Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Transkript

1 Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU

2 Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2. Symptomer på og årsager til dysleksi 3. Kognitive og sociale følger af dysleksi 4. Funktionel læsefærdighed et must i et vidensamfund 5. Individuelle og sociale faktorers betydning for omfanget af læsevanskeligheder 6. Kompensatoriske redskabers muligheder for at hjælpe dyslektiske elever til en funktionel læsefærdighed 7. Biblioteket som ressourcecenter for dyslektikere

3 1. Centrale komponenter i læsning En definition af læsning At læse er at genskabe betydningsindholdet af en tekst på basis af en identifikation af de enkelte ord i teksten og en aktivering af læserens forhåndsviden om tekstens emne (Elbro, 2001). Centrale komponenter i læsning: Ordafkodning Sprogforståelse De to faktorer er indbyrdes uafhængige og bidrager selvstændigt til individets læsefærdighed: 1. Vi kan læse tekster højt, vi ikke forstår, fx på et ukendt sprog 2. Blinde forstå teksters indhold, selv om de ikke selv kan læse dem 3. Man kan have vanskeligheder med den ene, men ikke den anden faktor

4 En model over delfaktorer i læsning

5 Afkodning den tekniske side af læsefærdigheden Afkodning er det nye, børn skal lære for at kunne læse. De skal lære at knække koden (udnytte skriftens principper): Skriftens 2 grundlæggende principper Skriftens lydprincip (fonematiske princip:) Til hvert bogstav svarer en lyd (standard og betingede udtaler) Kendskab til det fonematiske princip gør læseren i stand til at læse og udtale ukendte ord: klåf, mynne, sarløkved Skriftens betydningsprincip (morfematiske princip): Samme morfem (betydningsdel) skrives på samme måde uanset udtale. Kendskab til det morfematiske princip gør læseren i stand til at forstå nye ord (ulæggefrasiglig) og stave korrekt: lag lagkage, blå blåt, blød blødt

6 Læsevanskeligheder en oversigt Centrale delkomponenter i læsning: ordafkodning og sprogforståelse i læsning 1. Vanskeligheder med komponenter i ordafkodning (dysleksi) 2. Vanskeligheder med komponenter i sprogforståelse ( poor comprehenders ) 3. Blandede vanskeligheder (fx generelle indlæringsvanskeligheder) Efter Elbro,

7 Sprogvidenskabelige definitioner af dysleksi 1. Overraskende store vanskeligheder med at lære sig at læse og skrive forårsaget af lydligt baserede afkodningsvanskeligheder. "Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. (Elbro,1999; Det danske Nationalleksikon). 2. Dyslexia is a specific learning disability that is neurobiological in origin. It is characterized by difficulties with accurate and/or fluent word recognition and by poor spelling and decoding abilities. These difficulties typically result from a deficit in the phonological component of language that is often unexpected in relation to other cognitive abilities and the provision of effective classroom instruction. Secondary consequences may include problems in reading comprehension and reduced reading experience that may impede growth of vocabulary and background knowledge. (Lyon, Shaywitz & Shaywitz, 2003)

8 2. Symptomer på og årsager til dysleksi 1. Arten af elevens vanskeligheder En specifik indlæringsvanskelighed: - problemerne ses på afgrænsede områder (knyttet til brug af skriftsproget) - problemerne medfører vanskeligheder med at lære at læse En neurobiologisk årsag: - afvigende i strukturer i hjernen 2. Symptomer på dysleksi Vanskeligheder med - præcis eller automatiseret ordgenkendelse - stavning - afkodning 3. En sproglig vanskelighed Forårsaget af en svaghed i sprogets fonologiske komponent - kan ramme alle processer, der involverer fonologisk processering

9 Symptomer på og årsager til dysleksi - fortsat 4. Et sammenligningsgrundlag (diskrepanstænkning) Uventet i forhold til - personens andre kognitive færdigheder - effektiv læseundervisning i klassen 5. Følger af fonologiske kodningsvanskeligheder Sekundære følger af denne vanskelighed er - problemer med tekstforståelse - mindre læseerfaring, der kan medføre begrænsninger i væksten af ordforrådet og individets generelle videnstilegnelse

10 Arv og miljø i dysleksi 1. Genetiske undersøgelser, især tvillingeundersøgelser, har dokumenteret en middelstærk arvelig faktor: Arv ca. 60 %, miljø ca. 40 % 2. Københavnerundersøgelsen (Elbro m. fl.) viste, at børn af ordblinde forældre har en stor risiko for at udvikle dysleksi En faktor 5.6 (øget sandsynlighed for, at barnet udvikler dysleksi) 3. Dette betyder, at miljøfaktoren bliver ekstra indflydelsesrig: hvis den arvelige faktor skal modvirkes, må miljøfaktoren (fx ressourcer som Blindebiblioteket, undervisning) være særlig indflydelsesrig.

11 3. Kognitive og sociale følger af dysleksi En definition af begrebet funktionel læsefærdighed At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige, at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet. (OECD/PISA, 1998) Dysleksi og funktionel læsefærdighed (tekstforståelse) Dyslektikeres problemer med tekstforståelse er en følge af ringe ordafkodning og dermed manglende kognitive ressourcer til at etablere et indre forestillingsbillede af tekstens indhold. Dyslektikeres basale vanskeligheder medfører ofte et ringe overblik over tekstens indhold, ringe bevidsthed om forståelsesproblemer undervejs i læsningen og ringe vurdering af eget læseudbytte. Elever med læsevanskeligheder læser og skriver mindre end normale læsere og gør sig dermed færre erfaringer med skriftsprogets særlige ordvalg, syntaks og teksttyper.

