Generel Klinisk Studieplan. Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Generel Klinisk Studieplan For modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Psykiatri Specialiserede Botilbud Stokrosevej Stokrosevej 2, 8800 Viborg, tlf Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Stokrosevej er et trænings- og bosted efter servicelovens 107. Opholdet er et midlertidigt tilbud om boog træningsstøtte, som Viborg Kommune giver. Stokrosevej er placeret organisatorisk i Job og Velfærd. Samarbejdsrelationer Stokrosevej samarbejder med det Distriktspsykiatriske Team, det psykiatriske sygehus Søndersøparken, andre kommuner, region Midt, Døgnhus Viborg, de andre botilbud i kommunen, bostøtten, dagtilbud, samt andre relevante samarbejdspartnere. Derudover er der et tæt samarbejde med pårørende. Patient/borger kategorier Målgruppen er personer mellem 17 og 35 år med almenpsykiatriske lidelser, hovedsageligt fra Viborg Kommune. Beboerne har en nedsat evne til at mestre personlige, praktiske og sociale områder, og de har et udviklingspotentiale og et ønske om udvikling. Beboerne kan have alle almene psykiatriske lidelser, men ofte er diagnoserne skizofreni, borderlinetilstande og andre svære personlighedsforstyrrelser, ADHD, autisme/ aspergers syndrom. Flere har følgetilstande som spiseforstyrrelser, angst, tvangstanker/handlinger, selvdestruktive impulser mm. En del af beboerne har dobbeltdiagnose. Der er plads til 16 beboere som har hver deres lejlighed. Lejlighederne er på hver 36 m2, og består af et lille tekøkken, stue, soveværelse og et badeværelse. Beboerne er delt op i 3 grupper. En gruppe med 6 beboere og to grupper med 5 beboere i hver. Centrale kliniske problemstillinger Ungegruppen på Stokrosevej er oftest uafklarede i forhold til forsørgelse, boform, beskæftigelse og evt. diagnose. Der er mange forskelligartede områder og problemstillinger: Nogle har for første gang deres egen bolig Løsrivelse fra forældrene. Mange har måske pga. sygdom en forsinket ungdom/pubertet Ungdomsliv med kærester, venner, byliv, fester, alkohol, stoffer mv. Træningen på Stokrosevej med sigte på fremtiden Dagliglivet på Stokrosevej, med sigte på at overføre det lærte til kommende boform. Lære at have en økonomi Netværk og fritid Indgå i en proces med afklaring af diagnose og relevant medicinsk behandling Erkendelse/accept af sygdom Lære at leve med sygdommen og dens konsekvenser

2 Revalidering- og forsørgelsesmæssig afklaring Afklaring af fremtidige boform og støttebehov Undgå misbrug Vi arbejder ikke direkte ud fra diagnoser, men ud fra den enkeltes ressourcer/behov og ønsker om fremtidig tilværelse enten i egen bolig eller et bofællesskab. Vi tilstræber, at den enkelte beboer får lige præcist det tilbud der skal til, for at give den enkelte mulighed for at opnå størst mulig livskompetence og livskvalitet, samt at komme til at leve et liv efter eget valg med færrest mulige begrænsninger. Vi kan, indenfor en tidsramme på op til 1½ år inkl.. ind- og udflytning, tilbyde en målrettet og intensiv indsats i samarbejde med beboeren. I enkelte tilfælde kan vi forlænge opholdet. Vi arbejder ud fra en psykodynamisk referenceramme, arbejder med livshistorier og inddrager redskaber fra kognitive behandlingsformer. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Vi er en meget tværfagligt sammensat gruppe. Vi har 9 faggrupper fordelt på 20 medarbejdere. Der er ansat sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger, socialrådgiver, pedel og rengøringsassistent. Hver medarbejder er tilknyttet en af fire grupper, men kan til enhver tid tilbyde konsulentbistand i hele huset og til de beboere, der har behov for en speciel støtte. Vi modtager desuden social- og sundhedsassistentelever og ergoterapeutstuderende, ligesom vi også har mennesker i arbejdsprøvning i perioder. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Mange af vores beboere er unge mennesker med en nydiagnosticeret skizofreni eller personlighedsforstyrrelser. Nogle får først diagnosen under opholdet hos os. Det at få en psykiatrisk diagnose og skal lære at leve med en psykisk sygdom, fylder meget for denne gruppe og de oplever det, som et stort tab. Behandlingen og den psykiske accept, samt det at få en hverdag med mening og indhold, med tilpas udfordringer arbejder vi meget på i en stor del af opholdet. Derefter skal man sammen finde næste udviklingstrin mht. boform, arbejde, skole osv. I den senere tid har vi også fået flere beboere med dobbeltdiagnoser. En del af dem oplever at stofferne hjælper dem kortvarigt, når de har det dårligt og andre er blevet psykotiske efter at de er startet med misbruget. For begge grupper er det en kamp at blive fri af stofferne. Sygeplejefaglige opgaver Hverdagens struktur: Beboerne bor i 3 grupper (5+5+6) Medarbejderne er ligeledes opdelt i tre grupper Hver beboer får to samarbejdspersoner tildelt når de flytter ind, efterfølgende kan de vælge 1-2 støttepersoner i hele huset, alt efter hvilke problemområder, interesser eller kemi der passer dem. Døgnarbejde for medarbejderne med fleksible mødetider, for at dække døgnet ind med de planlagte aktiviteter. Dagligdagen: Planlægning af dagen med indkøb, madlavning, rengøring, planlagte aktiviteter, møder, ledsagelse af beboerne. Individuelle aftaler med beboerne i fht. vækning, personlig hygiejne, medicin, ledsagelse, strukturering af dagen, samtaler, ugesamtaler, træning i hverdagslivet, fx bustræning, undervisning, skolegang, dagtilbud,

