Testen kan benyttes til elever i klassetrin, unge og voksne

Transkript

1

2 Logos er en computerbaseret diagnostisk test til afdækning af dysleksi og andre læsevanskeligheder Logos er græsk og betyder o r d Testen kan benyttes til elever i klassetrin, unge og voksne Testen er standardiseret det vil sige, at vi har testet flere hundrede elever på hvert trin for at finde det forventede scoringsniveau i hver af de forskellige deltest

3 LOGOS indeholder testopgaver, som dækker et bredt spekter af delfærdigheder: læseforståelse flydende læsning lytteforståelse begrebsforståelse afkodningsfærdighed forskellige delprocesser bag afkodningen

4 Forskning viser, at det er meget vigtigt, at læsevanskelighederne bliver diagnosticeret tidligt, så nødvendige tiltag kan iværksættes så hurtigt som muligt (Torgesen et al ; Vadasy et al., 2008)! Ved hjælp af Logos kan man stille en meget sikker og præcis diagnose med hensyn til graden af læsefærdighed allerede på 3. klassetrin. Dernæst indeholder Logos en lang række forslag til effektive pædagogiske tiltag.

5 Hvordan hjælpe elever med læsevanskeligheder? Læreren er den enkeltfaktor, som har størst betydning for enkeltelevers fremgang i læsning - lærerens faglige kompetence (Foorman & Al Otaiba, 2009) - relationen mellem lærer og elev (Høien, 1999; Shaywitz, 2003)

6 Intensiv, systematisk undervisning individuelt eller i mindre gruppe flere gange om ugen over ca. 3 mdr. med fokus på udvalgte delfærdigheder (Gersten et al., 2008) Nøjagtig og detaljeret teoribaseret diagnosticering som grundlag for tiltag (Fletcher-Janzen & Reynolds, 2003; Pennington, 2009)

7 Logos Er et teoribaseret værktøj til præcis diagnosticering og identificering af årsagen til læsevanskelighederne Baseret på Logos kan man derfor iværksætte individuelt tilpassede tiltag, specielt målrettet udvalgte delfærdigheder Efter en kort, intensiv periode kan man reteste elever for at registrere fremgang

8 HVAD ER LÆSNING? LOGOS bygger på en udbredt og anerkendt opfattelse af læsning som bestående af hovedsagelig to komponenter: afkodning og forståelse

9 Gough & Tunmer s Simple View of Reading : afkodning x forståelse = læsning

10 Høien-Tengesdal & Høien s The Reading Efficiency Model : effektiv afkodning x forståelse = effektiv læsning

11 Vi præsenterer her AFL-modellen. AFL-modellen er en justeret version af Off Track -modellen, som den er præsenteret af Spear-Swerling og Sternberg (1996).

12 AFL-modellen: Afkoding, Flydende læsning og Læseforståelse Ved hjælp af LOGOS og AFL-modellen kan vi sige noget om, hvor i læseudviklingen eleven er afsporet. Opgaven er at lede eleven tilbage på sporet igen!!!

13 Fonologisk læsning Logografisk læsning God læseforståelse Flydende læsning Automatiseret ortogr. læsning Kontrolleret ortografisk læsning Kognitiv proces: Ortografisk processering Færdigheder: Automatiseret fonologisk afkoding, ortografisk viden, ortografisk bevidsthed PÅ SPORET Kognitiv proces: Strategisk læsning Færdigheder: Forståelsesstrategier Kognitiv proces: Syntaktiske og semantiske processer Færdighed: God flydende læsning Kognitiv proces: Automatisering Færdigheder: Hurtig aktivering af ordets ortografiske identitet Kognitiv proces: Fonologisk læsning Færdigheder: Tilegnelse af det alfabetiske princip. Fonemisk bevidsthed. Grafem-fonem-omkodning. Fonologisk syntese Kognitiv proces: Visuel processering Færdigheder: Genkende ord ud fra visuelle kendetegn ved ordet og/eller ved kontekstuelle holdepunkter Logometrica as. Af Torleiv Høien og Ingjerd Høien Tengesdal

