrådsprøve), og dysleksitesten var Find det der lyder som et ord. De dyslektiske deltagere blev testet først, idet vi regnede med først at fastslå denne gruppes niveau og dernæst finde en matchende kontrolgruppe. Det endelige udvalg af deltagere blev dog først foretaget efter at kontrolgruppen også var testet med de indledende tests. Anden testrunde bestod af de to hovedforsøg - idiomgenerering og leksikalsk bedømmelse af unikale komponenter. Disse forsøg kræver kendskab til de items der indgår; man kan af gode grunde hverken lave et idiom med eller bedømme leksikalsk status af et ord man ikke kender. Vi ville derfor gerne udelukke besvarelser ved en unikal komponent hvor en deltager ikke kendte det idiom som den unikale komponent indgik i. Vi foretog derfor i tredje og sidste runde en kendskabstest, som skulle afgøre hvorvidt deltagerne kendte idiomerne med de unikale komponenter der indgik i anden testrunde. Denne kendskabstest blev i de fleste tilfælde afviklet umiddelbart efter gennemførslen af anden testrunde. Et eksemplar af kendskabstesten kan ses i bilag 5. I det følgende beskrives de forskellige tests/forsøg i de tre testrunder ud fra kronologisk rækkefølge, som gengivet her: Kronologisk gengivelse af testforløbet. 1. testrunde testrunde testrunde Tre papirtests To individuelle forsøg på computer Afsluttende papirtest SL40 Leksikalsk bedømmelse Kendskabstest Semantisk ordforrådsprøve Idiomgenerering Find det der lyder som et ord

59 5 Metode FØRSTE TESTRUNDE LÆSEFORSTÅELSESTEST (SL40) Denne test indeholder i alt 40 små læseopgaver med mellem 9-29 løbende ord. For hvert tekststykke skal deltagerne vælge et af fem billeder, hvoraf kun ét af billederne passer til teksten. De fire andre billeder svarer kun til en del af den passende tekst eller beskriver en helt anden situation. Opgaven stiller således krav til deltagerens præcise forståelse af en tekst. Scoren er antallet af rigtigt løste opgaver i alt inden for 5 minutter ORDFORRÅDSTEST (SEMANTISK ORDFORRÅDSPRØVE, SOT) Denne test består af 25 test-items. Testlederen læser et ord op samt tre potentielle synonymer til ordet, og testdeltagerne skal sætte kryds på en slags tipskupon alt efter hvilket ord de mener har samme betydning som det første ord. De potentielle synonymer er semantisk beslægtede, og testen stiller derfor krav til deltagerens semantiske viden. Testen er udviklet af Dorte Klint Pedersen til voksne samt folkeskolens ældste klasser og kan downloades fra Center for Læseforsknings hjemmeside, Center for Læseforskning (CFL) skriver om testen: Testen afdækker elevens impressive ordforråd via elevens kendskab til hørte ord. I denne test indgår der semantiske distraktorer, og vanskeligheder med testen kan tyde på, at eleven har et usikkert ordforråd. Ordforråd har sammen med blandt andet afkodningsfærdighed betydning for den samlede læseforståelse. Hvis man har et dårligt ordforråd, kan man til trods for tilstrækkelig afkodningsfærdighed få problemer med læseforståelsen. (kilde: DYSLEKSITEST (FIND DET DER LYDER SOM ET ORD, FLO) Testen kortlægger deltagernes evne til at afkode skrift. Den indeholder i alt 38 små opgaver. Hver opgave består af fire nonsensord som skal læses. Ingen af de skrevne ord findes i dansk, men ét af ordene lyder som et ord hvis det bliver læst op, og dette ord skal deltagerne vælge ud af de andre nonsensord (fx, med target fremhævet, sgå, spo, sgo og snå). Opgaven stiller således krav til deltagernes udnyttelse af den alfabetiske kode samt deres evne til at abstrahere fra skrift til lyd. For at kunne gennemføre testen og vælge det rigtige ord skal deltagerne være i stand til at afkode skriften og læse indenad (høre ordet stillelæst for sig selv). Scoren er antal rigtige i alt ud af samtlige opgaver. Testen kan downloades fra Samtlige deltageres scorer på disse tre baggrundstests kan ses i Bilag 6, og vi redegør i afsnit 6.1 for vores udvalg af deltagere på baggrund af resultaterne af

60 5 Metode 60 baggrundstestene. Ved deltagere fra Voksenskolen i Albertslund overtog vi scorer på Find det der lyder som et ord og SL40 som nyligt var blevet foretaget i skolens regi, men gennemførte selv ordforrådstesten ANDEN TESTRUNDE LEKSIKALSK BEDØMMELSE AF UNIKALE KOMPONENTER Testen i leksikalsk bedømmelse foretog vi på en computer udlånt af Center for Læseforskning 43 i programmet CogWork (Cognitive Workshop, se litteraturlisten). Programmet kan indlæse lydfiler og afspille dem i en bestemt rækkefølge. Samtidig registrerer programmet tidspunktet for stimulus (lydafspilning) og respons (deltageren trykker på en tast på computerens tastatur) og udregner automatisk reaktionstiden. Vi programmerede tiden mellem to stimuli således at programmet af sig selv ville fortsætte hvis testdeltageren tøvede for længe med at svare. Alle items var indtalt af Rørvig i et lydstudie på en Sennheiser MKH 40-P48 retningsmikrofon forbundet til en Behringer UltraGain Pro Mic 2200 mikrofonforstærker og koblet til en HHB cdr-850 cdrecorder. Al sammenkobling blev foretaget med balancerede kabler for at opnå et højt signal/støj-forhold. Derefter blev lydfilerne konverteret til wav-filer som kunne lægges ind i CogWork. 44 Rækkefølge af items Forsøget indeholdt som nævnt 42 items fordelt på 14 unikale komponenter, 14 kontrolord og 14 nonsensord. Vi genererede via Microsoft Excell en vilkårlig rækkefølge af vores items, og derefter omrokerede vi manuelt enkelte items for at undgå klynger af ord fra samme ordgruppe. Vi endte derfor med en pseudo-vilkårlig rækkefølge. Undersøgelser i leksikalsk bedømmelse har vist at et givent item vil være hurtigere at bedømme hvis det er semantisk tæt beslægtet med det forrige item (Meyer & Schvaneveldt, 1971). Semantisk priming kan således gavne genkendelsestiden, og vi har derfor været opmærksomme på at ingen semantisk beslægtede ord skulle følge hinanden i forsøget med leksikalsk bedømmelse. For at undgå en effekt af at et item altid lå først eller sidst i forløbet, blev items fordelt på 2 sæt, hvor rækkefølgen af to blokke var byttet om. Testdeltagerne blev enten præsenteret for det ene eller det andet sæt. 43 Vi takker Martin Holger Juul for lån af computer og hjælp til håndtering af computerprogrammet. 44 Vi takker Preben Dømler for hjælp til indtaling og lydbehandling.

61 5 Metode 61 Forsøgsgang Forsøgsdeltageren sad ved en computer med høretelefoner på og hørte de 42 items ét ad gangen. Vi havde lavet en tast for Ja og en tast for Nej på computerens tastatur. For hvert item bedømte deltageren således ved hjælp af tryk på én af de to taster hvorvidt det hørte item var et rigtigt dansk ord. Der var først en indledende prøvegang med fire ord. I prøvegangen kunne vi hjælpe deltageren hvis opgaven var vanskelig at forstå. Dernæst begyndte det egentlige forsøg og deltageren kunne nu ikke få mere hjælp. Forsøget foregik som følger: Instruktion til deltageren: Prøvegang Instruktion: Computeren afspiller: Instruktion: Deltagerrespons: Computerstimulus: Deltagerrespons: Computerstimulus: Deltagerrespons: Computerstimulus: Deltagerrespons: Nu hører du en række ord. For hvert ord skal du så hurtigt som muligt afgøre om det er et rigtigt dansk ord. Alle ordene kan lyde danske, men det er ikke allesammen der er rigtige danske ord. Du skal altså kun trykke Ja hvis du mener at ordet findes på dansk. Hvis det du hører, er et rigtigt ord, trykker du Ja og hvis det du hører, ikke er et rigtigt ord, trykker du Nej. Vi prøver først med et par ord. Nu hører du fx: [sløjfe] Mener du det er et rigtigt dansk ord tryk Ja ellers tryk Nej trykker på Ja eller Nej [flupsk] trykker på Ja eller Nej [blusel] trykker på Ja eller Nej [frambid] trykker på Ja eller Nej Forsøgsgang Instruktion: Computerstimulus: [...] Deltagerrespons: Nu kommer der nogle flere ord hvor du skal gøre det samme, men nu må vi ikke hjælpe dig længere. trykker på Ja eller Nej osv IDIOMGENERERING Idiomgenereringsforsøget indgik umiddelbart efter testen i leksikalsk bedømmelse og var også udviklet i programmet CogWork. Som nævnt muliggør CogWork afspilning af lydfiler i en bestemt rækkefølge. Der indgik 21 items som alle var unikale komponenter. Alle ord var indtalt af Rørvig i et lydstudie på samme måde som i

62 5 Metode 62 forsøget med leksikalsk bedømmelse jf. afsnit Lydfilerne blev derefter konverteret til wav-filer som vi indlæste i CogWork. Vores første udvalg på 14 items blev via Microsoft Excell genereret i en vilkårlig rækkefølge som i eksperimentet med leksikalsk bedømmelse ovenfor. De syv komposita vi inkluderede til sidst, satte vi ind som hvert tredje item, således at rækkefølgen blev pseudo-vilkårlig. Forsøgsgang Forsøgsdeltageren sad ved en computer med høretelefoner på og hørte de 21 items ét ad gangen. Hvert item blev i denne test afspillet to gange, 45 og deltagernes svar blev optaget på en minidisk-optager HHB MDP-500 PortaDisc. Ved hvert item skulle deltageren så vidt muligt konstruere en sætning som indeholdt det præsenterede item. I dette forsøg kunne deltageren selv bestemme, hvornår næste item skulle følge. Som i forsøget med leksikalsk bedømmelse kom først en indledende prøvegang med fire ord, hvor vi kunne hjælpe deltageren hvis opgaven var vanskelig at forstå. Efter de første fire ord kunne deltageren ikke få mere hjælp. Forsøget foregik som følger: Instruktion: Prøvegang Instruktion: Computerstimulus: Deltagerrespons: Computerstimulus: Deltagerrespons: Computerstimulus: Deltagerrespons: Computerstimulus: Deltagerrespons: Nu hører du igen en række ord. Alle disse ord er rigtige ord, og du hører hvert ord to gange. For hvert ord skal du prøve at lave en sætning som indeholder ordet. Du skal bruge ordet i den form du hører, dvs. du må ikke lave om på ordet (fx smør til smørret). Det er vigtigt at du prøver så godt du kan. Vi tager igen lige nogle ord at prøve opgaven med: [fremgang] Der var meget fremgang i firmaet [bedrift] Han gjorde en god bedrift [irriteret] Hun blev irriteret på ham [armod] De levede i armod Forsøgsgang Instruktion: Computerstimulus: [...] Deltagerrespons: [...] osv. Nu kommer der flere ord hvor du skal gøre det samme som før, men nu må vi ikke hjælpe dig længere. 45 Af hensyn til den nøjagtige måling af reaktionstid havde vi ikke mulighed for at afspille ordene to gange i testen med leksikalsk bedømmelse.

63 5 Metode 63 Vi redegør for resultaterne af de to hovedforsøg, leksikalsk bedømmelse og idiomgenerering, i afsnit TREDJE TESTRUNDE KENDSKABSTEST Testen var en papirtest og foregik i de fleste tilfælde umiddelbart efter afslutningen af anden testrunde. For kontrolgruppens vedkommende blev testen taget individuelt, men da testen kræver en del læsning, fandt vi det mest hensigtsmæssigt at vi hos dyslektikerne udførte testen samlet. Vi rådførte os med underviserne på de pågældende sprogskoler, som mente det var forsvarligt at gøre det på denne måde, idet dyslektikerne på denne måde kunne få hjælp til at læse testen igennem. Der blev kun givet hjælp til læsning, ikke til besvarelse af opgaverne. Først kom en prøveside med to eksempler på idiomer som ikke indgik i forsøget med leksikalsk bedømmelse eller idiomgenerering. Her kunne vi igen hjælpe testdeltagerne. Dernæst fulgte den egentlige test med alle forsøgs-items. Her blev der ikke længere hjulpet med besvarelse af opgaver. Testen så ud som følger: 46 Instruktion: Prøvegang Instruktion: Du vil nu møde en række forskellige udtryk. Ved hvert udtryk skal du først angive om du kender udtrykket eller ej. Hvis du ikke kender udtrykket, sætter du kryds i boksen ved Nej og går videre. Det er meget vigtigt at du ikke svarer på hvad det betyder hvis du ikke kender udtrykket! Hvis du kender udtrykket, skal du sætte kryds i boksen ved Ja og dernæst vælge én ud af de fire mulige betydninger. Du må kun vælge én af betydningerne. Den første side er bare til at prøve opgaven. Den tager vi sammen. a) Mads havde en ordentlig kæp i øret Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Mads var blevet slået med en kæp Mads var meget fuld Mads løb om kap med sine venner 46 Et eksemplar af hele testen kan findes i bilag 5.

64 5 Metode 64 Instruktion: Testgang Instruktion: Kender du det første udtryk? Kan du svare på hvad det betyder? Godt! Så sætter du kryds i boksen ud for den rigtige sætning. Nu kan du bladre om på næste side og selv fortsætte i dit eget tempo. Bare giv dig god tid til at besvare opgaverne. 1) Emil har fået en på sinkadusen Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Emil har fået et slag i hovedet Emil gik sig en tur Emil har haft det sjovt osv. Vi redegør for resultaterne af kendskabstesten i afsnit 6.4 og sammenhængen mellem denne og baggrundstestene i afsnit 6.5.

65 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest 65 6 BAGGRUNDSBETINGELSER OG KENDSKABSTEST I dette afsnit gennemgår vi resultaterne af baggrundstestene (Find det der lyder som et ord, SL40 og Semantisk ordforrådsprøve) samt aldersmatchningen og resultatet af kendskabstesten. 6.1 BAGGRUNDSTESTS Resultaterne i baggrundstestene har dannet grundlag for udvælgelse af forsøgsdeltagere til analysen. I alt har vi testet 45 personer med vores baggrundstests og hovedforsøg. 47 Efterfølgende har vi udelukket fem kontroldeltagere med for lav score i Find det der lyder som et ord (FLO), og vi har udelukket syv dyslektikere på grund af lav score i Semantisk ordforrådsprøve (SOT). Disse udelukkelser gør vi rede for i gennemgangen af resultaterne af testene herunder, hvor de udelukkede deltagere kun figurerer i forbindelse med den test de er udelukket på baggrund af. Derudover har vi måttet udelukke tre deltagere fra Voksenskolen i Albertslund fordi det viste sig, efter at vi havde afsluttet vores egen testning, at vi ikke som ventet kunne overtage deres resultater i to af baggrundstestene. Endelig viste en forsøgsdeltager sig at have ikke-dansk opvækst, hvorfor personen også er blevet udeladt fra analysen. En oversigt over fordelingen af udelukkede og udvalgte deltagere af de nævnte årsager er opstillet i Tabel 2: Tabel 2. Oversigt over antal udelukkede og udvalgte deltagere per deltagergruppe. Dyslektikere Kontroldeltagere For lav score på FLO 0 5 Udelukket For lav score på SOT 7 0 Manglende score(r) på baggrundstest 2 0 Ikke-dansk opvækst 0 1 Udvalgt I alt Find det der lyder som et ord (FLO) Figur 3 på modstående side viser scorerne i FLO for forsøgsdeltagere med tilstrækkeligt høje scorer i SOT til mulig inklusion. Middelværdier og percentiler er opgjort i Tabel 3 på næste side. 47 Som nævnt i afsnit 5.3 overtog vi dog to af baggrundstestene for deltagerne fra Voksenskolen i Albertslund.

66 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest 66 Figur 3. Scorer i FLO ved deltagere med tilstrækkelig høje scorer i SOT til mulig inklusion d03-m d19-m k02-k d01-k d05-m d13-k d10-k d06-m d11-k d16-m d22-k d07-k k20-m k03-k k21-m k06-k d23-k d17-k d08-k d02-m k05-m k13-m k09-k k14-m k07-m k10-k k01-m k15-m k19-m k08-k k16-m k18-k k04-k k17-k k11-m Score på FLO Dyslektikere Kontroldeltagere Udelukkede deltagere Deltagere Tabel 3. Resultatet af FLO for de potentielle forsøgsdeltagere. Dyslektikere Kontroldeltagere Deltagerantal Middelværdi 9,0 21,1 Standardafvigelse 3,982 8,565 Percentiler 10 3,6 11,0 25 5,0 13,0 50 9,0 22, ,0 26,5 Skraveringen i Figur 3 foroven markerer fem scorer hos de potentielle kontroldeltagere som er lavere end de højeste scorer hos dyslektikerne. Disse fem scorer ligger over én standardafvigelse fra middelværdien for kontroldeltagerne, som det fremgår af Tabel 3, og da standardafvigelsen er høj, ligger de således meget lavt i forhold til gruppens gennemsnit. Eftersom formålet med FLO er at sikre os at

67 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest 67 deltagerne hører til deres respektive grupper, har vi valgt at sortere disse fem deltagere fra. Dermed er der 15 deltagere i hver gruppe, hvilket vi har sat som det minimale antal for at have nok observationer til at kunne lave statistiske beregninger på materialet. Overgangen mellem grupperne bliver dog ikke så skarp som man kunne ønske, da både højeste score i dyslektikergruppen og laveste score i kontrolgruppen er 16. I forhold til de standarder for FLO som er opgivet på Center for Læseforsknings (CFL) hjemmeside ( lader det dog til at være de høje scorer i dyslektikergruppen der er atypiske. Som det fremgår af Tabel 3 er middelværdien 9,0, og 75 % har en score på eller under 13,0 mens middelværdien for voksne i kompenserende ordblindeundervisning i dansk i CFL s standarder er 8,8, og 75 % har en score på eller under 11,0. Den højeste score på 16 i vores dyslektikergruppe ligger da også i nærheden af to standardafvigelser fra gruppens gennemsnit. I Gudnitz & Borbye Knudsens (2005) BA-projekt er gennemsnittet for de udvalgte voksne dyslektikere fra Hovedstadens Ordblindeskole dog oppe på 12, med netop 16 som den højeste score. Da vi ved siden af FLO har en ekstern diagnosticering af deltagerne i forbindelse med deres deltagelse i ordblindeundervisning, medtager vi også deltageren med scoren 16 i dyslektikergruppen, særligt grundet manglen på et større deltagergrundlag. Blandt kontroldeltagerne frasorterer vi ikke de laveste tilbageværende scorer efter frasorteringen af de skraverede scorer, hvilket kan forsvares ved at disse scorer ikke er atypisk lave for ikke-dyslektikere. I CFL s standarder er middelværdien for voksne i almen voksenuddannelse (AVU-kursister) 17,7, og halvdelen har en score på eller under 16,0. For voksne uden læsevanskeligheder i skolen er middelværdien 25,2, og de dårligste 10 % har en score på 14,3 eller derunder. Scorerne for de udvalgte kontroldeltagere ligner scorerne i de sidstnævnte standarder, som det fremgår af Tabel 4: Tabel 4. Resultatet af FLO for de udvalgte forsøgsdeltagere.

68 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest 68 Dyslektikere Kontroldeltagere Deltagerantal Middelværdi 9,0 24,8 Standardafvigelse 3,982 6,213 Percentiler 10 3,6 16,6 25 5,0 19,0 50 9,0 25, ,0 30,0 Semantisk ordforrådsprøve (SOT) Figur 4 på modstående side viser scorerne i SOT for deltagere der kan inkluderes ud fra deres score i FLO, og middelværdier og percentiler er opgjort i Tabel 5 neden under. Figur 4. Scorer på SOT ved deltagere der kan inkluderes ud fra deres score i FLO.

69 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest d20-k d25-k d09-m d04-k d18-k d15-m d14-m d03-m d06-m d17-k d10-k d16-m d13-k k11-m k10-k d01-k d19-m d02-m k15-m d05-m k04-k d11-k k16-m k09-k k01-m d22-k k13-m k14-m d23-k k07-m k08-k k19-m d07-k k05-m d08-k k18-k k17-k Score på SOT Dyslektikere Kontroldeltagere Udelukkede deltagere Deltagere Tabel 5. Resultatet af SOT for de potentielle forsøgsdeltagere. Dyslektikere Kontroldeltagere Deltagerantal Middelværdi 16,86 21,93 Standardafvigelse 4,833 1,981 Som vi har nævnt, er den semantiske ordforrådsprøve sammen med alder vores primære betingelse som grupperne skal matche på. Eftersom dyslektikerne har en lavere gennemsnitlig score (16,86) end kontroldeltagerne (21,93), har vi sorteret dyslektikerne med de laveste SOT-scorer fra (de skraverede scorer i Figur 4) ned til 15 deltagere, og forholdet bliver dermed som vist i Tabel 6: Tabel 6. Resultatet af SOT for de udvalgte forsøgsdeltagere.

70 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest 70 Dyslektikere Kontroldeltagere Deltagerantal Middelværdi 19,47 21,93 Standardafvigelse 2,560 1,981 På trods af udligningen er dyslektikernes gennemsnitsscore i SOT signifikant lavere end kontroldeltagernes (t=-2,952, df=28, p<0,01, én-halet). Vi har derfor ikke opnået et så godt match mellem grupperne som ønsket. Inden for rammerne af denne undersøgelse har vi dog ikke haft mulighed for at opnå et bedre match. SL40 Tabel 7 viser resultatet af læseforståelsestesten SL40: Tabel 7. Resultatet af SL40. Dyslektikere Kontroldeltagere Deltagerantal Middelværdi 20,8 26,4 Standardafvigelse 4,427 6,434 Som det fremgår af Tabel 7 har de 15 udvalgte deltagere i dyslektikergruppen en lavere gennemsnitlig score i SL40 (20,8) end de 15 udvalgte deltagere i kontrolgruppen (26,4), og forskellen er signifikant (t=-2,777, df=28, p=0,01, énhalet). Eftersom vi med frasorteringerne ud fra vores FLO og SOT har nået vores minimumsantal, kan vi imidlertid ikke udvælge yderligere. Der er i øvrigt ingen signifikant korrelation mellem deltagernes scorer i SOT og SL40, så ud fra disse tests er der ingen sammenhæng mellem ordforråd og læseforståelse. 6.2 ALDER Vi har matchet grupperne i alder fordi vi antog dels at der ville være en sammenhæng mellem alder og semantisk ordforråd (således at udvælgelse ud fra alder kunne øge chancerne for match i semantisk ordforråd), dels at alder også i sig selv ville hænge sammen med kendskab til idiomerne og de lavfrekvente kontrolord (jf. resultatet af kendskabsundersøgelsen blandt førsteårsstuderende, afsnit 5.1.2). Tabel 8 viser gennemsnitsalderen for de 15 udvalgte deltagere i hver gruppe:

71 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest 71 Tabel 8. Gennemsnitsalder for de to grupper. Dyslektikere Kontroldeltagere Deltagerantal Gennemsnitsalder 43,67 38,87 Til trods for frasorteringerne for at sikre en kontrolgruppe med høje nok scorer i FLO og for at opnå det bedst mulige match i ordforråd, har vi opnået et match i gennemsnitsalder. Forskellen mellem gennemsnittene for de to grupper er ikke signifikant (t=1,091, df=27,918, p>0,05, to-halet). Som Figur 5 på næste side viser, fordeler deltagerne sig nogenlunde ens i de to grupper, dog er der lidt flere dyslektikere (7) end kontroldeltagere (4) over 45 år og lidt flere kontroldeltagere (6) end dyslektikere (2) på 30 år eller yngre. Figur 5. Diagram over fordeling af alder på deltagerne i de to grupper. 60 Dyslektiker Kontroldeltager k01-m k11-m d11-k k16-m k13-m d02-m k08-k k10-k d13-k d06-m k14-m d03-m k04-k k15-m d10-k k09-k d01-k d22-k k05-m d16-m d17-k d19-m k18-k d23-k d05-m k17-k k07-m d08-k d07-k k19-m Alder Deltagere 6.3 SAMMENHÆNG MELLEM ALDER OG SEMANTISK ORDFORRÅD Pearson s korrelationskoefficient viser at der er en signifikant korrelation mellem alder og score på SOT (r=0,411, p<0,05, to-halet), sådan at en højere score generelt hænger sammen med en højere alder. Forholdet mellem alder og score på SOT er

72 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest 72 grafisk afbilledet i Figur 6 på næste side. Sammenhængen er dog så svag at alder kun kan forklare 17 % (r 2 ) af spredningen af SOT-scorerne. Resten skyldes tilfældig spredning eller andre faktorer. Korrelationen mellem alder og score i SOT er dog stærkere i grupperne for sig, særligt i kontrolgruppen (r=0,655, p<0,01, to-halet), hvor korrelationen er signifikant på 0,01-niveau, og alder kan forklare 43 % af fordelingen i SOT-scorer, men også i dyslektikergruppen alene (r=0,560, p<0,05, tohalet), hvor alder dog kun gør rede for 31 % af fordelingen. Der er altså en vis sammenhæng mellem alder og SOT-score, men andre faktorer kan have ligeså meget eller mere indflydelse. Figur 6. Scatterplot over alder og scorer i SOT, samlet og fordelt på grupperne. Scorer i semantisk ordforrådsprøve Dyslektiker Kontroldeltager Regressionslinje for dyslektikere Regressionslinje for kontrolgruppe Regressionslinje samlet R Sq Linear = 0,169 R Sq Linear = 0,429 R Sq Linear = 0, Alder 6.4 KENDSKABSTEST Vores forsøg er baseret på kendskab til de idiomer som de unikale komponenter er del af. Kendskabstesten indgår derfor som grundlag for hvilke observationer der medtages i analysen af vores forsøg. Tabel 9 nedenfor er en opgørelse over kendskab til idiomer i de to deltagergrupper. Vi har hovedinddelt besvarelserne efter om deltagerne har

73 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest 73 markeret at de kender idiomet (Ja), at de ikke kender det (Nej), eller at de ikke har markeret noget (Ingen markering). Under Ja er medtaget én besvarelse hvor deltageren (d03-m 48 ) ikke har markeret betydning, én hvor deltageren (d22-k) har markeret flere betydninger, og desuden én hvor deltageren (d05-m) ikke har markeret hverken ja eller nej, men har markeret to betydningsforslag. Som det fremgår af deltagernes id-koder, er deltagerne i alle tre tilfælde dyslektikere. Tabel 9. Antal idiombesvarelser fordelt på kendskabskategorier. Kendskab til idiomer Dyslektikere (N=15) Kontrolgruppe (N=15) Ja 443 (84,4 %) 457 (87,1 %) Nej 81 (15,4 %) 62 (11,8 %) Ingen markering 1 (0,2 %) 6 (1,1 %) I alt 525 (100 %) 525 (100 %) En χ 2 -prøve viser ingen signifikant forskel i fordelingen af antallene af idiomer som dyslektikerne og kontroldeltagerne kender og ikke kender (χ 2 =2,718, df=1, p>0,05, to-halet). Vi har imidlertid kigget nærmere på Ja-kategorien underinddelt i (A) besvarelser med markering af den konventionelle betydning og (B) besvarelser med markering af en ukonventionel betydning. Inddelingen er vist i Tabel 10. Med i B- kategorien er medtaget de to tilfælde med markering af flere betydninger, som kan tolkes som udslag af usikkerhed omkring betydningen. Det ene tilfælde uden markering af betydning er her udeladt. Tabel 10. Fordeling af idiomerne som deltagerne har svaret ja til at kende, på markering af konventionel eller ukonventionel betydning. 48 d03-m er deltagerens id-kode. Id-koderne er bygget op først af et bogstav som angiver om deltageren er fra dyslektikergruppen (d) eller kontrolgruppen (k). Det efterfølgende tal er deltagerens unikke nummer inden for hver gruppe. Bogstavet efter bindestregen angiver om deltagerne er kvinde (k) eller mand (m).

74 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest 74 Ja-svar Dyslektikere Kontrolgruppe (A) markering Konventionel 398 (90,0 %) 444 (97,2 %) (B) markering Ukonventionel 44 (10,0 %) 13 (2,8 %) I alt 442 (100 %) 457 (100 %) Dyslektikerne har markeret en konventionel betydning i færre tilfælde end kontroldeltagerne, men forskellen er ikke signifikant (χ 2 =1,213, df=1, p>0,05, én-halet). Det højere antal markeringer af ukonventionel betydning hos dyslektikerne er imidlertid stærkt signifikant (χ 2 =17,915, df=1, p<0,001, én-halet). Vi har kigget på de enkelte deltageres besvarelser, og alle dyslektikerne har mindst en besvarelse i (B)-kategorien, og 8 er det højeste antal for en enkelt deltager. I kontrolgruppen har kun halvdelen af deltagerne en eller flere besvarelser i (B)-kategorien, og én deltager (k11-m) tegner sig for 6, altså næsten halvdelen, af disse besvarelser. At dyslektikerne har signifikant flere ukonventionelle betydninger af idiomerne, afspejler ikke nødvendigvis at de har alternative betydninger til idiomerne, men måske snarere at de er usikre på betydningen ved flere idiomer end kontroldeltagerne. 6.5 KORRELATIONER Vi forventede at deltagere med højere scorer på semantisk ordforråd (SOT) og højere alder, og eventuelt højere scorer i SL40, ville kende flere idiomer. Korrelationsanalyser bekræfter at der er signifikante sammenhænge mellem parametrene, men på en mere kompleks måde end forventet. Forholdet mellem SOT og SL40 og kendskabstesten Der er ikke nogen signifikante korrelationer mellem scorer i den semantiske ordforrådsprøve eller SL40 og kendskab til idiomerne overordnet, eller mere præcist til idiomernes form. Dette harmonerer fint med at der, på trods af at grupperne har signifikant forskellige gennemsnitsscorer i SOT og SL40, ikke er signifikant forskel på gruppernes antal i den samlede Ja-kategori ovenfor. Til gengæld er der svage korrelationer mellem SOT-score og SL40 og antallet af konventionelle og ukonventionelle betydninger. Mellem SOT-scorer og antallet af de to typer betydninger er begge korrelationer signifikante på 0,01-niveau (r=0,492 hhv. r=-0,510, to-halet). Korrelationerne er, som Figur 7 og 8 nedenfor viser, ikke lineære, men tenderer til henholdsvis positiv og negativ korrelation sådan

75 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest 75 at større kendskab til idiomernes konventionelle betydning ser ud til at hænge sammen med højere SOT-score (Figur 7), og omvendt er der tendens til en sammenhæng mellem flere ukonventionelle eller usikre betydninger og lavere SOTscore (Figur 8). Regressionslinjen for dyslektikerne i Figur 8 har dog ikke en særlig stor hældning, og en beregning for grupperne for sig viser at der ikke er nogen signifikant korrelation for dyslektikerne. Dyslektikernes tilsyneladende større usikkerhed omkring den konventionelle betydning af idiomerne lader altså ikke til at hænge sammen med deres lavere SOT-score. Det ser dermed ud til at det højere antal ukonventionelle eller usikre betydninger snarere må tilskrives dysleksi end lave SOTscorer. Som afspejlet af regressionslinjen i Figur 8 kan dyslektikernes lavere SOTscorer dog forbindes med deres mindre (omend ikke signifikant mindre) andel af markeringer af konventionel betydning. Tendenserne er dog svage fordi der er stor spredning sådan at nogle deltagere har et forholdsvist højt kendskab til de konventionelle betydninger eller få alternative eller usikre betydninger af idiomerne på trods af lave scorer i SOT. Figur 7. Scatterplot over antallet af kendte idiomer og scorer på SOT, samlet og fordelt på grupperne. Antal idiomer som kendes med konventionel betydning Dyslektiker Kontroldeltager Regressionslinje for dyslektikere Regressionslinje for kontrolgruppe Regressionslinje samlet R Sq Linear = 0,242 R Sq Linear = 0,205 R Sq Linear = 0, Scorer i semantisk ordforrådsprøve 26 Figur 8. Scatterplot over antallet af kendte idiomer med ukonventionel eller usikker betydning og scorer på SOT, samlet og fordelt på grupperne.