12 4. Funktionel læsefærdighed et must i et informationssamfund Dysleksi og faktiske læsekrav i uddannelser Voksnes læsefærdigheder forudsiger deres uddannelsessucces Undersøgelser af voksnes læsefærdigheder har dokumenteret en stærk sammenhæng mellem læsefærdighed, uddannelsesniveau og placering på arbejdsmarkedet. (SIALS; Arnbak & Elbro) Karakter i skriftlig dansk N = % % % % % Læseforståelse, antal korrekt for AVU-kursister (percentiler)

13 Dysleksi og faktiske læsekrav på arbejdsmarkedet Nye produktionsmåder og beslutningsprocesser i virksomhederne medfører øgede krav til medarbejdernes problemløsnings-færdigheder, læse- og skrivefærdigheder og kommunikative færdigheder. Hverdagens læseopgaver indgår i komplicerede arbejdsforløb, hvor medarbejderen skal kunne udnytte egne og andres ressourcer, anvende forskellige former for information, avanceret teknologi og computersystemer. Lavtuddannede jobs bliver i stigende grad teknificerede. En bøfvender i en grill skal ikke kunne læse og skrive meget, men jobbet giver heller ikke mulighed for at udvikle færdigheder, der bringer den voksne videre.

14 5. Individuelle og sociale faktorers betydning for omfanget af læsevanskeligheder Individuelle faktorer Fremmende faktorer Kognitive ressourcer (begavelse) Personlighedsmæssige karakteristika I m ok (på trods af mine læsevanskeligheder) målrettet åben omkring problemer Hæmmende faktorer Problemets omfang (svære fonologiske vanskeligheder) Tillægsproblemer, fx ordmobiliseringsvanskeligheder, mere generelle sproglige vanskeligheder Svag personlighedsstruktur (opgivelse) svage sociale kompetencer

15 Individuelle og sociale faktorers betydning for omfanget af læsevanskeligheder Sociale faktorer Fremmende faktorer Forældrestøtte, fx lektielæsning (især mor) En god lærer (tidlig identifikation og afhjælpning) Et godt socialt netværk (kammerater) Gode ressoucecentre (fx Blindebiblioteket) Hæmmende faktorer Forældres læsestandpunkt (børn af ordblinde forældre 5:1) Forældres uddannelsesniveau (PISA) Modersmål (PISA)

16 6. Kompensatoriske redskabers muligheder for at hjælpe dyslektikere til en funktionel læsefærdighed Hvilke processer i læsning støttes, når tekstens indhold gøres tilgængelig for dyslektikeren, og hvilke faktorer hæmmer/fremmer disse processer? 1. En direkte adgang fra ortografi til fonologi (ordets lyd) - Oplæsningsstøtte er en simulation af den erfarne læsers strategi, der i høj grad er baseret på ordgenkendelse (parate ordbilleder og morfemer). - Succes med oplæsningsstøtte kræver, at dyslektikeren har en god sprogforståelse, fx ordkendskab, morfologisk - og syntaktisk/grammatisk viden. 2. Koblingen mellem fonologi (lyd) og betydning - Forståelse af nye ords betydning kan støttes af kontekstuelle ledetråde i teksten. Via oplæsningen får dyslektikeren bedre overblik over tekstens indhold. - Forudsætter en effektiv ordmobilisering (adgang til ords betydning i leksikon) samt kendskab til ordets betydning.

17 Kompensatoriske redskabers muligheder for at hjælpe dyslektikere til en funktionel læsefærdighed - fortsat 3. Lagring og genkaldelse af ords betydning - Ubesværet adgang til ords udtale og betydning kan forstærke lagring og aktivering af ord i langtidshukommelsen 4. Dannelse af et indre forestillingsbillede af tekstens indhold - Oplæsning simulerer flydende læsning og frigiver derfor kognitiv kapacitet til at danne et indre forestillingsbillede af tekstens indhold - Denne proces forudsætter aktivering og integration af dyslektikerens forhåndsviden såvel som evne til at drage følgeslutninger 5. Metakognitive processer i forbindelse med tekstlæsning og skrivning - Oplæsning simulerer flydende læsning og frigiver derfor kognitiv kapacitet til at styre og regulere læsning

18 7. Biblioteket som ressourcecenter for dyslektikere 1. Adgang til kyndige fagpersoner (bibliotekarer) med: Viden om dysleksi Viden om faktorer af betydning for tekstforståelse og læring (fagteksten som egnet redskab i læreprocesser) Viden om søgemaskiner og søgemetoder 2. Adgang til effektive kompensatoriske hjælpemidler: Oplæsningsværktøjer (computer) Læsemaskiner, skannerpene og andet skanneudstyr Minidisks, diktafoner og båndoptagere til afspilning af lydbånd, optagelse af egne noter, oplæg mv. til senere bearbejdning. 3. Adgang til E-bøger, lydbøger samt letlæsningsbøger

19 Kompensation for fonologiske vanskeligheder i læsning Dyslektikere har brug for hjælpemidler, der skaber forbindelsen fra ortografi (det skrevne ord) til fonologisk og semantisk identitet i hukommelsen (dets udtale og betydning)