14 Logografisk afkodning Logografisk læsning er en tidlig strategi, hvor hvert enkelt ord behandles som en selvstændig stimuli, et logo hvor ordet genkendes på baggrund af visuelle særtræk eller kontekstuelle holdepunkter. Barnet har ikke knækket læsekoden. AFSPORET: Barnet har ikke interesse for bogstaver og læsning. Genkender ikke højfrekvente ord/logoer i nærmiljøet. Fonologisk afkodning Barnet indtager nu en analytisk holdning til ord, da ordene afkodes ved, at læseren laver hvert enkelt grafem om til korresponderende fonem for til sidst at trække fonemene sammen til en lydpakke et ord. Læseren har nu knækket den alfabetiske kode. Udover viden om grafem-fonem-omkodning kræver opgaven fonemisk bevidsthed og evne til fonologisk syntese. AFSPORET: Ikke-alfabetisk læsning. Meget dårlig evne til ordgenkendelse og lidt eller ingen forståelse.

15 Kontrolleret ortografisk afkodning På dette stadium omkoder eleven ikke længere grafem for grafem, men genkender større element i ordet som stavelser, endelse og morfem. Læseren har ortografisk viden og er såkaldt ortografisk bevidst. AFSPORET: Alfabetisk læsning. Læser langsomt, lydret og med dårlig forståelse. Automatiseret ortografisk afkodning Afkodningen sker nu hurtigt og sikkert med få eller ingen fejllæsninger. På dette stadium i læseudviklingen læser eleven kendte såvel som ukendte ord hurtigt og sikkert. AFSPORET: Læsningen vil være præget af korrekt afkodning, men dårlig prosodi og svækket læseforståelse.

16 Flydende læsning Dette er et af de nye niveauer i modellen. Karakteristisk for elever på dette niveau er, at de ikke kun har viden om ordafkodning, men også syntaktisk og semantisk viden på sætningsniveau. Flydende læsning og intonation i læsningen er god. AFSPORET: Læsningen er præget af ikke optimal prosodi, noget mangelfuld læseforståelse kombineret med nøjagtig afkodning. Læseforståelse Læsning på dette niveau har vi kaldt strategisk læsning, og niveauet indebærer evne til anvendelse af forskellige forståelsesstrategier. AFSPORET: Hvis eleven afsporer her, vil læsningen være præget af god afkodning og god prosodi, men ikke optimal læseforståelse.

17 Kontrolleret ortografisk læsning Fonologisk læsning Logografisk læsning PÅ SPORET God læseforståelse Kognitiv proces: Strategisk læsning Færdigheder: Forståelsesstrategier Flydende læsning Kognitiv proces: Syntaktiske og semantiske processer Færdighed: God flydende læsning Automatiseret ortogr. læsning Kognitiv proces: Automatisering Færdigheder: Hurtig aktivering af ordets ortografiske identitet Kognitiv proces: Ortografisk processering Færdigheder: Automatiseret fonologisk afkodning, ortografisk viden, ortografisk bevidsthed Kognitiv proces: Fonologisk læsning Færdigheder: Tilegnelse af det alfabetiske princip. Fonemisk bevidsthed. Grafem-fonem-omkoding. Fonologisk syntese Kognitiv proces: Visuel processering Færdigheder: Genkende ord ud fra visuelle kendetegn ved ordet og/eller ved kontekstuelle holdepunkter Kap. 23 Kap. 22 Kap. 21 Kap. 21 Kap. 20 Ikke strategisk læsning God ordafkodning, god læseforståelse, god prosodi, ikke optimal læseforståelse Magter ikke flydende læsning Nøjagtig ordafkodning, dårlig prosodi, svækket læseforståelse Ord-for-ord læsning Nøjagtig ordlæsning, mangelfuld læseforståelse, ikke optimal prosodi Alfabetisk læsning Læser langsomt, lydret, dårlig læseforståelse Ikke-alfabetisk læsning Meget dårlig ordafkodning og læseforståelse AF SPORET Logometrica as. Af Torleiv Høien og Ingjerd Høien Tengesdal

18 Høien og Lundberg s ordafkodningsmodel Høien og Lundberg har udviklet en ordafkodningsmodel. Modellen illustrerer de to hovedstrategier ved afkodning af ord samt tilhørende processer.

