Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi

Transkript

1 LEKTION 8: Læsning og ordblindhed 1. The Dual-Route Model of Reading Litteratur: Harley, Trevor (1995) The Psychology of Language. From Data to Theory, Hove: Psychology Press: Kapitel 4: Word pronunciation and dyslexia 1. The Dual-Route Model of Reading PSEUDO-ORD The Pseudo-homophone Effect: Hvor almindelige (regelmæssige) er naboerne? ORD Jo oftere, jo bedre Hvor stort er nabolaget? Dysleksi Surface dyslexia Phonological dyslexia Deep dyslexia Non-semantic reading Japanese: Kana & Kanji The Revised Dual-Route Model Læse- og stavelæring Læring Undervisning Developmental Dyslexia...10 Skrift Grafemisk repræsentation Direkte/ Indirekte/ Leksikalsk Non-leksikalsk LEKSIS Grafem-til-fonem konverteringsregler. Uregelmæssig stavemåde regelmæssig stavemåde Udtale Fonetisk repræsentation Der er brug en dual-route model for at redegøre for: 1. Den direkte rute, vi anvender, (bl.a.) når vi læser ord, der staves på en uregelmæssig måde (fx pseudonym ). Det involverer adgang til leksikalsk information. 2. Den indirekte rute, vi anvender når vi læser regelmæssigt stavede ord. Det gælder ikke kun eksisterende ord men også pseudo-ord, fx flam, drim, eskel. Denne rute er non-leksikalsk, ellers ville det ikke være muligt, at læse pseudo-ord, der jo ikke findes i leksis. Der er kapløb mellem de to ruter: Begge ruter aktiveres samtidig, men den direkte er hurtigst. Normalt vil et kendt uregelmæssigt ord ikke give nogen problemer, da vejen gennem leksis er hurtigst, men: Side 1 af 10 Side 2 af 10

2 Hvis man ikke kender et uregelmæssigt stavet ord (det findes ikke i leksis), vil den indirekte rute vinde, og man udtaler det efter reglerne for regelmæssig stavemåde. Et sjældent brugt (og/eller glemt) ord kan give konflikt (det tager længere tid i leksis), således at den indirekte rute vinder, og man udtaler ordet forkert PSEUDO-ORD The Pseudo-homophone Effect: Pseudo-homofoner er pseudo-ord, der udtales ligesom eksisterende ord, fx *brane brain, *grait great. Pseudohomofoner er lettere at forveksle med rigtige ord end andre pseudo-ord. I forsøg udtales de hurtigere end andre pseudo-ord, mens det tager længere tid for personerne at bestemme, at de ikke er rigtige ord. Naming task: pseudohomofoner > andre pseudo-ord Lexical decision task: andre pseudo-ord > pseudohomofoner Denne effekt kan fjernes ved at veksle mellem store og små bogstaver i det/de grafemer, der skaber effekten: GRaIT, GRAiT pseudo-ord GraiT, GRAIt, etc. great Det visuelle spiller altså en rolle (udover det indlysende), som modellen ikke siger noget om ORD Jo oftere, jo bedre. Det har vist sig, at det spiller en rolle, hvor hyppige ordene er, dvs. hvor tit de høres/bruges. I et forsøg (naming task) blev forsøgspersoner præsenteret for en liste af ord, der bestod af regelmæssigt og uregelmæssigt stavede ord. Der blev kontrolleret for, at ordene var lige hyppigt anvendte. Reaktionstiden var hurtigere på de regelmæssige end på de ligeså hyppige uregelmæssige. Hyppighed / frekvens spiller en rolle, som modellen ikke redegør for. På den anden side er det fint i overensstemmelse med modellen, at hyppighed og regelmæssighed spiller sammen: Uregelmæssighed giver langsommere reaktionstider og kan føre til fejl, hvis det samtid er sjældent anvendt ord den indirekte rute vinder Hvor stort er nabolaget? Det har betydning, både hvor mange regelmæssige naboer og hvor mange uregelmæssige naboer et ord har. Et ord med et stort nabolag udtales hurtigere i naming tasks. Antallet af regelmæssige eller uregelmæssige naboer bestemmer, hvor hurtigt et ord udtales: Hvor almindelige (regelmæssige) er naboerne? Meal ~ {real, deal, steal, teal } I naming tasks er reaktionstiden langsommere for ord med uregelmæssigt stavede naboer end ord med regelmæssige naboer. Graden af regelmæssighed hos et pseudo-ords naboer har en effekt, fx: *taze gaze, laze, maze, graz *tave rave, save, gave, Dave have *feal real, deal, steal *fead read, bead, lead dead, read, bread, dread Der er altså en leksikalsk effekt på læsningen af pseudo-ord! Det er der ikke taget højde for i modellen. Mead ~ {read, bead, lead } {dead, read, bread, dread } Det er altså ikke nok, at modellen skal redegøre for forskellen mellem regelmæssige og uregelmæssige ord (og pseudo-ord). Den skal også tage højde for hvad naboerne er. Der er to problemer for The Dual-Route Model: (1) Der er leksikalsk effekt, når der læses pseudo-ord, der kun skulle gå den indirekte vej, jf. sektion Side 3 af 10 Side 4 af 10