76 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest 76 Antal idiomer som kendes med ukonventionel eller usikker betydning Dyslektiker Kontroldeltager Regressionslinje for dyslektikere Regressionslinje for kontrolgruppe Regressionslinje samlet R Sq Linear = 0,26 R Sq Linear = 0,526 R Sq Linear = 0, Scorer i semantisk ordforrådsprøve 26 Korrelationerne mellem SL40 og konventionelle henholdsvis ukonventionelle betydninger er signifikante på 0,05-niveau (r=0,375 hhv. r=-0,414, to-halet). Men scatterplots viser at punkterne er klumpet sammen. Beregninger uden en outlier med en meget lav SL40-score viser at det er denne outlier der skaber korrelationerne, som derfor må betragtes som falske. Forholdet mellem alder og kendskabstesten Der er ikke nogen korrelation mellem alder og antallet af idiomer markeret med ukonventionel betydning. Der er imidlertid signifikante korrelationer på 0,01-niveau mellem alder og kendskab til konventionel betydning (r=0,508, to-halet) og overordnet kendskab til idiomerne uanset betydningen (antalet af samlede jamarkeringer) (r=0,624, to-halet). Af Figur 9 og 10 på næste side fremgår det at korrelationerne ligner hinanden, og at der er tale om tendens til positiv korrelation sådan at højere alder, som forventet, generelt er ensbetydende med et større kendskab til idiomerne og med konventionel betydning. Figur 9. Scatterplot over antallet af kendte idiomer med konventionel betydning og alder, samlet og fordelt på grupperne.

77 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest 77 Antal idiomer som kendes med konventionel betydning Dyslektiker Kontroldeltager Regressionslinje for dyslektikere Regressionslinje for kontrolgruppe Regressionslinje samlet R Sq Linear = 0,258 R Sq Linear = 0,452 R Sq Linear = 0, Alder Figur 10. Scatterplot over antallet af kendte idiomer og alder, samlet og fordelt på grupperne. Antal kendte idiomer 35 32, ,5 25 Dyslektiker Kontroldeltager Regressionslinje for dyslektikere Regressionslinje for kontrolgruppe Regressionslinje samlet R Sq Linear = 0,39 22,5 R Sq Linear = 0,356 R Sq Linear = 0, Alder Med hensyn til styrken af korrelationerne kan alder gøre rede for 26 % af kendskabet til konventionelle betydninger og 39 % af kendskabet overordnet til idiomernes form. Hvis outlieren nederst til højre i Figur 9 og 10 lades ude af beregningerne, er korrelationerne dog stærkere, sådan at alder kan gøre rede for henholdsvis 42 % og 49 %. Eftersom alder kun kan forklare op til halvdelen af kendskabet til idiomernes form og konventionelle betydning, spiller også andre faktorer en rolle. Som vi har set er der for eksempel også en sammenhæng mellem kendskabet til de konventionelle

78 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest 78 betydninger af idiomerne og semantisk ordforråd, på den måde at et større kendskab til idiomernes konventionelle betydning kan forbindes med et større og sikrere ordforråd. 6.6 SAMMENFATNING Deltagerne til dyslektikergruppen og kontrolgruppen er udvalgt sådan at de adskiller sig i scorerne i Find det der lyder som et ord (FLO) som er vores test for dysleksi. Der er dog et lille overlap på én fælles score mellem grupperne. Vi har derudover udvalgt deltagerne ud fra den semantiske ordforrådsprøve (SOT) og alder. I ordforrådsprøven var der imidlertid for stor en forskel mellem deltagerne til at vi helt kunne udligne den med udvælgelse. Udelukkelserne for at opnå bedst mulig forskel i FLO og størst mulig lighed i SOT har dog ikke forhindret at deltagerne er nogenlunde matchet i gennemsnitsalder, dog er der en lidt forskellig aldersfordeling. Vi ville også helst ud over match i ordforråd og alder have at grupperne lignede hinanden så meget som muligt i læseforståelsestesten (SL40), men ligesom i SOT er forskellen mellem de to udvalgte grupper signifikant. Vores kendskabstest har vist at der ikke er nogen signifikant forskel mellem grupperne med hensyn til hvor mange idiomer de kender formen af, men dyslektikerne har ved signifikant flere idiomer end kontroldeltagerne valgt en ukonventionel betydning. At der ikke er signifikant forskel mellem grupperne i kendskabet til idiomerne i deres form selvom dyslektikerne har en signifikant lavere gennemsnitsscore i SOT, tyder på at deltagernes kendskab til idiomerne ikke hænger sammen med deres semantiske ordforråd (ud fra pågældende test), hvilket manglen på statistisk korrelation bekræfter. Dyslektikernes mindre andel af markeringer af konventionelle betydninger kan dog være forbundet med deres lavere SOT-scorer. At deres større andel af markeringer af ukonventionelle betydninger ikke var korreleret med SOT-scorerne, kunne imidlertid tyde på at en større usikkerhed omkring idiomernes konventionelle betydning snarere må tilskrives dysleksi end ordforrådsniveau. Deltagernes alder ser til gengæld ikke ud til at påvirke deres andel af markeringer af ukonventionel betydning. Alder er derimod afgørende for kendskabet til formen og den konventionelle betydning af idiomerne, sådan at kendskabet øges med alderen. Til trods for at lidt flere af dyslektikerne end kontroldeltagerne ligger i den ældste ende inden for aldersfordelingen, har grupperne dog som sagt et omtrent lige højt kendskab til idiomernes form (jf. Tabel 9), og vores forsøg forudsætter primært kendskab til idiomets form.

79 7 Analyse 79 7 ANALYSE 7.1 INDLEDNING Vi har nu beskrevet vores hypotese og forklaret hvorledes vi har designet vores forsøg samt gjort rede for udvalget af deltagere til hovedforsøgene. I dette afsnit analyserer vi resultaterne af hovedforsøgene. Først analyseres forsøget med leksikalsk bedømmelse og dernæst idiomgenereringsforsøget. Ved analysen af hvert forsøg beskrives først hvilke forventninger vi har til resultaterne af forsøget. 7.2 LEKSIKALSK BEDØMMELSE FORVENTEDE RESULTATER Ud fra vores hypotese forventer vi at dyslektikerne er længere tid om at bedømme unikale komponenter end kontroldeltagerne, hvilket i statistiske termer vil sige at vi forventer en interaktion mellem gruppe (dyslektikere over for kontroldeltagere) og betingelse (unikale komponenter over for kontrolord). En interaktion vil, fremstillet i et kurvediagram, sige at kurverne for dyslektikergruppen og kontrolgruppen ikke er parallelle fra kontrolbetingelsen (kontrolordene) til den eksperimentelle betingelse (de unikale komponenter). Hypotesen giver dog mulighed for to forskellige scenarier: Scenarie 1 I scenarie 1 forventer vi at dyslektikerne er signifikant langsommere til at bedømme unikale komponenter end kontrolord, jævnfør hypotesen, og at de er signifikant langsommere til at bedømme begge typer ord end kontrolgruppen. Dette scenarie er illustreret i Figur 11. Figur 11. Diagram over forholdet mellem reaktionstid og betingelse for de to deltagergrupper i scenarie 1. Reaktionstid Kontrolord Betingelse Unikale komponenter Dyslektikere Kontrolgruppe

80 7.2 Leksikalsk bedømmelse 80 Vi antager at dyslektikere er langsommere til ordbedømmelse generelt på grund af langsommere tilgang til ordene i det mentale leksikon forårsaget af upræcise repræsentationer af ordene i leksikon (jf. Elbro 1998, Snowling 2001). Breznitz & Misra (2003) har for eksempel vist generelt langsommere bedømmelsestider hos en gruppe voksne dyslektikere sammenlignet med en jævnaldrende kontrolgruppe. Man skulle derfor forvente at dyslektikerne er generelt langsommere end kontrolgruppen ved både unikale komponenter og kontrolord, og i øvrigt ved de nonsensord som også indgår i forsøget. En anden grund til at forvente længere reaktionstid på kontrolbetingelsen for dyslektikere er at vores items generelt er forholdsvis lavfrekvente, og det er blevet vist at dyslektiske børn har sværere ved at gentage eller benævne lavfrekvente ord end både aldersmatchede og læseniveaumatchede kontroldeltagere (jf. Snowling 2001, Fowler & Swainson 2004). Fowler & Swainson forbinder vanskelighederne ved lavfrekvente ord med svage fonologiske repræsentationer: Similarly, words of low frequency have presumably been heard less often, so if children with phonological deficiencies require more experience to establish solid phonological representations, these lexical entries would be more likely than familiar words to be poorly specified and difficult to produce on demand. (Fowler & Swainson 2004:250) Selvom voksne må forventes at være stødt på lavfrekvente ord flere gange end børn, kan man forvente at også voksne dyslektikere vil have vanskeligere ved lavfrekvente ord end højfrekvente ord, fordi de høres sjældnere. Og, som Snowling (2001) skriver, er de leksikalske repræsentationer lettere tilgængelige ved ord som man ofte støder på, end ved lavfrekvente ord. Hvis dyslektikerne er langsommere til ordbedømmelse generelt og/eller hvis de forsinkes af lavfrekvens, vil dette også gælde ved de unikale komponenter, men ud fra hypotesen forventer vi at de er signifikant langsommere til at bedømme de unikale komponenter end kontrolordene. SCENARIE 2 I scenarie 2 forventer vi at dyslektikerne er langsommere end kontrolgruppen til at bedømme kontrolord på grund af generelt langsommere ordbedømmelse eller vanskeligheder med lavfrekvente ord, som beskrevet i forrige scenarie, men begge grupper er langsommere til at bedømme unikale komponenter end kontrolord. Dog er dyslektikerne signifikant langsommere end kontrolgruppen, jævnfør hypotesen. Dette scenarie er illustreret grafisk i Figur 12 på næste side.

81 7.2 Leksikalsk bedømmelse 81 Figur 12. Diagram over forholdet mellem reaktionstid og betingelse for de to deltagergrupper i scenarie 2. Reaktionstid Kontrolord Betingelse Unikale komponenter Dyslektikere Kontrolgruppe Man kunne forestille sig at det generelt tager længere tid at bedømme unikale komponenter fordi Taft (1990) har vist at det tager længere tid at bedømme ord uden selvstændig betydning (cannot-stand-alone words) end ord med selvstændig betydning (can-stand-alone words) i begge tilfælde præsenteret i isolation. 49 Manglende selvstændig betydning vil sige at ordene enten kun kan defineres i syntaktiske termer (fx than, nor) eller kun kan optræde som del af en leksikalsk helhed (lexical item) (fx upside i upside down, eller else i or else). Og som Schmauder (1996) formulerer det: Words which have less independent lexical semantic information associated with their lexical entries will lead to longer LD [Lexical Decision, MVD & KR] acceptance times. (Schmauder 1996:465). Eftersom den længere reaktionstid ikke viste sig ved benævnelsesforsøg (uden bedømmelsesaspektet), mener Taft i øvrigt at forsinkelsen ved ord uden selvstændig betydning ligger i selve beslutningsstadiet, og ikke i tilgangen til leksemerne. En sådan generel forsinkelse kunne altså gælde begge grupper ved bedømmelsen af unikale komponenter, mens dyslektikerne derudover forsinkes på grund af upræcise repræsentationer. I begge scenarier er det afgørende altså, i figurativ form, at kurven for dyslektikerne er kraftigere stigende fra kontrolordene til de unikale komponenter end kurven for kontrolgruppen, sådan at afstanden mellem grupperne er større ved de unikale komponenter end ved kontrolordene. 49 Ordene uden selvstændig betydning er dels hvad vi ville betragte som dele af kollokationer dels hvad vi ville betragte som komponenter i idiomer (fx bide i bide one s time). Schmauder (1996) har bekræftet Tafts resultat med gentagelse af samme forsøg, men forskellen mellem de to typer ord (cannot-stand-alone words over for can-stand-alone words) blev ophævet ved yderligere forsøg med præsentation af ordene i semantisk neutral sætningskontekst. Vores forsøg er imidlertid sammenligneligt med forsøgene hvor ordene præsenteres i isolation. Det skal dog nævnes at ordene i Tafts forsøg blev præsenteret visuelt i modsætning til auditivt som i vores forsøg.

82 7.2 Leksikalsk bedømmelse ANALYSE AF RESULTATER I LEKSIKALSK BEDØMMELSE SORTERING AF OBSERVATIONER TIL DATAANALYSE Før vi gennemgår resultaterne, gør vi rede for vores sortering af observationer til analysen. Vores forsøg forudsætter kendskab til de idiomer som de unikale komponenter indgår i, og til kontrolordene. Forsøget med leksikalsk bedømmelse rummer i og for sig en måling af kendskab i og med korrekt bedømmelse af rigtige ord kan antages at afspejle kendskab til ordene. Hvis rigtige ord bliver bedømt ukorrekt, kan det afspejle enten fejltryk eller at ordene ikke genkendes som rigtige ord og derfor bliver bedømt som nonsensord. Ukorrekt bedømmelse af nonsensord kunne også tyde på fejltryk eller på at de bedømmes som rigtige ord dermed med reaktionstid som ved rigtige ord. Da det ved vores forsøg er antagelsen at dyslektikere netop kan have svært ved at bedømme rigtigheden af unikale komponenter, fokuserer vi på den tid det tager dem at bedømme de unikale komponenter, uanset om de ender med at bedømme de unikale komponenter korrekt eller ej. Vi anser altså ukorrekt bedømmelse af unikale komponenter for muligvis at afspejle upræcise eller manglende repræsentationer og ikke nødvendigvis manglende kendskab. Derfor har vi ikke ønsket at frasortere ukorrekte bedømmelser, men samtidig vil vi gerne undgå at manglende kendskab til unikale komponenter kan resultere i at de bedømmes som om de var nonsensord. I stedet har vi brugt kendskabstesten som baggrund for inklusionen af unikale komponenter i analysen og kun inkluderet unikale komponenter hvor deltagerne har markeret at de kender det idiom som en given komponent indgår i. For kontrolord og nonsensord antager vi at korrekt bedømmelse afspejler kendskab til ordene, og for disse items har vi derfor baseret vores inklusion på korrekt bedømmelse. Som nævnt i afsnit indså vi efter dataindsamlingen at den unikale komponent kiv i Korpus 2000 optræder hyppigere frit end som del af idiomet. Eftersom kiv derfor med stor sandsynlighed kan blive bedømt på linje med kontrolord, har vi valgt at udelukke reaktionstider for denne unikale komponent i dataanalysen. Det fremgik desuden i afsnit at andre af de ord vi har medtaget som unikale komponenter, kan optræde i fri brug. Da vi i dette forsøg ikke kan tjekke om de unikale komponenter bedømmes som selvstændige ord, skulle vi have været opmærksomme på kun at bruge de pågældende komponenter i idiomgenereringsforsøget, hvor vi kan se hvordan den unikale komponent bruges. Det har vi imidlertid ikke været, og de unikale komponenter fals, hose, mare og ueffen indgår derfor i forsøget med leksikalsk bedømmelse. Vi har dog inkluderet disse items fordi vi har vurderet at risikoen er tilstrækkelig lille eftersom komponenterne hyppigst

83 7.2 Leksikalsk bedømmelse 83 forekommer som del af et idiom, og kun er medtaget hvis deltagerne kender idiomerne. Efter frasortering af reaktionstider ved ukendte unikale komponenter og ukorrekt bedømte kontrol- og nonsensord samt reaktionstider ved kiv er antallet af inkluderede observationer i analysen ud af samtlige observationer som opgjort i Tabel 11. Tabel 11. Oversigt over antal udvalgte observationer ud af samtlige observationer (UK=unikale komponenter, K=kontrolord, N=nonsensord). Dyslektikere Kontrolgruppe UK K N UK K N Inkluderede observationer Samtlige observationer FORSKELLE I OVERORDNET REAKTIONSTID Deltagerne har meget forskellige gennemsnitlige reaktionstider for de udvalgte items. Dette var ikke overraskende eftersom vi under forsøgene lagde mærke til forskellige reaktionsmønstre på tværs af deltagerne. Den mest tydelige forskel var mellem deltagere der sad med fingrene klar lige ved tasterne, og deltagere der først skulle flytte hånden hen til tasterne ved hver bedømmelse. Desuden var det også tydeligt at bemærke at nogle deltagere generelt tænkte længere tid før de svarede end andre. De store forskelle kunne tyde på at vi i vores instruktion ikke har betonet nok at deltagerne skulle svare så hurtigt som muligt. Det hænger sammen at vi har villet undgå at stresse deltagerne for meget med risiko for flere fejlsvar og for at skabe en ubehagelig testsituation. Det er en svært at forene hurtig reaktion og rigtig bedømmelse (jf. Harley 2001:144). Vi mener selv at det i høj grad er lykkedes at skabe en behagelig testatmosfære, men altså muligvis med meget store forskelle i de overordnede reaktionstider til følge, hvilket skaber meget støj i undersøgelsen. Vi ville gerne fjerne denne støj, men det er svært uden at risikere at fjerne netop de forskelle vi leder efter. Dog har vi frasorteret fire reaktionstider. I tre tilfælde stillede deltageren spørgsmål før de trykkede ja eller nej, og i et enkelt tilfælde kommenterede deltageren at hun glemte at svare. I alle fire tilfælde er reaktionstiderne markant højere end de længste øvrige reaktionstider. Herefter har vi undersøgt om deltagerne fordelte sig i et mønster af en langsom over for en hurtig gruppe af deltagere, men som Figur 13 viser, er det ikke tilfældet.

84 7.2 Leksikalsk bedømmelse 84 Figur 13. Gennemsnitlige reaktionstider for samtlige deltagere Gennemsnitlig reaktionstid (ms) k18-k d16-m d17-k k09-k d11-k d23-k d01-k d08-k d13-k k19-m k14-m d22-k d06-m k07-m k08-k k17-k k10-k k04-k k16-m d07-k d03-m d02-m d10-k d05-m d19-m k15-m k05-m k01-m k13-m k11-m Deltagere Dyslektikere Kontroldeltagere Én kontroldeltager, k11-m, markerer sig dog med en betydeligt højere gennemsnitlig reaktionstid. Beregninger viser at hans gennemsnitlige reaktionstid som den eneste ligger over 2 standardafvigelser fra det samlede gennemsnit. Beregninger for de enkelte ordtyper (unikale komponenter, kontrolord og nonsensord) viser dog at denne afvigelse skyldes markant længere gennemsnitlig reaktionstid for unikale komponenter og nonsensord, hvor k11-m s gennemsnit er næsten 2 eller mere end 2 standardafvigelser over det samlede gennemsnit for disse to ordtyper, mens hans gennemsnitlige reaktionstid for kontrolord ligger inden for 1 standardafvigelse fra det samlede gennemsnit for kontrolord. K11-m har altså ikke gennemgående længere reaktionstider, og derfor vil vi ikke udelukke ham fra analysen. Eftersom han imidlertid afviger kraftigt også inden for kontrolgruppen alene (over 1 standardvigelse), ser vi i analysen på indflydelsen af hans reaktionstider på kontrolgruppens gennemsnitlige reaktionstider i forhold til dyslektikernes. K11-m er i øvrigt den deltager som også var atypisk for sin gruppe i antallet af markerede ikke-konventionelle betydninger i kendskabstesten (jf. afsnit 6.4). K11-m har imidlertid den højeste score i vores test for dysleksi (FLO) og hører derfor utvetydigt til i kontrolgruppen GRUPPEFORSKELLE

85 7.2 Leksikalsk bedømmelse 85 Gruppernes gennemsnitlige reaktionstider for de forskellige items er opgjort i Tabel 12 på næste side. Heraf fremgår det også at der er medtaget nogenlunde lige mange reaktionstider for unikale komponenter i hver gruppe, hvilket vil sige at kendskabet til idiomerne med de unikale komponenter der indgår i dette forsøg, er ligeligt fordelt i grupperne. Tabel 12. Gennemsnitlige reaktionstider (i ms) for samtlige forsøgsdeltagere for unikale komponenter hvortil deltageren kender idiomet og korrekt bedømte kontrolord (standardafvigelse i parentes). Dyslektikere Kontrolgruppe Unikale komponenter Kontrolord N = ,15 (749,807) N = ,24 (716,961) N = ,40 (1186,958) N = ,56 (696,583) I forhold til de opstillede scenarier i afsnit kommer diagrammet med de faktiske tal for unikale komponenter og kontrolord dermed til at se ud som i Figur 14: Figur 14. Diagram over reaktionstider for kontrolord og unikale komponenter for de to deltagergrupper. Reaktionstid (ms) Kontrolord Betingelse Unikale komponenter Dyslektikere Kontrolgruppe I vores scenarier (jf. afsnit 7.2.1) forudså vi at dyslektikerne ville være længere tid om at bedømme de unikale komponenter end kontrolordene, og at kontroldeltagerne kunne være det samme, omend i mindre grad. Begge grupper har højere gennemsnitlige reaktionstider for de unikale komopnenter end for kontrolordene. T- tests 50 viser dog at kun kontroldeltagerne er signifikant langsommere til at bedømme unikale komponenter end kontrolord (t=4,176, df=233,886, p<0,001, én-halet), mens den langsommere bedømmelse af de unikale komponenter end kontrolord hos dyslektikerne kun nærmer sig signifikans (t=1,584, df=299, p=0,06, én-halet). Der er 50 Alle t-tests i dette afsnit er t-tests for ukorrelerede data.

86 7.2 Leksikalsk bedømmelse 86 ikke nogen signifikant forskel mellem grupperne i reaktionstiden for kontrolord (t=0,150, df=329, p>0,05, to-halet). Det går imod vores scenarier, hvor vi forventede at dyslektikerne ville være længere tid om at bedømme kontrolordene end kontroldeltagerne. Vores forventning i alle scenarierne var også, jævnfør hypotesen, at dyslektikerne ville være langsommere til at bedømme unikale komponenter end kontroldeltagerne. Resultaterne viser det stik modsatte: Dyslektikerne er signifikant hurtigere til at bedømme de unikale komponenter end kontroldeltagerne (t=-2,731, df=313,254, p<0,01, én-halet). Som beskrevet ovenfor er der imidlertid en outlier i kontrolgruppen (k11- m) der er markant langsommere til at bedømme unikale komponenter end de andre deltagere i kontrolgruppen. Kontrolgruppens lange reaktionstid for unikale komponenter, kunne derfor tænkes at skyldes denne deltagers højere gennemsnitlige reaktionstid. Vi har undersøgt om hans reaktionstider påvirker signifikanserne af forskellene. Med frasortering af k11-m bliver gennemsnittene for kontrolgruppen som i Tabel 13. Tabel 13. Gennemsnitlige reaktionstider (i ms) for kontrolgruppen efter frasortering af k11-m. Kontrolgruppe uden k11-m N = 140 Unikale komponenter 1926,38 (950,178) N = 168 Kontrolord 1581,63 (684,106) Frasorteringen ændrer ikke ved signifikanserne. Kontrolgruppen er stadig signifikant langsommere til at bedømme unikale komponenter end kontrolord (t=3,588, df=246,708, p<0,001, én-halet), og dyslektikerne er stadig signifikant hurtigere til at bedømme de unikale komponenter end kontrolgruppen også uden k11-m (t=-1,749, df=285, p<0,05, én-halet) 51. Vores antagelse at dyslektikerne skulle være langsommere end normale læsere til at bedømme unikale komponenter er altså ikke blevet bekræftet, tværtimod forholder det sig omvendt i vores materiale. Nonsensordene indgår som nævnt ikke i analysen. Alligevel skal det bemærkes at dyslektikerne også er signifikant hurtigere end kontroldeltagerne til at bedømme nonsensordene, uanset om k11-m er regnet med eller ej (med k11-m: t=- 4,952, df=315,330, p<0,001, én-halet, uden k11-m: t=-3,770, df=355,010, p<0,001, én-halet). Dette er påfaldende fordi Breznitz & Misra (2003) i et forsøg med voksne dyslektikere har vist at dyslektikerne var langsommere end de normale læsere til at 51 Med en mere konservativ to-halet sandsynlighedsberegning er forskellen dog ikke længere signifikant.

87 7.2 Leksikalsk bedømmelse 87 bedømme nonsensord. Reaktionstiderne for nonsensordene er vist i Tabel 14 på næste side. Tabel 14. Gennemsnitlige reaktionstider (i ms) for nonsensord. Dyslektikere Kontrolgruppe med k11-m N = 195 N = 207 Nonsensord 1591, ,15 (569,936) (1086,620) Kontrolgruppe uden k11-m N = ,68 (772,656) Kontroldeltagerne (med k11-m) bedømmer nonsensordene signifikant langsommere end kontrolordene (t=-4,479, df=355,485, p<0,001, én-halet), mens de næsten har samme gennemsnitlige reaktionstid for nonsensord og unikale komponenter. Dyslektikerne bedømmer omvendt nonsensordene med nogenlunde samme hastighed som kontrolordene og er signifikant hurtigere til at bedømme nonsensordene end de unikale komponenter (t=2,147, df=263,288, p<0,05, én-halet). At kontroldeltagerne bedømmer nonsensordene langsommere end kontrolordene stemmer overens med at nonsensord ifølge Harley (2001) typisk bedømmes langsommere end rigtige ord generelt. Dette viste Breznitz & Misras (2003) forsøg også, selvom forskellen var større for dyslektikerne end for kontrolgruppen. Det påfaldende er altså igen dyslektikernes reaktionstid for nonsensordene. Ikke alene har dyslektikerne kortere reaktionstid end kontroldeltagerne, de er heller ikke langsommere til at bedømme nonsensordene end kontrolordene. Vi skal kort bemærke at vi ikke havde nogen forventning til hvorvidt de unikale komponenter og nonsensordene ville blive bedømt lige langsomt eller ej, fordi vi ikke har haft noget grundlag at bygge en sådan forventning på. Det skal påpeges at der, som det fremgår af Tabel 12, 13 og 14, er store standardafvigelser i reaktionstiderne for begge grupper for alle ordtyper. Også mange af de enkelte deltagere i begge grupper har store standardafvigelser ved en eller flere typer ord (jf. Bilag 7), hvilket tyder på at der ikke er noget stabilt reaktionsmønster for de forskellige ordtyper PER PERSON OG PER ITEM Den manglende bekræftelse af hypotesen kan muligvis være påvirket af den megen støj som vi ikke har kunnet reducere, i form af stor variation i gennemsnitlig reaktionstid på tværs af forsøgsdeltagerne og risikoen for at nogle af de unikale komponenter kan være bedømt som selvstændige ord. Desuden kan der være forskel på de unikale komponenter med hensyn til hvor stærkt fonologisk materiale de består af, og i hvor høj grad der er morfologisk understøttelse som kan lette genkendelsen. For eksempel har bersærk og overhørig

88 7.2 Leksikalsk bedømmelse 88 mere fonologisk materiale end fals og hose, og køjs har morfologisk understøttelse fra køje i modsætning til ævred som ikke kan hænges op på et selvstændigt morfem. Derudover kan nogle af idiomerne muligvis være kortere end vi først antog. Vi har taget udgangspunkt i Talemåder i dansk (2001) (TD) som ofte angiver en længere form end de to andre ordbøger vi senere har konsulteret. Ved sammenligning med Den Danske Ordbog (2003) (DDO) og Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (2005) (NDO) har det vist sig at der ofte er forskel mellem ordbøgerne på om verbet er opført som hørende med til idiomet eller ej, jævnfør Bilag 3. NDO og DDO angiver flere af idiomerne i kortere form og angiver flere led som potentielt latente i forhold til TD. 52 Man kan således diskutere om den fulde form af for eksempel idiomet med fals er være til fals eller bare til fals. Eftersom vores antagelse er at dyslektikerne vil have en mere upræcis repræsentation af en enhed desto længere den er, vil dyslektikerne muligvis ikke have vanskeligheder ved idiomerne hvis de er korte, og deres gennemsnitlige reaktionstid kan være blevet hurtigere af den grund. Vi har derfor undersøgt om der er signifikante forskelle mellem unikale komponenter og kontrolord per person, og om der er signifikante forskelle mellem grupperne per item. Per person T-tests per person viser at tre dyslektikere (d08-k, d13-k, d19-m) bedømmer de unikale komponenter signifikant langsommere end kontrolord (p<0,05, én-halet), hvorimod det samme er tilfældet for 5 kontroldeltagere (k01-m, k10-k, k11-m, k15- m: p<0,05, én-halet, k17-k p<0,01, én-halet). Ingen deltagere er signifikant langsommere til at bedømme kontrolord end unikale komponenter. Analysen per person giver derfor ikke et andet billede af grupperne. Per item Vi har undersøgt om der er signifikant forskel på grupperne for nogle af de unikal komponenter for sig, men det er ikke tilfældet (hverken med eller uden kontroldeltageren k11-m). Derudover har vi særskilt set på reaktionstiderne ved de unikale komponenter fals og køjs som komponenter i de kortest mulige idiomer idet de muligvis kun er del af en fast præpositionsforbindelse (til fals, til køjs) 53. Som det fremgår af Tabel 15 på næste side, ligger reaktionstiden for køjs i begge grupper lige 52 DDO angiver dog ofte en længere form i konstruktionsoplysningen (markeret med kantede parenteser), som er angivet som en skabelon for konstruktionen. 53 Udtrykkene må dog stadig betragtes som idiomatiske ud fra diskrepanskriteret. Fraseologismens betydning ikke udgøres af delene tilsammen fordi den unikale komponent ikke har nogen selvstændig betydning.

89 7.2 Leksikalsk bedømmelse 89 omkring den gennemsnitlige reaktionstid for unikale komponenter, og fals blev endda bedømt langsommere end den gennemsnitlige reaktionstid for unikale komponenter. Tabel 15. Gennemsnitlige reaktionstider (i ms) for fals og køjs i forhold til gennemsnitlig reaktionstid for unikale komponeter. Dyslektikere Kontrolgruppe Kontrolgruppe med k11-m uden k11-m fals 2032, , ,73 køjs 1688, , ,43 Unikale samlet komponenter 1750, , , KORRELATIONER MELLEM BAGGRUNDSBETINGELSER OG REAKTIONSTID Eftersom vores forventninger ikke er blevet opfyldt, har vi undersøgt om der er nogen sammenhæng mellem scorerne i den semantiske ordforrådsprøve (SOT-scorer), hvor grupperne ikke var tilstrækkeligt matchet, og reaktionstiderne. Vi har lavet korrelationsberegninger for SOT-scorerne og reaktionstiderne samlet samt for de tre ordtyper for sig. Da vi også har kunnet konstatere at dyslektikerne har knyttet signifikant flere ukonventionelle eller usikre betydninger til idiomerne, har vi også undersøgt om der er korrelationer mellem antallet af ukonventionelle eller usikre betydninger og reaktionstiderne. Endelig har vi kigget på om alder korrelerer med reaktionstiderne, eftersom der, trods et match i gennemsnitlig alder, er en lidt forskellig fordeling i de to grupper. Hvad angår SOT-scorerne, er de kun korreleret med reaktionstid for kontrolordene (r=-0,391, p<0,05, to-halet). Korrelationen kan ud fra Figur 15 tolkes som tenderende til negativ sådan at jo højere SOT-scoren er, desto hurtigere bedømmer deltageren kontrolordene. Figur 15. Scatterplot over gennemsnitlige reaktionstider for kontrolord og scorer i SOT, samlet og per deltagergruppe.

