Metodebeskrivelse: Fælles tværsektoriel afklaring af psykisk sårbare unge

Transkript

1 Metodebeskrivelse: Fælles tværsektoriel afklaring af psykisk sårbare unge Med udgangspunkt i erfaringer fra samarbejdsprojekt mellem Holstebro Kommune og Regionspsykiatrien i Holstebro Marts 2014 Implement Consulting Group P/S Tel CVR Strandvejen 56 info@implement.dk Bank Hellerup SWIFT DABADKKK Iban DK

2 Indhold 1. Indledning Målgruppe Formål Metode Implementering Effekt og økonomi Indledning Jeg oplever, at vi kan træffe beslutninger her og nu, og at der bliver færre misforståelser mellem os som fagpersoner. De unge og deres pårørende oplever, at de får en mere samlet indsats, hvor de unge lærer at mestre dét at have en psykisk lidelse og samtidig være på vej ind i voksenlivet. Leder i Holstebro Kommune Denne metodebeskrivelse bygger på de erfaringer, der i perioden er gjort med projekt Fælles tværsektoriel afklaring af psykisk sårbare unge, som er et samarbejde mellem Regionspsykiatrien i Holstebro og Holstebro Kommune. Projektet er gennemført som en del af det landsdækkende projekt Integrerede forløb for Sindslidende. Projektet er udført i samarbejde med Socialstyrelsen og er finansieret af satspuljemidler. I projektperioden gennemgik i alt 50 unge mellem 18 og 25 år de forløb, som er sat op i samarbejde mellem kommunens medarbejdere og Regionspsykiatrien i Holstebro. Projektets resultater er evalueret af SFI, og evalueringen kan læses her Evalueringen viser at: De unge, der er indgået i det nyudviklede forløb, oplever en markant højere livskvalitet. De unge oplever i langt højere grad, at de er tilfredse med deres eget liv, og at de har mod på livet. Samme store forbedring ses i forhold til, at de unge i langt højere grad oplever, at de kan håndtere deres problemer på egen hånd. Medarbejdere i både kommune og region oplever, at de er blevet bedre til at arbejde sammen, efter et fælles mål. Medarbejderne oplever ligeledes, at der er en bedre sammenhæng i indsatserne. 80 pct. af medarbejderne vurderer, at borgerne/patienterne efter deltagelse i projektet har mindre brug for kommunale støtteforanstaltninger, hvilket peger på en reduktion i ydelserne for denne gruppe. Økonomiberegningerne viser samtidig, at de unge får færre udgiftskrævende foranstaltninger. Projektet har haft til formål at udvikle en stærkere og mere integreret indsats mellem socialpsykiatrien, behandlingspsykiatrien og jobcenteret. Der er fokus på de unge og deres potentialer og den unges individuelle udvikling. Kommunen og regionspsykiatrien har besluttet at føre det fælles afklaringsteam videre i i ordinær drift efter projektperiodens afslutning. I det fælles afklaringsteam tager ledere fra henholdsvis kommunen og regionen på et fast tilbagevendende møde stilling til de unges forløb og lægger en plan for de indsatser, som de unge skal tilbydes. 2

3 2. Målgruppe Målgruppen for modellen er unge mellem år. De unge kan være debuterende med deres sindslidelse efter det 18. år eller komme fra det børnepsykiatriske system ved det 21. år. De unge er på kontanthjælp, på vej til kontanthjælp eller er ustabile i deres kontanthjælpsforløb. Det er unge, der umiddelbart ser ud til at have et behandlingsbehov, men hvor det er uafklaret, idet den unge ikke er udredt endnu, eller fordi den unge er udredt, men ikke har formået at følge en behandlingsplan. Det er unge, som kan være svære at fastholde, og hvor de vurderes at kunne have glæde af en tværfaglig og tværsektoriel indsats. Det er unge, som typisk har problemer med at håndtere muligheder, krav og forventninger fra behandlingssystemet, det sociale system og fra arbejdsmarkedssystemet. Modellen er således målrettet psykisk sårbare unge/voksne. Det er en gruppe, som synes at vokse i antal. De psykisk sårbare unge skal begå sig i et samfund, hvor der ligger et ansvar hos den enkelte om at skabe sit eget liv på baggrund af en række valg. Der ligger samfundsmæssigt både nogle forventninger og også nogle begrænsninger for dette frie valg. Den unge kan desuden være begrænset af personlige forudsætninger og formåen. Samfundet og lovgivningen stiller krav til de unge om at være aktivt handlende i forhold