3 (2) Der er hyppighedseffekt, når der læses ord, der kun skulle gå den direkte leksikalske vej, jf. sektion Det er også almindeligt, at de har morfologiske problemer dvs. De har problemer med at læse bøjningsendelser. De læser nogle gange én endelse for en anden, fx performance performing 2. Dysleksi Acquired dyslexia er en læseforstyrrelse (ordblindhed), der skyldes en skade i venstre hjernehalvdel. De laver visuelle fejl, hvor de læser et ord som et andet, de ligner, fx perform perfume. Hos dem, der kan læse nogle pseudo-ord, bliver det lettere at læse, hvis pseudo-ordene er pseudohomofoner *brane brain, *nite night. Oftest resulterer skader i venstre hjernehalvdel i dysleksi, men det er som oftest i selskab med afasi Surface dyslexia Surface dyslexia er karakteriseret af et selektivt problem med uregelmæssige ord. I forsøget på at læse uregelmæssige ord har folk med surface dyslexia tendens til at overgeneralisere den regelmæssige læsning (overregularize), fx Broad brode (~ load, toad) Steak Steek (~ leak, sneak) Deres evne til at læse ord og pseudo-ord med regelmæssig stavemåde er intakt. Deres læsning er begrænset til den indirekte (nonleksikalske) rute. Deres forståelse af ordene er intakt, selvom de ikke kan læse ordene. Der er måske to typer: Type I: Type II: Er i stand til at læse regelmæssige ord og pseudo-ord. Det regelmæssige er også mere eller mindre skadet Deep dyslexia Ligesom phonological dyslexia, - ver de visuelle og morfologiske fejl - har problemer med funktionsord - har svært ved at læse pseudo-ord. Det mest karakteristiske er dog semantisk paraleksi, hvor ord byttes ud med andre betydningsbeslægtede ord: Daughter Sister Pray Chapel Rose Flower Kill Hate Jo nemmere det er at danne et mental billede af, havd ordene betyder, jo nemmere har de ved at læse ordene (mental imageability). Dvs. der kan altså læse via ordenes betydning via leksis (det er dog ikke perfekt, som det fremgår af eksemplerne). Denne vej mangler i vores model Phonological dyslexia Denne type er karakteriseret ved problemer med pseudo-ord. Deres evne til at læse regelmæssige så vel som uregelmæssige rigtige ord er intakt. Deres læsning er begrænset til den direkte leksikalske rute. Det ser altså ud til at være modsætningen til surface dyslexia. Nogle har problemer med funktionsord Non-semantic reading Modsat deep dyslexia er der også tilfælde af non-semantisk læsning. Dvs. Læsning uden at vide, hvad ordene betyder. Patient WLP kunne ikke parre skrevne dyrenavne med billeder af dyr, men kunne godt læse ordene op både de regelmæssige og de uregelmæssige. Dvs. der må være en alternativ vej direkte fra ortografi til fonologi. Side 5 af 10 Side 6 af 10

4 2.5. Japanese: Kana & Kanji Japansk kan skrives med to forskellige alfabeter: 3. The Revised Dual-Route Model Skrift - Kana er en stavelsesskrift. o Tillader non-leksikalsk (indirekte) læsning. o Skades mest ved skade på venstre hjernehalvdel deep dyslexia - Kanji er logografisk (ligesom kinesisk) o siger ikke siger noget om udtale. o Skal læses direkte (gennem leksis). Surface dyslexia Grafemer Leksis: Visuel information Phonological dyslexia o Skades ved hjerneskade i højre side surface dyslexia Non-semantisk læsning Grafem-fonem konvertering Leksis: Semantisk system Deep dyslexia Fonologisk repræsentation Tale Side 7 af 10 Side 8 af 10

5 4. Læse- og stavelæring 4.1. Læring Læselæring går gennem nogle stadier eller trin (disse skal IKKE forveksles med biologisk udviklingstrin): (2) Den foniske metode Børn undervises i at associere sproglyde med bogstaver/bogstavssekvenser det alfabetiske princip, som er nøglen til at lære at læse Det svarer til at støtte opbygningen af den indirekte vej, grafem-til-fonem konverteringen. Støtter opbygningen af den fonologiske bevidsthed. (1) Det logografiske stadie Kendte ords visuelle karakteristika/udtryk kobles med et lydligt udtryk. (2) Det alfabetiske stadie Lærlingen bruger viden om bogstavernes udtale. Korrespondancen mellem stavelser og bogstaver. (3) Det ortografiske stadie Den voksne måde at læse på Developmental Dysleksi Frith (fremsætter og) følger modellen for læring og foreslår at klassiske dyslektikere ikke skifter fra det logografiske stadie til det alfabetiske stadie. Mindre svære tilfælde kommer ikke længere end det alfabetiske stadie. Endnu mildere tilfælde (type-b) har ortografiske problemer med at stave men ikke med at læse. Der er eksempler på både developmental deep, surface og phonological dyslexia. Det ser ud til at man først opbygger den direkte vej, hvorefter den indirekte kommer til. (1) Ordenes visuelle udtryk, deres udseende, føjes til deres leksikalske entry. Der læses altså via den direkte vej gennem leksis. (2) Man bliver bevidst om, at skriften består af bogstaver, og at de hænger sammen med udtalen (det alfabetiske princip), der tilsammen danner stavelser. Der opbygges en fonologisk bevidsthed, som er basis for den indirekte non-leksikalske vej: grafem-til-fonem. (3) Der læses vha. den fulde Dual-Route Model. Fonetisk bevidsthed er en vigtig del af det at lære at læse og synes at mangle eller være svækket hos dårlige læsere Undervisning. Der er traditionelt to forskellige undervisningsstrategier: (1) Look-and-say metoden Tilfældet RE, der har developmental phonological dyslexia: - Kunne kun læse et ord, hvis hun havde hørt det først. - Hun kunne ikke analysere et ords fonologiske form - kunne ikke høre eller sige i hovedet. - Hun havde altså ikke adgang til den indirekte vej. Det ser ud til, at det skyldes manglende læring/opbygning af den ene eller den anden (eller begge) veje i modellen. Dyslektiske børn og normale børn på samme læseniveau (reading age-matched controls) lave de samme fejl. Der kan derfor ikke være tale om de samme hjerneskader hos acquired og developmental dyslexia. Det kan skyldes, at børnene anvender en læsestil eller læringsstrategi, der ikke virker efter hensigten og fører processen den forkerte vej. Børn undervises i at associere ordlyden med et visuelt udtryk. Svarer til det logografiske stadie. Der fokuseres på den direkte leksikalske vej. Dansk Videnscenter for Ordblindhed: Næste gang: 14.11: Afasi & Agrammatisme Litteratur: Harley (1995) kapitel 8: Speech production and aphasia Side 9 af 10 Side 10 af 10