19 VA: Visuel analyse BG: Bogstavgenkendelse S: Semantisk aktivering OG: Ortografisk ordgenkendelse SA: Semantisk aktivering FG2: Fonologisk ordgenkaldelse FG1: Fonologisk ordgenkendelse FO: Fonologisk omkodning KTH: Kortidshukommelse FS: Fonologisk syntese A: Artikulation KTH

20 I modellen er fonologisk afkodningsstrategi vist med tynde pile, mens ortografisk afkodningsstrategi er gengivet ved hjælp af tykke pile.

21 Visuel analyse (VA) Ordafkodningen bygger på sansemateriale fra sanseprocessen Visual attention span visuel hukommelsesspændvidde Bogstavgenkendelse God afkodning forudsætter hurtig bogstavgenkendelse Segmentinddeling Segmentinddelingsprocessen deler bogstavrækken ind i ortografiske enheder som for eksempel bogstaver, komplekse grafemer og stavelser.

22 Fonologisk omkodning Omkodning af grafem (enkle og komplekse) til korresponderende fonem KTH Bestemmer hvor mange lydsegmenter man kan lagre og bearbejde i synteseprocessen Fonologisk syntese Binder lydene sammen til en lydpakke, som læseren kan genkende som et ord Sker mere eller mindre parallelt med fonologisk omkodning

23 Fonologisk genkendelse Genkender lydpakken Fonologisk ordgenkaldelse Genkalder sig den fonologiske identitet til ordet Semantisk aktivering Får adgang til ordets betydning

24 Ortografisk ordgenkendelse Ortografisk bevidsthed Få fokus på højfrekvente mønstre i ord under læsningen i stedet for fonologisk omkodning af enkeltbogstaver Artikulationsprocessen

25 Logos bygger på denne ordafkodningsmodel, og mange af de skitserede processer afdækkes i Logos.

26 PROCESSER afdækket i 12. Visuel analyse/visuel KTH LOGOS 6. Bogstavlæsning 7. Grafem-fonem-omkodning 11. At skelne mellem ord og homofone nonord 1. Læseforståelse (15. Begrebsforståelse) KTH 10. Fonologisk KTH 8. Fonologisk syntese 14. Hurtig benævnelse af kendte objekter

27 - præsentation

28 dy l s i s e

29 DYSLEKSI Det findes mange årsager til læsevanskeligheder: Mangelfuld undervisning Evner Emotionelle vanskeligheder Fysiologiske hindringer Dysleksi

30 Hvordan dysleksi er blevet defineret, har varieret gennem tiderne: Diskrepansdefinition Eksklutionskriterier Definition som forklarer årsag

31 Vedvarende forstyrrelse i kodingen av skriftspråket, forårsaket av en svikt på det fonologiske området (Høien og Lundberg, 2001)

32 International Dyslexia Association og National Institute of Child Health and Development: Dyslexia is a specific learning disability that is neurobiological in origin. It is characterized by difficulties with accurate and/or fluent word recognition and by poor spelling and decoding abilities. These difficulties typically result from a deficit in the phonological component of language that is often unexpected in relation to other cognitive abilities and the provision of effective classroom instruction. Secondary consequences may include problems in reading comprehension and reduced reading experience that impede growth of vocabulary and background knowledge.

33 1. NEUROPSYKOLOGISK OPRINDELSE: Genetisk svigt, formodentligt forårsaget af en fejl i kromosom 6 og/eller 15 (Olson, 2001) Nogle forskere finder imidlertid også afvigelser i kromosomerne 1, 2, 3, og 18 (Snowling, 2008; Grigorenko, 1997.)