til egen situation og i håndteringen af egen tilværelse. Det kræver modenhed og selvkontrol, som nogle unge ikke besidder, og det får betydning for dem både som unge, men også ind i det voksne liv. Modellen er i projektperioden afprøvet på 50 unge. 3. Formål Den tværsektorielle afklaring af de unge voksne har som formål at forbedre de unges forløb og hurtigere gøre dem i stand til at klare sig i eget liv. Målet med den integrerede indsats er således hurtigere at kunne give den unge den rigtige hjælp, så de i så høj grad som muligt bliver i stand til at mestre eget liv. Konkret skal de unge opleve, at: Deres behov og ønsker er styrende for indsatsen. De mange forskellige parter, som hjælper, gør det ud fra en fælles plan med et fælles mål Det skal ske ved mere videndeling og dialog mellem kommunens forskellige afdelinger og den regionale behandlingspsykiatri. En stærkere og mere integreret indsats imellem socialpsykiatri, behandlingspsykiatri og jobcenter i de første voksenår vil gøre det muligt at tilrettelægge forløb, der tager afsæt i de unges forudsætninger og muligheder. Sådanne forløb vil gøre det muligt for flere unge i målgruppen at deltage i trænings- og udviklingsaktiviteter og skabe grundlag for en identitet baseret på uddannelse og job og ikke på at være patient og bruger af det sociale system. De integrerede forløb vil være driftsøkonomisk rationelle på langt sigt, men også i det korte perspektiv vil der være driftsøkonomisk rationale i en mere sammenhængende tilgang til de unge. 4. Metode Modellen består af et samlet sæt af metoder, som integrerer den tværsektorielle og tværfaglige indsats omkring den unge: Fælles afklaringsteam, forløbskoordinator og vandrejournal. De unge henvises til fælles afklaring af den eller de myndighedspersoner, som er i kontakt med den unge. Det kan fx være egen læge, sagsbehandler i Jobcentret, hjemmevejleder eller behandler i psykiatrien. 3

4 Fælles afklaringsteam Det fælles afklaringsteam er et tværfagligt og tværsektorielt team med deltagelse af ledere fra Jobcentret, Familiesektionen, Visitation og rådgivning og en overlæge fra Regionspsykiatrien. Det fælles afklaringsteam laver en skriftlig vurdering af borgerens/patientens behov og mulige indsatser og tilbud. Teamet sikrer, at indsatserne koordineres, og at borgeren/patienten tilbydes relevante indsatser. Teamet sikrer desuden via forløbskoordinatoren, at der hurtigt følges op med handling med henblik på at igangsætte tiltag, som fremmer den unges udvikling, eller som forebygger at den unges tilstand forværres. Alle offentlige myndighedspersoner og egen læge, som har kontakt med den unge, kan - efter indhentning af samtykke fra den unge - bringe en sag op til fælles afklaring. Det fælles afklaringsteam afholder et indledende møde uden den unge, hvor hans eller hendes situation vurderes. Den unges situation vurderes på baggrund af et fremsendt afklaringsskema. Inden mødet har deltagerne i afklaringsteamet undersøgt, om den unge er kendt i eget system. Hvis sagen er svagt belyst i afklaringsskemaet, kan teamet bede den udpegede forløbskoordinator om at udrede sagen videre, så den kan revurderes på et senere møde. På mødet gennemgår teamet sagerne og drøfter, hvad der skal ske, og hvem der skal gøre hvad. Forløbskoordinatoren har ansvar for, at der udarbejdes et netværkskort med overblik over alle de forskellige myndighedspersoner eller enheder, som er involveret i at hjælpe den unge. Hvis netværkskortet allerede findes, er det forløbskoordinatorens ansvar at holde det opdateret. Teamet giver inspiration til, hvilke tilbud den unge skal have til en start, og om der evt. er brug for en midlertidig foranstaltning for at undgå, at den unges situation forværres, inden den egentlig indsats kan gå i gang. Referaterne skrives i et afklarings/aftaleskema, som gemmes i det kommunale journalsystem. Udover de faste teammedlemmer deltager den offentlige myndighedsperson, som har bedt om at få den unges sag vurderet, altid i mødet. Derudover deltager en sagsbehandler fra Jobcentret altid. Teamets deltagere kan derudover invitere relevante fagpersoner ad hoc. Målet er at sikre, at alle relevante faglige kompetencer