90 7.2 Leksikalsk bedømmelse 90 Gennemsnitlige reaktionstider for kontrolord 2400, , , , , , ,00 Dyslektiker Kontroldeltager Regressionslinje for dyslektikere Regressionslinje for kontrolgruppe Regressionslinje samlet R Sq Linear = 0,153 R Sq Linear = 0,24 R Sq Linear = 0, , Scorer i semantisk ordforrådsprøve 26 Det virker kun naturligt at et stærkere ordforråd skulle gøre kendskabet til de lavfrekvente kontrolord med selvstændig repræsentation stærkere, og dermed kontrolordene lettere at bedømme. Korrelationen er dog meget svag; der er stor spredning, og SOT-scorerne gør kun rede for 15 % af reaktionstiderne for kontrolordene. Korrelationen stemmer derudover ikke overens med at dyslektikerne, som har en signifikant lavere gennemsnitlig SOT-score end kontrolgruppen, ikke reagerer signifikant langsommere på kontrolordene. Der er ikke nogen signifikante korrelationer mellem antallet af ikkekonventionelle eller usikre betydninger for idiomerne og reaktionstiderne (hverken samlet eller per ordtype). 54 Forskellen mellem grupperne med hensyn til idiomernes betydning har altså ikke påvirket resultaterne af forsøget. Der er signifikante korrelationer mellem alder og reaktionstid for unikale komponenter og kontrolord. Korrelationen mellem alder og reaktionstid for unikale komponenter gælder dog reelt kun kontrolgruppen. Som Figur 16 viser, er hældningen ikke den samme for de to grupper, og ved beregning per gruppe er der kun en signifikant korrelation for kontrolgruppen (r=-0,605, p<0,05, to-halet) - også uden outlieren i øverste venstre hjørne. Figur 16. Scatterplot over reaktionstider ved unikale komponenter og alder, samlet og per deltagergruppe. 54 Korrelationen er dog beregnet med det samlede antal idiomer med ukonventionelle eller usikre betydninger fra Tabel 10 i afsnit 6.4, og ikke kun for idiomerne til de unikale komponenter der indgår i dette forsøg.

91 7.2 Leksikalsk bedømmelse 91 Gennemsnitlige reaktionstider for unikale komponenter 4000, , , , , , ,00 Dyslektiker Kontroldeltager Regressionslinje for dyslektikere Regressionslinje kontrolgruppe Regressionslinje samlet R Sq Linear = 0,142 R Sq Linear = 0,366 R Sq Linear = 0, Alder Korrelationen mellem alder og reaktionstid for kontrolgruppen viser en tendens til at reaktionstiden bliver hurtigere med alderen. Dog kan alder kun gøre rede for 37 % af spredningen i reaktionstiderne. Der er altså ikke noget der tyder på at den lidt større andel ældre deltagere i dyslektikergruppen påvirker resultaterne for de unikale komponenter. Til gengæld lader dyslektikerne til at blive hurtigere til at bedømme kontrolordene med alderen, ligesom kontroldeltagerne, som afbilledet i Figur 17. Tendensen er lidt svagere hos dyslektikerne, men der er også en outlier (øverste højre hjørne i figuren) som gør hældningen mere jævn. Uden outlieren er den samlede korrelation signifikant på 0,01-niveau (r=-0,525, p<0,01, to-halet). Det vil dog stadig sige at alder kun kan gøre rede for 28 % af spredningen i reaktionstiderne for kontrolordene. Figur 17. Scatterplot over reaktionstider ved kontrolord og alder, samlet og per deltagergruppe.

92 7.2 Leksikalsk bedømmelse 92 Gennemsnitlige reaktionstider for kontrolord 2400, , , , , , ,00 Dyslektiker Kontroldeltager Regressionslinje for dyslektikere Regressionslinje for kontrolgruppe Regressionslinje samlet R Sq Linear = 0,15 R Sq Linear = 0,396 R Sq Linear = 0, , Alder GENKENDELSE AF ORD I ISOLATION Hvis dyslektikere har manglende selvstændige eller upræcise repræsentationer af unikale komponenter, kunne man forvente at de vil have sværere ved at genkende ordene i isolation. Vi har derfor undersøgt om der er forskel på grupperne med hensyn til hvor mange unikale komponenter de bedømmer korrekt ud af de unikale komponenter som indgår i idiomer som de kender (jf. kendskabstesten beskrevet ovenfor). Tabel 16. Fordeling af korrekt og ukorrekt bedømte unikale komponenter ud af samtlige unikale komponenter som indgår i idiomer som deltagerne kender. Dyslektikere Kontrolgruppe Antal korrekt bedømte 84 (57,1 %) 119 (78,8 %) Antal ukorrekt bedømte 63 (42,9 %) 32 (21,2 %) Antal kendte idiomer i alt 147 (100 %) 151 (100 %) Tabel 16 viser at dyslektikerne har færre korrekt bedømte og flere ukorrekt bedømte unikale komponenter end kontroldeltagerne. En χ 2 -prøve viser at forskellene mellem grupperne er signifikante. Dyslektikerne har signifikant færre korrekt bedømte på 0,05-niveau (χ 2 =5,132, df=1, p<0,05, én-halet) og signifikant flere ukorrekt bedømte på 0,001-niveau (χ 2 =10,967, df=1, p<0,001, én-halet). Det lader altså til at dyslektikerne har sværere ved at genkende de unikale komponenter i isolation.

93 7.2 Leksikalsk bedømmelse 93 Vi har set på om antallet af ukorrekt bedømte unikale komponenter repræsenterer gruppen generelt, eller om de afspejler enkelte deltageres vanskelighed med at bedømme de unikale komponenter præsenteret i isolation. De ukorrekte bedømmelser lader til at være fordelt ud over deltagerne i begge grupper. Selvom nogle deltagere, som det fremgår af Tabel 17, står for et højt antal, er der ikke nogle enkeltdeltagere der står for mere end 14,3 % henholdsvis 18,8 % af de samlede ukorrekte bedømmelser, og det gennemsnitlige antal (middelværdien) ligger tæt på det hyppigste individuelle antal (typetallet). Tabel 17. Oversigt over ukorrekte bedømmelser af unikale komponenter fordelt på deltagergrupper. Dyslektikere Kontrolgruppe Mindste antal for en deltager 1 0 Højeste antal for en deltager 9 (14,3 % af samlet antal) 6 (18,8 % af samlet antal) Middelværdi 4,2 2,1 Typetal 4 2 Omvendt er der også unikale komponenter som deltagerne har bedømt korrekt, selvom de har svaret nej til at kende de idiomer som komponenterne optræder i (reaktionstiderne for disse unikale komponenter er som nævnt ikke behandlet i ovenstående analyse). Vi vil kort behandle disse fordi de kan så tvivl om gyldigheden af resultaterne i kendskabstesten. Det handler om 15 tilfælde blandt dyslektikerne (fordelt på 7 dyslektikere med mellem 1 og 5 tilfælde) og 9 hos kontroldeltagerne (fordelt på 4 kontroldeltagere med mellem 1 og 3 tilfælde), fordelt som det fremgår i Tabel 18 på næste side. Tabel 18. Oversigt over korrekt bedømte unikale komponenter hvor deltagerne har angivet at de ikke kender idiomet som den unikale komponent indgår i. Dyslektikere Kontrolgruppe bekomst 4 1 bersærk 1 0 fals 1 3 hose 1 0 karsken 0 1 køjs 1 0 mare 6 1

94 7.2 Leksikalsk bedømmelse 94 overhørig 0 2 vælten 1 1 I alt 15 9 Misforholdet mellem angivet ikke-kendskab og korrekt bedømmelse kan have flere mulige årsager. Mare, som flest deltagere har bedømt korrekt uden at kende det pågældende idiom, har en selvstændig betydning, som nævnt i afsnit Det gælder også bersærk, fals og hose. Det er derfor muligt at deltagerne kender ordene selvstændigt uden at kende idiomerne. 55 Hose indgår desuden (i flertalsform) i et idiom ud over det der præsenteres i kendskabstesten. Andre mulige årsager til korrekt bedømmelse kan være forveksling med lignende ord eller, ved de komplekse ord (overhørig og bekomst), en genkendelse af delene fra andre sammensætninger. Endelig kan nogle af de korrekte bedømmelser skyldes fejltryk på computerens taster OPSUMMERING Forsøget med leksikalsk bedømmelse viste at dyslektikerne og kontroldeltagerne var henholdsvis næsten signifikant og signifikant længere tid om at bedømme de unikale komponenter end kontrolordene. Forsøget viste imidlertid ikke, som forventet, at dyslektikerne var længere tid om at bedømme de unikale komponenter end kontroldeltagerne. Tværtimod forholdt det sig lige omvendt. Også nonsensordene var dyslektikerne, overraskende, signifikant hurtigere end kontroldeltagerne til at bedømme. En analyse per person viste signifikant længere reaktionstid for unikale komponenter end kontrolordene for nogle af deltagerne, men det gjaldt færre dyslektikere end kontroldeltagere. En analyse per item viste ikke nogen signifikante forskelle mellem grupperne. Korrelationsanalyser tydede på at hverken forskellen på grupperne i scorerne i den semantiske ordforrådsprøve, i antallet af ikke-konventionelle betydninger markeret i kendskabstesten, eller i aldersfordelingen har haft nogen indflydelse på resultaterne. Et punkt hvor dyslektikerne klarede sig dårligere end kontroldeltagerne var dog i selve bedømmelsen af de unikale komponenter. Dyslektikerne har bedømt signifikant færre af de unikale komponenter korrekt, og signifikant flere ukorrekt end kontroldeltagerne. Det lader dermed til at dyslektikerne har haft sværere ved at genkende de unikale komponenter i isolation. 55 Én af kontroldeltagerne med korrekt bedømmelse af fals bemærkede under kendskabstesten at han ikke kendte udtrykket, men kendte fals fra sit fagsprog.

95 7.2 Leksikalsk bedømmelse 95 I begge grupper har nogle deltagere i øvrigt bedømt enkelte unikale komponenter korrekt selvom de i kendskabstesten havde markeret at de ikke kendte de pågældende idiomer. Det handler dog om forholdsvis få tilfælde, og de fleste kan være blevet genkendt som selvstændige ord fordi de godt kan optræde sådan eller er blevet analyseret som rigtige ord ud fra deres bestanddele. 7.3 IDIOMGENERERING FORVENTNINGER TIL IDIOMGENERERINGSFORSØGET Da man hos sprogbrugere i almindelighed hører og læser meget varieret brug af idiomer, som også afspejlet i Korpus 2000 og Korpus 90, kan vi ikke forvente at nogen af grupperne bruger samtlige idiomer i konventionel form. Vi forventer imidlertid at dyslektikerne på grund af upræcise repræsentationer af idiomer i dette forsøg vil udvise vanskeligheder med idiomer i form af færre produktioner af idiomer ud fra de unikale komponenter og ukonventionel eller usikker brug med hensyn til idiomernes form UDGANGSPUNKT FOR ANALYSEN I analysen af datamaterialet forholder vi overvejende de producerede ytringer til idiomernes ordbogsformer. Årsagen er at vi finder det nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag, en konventionel form, som udgangspunkt for at kategorisere ytringerne. Man kan imidlertid have enkelte indvendinger mod denne fremgangsmåde. For det første kan en ordbog aldrig dække hele sproget. For dog at få et nogenlunde repræsentativt grundlag har vi inddraget tre forskellige ordbøger (Talemåder i Dansk 2001, Politikens Nudansk Ordbog med etymologi 2005 og Den Danske Ordbog 2003), men her kan der opstå yderligere problemer idet der ikke altid er overensstemmelse mellem de former af idiomerne der opgives i ordbøgernes lemmaartikler. Dette kan være problematisk når man skal afgøre hvilken form der skal udgøre ens sammenligningsgrundlag. For det andet kan man mene at det er knap så forsvarligt at tage udgangspunkt i ordbogsformen, som jo hyppigt er udtryk for en skriftsprogsnorm, når vores forsøg undersøger talesproget. Som nævnt indeholder talesprogskorpusset BySoc dog for få forekomster (og i nogle tilfælde slet ingen) af de undersøgte idiomer. Der er dog et større talesprogskorpus under udarbejdelse Der henvises her til et projekt på DGCSS: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (

96 7.4 Idiomgenerering 96 I et forsøg på i højere grad at danne os et billede af den aktuelle sprogbrug har vi inddraget forskellige korpora, som dog alle primært er skriftsprogskorpora, omend de indeholder både gengivet tale og formelle såvel som uformelle skriftsprogsgenrer (Korpus 90, Korpus 2000 og Google-søgninger 57 ). Disse korpora har den ulempe at kilden sjældent angives, og det er derfor som oftest ikke muligt at se hvilken sprogbrug der afspejles. Argumentet for at inddrage Google-søgninger er at der ofte var meget få hits per item i Korpus 90 og Hvis en korpussøgning kun giver få tilfælde af en given form, kan man ikke postulere at det er gældende sprogbrug. Et par enkelte eksempler på en given form kan være udslag af kun én persons sprogbrug og behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for en generel tendens. På Google er der mere sprogligt materiale og derfor også mere variation. Til trods for indvendingerne i forbindelse med valget af ordbogsformer som sammenligningsgrundlag er disse sammen med korpusformerne den bedste mulighed der findes på nuværende tidspunkt, og den er i høj grad at foretrække frem for ikke at have noget at basere sin analyse på BEHANDLING AF DATA I vores analyse af observationerne i dette forsøg har vi kategoriseret ytringerne ud fra formkriterier baseret på forekomster i ordbøger og korpus. Vi valgte først datamaterialet fra to forsøgsdeltagere som prøvemateriale ud fra hvilket vi forsøgsvis opstillede nogle indledende kategorier. For at teste disse kategoriers gyldighed foretog vi hver for sig en fordeling af ytringerne hos samtlige forsøgsdeltagere på de opstillede kategorier, sammenlignede hinandens inddeling og justerede kategorierne hvor det var nødvendigt KATEGORISERING AF DATA SEMANTISKE KRITERIER Vi overvejede indledningsvist at kategorisere ytringerne på baggrund af både formmæssige og semantiske kriterier. I visse tilfælde er det for eksempel muligt at afgøre semantisk ukonventionel brug: 57 Google-søgninger er foretaget under

97 7.4 Idiomgenerering 97 1) item svar target 58 forkøbet han prøvede at flygte men politiet komme én i forkøbet kom ham i forkøbet (k11-m) Der er noget semantisk atypisk ved ovenstående ytring, men det er i første omgang vanskeligt at sætte fingeren på hvad det er. Ifølge Talemåder i dansk (2001, TD) betyder idiomet at komme én i forkøbet gøre/opnå ngt. før en anden person gør det. De to verbalhandlinger skal være parallelle således at person a [gør 1] før person b [gør 1]. Derfor kan man godt sige for eksempel jeg ville have købt den sidste appelsin nede i supermarkedet, men den gamle dame kom mig i forkøbet. Her er de to handlinger parallelle (at købe den sidste appelsin). I eksempel (1) foroven beskrives en verbalhandling (at flygte), men det er sandsynligvis ikke talerens mening at verbalhandlingerne i de to sætninger skal være parallelle således at sætningen skal betyde at politiet når at flygte før manden. Tværtimod virker det som om taleren vil sige at politiet hindrer manden i at flygte. Idet deltageren altså tillægger idiomet en betydning som nok er beslægtet med, men ikke er den konventionelle betydning af idiomet, kan dette eksempel tolkes som ukonventionel brug af et idiom. I de fleste tilfælde er der dog ikke kontekst nok til at sikre en præcis tolkning af i hvilken betydning deltageren bruger idiomet. Det er for eksempel meget vanskeligt at afgøre hvilken betydning deltager d13-k tillægger den følgende ytring: 2) item svar target kridthuset jeg er i kridthuset (d13-k) komme/være i kridthuset (hos én) Det er her ikke muligt at vide om deltageren har en betydning af idiomet som lægger sig op ad betydningen være vellidt og afholdt af nogen (jf. eksempelvis Den Danske Ordbog 2003, DDO), eller om det er en helt anden betydning. Dette problem bliver tydeligere når man skal referere til den betydning som ordbøgerne angiver, og disse ikke opgiver præcis samme betydning. Et godt eksempel er udtrykket af karsken bælg. TD angiver formen: (arbejde/slide...) af karsken bælg med betydningen (arbejde/slide...) alt hvad man kan; af alle kræfter; ufortrødent mens DDO angiver formen: af karsken bælg med betydningen (a) meget højlydt; af sine lungers fulde kraft og (b) uden begrænsninger el. forbehold; frit. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (2005, NDO) angiver også formen af karsken bælg med betydningen udtryk for at man giver frit løb for noget, der minder om betydning (b) fra DDO. Mens TD kun angiver en betydning der involverer noget med at arbejde af alle kræfter, foreslår DDO altså to forskellige betydninger, som ikke ligner den i TD, men hvor den sidste 58 Af mangel på en passende dansk term har vi valgt at benytte den engelske term target.

98 7.4 Idiomgenerering 98 betydning minder om angivelsen hos NDO. Her er det derfor vanskeligt at afgøre hvilken betydning man skal holde sige til. Det viste sig altså for det første at de fleste ytringer havde for lidt kontekst til at vi kunne afgøre konventionel over for ukonventionel brug, og for det andet at der i ordbøgerne ikke er overensstemmende betydningsangivelser, således at ordbøgerne var en noget problematisk støtte ved afgørelsen af idiomernes betydning. Vi opgav derfor at opstille kategorier på baggrund af semantiske kriterier og har holdt os til en række formkriterier som vi vil gennemgå i det følgende FORMKRITERIER Vi har først og fremmest indført en skelnen mellem idiomatisk brug af den unikale komponent (kategori 1) og ikke-idiomatisk brug af den unikale komponent (kategori 2). Disse to overkategorier har vi inddelt i henholdsvis fire og to underkategorier. Inden for idiomatisk brug skelner vi mellem 1.1 (ordbogs- og korpusform), 1.2 (ellipse), 1.3 (manglende led eller del(e) af led) og 1.4 (variation). Inden for ikkeidiomatisk brug skelner vi mellem 2.1 (konventionel), 2.2 (ukonventionel). Derudover har vi svar uden brug af den unikale komponent i kategori 0 (ufortolkelig og ubesvaret). Inddelingen fremgår af Tabel 19. Tabel 19. Oversigt over kategorier i analysen af idiomgenereringsforsøget. Overkategori Nr Underkategori 1.1 Idiomatisk brug, ordbogs- eller korpusform 1.2 Idiomatisk brug, ellipse Idiomatisk brug, manglende led eller del(e) af led 1.4 Idiomatisk brug, variation i forhold til ordbøger og korpus 2.1 Ikke-idiomatisk brug, konventionel Ikke-idiomatisk brug, ukonventionel 0 0 Ufortolkelig og ubesvaret I de følgende fire afsnit giver vi eksempler på ytringer i de forskellige kategorier og redegør for kriterierne for hver enkelt kategori. IDIOMATISK BRUG Kategori 1.1 (ordbogs- og korpusform) og kategori 1.4 (variation) Alle ytringer som er i overenstemmelse med enten opgivelserne i Den Danske Ordbog, Politikens Nudansk Ordbog med etymologi eller Talemåder i dansk eller fund i Korpus 90, Korpus 2000 eller på søgemaskinen Google, er i kategori 1.1. Ved korpusformer (Korpus 90, Korpus 2000 og Google) gælder det at formen skal optræde i minimum 30 % af forekomsterne med den unikale komponent. Al variation som falder uden for ordbøger eller korpora, tilhører kategori 1.4. Den forventede ukonventionelle brug af

99 7.4 Idiomgenerering 99 idiomer hos dyslektikere kunne for eksempel give sig udslag i flere tilfælde af denne slags variation. Der er som nævnt en del variation i ordbøgerne i notationen af idiomformer og betydninger. For eksempel har Talemåder i dansk formen (gå og) spille fandango mens de to andre ordbøger ikke har det habitualiserende gå og med og derfor opgiver formen spille fandango. I sådanne tilfælde regner vi ytringen som tilhørende kategori 1.1 såfremt blot én ordbog opgiver en given form. Eksempler på ytringer i kategori 1.1. er givet i (3): (3) item svar target a) forkøbet han prøvede at flygte men komme én i forkøbet politiet kom ham i forkøbet (k11-m) b) fusen jeg tog fusen på dig (d13-k) tage fusen på én c) fandango du skal ikke gå og spille (gå og) spille fandango fandango (d18-m) d) opsejling der er ballade under opsejling (d07-k) ngt er under opsejling Kategori 1.2 (ellipse) og kategori 1.3 (manglende led eller del af led) En del ytringer mangler et led eller en del af et led i forhold til hvad der er angivet i ordbogen. I disse tilfælde mener vi det er relevant at skelne mellem ellipse, hvor leddet er latent, og et manglende led som ikke kan slettes. Vi definerer ellipse og latens efter fremstillingen i Matthews (1996). Ifølge Matthews er ellipse styret af regler (1996:41). Latente elementer mangler rent syntaktisk, men ikke betydningsmæssigt, i sætnings-konstruktionen og er typisk underforståede ud fra konteksten. Nedenfor kan for eksempel stedsadverbialet, som her er en præpositionsforbindelse, siges at være underforstået: (4) item svar target a) kridthuset han var ikke i kridthuset (...) (d02-m) komme/være i kridthuset (hos én) b) kridthuset min datter er rigtig i kridthuset (...) (k09-k) I idiomet være/komme i kridthuset (hos nogen) kan stedsadverbialet altså være latent, som angivet af parentesen i target. Selve sætningen med det manglende led kalder Matthews for elliptisk mens selve det manglende led kaldes et latent element eller et latent led (Matthews

100 7.4 Idiomgenerering :38). Matthews skelner mellem ukomplette sætninger og sætninger som kunne have haft et ekstra element som illustreret i det konstruerede eksempel (5): (5) A: hvad laver du? B1: jeg sidder og læser B2: jeg sidder og læser en bog I svaret hos B1 er objektet ikke latent. Det drejer sig her om et verbum som ikke nødvendigvis behøver et objekt. Sådanne tilfælde betragter vi ikke som elllipse. Ytringer med ellipse som i (4) tilhører kategori 1.2. Der er dog forskel på om leddet simpelthen er udeladt, som i (4), og på om der direkte mangler et led. Det er nemlig ikke alle led i alle konstruktioner som har mulighed for at være latente. I eksemplerne i (6) på næste side mangler det manglende led betydningsmæssigt hvis man skal kunne forstå sætningen. (6) item svar target a) besyv han gav mig sit besyv (...) (k13-m) give sit besyv med b) forkøbet du kommer (...) i forkøbet (d08-k) komme én i forkøbet I eksempel (6a) mangler partiklen med, som kan betragtes som værende en del af verballeddet give... med.. Man kan ikke udelade en del af verballeddet i idiomet give nogen sit besyv med, og objektet kan heller ikke være latent i idiomet komme nogen i forkøbet i (6b). Ufuldendte ytringer med manglende led eller del af et led er i kategori 1.3. I spørgsmålet om latens i kategori 1.2 støtter vi os til formen angivet i ordbøgerne. Såfremt blot én ordbog har angivet et led i parentes, betragtes det som potentielt latent. I bund og grund kan man selvfølgelig ikke vide om et idiom producereres uden et givent led fordi idiomet kendes uden leddet, eller fordi leddet bare ikke realiseres. Men her har vi valgt at opfatte alle tilfælde med et manglende led med potentiel latens som udtryk for latens. En undtagelse er dog udeladelse af subjektet i sætningen. Samtlige idiomer i dette forsøg er frasale idiomer, og idet vi opfatter den faste form af disse idiomer som værende kun prædikatet, sådan som det angives i ordbøgerne, kategoriserer vi ikke udeladelse af subjektet som hverken ellipse eller manglende led, men tillader at subjektet kan udelades uden indflydelse på kategoriseringen.

101 7.4 Idiomgenerering 101 I kategori 1.3 medtager vi ytringer som tyder på at idiomet er kendt, men at det bare ikke kunne produceres. Et eksempel er: (7) item svar target tåls til tåls (d18-m) slå sig til tåls med ngt Her er kun præpositionsforbindelsen med den unikale komponent som styrelse produceret. Alligevel tyder dette svar på at deltageren kender lidt til udtrykket. Det er trods alt den rigtige præposition der benyttes. Men ytringen i (7) er ufuldendt, og derfor har vi placeret den i kategori 1.3. Årsagen til at skelne mellem ellipse og manglende led over for almindelig ordbogsform er at vi finder det vigtigt at skelne imellem om alle led er realiseret i praksis eller ej. Dette giver os mulighed for at undersøge om der skulle være en eventuel forskel mellem dyslektikere og kontrolgruppe med hensyn til hvor ofte de producerer elliptiske former af idiomerne. IKKE-IDIOMATISK BRUG Kategori 2.1 (konventionel brug) og 2.2 (ukonventionel brug) Som tidligere nævnt kan visse af de unikale komponenter benyttes i fri ikke-idiomatisk brug. Alle svar som ikke kunne kategoriseres som idiomatisk brug af den unikale komponent, er i kategori 2. Vi skelner her mellem konventionel (kategori 2.1) og ukonventionel (kategori 2.2) brug af den unikale komponent. Konventionel brug omfatter ytringer med unikale komponenter som har selvstændig betydning i ordbøgerne eller korpus, for eksempel ytring (8a) forneden. Når vi refererer til korpusformer, er det som nævnt under forudsætning af at formen optræder i minimum 30 % af tilfældene med den unikale komponent. Og ligesom ved ordbøgerne skal formen blot optræde i mindst ét af de tre korpora. Derudover omfatter konventionel brug ytringer hvor den unikale komponent er analyseret og brugt i en kompositionel betydning, for eksempel ytring (8b): (8) item svar target a) fandango vi danser fandango (d13-k) (gå og) spille fandango b) høstblomst det er en flot høstblomst (d10-k) ngt rager én en høstblomst Der forekom dog også andre mere kreative fortolkninger af den unikale komponent. Ytringer tilhører kategori 2.2 (ukonventionel) såfremt en unikal

102 7.4 Idiomgenerering 102 komponent benyttes i ikke-idiomatisk kontekst i en betydning som ikke findes i ordbøgerne eller korpus, for eksempel (9a) nedenfor. Desuden omfatter kategori 2.2 også ytringer som er resultat af en kompositionel fejlanalyse af den unikale komponent, for eksempel (9b). (9) item svar target a) prås det er noget værre prås det her (k09-k) der går en prås op for én b) langhalm jeg ser langhalm efter damerne (d16-m) tærske langhalm på ngt Kategori 0 (ufortolkelig og ubesvaret) Alle trials som enten er sprunget over af forsøgsdeltageren eller besvaret med ytringer som det ved jeg ikke, hvad er en prås? (d08k) og lignende, er kategoriseret som ubesvarede i kategori 0. Kategori 0 omfatter svar som ikke kan tolkes som helt ubesvarede, idet der trods alt bliver sagt noget, men som ikke kan placeres i nogle af de andre kategorier. Eksempler på denne slags ufortolkelige svar er givet herunder: (10) item svar target a) prås det er en mand i en kirke (d16-m) der går en prås op for én b) opsejling den er noget med et skib hvor de skal sejle ngt er under opsejling (d16-m) Fælles for ytringerne i kategori 0 er at den unikale komponent ikke er benyttet i sætningen. Svaret i eksempel (10a) tyder på at den unikale komponent ikke er blevet opfattet rigtigt af deltageren, og ordene provst og prås ligger da også lydligt forholdsvis tæt op ad hinanden. Svaret i eksempel (10b) tyder på at der er foregået en vis analyse af ordet opsejling, omend denne betydning ikke har noget med betydningen af idiomet noget er under opsejling at gøre. Ordet opsejling benyttes dog som en fagterm inden for sejlsportsverdenen (jf. Google). I konkret forstand betyder det den sidste sejlstrækning frem mod målet, og på denne måde er tolkningen som deltageren giver i sætning (10b), rigtig, men den unikale komponent er slet ikke benyttet. At deltagerne skulle benytte den unikale komponent i sætningen, var fra vores side udtrykkeligt pointeret i opgaveinstruktionen, og vi har valgt at den unikale komponent skal være realiseret for at ytringen kan kategoriseres som idiomatisk eller ikke-idiomatisk brug. Kategori 0 er dog, ligesom kategori 2, interessant i den henseende at den kan vise hvornår deltagerne ikke producerer idiomet ud fra den unikale komponent, selvom de kender det. Dette vender vi tilbage til i afsnit

103 7.4 Idiomgenerering 103 Samtlige deltageres svar fordelt på de syv kategorier kan ses i Bilag ANALYSE AF DATA FRA IDIOMGENERERINGSFORSØGET I dette afsnit redegør vi først for hvilke frasorteringer vi har foretaget i datamaterialet. Dernæst undersøger vi fordelingen af svar på de ovenfor opstillede kategorier hos de to deltagergrupper ved at vi indledningsvist ser på forskelle mellem dyslektikerne og kontrolgruppen i de overordnede kategorier og dernæst går mere i detaljer ved hver enkelt kategori FRASORTERINGER AF OBSERVATIONER Frasortering af et enkelt item Vi har frasorteret svar til en enkelt unikal komponent (bekneb) fra den samlede analyse efter genovervejelse af idiomets form og betydning. Da vi udvalgte idiomer til vores to hovedforsøg, benyttede vi primært Talemåder i dansk som har angivet formen være i bekneb for noget. Efter vi havde undersøgt dette i de to andre ordbøger og i korpus, viste det sig dog at frasen i bekneb kan bruges alene i betydningen i knibe eller i klemme, i modsætningen til være i bekneb for ngt som kan oversættes med at mangle noget. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi skriver for eksempel: 1. i bekneb for ngt = udtryk for at man mangler ngt 2. i bekneb = i klemme De to udtryk i bekneb og være i bekneb for ngt er nok semantisk beslægtede, men det virker alligevel som om man her har at gøre med forskellige udtryk, således at man ville kunne tale om to selvstændige idiomer som begge indeholder den unikale komponent bekneb. Begge udtryk er nemlig idiomatiske i den forstand at der er diskrepans mellem udtrykkets idiomatiske betydning og den betydning en forbindelse af de frie betydninger af komponenterne har tilsammen. Udtrykket i bekneb er idiomatisk til forskel fra i knibe (som ordbøgerne oversætter i bekneb med). I knibe kan skilles ad, og ordet knibe kan bruges isoleret som i du må hjælpe mig ud af denne knibe eller det er vel nok en slem knibe du er kommet i. Denne mulighed findes ikke for i bekneb; det vil sige der er ingen forekomster af bekneb i fri brug som i for eksempel *du må hjælpe mig ud af dette bekneb. Ud fra disse overvejelser mente vi ikke at vi kunne kategorisere svarene til stikordet bekneb tilfredsstillende efter vores kategorier. Idet betydningen af de to udtryk er forskellige, kan vi ikke vide om en manglende præpositionsforbindelse (som

104 7.4 Idiomgenerering 104 i (11) for ngt) er udtryk for ellipse (og derfor skal i kategori 1.2), eller om det er brug af frasen i bekneb alene (og derfor skal i kategori 1.1). (11) item svar target bekneb jeg er bare i den værste bekneb (k09-k) at være i bekneb for ngt Vi kan dog konstatere at der ikke er signifikant forskel på deltagergruppernes anvendelse af disse udtryk, som det fremgår af Tabel 20. Tabel 20. Præpositionsforbindelse eller ej i svar til stikordet bekneb fordelt på deltagergrupper. Dyslektikere Kontrolgruppe Svartype Frekvens % Frekvens % Ubesvaret/ufortolkelig 2 13,3 3 20,0 Med præpositionsforbindelse 5 33,3 7 46,7 Uden præpositionsforbindelse 8 53,3 5 33,3 I alt , ,0 I datamaterialet benyttes i bekneb næsten ligeså ofte med præpositionsforbindelse som det gør uden. Kontrolgruppen holder sig i lidt flere tilfælde til den lange form (46,7 % ved kontrolgruppen over for 33,3 % ved dyslektikerne) mens dyslektikerne hyppigere bruger formen uden præpositionsforbindelse (53,3 % ved dyslektikerne over for 33,3 % ved kontrolgruppen), men der er så få observationer at man ikke kan sige om det er et tilfælde eller et udtryk for en generel tendens. Frasortering af ukendte idiomer: kendskab til enkeltitems og idiomgenerering Ligesom i forsøget med leksikalsk bedømmelse har vi ved idiomgenereringsforsøget frasorteret svar til unikale komponenter i idiomer som deltagerne har markeret som ukendte i kendskabstesten. I idiomgenereringsforsøget skal vi kunne udelukke at manglende produktion af en sætning ud fra den præsenterede unikale komponent ikke skyldes manglende kendskab til den unikale komponent og det idiom den unikale komponent indgår i. Tabel 21 øverst på modstående side viser en samlet oversigt over frasorterede og inkluderede observationer i analysen af idiomgenereringsforsøget. Tabel 21. Oversigt over frasorterede og inkluderede observationer ved idiomgenereringsforsøget.