34 Arv: Internationale studier har vist, at hvis et barn i skolen blir diagnosticeret som dyslektiker, er der ca. 40% chance for, at søskende også har dysleksi og 30-50% sandsynlighed for, at enten mor eller far er dyslektikere (Schaywitz, 2003).

35 VIGTIGT: man formoder, at man arver de genetiske dispositioner, men at miljøfaktorer er med til at bestemme i hvilken grad, dispositionerne vil give sig udslag i egentlig dysleksi. (Vellutino & Scanlon, 2001)

36 2. SKYLDES ET FONOLOGISK SVIGT Omfattende forskning viser, at dysleksi er forårsaget af et fonologisk svigt De fonologiske vanskeligheder giver problemer ved opgaver, som fokuserer på lydsiden ved ord (eks. rim og klappe stavelser)

37 I skolen vil dette fonologiske svigt give følgende vanskeligheder: Dårlig udviklet fonemisk bevidsthed Vanskeligheder med bogstavindlæringen Dette medfører vanskeligheder med at læse ved hjælp af lydmetode

38 Disse børn bliver dermed ofte stående på det fonologisk-alfabetiske stadium i læseudviklingen Læsningen er præget af hyppige fejllæsninger og lavt læsetempo

39 Øvrige vanskeligheder: Vanskeligheder med at sætte ord på tanker og ideer Uklar og mangelfund distinkt tale Forveksling af ord som fonologisk ligger tæt ved hinanden Vanskeligheder med at udtale fonologisk komplicerede ord (for eksempel repræsentant, instituttet ) Vanskeligheder med at finde navnet på kendte genstande

40

41

42 3. VANSKELIGHEDER MED KORREKT OG/ELLER HURTIG ORDGENKENDELSE: Mange fejl Langt tidsforbrug Gætning

43 4. DÅRLIG FLYDENDE LÆSNING (VED LÆSNING AF TEKST) Lang tid Hyppige fejllæsninger Mange gentagelser og korrektioner Forkert intonation Forkert lægning af tryk Få naturlige pauser

44 5. DÅRLIG RETSTAVNINGSFÆRDIGHED: skriver fonologisk (dvs. lydret) vanskeligheder med at tilegne sig ortografisk kundskab om ord (stumme bogstaver, dobbelt konsonant, komplekse grafemer mv.) NB! Selv om læsevanskelighederne kan overvindes, vil retstavningsvanskelighederne ofte vare ved!

45 6. SEKUNDÆRE VANSKELIGHEDER MED LYTTEFORSTÅELSE OG ORDFORRÅD Matteus-effekten, Stanovich Dårlig læsefærdighed gør, at man undgår læsning mest muligt. Dette medfører begrænset læseerfaring og mangelfuld udvikling af ordforrådet. Dette bliver mere fremtrædende, jo ældre eleverne bliver

46 Operationalisering af dysleksidefinitionen I Logos har Høien (2010) udarbejdet en operationalisering af dysleksidefinitionen. Det vil sige, at kriterierne for konklusionen dysleksi bliver mere konkretiseret.

47 Operationaliseringen er gengivet i såvel håndbogen til Logos som i indikatorskemaet til testen. I indikatorskemaet skelnes mellem: 1. Syv hovedindikatorer på dysleksi 2. Ti øvrige vanskeligheder, som bidrager til antagelse om, at der er tale om dysleksi

48 1. Hovedindikatorer: Vanskeligheder med flydende læsning(deltest 1) Vanskeligheder med ordidentifikation (deltest 3) Vanskeligheder med fonologisk læsning (deltest 4) Vanskeligheder med ortografisk læsning (deltest 5) Normal lytteforståelse (deltest 2) Dårlig retstavning (deltest 15/18) Læsevanskelighederne er vedvarende trods systematisk, individuelt tilrettelagt læseundervisning.