3 Individuelle samtaler med beboerne om problemløsninger, kognitiv behandling, træning i praktiske, sociale og personlige områder Planlægningen skal tage højde for pludseligt opståede situationer med beboer der får det dårligt. Faste møder for beboerne: Husmøder hver mandag i deres grupper Fællesmøder hver anden onsdag aften i fællesstuen Statusmøder med handleplan og serviceskema hver 4. måned med alle relevante samarbejdspersoner, pårørende mm. Samtaler med psykiater efter behov Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Hvad optager os mest lige nu og hvilke udviklingsområder arbejder vi med?: Vi er optaget af, at være et sted der signalerer åbenhed. Vi bruger dialogen som et vigtigt element i et godt samarbejde mellem beboerne og medarbejderne. Vi er optaget af, at det enkelte menneske er unikt og har en grundlæggende værdi, samt er ekspert på eget liv. Vi er optaget af, at inddrage beboerens pårørende og øvrige netværk i et tæt samarbejde. Vi er optaget af, at vi har et bosted, hvor beboeren er i centrum og hvor medarbejderne oplever arbejdsglæde. Vi er optaget af brugerindflydelse og brugerbestemmelser. Vi er optaget af recovery-tankegangen og empowerment. Vi er optaget af, at det er i beboerens private hjem, vores arbejdsplads er. Vi er optaget af, at relationen mellem beboeren og samarbejdspersonen er med til at danne grundlaget for den proces, der skal styre hen imod beboerens fremtidsønsker/behov. Vi er optaget af at arbejde ud fra en psykodynamisk referenceramme, hvor der sættes fokus på beboerens livshistorie, hvor vi arbejder med kognitive metoder og systemisk tænkning. Vi bruger en interviewguide for Stokrosevej, som er udarbejdet specielt af os, som metode til at klarlægge beboerens behov. Vi er optaget af at arbejde ud fra og efterleve vores målsætning. Vi er optaget af at udnytte/bruge de enkelte faggruppers kompetencer og ressourcer til gavn for beboerne og medarbejderne. Vi er optaget af at udvikle os både fagligt og personligt, via den nyeste litteratur og forskning på det socialpsykiatriske område. Vi bruger desuden kurser, supervision, undervisning, temadage mm. som et middel, til at sikre vores udvikling. Vi er optaget af at være et dynamisk og engageret bosted for både beboerne og medarbejderne. Vi er optaget af, at udvikle os til et sted med unge fra 17 år og tilpasse vores tilbud efter den unge gruppe Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder i Vi arbejder miljøterapeutisk, kognitivt og ud fra anerkendende relationer. Vi er på forsøgsstadiet med, at arbejde med en GAF score på beboerne. Desuden arbejder vi med livshistorier og hverdagsliv. Vi udarbejder handleplaner sammen med hver enkel beboer hver 4. måned, samt oplæg om hvordan beboeren har det fysisk, psykisk, socialt og hvilken medicin beboeren får. Her skriver vi også samarbejdspersonernes faglige vurdering. Hver 4. måned har hver beboer statusmøde, hvor pårørende og alle samarbejdspartnere er inviteret, efter beboernes ønsker. Inden udskrivelse tilrettelægges udskrivningsmøde, hvor de nye