105 7.4 Idiomgenerering 105 Observationer i idiomgenerering Dyslektikere Kontrolgruppe Frasorterede observatione r bekneb ukendte idiomer Inkluderede observatione r kendt e idiome r konventionel markering ukonventionel markering I alt Som nævnt tidligere (afsnit 6.4) skulle deltagerne i kendskabstesten ved hvert idiom sætte kryds ved én ud af fire mulige betydningsforslag. I Tabel 21 er de kendte idiomer opdelt i tilfælde med konventionel markering af idiomets betydning og tilfælde med ukonventionel markering af idiomets betydning. Idet vi ikke kunne opstille semantiske kriterier, har vi ikke fokuseret på hvilken betydning deltagerne tilskriver idiomet. Uanset om deltagerne har en ukonventionel betydning af et givent idiom, skulle det ikke hindre dem i at producere idiomet ud fra den unikale komponent. På samme måde som i forsøget med leksikalsk bedømmelse har vi derfor i den følgende analyse inkluderet svarene på de udtryk som deltagerne har sagt ja til at kende, uanset om de har valgt en konventionel eller en ukonventionel betydning. Samlet set er der dermed for dyslektikerne 273 observationer og for kontrolgruppen 282 observationer. Der er i øvrigt overvejende overensstemmelse mellem kendskab og produktion, således at når deltageren har sagt nej til at kende idiomet, produceres det ikke. I fire tilfælde er der dog produktion af en sætning med en unikal komponent hvor deltageren har svaret nej til at kende idiomet som den pågældende unikale komponent bruges i. I to af tilfældene er den unikale komponent (forvaret (d19-m) og stanglakrids (k16-m)) brugt i en konventionel bogstavelig betydning (jf. kategori 2.1), og det samme er muligvis tilfældet i det er hans læst (k08-k), selvom denne sætning også kan være baseret på idiomet blive ved sin læst, som ikke indgår i kendskabstesten. I det fjerde tilfælde produceres idiomet imidlertid i den form som fremgår af kendskabstesten, og derfor er det muligt at deltageren (d11-k) har læst eller skrevet forkert i kendskabstesten. 59 Ud over svar hvor der er markeret Nej til at kende et idiom indeholder denne celle tre tilfælde hvor deltageren ikke har udfyldt opgaven. Idet det drejer sig om så få tilfælde og for at lette læsningen af tabellen har vi har valgt at slå disse sammen under et.

106 7.4 Idiomgenerering OVERORDNEDE GRUPPEFORSKELLE Løsning af opgaven Indledningsvis var vi interesserede i om det overhovedet kunne lykkes for forsøgsdeltagerne at producere en sætning ud fra den præsenterede unikale komponent. Det er os bekendt ikke tidligere prøvet at generere sætninger med en unikal komponent som stikord. Det så dog ikke ud til at være noget problem for deltagerne, omend der er forskel mellem de to deltagergrupper med hensyn til i hvor mange tilfælde det er lykkedes at producere en sætning med den unikale komponent. Figur 18 illustrerer denne forskel: Figur 18. Oversigt over besvarede og ubesvarede opgaver for hver deltagergruppe. 300 Frekvens Dyslektikere Kontrolgruppe 50 0 besvaret Ikke besvaret Dyslektikerne har signifikant flere tilfælde af ubesvarede opgaver (χ 2 =14,62, df=1, p<0,001, én-halet) end kontrolgruppen, men der er ikke signifikant forskel på antallet af besvarede opgaver mellem de to deltagergrupper (χ 2 =2,868, df=1, p>0,05, énhalet). Man skal huske at der her er tale om produktion af sætninger ud fra unikale komponenter i idiomer som deltagerne i kendskabstesten har sagt ja til at kende, men der er selvfølgelig forskel på at kende et idiom og at kunne producere det ud fra en unikal komponent, og ovenstående refererer til alle svar uanset om der er idiomatisk brug af den unikale komponent eller ej. Valg af idiomatisk over for ikke-idiomatisk kontekst Vi har som beskrevet i afsnit i vores definition af unikale komponenter valgt at medtage ord som kun eller hyppigst optræder i et bestemt udtryk. Som nævnt kan enkelte af vores test-items derfor både optræde i idiomatisk kontekst og frit. I dette forsøg gælder det de unikale komponenter blår, fandango, forvaret, kispus, langhalm, læst, prås og stanglakrids. Nogle forsøgsdeltagere vil altså kunne bruge disse unikale komponenter i ikke-idiomatisk kontekst. Et interessant spørgsmål i denne

107 7.4 Idiomgenerering 107 sammenhæng er hvorvidt dyslektikerne har en større eller mindre andel af idiomatisk brug af den unikale komponent i en sætning (kategori 1) over for andre kategorier end kontrolgruppen. Fordelingen hos de to deltagergrupper kan ses i Tabel 22 på modstående side. Tabel 22. Frekvens af idiomatisk brug af den unikale komponent over for andre kategorier fordelt på deltagergrupper Dyslektikere Kontrolgruppe Svartyper Frekvens % Frekvens % Idiomatisk brug , ,3 Andre kategorier , ,7 I alt , ,0 Overordnet set har begge grupper flest svar med idiomatisk frem for ikkeidiomatisk brug af den unikale komponent. Dog er der forskel på fordelingen af svar hos deltagergrupperne. Dyslektikerne har langt færre svar med idiomatisk brug af den unikale komponent, i alt 158 tilfælde (57,8 %) af idiomatisk brug over for 204 tilfælde (72,3 %) hos kontrolgruppen. Denne forskel er signifikant, således at dyslektikerne har en signifikant mindre andel af svar med idiomatisk brug af den unikale komponent end kontrolgruppen (χ 2 =4,45, p<0,01, df=1, én-halet). Vi vil se nærmere på fordelingen af de enkelte kategorier hos de to deltagergrupper i næste afsnit. Fordelingen af svar på underkategorier Ovenfor fandt vi at dyslektikerne producerer færre svar med idiomatisk brug af den unikale komponent end kontrolgruppen. I dette afsnit ser vi mere detaljeret på om der er forskel mellem deltagergrupperne ved de enkelte underkategorier. Figur 19 giver et overblik over fordelingen af svar på alle de ovenfor definerede kategorier hos de to deltagergrupper. Figur 19. Diagram over frekvens af items fordelt på kategorier og deltagergrupper. Dyslektikere Kontrolgruppe Idiomatisk ordbog og korpusform Idiomatisk med latens Idiomatisk manglende led Idiomatisk variation Ikke-idiomatisk, konventionel Ikke-idiomatisk, ukonventionel ufortolkelige svar

108 7.4 Idiomgenerering 108 Det ses at fordelingen af svar på underkategorierne hos de to deltagergrupper er meget forskellig. En χ 2 -prøve viser da også en signifikant forskel mellem dyslektikerne og kontrolgruppen med hensyn til fordelingen af svar på samtlige kategorier (χ 2 =25,4, df=6, p<0,001, tohalet). Forskellen skyldes for det første at dyslektikerne har en signifikant mindre andel af svar i kategori 1.1 (ordbogsog/eller korpusformer) end kontrolgruppen (χ 2 =6,69, df=1, p<0,001, én-halet), og for det andet at dyslektikerne har en signifikant større andel af svar i kategori 1.2 (ellipse) (χ 2 =3,09, df=1, p<0,05, én-halet). Der er også signifikant forskel på andelen af svar i kategori 0 hos de to grupper, således at dyslektikerne har en signifikant større andel af ufortolkelige og manglende svar end kontrolgruppen (χ 2 =13,97, df=1, p<0,001, én-halet). Der er ingen signifikant forskel mellem grupperne i andelen af producerede idiomer med manglende led (kategori 1.3, χ 2 =0,15, df=1, p>0,05, énhalet), andelen af variation (kategori 1.4, χ 2 =1,25, df=1, p>0,05, én-halet) og heller ikke inden for ikke-idiomatisk brug af den unikale komponent, hverken konventionel (kategori 2.1, χ 2 =0,23, df=1, p>0,05, én-halet) eller ukonventionel brug (kategori 2.2, χ 2 =0,005, df=1, p>0,05, én-halet). Opsummering Hidtil har vi fundet signifikante gruppeforskelle ved andelen af producerede svar med idiomatisk brug af den unikale komponent, således at dyslektikerne ikke så hyppigt som kontrolgruppen producerer svar med idiomatisk brug af den unikale komponent. Inden for idiomatisk brug har vi fundet at dyslektikerne sjældnere end kontrolgruppen producerer svar med brug af ordbogs- og/eller korpusformen, og at dyslektikerne oftere end kontrolgruppen producerer elliptiske former af idiomerne i forhold til ordbogsformen. Vi har ikke fundet at dyslektikerne signifikant oftere varierer idiomernes former, og vi har heller ikke fundet signifikante gruppeforskelle inden for ikke-idiomatisk brug af den unikale komponent. I de følgende afsnit vil vi se nærmere på svarene i de enkelte kategorier. Vi vil undersøge om der er forskel mellem deltagergrupperne med hensyn til ved hvilke items grupperne anvender henholdsvis ordbogs- og korpusformen. Vi ser nærmere på brugen ved et enkelt item (baglås), og undersøger brugen af ellipse hos de to grupper samt de få tilfælde af manglende led eller del af et led. Desuden ser vi på om der er forskel mellem deltagergrupperne med hensyn til hvilke typer variation der bruges, samt om der er forskel på deltagergrupperne inden for kategorierne af svar med ikkeidiomatisk brug af den unikale komponent.

109 7.4 Idiomgenerering ANALYSE AF ENKELTKATEGORIER Itemforskelle i kategori 1.1 Vi har kunnet fastslå at dyslektikerne som forventet har færre svar end kontrolgruppen som svarer til ordbogs- eller korpusformerne. Der er forskel for de forskellige items på hvor ofte de generer en ordbogs- eller korpusform. Der er tilsyneladende visse idiomer som er sværere at producere med en unikal komponent som stikord end andre. Nogle idiomer er kun produceret i ordbogs- eller korpusform af 3-4 deltagere. Figur 20 giver et billede af forskellen mellem deltagergrupperne med hensyn til hvilke items, der er produceret i ordbogs- eller korpusform: Figur 20. Items i kategori 1.1 fordelt på deltagergrupper. Frekvens sinkadusen fusen fedtefadet langdrag forkøbet fandango opsejling kispus blår stanglakri... besyv læst baglås tåls espeløv prås forvaret langhalm høstblomst kridthuset Dyslektikere Kontrolgruppe De hyppigst producerede idiomer i ordbogsform er få én på sinkadusen, tage fusen på én og være/komme i fedtefadet. Hos begge deltagergrupper har næsten alle produceret disse idiomer i ordbogs- eller korpusformen (for sinkadusen 14/15 og for fusen og fedtefadet 13/15). For kontrolgruppen har idiomer som trække noget i langdrag, komme én i forkøbet samt noget er under opsejling heller ikke været problematiske mens der er færre tilfælde af disse tre idiomer blandt dyslektikerne. For alle de resterende items er det tydeligt at dyslektikerne producerer færre svar som svarer til ordbogs- eller korpusformen end kontrolgruppen. Sammenfattet kan man se af Figur 20 at dyslektikerne ved alle på nær ét item (19 ud af 20) har færre tilfælde af ordbogsformen af idiomet end kontrolgruppen. Den største forskel viser sig måske ved idiomet slå sig til tåls med noget. Kun 1/15 dyslektikere har produceret dette i ordbogs- eller korpusform mens det samme tal er 6/15 i kontrolgruppen. 60 Hos begge deltagergrupper genererer unikale komponenter som kridthuset (target=være/... i kridthuset hos én), høstblomst (target=noget rager én en høstblomst), langhalm 60 Det er ikke muligt at teste for signifikans med så få observationer.

110 7.4 Idiomgenerering 110 (target=tærske langhalm på noget) og forvaret (target=noget er vel forvaret) i kun meget få tilfælde ordbogs- eller korpusformen 61. Årsagen til dette er at netop de tre sidstnævnte items i de fleste tilfælde er brugt i fri kontekst, omend de i korpus og Google oftest, og i tilfældet med langhalm og høstblomst udelukkende, findes i idiomatisk kontekst. Idiomet være i kridthuset hos én er oftest realiseret med ellipse, som det vil fremgå senere. Ordbogsformer over for korpusformer Inden for kategori 1.1 er der en del variation, for eksempel i valget af verbum som ikke er angivet af ordbøgerne, men som optræder i en del tilfælde i Korpus 90, Korpus 2000 eller Google. Eksempler med korpusvariationerne understreget er givet i (12): (12) item svar target a) bekneb hun var i bekneb med penge (k15-m) være i bekneb for penge b) fedtefadet jeg er faldet i fedtefadet (k01-m) komme/havne i fedtefadet c) stanglakrids jeg blev solgt som stanglakrids (d06-m) være solgt til stanglakrids Idet der således ikke altid er overenstemmelse mellem ordbogsformer og det man kan finde i korpus, fandt vi det interessant at se på om der kunne konstateres forskelle mellem deltagergrupperne med hensyn til hvorvidt de har benyttet sig af korpus- eller ordbogsformer. Tabel 23 viser en sortering af kategori 1.1 i ordbogs- og korpusformer fordelt på de to deltagergrupper. Tabel 23. Opgørelse over kategori 1.1 ordbogs- og korpusformer hos de to deltagergrupper. Kategori 1.1 Dyslektikere Kontrolgruppe Frekvens % Frekvens % ordbogsformer , ,7 korpusformer 10 9,0 10 6,3 I alt , ,0 Sorteringen viste sig ikke at gøre nogen stor forskel for fordelingen. Selvom dyslektikerne har en større andel af korpusformer end kontroldeltagerne (9,0 % mod 61 Ved idiomet ikke være rigtig vel forvaret havde det nok været bedre at præsentere velforvaret i ét ord, idet mange sandsynligvis opfatter disse to ord som ét, og vi derfor ville havde undgået forvekslinger med ordet i sin frie betydning (som participiumsform af verbet forvare). I så fald ville vi sandsynligvis have set flere sætninger med idiomatisk brug af denne unikale komponent.

111 7.4 Idiomgenerering 111 6,3 %) er forskellen dog for lille til at være signifikant (χ 2 =0,669, df=1, p>0,15, énhalet). Som nævnt ovenfor fandt vi ingen nævneværdig forskel mellem deltagergrupperne for kategori 1.4 (variation). Eftersom korpusformerne er variation i forhold til ordbøgerne, lavede vi en beregning med korpusformerne føjet til kategori 1.4 mens kun svar som svarede til angivelserne i ordbøgerne forblev i kategori 1.1. Vi var interesserede i at se om denne anderledes sortering kunne vise sig at ændre det forhold at vi ikke havde fundet mere variation hos dyslektikerne. Tabel 24 på modstående side viser fordelingen af svar mellem de to deltagergrupper i kategori 1.4 før og efter tilføjelse af korpusformerne (procentangivelserne uden og med korpusformer angiver andelen af kategori 1.4 inden for svartypen idiomatisk brug af den unikale komponent, dvs. den samlede kategori 1): Tabel 24. Kategori 1.4 (variation) før og efter tilføjelse af korpusformer. Kategori 1.4 Dyslektikere Kontrolgruppe Frekvens % Frekvens % uden korpusformer 22 13, ,2 med korpusformer 32 20, ,0 Idiomatisk brug i alt , ,00 Efter omrokeringen af korpusformerne er der ingen forskel mellem deltagergrupperne i forhold til kategori 1.4. Deltagergrupperne har stadig nogenlunde samme andel af ytringer med variation (før 13,9 % hos dyslektikerne og 15,2 % hos kontrolgruppen og nu 20,2 % hos dyslektikerne mod 20,0 % hos kontrolgruppen jf. Tabel 24). Muligvis havde et større datamateriale kunnet vise en forskel, men det er ikke sikkert. Antallet af korpusformerne er i øvrigt ikke udtryk for produktionen hos nogen bestemt deltager. Vi fandt altså ingen forskel i andelen af henholdsvis ordbogsformer og korpusformer mellem de to deltagergrupper. Det kunne dog være interessant at se om der er forskel på hvilke item der typisk varieres hos de to deltagergrupper. Figur 21 giver en oversigt over samtlige korpusformer i kategori 1.1: Figur 21. Antal korpusformer i kategori 1.1 fordelt på items og deltagergrupper.

112 7.4 Idiomgenerering Frekvens Dyslektikere Kontrolgruppe 1 0 fedtefadet læst fandango besyv tåls forkøbet stanglakrids forvaret Det idiom som hyppigst bruges i korpusform, er idiomet ryge/falde i fedtefadet, som i ordbogen optræder som være/komme i fedtefadet. 62 Nedenfor i (13) er givet nogle eksempler fra datamaterialet: (13) a) nu røg han i fedtefadet (d07-k) b) jeg røg i fedtefadet i weekenden (d06-m) c) jeg er faldet i fedtefadet (k01-m) Dyslektikerne bruger kun verbet ryge, mens deltagerne i kontrolgruppen bruger begge verber. Kontrolgruppen varierer dette idiom lidt flere gange end dyslektikerne, men det er ingen stor forskel, især ikke ved så små forekomster. 63 Ved idiomet (gå og) spille fandango kan den habituelle form tilsyneladende udtrykkes på flere forskellige måder, som i (14), men der er ingen forskel på hvilken strategi deltagergrupperne vælger: (14) a) ej nu render du der og spiller fandango (d23-k) b) du skal ikke komme og spille fandango (d01-k) c) så vi var rigtig ude og spille fandango (k09-k) Alt i alt var der ikke synderlig forskel mellem deltagergrupperne med hensyn til ved hvilke items de brugte korpusformen, men dette kan (igen) måske bero på det lille materiale. Analyse af enkelttilfælde: idiomet gå i baglås 62 Ordbøgerne angiver enten kun verberne komme og være (TA, DDO) eller disse to samt bringe og havne (NDO) 63 Vi redegør ikke for alle korpusformerne i detaljer idet vi finder det unødvendigt, da vi kunne fastslå at der var meget lidt forskel mellem grupperne.

113 7.4 Idiomgenerering 113 Det er lykkedes samtlige deltagere at producere en sætning ud fra stikordet baglås. I nogle tilfælde finder man idiomatisk brug af den unikale komponent som i sætningen jeg er gået helt i baglås, men i andre tilfælde er ordet ikke brugt idiomatisk men som frit leksem i bogstavlig betydning som i eksemplerne i (15): (15) a) jeg har en baglås på min cykel (d22-k) b) hun havde glemt at låse baglåsen på bilen (k13-m) Disse sætninger er gængse og fuldt ud acceptable rent konventionelt. Ordet baglås kan bruges frit i en konkret betydning en lås bagerst på en cykel/bil. Vi har kategoriseret svar med denne brug i kategori 2.1 (ikke-idiomatisk, konventionel). Når ordet baglås bruges i idiomatisk kontekst i frasen gå i baglås kan det bruges på to måder. I første omgang skelnede vi mellem brugen af inanimat over for animat subjekt idet vi mente det udgjorde en forskel for graden af idiomaticitet, og vi var usikre på om et inanimat subjekt gjorde frasen ikke-idiomatisk. Sammenlign eksemplerne i (16) på modstående side. (16) a) cyklen er gået i baglås (d08-k) b) døren er gået i baglås (d02-m) c) jeg gik helt i baglås (k19-m) d) barnet gik i baglås (d17-k) Med inanimat subjekt som i eksempel (16a) og (16b) har frasen betydningen noget har sat sig fast/kan ikke fås op, og der er en metaforisk overførsel fra tilstand af en konkret genstand til en sindsstemning hos en person i eksemplerne med inanimat subjekt (16c) og (16d), nemlig ikke kunne komme videre/gå i stå/ikke kunne sige mere. Vi mente først at svar med inanimat subjekt var fraseologismer men ikke idiomatiske mens svar med animat subjekt var idiomer. Efter nærmere overvejelser er mener vi dog at det er et spørgsmål om graden af idiomaticitet og altså et spørgsmål om diskrepansen mellem den bogstavlige og den idiomatiske betydning. Det er i begge typer eksempler usikkert at man vil kunne udregne betydningen af svaret selvom man kender den bogstavlige betydning af komponenterne i frasen. Den eneste forskel er om den tematiske rolle af subjektet i sætningen er en inanimat eller animat experiencer 64. Derfor betragter vi alle sætninger i (16) som eksempler på idiomer. 64 Termen findes hos Saeed (2003:150). Man kan muligvis diskutere om en experiencer kan være inanimat, idet rollen egentlig forudsætter en der oplever (men ikke handler), men vi har ikke kunnet finde en mere passende metarolle.

114 7.4 Idiomgenerering 114 Vi fandt det imidlertid interessant at se om der er forskel mellem deltagergrupperne med hensyn til hvilken udgave af idiomet de har valgt. Figur 22 giver et overblik over dette: Figur 22. Frekvens af itemet baglås fordelt på kategorier og deltagergruppe. 10 Dyslektikere 8 Kontrolgruppe 6 Frekvens Inanimat subjekt Animat subjekt Ikkeidiomatisk Som Figur 22 viser, er der overvejende idiomatisk brug af ordet baglås. Den bogstavelige betydning bliver kun brugt i fem tilfælde. Der er for få observationer til at signifikansteste, men man kan se at kun 2/15 (13,3 %) dyslektikere har produceret idiomet med animat subjekt mens det samme tal for kontrolgruppen er 5/15 (33,3 %). Dyslektikerne producerer hyppigere idiomet med inanimat subjekt end med animat subjekt mens kontrolgruppen har cirka lige mange af hver. Eftersom vi kun har medtaget svar som deltagerne i kendskabstesten har sagt ja til at kende, kan forskellen ikke skyldes manglende kendskab blandt dyslektikerne. Det er muligt at den metaforiske udgave af idiomet er mere kompliceret at håndtere for dyslektikerne end for kontrolgruppen, men der er for få tilfælde til at sige noget entydigt. Kategori 1.2 (ellipse) I vores datamateriale har følgende idiomer potentiel mulighed for ellipse (potentielle latente led i parentes): slå sig til tåls (med noget), være/komme i kridthuset (hos én), lege kispus (med én) samt tærske langhalm (på ngt). De mulige latente led er i alle tilfælde præpositionsforbindelsen som angiver stedsadverbialet 65. Nedenstående Figur 23 viser en oversigt over tilfælde af idiomer med latent led i datamaterialet hos de to deltagergrupper. Figur 23. Angivelse af items som genererede idiomer med latent led i forhold til ordbogsformen (frekvens af tilfælde fordelt på deltagergrupper). 65 Efter den idiomatiske betydning skulle man snarere omtale præpositionsforbindelsen som et præpositionsobjekt og ikke som stedsadverbial. For eksempel kan man efter den idiomatiske betydning af udtrykkene tærske langhalm på ngt og lege kispus med ngt opfatte verbet og det grammatiske objekt ([tærske langhalm] og [lege kispus]) som et frasalt verbum og præpositionsforbindelsen som objekt for det frasale verbum (fx [[tærske langhalm] [på ngt]]).

115 7.4 Idiomgenerering Frekvens Dyslektikere Kontrolgruppe 2 0 kispus kridthuset langhalm tåls Figur 23 viser at idiomet være/komme i kridthuset hos én oftest optræder med et latent led. I alt producerer 12/15 dyslektikere og 8/15 i kontrolgruppen denne form. Hos dyslektikerne er der kun 1 tilfælde af den fulde form mens der hos kontrolgruppen er 4 (når man tæller eksempler med alternativ præposition med fra kategori 1.4, se Bilag 8). Idiomet tærske langhalm på noget optræder kun sjældnere med latent led (5/30 gange), og det er også her hyppigst dyslektikerne som producerer denne form. Forskellene mellem grupperne er i øvrigt ikke betinget af én bestemt deltager. Én deltager i dyslektikergruppen har produceret idiomet slå sig til tåls med noget uden det potentielt latente led (d13-k: jeg slår mig til tåls). Alle i kontrolgruppen som har idiomatisk brug af den unikale komponent (8 tilfælde), har produceret idiomet med præpositionsforbindelsen. I 3 ud af de 8 tilfælde er der dog leksikalsk variation af verbet (se afsnittet om variation senere). Dyslektikerne har kun i 4 ud af 15 tilfælde konstrueret en sætning med tåls som stikord. Der er altså flere i kontrolgruppen der konstruerer det efter ordbogsformen eller med et minimum af leksikalsk variation, end blandt dyslektikerne. Selvom der er få observationer i denne kategori til at signifikansteste, kan man konkludere at der ved alle items er forskel mellem grupperne, således at dyslektikerne i alle tilfælde producerer flere former med ellipse end kontrolgruppen. Kategori 1.3 (manglende led eller del(e) af led) Tidligere fandt vi ingen forskel mellem deltagergrupperne på antallet af svar med manglende led i forhold til ordbogsformen af idiomerne (kategori 1.3). Kategorien indeholder kun meget få observationer, men vi vil i det følgende alligevel se lidt nærmere på om der er forskel mellem grupperne i forhold til hvilke slags led, eller dele af led, der mangler i forhold til ordbogsformen. Den følgende Tabel 25 giver en oversigt over svarene i kategori 1.3: Tabel 25. Oversigt over svar i kategori 1.3

116 7.4 Idiomgenerering 116 Idiom (ordbogsform) Svar ID du kommer (-) i forkøbet d08-k du kom (-) i forkøbet d18-m komme én i forkøbet de ville gerne men de kom (-) i forkøbet k16-m jeg var kommet (-) i forkøbet k15-m give sit besyv med han gav mig sit besyv (-) k13-m (-)(-)(-) besyv med d08-k tage fusen på én du tog fusen (-) d18-m slå sig til tåls med noget (-)(-) til tåls (-) d19-m tærske langhalm på noget (-) tærske langhalm (-) k08-k Det idiom der hyppigst mangler et led, er komme én i forkøbet som i alle tilfælde mangler objektet. I hver deltagergruppe er der 2 tilfælde af denne slags, så det er altså ikke noget der kun gælder dyslektikerne. Ved idiomet give sit besyv med er der hos kontrolgruppen 1 tilfælde af manglende præposition og hos dyslektikerne 1 tilfælde hvor kun besyv med er produceret. Det sidste ligner svaret ved slå sig til tåls med noget hvor kun til tåls er produceret. Disse 2 tilfælde tilhører ikke den samme person, og selvom der kun er 2 tilfælde er det interessant at det i begge tilfælde er dyslektikere der har produceret dem. Det virker som om deltageren i begge tilfælde kender idiomet, men blot ikke kan komme i tanke om resten. På den måde minder disse tilfælde om det som hos Faust & Sharfstein-Friedman (2003) beskrives som the tip of the tongue phenomenon (TOT). Som beskrevet i afsnit bliver målordet ikke produceret, men opleves som liggende lige på tungen (TOT-fase), og deltagerne er som oftest i stand til at komme med delvis semantisk og fonologisk information om target-ordet samt nævne semantisk eller fonologisk beslægtede ord (Faust & Sharfstein-Friedman 2003:212). Forfatterne fandt at unge dyslektikere havde signifikant flere tilfælde af TOT-faser end en jævnaldrende kontrolgruppe. Svar som de to ovennævnte passer ind i det resultat, selvom der er for få observationer til at vi kan afgøre om det er en generel tendens. Det har ikke i denne undersøgelse været vores formål at undersøge TOT-faser, og vi har derfor ikke været opmærksomme på dette under testforløbet. Det kunne dog være interessant at udforske dette emne yderligere. En enkelt deltager i kontrolgruppen mangler både subjekt og stedsadverbial ved produktion af idiomet tærske langhalm på noget. Som tidligere nævnt opfatter vi den faste form af idiomerne i dette forsøg som værende kun prædikatet, sådan som det angives i ordbøgerne. Derfor har vi ikke kategoriseret udeladelse af subjektet som hverken ellipse eller manglende led, men tilladt at subjektet kunne udelades uden

117 7.4 Idiomgenerering 117 indflydelse på kategoriseringen. Man kunne derfor diskutere om dette tilfælde ikke skulle tilhøre kategori 1.2 (ellipse) idet præpositionsforbindelsen er udeladt. Men da der her mangler både subjekt og præpositionsforbindelse, er der ikke meget tilbage at tolke på, især fordi der ikke er nogen kontekst med. Vi kan ikke se om de manglende led er udtryk for usikkerhed omkring formen, eller om det bare er latente led, og vi har derfor placeret sætningen i kategori 1.3 (manglende led eller del(e) af led). Som denne gennemgang viser, er der samlet set ingen forskel mellem deltagergrupperne med hensyn til hvilke led der mangler i svarene i kategori 1.3. Kategori 1.4 (variation) Variationerne i denne kategori er af forskellig art, og vi har opdelt kategorien i fire underkategorier: leksikalsk, syntaktisk, morfologisk variation og andet udtryk. Til kategorien leksikalsk variation regner vi idiomer hvor et af leksemerne er et andet end dem der bruges i ordbøgerne eller korpus, eller hvor en komponent er udeladt. Til kategorien syntaktisk variation regner vi idiomer med en anderledes syntaktisk struktur i forhold til ordbøgerne eller korpus, men med en betydning der ligner den konventionelle. Den syntaktiske variation lader dog til i nogle af tilfældene at være forbundet med semantisk variation, for eksempel der er en ny opsejling på vej (k10-k) (hvor der semantisk set er lidt dobbeltkonfekt) eller jeg giver mit besyv med til at vi skal drikke juleøl (k04-k) (hvor præpositionsforbindelsen giver idiomet både en anden struktur og en lidt anden betydning). Inden for syntaktisk variation har vi placeret et enkelt tilfælde som også har leksikalsk variation. 66 Til kategorien morfologisk variation regner vi idiomer med ukonventionel bøjning af den unikale komponent, for eksempel han stak en blår i øjnene på den smukke pige (k11-m) og brugen af den unikale komponent som adjektiv i stedet for substantiv, for eksempel det var et langdragt svar (d10-k). Til kategorien andet udtryk regner vi idiomer hvor den unikale komponent semantisk og strukturelt set bruges i et andet udtryk. De giver typisk indtryk af at være sammenblandinger med indflydelse fra andre idiomer, for eksempel jeg er ikke ved mit fulde besyv i dag (k14-m) som minder om at være ved sine fulde fem. Der er dog ikke altid et oplagt idiom som indflydelsen kan stamme fra. I et par enkelte tilfælde kunne indflydelsen stamme fra et enkelt ord mens leksemerne og strukturen i øvrigt ligner den konventionelle form; i kan du give mig en besyv med 66 Et par af idiomerne falder inden for flere kategorier, men af hensyn til oversigten har vi valgt kun at tælle dem med i én kategori: I dette tilfælde under syntaktisk variation frem for leksikalsk variation og senere under udeladt gradsadverbium frem for alternativt verbum.