er til stede, så der med det samme kan laves en plan for den unge. Der afholdes møde i teamet på et fast tidspunkt hver 14. dag. Hvis der ikke er indmeldt sager til mødet, aflyses det. Der er fast afsat 20 til 30 minutter pr. sag, og der vurderes maksimalt fem sager pr. møde. Det fælles afklaringsteam har en rådgivende og anbefalende funktion. Det fælles afklaringsteam har ingen formel bevillingskompetence, men samtidig er der i det tværsektorelle lederforum en klar forventning om, at anbefalingerne følges. Forløbskoordinator For hver ung som tages op i afklaringsteamet udpeges en forløbskoordinator. Det overordnede formål med koordinator-funktionen er at sikre: Optimale sammenhængende forløb Koordinering af de tværfaglige og de tværsektorielle planer Overblik og smidige overgange mellem indsatser på tværs af behandlersystemet, det sociale system og arbejdsmarkedssystemet Opfølgning på aftaler og indsatser med henblik på at få hurtig udredning af problemstillinger og handling Maksimal klarhed for den unge over, hvad næste skridt i forløbet er Med forløbskoordinatorfunktionen ønskes især at styrke overgangene mellem de forskellige enheder, indenfor det kommunale system og imellem kommunen og regionen. De unge skal opleve størst mulig tryghed i forløbet, hvor flere enheder er involveret. Det er et selvstændigt mål med etablering af en forløbskoordinatorfunktion, at den unge bliver medinddraget i eget forløb med henblik på med tiden at kunne agere mere selvstændigt. 4

5 Forløbskoordinatoren udpeges i første omgang af afklaringsteamet. Forløbskoordinatoransvaret kan evt. senere flyttes til en anden myndighedsperson. Forløbskoordinatoren indkalder den unge til møde indenfor 14 dage, fra den unge er visiteret til forløbskoordinering af det fælles afklaringsteam. Forløbskoordinatoransvaret placeres fortrinsvis i jobcenterregi, men kan i situationer, hvor det giver mening, placeres dér, hvor opgaven fylder mest. Dette kan både være i regionalt regi og kommunalt regi. Det er væsentligt, at forløbskoordinatoren er en person, som allerede er involveret i den unges forløb, så der ikke skabes endnu en overgang. Forløbskoordinatoransvaret vil for det meste følge den unge på tværs af sektorerne, men kan skifte i takt med, at behovet hos den unge ændres. Forløbskoordinatoren har ansvaret for overdragelse til næste forløbskoordinator. Ved skift skal dette noteres i vandrejournalen. Forløbskoordinatorfunktionen er en ekstra funktion, man får ift. den unge. Det er væsentligt, at forløbskoordinatoren er aktivt opsøgende, kan rykke på aftaler og følge op i forhold til samarbejdspartnere på tværs af sektorer. Opgaven for forløbskoordinatoren består af følgende: At være direkte involveret som forløbskoordinator i den unges forløb med overgange mellem enheder, herunder medvirke til, at der ikke opstår stilstand i forløbet, medvirke til fremdrift og evt. viderevisitering af den unge Udarbejde vandrejournalen og ajourføre netværkskortet. Sikre at regionen er orienteret ved ændringer Deltage i netværksmøder og skabe overblik over indsatsen i forhold til beslutninger fra det fælles afklaringsteam samt være ansvarlig for samtykke I videst mulig omfang sikre, at den unge kender tid og sted for næste skridt i forløbet Medvirke til at sikre, at den unge tilbydes det mest hensigtsmæssige forløb, herunder være opdateret på mulige tilbud og indsatser til målgruppen Etablere kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere Følge op på uhensigtsmæssigheder i forløbet Dokumentation og tilbagemelding til samarbejdspartnere og afklaringsteam vedrørende status for, hvor den unge er i forløbet og de indsatser og beslutninger, der er truffet Indtaste beslutningsreferat i vandrejournal Vandrejournal Der oprettes en vandrejournal for den unge, så snart der er involveret mere end en aktør. Vandrejournalen føres af forløbskoordinatoren, som også opbevarer vandrejournalen jævnfør datatilsynets regler. Den unge har altid en kopi af vandrejournalen. Vandrejournalen består af tre dele: Den unges livshistorie, et netværkskort som viser de involverede offentlige myndigheder og en løbende dokumentation af aftalte indsatser på netværksmøder. 5

6 Startdato: Navn og cpr. nr.: Forløbskoordinator (navn, arbejdssted, telefon, mail): Livshistorie: Hvor er du født og vokset op? Hvordan så din hverdag ud fra du blev født til du kom i skole? Hvilken skolegang har du, hvordan var det at gå i skole, hvor var det henne, hvad havde du af kammerater? Relation til din familie (far, mor, søskende, andre) Har du børn? Har du en uddannelse? Har du haft arbejde tidligere? Har du nogensinde fejlet noget fysisk? Kost, rygning, alkohol og motion? Dine interesser og fritid? Hvordan ser din økonomi ud? Hvordan/hvor bor du? Hvordan ser du din nuværende situation? Hvad er dine håb og ønsker for fremtiden? Behandlingsplan/ mål for indsatsen Figur 1: Vandrejournal med den unges livshistorie Netværkskort (det professionelle netværk, navn, telefon og mailadresse på hver eneste involverede aktør) Hvad er bevilliget i Holstebro kommune (inkl. dato) Tilbud i regionen (inkl. start og slut dato) Tilbud i anden kommune (inkl. start og slut dato) Privat/selvejende tilbud (inkl. start og slut dato) Uformelt tilbud i civilsamfundet/socialt netværk (inkl. start og slut dato) Netværksmøder Møde 1 Dato: Møde 2 Dato: Møde 3 Dato: Møde 4 Dato: Navn på møde deltagere? Hvorfor holdes mødet/formålet med mødet? Hvad har vi besluttet på mødet? Hvad er målet med det vi har besluttet: Hvornår tager vi situationen op igen? Navn på møde deltagere? Hvorfor holdes mødet/formålet med mødet? Hvad har vi besluttet på mødet? Hvad er målet med det vi har besluttet: Hvornår tager vi situationen op igen? Navn på møde deltagere? Hvorfor holdes mødet/formålet med mødet? Hvad har vi besluttet på mødet? Hvad er målet med det vi har besluttet: Hvornår tager vi situationen op igen? Navn på møde deltagere? Hvorfor holdes mødet/formålet med mødet? Hvad har vi besluttet på mødet? Hvad er målet med det vi har besluttet: Hvornår tager vi situationen op igen? Figur 2: Vandrejournal med netværkskort og referat af netværksmøder. Dét at få den unge til at fortælle sin egen livshistorie har en identitetsudviklende effekt, ligesom det giver den unge en oplevelse af medansvar for eget liv. 6

7 Det fælles netværkskort for region og kommune sikrer, at der er et fælles overblik over igangværende indsatser og kontaktpersoner i det professionelle netværk. Det er forløbskoordinatorens ansvar at holde vandrejournalen og herunder netværkskortet ajour. 5. Implementering Modellen bygger på en række grundlæggende antagelser om sammenhængen mellem de faglige indsatsers form og indhold og den virkning eller effekt, de har for målgruppen. Disse antagelser kan bygge på dokumenteret viden, eller de kan være baseret på personlig eller mere fælles erfaring. Uanset hvad de bygger på, er troen på antagelserne afgørende for, at man kan tro på, at modellen vil være effektiv for målgruppen. Hvis man skal kunne engagere ledere, medarbejdere og brugere og pårørende i denne måde at arbejde på, må man derfor også søge at skabe opbakning til disse antagelser. Disse antagelser udgør til sammen modellens forandringsteori: Det er afgørende for mulighederne for at hjælpe den unge, at indsatsen tager udgangspunkt i den unges ønsker og behov Derfor skal der gøres en indsats for at afdække den unges hele livshistorie og samtidig afdække alle de forskellige aktører, som aktuelt er i kontakt med den unge Det kan gøres ved et tættere og mere intensivt samarbejde mellem kommunens jobcenter, familieafdeling og socialpsykiatriske tilbud og psykiatrien Ved tættere videndeling og deling af information om den unge bliver kommune og region hurtigere i stand til at foretage en vurdering af sagen og henvise til de nødvendige initiativer Denne vurdering bliver bedre, fordi den netop baserer sig på både den viden, kommunens medarbejdere besidder, og den viden, som regionens medarbejdere har, og de behov den unge har Både det forhold, at den unge relativt hurtigt får afklaret, hvad de kan få hjælp til, og det forhold, at denne hjælp fremstår sammenhængende og koordineret, forøger sandsynligheden for, at den unge formår at indgå i forløbet og opnå fremskridt i forhold til de problemer, vedkommende slås med. Samtidig har den viden og de erfaringer, kommunen får ud af at arbejde med denne model, betydning for kommunens generelle arbejde med udsatte unge, som får et mere koordineret tilbud i den kommunale del. Konkrete implementeringstiltag Implementering handler om, hvordan modellen og tilgangen går fra at være en idé eller en plan på et stykke papir til faktisk at være et omdrejningspunkt for arbejdet i de to organisationer. Det handler også om, hvordan modellen og metoderne bliver så indarbejdet, at det kan føre til, at man når nye resultater med den sammenhængende indsats En række faktorer synes at være afgørende for vellykket implementering af tilgangen: Fælles kortlægning af den fælles målgruppe og af de behov, målgruppen har Involverende design eller tilpasning af modellen til den lokale kontekst Afprøvning og justering af tilgangen Skabelse af tillid. Adressering undervejs af kulturforskelle, uenigheder, endda konflikter Konkretisering af, hvilke ledelsesmæssige beslutninger, der skal træffes, når tilgangen skal overgå fra pilotafprøvning til ordinær driftklarhed om de gevinster, der kan nås, herunder af indsatser, der kan opgives eller reduceres som følge af implementering af den udviklede model og metoder Metodeloyalitet Arbejdet med denne type forandring, som andre typer af forandringer, vil nogle finde lovende og perspektivrig, mens andre vil opleve det som formålsløst og besværligt. At lykkes med implementering 7

8 kræver mod og vedholdenhed både fra ledere og medarbejdere, der stiller sig i spidsen for det. Der er navnlig brug for at have fokus på, hvor loyalt modellen bliver implementeret. Det er afgørende, for at arbejdet i det tværsektorielle forløb lykkes, at det faktisk lykkes at skabe et egentligt tværfagligt samarbejde imellem de involverede medarbejdere. De stiller krav til samarbejdet, som skal adresseres som led i implementeringen af den integrerede tilgang: Der skal være de nødvendige kanaler for udveksling af information, mails, telefon, sikker post mv. Der skal være prioriteret ressourcer til at varetage den nødvendige logistiske understøttelse af de praktiske og administrative opgaver, herunder sikring af mødebookinger, opfølgning på beslutninger osv. Der skal være en eller anden grad af fælles sprog. Der skal være den nødvendige respekt for hinandens faglighed, således at man faktisk lytter efter og er interesseret i at forstå, hvad det er den anden part har observeret eller mener i relation til en specifik borger/patient. Organisatoriske forudsætninger Erfaringerne fra arbejdet med projektet i samarbejde imellem Holstebro Kommune og Regionspsykiatrien i Holstebro har givet anledning til betragtninger om, hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger, der er væsentlige for at kunne lykkes med at implementere samarbejdsmodellen. Blandt disse kan i denne sammenhæng nævnes: Faglig afklaring hos hver af samarbejdsparterne Det synes at være afgørende, at man fra både kommunesiden og fra regionssiden står på et sikkert fagligt fundament og har stærke kompetencer og klare holdninger til, hvor man vil hen med opgaveløsningen. Et tæt samarbejde med et andet fagligt system indebærer, at man bliver udfordret både på den faglige tilgang, måden man har organiseret sig på, og de faglige og organisatoriske prioriteringer man foretager. Hvis samarbejdet skal udvikle sig positivt, skal man opfatte disse udfordringer som muligheder for at udvikle tilgangen og ikke som en trussel. Samtidig er det vigtigt at turde stille krav til hinanden, så der kan udvikle sig en oprigtig og åben dialog om, hvordan opgaverne løses bedst Måder at håndtere de modsatrettede økonomiske incitamentsstrukturer Både kommuner og regioner er styret af interne økonomiske incitamentsstrukturer, der umiddelbart honorerer, at de løser deres egen del af opgaven, mens der ikke knytter sig en honorering til dét at styrke den tværsektorielle koordination og sammenhæng. Navnlig kan regionens interne produktionskrav betyde, at det kan være vanskeligt at afsætte tid til at holde de møder med kommunens medarbejdere, der indgår i modellen. Det er derfor afgørende, at der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvordan implementering af modellen kan kombineres med de krav, der i øvrigt stilles. I en vis forstand kræver det, at man ledelsesmæssigt prioriterer den tværsektorielle koordinationsopgave på lige linje med den interne koordinering, og det kræver ledelsesmæssig determination. Ledelsesmæssigt fokus også når modellen ikke fungerer I den konkrete sammenhæng er modellen blevet udviklet og implementeret på et tidspunkt, hvor der også er andre forandringer undervejs både på kommunesiden og på regionssiden. Det er en risiko, som alle denne type forandringsprocesser løber. Det er derfor helt afgørende, at man fra ledelsesside har gjort sig klart, hvorfor det er vigtigt at arbejde på denne måde, og hvor meget ledelsesmæssig kraft, man er indstillet på at lægge bag. Også når det handler om internt at arbejde med uenigheder og konflikter, der kræver, at der findes løsninger og skabes forudsætninger for at komme videre. Det er nødvendigt, at man er i stand til at se hinanden i øjnene og finde løsninger både inden for egen sektor og på tværs. 8

9 6. Effekt og økonomi Vurdering af den driftsøkonomiske virkning af at arbejde med mere integrerede og sammenhængende forløb på tværs af sektorer består af to elementer. På den ene side er der spørgsmålet om, hvorvidt det kan lade sig gøre, at igangsætte en udvikling, der indebærer, at borgeren/patienten får mindre behov for hjælp. Her kan der f.eks. være tale om at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, reducere behovet for ambulante behandlingsydelser, eller reducere behovet for hjemmevejledning eller andre kommunale indsatser. På den anden side, er der spørgsmålet om, man, hvis man implementerer en mere samlet tilgang til borgeren/patienten, kan reducere det løbende sagsbehandlings- og koordinationsarbejde. Modellen har til formål at lave en stærkere og mere integreret indsats mellem socialpsykiatrien, behandlingspsykiatrien og Jobcenteret. Der er fokus på de unge og deres potentialer og den unges individuelle udvikling. Projektets resultater er evalueret af SFI, og evalueringen viser, at: De unge, der er indgået i det nyudviklede forløb, oplever en markant højere livskvalitet. De unge oplever i langt højere grad, at de er tilfredse med deres eget liv, og at de har mod på livet. Samme store forbedring ses i forhold til, at de unge i langt højere grad oplever, at de kan håndtere deres problemer på egen hånd. Medarbejdere i både kommune og region oplever, at de er blevet bedre til at arbejde sammen, efter et fælles mål. Medarbejderne oplever ligeledes, at der er en bedre sammenhæng i indsatserne. 80 pct. af medarbejderne vurderer, at borgerne/patienterne gennem deltagelse i projektet har mindre brug for kommunale støtteforanstaltninger, hvilket peger på en reduktion i ydelserne for denne gruppe. Økonomiberegningerne viser samtidig, at de unge får færre udgiftskrævende foranstaltninger. Præmissen for udviklingsarbejdet har været, at modellen udover at være egentlig integreret og have overføringspotentiale til andre kommuner og psykiatriske afdelinger, at den skulle være omkostningsneutral. Omkostningerne ved Fælles tværsektoriel afklaring af psykisk sårbare unge er beregnet på baggrund af oplysninger om 43 borgeres/patienters forløb. Indsatserne består af ydelser fra regionen og ydelser fra kommunen. 14 borgere/patienter har kun fået kommunale indsatser, og 2 borgere/patienter har kun fået regionale indsatser og ingen indsatser i kommunen her har indsatsen ikke været integreret, men dette har netop været et resultat af, at afklaringsmødet har vist, at disse borgere/patienter kun har haft brug for den ene eller den anden indsats. Gennemsnitsomkostningen for de unge i projektperioden har været på kr., hvor mindste omkostning var kr. og største omkostning kr. Omkostningerne for de forløb, der er indgået i projektet er blevet sammenlignet med en kontrolgruppe på 60 unge, som har haft tilsvarende udfordringer. Gennemsnitsomkostningen for kontrolgruppen var kr., hvor den mindste omkostning var kr., og største omkostning kr. I kontrolgruppen havde kun 14 borgere/patienter fået indsatser i både region og kommune, hvilket tyder på, at integrationen har været betydelig lavere uden for projektet. 9