4 samarbejdspersoner/støttepersoner også er inviteret. Vi besøger beboeren efter behov efter udflytningen, indtil der er etableret en bæredygtig relation til de nye samarbejdspersoner/støttepersoner. Vi har udarbejdet spørgeskemaer til beboerne som de svarer på umiddelbart efter udflytningen og igen efter 2 år. På Stokrosevej har vi udarbejdet vores egen interviewguide (en form for CAN skema), som anvendes før første statusmøde og løbende efter behov. Her sporer vi os ind på de områder, beboeren ønsker at arbejde med. Alle grupper får supervision hver 2. måned og efter behov. På gruppens dag og medarbejderdag udarbejder vi jævnligt caseformuleringer eller som noget nyt, GAF scorer en beboer. Hver dag kl er der afsat tid til refleksion. Der er altid mulighed for refleksion mindre grupper ved behov. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske undervisning er tilrettelagt således, at den studerende i 8. studieenhed vil være tilknyttet en studieunits sammen med 4-6 andre studerende, som under ledelse af faste kliniske undervisere vil mødes løbende til fælles refleksion og undervisning i gruppen. Hensigten med at tilrettelægge dele af den kliniske undervisning således er: At give de studerende mulighed for indirekte at studere andre botilbud/behandlingstilbud, end lige der hvor man er tilknyttet. At tilbyde et formaliseret læringsrum, hvor de studerende gensidigt kan inspirere og lære af hinandens erfaringer i den kliniske praksis. Den kliniske undervisning vil endvidere være tilrettelagt ud fra gældende fokus for modul 8 hvor den studerende udarbejder en individuel studieplan ud fra de studietilbud, der forefindes på uddannelsesstedet. Den studerende vil inden påbegyndt klinisk undervisning, kunne hente materiale til studieplanlægning på studienet/ projektwebsteder/modul 8, ligesom der løbende bliver lagt materialer ud til inspiration i studieunits. Organisering af den kliniske uddannelsesperiode hos os: På Stokrosevej er den studerende tilknyttet en klinisk vejleder. Den kliniske vejleder er en sygeplejerske med uddannelsen til klinisk vejleder samt med erfaring indenfor specialområdet og med erfaring i vejledning af studerende, ligesom det tilstræbes, at man til stadighed er i færd med at dygtiggøre sig ift. opgaven gennem diplomstudier, specielt tilrettelagte kurser mv. Endelig deltager den kliniske vejleder i kollegial supervision/erfaringsudveksling med de andre kliniske vejledere. Vejledning: Den studerende vil blive tilbudt vejledning ved sin kliniske vejleder og i studieunits svarende til sammenlagt ca. 4 timer pr. ECTS. Den studerende bliver introduceret i de 2 første dage, ud fra et fastlagt program. Den studerende bliver tilknyttet en af husets grupper. Den studerende vil blive samarbejdsperson for 1 eller 2 beboere, hvor der lægges vægt på at etablere en kontakt, at vedligeholde og afslutte kontakten. Den studerende tilbydes tilstedeværelsestid, der så vidt muligt følger den kliniske vejleder/medvejleders arbejdsplan. Det betyder at den studerende skal påregne at være til stede