49 Deltestene 1-5 skal scores efter følgende kriterier: Deltest 1: Eleven har vanskeligheder, hvis vedkommende scorer under percentil 15 (WCPR) Deltest 2: Eleven har normal lytteforståelse, hvis vedkommende scorer over percentil 30 Deltestene 3, 4 og 5: Eleven scorer under percentil 15 på enten effektivitetsscoren, percentilen for procent korrekte svar eller percentilen for tidsforbrug (R2)

50 2. Øvrige vanskeligheder som bidrager til antagelse om dysleksi: Dårlig lytteforståelse (under percentil 15) Vanskeligheder med grafem-fonem-omkodningen (EP under 15) Vanskeligheder med fonemsyntesen (EP under 15) Vanskeligheder med fonemanalysen (EP under 15) Dårlig fonemisk bevidsthed (EP under 15) Dårlig fonologisk-kth (EP under 15) Vanskeligheder med hurtig benævnelse (percentil under 10)

51 Øvrige vanskeligheder som ikke afdækkes i Logos: Vanskelighederne går igen i familien Forsinket sprogudvikling Vanskeligheder med at udtale komplicerede ord

52 Hvis en person opfylder hovedkriterierne i indikatorskemaet, kan man konkludere dysleksi. Kravet om afprøvning af et individuelt tilrettelagt undervisningstiltag, baseret på individuel diagnosticering af barnets læsefærdighed, gælder børn i grundskolen.

53 Nyere forskning har vist, at graden af Respons to Intervention (RiT) er et vigtigt kriterium ved korrekt diagnosticering af dysleksi (se bemærkning i indikatorskemaet).

54 - diagnostisering

55 Certificeringsrapporten 1. Brug detaljeret rapport i afdækningsarbejdet 2. Gå nøje hver deltest igennem. Du må altid vurdere såvel percentilen for korrekthed, percentilen for tidsforbrug som effektivitetspercentilen. Til sidst kategoriserer du vanskelighederne i henhold til omfang (jvf. Logos håndbog)

56 3. Rapporten må indeholde en sammenfatning af resultaterne til sidst. Sammenhold resultaterne af følgende deltest: Læseforståelse, lytteforståelse og begrebsforståelse: disse kan samlet set sige noget om elevens generelle sprogforståelse Ordidentifikation, fonologisk læsning og ortografisk læsning: Giv en samlet vurdering af elevens primære strategi, og vedkommendes mestring af denne, underbyg vurderingen med at relatere til resultater/iagttagelser i de enkelte deltest. Vurder også vedkommendes mestring af den strategi, som ikke er den foretrukne

57 Fonemsyntese og fonemanalyse (opgavesæt 6-10, fonemisk bevidsthed): disse to test fortæller dig noget om elevens fonologiske bevidsthed. Sammenhold gerne resultatet med Fonologisk læsning At vælge mellem ord og homofont nonord samt ortografisk læsning: disse to test fortæller dig noget om elevens ortografiske bevidsthed, og om forskellen mellem genkendelse og genkaldelse. Manuel og mundtlig reaktionstid: Disse to deltest fortæller dig noget om elevens generelle reaktionstid eller såkaldte kognitive stil.

58 4. Konklusion: 5. Tiltag Til sidst i rapporten må du konkludere med hensyn til, om læsevanskelighederne synes at være af mere generel karakter, eller om der er tale om dysleksi. Brug indikatorskemaet. Foreslå aktuelle tiltag på baggrund af elevens resultater i Logos. Brug gerne tips fra håndbogen til Logos.

59 Hvad bør eleven arbejde videre med? Hvilke delfærdigheder må styrkes? Hvordan skal der arbejdes for at styrke disse færdigheder? Bør der suppleres med andre test eller udredninger? Hvornår skal eleven retestes?

60 Certificeringsrapport Certificeringsrapporten skal sendes til Logometrica inden 5 mdr. Mere information om, hvad der skal indsendes, hvad rapporten skal indeholde osv. finder du på under Vores kurser Kursusdokumenter (Krav til certificeringsrapport, Forside til rapport, Eksempel på en godkendt rapport)

61 Adresse Dokumenterne sendes til: Logometrica AS Pb Bryne NORGE Mærk konvolutten: Certificeringsrapport