118 7.4 Idiomgenerering 118 denne historie (d17-k) kunne besyv tænkes at være forstået som bidrag (forstået som hjælp i forhold til meningsbidraget i den idiomatiske betydning), og tilsvarende kunne besyv i han fik hendes besyv (d05-m) måske være forvekslet med samtykke. 67 Fordelingen af de to gruppers variationer er opgjort i Tabel 26: Tabel 26. Fordeling af frekvensen inden for variationskategorierne per gruppe. Variationskategorier Dyslektikere Kontrolgruppe Frekvens % Frekvens % Leksikalsk variation 13 59, ,4 Syntaktisk variation 1 4,5 5 16,1 Morfologisk variation 1 4,5 2 6,5 Andet udtryk 7 31,8 9 29,0 Varianter i alt , ,0 Som Tabel 26 viser, fordeler gruppernes varianter sig på nogenlunde samme måde i de forskellige kategorier af variationer. 68 Den lidt højere andel af syntaktiske varianter hos kontrolgruppen kan vi ikke afgøre om er sigende eller bare hænger sammen med det større antal varianter i alt. De varianter der er kategoriseret som syntaktiske varianter, morfologiske varianter og andet udtryk har vi ikke behandlet yderligere. (De kan ses i Bilag 8). De hyppigere forekommende leksikalske varianter kan imidlertid inddeles i forskellige undertyper, og vi undersøger derfor i det følgende om der er forskel på deltagergrupperne inden for disse undertyper. Leksikalsk variation Den leksikalske variation består primært i brugen af et alternativt verbum, for eksempel han laver kispus med os (d17-k). Den type variation undersøger vi nærmere nedenfor. Derudover er der tre eksempler på alternative præpositioner, men kun hos kontroldeltagere, for eksempel jeg tror ikke jeg er i kridthuset ved hende (k14-m). For hver gruppe er der et eksempel på at gradsadverbiet vel er udeladt før forvaret: hun er ikke rigtig (-) forvaret (d22-k) og den gamle grav var (-) forvaret (k11-m), hvor gamle i den sidste sætning i øvrigt er et ikke-konventionelt alternativ til hellige i idiomet den hellige grav er velforvaret. 69 Fordelingen inden for leksikalsk variation er dermed som opgjort i Tabel 27, som igen ikke tyder på forskel mellem grupperne 67 I dette tilfælde kunne der dog også være tale om en leksikalsk variant af idiomet med få i stedet for give (hvilket ville være en systematisk variation, jf. Moon 2002:92), men idiomet ville stadig mangle med. 68 Tallene er for små til at foretage statistiske beregninger, og som vist i afsnit er forskellen mellem grupperne i det samlede antal varianter ikke signifikant. 69 Hvis velforvaret opfattes som ét ord, som det lader til at være hos mange, må man snarere tale om at en del af leksemet er udeladt.

119 7.4 Idiomgenerering 119 (forekomsterne af alternative præpositioner udelukkende hos kontrol-deltagerne er få og kan hænge sammen med det lidt større antal varianter i alt). Tabel 27. Frekvens af variationstyper fordelt på deltagergrupper. Variationstype Dyslektikere Kontrolgruppe Alternativt verbum Alternativ præposition 0 3 Manglende gradsadverbium 1 1 Leksikalsk variation i alt Alternativt verbum For helt til bunds at undersøge om der skulle være nogle kvalitative forskelle i den leksikalske variation mellem de to deltagergrupper, har vi analyseret de alternative verber som udgør den største undergruppe for begge grupper. 70 Den verbale variation er opstillet i Tabel 28. Tabel 28. Variation af verbet som ikke er repræsenteret i ordbøgerne eller korpus, fordelt på grupperne og med ordbogsformerne som forlæg. (Ved flere forekomster er antallet angivet i parentes). Ordbogsformer Verbumvarianter 71 Dyslektikere 1. give sit besyv med have (2) 2. stikke/putte nogen blår i øjnene el. blår i øjnene på nogen give 3. (gå og) spille fandango lege Kontrolgruppe 4. lege/drive/spille kispus (med nogen) lave (2) lave, gøre 5a. trække noget i langdrag el. 5b. noget trækker i langdrag køre gå (2), være fortrække trække ud 6. tærske langhalm (på noget) drive, trække trække 7. blive ved sin læst el. skomager, bliv ved din læst stå, være, sidde 8. være under opsejling have 9. slå sig til tåls (med noget) finde gøre Antallet af varianter afspejler ikke enkeltpersoners variation. De alternative verber fordeler sig på 7 dyslektikere og 9 kontroldeltagere (jf. Bilag 8). Både dyslektikere og kontroldeltagere bruger varianter som udtrykker samme situationstype som i standardformen: stå, være og sidde er statiske verber ligesom blive (i 7), og gå og køre er dynamiske ligesom trække (i 5a og b). Køre giver 70 Vi har baseret vores analyse på fremstillingen af situationstyper og tematiske roller i Saeed (2003) og forskellige typer sammenblandinger i Kuiper (2004). 71 De fulde idiomer med deltager-id kan ses i Bilag 8.

120 7.4 Idiomgenerering 120 desuden subjektet samme tematiske rolle som AGENT som trække i 5a. Ligheden gælder også lege (i 3) der, når ordene bruges frit, ligner spille semantisk (hvorvidt lege fandango bruges med samme idiomatiske betydning, kan vi ikke afgøre). Begge grupper bruger også varianter hvor situationstypen eller den tematiske eller grammatiske rolle er anderledes end i standardformen: Have og være er statiske mens standardformerne give og trække (henholdsvis 1 og 5b) er dynamiske. Ved brugen af have (i 8) bruges det led der er subjekt i standardformen (der er noget under opsejling eller noget er under opsejling), som objekt for have, og der tilføjes et nyt subjekt (jeg har noget under opsejling). Typerne af verbal variation nævnt indtil nu kan siges at være systematiske ved at varianterne har et regelmæssigt forhold til eller semantisk lighed med verberne i den konventionelle form (jf. Moon 2002). Der er også varianter som vi mener er mere semantisk neutrale end de konventionelle verber: give i stedet for stikke eller putte (i 2), gøre og lave i stedet for lege, drive eller spille (i 4) og gøre i stedet for slå (i 9). Også denne type variation er ligeligt fordelt mellem dyslektikerne og kontroldeltagerne. Alle varianter kan potentielt skyldes indflydelse fra andre ord eller idiomer, men nogle af de brugte varianter giver særlig kraftig mistanke om sammenblanding og de fordeler sig på begge grupper: Drive i stedet for tærske (i 6) må nok tilskrives at deltageren lige har hørt kispus (hvortil hun har produceret han laver kispus med os, men kispus kan have aktiveret drive). Trække i stedet for tærske hænger nok sammen med at tærske langhalm på noget og trække noget i langdrag har fonologisk lighed, både i de unikale komponenter og verberne, og semantisk lighed. Både semantisk og syntaktisk lighed er årsag til sammenblandinger ifølge Kuiper (2004), og i begge tilfælde har deltagerne hørt langdrag før langhalm (og har produceret idiomet med langdrag i konventionel form). 72 Fortrække, trække ud (i 5a og b) og finde (i 9) kan skyldes indflydelse fra verber eller udtryk med betydninger der ligner idiomets betydning: henholdsvis forhale, trække ud og affinde sig med/finde sig i (jf. Kuiper 2004) I to tilfælde bruger en dyslektiker den unikale komponent i en afvigende form: besyg for besyv og lamhal for langhalm, men med to tilfælde er det ikke en tendens for hverken disse to dyslektikere eller dyslektikerne generelt. 72 Der er endnu et eksempel på sammenblanding af disse to idiomer under andet udtryk i Bilag 8. Her har deltageren til gengæld endnu ikke været præsenteret for langdrag og producerer den konventionelle form af idiomet ved langdrag senere i forsøget.

121 7.4 Idiomgenerering 121 Konklusionen på kategori 1.4 må være at materialet ikke viser nogen forskel i hverken omfanget eller typen af variation mellem dyslektikerne og kontroldeltagerne. Kategori 2.1 (konventionel) og 2.2 (ukonventionel) Som nævnt i afsnit 5.2 har visse af de udvalgte unikale komponenter mulighed for at optræde i fri kontekst. I en del tilfælde har deltagerne produceret en sætning med den unikale komponent i fri kontekst og ikke i et idiom. Sætningerne er konventionelt set acceptable, og i nogle tilfælde er den unikale komponent tydeligvis analyseret kompositionelt, idet ordet er bøjet, på trods af at deltagerne havde fået instruktioner om kun at benytte ordet i den form de fik det præsenteret i, som i eksemplerne i (17): (17) item svar target a) fedtefadet i gamle dage havde vi et være i fedtefadet fedtefad ude i udhuset (d11-k) b) fandango vi danser fandango (d22-k) (gå og) spille fandango c) høstblomst ude på marken ser man mange noget rager én en høstblomst høstblomster (k04-k) d) espeløv jeg fandt et espeløv i skoven ryste som et espeløv (k13-m) e) stanglakrids man kan købe mange forskellige være solgt til stanglakrids stanglakridser (d11-k) Fordi instruktionen til denne opgave, som nævnt i metodegennemgangen i afsnit 5.3, ikke pointerede at deltagerne skulle producere et idiom men en sætning, er det ikke overraskende at visse ord er blevet brugt i fri kontekst når de har denne mulighed. Nogle af de items der oftest optræder i kategori 2.1 (ikke-idiomatisk brug), er imidlertid ikke nødvendigvis gængse på denne måde. Det gælder for eksempel et ord som høstblomst, som er det ord der hyppigst har givet anledning til en ikke-idiomatisk brug. Der er ingen eksempler på fri brug af høstblomst i betydningen ingenting som beskrevet i afsnit 5.2, men deltagerne analyserer tilsyneladende ordet kompositionelt og producerer sætninger hvor ordet betyder noget lignende en blomst der viser sig om efteråret. Denne direkte kompositionelle analyse af ordet kunne måske være et resultat af selve opgavens form; vi har med vores opgave sat deltagerne i en noget kunstig situation. Det er ikke ofte, man er nødt til at producere en sætning med et bestemt præsenteret ord frem for at vælge sine egne ord. Opgaven lægger muligvis

122 7.4 Idiomgenerering 122 derfor i sig selv op til analyse af de præsenterede ord. Komposita er logisk nok oftest udsat for analyse da genkendelse af ordets enkeltdele tillader kompositionel analyse. Der er ingen forskel på ved hvilke items deltagergrupperne har konventionel brug af den unikale komponent. Mens den bogstavelige kompositionelle analyse af for eksempel høstblomst kan betragtes som konventionel, er der en del tilfælde hvor den unikale komponent er analyseret på en noget overraskende facon. 73 Disse tilhører derfor kategori 2.2, for eksempel: 18) item svar target a) blår han havde totalt blår (k13-m) stikke én blår i øjnene b) espeløv skal du med ud i espeløv? (k01-k) ryste som et espeløv c) langhalm jeg ser langhalm efter damerne tærske langhalm på noget (d16-m) I eksempel (18b) kan espeløv måske forstås som et sted, og brugen kan derfor være nogenlunde forståelig ud fra mønstret i danske byer med endelsen løv (fx Måløv, Svinkløv) selvom det er lidt søgt. I eksempel (18a) har taleren dog givet ordet blår en for os ukendt betydning, og det samme er tilfældet med langhalm i eksempel (18c). Der er ikke forskel på den ukonventionelle brug af den unikale komponent hos deltagergrupperne OPSUMMERING I afsnit skrev vi at vi forventede en større andel af ukonventionel og usikker brug af idiomerne hos dyslektikerne end kontrolgruppen, og desuden at dyslektikere i mindre grad end kontrolgruppen ville kunne konstruere en idiomatisk sætning ud fra den unikale komponent. Hvis man opfatter de færre tilfælde af ordbogs- eller korpusformer af idiomerne (kategori 1.1) som udtryk for usikker brug af idiomerne, blev forventningen om en større andel af ukonventionel og usikker brug opfyldt. Derudover fandt vi også som forventet at dyslektikerne i signifikant færre tilfælde end kontrolgruppen kunne konstruere en idiomatisk sætning (kategori 1 samlet) ud fra den unikale komponent. 73 Produktion af en ikke-idiomatisk sætning ud fra den unikale komponent forudsætter at deltageren kender den unikale komponent som frit leksem. Det siger sig selv at ukendte ord er umulige at producere en sætning ud fra, selvom visse ord selvfølgelig vil kunne benyttes i en sætning selvom de er ukendte for taleren. Dette gælder især nydannelser af komposita som fx kalenderbladsinskription som (så vidt vides) er nydannet men alligevel fuldt ud forståeligt og derfor udnytteligt. I vores udvalg af items har vi både medtaget komposita og simpleks. Derfor er der mulighed for at visse kompositaitems kan udnyttes til sætningsproduktion, selvom de er ukendte for deltageren.

123 7.4 Idiomgenerering 123 Vi fandt også en signifikant forskel mellem deltagergrupperne med hensyn til andelen af elliptiske idiomatiske sætninger (kategori 1.2), således at dyslektikerne producerede flere former med ellipse end kontrolgruppen. De fundne gruppeforskelle kan i øvrigt ikke tilskrives produktionen hos én bestemt deltager. Vi fandt ingen gruppeforskelle ved andelen af sætninger med manglende led i kategori 1.3, heller ikke i forhold til hvilke led der manglede. Desuden fandt vi ingen forskel ved hverken andelen eller typen af variation mellem dyslektikerne og kontroldeltagerne i kategori 1.4. Vi fandt ingen forskelle ved andelen af ikkeidiomatiske brug af den unikale komponent, hverken ved konventionel (kategori 2.1) eller ved ukonventionel brug af den unikale komponent (kategori 2.2). 7.4 OPSAMLING PÅ ANALYSEN Vi har nu analyseret datamaterialet fra hver enkelt forsøg. I dette afsnit vil vi kort opridse vores forventninger og samle op på resultaterne for hvert af de to forsøg og et par yderligere resultater LEKSIKALSK BEDØMMELSE AF UNIKALE KOMPONENTER I beskrivelsen af vores forventninger til resultatet af forsøget med leksikalsk bedømmelse beskrev vi to scenarier. I begge scenarier forventede vi at dyslektikerne ville være signifikant langsommere til at bedømme unikale komponenter end kontrolord, og at dyslektikerne ville være generelt langsommere end kontrolgruppen til at bedømme både unikale komponenter og kontrolord. Disse forventninger blev kun delvist opfyldt idet vi fandt at dyslektikerne bedømte de unikale komponenter langsommere end kontrolordene, omend denne forskel kun var næsten signifikant. Dyslektikerne var imidlertid ikke som forventet signifikant langsommere end kontrolgruppen til at bedømme de unikale komponenter. Tværtimod forholdt det sig omvendt, således at kontrolgruppen var signifikant langsommere end dyslektikerne til at bedømme de unikale komponenter. Kontrolgruppen var i øvrigt, som forventet i det ene scenarie (jf. afsnit 7.2.1), ligesom dyslektikerne signifikant langsommere til at bedømme de unikale komponenter end kontrolordene IDIOMGENERERING På baggrund af de udsagn vi havde fra undervisere og andre der har at gøre med dyslektikere, havde vi det indtryk at ukonventionel brug af idiomer var en generel tendens blandt dyslektikere. Dette kunne hænge sammen med at dyslektikerne har upræcise repræsentationer af idiomerne, som beskrevet i vores hypotese. Vi forventede derfor at dyslektikerne ville producere flere variationer samt muligvis flere

124 7.4 Opsamling på analysen 124 sammenblandinger af idiomerne end kontrolgruppen, og desuden at de ville producere færre idiomer end kontrolgruppen. Disse forventninger holdt til dels stik idet vi fandt at dyslektikerne sammenlignet med kontrolgruppen havde signifikant færre tilfælde både af idiomatisk brug af de unikale komponenter generelt og af svar som svarede til ordbogs- og korpusformen. Vi fandt dog ingen signifikant forskel mellem grupperne med hensyn til andelen af variation og heller ingen forskel på typen af variation. Der var dog en bemærkelsesværdig signifikant forskel ved sætninger med ellipse, nemlig at dyslektikerne oftere end kontrolgruppen producerede sætninger med latente led YDERLIGERE RESULTATER Unikale komponenter i isolation I begge forsøg så det ud til at dyslektikerne i højere grad havde problemer med at genkende de unikale komponenter i isolation; ved unikale komponenter fra idiomer som de kendte, havde dyslektikerne i idiomgenereringsforsøget færre besvarede opgaver og i forsøget med leksikalsk bedømmelse flere unikale komponenter som de ikke bedømte som rigtige ord end kontroldeltagerne. Kendskabstesten Kendskabstesten var i princippet ikke tænkt som en del af testningen af hypotesen. Men fordi testen indeholdt 4 betydningsforslag til hvert idiom, kunne den vise at dyslektikerne satte kryds ved signifikant flere forkerte betydningsforslag til idiomerne end deltagere i kontrolgruppen. Vi mener at forskellene i betydningsbedømmelsen tyder på at dyslektikerne hyppigere har en usikker opfattelse af idiomernes betydning end kontrolgruppen. Forskellen mellem grupperne i antallet af rigtigt markerede betydningsforslag var dog ikke signifikant, og der var ikke signifikant forskel på grupperne i antallet af idiomer som de kendte i den præsenterede form.

125 8 Diskussion DISKUSSION 8.1 INDLEDNING I dette afsnit vil vi diskutere resultaterne og desuden kommentere nogle fejlkilder som vi mener kan have bidraget til resultaterne. Vi vil knytte resultaterne sammen med vores hypotese og de antagelser som blev beskrevet i afsnit 4.2, og diskutere hvorledes vores fund afviger fra de forventninger vi opstillede i afsnit og Slutteligt vil vi kort nævne nogle relevante forslag til videre undersøgelse af dyslektikere og idiomer. 8.2 RESULTATERNE OG HYPOTESEN Vi havde som udgangspunkt den hypotese at dyslektikere har vanskeligheder med idiomer fordi de har upræcise repræsentationer af dem i det mentale leksikon. Hypotesen byggede på flere antagelser: Med hensyn til idiomernes leksikalske status antog vi at idiomer på samme tid er både enheder og kompositionelle. Ud fra at det i forskningen er vist at jo længere et ord er, desto mere upræcis er repræsentationen, antog vi at idiomer i kraft af at være længere enheder ville være mere upræcist repræsenteret hos dyslektikere end hos vores kontrolgruppedeltagere. Dette gav rod til den antagelse at unikale komponenter ville være vanskelige for dyslektikerne at bedømme fordi de i kraft af at være en del af en lang enhed ville være mere upræcist repræsenteret hos dyslektikerne end ord i fri forekomst. Samtidig forestillede vi os at de upræcise repræsentationer hos dyslektikerne kunne medføre mere ukonventionel variation og en generel usikkerhed over for idiomernes former i produktionen. Modellen herunder giver et overblik over den antagede sammenhæng mellem de mulige resultater ved de to forsøg (UK=unikale komponenter): Idiomgenerering Ingen vanskeligheder Præcise UKrepræsentationer Vanskeligheder i produktion Upræcise UKrepræsentationer Upræcise repræsentationer af idiomerne i leksikon Ikke langsommere bedømmelse af UK Langsommere bedømmelse af UK Leksikalsk bedømmelse

126 8 Diskussion 126 For at få bekræftet ud fra begge forsøg at dyslektikere har vanskeligheder med idiomer på grund af upræcise repræsentationer af idiomerne i det mentale leksikon, skulle resultaterne være som i højre side i modellen. Det vil sige at idiomgenereringsforsøget skulle vise vanskeligheder i produktion, og forsøget med leksikalsk bedømmelse skulle vise langsommere bedømmelse af de unikale komponenter. Resultater som angivet i venstre side bekræfter derimod ikke hypotesen. Resultaterne af idiomgenereringsforsøget bekræftede delvist vores hypotese idet vi fandt tegn på visse vanskeligheder i produktionen: Dyslektikerne producerede færre idiomer i ordbogs- og korpusform end kontrolgruppen. Desuden producerede dyslektikerne oftere elliptiske sætninger, hvilket kunne tyde på en vis usikkerhed omkring idiomernes form. Derudover fandt vi også andre resultater som kunne forbindes med at dyslektikerne har upræcise repræsentationer af idiomerne: Resultatet af kendskabstesten kunne tyde på at dyslektikerne har vanskeligheder med idiomer på den måde at de i flere tilfælde end kontrolgruppen havde en mere usikker opfattelse af idiomernes betydning. Samtidig kunne det højere antal af unikale komponenter som ikke blev bedømt korrekt (i leksikalsk bedømmelse) eller blev brugt i et idiom (i idiomgenereringsforsøget), tyde på at dyslektikerne har vanskeligheder med at genkende og udnytte de unikale komponenter i isolation. Resultaterne af forsøget med leksikalsk bedømmelse bekræftede ikke den antagelse at de upræcise fonologiske repræsentationer skulle sinke dyslektikernes reaktionstid ved leksikalsk bedømmelse af unikale komponenter. For dette forsøg antog vi at bedømmelse af unikale komponenter kræver en stærk repræsentation af idiomerne. At dyslektikerne ikke var langsommere end kontrolgruppen til at bedømme de unikale komponenter, kunne tyde på at de har sikre repræsentationer af idiomerne. Resultaterne af de to forsøg peger dermed i forskellige retninger og ser på denne måde ud til at modsige hinanden. Hvad kan denne modsigelse skyldes? Vi forestiller os to scenarier: (1) Der er den mulighed at forsøget med leksikalsk bedømmelse ikke har været brugbart til at teste antagelsen om upræcise repræsentationer, eller at vi ikke har udført forsøget tilstrækkeligt grundigt ved for eksempel ikke at have taget højde for eventuelle andre faktorer som kan have haft betydning for udfaldet af dette forsøg. På den måde vil der ikke være nogen modsigelse idet resultaterne af dette forsøg ikke vil være gyldige, og vi derfor kun kan bruge resultaterne af idiomgenereringsforsøget. (2) En anden mulighed er at der gælder forskellige forhold for produktion af idiomer ud fra en unikal komponent og for bedømmelse af unikale komponenters leksikalske status. Vores forsøg peger på at der for dyslektikere kan være vanskeligheder i produktionen som

127 8 Diskussion 127 ikke genfindes i ordgenkendelsen. Man kunne forestille sig at dette kunne være årsagen til at vi ikke finder nogen forskel mellem grupperne i opgaven med leksikalsk bedømmelse, men kun i produktionsopgaven. Disse to scenarier vil vi gennemgå i det følgende SCENARIE 1: PROBLEMER VED FORSØGET MED LEKSIKALSK BEDØMMELSE Hvis man går ud fra at vores overordnede antagelse, at dyslektikere har upræcise repræsentationer af idiomerne i leksikon, er korrekt, må vi spørge os selv hvorfor resultatet af forsøget i leksikalsk bedømmelse ikke har bekræftet den antagelse. Resultaterne af forsøget med leksikalsk bedømmelse kan være upålidelige på grund af en række fejlkilder som vi vil gennemgå i det følgende. Leksikalsk bedømmelse som metode Helt overordnet kan man diskutere hvad forsøg med leksikalsk bedømmelse egentlig tester. Harley nævner at denne slags forsøg kritiseres for at være too sensitive to post-access effects. In particular, it has been argued that it reflects too much of participants strategies rather [sic] the automatic processes of lexical access (Harley, 2001:153). Som nævnt i afsnit bemærkede vi under afviklingen af forsøget at deltagerne havde forskellige strategier når de trykkede på computertasterne, og dette har medvirket til store individuelle forskelle i reaktionstiderne. Disse forskelle er muligvis blevet forstærket ved at vi i instruktionen til deltagerne ikke har understreget nok at de skulle bedømme ordene så hurtigt som muligt. Store forskelle internt i deltagergrupperne har derfor muligvis sløret en forskel mellem grupperne. Unikalitet I vores udvalg af idiomer til forsøgene har vi så vidt muligt forsøgt at holde os til unikale komponenter som udelukkende forekommer i idiomer. For at få tilstrækkeligt materiale har vi dog måttet inkludere ord som også kan bruges frit, og i forsøget med leksikalsk bedømmelse er der fire sådanne unikale komponenter (mare, fals, bersærk, hose), hvor vi ikke har haft mulighed for at kontrollere om de er blevet bedømt som kontrolord (der bedømmes hurtigere end unikale komponenter af begge grupper). Vi mener dog ikke dette kan forklare den overraskende kortere reaktionstid for de unikale komponenter hos dyslektikerne i forhold til kontrolgruppen. At enkelte unikale komponenter muligvis blev bedømt på samme måde som kontrolordene, skulle have indflydelse på begge deltagergruppers reaktionstid og ikke kun på dyslektikernes.

128 8 Diskussion 128 Idiomernes længde Vi har antaget at længere enheder ville skabe større problemer for dyslektikerne end korte enheder. Nogle af idiomerne er imidlertid kortere end andre; i nogle tilfælde er de ikke længere end lange ord. Længden afhænger både af hvordan man måler idiomets længde, og af hvordan man definerer idiomets form. Som fremlagt i afsnit så vi på reaktionstiderne ved de unikale komponenter i de to kortest mulige idiomer, til fals og til køjs, og det viste sig hos begge grupper at køjs ikke adskilte sig fra den gennemsnitlige reaktionstid for unikale komponenter, og at fals endda blev bedømt langsommere end den gennemsnitlige reaktionstid for unikale komponenter. At der ikke var kortere reaktionstid ved fals og køjs end ved de andre unikale komponenter kunne tyde på at idiomets længde ikke spiller nogen rolle for reaktionstiden, idet kortere idiomer burde blive bedømt hurtigere end længere idiomer. Dette kunne underminere vores antagelse om at vanskeligheder for dyslektikerne ved leksikalsk bedømmelse af unikale komponenter skulle skyldes at repræsentationerne af idiomerne er upræcise fordi de er lange. Reaktionstiderne for fals og køjs er imidlertid, ligesom for de unikale komponenter generelt, længere end for kontrolordene hos begge grupper. Der må altså være noget ved de unikale komponenter der gør dem vanskeligere at bedømme, men tilsyneladende ikke noget der gør det vanskeligere for dyslektikerne end for kontroldeltagerne. Som vi vil diskutere i næste afsnit, er det muligt at de dyslektiske deltagere ikke er særligt repræsentative for dyslektikere generelt. Vi vil derfor et øjeblik se bort fra dyslektikernes reaktionstid for de unikale komponenter i forhold til kontrolgruppen og fremstille to måder hvorpå den manglende effekt af idiomernes længde på den gennemsnitlige reaktionstid kan samstemmes med de antagne upræcise repræsentationer af idiomerne hos dyslektikerne (som understøttet af de signifikante forskelle mellem deltagergrupperne som vi har fundet i idiomgenereringsforsøget). At reaktionstiderne for fals og køjs ikke er kortere end for de andre unikale komponenter, kunne på den ene side tyde på at dyslektikerne har upræcise repræsentationer af idiomer uanset om de er korte eller lange. På den anden side kunne reaktionstiderne ved fals og køjs forklares ved at deltagernes form af idiomerne med disse unikale komponenter muligvis er den længere form med verbet (i lighed med angivelsen i Talemåder i dansk). Fordi der som nævnt er stor variation i ordbøgerne er der ikke nogen fast form at opgøre længden ud fra. Uanset om man vælger én form som udgangpunkt og afgør idiomers længde (efter antal stavelser, fonemer, ord, udtaletid eller på anden måde), har man stadig ikke mulighed for at vide i hvilken form den individuelle deltager har idiomerne lagret i det mentale leksikon. Det er derfor ikke muligt at måle idiomernes specifikke underliggende

129 8 Diskussion 129 længde hos sprogbrugerne. I idiomgenereringsforsøget kan man se hvilke former af idiomerne deltagerne producerer, og som nævnt producerer dyslektikerne oftere korte, elliptiske udgaver af idiomerne end kontrolgruppen. Dette betyder imidlertid ikke nødvendigvis at dyslektikerne typisk har kortere repræsentationer af idiomerne. De producerede former kan være kortere end de former dyslektikerne har som repræsentationer, og forkortelser af idiomerne kunne være udslag af at dyslektikerne har upræcise repræsentationer, jf. hypotesen. Utilstrækkeligt udvalg af deltagere Den manglende forskel mellem grupperne i forsøget med leksikalsk bedømmelse kunne muligvis skyldes at vi ikke har opnået et så nært match i ordforråd (SOT) og aldersfordeling eller en så stor afstand mellem grupperne ved Find det der lyder som et ord (FLO) som ønsket. At kontrolgruppen har en signifikant højere gennemsnitsscore i SOT, skulle give dem bedre forudsætninger for at bedømme de unikale komponenter end dyslektikerne. Vores korrelationsanalyser tydede imidlertid ikke på at der er nogen sammenhæng mellem ordforrådsniveau og reaktionstiden for unikale komponenter. Vores grupper er overordnet matchede på alder (dvs. på den gennemsnitlige middelværdi), men der er individuelle forskelle på fordelingen inden for grupperne således at der er lidt flere dyslektikere (7) end kontroldeltagere (4) over 45 år og lidt flere kontroldeltagere (6) end dyslektikere (2) som er 30 år eller yngre. Koncentrationen af de ældre er altså lidt større blandt dyslektikerne. Alle idiomerne i forsøget er lavfrekvente, men det er klart at både frekvens og graden af fortrolighed øges med alderen, og derfor vil de ældste i grupperne sandsynligvis have en fordel i forsøget frem for de andre. Forskellen mellem grupperne med hensyn til den aldersmæssige fordeling kunne måske forklare hvorfor dyslektikerne er hurtigere end kontrolgruppen til at bedømme de unikale komponenter. Mens korrelationsanalyser viste en sammenhæng mellem højere alder og kendskab til idiomerne, var der dog kun sammenhæng mellem alder og reaktionstid for kontrolgruppen og ikke for dyslektikerne. Som vi vil argumentere for nedenfor kunne den manglende skarpe adskillelse af scorer på testen FLO, som ellers ifølge Center for Læseforskning ikke skulle vise noget overlap mellem dyslektikere og almindelige læsere, være en afspejling af at grupperne ikke er repræsentative. Inden for begge grupper er der desuden stor spredning i FLO-scorerne (jf. Bilag 6) som viser at grupperne ikke er internt homogene. Den manglende homogenitet har muligvis sløret en eventuel forskel i reaktionstiden mellem gruppen.

130 8 Diskussion 130 Deltagernes egnethed Som nævnt i sidste afsnit har vi muligvis ikke fået udvalgt repræsentative deltagere til dyslektikergruppen. Forskellige forsøg har som nævnt i afsnit vist at nonsensord typisk bedømmes langsommere end rigtige ord (jf. Harley 2001, Breznitz & Misra 2003). Kontrolgruppedeltagerne har bekræftet dette idet de bedømmer nonsensordene signifikant langsommere end kontrolordene. Dyslektikerne bedømmer derimod ikke nonsensordene langsommere end kontrolordene, og de bedømmer nonsensordene signifikant hurtigere end kontroldeltagerne. Dette resultat er overraskende, ikke alene ud fra forventningerne om generel længere bedømmelsetid for nonsensord, men særligt fordi dyslektikerne var langsommere til at bedømme nonsensord end kontroldeltagerne i Breznitz & Misras (2003) forsøg. Vi har også, i afsnit 7.2.1, nævnt at dyslektikere af en del forskere regnes for at have langsommere tilgang til leksemer (jf. Elbro 1998, Snowling 2001), og at de derfor skulle have længere reaktionstider generelt (jf. Breznitz & Misra 2003). Ud fra forventningen om at dyslektikerne generelt skulle have længere reaktionstider i forsøget, er det altså overraskende at dyslektikerne ikke er langsommere end kontroldeltagerne til at bedømme hverken unikale komponenter, kontrolord eller nonsensord. Dyslektikernes overraskende korte reaktionstider ved nonsensordene kan enten være et udtryk for at forsøget i sig selv er problematisk, eller altså at vores dyslektiske forsøgsdeltagere er atypiske. Vi udelukkede som nævnt de dyslektikere der klarede sig dårligst i baggrundstestene for at opnå et så godt match mellem dyslektikergruppen og kontrolgruppen som muligt. Hvis dyslektikerne i vores forsøg således ligger i toppen af niveauet for dyslektikere generelt, kunne det forklare at de ikke er langsommere end kontroldeltagerne, men ikke at de ligefrem skulle være hurtigere til at bedømme de unikale komponenter og nonsensordene. Dog ligger dyslektikerne i vores undersøgelse ikke meget højere i deres gennemsnitlige score i FLO end den gennemsnitlige score der er angivet som standard på Center for læseforsknings hjemmeside. Dyslektikerne skulle i øvrigt være svagere ud fra deres lavere SOT-scorer, men som sagt ser det ikke ud til at SOT-scorerne har nogen betydning for reaktionstiderne ved de unikale komponenter og nonsensordene, og kun svag betydning ved kontrolordene (jf. afsnit ). Desuden var gruppernes grundlag jævnbyrdigt ud fra antallet af idiomer som de kendte i forvejen. Hvis dyslektikerne er usædvanligt stærke for gennemsnittet, kunne en mere typisk gruppe måske have været langsommere til leksikalsk bedømmelse, og desuden kunne forskellene mellem grupperne i idiomgenereringsforsøget muligvis være blevet større.

131 8 Diskussion 131 Der kunne også være risiko for at kontroldeltagerne ikke er repræsentative. Igen for at opnå et bedst muligt match mellem grupperne, sorterede vi kontroldeltagerne med de højeste scorer i SOT fra, og ligeledes af matchhensyn rekrutterede vi deltagere fra voksenundervisning hvor der kan sidde kursister med læsevanskeligheder. Ved at teste for dysleksi med Find det der lyder som et ord skulle vi have sikret os at kontroldeltagerne ikke er dyslektikere, men derfor kan andre vanskeligheder godt have spillet ind alligevel. Eftersom forholdet mellem nonsensord og kontrolord hos kontroldeltagerne ligner det forventede, er der dog større grund til at tro at det, om nogen, er dyslektikerne der ikke er repræsentative. Opsummering af scenarie 1 I vores diskussion af problemer ved forsøget med leksikalsk bedømmelse har vi gennemgået forskellige faktorer der kunne gøre forsøget problematisk. Der er store forskelle i reaktionstiderne for de enkelte deltagere og mellem deltagerne. Vi har diskuteret usikkerheden om hvorvidt nogle af idiomerne ikke er så lange som først antaget, og hvorvidt idiomlængde overhovedet spiller en rolle for repræsentationen af idiomerne og de unikale komponenter. Endelig har vi diskuteret om vores udvalgte deltagere, særligt dyslektikergruppen, er repræsentative. I så fald gælder det selvfølgelig også i idiomgenereringsforsøget, hvor en eventuelt mere repræsentativ dyslektikergruppe kunne have resulteret i kraftigere forskelle mellem grupperne. Vi mener at de stærkeste argumenter for at mene at man ikke kan bruge resultaterne af forsøget med leksikalsk bedømmelse, er at der er så stor variation i reaktionstiderne, og at dyslektikernes reaktionstider for kontrolordene og nonsensordene ikke ligner det mønster som andre undersøgelser har vist. Dog mener vi ikke at fejlkilderne alene har forårsaget at vi ikke fandt at dyslektikerne som forventet havde længere reaktionstider end kontrolgruppen ved de unikale komponenter, særligt fordi dyslektikerne rent faktisk var signifikant hurtigere SCENARIE 2: FORSKEL PÅ VANSKELIGHEDER I PRODUKTION OG ORDBEDØMMELSE De forskelle vi fandt imellem dyslektikerne og kontroldeltagerne var udelukkende i produktionen af idiomer. Derfor kunne man forestille sig at dyslektikerne kun har vanskeligheder med idiomer i produktionen, og ikke nødvendigvis i leksikalsk bedømmelse af ord som indgår i idiomer. Set på denne måde er resultaterne i tråd med at dyslektikeres vanskeligheder oftere er mere markerede i opgaver der tester produktion (jf. Snowling 2001). Der er forskel på at bedømme et enkelt ord som et ord og på at skulle producere en hel sætning med ordet. Man kunne forestille sig at bedømmelse af et talt

132 8 Diskussion 132 ord kun kræver tilgang til den fonologiske repræsentation af ordet i det mentale leksikon og ikke nødvendigvis hverken til semantisk eller syntaktisk information om ordet (jf. Harley 2001:226). Til gengæld er sætningsproduktion en større process som blandt andet indebærer leksikalsk selektion, udnyttelse af hvert enkelt ords syntaktiske, semantiske og fonologiske egenskaber og kendskab til pragmatiske regler (jf. modellen for sætningsproduktion i Bock & Levelt 1994:946). I idiomgenereringsforsøget skal deltagerne således aktivere alle sider af idiomets repræsentation, mens det ikke nødvendigvis er tilfældet i leksikalsk bedømmelse af de unikale komponenter. Og i idiomgenereringsforsøget så vi at dyslektikerne havde flere vanskeligheder end kontrolgruppen. Det er kun en formodning at leksikalsk bedømmelse af idiomerne med unikale komponenter kræver en stærk repræsentation af idiomerne. Elbros (1998) hypotese om dyslektikeres indistinkte fonologiske repræsentationer forudser upræcisheder på fonem- og ordniveau, men spørgsmålet er om upræcishederne også findes på fraseniveau. Vi kan ikke med vores forsøg afgøre om de mulige upræcisheder skulle ligge ved hvert enkelt ord i idiomet eller i den samlede repræsentation af idiomet som konfiguration (jf. Cacciari & Tabossi 1988), superlemma (jf. Sprenger 2003) eller lignende. De modsatrettede resultater af de to forsøg kunne altså skyldes at ordbedømmelse ikke kræver sikre fonologiske repræsentationer af ordene i leksikon, mens idiomgenerering gør. Repræsentationerne af idiomerne hos dyslektikerne kan være tilstrækkeligt stærke til at de kan bedømme de unikale komponenter som ord, men dog så upræcise at det kan være en medvirkende faktor til at dyslektikerne får problemer når de skal bruge repræsentationen til at producere et idiom, som vi ser det i idiomgeneringsforsøget. I idiomgenereringsforsøget fandt vi at dyslektikerne producerede færre idiomer ud fra den unikale komponent end kontrolgruppen. Denne forskel mellem deltagergrupperne kunne muligvis skyldes at de unikale komponenter som følge af upræcise repræsentationer af idiomerne i nogle tilfælde ikke har selvstændig leksikalsk status hos dyslektikerne. At dyslektikerne signifikant oftere end kontrolgruppen producerede elliptiske udgaver af idiomerne, kunne tyde på en vis usikkerhed omkring idiomernes former, som igen kunne være et udslag af dyslektikernes upræcise repræsentationer af idiomerne. Det er dog muligt at vi ikke kan overføre dyslektikernes vanskeligheder med lange enkeltord til idiomer, og at vores antagelse om at vanskelighederne skyldes upræcise repræsentationer, derfor er forkert. En diskussion af om årsagen til vanskelighederne i produktion skyldes upræcise repræsentationer, vil dog hurtigt blive cirkulær fordi det bliver en diskussion

133 8 Diskussion 133 af hypotesen ud fra de forsøg der netop skulle teste hypotesen. Hypotesen er som udgangspunkt vagt formuleret fordi vi ikke kan vide hvordan idiomerne er repræsenteret i det mentale leksikon, men kun kan gætte ud fra hvad forsøg med idiomer viser. Det kan også være at antagelsen om upræcise repræsentationer er rigtig, men at upræcise repræsentationer kun er en del af årsagen til de vanskeligheder vi har fundet i idiomgenereringsforsøget. Som nævnt i afsnit afhænger variation af idiomer af at de er kompositionelle. At idiomerne er kompositionelle består i at idiomernes dele spiller en rolle i forhold til idiomets helhedsbetydning. Hvis man ikke har nogen fornemmelse af hvilken rolle delene spiller, kan man heller ikke variere idiomets form eller betydning eller udskifte leksemer uden at forstyrre idiomaticiteten. I idiomgenereringsforsøget fandt vi at dyslektikerne havde en mindre andel af variation end kontrolgruppen omend forskellen ikke var særlig stor. Dette fund stemte ikke overens med vores forventning om en større grad af ukonventionel brug af idiomerne ud fra hypotesen om dyslektikeres upræcise repræsentationer af idiomer, men kan muligvis forklares med at dyslektikerne i mindre grad har idiomerne specificeret som kompositionelle. Hvis man ikke har nogen fornemmelse af hvilken rolle delene spiller, kunne det også være svært at udfylde åbne pladser som for eksempel nogen i være i kridthuset hos nogen, og begrænset kompositionalitet kunne derfor muligvis også forklare at dyslektikerne har en større andel af elliptiske former af idiomerne end kontrolgruppen, hvor det er en valgfri præpositionsforbindelse med en åben plads (nogen/noget) som ikke produceres. Eftersom dyslektikerne ikke har produceret flere idiomer med manglende led end kontrolgruppen, ser det dog ud til at det kun er når valgmuligheden for ellipse foreligger, at de udelader leddet. Dertil kommer at dyslektikerne i kendskabstesten satte kryds ved signifikant flere ukonventionelle betydningsforslag end kontrolgruppen. Har man ikke nogen specifik fornemmelse af idiomets overordnede betydning, er det også svært at gennemskue delenes rolle i forhold til denne betydning. En anden mulig årsag til dyslektikernes vanskeligheder med idiomerne i produktionen kunne være at de idiomer vi har medtaget i forsøgene, forekommer mest i skriftsproget. Hvis dette er tilfældet, kunne man forestille sig at dyslektikerne, fordi vi antager at de har læst mindre, har mindre erfaring med idiomerne. Vores kendskabstest viser imidlertid et lige stort kendskab til idiomerne hos grupperne, omend dyslektikerne i flere tilfælde end kontrolgruppen har sat kryds ved ukonventionelle betydningsforslag. Kendskab til idiomerne indebærer dog ikke nødvendigvis fortrolighed med idiomerne på baggrund af større erfaring med dem, og der er forskel på at kende og forstå et idiom og på at bruge det aktivt. Man kunne

134 8 Diskussion 134 derfor tænke sig at dyslektikerne i højere grad har idiomerne som en del af det passive og ikke det aktive ordforråd. På den anden side lykkes det jo dyslektikerne i langt de fleste tilfælde at bruge den unikale komponent i idiomatisk kontekst, og dette tyder på at idiomerne er en del af det aktive ordforråd LÆNGERE REAKTIONSTID FOR UNIKALE KOMPONENTER I BEGGE GRUPPER At der gælder forskellige forhold for produktion og bedømmelse af unikale komponenter, kan forklare at vi ikke fandt de forventede forskelle mellem grupperne i forsøget med leksikalsk bedømmelse. Vi fandt dog den forskel mellem ordtyperne at begge deltagergrupper bedømte de unikale komponenter langsommere end kontrolordene. Det vil sige at der må være noget ved de unikale komponenter som for begge grupper sinker bedømmelsen af dem. Det er muligt at unikale komponenter generelt medfører en ekstra processeringsomkostning ved bedømmelse. Taft (1990) har, som tidligere omtalt, i nogle forsøg med leksikalsk bedømmelse (af ord på skrift) vist at ord uden selvstændig betydning (som ikke kan stå alene) tager længere tid at bedømme end ord med selvstændig betydning (som godt kan stå alene). Taft mener at forsinkelsen ved ord uden selvstændig betydning ligger i selve beslutningsstadiet, og ikke i tilgangen til leksemerne (eftersom den længere reaktionstid ikke viste sig ved benævnelsesforsøg som ikke indeholder bedømmelsesaspektet). Størstedelen af de unikale komponenter i vores forsøg har ikke synkront nogen selvstændig betydning uden for idiomet og kan som sådan ikke stå alene. Tafts eksempler på ord uden selvstændig betydning er blandt andet ord i kortere verbale enheder som rely i rely on og dispose i dispose of, men også ord i idiomer som for eksempel bide i bide ones time 74. Taft giver to forklaringer på den længere reaktionstid ved sådanne ord: it might either be the case that DISPOSE is difficult to classify as a word because there is information stored within the lexical entry for DISPOSE which says that it must always combine with another word (namely, OF), or it might be the case that the lexical entry is actually represented as DISPOSE OF and it is this that is associated with meaning rather than the word DISPOSE on its own. (1990:252) Taft hælder selv mest til den sidste forklaring, at det er problematisk at afgøre at et ord er et ord, når det ikke har nogen selvstændig betydning, fordi det er helheden som er associeret med betydning (Taft 1990:255). Det kan derfor meget vel være at deltagerne i vores forsøg har været længere tid om at afgøre de unikale komponenter fordi de ikke har nogen selvstændig betydning. På den anden side kan man diskutere 74 Taft kalder ikke selv bide for en unikal komponent, men efter vores mening svarer det til hvad vi opfatter som unikale komponenter; [ ] BIDE is almost exclusively restricted to the phrase BIDE ONE'S TIME (Taft 1990:251)

135 8 Diskussion 135 hvorvidt det er nødvendigt at have adgang til et ords betydning når man skal afgøre dets leksikalske status. Vi kan blot konstatere at vi finder en længere reaktionstid ved disse ord hos begge deltagergrupper, og at dette ligner resultaterne hos Taft. Muligvis kan man alternativt tolke den længere reaktionstid ved de unikale komponenter som tegn på at hele idiomet faktisk aktiveres i bedømmelsen OPSAMLING I det første scenarie diskuterede vi muligheden af at resultatet i forsøget med leksikalsk bedømmelse kunne skyldes en del fejlkilder i dette forsøg. Vi mener imidlertid ikke at vi har grund til at tro at forsøget med leksikalsk bedømmelse skulle være behæftet med så mange fejl at de alene har forårsaget at vi ikke fandt at dyslektikerne havde længere reaktionstider end kontrolgruppen ved de unikale komponenter. I det andet scenarie foreslog vi at repræsentationerne af idiomerne spiller forskellige roller i produktion ud fra en unikal komponent og leksikalsk bedømmelse af samme. Hvis dyslektikerne har upræcise repræsentationer af idiomerne, har det måske ikke indflydelse på hvor hurtigt de bedømmer en unikal komponent. Dermed ville det kunne forklares hvorfor dyslektikerne ikke var længere tid om at bedømme de unikale komponenter end kontroldeltagerne, men klarede sig dårligere i idiomproduktionen end kontroldeltagerne. Det kan dog ikke forklare hvorfor dyslektikerne ligefrem var hurtigere end kontroldeltagerne. Vi mener ikke at vi entydigt kan afgøre om årsagen til de fundne vanskeligheder i produktion er upræcise repræsentationer af idiomer hos dyslektikerne eller andre faktorer. Vi har blandt andet foreslået vanskeligheder med idiomers kompositionalitet som en mulig medvirkende faktor. I det sidste afsnit diskuterede vi årsagen til at begge deltagergrupper var længere tid om at bedømme de unikale komponenter end kontrolordene. Det kan muligvis forklares ved at de unikale komponenter i lighed med ordene i Tafts forsøg (1990), ikke har en selvstændig betydning, og at den manglende selvstændige betydning sinker bedømmelsesprocessen for ordet. Den længere reaktionstid skyldes muligvis ikke at tilgangen til de unikale komponenter er langsommere, men at det tager længere tid at beslutte at de er rigtige ord (jf. Taft 1990). Diskussionen efterlader en del åbne muligheder i tolkningen af resultaterne. Vi har fundet nogle signifikante forskelle mellem grupperne som delvist bekræfter at dyslektikerne har nogle vanskeligheder med idiomer, omend vores resultater kun tyder på mindre vanskeligheder. At vi ikke fandt en signifikant forskel i andelen af variation af idiomerne, kunne måske tyde på at årsagen til vanskelighederne ikke er

136 8 Diskussion 136 upræcise repræsentationer. Fordi vi i forsøget med leksikalsk bedømmelse ikke fandt støtte for antagelsen om upræcise repræsentationer af idiomerne, kan vi imidlertid ikke definitivt sige om årsagen til dyslektikernes vanskeligheder i produktionsforsøget er at de har upræcise repræsentationer af idiomerne. Omvendt kunne den lidt mindre variation hos dyslektikerne måske hænge sammen med begrænset kompositionalitet i repræsentationen af idiomerne. Uanset om antagelsen om de upræcise repræsentationer af idiomer kan fastholdes eller ej, kunne vi konstatere at vanskelighederne for dyslektikerne lå i produktionen af idiomerne. Hvis dyslektikerne har upræcise repræsentationer af idiomerne, giver det tilsyneladende ikke vanskeligheder i leksikalsk bedømmelse. Det ser ud til at særligt den store spredning i reaktionstiderne sammen med et upræcist match og eventuelt ikke-repræsentative dyslektikere kan have påvirket resultaterne i forsøget med leksikalsk bedømmelse. Vi hælder dog til at det ikke er støjen der har forårsaget at dyslektikerne ikke var langsommere til at bedømme de unikale komponenter end kontroldeltagerne. I produktionen kunne vi muligvis med et bedre match og en mere repræsentativ dyslektikergruppe have fundet kraftigere forskelle mellem grupperne, herunder en signifikant forskel i variationen af idiomer. 8.3 FORSLAG TIL VIDERE UNDERSØGELSE Udgangspunktet for denne opgave var at undersøge dyslektikeres produktion af idiomer. Vores idiomgenereringsforsøg eliciterer idiomer i talt sprog, men vi overvejede indledningsvist forskellige muligheder for at undersøge dyslektikeres brug af idiomer i en bredere kontekst. Hertil ville det for eksempel være ønskeligt at foretage gode korpussøgninger på idiomer i et stort tale- eller skriftsprogskorpus med dyslektiske informanter. Givet at testsituationer aldrig er helt naturlige, er det muligvis problematisk ved vores forsøg at deltagerne er tvunget til at bruge netop det ord vi præsenterer, og ikke blot kan producere frit. Svagheden ved at teste alene med unikale komponenter er desuden at vi ikke med sikkerhed kan afgøre om de vanskeligheder vi har fundet i vores produktionsforsøg, afspejler vanskeligheder med idiomer generelt, idiomer med unikale komponenter eller kun evnen til at producere en sætning ud fra en unikal komponent. For at komme uden om dette problem kunne en mulighed være at foretage et forsøg som Altmann et al. s (2004, nævnt i afsnit 2.2.6), hvor deltagerne fik præsenteret 3 stikord som de skulle sætte sammen til en sætning. Dette forsøg kunne udvides til at omfatte præsentation af elementerne i et idiom. Da de fleste idiomer (bortset fra idiomer med unikale komponenter) består af helt almindelige ord, ville der dog være en vis risiko for at deltagerne bare producerede almindelige ikke-

137 8 Diskussion 137 idiomatiske sætninger og ikke de tiltænkte idiomer. Vi mener at de ulemper der måtte være ved vores forsøg, blev opvejet ved den metodiske fordel vi havde ved at fokusere på idiomer med unikale komponenter (jf. afsnit 4.3). Vi havde grund til at tro at dyslektikeres fonologiske vanskeligheder kunne føre til vanskeligheder i produktionen og i bedømmelsen af unikale komponenter, men vi havde ikke forudsagt at dyslektikerne skulle have problemer med idiomernes betydning. Alligevel viste resultatet af vores kendskabstest at dyslektikerne oftere end kontrolgruppen satte kryds ved ukonventionelle betydningsforslag til idiomerne. I den forbindelse ville det være interessant i en kendskabstest at udvide datamaterialet til at omfatte idiomer også uden unikale komponenter eller eventuelt faste, ikke-idiomatiske ordforbindelser (kollokationer) samt at give deltagerne mulighed for selv at formulere betydningen af udtrykkene. Vi fandt at dyslektikerne havde en mindre andel besvarede opgaver i idiomgenereringsforsøget end kontrolgruppen. Dette kunne tyde på mindre sikkerhed hos dyslektikerne i at genkende og udnytte de unikale komponenter i isolation. Det er ikke til at vide om der er forskel på hvor svært det er at konstruere sætninger med ord som kan bruges i flere forskellige kontekster, i forhold til at konstruere sætninger med ord som typisk kun bruges i én kontekst (som det er tilfældet med unikale komponenter). Dette kunne undersøges ved at inddrage almindelige ord i produktionsforsøget i en fremtidig undersøgelse. Man har i ekspressive benævnelsesopgaver fundet at dyslektikere er langsommere til at benævne genstande end både deres jævnaldrende og læseniveaumatchede kontrolgrupper (Swan & Goswami 1997, Fowler & Swainson 2004). En del forskere mener at dyslektikeres upræcise fonologiske repræsentationer af ordene er årsag til de observerede benævnelsesvanskeligheder (jf. fx Snowling 2001, Elbro 1998, Fowler & Swainson 2004). Hvis dyslektikerne har upræcise fonologiske repræsentationer af idiomerne og de unikale komponenter, kunne det være interessant at se om de upræcise repræsentationer af ordene kunne forårsage en forsinkelse i sætningsproduktion generelt.

138 9 Konklusion KONKLUSION Målet med denne opgave var at undersøge om dyslektikere har vanskeligheder med idiomer. Ud fra teorien om at årsagen til dysleksi skal findes i upræcise repræsentationer af ordene i det mentale leksikon, og ud fra den hybride teori om at idiomer på samme tid er kompositionelle og enheder, opstillede vi den hypotese at dyslektikere har vanskeligheder med idiomer fordi de har upræcise repræsentationer af idiomerne i det mentale leksikon. Vi testede vores hypotese hos voksne dyslektikere og en kontrolgruppe matchet på ordforråd og alder med to forsøg: et forsøg med leksikalsk bedømmelse af unikale komponenter og et produktionsforsøg (idiomgenerering). Vi forventede at de dyslektiske deltagere i deres produktion ville udvise flere ukonventionelle former og mere variation end kontrolgruppen, og at dyslektikerne i leksikalsk bedømmelse ville bedømme de unikale komponenter langsommere end kontrolgruppen. I idiomgenereringsforsøget fandt vi hos dyslektikerne signifikant mindre brug af de unikale komponenter i ordbogs- og korpusform af idiomerne end hos kontrolgruppen. Derudover fandt vi at dyslektikerne havde flere tilfælde af manglende besvarelser og ufortolkelige svar, og at de signifikant oftere end kontrolgruppen producerede elliptiske udgaver af idiomerne. Vi fandt ingen signifikant forskel mellem deltagergrupperne med hensyn til andelen af variation af idiomernes former. I leksikalsk bedømmelse af unikale komponenter fandt vi at både dyslektikerne og kontrolgruppen bedømte de unikale komponenter (henholdvis næsten signifikant og signifikant) langsommere end kontrolordene, men at dyslektikerne ikke bedømte de unikale komponenter langsommere end kontrolgruppen. I begge forsøg var der tegn på at dyslektikerne havde lidt sværere ved at genkende de unikale komponenter i isolation idet dyslektikerne i forsøget med leksikalsk bedømmelse havde flere ukorrekt bedømte unikale komponenter og i idiomgenereringsforsøget havde en større andel af ubesvarede opgaver. Derudover fandt vi i kendskabstesten, som vi brugte som grundlag for udvælgelse af observationer, at dyslektikerne oftere satte kryds ved ukonventionelle betydningsforslag til idiomerne end kontrolgruppen. I lyset af disse resultater kan vi ikke entydigt bekræfte eller afkræfte vores hypotese. De forskelle vi fandt i idiomgenereringsforsøget, kunne tyde på at dyslektikere har visse (mindre) vanskeligheder i produktion af idiomer med unikale komponenter. Vi mener ikke at vi på baggrund af dette resultat kan forkaste hypotesen om at upræcise repræsentationer giver dyslektikere vanskeligheder med idiomer. Men på baggrund af resultaterne i leksikalsk bedømmelse kan vi heller ikke

139 9 Konklusion 139 entydigt konkludere at de observerede vanskeligheder i produktionen skulle være forårsaget af at dyslektikere har upræcise repræsentationer af idiomer. Vi kan således konkludere at dyslektikerne i vores forsøg ikke havde store vanskeligheder i produktion af idiomer ud fra unikale komponenter, men at resultaterne dog tyder på at dyslektikere har visse mindre vanskeligheder i produktionen af idiomer og muligvis også tilskriver dem ukonventionelle betydninger.

140 Litteratur 140 LITTERATUR Altmann, L.J.P., C. Puranik, E. Mikell & L.J. Lombardino (2004). Grammatical Sentence Production in Individuals with & without Dyslexia, University of Florida, upubl. skrift. Bobrow, Samuel A. & Susan M. Bell (1973). On catching on to idiomatic expressions. Memory & Cognition, Vol. 1, Nr. 3, Bock, K. & W. Levelt (1994). Language Production: Grammatical Encoding. I: Morton Ann Gernsbacher (red.). Handbook of Psycholinguistics, Breznitz Z. & M. Misra (2003). Speed of Processing of the Visual orthographic and Auditory phonological Systems in Adult Dyslexics: The Contribution of Asynchrony to Word Recognition Deficits. Brain and Language, 85, Burger, Harald (2003). Phraseologie: Eine Einführung am Beispiel des Deutschen. Berlin: Schmidt. Cacciari, Cristina & Patrizia Tabossi (1988). The Comprehension of Idioms. Journal of Memory and Language, 27, Cacciari Cristina & Sam Glucksberg (1991). Understanding Idiomatic Expressions: The Contribution of Word Meanings. I: G.B. Simpson (red.) Understanding Word and Sentence, North-Holland: Elsevier Science Publishers B.V., Caravolas, M. (2005). The nature and causes of Dyslexia in Different Languages. I: Snowling M. J. and Charles Hulme.The Science of Reading, Blackwell Handbooks of developmental psychology, Blackwell, London. Casalis, S. (2004).The Concept of Dyslexia. I: T. Nunes & P. Bryan (red.) Handbook of Childrens literacy, Cowie, A.P. (1994). Phraseology. I: R.E. Ahser (red.) The encyclopedia of language and linguistics, Vol. 6, Cutting, J. Cooper & Kathryn Bock (1997). That s the way the cookie bounces: Syntactic and semantic components of experimentally elicited idiom blends. Memory & Cognition, Vol. 25, Nr. 1, Elbro, Carsten, I. Nielsen & Dorte Klint Petersen (1994). Dyslexia in Adults: Evidence for Deficits in Nonword Reading and in the Phonological Representation of Lexical Items. Annals of Dyslexia, 44, Elbro, Carsten (1996). Early Linguistic Abilities and Reading Development: A Review and a Hypothesis. Reading and Writing: An Interdisciplinary Journal, 8, Elbro, Carsten (1997). Early Linguistic Abilities and Reading Development: A Review and a Hypothesis about Underlying Differences in Distinctiveness of Phonological Representations of Lexical Items. Reading Research Quarterly, 33, Elbro, Carsten (1998). When Reading is Readn or Somethn... Scandinavian Journal of Psychology, 39, Elbro, Carsten (1999). Dyslexia: Core difficulties, Variability and Causes. I: Oakhill, J, Beard, R, Reading development and the teaching of reading, Oxford, Blackwell. Elbro, Carsten (2001). Læsning og læseundervisning, København: Gyldendal. Elbro, Carsten & M. N. Petersen (2004). Quality of Phonological Representations, Verbal Learning and Phoneme Awareness in Dyslexic and Normal Readers. Upubl. Manuscript. Faust M. & S. Sharfstein-Friedman (2003). Naming Difficulties in Adolescents with Dyslexia: Application of the Tip-of-the-tongue Paradigm. Brain and Cognition 53, Fillmore, Charles J., Paul Kay & Mary Catherine O Connor (1988). Regularity and Idiomaticity in Grammatical Constructions: The Case of Let Alone. Language, Vol. 64, Nr. 3, Fowler, Anne (1991). How early Phonological Development might set the Stage for Phoneme Awareness. I:Brady, S. & D. Schankweiler Phonological processes in literacy. A tribute to Isabelle Y. Liberman, Fowler, Anne & Brook Swainson (2004). Relationship of Naming Skills to Reading, Memory and Receptive Vocabulary: Evidence for Imprecise Phonological Representations of Words by Poor Readers. Annals of Dyslexia, Vol. 54, Nr.2, Fraser, Bruce (1970). Idioms within a Transformational Grammar. Foundations of Language, 6,

141 Litteratur 141 Gibbs Jr. Raymond W. (1980). Spilling the beans on understanding and memory for idioms in conversation. Memory & Cognition, Vol. 8, Nr. 2, Gibbs Jr. Raymond W. og Nandini P. Nayak (1989). Psycholinguistic Studies on the Syntactic Behavior of Idioms. Cognitive Psychology, 21, Gibbs Jr. Raymond W., Nandini P. Nayak & Cooper Cutting (1989). How to Kick the Bucket and Not Decompose: Analyzability and Idiom Processing. Journal of Memory and Language, 28, Gibbs Jr. Raymond W., Nandini P. Nayak, John Bolton & Melissa Keppel (1989). Speakers assumption about the lexical flexibility of idioms. Memory & Cognition, 17, Gläser, Rosemarie (2002). The Stylistic Potential of Phraseological Units in the Light of Genre Analysis. I: A.P. Cowie (red.) Phraseology Theory, Analysis, and Applications. Oxford: Clarendon Press, Gudnitz, June & Stine Borbye Knudsen (2005). Er vejrhønen et fjerdyr, og kan den mon lægge hovedet i kog? en opgave om faste udtryk og ordblindhed. Eksamensopgave i Læsning, Stavning og Skriftlig fremstilling, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Harley, Trevor (2001). The Psychology of Language, Psychology Press. Hinshelwood, J. (1917). Congenital Word Blindness, London: Lewis. Ho, C. S. -H, D. W. O. Chan, S. H. Lee, S. M. Tsang & V. H. Luan (2004). Cognitive Profiling and Preliminary Subtyping in Chinese Developmental Dyslexia. Cognition, 91: Hulme C., P. Newton, N. Cowan, G. Stuart & G. Brown (1999).Think Before You Speak: Pauses, Memory Search and Trace Redintegration Processes in Verbal Memory Span. Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory and Cognition, 25, 2, Janssen, T.M.V. (1994). Compositionality of Meaning, Principle of Compositionality. I: R.E. Ahser (red.) The encyclopedia of language and linguistics, Vol 2, Jensen, T.P og A. Holm (2000). Danskernes læse-regne-færdigheder i et internationalt lys. København: AKF Forlaget. Juphard A., S. Carbonnel & S. Valdois (2004) Length Effect in Reading and Lexical Decision: Evidence From Skilled Readers and a Developmental Dyslexic Participant. Brain and Cognition, 55, Kuiper, Koenraad (2004). From Intent to Malutterance Slips of the Brain. Landfall, 207, Levelt, Willem J.M. (1989). Speaking: from intention to articulation. Massachussetts Institute of Technology. Lundberg I, F.E. Tønnesen & I. Austad (1999). Dyslexia: Advances in Theory and Practice. Neuropsychology and Cognition, Vol. 16. Lundberg, I., J. Frost & O. P. Petersen (1988). Effects of an Extensive Program for Stimulating Phonological Awareness in Preschool Children. Reading Research Quarterly, Vol. 23, Lyon, G.R., S. Shaywitz & B. Shaywitz (2003). A Definition of Dyslexia. Annals of Dyslexia, 53, Matthews, P. H (1996). Syntax. Cambridge University Press Meyer, D. E. & R.W. Schvaneveldt (1971). Facilitation in Recognizing Pairs of Words: Evidence of a Dependence between Retrieval Operations. Journal of Experimental Psychology, 90, Moon, Rosamund (2002). Frequencies and Forms of Phrasal Lexemes in English. I: A.P. Cowie (red.) Phraseology Theory, Analysis, and Applications. Oxford: Clarendon Press, Niemi, Pekka & Elisa Poskiparti (2002). Shadows over Phonological Awareness Training: Resistant Learners and Dissipating Gains. I: Hjelmquist E. & Curt von Euler (red.): Dyslexia and Literacy, London: Whurr Publishers. Nicolson R.I og A. J. Fawcett (1994). Reaction Times and Dyslexia. The Quarterly Journal of Experimental Psychology, 47a(1), Nunberg, Geoffrey, Ivan A. Sag & Thomas Wasov (1994). Idioms. Language, Vol. 70, Nr. 3,

142 Litteratur 142 Peterson, Robert R., Curt Burgess, Gary S. Dell & Kathleen M. Eberhard (2001). Dissociation Between Syntactic and Semantic Processing During Idiom Comprehension. Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory, and Cognition, Vol. 27, Nr. 5, Rutter M. & W. Yule (1975). The concept of specific reading retardation. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 16, Saeed, John I. (2003). Semantics. Oxford: Blackwell, 2. udgave. Schmauder, A. René (1996). Ability to Stand Alone and Processing of Open-Class and Closed- Class Words: Isolation Versus Context. Journal of Psycholinguistic Research, Vol. 25, Nr. 4, Snowling, Margaret J. (1981). Phonemic deficits in developmental dyslexia. Psychological Research, 43, Snowling Margaret J. (2001). Dyslexia, 2. udgave, Oxford. Snowling Margaret J. & Charles Hulme (2005). The Science of Reading, Blackwell. Sprenger, Simone Annegret (2003). Fixed expressions and the production of idioms. PhDafhandling ved Katholieke Universiteit Nijmegen. Swinney, David A. & Anne Cutler (1979). The Access and Processing of Idiomatic Expressions. Journal of Verbal Learning and Verbal Behavior, 18, Swan Denise & Usha Goswami (1997). Picture Naming Deficits in Developmental Dyslexia: The Phonological Representation Hypothesis. Brain and Language, 46, Taft, Marcus (1990). Lexical Processing of Functionally Constrained Words. Journal of Memory and Language, Vol. 29, Nr. 2, Titone, Debra A. & Cynthia M. Connine (1999). On the compositional and noncompositional nature of idiomatic expressions. Journal of Pragmatics, 31, Titone, Debra A. & Cynthia M. Connine (1994a). Comprehension of Idiomatic Expressions: Effects of Predictability and Literality. Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory, and Cognition, Vol. 20, Nr. 5, Titone, Debra A. & Cynthia M. Connine (1994b). Descriptive Norms for 171 Idiomatic Expressions: Familiarity, Compositionality, Predictability, and Literality. Metaphor and Symbolic Activity, Vol. 9, Nr. 4, Toftgaard Andersen, Stig (2001). Talemåder i dansk - Ordbog over idiomer. Gyldendals Røde Ordbøger, 2. udgave, 1. oplag. Vega-Moreno, Rosa Elena (2001). Representing and processing idioms. UCL Working Papers in Linguistics, 13, Vellutino, Frank, Jack M. Fletcher, Margaret J. Snowling & Donna M. Scanlon (2004). Specific Reading Disability (Dyslexia): What have we learned in the past four decades?. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 45, 1, Vellutino Frank & Jack M. Fletcher (2005). Developmental Dyslexia. I: M. J. Snowling & C. Hulme The Science of Reading, Blackwell. Wolf, M. & P.G. Bowers (1999). The Double Deficit Hypothesis for the Developmental Dyslexias. Journal of Educational Psychology, 91, Wurm, L.H., D.A. Vakoch & S.R. Seaman (2004). Recognition of Spoken Words: Semantic Effects in Lexical Access. Language and Speech, 47, 2: Yates, M., L.J.R. Locker & G.B. Simpson (2004). The Influence of Phonological Neighbourhood on Visual Word Perception. Psychonomic Bulletin and Review, 11(3), Opslagsværker Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (2005). Christian Becker-Christensen (red). Den Danske Ordbog (2003). Ebba Hjorth & Kjeld Kristensen (red.). Talemåder i dansk (2001). Stig Toftgaard-Andersen (red.). Dansk Frekvensordbog (1992), København: Gads Forlag Korpus 90, Korpus 2000, Søgemaskinen Google.

143 Litteratur 143 Hjemmeside for International Dyslexia Association, Testmateriale Nielsen, J. C., S. Kreiner, A. Poulsen & A. Søegård (1986). Sætningslæseprøve SL40, København, Psykologisk Forlag. Pedersen, Dorte Klint (2001). Semantisk ordforrådsprøve. Nielsen, I. & D. K. Petersen (1992). DIAVOK. En diagnostisk læse- og stavetest. AOF. Cognitive Workshop (CogWork), udviklet ved University of Dundee, venligst udlånt af Center for Læseforskning, Københavns Universitet Amager.

144 Bilag 1 Oversigt over scorer i forundersøgelsen 144 Oversigt over resultater i forundersøgelsen af kendskab til unikale komponenter og kontrolord blandt førsteårsstuderende på lingvistik. Frekvens af ja-svar per item fordelt på fødselsår (klassebredde=5) 75 Aldersklasse I alt Antal deltagere bekomst mishag bersærk blasert beskub dressur fals hose hems karsken flanke køjs døs mare muse overhørig tilspidset snøvsen gestus ueffen ustadig vælten væbner ævred lurvet bekneb besyv blår espeløv fandangio forvaret fusen kiv langdrag læst opsejling prås sinkadusen tåls Der er ingen deltagere i aldersklassen Derfor er den slået sammen med den efterfølgende klasse

145 Bilag 1 Oversigt over scorer i forundersøgelsen 145 hoven kispus kerte I alt % kendte items 97,50% 100% 100% 94% 86% 88% 85%

146 Bilag 2 Eksemplar af forundersøgelsen af kendskab til test-items 146 Kender du dette ord? Fødselsår Køn(m/k) Modersmål Fødested Nuværende kommune Instruktion: På denne side ser du en række ord. Du skal for hvert ord angive om du kender ordet eller ej. Det gælder ikke om at kende så mange ord som muligt. Det vigtigste er at du svarer ærligt. Tusind tak for hjælpen! 1 bekomst Ja Nej 2 mishag Ja Nej 3 bersærk Ja Nej 4 blasert Ja Nej 5 beskub Ja Nej 6 dressur Ja Nej 7 fals Ja Nej 8 hose Ja Nej 9 hems Ja Nej 10 karsken Ja Nej 11 flanke Ja Nej 12 køjs Ja Nej 13 døs Ja Nej 14 mare Ja Nej 15 muse Ja Nej 16 overhørig Ja Nej 17 tilspidset Ja Nej 18 snøvsen Ja Nej 19 gestus Ja Nej 20 ueffen Ja Nej 22 vælten Ja Nej 23 væbner Ja Nej 24 ævred Ja Nej 25 lurvet Ja Nej 26 bekneb Ja Nej 27 besyv Ja Nej 28 blår Ja Nej 29 espeløv Ja Nej 30 fandango Ja Nej 31 forvaret Ja Nej 32 fusen Ja Nej 33 kiv Ja Nej 34 langdrag Ja Nej 35 læst Ja Nej 36 opsejling Ja Nej 37 prås Ja Nej 38 sinkadusen Ja Nej 39 tåls Ja Nej 40 hoven Ja Nej 41 kispus Ja Nej 42 kerte Ja Nej 21 ustadig Ja Nej 146

147 Bilag 3 Ordbogsopslag på samtlige idiomer i hovedforsøgene 147 UK Talemåder i dansk (2001) Den Danske Ordbog (2003) Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udgave, 2005) baglås gå (helt) i baglås 1. (om tale, forhandlinger o.l.) gå i stå; ikke kunne komme videre 2. (om meninger) være urokkelig; blive stædig kun i udtrykket gå i baglås ikke kunne låses op fordi låsemekanismen har sat sig fast = både om NGN og NGT (inkl. fx dør eller studier, dvs. ofø) gå i baglås (om en lås) sætte sig fast og være umulig at få op på normal måde * gå i baglås ikke kunne komme videre el. ikke kunne svare [[brugseksempler med forhandlinger og person]] bekneb være i bekneb for ngt (især om penge el. idé) mangle ngt; ikke have mere af ngt. kun i udtrykket i bekneb i en situation hvor man mangler noget nødvendigt; i forlegenhed eller kni-be; [være/komme i bekneb (for NGT/ NGN)] HIST fra nty. beknip klemme, af knibe 1. i bekneb for ngt udtryk for at man mangler noget = I KNIBE, I FORLEGENHED FOR, I BETRYK FOR 2. i bekneb = I KLEMME bekomst - kun i udtrykket få sin bekomst blive udsat for én el. flere (fortjente) ubehagelig-heder, fx en straf give ng deres bekomst give nogen den overhaling de fortjener [[også brugseksempel med få ]] bersærk gå bersærk (el. få bersærker-gang) opføre sig som en vanvittig; handle fuldstændig vildt; blive så rasende, at man an-griber andre men-nesker og/eller deres ejendom. kriger der i kamp blev grebet af vildt og ustyrligt raseri, dvs. gik bersærkergang gå bersærk = få/gå > besærkergang en vild og ustyrlig kriger som gribes af et voldsomt og blindt raseri i kampen * gå bersærk få et blindt raserianfald = GÅ AMOK, FÅ BERSÆRKERGANG beskub (ngt går) på bedste beskub (ngt går) som det bedst kan; kun i udtrykket på bedste beskub som det (efter omstændighederne) på bedste beskub på en planløs el. tilfældig måde [[ex: klare sig på.., det går på..]] 147

148 Bilag 3 Ordbogsopslag på samtlige idiomer i hovedforsøgene 148 (ngt foregår) planløst. bedst kan; på en lidt planløs og tilfældig måde besyv give sit besyv med sige sin me-ning om ngt; kommentere ngt (især uden at være ble-vet opfordret til det) kun i udtrykket give sit besyv med give sin mening til kende i en diskussion; give sit bidrag til et samlet hele give sit besyv med give sit bidrag til en helhed blår stikke én blår i øjnene bilde én ngt ind; foregøgle én ngt; narre én; snyde én affaldsprodukt fra behandling af hør og hamp..pjerrot spiser blår stikke/putte blår i øjnene snyde; narre; føre bag lyset; [NGN stikker NGN blår i øjnene, NGN stikker blår i øjnene på NGN] et materiale af korte, filtrede og grove fibre der bruges til polstring af møbler, fremstilling af groft garn m.m.; består af de fibre der bliver tilbage efter skætning og hegling af hør el. hamp [[ex: en tot blår, Pjerrot spiser brændende blår]] *stikke ng blår i øjnene el. stikke blår i øjnene på ng vildlede el. narre nogen espeløv ryste som et espeløv ryste, skælve, bæ-ve, dirre voldsomt (af nervøsitet, frygt el. kulde) kun i udtrykket ryste som et espeløv (ofø) ryste meget, fx af skræk, ophidselse, nervøsitet el. kulde ryste som et espeløv ryste, fx af kulde el. skræk fals være (let) til fals fals1 fals1 (om menneske) være (let) bestik-kelig; være til at købe for penge; uden moralske principper. 1. profil i træ.. 2. sammenføjning mellem to tynde (metal)plader.. 3. rilleformet overgang mellem en bogs ryg og perm fals2 kun i udtrykket til fals som kan købes el. er nem at bestikke; som er nem at få til at fravige sine idealer el. meninger; [være til fals (for NGT)] 1. en kant, fuge el. ombukning i fx træværk el. metal hvormed én del passer sammen med en anden del 2. den del af en bogs bind-materiale som forbinder ryggen med siderne fals2 til fals udtryk for at nogen er til at bestikke 148

149 Bilag 3 Ordbogsopslag på samtlige idiomer i hovedforsøgene 149 fandango (gå og) spille fandango (gå og) være lidt for smart, overleg-en, selvtilfreds (på en selvhævdende måde) spille fandango med én gøre grin med én; drille én; more sig over én (især ved at bilde én ngt ind). spansk dans i tredelt takt og roligt, efterhånden stærkt accelerende tempo * musikstykke med form og rytme som dansen fandango spille fandango (ofø) te sig vildt; lave narrestreger; drive gæk 1. en spansk flamencodans som begynder i langsomt tempo, og som akkompagneres af kastagnetter 2. spille fandango være lige lovlig smart [[brugsex: han går og spiller fandango]] fedtefadet komme i fedtefadet komme i vanskeligheder, knibe. være i fedtefadet være i vanskeligheder, knibe. kun i udtrykkene i fedtefadet i en vanskelig situation, of-te ved uforsigtighed el-ler dumhed; [NGN/ NGT bringer NGN i fedtefadet, NGN kommer/ sidder/..i fedtefadet stikke/få fingrene i fedtefadet rode sig ud i en vanskelig, ubehag-elig el. tvivlsom situation 1. {komme/..} i fedtefadet udtryk for at man kommer i en ubehagelig situation = I KNIBE [[brugs-ex: med komme/bringe/ havne ]] * få fingrene i fedtefadet [brugsex: pas på du ikke får fingrene i fedtefadet!, jeg skal ikke have fingrene i fedtefadet dér] 2. fingrene af fedtefadet opfordring til at holde sig væk fra noget fristende = HOLD FINGRENE VÆK forkøbet komme én i forkøbet gøre/opnå ngt, før en anden gør det kun i udtrykket komme nogen/ noget i forkøbet gøre noget inden en anden person når at gøre det, el. inden noget be-stemt sker el. indtræ-der [[også forkøbe sig og forkøbsret ]] komme ng i forkøbet gøre noget inden en anden kan nå at gøre det [[også forkøbe sig og forkøbsret ]] forvaret ikke være rigtig vel forvaret ikke være helt tilregnelig, normal; ikke være rigtig klog. forvare opbevare el. bevogte på et sted der er aflåst el. på anden måde sikret mod indbrud, flugt e.l.; [NGN forvarer NGT/NGN] forvare forvare ngt = OPBEVARE [[ex: forvare dokumenterne bag lås og slå, en velforvaret hemmelighed]] * ikke være vel forvaret 149

150 Bilag 3 Ordbogsopslag på samtlige idiomer i hovedforsøgene 150 ikke være (rigtig) vel forvaret (ofø) ikke være ved sin fornufts fulde brug [[også forvaring ]] være skør el. ikke helt normal [[brugsex: hans opførsel afslører at han ikke er vel forvaret; er du rigtig vel forvaret!]] [[også forvaring ]] fusen tage fusen på én narre, snyde, overrumple én. kun i udtrykket tage fusen på narre; snyde; overrumple; gøre grin med; SYN ta-ge røven på; [NGN/ NGT tager fusen på NGN] tage fusen på ng gøre noget som kommer bag på nogen hose [[under fod]] det/ngt går som fod i hose det/ngt går let, ubesværet, uden vanskelighe-der det/ngt passer (til én/ngt, sam-men) som fod i hose det/ngt pas-ser glimrende, perfekt; det/ngt svar-er helt til hinanden gøre sine hoser grønne (hos én) forsøge at vinde ens gunst, yndest, bevågenhed; ind-smigre sig hos én 1. beklædningsgenstand som sad tæt om benet fra hoften og ned, evt. med fod, og som var lavet af uld, læder, silke, fløjl el. linned 2. (spøgende) = -> strømpe gøre sine hoser grønne (ofø) indsmig-re sig; forsøge at få succes hos nogen gå/passe som fod i hose [[betydning under fod:]] (ofø) passe godt; gå meget nemt (spøg.) = STRØMPE * passe som fod i hose passe fuldstændigt [under hoser: mandsbenklæder..] * gøre sine hoser grønne hos ng indsmigre sig hos nogen, især hos en pige høstblomst det rager mig en høstblomst! det rager, angår mig overhovedet ikke; det er jeg fuld-stændig ligeglad med. kun i udtrykket det rager mig en papand (høstblomst,..) [[betydning under rage:]] det interesserer el. bekymrer mig ikke det mindste - karsken [[under bælg]] [[under karsk]] [[under karsk]] (arbejde/slide...) af karsken bælg(arbejde/ 1. som er frisk og direkte og vidner om en ufordærvet sund og rask 150

151 Bilag 3 Ordbogsopslag på samtlige idiomer i hovedforsøgene 151 slide..) alt hvad man kan; af alle kræfter; ufortrødent. personlig-hed 2. sund og rask af karsken bælg [[betydning under bælg:]] a) meget højlydt; af sine lungers fulde kraft b) uden begrænsning-er el. forbehold; frit [[under bælg]] 2. = BLÆSEBÆLG * af karsken bælg udtryk for at man giver frit løb for noget kispus - nu uofficiel stavemå-de: kidspuds især i udtrykket lege (spille,..) kispus overlegent styre el. behandle efter forgodtbefindende el. som man selv har lyst til; drille; [NGN/NGT leger kispus (med NGN/NGT)] lege el. drive kispus med ng gøre løjer med nogen ved hele tiden at smutte fra dem, gemme noget for dem o.l. kiv - skænderi el. strid, ofte om ligegyldige småting yppe kiv sætte et skænderi el. en strid i gang [[også kives ]] = SKÆNDERI * yppe kiv skabe ufred [[også kives ]] kridthuset komme/være i kridthuset hos én blive/være værdsat, vellidt, populær, foretruk-ket af én; blive/ være positivt bedømt af én. kun i udtrykket være i kridthuset (hos nogen) være vellidt og afholdt af nogen så man kan forvente at blive behand-let med særlig velvilje af vedkommende være i kridthuset hos ng være populær hos nogen [[også brugsex med komme ]] køjs gå til køjs [[under køje ]] [[under køje ]] gå i seng. til køjs i seng [[brugsex med gå ]] * til køjs i seng langdrag trække ngt (el. ngt trækker) i langdrag forhale, forsinke ngt; kun i udtrykket trække i langdrag a) vare længere end trække i langdrag vare alt for lang tid [[ex: sagen trak i langdrag]] 151

152 Bilag 3 Ordbogsopslag på samtlige idiomer i hovedforsøgene 152 træk-ke ngt unødigt ud (f.eks. en sag, et møde, en forhandling) nor-malt el. ønskeligt; SYN trække ud; [NGT træk-ker i langdrag] b) få til at vare længere end normalt el. ønskeligt; SYN forhale, sylte; [NGN/NGT trækker NGT i langdrag] langhalm tærske langhalm på ngt behandle ngt (i skrift el. tale) på en unødigt langtrukken og uinter-essant måde (gang på gang). langt halm (af rug el. hvede) der er sorteret fra og tærsket særlig forsigtigt med henblik på anvendelse som tækkemateriale tærske langhalm (ofø) tale (for ofte og) længe om det samme emne uden at sige no-get interessant [NGN tærsker langhalm (på NGT)] halm som er sorteret så den kun indeholder de særlig lange strå * tærske langhalm på ngt gang på gang vidtløftigt behandle samme, ikke videre interessante emne læst blive ved sin læst (især som opfordring) holde sig til det, som man har forstand på og erfaring med. ngt er skåret over samme læst ngt er opbygget på samme måde, efter samme model, mønster. stykke træ der er formet som en fod, og som skomagere tid-ligere brugte som mo-del til at skære og sy fodtøj over skomager, bliv ved din læst [[betydning under skomager:]] (talemåde) bruges for at minde om at man bør nøjes med at be-skæftige sig med de ting som man har kvalifikationer til skåret (bygget,..) over samme læst (ofø) frembragt ud fra det samme grund-princip en [[sic]] fodformet redskab hvorover en skomager skærer og syr fodtøj * en form der bruges til at holde fodtøj i facon * blive ved sin læst holde sig til det man forstår sig på [[og skomager, bliv ved din læst nævnes som ordsprog]] * være skåret over samme læst være opbygget på næsten samme måde mare det/ngt rider én som en mare (om en tanke, frygt o.l.) væsen der if. folketroen plagede sovende ved at sidde (ride) på brystet af dem og derved forårsage et kvindeligt væsen der plager folk om natten ved at sidde på deres bryst * ride ng som en mare være 152

153 Bilag 3 Ordbogsopslag på samtlige idiomer i hovedforsøgene 153 det/ngt plager én konstant psykisk. trykken for brystet, åndenød og onde drømme en plage for nogen ride som en mare være en stor plage for; trykke el. genere vold-somt; [NGT rider NGN som en mare, det rider NGN som en mare at+sætn] opsejling være under opsejling (om ngt ubehageligt, farligt) være i truen-de nærhed, i ven-te, på vej. kun i udtrykket være under opsejling være nært forestående el. under planlægning være under opsejling være på vej el. nærme sig, ofte om noget ubehageligt overhørig sidde ngt overhørig (om henstilling, advar-sel, råd o.l.) und-lade at tage ngt i betragtning; lade hånt om ngt; lade ngt upåagtet; ikke efterkomme ngt. kun i udtrykket sidde overhørig ikke tage sig af; ikke tage hensyn til [NGN sidder NGT overhørig] sidde ngt overhørig lade som om man ikke hører noget el. undlade at handle i overensstemmelse med det prås der går en prås op for én ngn opfatter, forstår, indser, sander pludselig ngt; ngn ser pludselig den rette sammen-hæng i ngt. 1. = -> tælleprås 2. lille dreng (sj.) der går en prås op for nogen (ofø) nogen forstår el. erkender pludselig 1. et tyndt, dårligt tællelys * gå en prås op for ng udtryk for at nogen pludselig får den rette forståelse af noget 2. = PODE sinkadusen få én på sinkadusen 1. få et slag i hovedet (fx en lussing) 2. blive udsat for mod-gang, tilbageslag (fx økonomisk). kun i udtrykket én på sinkadusen et kraftigt slag i hovedet; [NGN giver NGN én på sinkadusen, NGN får én på sinkadusen] [[under sinkadus]] et slag el. et stød [brugsex: få en ordentlig sinkadus] * få én på sinkadusen få et ordentligt slag i hovedet give én én på sinkadusen 1. give én et slag i ho-vedet (fx en lussing) 2. udsæt-te én for modgang, 153

154 Bilag 3 Ordbogsopslag på samtlige idiomer i hovedforsøgene 154 tilbageslag (fx økonomisk). snøvsen gå fra (el. tabe) snøvsen blive helt ude af sig selv; miste besindelsen; blive ud af stand til at tænke og sanse normalt. [[under snøvs]] den øverste, løse, rynkede del af en sam-mensnøret sæk gå fra snøvsen el. tabe snøvsen miste selvkontrollen el. be-sindelsen; blive forvir-ret el. ude af sig selv {gå/være} fra snøvsen miste/el. have mistet besindelsen så man ikke kan tænke klart [[i brugsex modificeres med helt og fuldstændig ]] stanglakrids være solgt til stanglakrids væ-re fortabt; være i en meget ubehag-elig, tilsyneladen-de udsigtsløs situation; være hjælpeløst udleveret til en modstander. lakrids af form som en stang være solgt til stanglakrids a) (ofø) befinde sig i en ubehagelig el. håbløs situ-ation b) (ofø) være aldeles betaget og derfor hjælpeløs lakrids i stænger * solgt til stanglakrids helt fortabt [[ex med være ]] tåls slå sig til tåls med ngt affinde sig med ngt (evt. utilfredsstillende, ubehageligt). kun i udtrykket slå sig til tåls nødtvungent affinde sig med det foreliggen-de; nøjes med [NGN slår sig til tåls (med NGT/at..)] slå sig til tåls med ngt = AFFINDE SIG MED ueffen ikke være (helt/så) ueffen ikke være så dårlig; være ganske god. dårlig; [især med nægtelse el. begrænsende udtryk] [[ effen eller ueffen ]] ikke ueffen udtryk for nogen er god til noget, el. at noget er dygtigt udført = EFFEN, IKKE DÅRLIG [[i brugsex både alene og modificeret med så og helt. Der angives også en leg der hedder effen eller ueffen ]] vælten være i vælten være aktuel, populær, på mode. kun i udtrykket være i vælten være genstand for megen (medie)omtale; være på mode; [NGN/NGT er i vælten] (varierer i form) [[brugsex med komme ]] være i vælten være populær = VÆRE I VINDEN 154

155 Bilag 3 Ordbogsopslag på samtlige idiomer i hovedforsøgene 155 ævred opgive ævred tabe modet og ikke længere orke ngt; give op; melde fra (fordi ngt virker håbløst el. meningsløst). kun i udtrykket opgive ævred holde op med noget fordi det er for svært, krævende e.l. [NGN opgiver æv-red] holde op med at virke; gå i stå [NGT opgiver ævred] opgive ævred afstå fra el. holde op med noget, især fordi det synes håbløst el. formålsløst 155

156 Bilag 4 Samtlige test-items fordelt på de to hovedforsøg 156 Leksikalsk bedømmelse Unikale komponenter og kontrolord med angivelse af frekvens til match og lydmæssigt matchede nonsensord. Unikale komponenter Frekvens Kontrolord Frekvens Nonsensord bekomst 6 mishag 27 fakonst bersærk 5 blasert 10 fersirk beskub 7 dressur 24 plitaf fals 8 flanke 12 (+19) tåks hose 3 hems 13 hibe karsken 3 (+16) hoven 11 (+5) klortsen køjs 14 døs 20 (+2) vøjt mare muse 21 (+11) 77 mite overhørig 31 tilspidset 29 oltarig snøvsen 109 gestus 104 (+8) kløvsen ueffen 10 ustadig 25 bæntaffen vælten 5 væbner 18 bilten ævred 24 lurvet 6 (+12) usred kiv 0 kerte 5 (+3) kilsak Bemærkninger Tallene angiver frekvens af ordet i den her angivede form, dog angiver tallene i parentes frekvens af ordet i andre former. Idiomgenerering 76 Der er desuden 82 forekomster af maren. Som nævnt i opgaven, stemmer tallene i frekvenslisten ikke overens med søgemaskinens resultater for Korpus 90, men ved søgning er der 92 forekomster af navnet Maren imod kun 2 andre former af mare (bestemt form og flertalsform), hvorfor vi regner med at frekvenstallet på 18 er nogenlunde dækkende for mare. 77 Der er muligvis flere relevante former, men musen og musens er ikke talt med da de højst sandsynligt hovedsageligt er former af mus, og dermed kun homografisk, men ikke homofont kan forveksles med former af muse. 156

157 Bilag 4 Samtlige test-items fordelt på de to hovedforsøg 157 Unikale komponenter opsejling læst baglås kispus prås langhalm bekneb sinkadusen besyv fedtefadet fandango kridthuset forvaret høstblomst langdrag espeløv forkøbet tåls blår fusen stanglakrids 157

158 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 158 Kender du dette udtryk? Navn: A) Mads havde en ordentlig kæp i øret Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Mads var blevet slået med en kæp Mads var meget fuld Mads løb om kap med sine venner Mads var en gammel mand B) Sune bandt Caroline en historie på ærmet Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Sune fortæller Caroline mange historier Sune vaskede Carolines tøj Sune fortalte Caroline en usand historie Sune bad Caroline om at gifte sig med ham 158

159 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 159 1) Inspektøren stikker blår i øjnene på sine ansatte Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Inspektøren er sød over for sine ansatte Inspektøren er hånlig over for sine ansatte Inspektøren spiller smart over for sine ansatte Inspektøren narrer sine ansatte 2) Hanne var i bekneb for tid Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Hanne var en dygtig kvinde Hanne havde masser af tid Hanne var en vigtig person Hanne manglede tid 3) Thomas rystede som et espeløv Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Thomas var bange Thomas rystede på hovedet Thomas var helt afslappet Thomas var ude at spille fodbold 159

160 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 160 4) Mark er ikke rigtig vel forvaret Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Mark har ikke fået noget nyt tøj i lang tid Mark er ikke rigtig klog Mark er sulten Mark er ikke helt dum 5) Den krog passer som fod i hose Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Den krog er blevet bøjet Den krog er virkelig flot Den krog passer slet ikke Den krog passer perfekt 6) Hans lappede sin cykel på bedste beskub Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Hans lappede sin cykel så godt han kunne Hans lappede sin cykel nede i gården Hans fik cykelhandleren til at lappe sin cykel 160

161 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 161 Hans var virkelig god til at lappe cykel 7) Advokaten trak sagen i langdrag Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Advokaten fik hurtigt klaret sagen Advokaten var godt træt af sagen Advokaten havde meget travlt Advokaten fik sagen til at vare meget længe 8) Johanne skal altid gå og spille fandango Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Johanne skal altid gå og spille smart Johanne spiller altid musik Johanne skal altid ud at rejse Johanne er altid så sød 9) Mette gav sit besyv med. Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Mette var helt tavs Mette afleverede sit tøj til rensning 161

162 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 162 Mette donerede penge til et godt formål Mette sagde sin mening 10) Ulla er gået til køjs Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Ulla er gået amok Ulla er gået i seng Ulla har fået job på et skib Ulla er vågen 11) Lars gik bersærk Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Lars var stille og rolig Lars gik hjem og lagde sig syg Lars fik et raserianfald Lars gik i kirke 12) Forfatterens romaner er skåret over samme læst Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Forfatterens romaner er opbygget på samme måde 162

163 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 163 Forfatterens romaner er meget spændende Forfatterens romaner er meget forskellige Forfatterens romaner er skåret i småstykker 13) Der gik en prås op for Tobias Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Tobias blev helt forvirret Tobias skjorte gik op i sømmen Tobias forstod den rette sammenhæng Tobias fik vandet galt i halsen 14) Emil har fået en på sinkadusen Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Emil har fået et slag i hovedet Emil gik sig en tur Emil har haft det sjovt Emil har fået flere penge på kontoen 15) Lenes beslutning tog fusen på Simon Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: 163

164 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 164 Lenes beslutning var til fordel for Simon Simon var ikke enig i Lenes beslutning Lenes beslutning kom bag på Simon Simon var forelsket i Lene 16) Trine var ikke til fals for billig parfume Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Trine kunne ikke bestikkes med billig parfume Trine havde fået en ny parfume Trine solgte billige parfumer Trine var ikke vild med billig parfume 17) Er du gået fra snøvsen? Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Er du gået fra forstanden? Er du glad? Er du gået fra din kæreste? Skal du giftes? 18) Jakob opgav ævred Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: 164

165 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 165 Jakob arbejdede på sagen Jakob opgav sine anstrengelser Jakob var syg Jakob opgav sit personnummer til skattevæsenet 19) Problemet red Flemming som en mare Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Flemming havde mange problemer Problemet blev ved med at køre rundt i Flemmings tanker Flemming havde ikke problemer med at køre bil Flemming havde mange mareridt 20) Signe slog sig til tåls med en lønstigning på 1% Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Signe var heldig og fik en lønstigning på 1% Signe fik et brev med besked om en lønstigning på 1% Signe nøjedes med en lønstigning på 1% Signe havde manglet en lønstigning på 1% 21) Marie er ikke helt ueffen Kender du dette udtryk? Ja Nej 165

166 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 166 Betyder udtrykket det samme som: Marie er ikke så dygtig Marie er dygtig Marie har meget travlt Marie er ikke single 22) Ole har fået sin bekomst Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Ole har fået lønforhøjelse Ole har fået hvad han fortjener Ole har fået et barnebarn Ole er en gammel mand 23) FCK er rigtig i vælten for tiden Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: FCK spiller rigtig dårligt for tiden FCK har fået ny manager Der er meget opmærksomhed omkring FCK for tiden FCK skal spille kamp i næste uge 24) Niklas er altid ude på at yppe kiv med sine naboer Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: 166

167 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 167 Niklas skylder altid sine naboer penge Niklas er altid ude på at skændes med sine naboer Niklas kan godt lide sine naboer Niklas går altid tur med sine naboers hunde 25) Karen sang af karsken bælg Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Karen sang af alle kræfter Karen sang falsk Karen sang en vise om ærter Karen kunne ikke synge 26) Der er en stor rygekampagne under opsejling Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: der er en stor rygekampagne som bliver aflyst Der er en stor rygekampagne i Holland Der kommer snart en stor rygekampagne Der er mange rygekampagner i Danmark 27) Læreren sad forældrenes opfordring overhørig Kender du dette udtryk? Ja Nej 167

168 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 168 Betyder udtrykket det samme som: Læreren tog sig ikke af forældrenes opfordring Læreren lyttede venligt til forældrenes opfordring Forældrene ønskede at læreren skulle fyres Forældrene kunne ikke lide læreren 28) Lars leger kispus med Dorthe Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Lars er meget alvorlig når han er sammen med Dorthe Lars driller Dorthe Lars er Dorthe utro Lars driver et firma sammen med Dorthe 29) Forhandlingerne er gået i baglås Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Forhandlingerne er gået i stå Forhandlingerne er gået i gang Forhandlingerne er snart færdige Forhandlingerne er overståede 30) Sofie er kommet i fedtefadet Kender du dette udtryk? Ja Nej 168

169 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 169 Betyder udtrykket det samme som: Sofie er ikke rigtig klog Sofie er bange Sofie er dygtig Sofie er kommet i knibe 31) Nu skal vi ikke tærske langhalm på den historie mere Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Nu skal vi høre en god historie Nu skal vi ikke fortælle den historie igen og igen Nu skal vi ikke være sure på hinanden mere Nu skal vi ikke gå i biografen mere 32) Du skal altid komme mig i forkøbet Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Du skal altid drille mig Du skal altid komme før mig Du skal altid snyde mig Du skal altid være sød ved mig 33) Han er ikke i kridthuset hos Maria Kender du dette udtryk? Ja Nej 169

170 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 170 Betyder udtrykket det samme som: Han er ikke særlig sød ved Maria Han skylder Maria mange penge Han elsker Maria meget højt Han er ikke populær hos Maria 34) Fodboldspilleren er solgt til stanglakrids Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Fodboldspilleren er solgt til et andet hold Fodboldspilleren er meget dygtig Fodboldspilleren er i en uheldig situation Fodboldspilleren elsker slik 35) Skolen rager mig en høstblomst Kender du dette udtryk? Ja Nej Betyder udtrykket det samme som: Det er en god skole Skolen er lukket ned Jeg er ligeglad med skolen Jeg samler blomster til skolen 170

171 Bilag 6 Oplysninger om forsøgsdeltagerne og samtlige scorer på baggrundstests 171 ID Alder Uddannelsesinstitution SL40 FLO SOT Kendskabstest d01-k 40 VUC Vestegnen, Ordblindeafdelingen d02-m 29 VUC Vestegnen, Ordblindeafdelingen d03-m 34 VUC Vestegnen, Ordblindeafdelingen d04-k 58 VUC Vestegnen, Ordblindeafdelingen d05-m 55 VUC Vestegnen, Ordblindeafdelingen d06-m 33 VUC Vestegnen, Ordblindeafdelingen d07-k 62 VUC Vestegnen, Ordblindeafdelingen d08-k 57 Voksenskolen Albertslund d09-m 59 Voksenskolen Albertslund d10-k 34 Voksenskolen Albertslund d11-k 27 Voksenskolen Albertslund d12-k 32 Voksenskolen Albertslund d13-k 31 Voksenskolen Albertslund d14-m 46 Voksenskolen Albertslund d15-m 53 Voksenskolen Albertslund d16-m 49 Voksenskolen Albertslund d17-k 52 Voksenskolen Albertslund d18-k 42 Voksenskolen Albertslund d19-m 53 Voksenskolen Albertslund d20-k 58 Voksenskolen Albertslund d21-k 28 Voksenskolen Albertslund d22-k 44 Kommunikationscentret Frederiksberg d23-k 55 Kommunikationscentret Frederiksberg d24-k 59 Voksenskolen Albertslund k01-m 27 Frederiksberg VUC k02-k 62 Københavns VUC k03-k 40 Københavns VUC k04-k 34 Københavns VUC k05-m 45 Københavns VUC k06-k 26 VUC Syd (afdeling Amager) k07-m 56 VUC Syd (afdeling Amager) k08-k 30 VUC Syd (afdeling Amager) k09-k 36 VUC Syd (afdeling Amager) k10-k 30 Københavns VUC k11-m 27 Københavns VUC k12-m 56 Københavns VUC k13-m 29 VUC Vestegnen k14-m 33 Privat kontakt k15-m 34 Privat kontakt k16-m 29 Privat kontakt k17-k 56 Privat kontakt k18-k 55 Privat kontakt k19-m 62 VUC Syd (afdeling Amager) k20-m 62 VUC Syd (afdeling Amager) k21-m 30 Frederiksberg VUC

172 Bilag 6 Oplysninger om forsøgsdeltagerne og samtlige scorer på baggrundstests 172 Bemærkninger I SL40, Find det der lyder som et ord (FLO) og Semantisk ordforrådsprøve (SOT) angiver scoren antal rigtige. I kendskabstesten angiver scoren antal opgaver besvaret med JA. Et minus (-) angiver manglende oplysninger. De udvalgte deltagere er fremhævet med fed. 172

173 Bilag 7 Samtlige gennemsnitlige reaktionstider i forsøget med leksikalsk bedømmelse 173 ID Ordtype Frekvens Gennemsnitlig rt (ms) Standardafvigelse Unikale komponenter ,67 262,637 d01-k Kontrolord ,75 940,304 Nonsensord ,77 179,444 Unikale komponenter ,50 434,387 d02-m Kontrolord ,88 896,255 Nonsensord ,00 914,768 Unikale komponenter ,63 453,199 d03-m Kontrolord ,67 526,348 Nonsensord ,23 418,357 Unikale komponenter , ,244 d05-m Kontrolord , ,035 Nonsensord ,00 935,019 Unikale komponenter ,64 512,892 d06-m Kontrolord ,63 539,368 Nonsensord ,43 322,303 Unikale komponenter ,15 899,517 d07-k Kontrolord ,42 580,508 Nonsensord ,79 534,157 Unikale komponenter ,17 415,405 d08-k Kontrolord ,38 284,567 Nonsensord ,29 128,015 Unikale komponenter , ,456 d10-k Kontrolord , ,695 Nonsensord ,18 411,406 Unikale komponenter ,00 191,050 d11-k Kontrolord ,75 250,773 Nonsensord ,27 358,108 Unikale komponenter ,00 463,817 d13-k Kontrolord ,00 202,188 Nonsensord ,00 304,135 Unikale komponenter ,15 369,098 d16-m Kontrolord ,11 261,738 Nonsensord ,21 269,588 Unikale komponenter ,50 482,175 d17-k Kontrolord ,50 509,585 Nonsensord ,36 159,177 Unikale komponenter ,83 889,593 d19-m Kontrolord ,45 174,225 Nonsensord ,25 625,923 d22-k Unikale komponenter , ,191 Kontrolord ,55 810,133 Nonsensord ,67 392,748 Unikale komponenter ,38 236,472 d23-k Kontrolord ,69 190,103 Nonsensord ,50 221,438 Unikale komponenter ,40 697,568 k01-m Kontrolord ,00 386,039 Nonsensord ,14 467,555 Unikale komponenter , ,582 k04-k Kontrolord ,00 499,853 Nonsensord ,14 646,430 Unikale komponenter ,36 942,659 k05-m Kontrolord ,42 396,681 Nonsensord ,57 645,196 k07-m Unikale komponenter ,30 330,614 Kontrolord ,75 266,

174 Bilag 7 Samtlige gennemsnitlige reaktionstider i forsøget med leksikalsk bedømmelse 174 k08-k k09-k k10-k k11-m k13-m k14-m k15-m k16-m k17-k k18-k k19-m Nonsensord ,92 424,440 Unikale komponenter ,40 828,817 Kontrolord , ,843 Nonsensord ,79 461,940 Unikale komponenter ,91 248,456 Kontrolord ,60 412,183 Nonsensord ,93 119,288 Unikale komponenter , ,113 Kontrolord ,67 461,630 Nonsensord , ,543 Unikale komponenter , ,509 Kontrolord ,78 829,562 Nonsensord , ,254 Unikale komponenter , ,012 Kontrolord , ,838 Nonsensord ,00 926,132 Unikale komponenter ,40 260,922 Kontrolord ,56 692,765 Nonsensord ,29 335,216 Unikale komponenter ,50 643,083 Kontrolord ,25 545,903 Nonsensord ,86 589,134 Unikale komponenter , ,535 Kontrolord ,11 311,847 Nonsensord ,85 235,046 Unikale komponenter ,46 561,358 Kontrolord ,71 182,778 Nonsensord , ,605 Unikale komponenter ,08 310,191 Kontrolord ,36 315,743 Nonsensord ,00 364,815 Unikale komponenter ,46 286,401 Kontrolord ,62 283,126 Nonsensord ,86 279,923 Bemærkninger: Unikale komponenter: Kontrolord: Nonsensord: Her er medregnet items, som tilhører et idiom som i kendskabstesten er angivet som bekendt af deltageren samt kontrolordene. Her er kun medregnet rigtige bedømmelser. Her er kun medregnet rigtige bedømmelser. 174

175 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget med kategorier 175 Ordbogsformer Kategori 1.1 besyv d07-k d22-k d23-k k15-m k07-m k08-k k19-m k17-k k18-k sinkadusen d08-k d10-k d11-k d13-k d16-m d17-k d06-m d07-k d22-k d23-k d01-k d02-m d03-m d05-m k10-k k11-m k04-k k15-m k07-m k09-k k08-k k01-m k16-m k15-m k14-m k19-m k17-k k18-k fedtefadet d08-k d13-k d16-m d17-k d19-m d22-k d23-k d01-k d02-m d03-m k10-k han giver altid sit besyv med hun gav sit besyv med jeg vil lige give mit besyv med han gav sit besyv med han gav sit besyv med på sagen hun gav sit besyv med i diskussionen hun gav sit besyv med hun skal altid give sit besyv med du giver dit besyv med du får én på sinkadusen han fik én på sinkadusen hvis man har været rigtig fræk kan man få én på sinkadusen du får én på sinkadusen uuha, nu får jeg én på sinkadusen han fik én på sinkadusen jeg fik én på sinkadusen hun fik én på sinkadusen han fik én på sinkadusen jeg fik én på sinkadusen af drengen skal du ha én på sinkadusen han fik én på sinkadusen drengen fik én på sinkadusen han fik én på sinkadusen jeg har fået én på sinkadusen moren gav ham én på sinkadusen han fik én på sinkadusen på værtshuset han fik én på sinkadusen læreren gav barnet én på sinkadusen så fik hun én på sinkadusen han fik én på sinkadusen jeg gav ham én på sinkadusen du kan få én på sinkadusen jeg fik én på sinkadusen skal du ha én på sinkadusen han fik én på sinkadusen han fik et ordentlig par på sinkadusen du kan få én på sinkadusen nu kommer du i fedtefadet du er i fedtefadet uuha, når politiet har fanget mig så er jeg i fedtefadet nu er du vist kommet i fedtefadet hold fingrene fra fedtefadet han kom i fedtefadet fingrene af fedtefadet hold fingrene fra fedtefadet de kom i fedtefadet han kom i fedtefadet jeg er i fedtefadet 175

176 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget med kategorier 176 k11-m k04-k k08-k k19-m k17-k k18-k k13-m læst d07-k d23-k k07-m k08-k k19-m k17-k k18-k forkøbet d10-k d13-k d16-m d17-k d22-k d23-k d02-m d03-m d05-m k10-k k15-m k07-m k09-k k08-k k01-m k14-m k19-m k17-k k18-k k13-m fusen d10-k d13-k d17-k d16-m d06-m d08-k d07-k d22-k d23-k d01-k d02-m d03-m d05-m k10-k k11-m k04-k k15-m han blev grebet på fersk gerning og kom for alvor i fedtefadet nu er børnene rigtig kommet i fedtefadet og bagefter kom han i fedtefadet hun bragte mig i fedtefadet så kom han virkelig i fedtefadet han har bragt mig i fedtefadet hun var i fedtefadet skomager bliv ved din læst skomager bliv ved din læst, siger man skomager bliv ved din læst det er hans læst skomager bliv ved din læst skomager bliv ved din læst skomager bliv ved din læst han kom mig i forkøbet jeg kom dig i forkøbet ja jeg vil også hellere komme damerne i forkøbet du kom mig i for(e)købet han kom hende i forkøbet jeg kom dem i forkøbet hun kom ham i forkøbet politiet kom tyven i forkøbet han kom mig i forkøbet jeg kom ham i forkøbet han kom dem i forkøbet han føler hun altid kommer ham i forkøbet jeg kom Alice i forkøbet at komme nogen i forkøbet jeg kom ham i forkøbet der kom jeg dig i forkøbet hva jeg kom hende i forkøbet jeg kommer ham i forkøbet han kommer mig altid i forkøbet jeg kom ham i forkøbet han tog fusen på mig jeg tog fusen på dig du tog fusen på mig arh, jeg tager ikke fusen på damerne de tog fusen på mig du tager fusen på mig nu tog de fusen på dem han tog fusen på mig han tog fusen på mig der tog jeg fusen på dig der tog du fusen på ham læreren tog fusen på børnene der tog han fusen på mig de tog fusen på mig hun tog for alvor fusen på sine forældre jeg tog fusen på min datter i morges du tager fusen på mig 176

177 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget med kategorier 177 k07-m k09-k k08-k k01-m k16-m k15-m k14-m k19-m k17-k k18-k han tog fusen på sine kammerater og min datter tager ofte fusen på mig tage fusen på ham han tog fusen på mig der tog vi fusen på dig jeg tog fusen på dem alle sammen jeg tog fusen på min kammerat i går hun tog fusen på mig du skal ikke tage fusen på mig hun tog fusen på ham opsejling d10-k d11-k d06-m d07-k d02-m d03-m k04-k k15-m k09-k k08-k k16-m k15-m k14-m k17-k k19-m k18-k k13-m fandango d10-k d19-m d07-k d02-m d06-m k08-k k01-m k16-m k15-m k14-m k18-k langdrag d13-k d17-k d06-m d07-k d22-k d23-k d03-m d05-m k10-k k11-m k04-k der var et skænderi under opsejling der er et tordenvejr under opsejling der er noget under opsejling der er ballade under opsejling de var under opsejling en storm var under opsejling der er tordenvejr under opsejling der var noget under opsejling jeg tror der er noget under opsejling der er en storm under opsejling der er ballade under opsejling det hele er under opsejling jeg har noget under opsejling der var virkelig problemer under opsejling der var noget under opsejling der er noget under opsejling uvejret var under opsejling du skal ikke spille fandango du skal ikke gå og spille fandango hun spiller altid fandango de spillede fandango jeg spiller fandango han spillede fandango jeg spiller fandango jeg spiller fandango du skal ikke spille fandango når jeg er i byen spiller jeg fandango nu skal du ikke spille fandango jeg trækker det i langdrag du trækker det i langdrag det trak i langdrag nu trækker de det i langdrag igen det trak i langdrag prøven trak i langdrag foredraget blev trukket i langdrag han trak det i langdrag det trækker i langdrag fodboldkampen var meget fodboldkampen var noget utidig med hvem der vandt så det trak i langdrag foredraget trak i langdrag 177

178 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget med kategorier 178 k15-m k07-m k09-k k08-k k15-m k01-m k14-m k19-m k17-k k18-k baglås d13-k d17-k d08-k d10-k d11-k d16-m d19-m d06-m d07-k d01-k d23-k d02-m d03-m k11-m k04-k k15-m k07-m k08-k k16-m k15-m k14-m k17-k k10-k k09-k k01-m k19-m k18-k blår d17-k d07-k d22-k d23-k d02-m k04-k k15-m k09-k k08-k k01-m k15-m k19-m k14-m k18-k det må ikke trække i langdrag med de regnskaber han trak svaret i langdrag det her kan godt trække i langdrag at trække det i langdrag vi trak det alle sammen i langdrag hun trækker det i langdrag lad nu vær med at trække det i langdrag det trak i langdrag det bliver virkelig trukket i langdrag du kan altid trække alting i langdrag jeg er gået i baglås barnet gik i baglås cyklen er gået i baglås min cykel var gået i baglås i morges gik min cykel i baglås det er når låsen på min cykel går i baglås den gik i baglås den er gået i baglås cyklen er gået i baglås min cykel er gået i baglåst min cykel var gået i baglås døren er gået i baglås låsen var gået i baglås døren gik i baglås min cykel er gået i baglås cykellåsen gik i baglås hans kode i pengeskabet gik i baglås cyklen gik i baglås min cykel er gået i baglås min dør var gået i baglås døren er gået i baglås min cykel er gået i baglås jeg går i baglås når man ikke ved hvad det betyder så kan man godt gå i baglås jeg er gået i baglås jeg gik helt i baglås jeg går altid i baglås når jeg hører det du stikker mig blår i øjnene nu stikker de blår i øjnene på dem han stak hende blår i øjnene han stak ham blår i øjnene de stak dem blår i øjnene han stikker mig blår i øjnene du stikker mig blår i ansigtet i øjnene mener jeg men hun stikker mig tit blår i øjnene stikke nogen blår i øjnene (tror jeg man siger) jeg stikker hende blår i øjnene jeg stak dem blår i øjnene hun stak mig blår i øjnene lad nu vær med at stikke blår i øjnene på mig du skal ikke stikke mig blår i øjnene stanglakrids 178

179 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget med kategorier 179 d07-k d02-m k15-m k09-k k01-m k15-m k17-k k18-k k19-m prås d22-k d23-k k15-m k19-m k18-k k17-k langhalm d22-k k15-m k07-m k17-k k18-k espeløv d23-k k15-m k19-m k17-k k18-k tåls d23-k k04-k k19-m k17-k k13-m k18-k kispus d07-k d23-k d01-k d03-m d05-m k10-k k11-m k15-m k09-k k08-k k15-m k17-k k18-k du er solgt til stanglakrids den blev solgt til stanglakrids han var solgt til stanglakrids da hun vrikkede med hofterne ja, solgt til stanglakrids, hvad kan jeg sige jeg er solgt til stanglakrids vi var solgt til stanglakrids og så var han solgt til stanglakrids jeg er solgt til stanglakrids hun var solgt til stanglakrids der gik en prås op for ham der gik en prås op for mig der gik en prås op for ham der gik en prås op for mig der gik en prås op for mig der gik en prås op for mig det tærsker han langhalm på du må ikke tærske langhalm på det det skal vi ikke tærske langhalm på nu gider vi ikke tærske mere langhalm på det her man skal ikke tærske langhalm på det og det jeg rystede som et espeløv hun rystede som et espeløv da han kom ind ad døren jeg rystede som et espeløv hun rystede som et espeløv hun rystede som et espeløv jeg må slå mig til tåls med én småkage jeg slår mig til tåls med de betingelser det nu engang er jeg slog mig til tåls med det jeg må slå mig til tåls med afgørelsen jeg slår mig til tåls med min dårlige kaffe man skal ikke slå sig til tåls med det de spiller kispus med mig vi legede kispus med hinanden jeg spiller kispus med de andre hun legede kispus med dem han legede kispus med hende han leger kispus med mig den dygtige fodboldangriber legede kispus med sine modstandere hun leger kispus med ham min datter leger ofte kispus med katten derhjemme jeg ved ikke om man spiller kispus med hinanden du skal ikke lege kispus med mig hun legede kispus med ham du skal ikke lege kispus med mig forvaret 179

180 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget med kategorier 180 k08-k k17-k k18-k høstblomst d22-k k11-m k19-m k18-k kridthuset d16-m damerne k07-m k08-k man kan være ikke helt vel forvaret han var ikke helt vel forvaret hun er ikke rigtig vel forvaret det rager mig en høstblomst det hele gik perfekt men det ragede ham en høstblomst det rager mig en høstblomst det rager mig en høstblomst uuha, man er i kridthuset når man danser så er man i kridthuset hos alle han var i kridthuset hos sin far jeg er i kridthuset hos min lærer Korpusformer besyv d19-m fandango d23-k d01-k k15-m k09-k fedtefadet d07-k d06-m d10-k d05-m k01-m k09-k k16-m k15-m k07-m forkøbet k11-m forvaret d07-k læst d08-k k14-m stanglakrids d06-m tåls k15-m jeg vil give et besyv med ej nu render du der og spiller fandango du skal ikke komme og spille fandango du skal ikke komme her og spille fandango bare fordi du går på universitetet så vi var rigtig ude og spille fandango nu røg han i fedtefadet jeg røg i fedtefadet i weekenden hold fingrene væk fra fedtefadet kan du få fingrene væk fra fedtefadet jeg er faldet i fedtefadet og så røg jeg i fedtefadet fingrene fra fedtefadet fingrene væk fra fedtefadet hold fingrene fra fedtefadet han prøvede at flygte men politiet kom ham i forkøbet er du velforvaret du skal blive ved din læst jeg bliver ved min læst jeg blev solgt som stanglakrids du må tage dig til tåls med tørt brød og vand 180

181 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget med kategorier 181 Kategori 1.2 langhalm d08-k d07-k d23-k d05-m k01-m kridthuset d08-k d13-k d17-k d07-k d22-k d23-k d18-m d06-m d01-k d02-m d03-m d05-m k10-k k04-k k15-m k09-k k01-m k19-m k17-k k18-k kispus d08-k d06-m k14-m tåls d13-k du skal ikke tærske langhalm nu tærsker de langhalm igen man skal ikke tærske langhalm han tærskede langhalm jeg tærsker langhalm du er i kridthuset jeg er i kridthuset du er vist i kridthuset i dag nu er han i kridthuset hun er i kridthuset han var ikke i kridthuset eller han var i kridthuset du er kommet i kridthuset jeg er ikke i kridthuset Jørgen er kommet i kridthuset han var ikke i kridthuset arbejderne var kommet i kridthuset jeg er ikke lige i kridthuset jeg er i kridthuset min mand er i kridthuset for tiden fordi han tager opvasken han var kommet i kridthuset efter at have scoret et mål min datter er rigtig i kridthuset jeg er kommet i kridthuset han var i kridthuset nu kommer jeg i kridthuset han var ikke i kridthuset vi leger kispus de leger kispus vi leger kispus jeg slår mig til tåls d08-k d18-m k15-m k16-m k13-m d08-k d18-m d19-m k08-k Kategori 1.3 du kommer i forkøbet du kom i forkøbet jeg var kommet i forkøbet de ville gerne men de kom i forkøbet han gav mig sit besyv besyv med du tog fusen til tåls tærske langhalm Kategori 1.4 Leksikalsk variation Alternativt verbum d16-m orv, jeg vil også godt have et besyv med d01-k skal du ha et besyg med + afvigende form af UK 181

182 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget med kategorier 182 d16-m k10-k ja ja de skal ikke give mig blår i øjnene han leger fandango d17-k d22-k k19-m K07-m d16-m d01-k d02-m d11-k k16-m k13-m han laver kispus med os han laver kispus med mig hun skal ikke lave kispus med mig han gjorde kispus med dyrene det her det går altså meget i langdrag nu skal det ikke gå i langdrag de kørte det i langdrag nogle gange kan læreren lave nogle ting der er i langdrag kampen trækker ud i langdrag samtalen blev fortrukket i langdrag d17-k du driver langhalm på denne historie d06-m de trækker lamhal på en lille sag + afvigende form af UK k19-m jeg trak langhalm på det k15-m k01-m skomager stå ved din læst jeg er ved min læst 78 k15-m skomageren sad ved sin læst k14-m d01-k k09-k jeg har noget under opsejling jeg kan godt finde mig til tålst med det jeg må gøre mig til tåls med det her Alternativ præposition k11-m de to drenge var rigtig kommet i kridthuset med hinanden k14-m k07-m jeg tror ikke jeg er i kridthuset ved hende der var en skandale i opsejling Manglende gradsadverbium d22-k hun er ikke rigtig (-) forvaret k11-m den gamle grav var (-) forvaret + leksikalsk variation Syntaktisk variation k15-m jeg gav det et besyv med d23-k der var opsejling til uvejr = evt. indflydelse fra optræk k10-k der er en ny opsejling på vej k14-m jeg er kommet i fedtefadet med min bank k04-k jeg giver mit besyv med til vi skal drikke juleøl k14-m min psykiater siger ikke at jeg (-) forvaret + leksikalsk variation Morfologisk variation d10-k det var et langdragt svar = brug som adjektiv 78 Ud fra vores princip om positiv tolkning har vi tolket dette udtryk som formmæssigt ligger lidt imellem blive ved sin læst og skomager, som idiomatisk. 182

183 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget med kategorier 183 k11-m han stak en blår i øjnene på den smukke pige k17-k han putter nogle blår i øjnene +manglende PATIENT (som i kategori 1.3) Andet udtryk k14-m jeg er ikke ved mit fulde besyv i dag (hm) k01-m jeg er ved min besyv d05-m han fik hendes besyv d17-k kan du give mig en besyv med denne historie? k04-k det kom mig i forkøbet at få det bedste kød k13-m hun var helt fra fusen k14-m nu skal vi ikke trække denne her opgave i langhalm d13-k jeg giver en opsejling k13-m d23-k d01-k k07-m d08-k d05-m k07-m k14-m han er helt fra sinkadusen jeg slår ham til stanglakrids hvis han ikke hører efter skal jeg lave dig om til stanglakrids? han slog dem alle til stanglakrids jeg laver dig om til stanglakrids det er lige til stanglakrids han kommer til tåls med det hårde arbejde jeg kan simpelthen ikke stå til tåls med det her mere kispus k16m d19-m søde lille kispus det var et kispus Kategori 2.1 opsejling d08-k d17-k k11-m baglås d22-k d05-m k13-m blår d05-m k16-m d08-k fandango d08-k d11-k d22-k d16-m d17-k d22-k d05-m k11-m k04-k k13-m k19-m k17-k det var en fin opsejling der er en.. det er en god opsejling der var opsejling ved de store bølger jeg har en baglås på min cykel det må være en cykellås en baglås hun havde glemt at låse baglåsen på bilen han spiste blår pjerrot spiser blår pjerrot og blår danse fandango der er nogle mennesker der danser fandango vi danser fandango fandango det er noget man danser han dansede fandango i går de danser fandango skal vi danse fandango? de dansede fandango i køkkenet man kan danse fandango og man kan gå fandango hun dansede fandango hun dansede fandango og så dansede han fandango 183

184 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget med kategorier 184 fedtefadet d11-k forvaret d08-k d16-m d17-k d19-m d02-m k15-m k07-m k15-m k19-m k13-m espeløv d08-k d16-m d22-k k14-m k13-m i gamle dage havde vi et fedtefad ude i udhuset du bliver forvaret uuha, så er vi hos politiet igen når man er forvaret jo, det er ikke sjovt det kan jeg lave om, forvaret) han er forvaret i fængslet (nej, jeg ved ikke, forvaring ville jeg hellere have haft) du er forvaret de er forvaret han var forvaret hos mig er din hemmelighed vel forvaret de gamle skibe var forvaret han sad forvaret computeren var forvaret på et lager espeløv fra træerne espeløv er så vidt jeg husker noget med en skov han var lang som et espeløv den blomst der står der er en espeløv jeg fandt et espeløv i skoven stanglakrids d10-k d11-k d22-k d16-m d17-k d19-m d22-k d03-m k10-k k11-m k04-k k16-m k14-m k13-m kridthuset d10-k k15-m d11-k k13m må jeg få en stanglakrids man kan købe mange forskellige stanglakridser jeg kan lide stanglakrids så vil jeg hellere give dem noget stanglakrids (ja, det kan jo være to ting) vil du have en stanglakrids? der er mange meter stanglakrids hun er tynd som stanglakrids barnet delte stanglakrids ud i klassen jeg er vild med stanglakrids hun gik ind i slikbutikken for at købe en stanglakrids jeg kan godt li stanglakrids jeg elsker stanglakrids jeg kan godt li at spise stanglakrids om lørdagen jeg købte noget stanglakrids du kan gå ind i kridthuset vi gik alle en tur hen til kridthuset i gamle dage kom mennesker i kridthuset der var tegnet små børn i kridthuset høstblomst d10-k d22-k d16-m d17-k d07-k d23-k d01-k d02-m d05-m k10-k k04-k k15-m k07-m k09-k det er en flot høstblomst høstblomst står på marken høstblomsten, den kan du se om efteråret det er en flot høstblomst her på marken nu plukkede hun høstblomsten jeg plukker nogle høstblomster har du set den fine høstblomst det var en flot høstblomst hun fik en høstblomst jeg har fået en høstblomst ude på marken ser man mange høstblomster hun plukkede en høstblomst på marken min lille datter troede hun kunne spise en høstblomst det var dog nogle underlige høstblomst.. en underlig høstblomst 184

185 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget med kategorier 185 k08-k k01-m k15-m k14-m k17-k k13-m k16-m prås d07-k langhalm k10-k k09-k k16-m det er en smuk høstblomst jeg plukkede en høstblomst der stod en flot høstblomst på marken man får smør fra høstblomst jeg har plukket sådan en fin høstblomst vi samlede høstblomst...er - (jeg sagde det forkert) jeg så en høstblomst vi samler masser af høstblomst der er en tælleprås jeg så et fugleskræmsel af langhalm så trak jeg mig et strå der var et langhalm på gården er der langhalm blår k13m k07-m fandango d03-m forvaret d10-k k10-k k09-k prås k09-k Kategori 2.2 han havde totalt blår det siges at Poul Nyrup Andersen altid taler med blår i munden børnene legede fandango det er forvaret meget jeg har forvaret mit gode humør jeg har tænkt mig at sætte min mor som forvaret det er noget værre prås det her forkøbet d11-k d01-k langhalm d16-m langdrag d19-m opsejling d01-k k01-m espeløv d01-k k10-k d19-m d10-k tåls k10-k k15-m kispus d16-m k01-m om sommeren kan man komme til forkøb hvor man kan købe smykker jeg har forkøbt en mobiltelefon jeg ser langhalm efter damerne det er langdrag regeringen har opsejling jeg er under opsejling skal du med ud i espeløv (arh det var ikke rigtigt) han er et espeløv espeløv det er.. (hvad er det) det er noget med natur at gøre er espeløv en by? er det jysk? jeg tåls ikke mere det tåls jeg ikke kispus det har vist noget med kærlighed at gøre så vidt jeg husker det er en kispus 185

186 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget med kategorier 186 k16-m søde lille kispus prås d08-k d10-k d16-m d17-k rigtigt) langdrag d08-k høstblomst d08-k tåls d08-k d10-k d16-m blår d10-k d19-m læst d16-m d17-k k10-k opsejling d19-m d016m d05-m langhalm d19-m kispus k04-k fedtefadet k15-m forvaret d03-m Kategori 0 hvad er en prås er det ikke et dyr der kommer med sådan en lyd der hedder prås det er en mand i en kirke (er det ikke noget med en kirke?) han er 'pråst' i kirken (jeg tror ikke det er hvad er langdrag en buket blomster hvad er tåls kan det være tåls tåls det ved jeg ikke hvad er jeg forstår ikke hvad du mener med blår det er viske..lår[?] det er noget med når manden har fyldt hø på sin vogn kender du ordet læst? det er et tungt læst nedtælling den er noget med et skib, hvor de skal sejle opsejling.. det må være noget for søværnet det er langhalme[?] det er noget med Kalle kispus De fem i fedtefadet af Enid Blyton forvaret i.. varerne 186

187 Oversigt over hvem der har skrevet hvad 187 OVERSIGT OVER HVEM DER HAR SKREVET HVAD Katrine Rørvig 2 Dysleksi & 5.3 Metode: Indledning, Deltagere & Testforløb og forsøgsdesign Analyse: Idiomgenerering & Opsamling Maja Vinther Dyrby 3 Idiomer 5.2 Metode: Materiale 6 Baggrundsbetingelser og kendskabstest Analyse: Indledning & Leksikalsk bedømmelse I afsnit : Kategori 1.4 (variation) Fælles Abstract 1 Indledning 4 Hypotese og testning 8 Diskussion 9 Konklusion 79 Undtagen Kategori 1.4 (variation) i afsnit