5 nogle gange om aftenen. Der vil afsættes tid til undervisning og refleksion på Stokrosevej 2 og i studieunit ugentlig. Perioden kan opdeles i tre faser; I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art. I anden fase opnås øvelse med opgaverne, hvor der problematiseres og diskuteres. I tredje fase arbejdes der med enkelte udvalgte selvstændige opgaver under vejledning af medvejleder/ klinisk vejleder. Der planlægges midtvejssamtale med deltagelse af den studerende, klinisk vejleder og teoretisk underviser. Eksterne undervisningstilbud: Den studerende vil have mulighed for at tilrettelægge besøg på andre socialpsykiatriske bosteder, psykiatrisk sygehus mm., ud fra de ønsker der måtte opstå. Læringsmiljø /Studiemiljø Hvad kan den studerende lære hos os i relation til målene for studieenheden: Den studerende har mulighed for at få et øget kendskab til "Liv i fokus", et begreb som der arbejdes med i socialpsykiatrien. Her sættes der fokus på det enkelte menneskes levede liv, hverdagslivet og livshistorier, for at det enkelte menneske har mulighed for at forstå sammenhængen i sit eget liv. Den studerende vil have mulighed for, selvom vi ikke direkte arbejde med diagnoser, at observere hvordan forskellige sindslidelser giver sig til udtryk, hos de enkelte mennesker. Den studerende vil få et øget kendskab til og opleve at komme i beboerens private hjem. Den studerende vil få øget kendskab til og kan anvende dialogen, som et redskab til at få en bæredygtig relation til den ene eller de to beboere, som den studerende er samarbejdsperson for, samt den gruppe den studerende bliver tilknyttet, i samarbejde med den/de faste samarbejdspersoner. Den studerende bliver bevidst om og får kendskab til metoder, ud fra en psykodynamisk tankegang, hvor der sættes fokus på beboerens livshistorie, således at både beboerne og medarbejderne opnår en fælles og samlende forståelse for helheden. Den studerende bliver bevidst om de sammenhænge, ud fra den kognitive metode, der kan have indflydelse på det enkelte menneskes måde at mærke, tænke, føle og handle på, og hvordan vi kan arbejde med disse sammenhænge hos det enkelte menneske. Der vil desuden løbende blive undervist i den kognitive tankegang. Den studerende vil få et øget kendskab til og et samarbejde med de forskellige tværfaglige grupper der er på Stokrosevej. Den studerende vil have mulighed for at benytte sig af deres ekspertiser indenfor deres områder. Den studerende vil kunne forholde sig kritisk til Stokrosevejs måde at organisere hverdagen på, for både beboere og medarbejdere, og komme med relevante refleksioner over dette. Den studerende vil kunne deltage aktivt i hverdagen på Stokrosevej. Den studerende vil kunne komme til at udvikle sig selv både fagligt og personligt på Stokrosevej, hvis den studerende er åben, overfor refleksioner på egen praksis og egne reaktionsmønstre. Den studerende vil stifte bekendtskab med og kunne forholde sig til den nyeste litteratur indenfor socialpsykiatrien. Den studerende kan evt. få mulighed for at deltage i nogle få samtaler hos psykiater, på de beboere de er samarbejdsperson for. Derigennem opnås der et helhedsbillede af den enkelte beboer. Den studerende kan have mulighed for at deltage i et statusmøde på de beboere, som den studerende er samarbejdsperson for. I forberedelsen af disse møder, vil den studerende komme i kontakt med SCL-90-R, som er et spørgeskema der retter sig mod beboerens aktuelle symptomer. Desuden Stokrosevejs interviewguide, som er en mere overordnet beskrivelse af beboerens sociale støttebehov. Den studerende kan være med til, i et samarbejde med beboeren og samarbejdspersonen, at skrive et oplæg til dette møde, fremlægge det og senere evaluere på beboerens situation. Den studerende kan være med til at udarbejde handleplan i samarbejde med beboeren og samarbejdspersonen, hvis det foregår i samme periode som den studerende er her og

6 der skal være statusmøde. Den studerende vil have mulighed for at arbejde skriftligt såvel som mundtligt med at indsamle, fremlægge og videregive informationer omkring den enkelte beboer Den studerende vil få øget kendskab til og i samarbejde med beboeren, at administrere medicinen i deres eget hjem. Der er IT adgang i medarbejderrummet. Vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningsmiljøet: Den studerende opfordres til at tage kontakt til Stokrosevej inden start, dels for måske at se stedet og dels for at møde vejlederne. Når den studerende starter, bliver de introduceret de to første dage. Introduktionen indeholder følgende punkter: 1. dag. Præsentation for medarbejdere og beboere. Rundvisning på Stokrosevej inde såvel som ude, herunder brandalarmberedskabet. Orientering om telefonsystemet, krisemappe. Medarbejdersammensætning og ønsker til arbejdstiden, i samråd med medvejledere. Orientering om beboerne, samarbejdsmapper mm. 2. dag. Orientering om Stokrosevejs hverdag, herunder husmøde, fællesmøde. Kort gennemgang af den studerendes forventninger til den kliniske studieperiode. Gennemgang af beboermappen, fremgangsmåde og metoder. Beskrivelse af psykiatriens opbygning i Viborg Kommune v. lederen Kort snak om Stokrosevejs målsætning. Vejledning: Der planlægges forventningssamtale med klinisk vejleder ved praktikkens start. Vi prioriterer før - og eftervejledning ift. udførelse af konkrete sygeplejehandlinger. Vi planlægger tilstedeværelsestiden sammen med den studerende, samt planlægger tid til vejledning, refleksion og evaluering ud fra personlige kompetencer. Vi opfordrer den studerende til at anvende refleksion over praksis som læringsredskab. I forhold til kontaktpersonarbejdet udfordres den studerende i forhold til kliniske, administrative og pædagogiske sygeplejeopgaver under vejledning. Vi vægtlægger evaluering og feedback for at medvirke til den studerendes bevidstgørelse om egne kundskaber, færdigheder og læreproces. Om de studerende der kommer på Stokrosevej: Alle medarbejdere er positive indstillede overfor, at der kommer studerende på bostedet. Der er stor lyst og også tid til at reflektere, dele tanker mm. med den studerende. Bostedet arbejder kontinuerligt med dialogen som arbejdsredskab; at det er tilladt at lave fejl, at vi er aktiv lyttende og at vi har en høj grad af feedback mellem hinanden. Da vi er en meget tværfaglig sammensat gruppe, er vi meget bevidste om at udnytte hinandens ressourcer og ekspertise, til gavn for beboerne og hinanden. Forventninger til den studerende: At den studerende har en høj grad af selvstændighed omkring ansvaret for egen uddannelse, selvfølgelig med den hjælp og støtte den studerende har brug for, ud fra de individuelle behov. At den studerende har lyst til at opbygge, vedligeholde og afvikle et tillidsforhold til beboeren. At den studerende er bevidst om egen etisk adfærd, i forhold til at det er beboerens eget hjem den studerende kommer i. At den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og bruge sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, og være en del af hverdagen på Stokrosevej

7 Studieredskaber: Eportfolioen er en obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning og indeholder diverse mapper, som den studerende skriver i. Den individuelle kliniske studieplan er en del af Eportfolioen, som forventes anvendt og udfyldt. Klinisk vejleder og teoretisk underviser gives adgang til Eportfolioen og kan efterfølgende give skriftlig eller mundtlig feedback med henblik på at optimere den studerendes læringsudbytte. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTS-point Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlig Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen Litteratur- bestemmelser og anbefalet litteratur Modul 8 udgør 15 ECTS- point, hvoraf de 12 er kliniske. Pensum er sider pr. ECTS, dvs. min 360 sider og max 600 sider, hvoraf den studerende selv kan angive op til 20% Pensumliste på Stokrosevej 2: Adolph, Erik (2000): Kvalitet i socialpsykiatrien Videnscenter for socialpsykiatri Anbefales som forberedelse til den kliniske periode. Kap. 2: Begreber i socialpsykiatrien (4 sider) kap. 3 Værdier og principper (7 sider) Kap. 4: De grundlæggende rettigheder (7 sider) Kap. 11: Mødet mellem bruger og medarbejder (10 sider)

8 Belin, Sverker (1999): Galskabens magt Hans Reitzels forlag En rigtig god bog til at forstå de uundgåelige følelsesmæssige påvirkninger, man oplever som miljøterapeut i samværet med svært psykisk skadede personer. Stikord: Parallelprocesser, projektiv identifikation, modoverføring. Specielt anbefales til dig som sygeplejestuderende kap 9 Nogle almindelige, ubevidste identifikationsprocesser s (11 sider) Crafoord, Clarence (2006):Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonsarbejdet Hans Reitzels Forlag En grundbog i.f.t., at indgå i relationer med psykisk syge mennesker i terapeutiske miljøer. Specielt anbefales følgende dele af bogen: Kap. 2: Hvorfor kontaktpersonsordning og kontaktpersonens holdning og opgave s (8sider) Kap. 7: Om psykoterapi, kontaktpersonsfunktion og terapeutisk miljø s (15 sider) Kap. 8: Relationsbehandling nogle konkrete tanker og umulige råd s (33 sider) Kap. 9: At møde de pårørende s (8 sider). Oestrich, Irene (2003) Kognitiv miljøterapi Psykologisk forlag Introduktion til diverse begreber i.f.t. kognitiv miljøterapi side (36 sider) Strand, Liv (2007):Fra kaos mod samling mestring og helhed Munksgaard Danmark En basisbog indenfor jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje Side (104 sider). Denne bog skal du bruge specielt i perioden, hvor du udarbejder egoprofil og retter din opmærksomhed mere mod jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje Thorgaard, Lars og Haga, Eivind (2006): Relationsbehandling i psykiatrien bind I Hertervig Forlag

9

10 ERROR: undefined OFFENDING COMMAND: f ~ STACK: