Professionshøjskolen UCC Sydhavn. Bachelorprojekt

Transkript

1 Professionshøjskolen UCC Sydhavn Bachelorprojekt [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere formateringen i tekstfeltet med uddraget.] Barnets udvikling og læring igennem bevægelse Amalie Ølholm Jansen & Daniella Dokic Olsen E11C gruppe 4 Vejleder; Katrine Nørgaard Antal normalsider af enheder: 32.

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 (Fælles) Problemformulering...4 (Fælles) Begrundelse for valg af problemformulering...4 (Fælles) Afgrænsning (Fælles) Metode... 5 (Fælles) Lovgivning... 8 (Amalie) Interview som metode...9(fælles) Fænomenologi (Daniella) Idrætsbørnehaver og Pædagogisk idræt. Idrætsbørnehaver i Danmark...12 (Amalie) Pædagogisk idræt som et arbejdsredskab i børnehaven...13 (Amalie) Kroppen og dens betydning for barnets læring. Børn og bevægelse...15 (Amalie) Howard Gardners intelligenser (Daniella) Kropslighed...20 (Daniella) Kropserfaringer...22 (Daniella) Kropsbevidsthed...24 (Daniella) Legen og dens betydning for børnehavebarnet. Legens betydning...25 (Daniella) Jean Piaget...26 (Daniella) Bevægelseslege (Amalie) Motivation...30 (Amalie) Interview. Centrale elementer i interviewet i idrætsbørnehaven (Fælles) Centrale elementer i interviewet i traditionelbørnehave...33 (Fælles) Diskussion og dialog...34 (Fælles) Refleksion og kontekst...35 (Fælles) Konklusion...37 (Fælles) Perspektivering...38 (Fælles) Litteraturlist...39 Bilag Bilag

3 Abstracct

4 Indledning Kroppen vil altid være i centrum i pædagogens mødes med barnet og børnene imellem. Pædagogen skal være med til at sikre at der arbejdes professionelt med kroppens betydning, i forhold barnets udvikling og læring i alle daginstitutioner i Danmark. Det er igennem kroppen vi oplever, erfarer og udvikler os som mennesker og i arbejdet med børn skal pædagogens omdrejningspunkt være, at sikre alle børns udvikling, læring og trivsel. Ny forskning viser at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Forskere fra Danmark og Sverige har drøftet og samlet viden fra nationale og internationale studier om sammenhæng mellem bevægelse, læring og udvikling; Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference 1. I rapporten konkluders nogle af hovedpunkterne som; Fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer, der kan fremme hjernens udvikling gennem læring og erfaring. Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser 2. Ud fra rapporten viser det at fysisk aktivitet kan være et redskab til børns udvikling og læring og at børn har behov for at bruge kroppen, for at kunne udvikle sig. Derfor er det vigtigt at dagtilbuddene har faglige pædagoger, som kan skabe muligheder for at tilbyde den fysiske aktivitet således, at børn får integreret deres krop og læring i børnehaven. Bevægelse hos børnehavebarnet, ligger så op af begrebet leg. Leg er en livs proces som aldrig slutter. Leg følger barnet igennem hele livet ved at være et undrende, nysgerrigt og eksperimenterende menneske. Legen har en livsbetydning for et barns udvikling og læring, ligeledes som bevægelse har. Hvis et barn ikke får lov til at lege, vokser barnet op og bliver trist, aggressiv og asocial. Legen er en central del af barnets hverdag i daginstitutionen, og leg sammen med besværgelse mener vi, burde være et hovedfokus for pædagogen i arbejdet med børn. 1 Udgivet i november 2011 af kulturministeriets Udvalg for idrætsforskning: Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference. s.5. 2 Udgivet i november 2011 af kulturministeriets Udvalg for idrætsforskning: Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference. s.5. 3

5 I egne praksis erfaringer er oplevelsen at, der er mangel på faglig viden omkring hvordan bevægelse kan biddrage til det enkle barns udvikling og læring i børnehaven. Når man uddanner sig til pædagog, er der et linjefag der følger den studerende under hele uddannelsen. Linjefaget sundhed, krop og bevægelse skal give den studerende færdigheder, personlige udfordringer og mod til at igangsætte og udfører processer som styrker menneskets personlige udvikling, efter endt uddannelse. Men hvordan kan man som pædagog sikre at man synligøre sin faglighed i praksis fra uddannelsen, med henblik på sundhed, krop og bevægelse? Vi har valgt at fordybe os i bevægelsens betydning for barnet, ud fra et ønske om at undersøge på hvilke måder pædagogen kan implementer bevægelse i børnehaven, og biddrage til barnets udvikling og læring. Problemformulering: I idrætsbørnehaver lægger den pædagogiske værdier i at, bevægelse er en implementeret del af børnenes daglige trivsel og udvikling. I egne praksis erfaringer er oplevelsen af at der er mangel på bevægelse ude i den almindelige børnehave. Men burde bevægelse ikke være en implementeret kerneværdi i det pædagogiske arbejde, i alle institutioner? - Hvordan kan man som pædagog med ens faglighed, sikre implementeringen af bevægelse og derved understøtte børnehavebarnets læring og udvikling? Begrundelse for valg af problemstilling Vores problemformulering tager udgangspunkt i, at vi ikke har set meget brug af bevægelse i de daginstitutioner vi har været i praktik i, under uddannelsen. Her ser vi et dilemma komme til syne, da vi ser på bevægelse som en vigtig pædagogisk værdi og som burde være en implementeret del af dagligdagen i børnehaven. Det er blevet obligatorisk at pædagogen skal arbejde med krop og bevægelse i daginstitutionerne ud fra lærerplanes temaerne, men hvordan kommer man fra at det er noget der bliver skrevet i virksomhedsværdierne, til at det rent faktisk bliver en implementeret del af hverdagen? Vi har fundet det interessant at interviewe en idrætsbørnehave og en almindelig børnehave, 4

6 for at se forskellen i det pædagogiske arbejde, med krop og bevægelse, samt hvad institutionerne gør for at bevægelse rent faktisk bliver en implementeret del af hverdagen. Afgrænsning I vores bachelor vælger vi at fokuserer på målgruppen børnehavebarnet i alderen 3-6 år, idet at vi har valgt at begrænse vores undersøgelse af det pædagogiske arbejde med kroppen og bevægelse til en idrætsbørnehave og almindelige børnehaver. I vores analyse har vi fokus på; kroppen, læring, legen og bevægelse. Vi er bevidste om at de er store og brede temaer, derfor har vi skulle begrænse os i forhold til udfoldelsen af disse. Vi har igennem vores forarbejde af teori til opgaven, stødt på teori som har været relevant i forhold til at arbejde med bevægelse og vores målgruppe, børnehavebarnet. Vi er bevidste om at Lev Vygotsky s ( ) teori om, Zonen for nærmeste udvikling, kan være relevant for vores analyse, men vi har været nødt til afgrænse os i forhold til teori og har dermed valgt ikke at inddrage ham. Vi har i gruppen diskuteret begrebet handlekompetencer og har også kunne her kunne se en relevans til vores analyse, da barnets udvikler sin almene handlekompetence bland andet igennem bevægelse. Vi har dog ikke valgt at inddrage denne teori, men har en forståelse ud fra Hans Jørgen Kristensen definition af begrebet. Når vi taler om at, der skal implementeres noget nyt i en institution, er rum, rammer og ressourcer vigtige elementer at have for øje. Dette er ikke vores fokus i analysen, men vi har det med i vores refleksioner, igennem opgaven. Metode Vi arbejder ud fra en pædagogisk og sundhedsfaglig indfaldsvinkel. I vores opgaven vil vi redegøre for og anvende valgt teori for at få en forståelse for barnets udvikling og læring, og videre analyserer hvordan disse teorier kan bruges i praksis. Med videre vil vi inddrage empiri, i form af interviews, hvor vi vil analyserer og diskuterer implementeringen af bevægelse i daginstitutionen. 5

7 Vi vil starte med at give en forståelse af hvad en idrætsbørnehave er, samt pædagogisk idræt som pædagogisk metode. Vi vil definere begrebet bevægelse og redegøre for hvorfor bevægelse er fundamental for barnets alsidige udvikling. Her vil vi gøre brug af Kjeld Fredens, adj. professor ved recreate Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Han er derudover også hjerneforsker, og beskæftiger sig blandt andet med børn og bevægelse. Howard Gardner (1943), er amerikansk psykologi professor. Hans teori omhandler de syv intelligenser i forhold til barnets alsidige læring og udvikling. Gardner teori tager udgangspunkt i hvordan vi udvikler vores forskellige intelligenser. I relevans til vores problemformulering, har vi fundet Garders teori nyttig, da pædagogen kan anvende denne teori som et redskab til at stimulerer barnets læring. Vi har valgt at inddrage Gardners teori, da vi har gjort brug af den i en pædagogisk proces i praksis, i forhold til bevægelsesaktiviteter. Med videre finder vi det relevant at redegøre for barnets kroplighed, kropserfaringer og kropsbevidsthed, da barnet her igennem skaber læring, udvikling og kendskab til egen og andres krop. Vi vil med videre belyse hvordan man som pædagoger kan arbejde bevidst med kroppens betydning i bevægelse og hvordan man kan bruge det som et redskab til videre implementering i daginstitutionen. I arbejdet med barnets læring, er det væsentligt at have en teoretisk forståelse for hvordan barnets læring udformer sig, og her har vi valgt at inddrage Piagets definition af læring, igennem leg. Jean Piaget ( ) er en schweizisk videnskabsmand indenfor psykologi, biologi og filosofi, og er kendt for sine studier af tankeprocesser hos børn. Dette føre os videre ned til vores afsnit om bevægelseslege. Bevægelseslege er et oplagt redskab for pædagogen at benytte, til at implementerer bevægelse i daginstitutionen. Derved vil vi tydeliggøre vigtigheden i at kunne motiverer barnet, for at skabe og fastholde bevægelsesglæden hos barnet. Som empirisk reference og kilde til at belyse eksempler og viden, bruger vi vores egne erfaringer fra det pædagogiske arbejde med børnehave barnet. For at undersøge brugen og implementeringen af bevægelse ude i daginstitutionen, vil vi gøre brug af interviews fra to pædagoger, fra en almindelig børnehave og en idrætsbørnehave. 6

8 Vi har igennem vores opgaveproces fundet litteratur som har været anvendt under uddannelsen, især fra linjefaget Sundhed, Krop og Bevægelse. Vi har til opgaven søgt litteratur på seminariets bibliotek, og Københavns Kommune biblioteker. Vi har som søgekilde også gjort brug af internettet, i forhold til relevante artikler og andet relevant materiale. Vi har også fået inspiration til brugbart litteratur fra vores vejleder, i relevans til vores problemstilling. 7

9 Lovgivningen Pædagoger spiller en væsentlig rolle i danske børns hverdagsliv, i det at 97 % af alle børn i alderen 3-6 år, er indskrevet i et dagtilbud. 3 Fra en samfundsmæssig og politisk side af, er der stillet krav til hvordan det pædagogiske arbejde skal udforme sig i dagtilbud, i forhold til barnets bedste trivsel og udvikling. Afsnit II Dagtilbud til børn indtil skolestart Pædagogisk læreplan 8. stk. 2: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling, 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier 4 Lærerplanstemaet omkring Krop og bevægelse tager ikke kun udgangspunkt i at børnene skal bevæge sig, og udvikle motoriske færdigheder, men også det sanselige, æstetiske, og de sociale lærerprocesser der sker igennem kroppen, hvis barnet får de rette muligheder og betingelser for dette. Det er altså forventet at pædagoger skal give børnene i daginstitutionen et fysisk, psykisk og æstetisk miljø i børnehøjde der fremmer deres trivsel, Danmarks statistik, Besøgt d. 27/ , kl 13: Besøgt d kl. 12:26 8

10 sundhed, udvikling og læring. Pædagogerne skal samtidig have en faglig viden og tilgang til barnet, så det er muligt at styrke deres kompetencer igennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der netop giver børnene muligheden for at fordybe sig, udforske og erfarer ting der igennem. 5 Interview som metode Vi har valgt at lave vores interviews som kvalitative, det vil sige at arbejde med spørgsmål på to niveauer: undersøgelsesspørgsmål og informantspørgsmål. 6 Undersøgelsesspørgsmål drejer sig om det, vi vil undersøge, mens informantspørgsmål omhandler informantens egne erfaringer. Undersøgelsesspørgsmål kunne være: Hvordan gør i brug af bevægelse i forhold til barnets læring?, mens informantspørgsmål kunne være: Hvordan ser du jeres institution arbejde med implementeringen af bevægelse? Vi valgte at interviewe to pædagoger som var fra to forskellige type institutioner. Den ene institution var en idrætsbørnehave og den anden en almindelig børnehave. Grunden til valget af dette, skyldes at vi gerne vil sammenligne institutionerne og skabe os en praksis forståelse af brugen af bevægelse, samt hvordan bevægelsen bliver implementeret i pædagogisk praksis og derudfra kunne generalisere vores viden. Vi laver strukturerede interviews da formålet med dette er, at vi vil danne en struktur ud fra de spørgsmål vi har forberedt inden interviewet. Det kan her være en fordel, hvis at man sender spørgsmålene ud til formanet i forvejen, så der er forberedelses tid inden interviewet forgår, hvilket vi har gjort. Vi har ingen tidligere erfaringer med at lave interviews og har derfor reflekteret over, hvordan vi får det bedst mulige resultat ud af interviewet, med brugbar viden til vores analyse og diskussion. Vi har tillagt os den forståelse, at det er nødvendigt at improvisere under interviewet for at det ikke skal blive for tungt og skabe en mere flydende samtale. Vi er bevidste om at vi skal være opmærksomme på, at vi undervejs i processen skal være åbne overfor at den er dynamisk og kan forandre sig. Vores formål med interviewet skal være tydeligt. Men samtidig er vi bevidste omkring at der kan forekomme nye vinkler, forståelser og spørgsmål, igennem vores analyse og fortolkningen af interviewet. 5 Hanne Værum Sørensen: Børns fysiske aktivitet i børnehaver. S Noona Elisabeth Jensen: Metodebogen. S

11 Inden vi tog ud til institutionerne aftalte vi hvem der interviewede og hvem der tog noter. Intervieweren havde samtidig også ansvaret for at præsentere opgaven for informanten, love anonymitet og fortælle hvem der interviewer, og hvem der tager noter for at gøre det overskueligt for informanten. Vi havde på forhånd ikke noget kendskab til disse to institutioner vi har interviewet. Da vi tog kontakt til institutionerne skrev vi til dem over mail og spurgte om det var muligt at vi kunne interview en pædagog og vedhæftede derved en forklaring på hvorfor vi fandt dem relevant og begrundelsen på valg af interviewet. Da vi kom i kontakt med den almindelig børnehave, havde vi intet kendskab til hvor meget fokus de har på bevægelse, eller hvilken pædagogisk tilgang de arbejder ud fra i forhold til kroppens betydning til barnets udvikling og læring. Vi var interesseret i at undersøge hvor meget fokus de havde på bevægelse, om de brugte bevægelse som et redskab til læring og udvikling samt hvordan de som personale gruppe implementerede bevægelse i deres institution, ud fra deres allerede eksisterende pædagogiske værdier og holdninger. Da vi kom i kontakt med idrætsinstitutionen, var spørgsmålene her lidt anderledes. Vi fandt det spændende at undersøge, hvordan de ser sig anderledes fra en normal børnehave, men stadig hvordan de ser læring igennem bevægelse og hvordan implementeringen af bevægelse foregår. Efter at vi havde lavet interviews, bearbejdede vi materialet for at lave en grundig analyse og for at få det sat i sammenhæng med pædagogisk faglighed. Vi bearbejdede interviewene på følgende måde: 1. Udvælgelse af de centrale elementer i interviewet 2. Diskussion og dialog 3. Refleksion og kontekst 7 Derefter diskuterede vi i gruppen, hvad vi fandt mest brugbart og kom frem til en enighed om hvad der var vigtigt i interviewet. Vi har diskuteret hvordan interviewet kan bruges i forhold til vores problemformulering og stillede os selv spørgsmål såsom: Er det ny viden for os, og er der sammenhæng mellem interviews og den teoretiske baggrund, vi har? Disse punkter vil vi uddybe i afsnittet interview, senere hen i opgaven. 7 Noona Elisabeth Jensen: Metodebogen.s

12 Fænomenologi I 1960 erne skrev den tyske idrætspædagog Omo Grupe, en idrætspædagogik ud fra en antologisk synsvinkel. Grupe gjorde op med den fremherskende naturvidenskabelige tilgang til bevægelse. Den naturvidenskabelige tilgang var inspireret af den dualistiske tankegang om at kroppen og psyken er to adskilte ting. 8 Omo Grupes fænomenologiske tankegang var stærkt inspireret af den franske antropolog og filosof Maurice Merleau-Ponty (f )25, som skrev: Det er gennem min krop, jeg forstår andre, ligesom det er gennem min krop, at jeg perciperer»ting«. 9 Med det mener Ponty at det er gennem kroppen vi erfarer og perciperer således at, det fysiske ikke er adskilt fra det psykiske. I fænomenologien opfattes mennesket som et kulturelt, historisk og socialt væsen, og det er derfor påvirket af det samfund, det lever i og af de mennesker, det indgår i relation til. 10 Maurice Merleau-Ponty sætter kroppen i centrum for at forstå og beskrive menneskets eksistentielle vilkår, herunder læring. Igennem vores opgave, har vi gjort brug af teori der understøtter at kroppen er i centrum, i forhold til barnets udvikling og læring. Igennem vores opgave har vi taget udgangspunkt i den fænomenologiske tankegang, da vi ser børn som individer, der erfarer gennem kroppen og bliver påvirket af de samspil, de indgår i. Idrætsbørnehaver og Pædagogisk Idræt Da vi i vores opgave har fokus på to forskellige typer institutioner, vil vi give en forståelse af hvad en idrætsbørnehave er, samt en definition af pædagogisk idræt og hvordan dette kan bruges i praksis. 8 Helle Rønholt & Birger Peitersen- Idrætsundervisning. En grundbog i idrætsdidaktik. s Merleau-Ponty, Maurice: Kroppens fænomenologi.s Helle Rønholt & Birger Peitersen- Idrætsundervisning. En grundbog i idrætsdidaktik. s

13 Idrætsbørnehaver i Danmark Børnehavers forandrings og udviklingsproces fra den traditionelle børnehave som vi kender den, til idrætsbørnehaver, er et koncept der er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks idrætsforbund og VIA University College, Pædagoguddannelsen Peter Saabroe(PPS). Danmarks idrætsforbund og PPS har siden1997 samarbejdet om at etablerer idrætsbørnehaver i Danmark, med henblik på at skabe mere bevægelse og fysiske aktiviteter i småbørns hverdagsliv i og udenfor daginstitutionen 11. En idrætsbørnehave er en daginstitution hvor Idræt, leg og bevægelse står i centrum. 12 Pædagoger der arbejder i en idrætsbørnehave skal planlægge aktiviteter der er rummelige. Dvs. at børn med forskellige aldre, køn, færdigheder m.m. imødekommes indenfor bevægelsesaktiviteterne og der skal skabes rum hvor der er optimale muligheder for at lege og bevæge sig både indendørs og udendørs 13. Ved at fokusere på kroppen og bevægelse udvikles børnenes fysik, kreativitet, sprog, sociale kompetencer og evnen til at handle. Det sker blandt andet ved, at børnehaven tilgodeser de tre til seksåriges behov for fysisk aktivitet, så de får mulighed for at dyrke idræt, lege og bevæge sig hele tiden og overalt i institutionen. Endvidere skal fysisk aktivitet være en integreret del af den pædagogiske praksis og indgå i idrætsbørnehavens værdigrundlag, således at bestyrelse, forældre og kommune bakker op om en aktiv linje hvor bevægelse står i centrum. 14 Det er ikke idræt i den traditionelle forstand der dyrkes i en idrætsbørnehave. Det er leg og bevægelse. Igennem leg, bevægelse og idræt er idrætsbørnehaven med til at udvikle børnene motorisk, men også socialt, følelsesmæssigt, intellektuelt og sprogligt igennem aktiv handling med kroppen. 15 På nuværende tidspunkt er der begrænset viden om, hvilken betydning det har for børn, at de er indskrevet i en Idrætsbørnehave, hvis man sammenligner med at de havde været indskrevet en traditionel børnehave. Kun få studier har beskæftiget sig med i drætsbørnehaver og deres betydning for børn Hanne Værum Sørensen: Børns fysiske aktivitet i børnehaver. S Hanne Værum Sørensen: Børns fysiske aktivitet i børnehaver. S Hanne Værum Sørensen: Børns fysiske aktivitet i børnehaver. S Hanne Værum Sørensen: Børns fysiske aktivitet i børnehaver. S Hanne Værum Sørensen: Børns fysiske aktivitet i børnehaver. S Hanne Værum Sørensen: Børns fysiske aktivitet i børnehaver. S

14 Pædagogisk idræt om et arbejdsredskab i børnehaven I forbindelse med at vi har lavet interview med en idrætsbørnehave som arbejder med pædagogisk idræt, har vi valgt at have en definition på hvad der menes med begrebet pædagogisk idræt og hvordan det bruges i praksis som et pædagogisk fagligt redskab, til at sikre implementeringen af bevægelse i børnehaven. I pædagogisk idræt kommer pædagogikken før idrætten. Det betyder altså at idræt sammen med leg og bevægelse, er et middel, en metode og omdrejningspunktet i den pædagogiske praksis. Når der arbejdes med pædagogisk idræt, skal pædagogen først og fremmest gøre sig nogle overvejelser omkring hvorfor man handler som man gør. Groft sagt, er der ikke nogle rigtige eller forkerte måder at gribe pædagogikken an på, men det er væsentligt at tage stilling til hvorfor der handles som der gør 17. Pædagogisk idræt handler primært om, at man virkeliggør sine pædagogiske mål og intentioner gennem idræt, leg og bevægelse med udgangspunkt i den målgruppe der arbejdes med i praksis. I denne kontekst, altså børnehave barnet. Pædagogisk idræt anvendes som et dynamisk redskab til at skabe rammer, så børns forskelligheder bliver tilgodeset og der skabes mulighed for at lærer noget udover idrætten, såsom bevægelsesglæde, samarbejde, hvad kan min krop bruges til, vinde, tabe og meget mere 18. Arbejdet med pædagogisk idræt bygger på denne grundholdning; - Alle mennesker der har brug for pædagoger, har brug for pædagoger der bevæger sig, pædagoger der kan bevæge sig selv og andre og pædagoger, der kan bevæges. Alle mennesker har behov for at kunne bevæge sig fysisk, psykisk, socialt, kognitivt, i samspil med andre, i kontekster, der giver plads og rum til bevægelse og hvor bevægelsen kan inkluderes og ses som en mulighed og ikke noget der er besværligt 19. Et kernebegreb i pædagogisk idræt er den pædagogiske bagdør. Pædagogen skal altid sørge for at det er muligt for alle børn at deltage i en givende aktivitet, på forskellige 17 Tanja Christensen: Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave. s Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen: Pædagogisk idræt. S Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen: Pædagogisk idræt. S

15 niveauer og på forskellige måder. Et eksempel på en pædagogisk bagdør kan være at pædagogen ikke laver en fangeleg hvor der kun er en fanger, for så kan den svage løber aldrig blive udstillet som den der ikke kan fange de andre, når der er flere børn der fanger 20. Gennem pædagogisk idræt styrkes børnenes fysiske, kognitive, sociale og psykiske udvikling. Men der er mange forudsætninger, der skal opfyldes for at bevægelse bliver en integreret del af alle børns hverdag. Både de fysiske rammer og dagligdagens aktiviteter skal stimulere til bevægelse, så børnene opfatter at idræt, leg og bevægelse ikke er noget, der skal foregå på bestemte tidspunkter i bestemte omgivelser, men er noget som kan foregå når som helst, hvor som helst og med hvem som helst 21. Pædagogisk idræt kan bruges som et redskab til at implementerer bevægelse i børnehaven indenfor den givende institutions eksisterende rammer 22. Dette kan gøres ved at bevægelsen bliver tilpasset børnehave barnet aldersmæssige behov. Her er de didaktiske overvejelser vigtige og det at pædagogen skaber en didaktisk forståelse for hvordan bevægelsen lige præcis bliver tilpasset børnehavebarnet. At børnehavens værdigrundlag og holdninger til deres pædagogik, kommer før idrætten. Altså at der sker en sammensmeltning af bevægelsen og pædagogikken i institutionen. At anvende pædagogisk idræt som en metode til at implementerer bevægelse, er kun en metode ud af mange i det pædagogiske arbejdsfelt. Men et begreb som den pædagogiske bagdør, er oplagt at bruge for pædagogen i en aktivitet, da det giver lige muligheder for alle børn i bevægelse, men samtidig tilgodeser forskelligheden hos hvert barns individuelle udvikling. Det er dermed også vigtigt at have med i sine pædagogiske overvejelser omkring pædagogisk idræt, at selve metoden at arbejde ud fra er mere værdiful, end aktiviteten i sig selv, da den bliver tilpasset institutionen egne pædagogiske mål. 20 Tanja Christensen: Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave. s Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen: Pædagogisk idræt.s Tanja Christensen: Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave.s

16 Kroppen og dets betydning for barnets læring For at danne os en forståelse for hvordan bevægelse kan være et læringsredskab til børnehavebarnets udvikling, har vi valgt at belyse kroppens betydning ud fra teoretiske, pædagogiske forståelser og egne praksis erfaringer i de efterfølgende afsnit. Børn og bevægelse I dette afsnit vil vi definerer begrebet bevægelse, sat i relation til børnehavebarnets alsidige udvikling og læring. Mennesket er skabt til bevægelse og fysisk aktivitet er ikke kun betegnet som hård motion og træning, men som al form for bevægelse 23. Bevægelse opstår når muskler skifter mellem afslapning og sammentrækning. Motorik betyder bevægelse og selve motorikken er betegnelsen for at mennesket bevæger sig og er aktivt på forskellige niveauer. 24 Alle børn skal have de bedst mulige forudsætninger for at kunne bevæge sig og gode betingelser for at kunne øve sig i at udvikle deres motorik. Her spiller pædagogen en stor rolle, i det af barnet tilbringer en stor del af dets barndom i institutionen med pædagoger omkring sig. For barnet er bevægelse grundlaget for hele dets udvikling. I forhold til barnets læring og udvikling sat i relevans til bevægelse, er det ikke ligegyldigt hvilken form for bevægelse pædagogen udfører med et eller flere børn. Mere bevægelse fører ikke nødvendigvis direkte til bedre læring og udvikling hos barnet, men det afhænger af måden vi bruger bevægelse på. At lære med kroppen, er læring, hvor krop og kropslige handlinger er udgangspunktet for barnets bevægelse. 25 Det centrale ved at bruge bevægelse i det pædagogiske arbejde med børn er at bevægelse og idrætten er integreret i deres aktiviteter i børnehaven. At bevæge sig, er en naturlig del af småbørns udvikling og det at udforske sin egen krops kunnen, som at gå, kravle, hoppe, løbe m.m. er en naturlig del af barnets udvikling. At 23 Elisabeth R. Madsen: Fysisk aktivitet og sundhed. s Bente Pedersen, Teorien bag børns bevægelse. s Tina Skaarup Blenstrup,Bevægelse er fundamental for børn, 01/06/ Besøgt d.02/ kl. 11:33 15

17 barnet kender egen krop, ved hvad den kan bruge den til, og omvendt lærer egne begrænsninger at kende, er essentielt for at barnet er i bevægelse helt fra barndommen af. 26 I dette afsnit har vi valgt at inddrage Kjeld Fredens 27, som blandt andet beskæftiger sig med hvor fundamental bevægelse er for børns udvikling og læring. Vi finder ham oplagt at gøre brug af i forhold til at skabe en teoretisk forståelse for hvorfor bevægelse er et vigtigt element i pædagogisk arbejde med børnehavebarnet. Hvis barnet skal udvikle sig optimalt, intellektuelt, kropsligt og socialt, må det være pædagogernes opgave at give dem muligheden for at lære på den måde, der er den mest naturlige for børn, altså at bruge kroppen. Ifølge Kjeld Fredens er bevægelse og handling så fundamental for børn, at man kan sige, at børn tænker med kroppen. Det er det, der får børn til at opleve, erfarer og udvikle sig. At arbejde mere med fysisk aktivitet i børnehaven vil bidrage til at sikre, at børnenes behov for bevægelse bliver varetaget. At skabe de rette betingelser for at børnene får positive oplevelser med at være i bevægelse hver dag. Det at barnet lærer at være fortrolig med egen krops bevægelses muligheder, giver barnet muligheder for at udvikle en sund sjæl i et sundt legeme. Derfor er det vigtigt at pædagoger, som arbejder med denne gruppe af yngre børn har kendskab til følgende: 28 - Barnets fysiske udvikling og vækst - Forløbet i barnets motoriske udvikling - Sansernes betydning for bevægelse - Integration af sanser og motorik - Sammenhængen mellem motorik og læring 29 Barnets bevægelsesudvikling går først og fremmest ud på at lære nogle grundlæggende bevægemønstre som at kravle, gå, løbe, hoppe, springe og kaste. Men barnet skal også lære 26 Bilag, Interview med bevægelsespædagog. 27 Tina Skaarup Blenstrup,Bevægelse er fundamental for børn, 01/06/ Besøgt d.02/ kl. 11:33 28 Tina Skaarup Blenstrup: Bevægelse er fundamental for børn, 01/06/ Besøgt d.02/ kl. 11:33 29 Tina Skaarup Blenstrup,Bevægelse er fundamental for børn, 01/06/ Besøgt d.02/ kl. 11:33 16

18 at tilpasse disse bevægemønstre til den aktuelle aktivitet hvor kroppes benyttes. 30 I udviklingsforløbet med bevægelse, lærer barnet to forskellige færdigheder, nemlig evnen til at bevæge sig og evnen til at orientere sig i det rum kroppen bevæger sig i. I forhold til overstående elementer, skal pædagogens faglighed rumme kendskab til disse, for at kunne have en faglig forståelse omkring at bevægelse ikke kun er en isoleret fysisk aktivitet, men en aktivitet der rummer facetter af alle barnets udviklingsområder. En udbredt forståelse har været at, bevægelse og krop er ét, mens hovedet er noget andet. Voksne ville sige: Hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene, mens børn omvendt ville sige, at hvad man har i benene, det har man også i hovedet. Netop de erfaringer, barnet gør med sin krop, er grundlaget for barnets udvikling, således er den sidste formulering er den mest korrekte. 31 Barnets verden er bevægelse og handling i en sådan grad, at man kan sige, at barnet tænker med kroppen. Måske er bevægelse så fundamental en egenskab ved tilværelsen, at kun det, der forandrer sig, kan bestå. Men det skal opleves. Det er det, barnet gør det vigtigste grundlag for selvagtelse og selvtillid ligger i en veludviklet kropsbevidsthed. 32 Det er en vigtig viden at have med i det pædagogiske arbejde med børn, at uro er det mest naturlige for dem. Når små børn klatrer og kravler på alting, er det fordi de simpelthen ikke kan lade være. Det er sådan de skaffer erfaringer med deres kroppe og bliver ved med at udvikle sig og skabe ny læring, i forhold til deres individuelle kroppe. Et eksempel på at børn bliver ved med at udvikle sig, helt af sig selv, er når børn eksempelvis bygger huler. De samler ihærdigt alt hvad de kan bruge til at bygge hulen op med, og bruger typisk tid og energi på det. Når hulen så er færdig, leges der lidt inde og udenfor hulen, men interessen mistes hurtigt og så er børnene allerede i gang med nye projekter og opgaver, og dermed i gang med at udvikle sig. 33 Ud fra overstående teori kan vigtigheden igen belyses, i at pædagoger har fokus på at få implementeret bevægelse i daginstitutionen, da fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning 30 Tina Skaarup Blenstrup,Bevægelse er fundamental for børn, 01/06/ Besøgt d.02/ kl. 11:33 31 Tina Skaarup Blenstrup,Bevægelse er fundamental for børn, 01/06/ Besøgt d.02/ kl. 11:33 32 Ahlmann, Lise(2008): Bevægelse og Udvikling. S Tina Skaarup Blenstrup,Bevægelse er fundamental for børn, 01/06/ Besøgt d.02/ kl. 11:33 17

19 for den fysiske udvikling hos børn, som vi senere vil belyse nærmere i afsnittet omkring kropslighed, kropserfaringer og kropsbevidsthed. Howard Gardners intelligenser: I overstående afsnit har vi nu dannet os en forståelse for begrebet bevægelse, og at bevægelse er fundamental for børns udvikling og læring. For videre at undersøge sammenhængen mellem bevægelse og læring, vil vi nu danne os en forståelse af begrebet læring. Læring er en forandrings proces, som fører til ny viden, færdigheder eller værdier. Læring består af to delprocesser, samspilsproces og psykisk proces. Samspilsprocesser er den læring der sker mellem et individ og de sociale omgivelser. Psykisk proces er når læring finder sted hos det enkelte individ. 34 Læring finder både sted i de aktiviteter som en pædagog planlægger eller i børnenes frie leg. Mange ser læring som en del af det at gå i skole, men læring sker også i børnehaven. Traditionelt set, har man opfattet intelligens som værende sproglig eller logisk-matematisk. Man har set intelligensbegrebet som værende et objekt, der kunne måles i tests og reduceres til et tal (Intelligens kvotient). 35 Howard Gardner (Amerikansk psykologiprofessor F.1943) teori har givet et andet syn på intelligens. Intelligensen skal, ifølge Gardner, opfattes som evnen til problemløsning og evnen til at skabe produkter i varierende sammenhænge. Mennesker besidder flere typer af intelligenser med forskellige styrker. Gardner har været kritisk overfor den traditionelle fortolkning af begrebet intelligens og derfor udviklet syv forskellige intelligenser, hvorpå han mener at hver intelligens indeholder udvikling og læring. De 7 Intelligenser: Musikalsk intelligens. Kropslig-kinæstetisk intelligens. (bevægelse, kropslighed) Logisk-matematisk intelligens. Sproglig intelligens. 34 Anne Grete Holtoug- Det legende lærende barn i udviklingspædagogisk teori. s Hans Henrik Knoop & Jørge Lyhne:Et nyt læringslandskab. S

20 Spatial intelligens. (rumlig orientering og forståelse) Interpersonel intelligens. (forståelse af og kontakt med andre) Intrapersonel intelligens. (forståelse af og kontakt med sig selv) 36 Mennesker er intelligente på forskellige måder og derfor er de måder, hvorpå mennesker lærer, også forskellige. Desuden indeholder alle mennesker alle intelligenser og de fleste mennesker kan udvikle hver intelligens, til et fyldestgørende kompetenceniveau, ligesom det er vigtigt at forstå, at ingen intelligens er bedre end andre. Alle kan lære noget indenfor alle intelligenserne, men der er forskel på hvor hurtigt det går, og hvor meget man har lyst til at benytte sig af de forskellige intelligenser. Alle mennesker har altså mange styrkeområder. Nogle intelligenser har man nemmere ved at bruge end andre. Normalt føler man sig tiltrukket af de intelligenser, man har talent for. 37 I arbejdet med børn og de mange intelligenser, ser man ofte brug af disse i en skolerelateret undervisning, men kan dog også benyttes i et forløb forbundet med bevægelse og læring. Derfor finder vi Howard Gardners teori nyttig. Gardner mener det er vigtigt at planlægningen af aktiviteter er rettet mod flere typer af intelligenser, og at børn har brug for, forskellig stimulation i aktiviteterne. Et forløb afprøvet i praksis: I en praktik periode i en børnehave afprøvede vi en skattejagt hvor de forskellige intelligenserne var en del af posterne. Vi havde fokus på den store gruppe af børnehavebørnene(start skole gruppen.) Aktiviteterne der i forvejen blev udført med børnegruppen var bevægelseslege, som havde stort fokus på fysisk aktivitet, i form af fangeleg, stikboldt mm. Grunden til at denne skattejagt blev dannet var at, vi så i et forløb med en børnegruppe, hvor at det typisk var de samme børn som kom først frem og bedst kunne mestre bevægelseslegene. Vi så at det påvirkede de andre børn og at motivationen for deltagelsen i bevægelseslegene forsvandt. Vi besluttede derfor at lave et forløb med de forskellige intelligenser, hvor målet var at vi ville få alle børnene frem i aktiviteterne. 36 Howard Gardner de mange intelligensers pædagogik. S Howard Gardner de mange intelligensers pædagogik. S

21 Et eksempel på en af posterne; Den kropslige-kinæstetisk intelligens; Er evnen til at løse problemer eller skabe produkter ved hjælp af hele sin krop eller dele af kroppen. 38 Bevægelseslegen gik ud på at børnene havde en start og stop linje, som var tegnet på gulvet. Børnene skulle danne en bane ved brug af puder og få andre redskaber, som skulle gå fra den ene til den anden ende. Her bruger børnene kroppen og hinanden til at finde løsnings muligheder på hvordan banen skulle dannes. Som overnævnt er kroppen i centrum og vi lære igennem kroppen. Grunden til valg af denne leg, var at vi så det som en oplagt mulighed for at brugen kroppen men sammentidligt have en intelligens i spil. Legen går ikke bare ud på at danne en bane, men at danne den sådan at alle komme med over linjen og at børnene skal danne et overblik sammen, om hvordan man kan finde en løsning på opgaven. Det vil ud fra et teoretisk syn være en god idé at gøre brug af de mange intelligenser til at stimulerer barets læring. Pædagogen kan målrette og dermed stimulere børnene på deres mest naturlige måde. Det der afgør hvorvidt barnet lærer noget, er om pædagogen planlægger en aktivitet, så det passer til det enkelte barns udviklingsniveau. I forhold til det pædagogiske arbejde med intelligenserne, er kroppen et oplagt redskab at gøre brug af og det kan videre være en ide til implementeringen af bevægelse og læring i en daginstitution. I Howard Gardners Bog: Frame of mind, giver Gardner udtryk for, at der ikke var noget helligt ved listen med syv intelligenser. 39 Hvis der er syv, påpeger Gardner, at man sikkert ville opdage flere. I løbet af årene har Gardner nu lagt sig fast på 8 ½ intelligenser. 40 Vi har dog ikke valgt at inddrage den nye forskning inde for intelligenserne, men vi er dog bevidste om den. Kropslighed: For at skabe en implementering af bevægelse i daginstitutionen, finder vi det relevant at det pædagogiske personale har kendskab til kroppens betydning for barnet selv, de sociale 38 Howard Gardner de mange intelligensers pædagogik. S Howard Gardner de mange intelligensers pædagogik: s Hans Henrik Knoop & Jørgen Lyhne: Et nyt læringslandskab. S

22 sammenhænge, samt hvordan man pædagogisk kan arbejde med dette. Vi vil i de næste afsnit belyse begreberne; Kropslighed, kropserfaringer og kropsbevidsthed. Vi læner os op af forståelsen af; kropslighed anvendes af synonym for det engelske udtryk corporeality, der bestå af to begreber, henholdevis corpus(krop) og reality(virkelighed) 41. Begrebet bringer os ind i en kulturel og social sammenhæng, hvor det interessante her er at det ikke er kroppen i sig selv, men kroppen som fortæller om at være menneske i denne sammenhæng. Kroppen kan ikke blot opfattes som et stillads for bevidstheden eller psykiske processer, men derimod et fundament for individets anderkendelse af sig selv, andre og omverden 42. Dette afsnit tager udgangspunkt i hvordan kroppen formes i og igennem de sociale fælleskab repræsenteret af dagintuitionen og hvordan det kropslige påvirker det sociale miljø. Læring og udvikling kan ses som en relativ langvarig ændringsproces, som følge af handlinger og erfaringer. Her spiller det sociale fælleskab i dagintuitionen en stor rolle i forhold til kropsrelevante erfaringer 43. Ved at man handler kropsligt i det sociale fælleskab, og barnet lader sig påvirke af det kropslige, skabes der nye erfaringer. Fornemmelsen af egen kropslighed gennem egen handling i det fysiske og sociale miljø, er sammen med erfaringer måden man agere på i et fælleskab og er et element i barnets hverdag i daginstitutionen. Kroppen er grundlaget for et individs eksistens i den sociale og fysiske verden. Den viden, som bliver formidlet og erfaret gennem kropslige processer, gælder såvel vores verden vi agerer i, med alle dens udfordringer, muligheder og begrænsninger, som vores egen person, igennem oplevelsen af vores egen betydning, værdier og værdighed i forhold til fælleskabet 44. Barnets kropslighed og bevægelses handlinger fremstår således som en vigtig dimension i de pædagogiske processer i daginstitutionen. Det skal forstås som et lærings og udviklingsfælleskab af både børn og pædagoger og at kropsligheden bliver dermed også en vigtigt del af læring og udviklings processer. 45 Kroppen opleves og formes væsentligt igennem deltagelsen i det sociale fælleskab, igennem erfaringer og oplevelser, knytter det sig til at være aktør eller deltager i fælleskabet. 41 Mia Herskind- Kropslighed og læring i daginstitutioner. S Mia Herskind- Kropslighed og læring i daginstitutioner. S Mia Herskind- Kropslighed og læring i daginstitutioner Helle Rønholt & Birger Peitersen- Idrætsundervisning Mia Herskind- Kropslighed og læring i daginstitutioner. S

23 Der er flere areaner der spiller en vigtig rolle i børns opvækst: familien, venner, naboer, legepladsen mm. Og dagintuitionen. Disse kontekster vil påvirke og stille krav til kropslighed igennem sin kultur, normer og regler, men samtidigt er barnets kropslighed også med til at forme kulturen og miljøet. Daginstitutionerne har en kultur med deres egne regler og normer for hvad der ønskes, accepteres og ikke accepteres i forhold til kropslighed. Disse forhold skaber en daginstitution om hvilke kropslige relationer som er acceptable, og hvilke som ikke er. 46 Personalet har her, en betydningsfuld rolle i forhold til sit kropslige møde med barnet og her skabes der bevidst eller ubevidst præmisser for børns kropslig læring. En daginstitution har ofte en anden kropskultur end barnets hjem, ligesom der også er forskel fra institution til institution, hvordan kropskulturen formidles. I relevans til vores problemstilling og i videre undersøgelse af analyse, har vi nu fået den forståelse af at krop og bevægelse ikke kun er med til at barnet kan mestre det fysiske miljø, men også med til at man skaber en forståelse og videre kunne mestre det sociale miljø og kulturen. Det at barnet enten er deltager eller er aktør under kulturelle betingelser, er med til at skabe den fysiske og sociale verden barnet indgår i, samt sine egne og fælleskabets oplevelser, følelser, erfaringer og tanker. Kropserfaringer: I overstående afsnit taler vi om vigtigheden, i forhold til at kroppen opleves og formes væsentligt igennem deltagelsen i det sociale fælleskab, igennem erfaringer og oplevelser. Medvidere finder vi det oplagt at beskrive og danne os en forståelse om kropserfaringer. Kropserfaring definerer Jürgen Bielefeld (1985) som; Alle de kropslige erfaringer, individet samlet erhverver sig individuelt og samfundsmæssig til i løbet af opvæksten 47. I de pædagogiske lærerplaner for vuggestuer og børnehaver, er krop og bevægelse blevet et obligatorisk tema som skal indgå i institutionernes virksomhedsplan. Her kan det være en mulighed for pædagogen, at arbejde med barnet og kropserfaringer som et tema i et forløb. Forsøg på at italesætte de kropslige erfaringer, skal både bidrage til at lære børn at være opmærksom på egne og andres bevægelser og kropsudtryk, samt lære børene at bruge 46 Mia Herskind- Kropslighed og læring i daginstitutioner.s Helle Rønholt & Birger Peitersen- Idrætsundervisning. s

24 deres empatiske evne i leg og aktiviteter. 48 Når man arbejder pædagogisk med krops erfaringer, kan man have fokus på forskellige aspekter inde for kropserfaringer. Pædagogens opmærksomhed kan være rettet mod; egen kropslig sansning, andres kropslige udtryk og reaktioner eller kroppens evne til at lære 49. Vi vil give en forståelse af de 3 kropserfarings aspekter; - Egen kropslig sansning: Barnet danner en forestilling om egen krop på baggrund af de oplevelser af hvad barnet kan mestre kropsligt, f.eks. i bevægelseslege eller i hverdagens aktiviteter. Barnet retter opmærksomhed mod egen krop og bringer tidligere erfaringer med kroppen, i forbindelse med oplevede tilstande af tilfredshed, ubehag, smerte eller lystfølelse Andes kropslige udtryk og reaktioner: Børn spejler sig i hinanden, de sammenligner ligheder og forskelligheder. Når børn er sammen imiterer de hinandens kropslige udtryk såsom måder det andet barn taler, går eller står på. Det pædagogiske arbejde hvor opmærksomheden er rettet mod de indtryk børn skaber sig, via de kropslige udtryk, kan man øge bevidstheden om kroppens betydning f.eks. når børn kommunikerer med hinanden i leg eller med nye kammerater de møder 51. Den kropslige betydning har lige så stor betydning i mødet med nye personer, som sproget har. Med den kropslige gestik såsom; ansigtsudtryk, holdning, bevægelse osv. danner barnet også en opfattelsen af de indtryk af mødet med et barn, som barnet ikke kender. - Kroppens evne til at lære: Den kropslige evne til at lære opstår ofte ubevist igennem deltagelse i aktiviteter, men er med til at skabe børns kropslige dannelsesproces, så barnet får kendskab til kroppens evne til at lære og måder at lære på. Hvis et barn siger det kan jeg ikke så er det her at barnet kan udfordreres igennem de handlinger de erfarer, at barnet kan lærer det, som barnet troede det ikke kunne mestre og at bevægelser kan læres på forskellige måder Helle Rønholt & Birger Peitersen- Idrætsundervisning. S Helle Rønholt & Birger Peitersen- Idrætsundervisning. s Helle Rønholt & Birger Peitersen- Idrætsundervisning. S Helle Rønholt & Birger Peitersen- Idrætsundervisning. S Helle Rønholt & Birger Peitersen- Idrætsundervisning. S

25 I arbejdet med kropserfaringer skal pædagogen forsøge at give barnet en muligheden for at styrke udviklingen og skabe mange og varierede kropserfaringer, som udvikler deres motorik og hjælper børnene ubesværet til at deltage i leg, bevægelsesaktiviteter og andre hverdagslige gøremål. På den anden side i arbejdet med barnet og kropserfaringer, er det et forsøg på at udfordre barnets opmærksomhed overfor de kropslige signaler og de udtryk barnet erfarer fra omverden. Samt at skabe og fremme en kontakt med barnets kropslige sansning og barnets selvoplevelse, giver dette en betydning som barnet tillægger sig i en situation, som barnet befinder sig i, og denne erfaring barnet skaber, bidrager til barnets læring og udvikling. Kropsbevidsthed: I 1970 erne blev kropsbevidsthed et fagligt begreb som først blev anvendt i forbindelse med afspændingsgymnastik og dans, drama og andre indtryksaktiviteter som var inddraget i idrætspædagogiske miljøer 53. Kropsbevidsthed betyder, at man er i kontakt med sin krop, bevist som ubevist. Overordnet kan kropsbevidsthed siges at være et udgangspunkt for, at man bedre kan lytte til egen krop, samt tage vare på den. I begrebet kropsbevidsthed er der flere underkategorier; kropsfornemmelse, som betyder, at man er bevist omkring kroppen, stillinger, spændinger og bevægelser, samt kropskendskab som betyder, at man kender sin krop, altså hvordan den er opbygget og fungerer. Kropsbevidsthed er både fysisk, psykisk og socialt relateret. Det er sjældent at vi i en travl hverdag stopper op og lytter til vores krop 54. Familien, arbejdsmiljøet, samfundet og det enkelte menneske stiller dagligt krav, som der skal forsøges at leve op til og derfor kan det blive en vane at ignorerer koppens signaler. Et nyfødt barn er meget kropsbevidst, det mærker alle bevægelser og lære af dem. Som barnet bliver ældre bliver kropsbevidstheden mere og mere ignoreret. Som voksen har man ofte svært ved at lytte til sin krop, man skal lære det på ny. Hvis man lytter til sin krop, bliver man bedre til at mærke hvordan kroppen har det. Er den træt eller frisk, anspændt eller afslappet, kold eller varm osv. 55. Det vil sige, at når man er kropsbevidst, arbejder man med sin krop og ikke imod sin krop, altså man lytter til sin krops signaler. 53 Helle Rønholt & Birger Peitersen- Idrætsundervisning. S Pædagoguddannelsen i fokus- Sundhed, krop og bevægelse. S Pædagoguddannelsen i fokus- Sundhed, krop og bevægelse. S

26 I forhold til udviklingen af barnets forståelse af kropsbevidsthed kan man benytte bevægelseslege. Bevægelseslege er et godt udgangspunkt for at arbejde med kropsbevidsthed, hvis man som pædagog har sat en bevægelsesleg i gang, som fangeleg, kan man efter legen spørge børnene: kan i mærke jeres hjerte banke? Barnet leder efter hjertet, med hjælp eller selvstændigt og kan nu mærke hjertet og barnet skaber en forståelses for hvor hjertet sidder. Her kan man som pædagog åbne op for en dialog med børnene omkring kroppens funktion. Hvorfor hjertet banker hurtigere når vi er i bevægelse og hvorfor det er godt at drikke vand, når man er forpustet. Det overstående kan være et eksempel på, hvordan man i det pædagogiske arbejde kan motiverer en børnegruppe til at interessere sig for hvordan kroppen fungerer. Pædagogen kan ved sådanne samtaler med børnegruppen, fokuserer på kropsligheden i daginstitutionen. Leg og dens betydning for børnehavebarnet. Igennem vores tilegnelse af viden omkring hvordan barnet erfarer igennem kroppen, finder vi det relevant at inddrage leg. Vi vil i disse afsnit belyse hvordan pædagogen kan bruge leg som et redskab til at implementerer bevægelse i børnehaven. Vi vil derudover også danne os en forståelse af hvordan legen skaber læring hos barnet, og hvordan pædagogen kan motiverer barnet til bevægelse. Legens betydning. Leg og læring er begge vigtige begreber, i det pædagogiske arbejde med børn. I børnehaven skal læring forgå på en legende måde, ellers mener vi at det kan blive kedeligt og uinteressant for børnene og så sker der ingen optimal læring. Børn lære meget af leg og legen er vigtigt i sig selv. Legen er børnenes univers, det er her de skaber deres egne historier, bruger deres fantasi, danner venskaber og udvikler deres sociale 25

27 kompetencer. 56 Legen for et barn er at være i en fantasiverden, men barnet kan godt skelne mellem virkelighed og fantasi når det drejer sig om at lege og ikke at lege. En grund til at leg er vigtig for børn er at man kan se at de opnår erfaringer gennem legen og udforsker, afprøver og anvender fantasien på en måde så de lære sig selv at kende og udvikler deres selvtillid. Børn socialiseres gennem legen samtidigt med at legen forbereder børnene på udvikling og socialisation. Legen udvikler barnets fantasifulde tænkning, sprog, kreativitet og sociale færdigheder. 57 Børnene vælger at beskæftige sig med forskellige aktiviteter af lyst, som udgør en leg for dem. Leg har stor betydning for børn, her skabes der udvikling igennem legen og relationer med andre. En leg kan leges på mange forskellige måder, det kommer an på om barnet har gode fysiske rammer til at lege i. Hvis et barn ikke har disse muligheder begrænser det barnets leg og legen bliver ikke så bred som barnet havde tænkt 58. Pædagogen skal bruge sin faglighed og være opmærksom på barnet, følge det i dets udvikling, og barnets udforskning af verden. I legen kan barnet hengive sig til nuet, glemme tid og sted og lade sig rive af intensitet, begejstring og nærværd. Legen kan opsluge, fascinere og forføre, fordi den har forvildende egenskaber. Legen kan trække børn ude af virkeligheden og ind i legens fascinerende univers 59. Jean Piaget. Vi har valgt at inddrage Jeans Piagets ( ) teoretiske tilgang til begreberne læring igennem leg. Grunden til valg af belysning af begrebet er, at vi taler om at bevægelse og leg skaber en læring og udvikling hos barnet, og derfor finder vi det vigtigt at have en forståelse af begreberne. Piaget taler om at barnets kognitive udvikling sker på baggrund af barnets ageren med de elementer, der befinder sig i dets omverden, da det ifølge Piaget er gennem berøring med 56 Kroppen er hovedsagen. S Dansk pædagogisk forum tidsskrift.- Nul til fjorten. Nr. 13- Tema: Leg og læring. S.7 58 Dansk pædagogisk forum tidsskrift.- Nul til fjorten. Nr. 13- Tema: Leg og læring. S Dansk pædagogisk forum tidsskrift.- Nul til fjorten. Nr. 13- Tema: Leg og læring. S

28 materielle ting, at barnet lærer omverdenen og sig selv bedre at kende 60. Ifølge Piaget bliver barnets udvikling til gennem 4 forskellige stadier som er: Den sensomotoriske periode Den præoperationelle periode Den konkrete operationelle periode De formelle operationers periode I hver enkelt periode tilpasser barnet sig sin omverden og tilegner sig viden, som det kan føre videre til det næste udviklingsstadie. I den sensomotoriske periode gør barnet brug af kroppen og sanserne til at opleve omverdenen. I denne periode har barnet derfor indlært den sensomotoriske del af den kognitive udvikling og dette er stadig en del af barnets måde at møde omverdenen på 61. Målgruppen for denne opgave er de 3-6-årige børn, og vi tager derfor udgangspunkt i den præoperationelle periode, da barnet i denne periode er ca. 3-7 år. I denne periode udvikler barnet sig gennem de aktiviteter, det befinder sig i, og gør her meget brug af den kognitive del, når det udfører en bestemt aktivitet. Dette gør barnet ved at bruge symboler i de aktiviteter det befinder sig i, og det er derfor gennem legen, at barnet lære, ved at forestille sig konkrete ting som noget andet end de i virkeligheden er. På denne måde lære barnet at bruge de elementer, der befinder sig i dets omverden som symboler i legen, samt gøre sig forestillinger om sig selv og andre. Det er i symbollegen(rollelegen), at den egocentriske tænkning bliver til, hvor barnet efterligner noget det har set i det virkelige liv og udfører det i legen 62. Legen udleves her gennem den frie fantasi, og det er barnets oplevelse af virkeligheden, der får betydning for hvordan legen udformer sig. Den egocentriske tænkning betyder at barnet leger individuelt og ikke sammen med andre og i legen omformes de ønsker barnet har til hvordan virkeligheden skal se ud. Barnet gør derfor brug af de erfaringer, det har gjort sig tidligere i en bestemt situation til at konstruere en leg, som Piaget beskriver som den måde hvorpå barnet tilpasser sig omverdenen 63. Piaget taler om læring, når der sker en udvikling i erkendelsen og i strukturen. Læring er for et barn meningsfulde aktiviteter, hvor der udvikles forståelse og færdigheder igennem 60 Gyldendals Psykologihåndbog. s Udviklingspsykologiske teori. s Gyldendals Psykologihåndbog s Udviklingspsykologiske teori. s

29 aktiv handlinger. Læring kan forstås som en aktiv, kognitiv tilpasningsproces, dvs. som en proces hvor der foregår en form for videre tilpasning af den måde børn tænker og opfatter verden på. Den kognitive proces finder sted, fordi at børn hele tiden må konstruere eller rekonstruere ens syn på verden, jo mere de lærer den at kende 64. Der findes to aspekter i form af tilpasning som er: assimilation og akkommodation. I assimilationsprocessen tilpasser og reduceret barnet nye erfaringer, så de passer ind i barnets eksisterende erfarings skema. Begrebet skemaer kan her forstås som vores måde at opfatte verden på, på et givent tidspunkt. I akkommodationsprocessen opbygger og udvikler barnet derimod deres kognitive strukturer, så de matcher deres nye erfaringer i et ændret skema 65. Man kan sammenligne assimilation og akkommodation på den måde, at barnet vil assimilere sine erfaringer til de kognitive strukturer det allerede har og bruger dem til at opretholde en kognitiv ligevægt. Mange nye erfaringer der strider imod barnets kognition, vil midlertidigt bringe disse ud af ligevægt og fører til at en ny struktur tager form. Denne nye struktur vil nu styrkes gennem assimilation af erfaringer og gennem assimilationen vil den nye kognitive struktur bringes i ligevægt. 66. Ved at barnet leger, bliver det i stand til at gengive ting det har oplevet førhen, da det bruger disse erfaringer som symboler i selve legen. I den præoperationelle periode tilegner barnet sig viden ved at gøre sig forestillinger omkring bestemte ting, hvilket det viderefører gennem legen. Derfor mener Piaget, at det er afgørende for barnet at være fysisk aktiv med dets omverden og sig selv for derved at videreudvikle sig kognitivt og skabe læring livet igennem 67. Bevægelseslege Enhver kropslig, idrætslig eller bevægelseshandlinger kaldes en bevægelsesleg, hvor der kan være forskellige elementer i spil. Det praktiske og pædagogiske arbejde med bevægelseslegen, handler om hvorvidt det er muligt at skabe rum og rammer for legen, såsom andre overvejelser der handler om pædagogens engement, tid, lyst, faglighed omkring kroppens betydning for udvikling og læring, indsigt, motivation, samt ideer og 64 Gyldendals Psykologihåndbog s Udviklingspsykologiske teori s Udviklingspsykologiske teori. s Gyldendals Psykologihåndbog. s

30 faglighed til at igangsætte, justerer og udvikle bevægelseslegen. At lege indebærer involvering og deltagelse med hele kroppen. Derfor udvikler barnet i høj grad tro på sig selv og på egne kompetencer ved hjælp af kropslig aktivitet, mulighed for at bruge sin krop i lege, der allerede lægger naturligt til barnet. Børn leger af ren natur af sig selv, med den begrundelse at det er sjovt. Men når legen bliver et pædagogiske middel til at støtte eller styrke barnets udvikling og læring, ligger den tydelige forskel at bevægelseslegen skal analyseres og begrundes. På den måde arbejdes der ofte med processer der øger barnets kropslighed og kropsbevidsthed 68. I forhold til børnehavebarnet, er det oplagt at inddrage børnenes egne ideer og forslag, så der kan skabes dialog og kan ske en udveksling omkring pædagogens synspunkter og barnets synspunkt omkring legen. Altså skiftende dialog og lyttende opmærksomhed mens bevægelseslegen bliver gennemført. En god planlægning af en bevægelsesleg kræver at pædagogen har en faglig viden omkring den normal motoriske udvikling, børns udtryks og legeformer på barnets alderstrin og samtidig have rettet opmærksomhed på de børn der kan være tilbagesat i deres motoriske udvikling 69. Sat i relevans til vores problemstilling om at implementerer bevægelse i forhold til barnets bedst mulige lærings og udviklingsmuligheder, er bevægelseslegen et oplagt pædagogisk redskab at gøre brug af, både i forhold til en enkel leg med et mål omkring at udvikle og styrke barnets læring, eller et langsigtede forløb. Det centrale i det pædagogiske arbejde er at mennesker er aktive sammen, gør noget, og både før og efter en bevægelsesleg skaber dialog omkring hvordan der fagligt handles. At der bliver planlagt, aftalt, diskuteret og evalueret og efterfølgende bliver sat spor i børnenes oplevelse af legen, samt hos de professionelle pædagoger, der videre gør brug af den erfaring pædagogen har tilegnet sig igennem gennemførelsen af bevægelseslegen. Derved følger de didaktiske overvejeler omkring eventuelle justeringer af legen og den faglige dialog i personalegruppen, samt hvordan motivationen bliver vedligeholdt hos barnet, ligeledes hos pædagogen. 68 Sundhed, Krop og Bevægelse, Pædagoguddannelsen i fokus. S Bevægelse og Udvikling, Lise Ahlmann. S

31 Motivation. Enhver pædagog ved af erfaring at det er lysten der driver værket 70. Motivationen til bevægelse er medfødt, hvis man altså vælger at omtale medfødte drifter som motivation. Hverdagen i børnehaven rummer et kompleks af motiverende og demotiverende faktorer i forhold til barnets bevægelse. Med det mener vi, de fysiske rammer i institutionen samt pædagogens faglige viden og personlige holdning til bevægelse. Det har afgørende betydning for barnets motivation til bevægelse, at pædagogen skal turde, ville og kunne træde foran og være et forbillede for hvordan man bruger kroppen og derved skabe et grundlag for bevægelsesglæden hos barnet. Ved at pædagogen bevæger sig og har en igangsættende krop, skabes et udgangspunkt for kropslig læring videre hos barnet. Pædagoger der lytter til børnenes ønsker, og samtidig stiller passende krav til børnene, medvirker til at børnene udvikler deres kompetencer omkring krop og bevægelse samt selvstændighed, i forhold til pædagoger, der stiller krav, men ikke er lydhøre 71. Vigtigheden i at gribe børnenes initiativer, er derfor væsentlig i forhold til at overfører bevægelsesglæde. Det kan både være de små aktiviteter som barnet spontant forslår i en formiddagsstund der er vigtige at gribe, eller et ønske omkring et forløb eller større aktivitet der skal planlægges over en tidsperiode af en eller flere pædagoger. Det er netop her den pædagogiske faglighed kan spille en rolle i forhold til at kunne gribe barnets initiativ, og omsætte det til et pædagogisk redskab med et mål for at buge bevægelse til at støtte og styrke barnets udvikling og læring, og videre gøre bevægelse til en implementeret del af institutionen. Bevægelse hos børn skal altid være lystbetonet og udvikles af noget børnene finder sjovt. Derfor er det vigtigt at pædagogen kan fastholde børnenes lyst og medleven, og have med i de didaktiske overvejelser at det skal være sjovt for barnet at bevæge sig 72. Idet at børn er forskellige, kan deres motiver for at været fysisk aktive også være forskellige. Set fra to forskellige perspektiver i forhold til motivation, kan det mere tilbageholdende barn som søger ankerkendelse fra andre børn og eventuelle pædagoger, være motiveret ved det sociale element i aktiviteten. Hvor at det mere vilde barns motivation faktor kan være at 70 Hans Vejleskov: Motivation. S Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen: Pædagogisk idræt.s Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen: Pædagogisk idræt.s

32 aktiviteten er lidt farlig og spændene, da den eksempelvis indeholder hurtigt fart eller højder, som er udfordrende og kilder i maven på barnet. Jo sjovere bevægelsen er for barnet, jo større chance er der for at barnet bliver ved med at være motiveret for at bevæge sig resten af livet 73. En motiverende faktor til at børn bevæger sig, er de mange timer børn tilbringer udenfor i børnehaven. Men dog afhænger motiveringen også af hvordan legepladsen er indrettet, hvilke aktiviteter den indbyder til samt hvilke redskaber der er til rådighed 74. De fleste børn elsker musik og derfor er det et oplagt redskab for pædagogen at benytte sig af, til at motiverer barnet til bevægelse i børnehaven. Hvis man har erfaringer med børn i børnehaven, kan man næsten se for sig, de små børneben der ligeså stille begynder at rokke fra side til side, når pædagogen sætter en cd på, mens andre børn med det samme hopper og spræller med kroppen når de hører lyden af musik. De kan simpelthen ikke lade være med at bevæge sig. Og ved brug af musik sker det for de fleste børn, helt af sig selv. Når selve bevægelses elementet har til at skulle støtte eller udvikle noget hos det enkle barn med en bestemt aktivitet som middel, skal pædagogen have for øje for hvordan barnet bliver motiveret til at være aktiv. Som børn har forskellige motiver for at være i bevægelse, bliver vi som pædagoger også nødt til at medtænke at børnene er af forskellige køn. Dette er også en vigtig pædagogisk overvejelse at have med i arbejdet med børnehavebarnet, i forhold til at drenge og piger kan have forskellige motiver for at være i bevægelse, og at drenge typisk bliver fremhævet mest, fordi de kan fremstå som mere bevægende i vilde lege med hinanden. At aktiviteten skal indeholde elementer der motiverer begge køn, er en vigtig overvejelse at have med i sin planlægning og gennemførelse af aktiviteter hvor bevægelse er i fokus, for at det rent faktisk kan blive en implementeret del af børnenes institutionsliv. Vi finder det afgørende for at sikre implementeringen af bevægelse i børnehaven, at pædagogen har faglig og praktisk viden om hvordan barnet bliver motiveret til at bevæge sig, for at kunne fastholde bevægelsesglæden hos barnet. 73 Elisabeth R. Madsen: Fysisk aktivitet og sundhed. S Antologi udgivet i forbindelse med udredningsarbejdet om Idrættens sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige dimension, Kulturministeriet s

33 Interview Vi vil nu anvende vores interviews til at danne en forståelse for hvordan de to typer institutioner, rent faktisk bruger bevægelse som et pædagogisk redskab til barnets læring og udvikling. Vores hovedfokus har været at undersøge om der er en forskel på hvordan de to typer institutioner bruger bevægelse, og hvordan det er implementeret. Centrale elementer i interview I Idrætsinstitutionen: Idrætten som er det fælles grundlag, som anvendes basalt inden for alle andre former for kognitiv læring som: Sprogstimulering, tal, koncentration, hukommelse, kreativitet, udflugter, fri leg. Praktisk læring som selvhjulpen hed, garderobe, borddækning og oprydning. Vores ugeplaner er koordineret så alle børn er i bevægelses og idrætsaktiviteter med en pædagog 1-3 gange dagligt. Idræt og bevægelse er det fundamentale redskab til alle læringsformer - og det prioriteres som overens stemt fundamental metode, hvorfra alle aktiviteter og læringsmetoder formidles. Fagligheden kommer til udtryk i pædagogiske aktiviteter og i forhold til bevægelse ved se det enkelte barns behov for stimulering. Bevægelse kan understøtte de fleste abstrakte begreber og indgyde børnene en fysisk fornemmelse af forskellige værdiladede begreb. Hele personalegruppen udvikler konstant nye metoder for at hvert enkelt barn bliver hensigtsmæssigt stimuleret. Derfor uddanner vi os løbende Vi tager på idrætskonferencer, kurser og inviterer forskellige fagpersoner indenfor pæd. bevægelse og idræt til at afvikle kurser, hvorefter kursisterne viderefører deres nye læring til resten af personalegruppen, hvor vi også bruger tid på at diskutere kvaliteten. Derfor bliver også ny læring frasorteret. Vi sender nye personaler på idrætskursus. Idrætten er en naturlig del af vores arbejdsliv med alle børnene, så P-møderne handler også om idræt. 32

34 Centrale elementer i interview med traditionel børnehave: I vores institution har vi den pædagogik, at børnene må rigtig mange ting, i forhold til at bruge deres krop og bevæge den Vores børn godt løbe på gangene, hænge, svinge og gynge i alt hvad der falder dem ind, og stå på borde og stole, og der bliver gjort meget ud af at gribe børnenes initiativer og motiverer børnene til bevægelse, igennem dagligdagens små gøremål. Der arbejdes fagligt bevidst i alle dagligdagens aktiviteter med lærerplans temaet krop og bevægelse, og brug af kroppen er medtænkt i mange forskellige aktiviteter der spontant bliver udført i dagligdagen. Den måde vi sikre implementering af bevægelse i vores institution på, er at der er fokus på det! Vi har hver uge, hele året rundt planlagte aktiviteter i forhold til krop og bevægelse som er planlagt af uddannede pædagoger, men også fokus fra den enkle pædagog på de spontane aktiviteter på stuen. At skabe pladsen, overskud og tiden til det, og selvfølgelig indrette de rum som er oplagte til bevægelse, for børnene gør flittigt brug af dem. Også en åbenhed for pædagogers forskellige tilgang til arbejdet med kroppen, forskellige ideer og faglighed spiller en stor rolle. Fagligheden omkring kroppens betydning, er helt sikkert noget der er tydeligt i faggruppen. Der er samtidig også faglig dialog omkring dette på personale møder. Der kan dog være uenigheder, men der er en fælles forståelse for hvad bevægelse gør for barnets kognitive, fysiske og sociale udvikling. 33

35 Diskussion og dialog I relevans til at vi ikke selv har set tilstrækkeligt brug af bevægelse i almindelige daginstitutioner, har vi tilegnet os ny viden i form af at, der rent faktisk er stort fokus på bevægelse ude i den almindelige børnehave, som vi har undersøgt. At der er faglighed blandt pædagogerne omkring kroppen og dets betydning for barnets læring og udvikling. Den pædagogiske holdning til børnene og deres bevægelses muligheder er at, børnene får lov til rigtig mange ting, i forhold til kropslig udfoldelse. At kravle, svinge osv. i stort set alt hvad der falder dem ind, samt at måtte løbe på gangene. Men samtidig har vi med i vores overvejelser, at det kun en institutions tilgang til bevægelse. I interviewet med pædagogen fra idrætsbørnehaven, dukkede der ny viden op for os omkring, at deres ugeplaner er koordineret således at alle børn er i bevægelses og idrætsaktiviteter med en pædagog 1-3 gange dagligt. At de sender nyt personale på idrætskurser, samt at pædagogerne uddanner sig videre på idrætskonferencer, kurser mm. På denne måde sikre de implementering og videre udvikler sig fagligt. I forhold til forståelsen og brugen af bevægelse i idrætsbørnehaven, er vi blevet videre bekræftet i, at bevægelse er det fundamentale redskab til alle læringsformer. Vi kan derved se en klar sammenhæng mellem vores egen inddragede teori i analysen og vores nye viden fra praksis. I relevans til vores problemformulering, har vi ønsket at undersøge om der er en forskel på hvordan de to typer institutioner implementerer bevægelse. Vi er kommet frem til at, der er forskel. I idrætsbørnehaven bliver pædagogerne ved med at udvikle sig fagligt(idrætskurser mm.) indenfor området og udvikle nye metoder i forhold til det enkle barns stimulering, hvilket vi fået en forståelse af at de ikke gør i den almindelige børnehave. Vi kan dog se en lighed i forhold til pædagogernes faglighed omkring hvad bevægelse betyder for børns læring og udvikling. Begge pædagoger giver udtryk for at der bliver skabt faglig dialog omkring kroppen på personale møder. Implementeringen viser sig også ved at der er planlagte aktiviteter hvor krop og bevægelse er i centrum. Dette er dog i en større grad i idrætsbørnehaven. På baggrund af at vi har fået en forståelse af implementeringen af bevægelse i praksis, kan vi stille os selv det spørgsmål om alle daginstitutioner ikke burde være en 34

36 idrætsinstitution? Vores egen holdning til dette ville umildbart være ja. Igennem vores uddannelse, og teori der omhandler børn og bevægelse, har vi fået forståligheden af hvor fundamentalt den aktive krop er for barnets udvikling og læring. I det pædagogiske arbejde i en idrætsinstitution, er der automatisk meget fokus på krop og bevægelse. Men stadig diskuterer vi i gruppen om der er en forskel for barnet i at gå i en idrætsinstitution, og en almindelig børnehave hvor der er fokus på krop og bevægelse? Som vi henviser til i afsnittet om idrætsbørnehaver er der på nuværende tidspunkt begrænset viden om, hvilken betydning det har for børn, at være indskrevet i en Idrætsbørnehave, hvis man sammenligner med at barnet var indskrevet i en traditionel børnehave. Lærerplanerne skal være med til at sikre at der arbejdes med krop og bevægelse i den pædagogiske praksis. Men er dette nok? Bevægelse i daginstitutionen kan sagtens blive implementeret uden en faglig tilgang. Men for at bevægelse kan bruges som et redskab til barnets læring og udvikling, spiller pædagogens faglighed en væsentlig rolle. I vores bearbejdelse af interviewet er der dukket nye spørgsmål op. Så som, hvorfor det er de pædagoger der har været i faget længst, der tager mest initiativ til at igangsætte aktiviteter og forløb? Vi har i gruppen reflekteret over hvordan dette kan være. Er dette et spørgsmål om manglende faglighed, usikkerhed, eller er det nervøsiteten i at være nyansat i en institution? Kan det være at det er svært som ny pædagogen at skinne igennem med egn faglighed og værdier, og derved ruske i den kultur der allerede er implementeret. Refleksion og kontekst Når man bruger interview i forhold til at undersøge noget i praksis, er det vigtigt at være bevidst omkring de forskellige positioner som interviewer og informant. I denne kontekst vil der være en ubalance i forhold til at, pædagogen og os som pædagogstuderende har forskellige positioner. Vores forventninger til begge interviews var at de skulle forgå fysisk. I det, at det ene interview forgik over mail, gjorder at det ikke levede op til vores forventninger, og udbyttet af det blev ikke som vi have ønsket. Det at vi ikke stillede vores spørgsmål fysisk og fik besvarelser, gjorder at vi ikke havde en klar forståelse for besvarelsen af interviewet. Vi har erfaret igennem de to interviews, at det har en klar betydning at det forgår fysisk, for bedre at kunne skabe dialog, nye spørgsmål, samt sporer os selv og informanten i mod vores problemformulering. Der var desværre en del af det interview over mail, som vi ikke 35

37 fandt brugbart til vores problemformulering. Vi snakkede om i gruppen, at vi nok ville have fået en anden forståelse for hvordan idrætsbørnehaven bruger bevægelse og hvordan de implementere bevægelse, hvis vi havde mulighed for at sidde og snakke med pædagogen, skabe en dialog hvor der måske dukkede nye spørgsmål op. I et interview taler pædagogerne fra deres egen forståelse af miljøet i institutionen. Pædagogen kan ikke snakke på alles vegne, men forklare den forståelse pædagogen selv har af det pædagogiske arbejde med bevægelse i børnehaven. Vi kan derefter stille os selv spørgsmålet, om der ville være blevet svaret anderledes på spørgsmålene, hvis andre pædagoger havde deltaget i interviewet? Begge pædagoger som vi har interviewet, har mange års erfaring inden for det pædagogiske arbejde. Vi har reflekteret over om besvarelserne ville det have set anderledes ud hvis vi havde interviewet en nyuddannet pædagog? 36

38 Konklusion Vi kan konkludere ud fra vores analyse og empirisk materiale at, kroppen er fundamental for at barnet kan lære og udvikle sig. For at bevægelse bliver til en integreret del af daginstitutioner, skal børnene have de bedste muligheder for at udfolde deres kroppe. Pædagoger i dag indgår i betingelser for børns udvikling og pædagogens faglighed har stor betydning for hvilket udbytte børnene får ud af at være i daginstitution. Vi finder det afgørende for at sikre implementeringen af bevægelse i børnehaven, at pædagogen har faglig og praktisk viden om hvordan barnet bliver motiveret til at bevæge sig, for at kunne fastholde bevægelsesglæden hos barnet. Ligeledes kan vi konkluderer at pædagogen kan bruge leg som et redskab til at implementerer bevægelse i børnehaven. Bevægelseslegen er et oplagt pædagogisk redskab at gøre brug af, i forhold til at styrke barnets læring og udvikling. Pædagogers personlig og faglig holdning til bevægelse og deres professionelle måde at opfylde lærerplans temaet krop og bevægelse på, har betydning for hvilken læring barnet opnår. At skabe viden og udvikle sin pædagogiske faglighed, er en proces som finder sted både under uddannelsen og efter uddannelsen. Pædagoger skaber hele tiden ny viden inden for det pædagogiske felt, og den mundtlige dialog i en personale gruppe, skaber udgangspunktet for hvordan vi udvikler os sammen fagligt som profession. Vi har tilegnet os viden omkring pædagogisk idræt som en arbejdsmetode i daginstitutioner og kan konkluderer at dette kan bruges som et redskab til at implementerer bevægelse. Ud fra analysen kan vi ligeledes konkludere at læring og udvikling kan ses som en relativ langvarig ændringsproces, som følge af handlinger og erfaringer. Det sociale fælleskab i dagintuitionen og pædagogen spiller en stor rolle i forhold til kropsrelevante erfaringer. Vi har fundet vigtigheden i at pædagogen har fagligviden om kroppen og dens betydning, med videre at kunne styrke/støtte barnet i at mestre og forstå kroppen. 37

39 Perspektivering Vi vil i dette afsnit perspektivere til en anden målgruppe, som er, mennesker med nedsat funktionsevne. Vi har gennemført et forløb med en gruppe skolebørn på en specialskole i alderen 9-13 år, da pædagogens brug af bevægelse, ikke var til stede. Kendetegnet ved disse børn er at de har diagnoser indenfor Autismespektrum forstyrrelser(asf). En situation hvor leg og bevægelse kobles sammen, der almindeligvis opfattes som normal for andre børn, kan rumme stressende elementer for børn med ASF. F.eks. hvis de ikke kan forstå strukturen, eller hvad der forventes af dem. Vi har udført et produkt som tager udgangspunkt i kropslige og sociale bevægelses lege. I relevans til børn med diagnoser og bevægelses legene som vi har udført, kan bevægelse være et pædagogisk redskab til udviklingen af mentale, emotionelle og sociale processer. En af de lege vi har udført med børnegruppen, kaldes sandwich. Man starter med at snakke med børnene omkring, hvad en sandwich er og hvad der kan være i en sandwich. Derefter vælger pædagogen et barn som skal starte med at være brødet. Så vælger barnet en anden, der skal være det andet brød, og man stiller sig overfor hinanden. Derefter vælger barnet de andre børn til at være forskellige ingredienser og de stiller sig en ad gang, når de bliver valgt foran barnet. Når alle ingredienserne er brugt og der ikke er flere børn, tager de to brød og holder fat i hinandens hænder, så alle bliver presset lidt sammen og alle leger nu at de spiser sandwichen. Fordi alle ingredienser bliver klemt sammen, giver legen den proprioceptive 75 feedback som børn med ASF ofte har behov for. Samtidigt mærker børnene at det er rart og varmt at være tæt på andre mennesker på en ikke-truende måde. De indtager forskellige roller, hvilket er vigtigt at kunne i en leg, samtidigt med de på en sjov måde prøver at lege med andre børn og kommer tæt på dem. Barnets følelse af at tilhører en gruppe styrkes, når alle leger rolleleg sammen. Samtidig får børnene oplevelsen af at blive bevidst omkring egne og andres bevægelser. Denne bevægelsesleg har medvidere givet pædagogerne på skolen, inspiration til hvordan de kan implementere bevægelse i deres dagligdag. 75 Muskel-ledsansen kaldes også for den proprioceptive sans eller stillings- og bevægelsesansen 38

40 Lige gyldigt hvilken målgruppe der arbejdes med i pædagogisk praksis, kan bevægelse altså være et redskab til at skabe en udvikling og læring, hos målgruppen. Litteraturliste: Primær litteratur: Gardner, Howard (1997): De mange intelligensers pædagogik. Nordisk forlag A/S, Copenhagen. Henrik Knoop, Hans & Lyhne, Jørgen(2005): Et nyt læringslandskab- Flow, intelligens og det gode læringsmiljø. Psykologisk forlag A/S. Hauge, Lene & Brørup, Mogens(2005): Gyldendals psykologi håndbog. Nordisk Forlag A/S Jerlang, Espen(2008) Udviklingspsykologiske teorier. Hans Reitzels Forlag. Pramling Samuelsson & Asplund Carlsson, Maj(2005): Det legende lærende barn, i en udviklingspædagogisk teori. Hans Reitzels Forlag. Herskind, Mia(2007): Kropslighed og læring i daginstitutioner. Billesø & Baltzer Forlagene. Brus, Anne., Sandberg Christensen, Charlotte., Siff Munck, Karin., Eli Pedersen, Charlotte., Rose Rechhagel, Eva.,(2007): Pædagoguddannelsen i fokus- Sundhed, Krop og Bevægelse, Kroghs forlag A/S. Rønholt, Helle & Peitersen, Birger(2010): Idrætsundervisning. En grundbog i idrætsdidaktik. Museum Tuscaulanums Forlag og institut for idræt, Københavns universitet. Barfod, Karen., Grunnet, Edith., Åge Nielsen, Knud., Schultz, Peter(1995): Kroppen er hovedsagen. Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger. 0-14, Nul til fjorten, 3/2000 Leg og Læring. Dansk pædagogisk forum 39

41 Pedersen, Bente.(2001): Teorien bag børns bevægelse. Dafolo Forlag. R. Madsen, Elisabeth(2011) Fysisk aktivitet og sundhed. Munksgaard Danmark. Christensen, Tanja. (2012): Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave. Dafolo Forlag og Forfatterne. Ahlmann, Lise(2008): Bevægelse og Udvikling. Hans Reitzels Forlag. Vejleskov, Hans(2009) Motivation- om motivationens betydning for undervisningen. Gyldendal Værum Sørensen, Hanne (2013): Børns fysiske aktivitet i børnehaver. Systime Jensen, Bente., Rosendal Jensen, Niels., Vikær Andersen, Tim,(2005): Kompetence- og metodeudvikling i daginstitutioner Om implementeringen af ny viden i praksis. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Elisabeth Jensen, Noona(2010): Metodebogen- pædagogstuderende mellem profession og akademisering. Hans Reitzels Forlag. Sandholm, Grethe & Værum Sørensen, Hanne(2009):Pædagogisk idræt en bevægende pædagogik. Corposano. Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference. Udgivet i november 2011 af kulturministeriets Udvalg for idrætsforskning kunststyrelsen Udgivet af: Kulturministeriet(juni, 2003): Børn og unge i bevægelse - perspektiver og ideer. Antologi udgivet i forbindelse med udredningsarbejdet om Idrættens sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige dimension Artikler: Artikel; Berit Sandberg Jarmin, Den gode motorik skal leges frem. Børns hverdag NR. 2, Marts

42 Sekundær litteratur: W. Christensen, Anders., Krab, Jimmy., Sander, Else(2006):Viden og vilje i pædagogens arbejde. PJ Schmidt Grafisk. Petersen, Anne(2010): Den lille bog om metode- Sådan undersøger du børnekultur og børneperspektiv. Viasystime. Høyer, Bodil & Hamre, Bjørn(2008):Pædagoguddannelsen på tværs. Frydenlund. Østergaard Andersen, Peter(2007): Pædagogens praksis. Hans Reitzels Forlag. Niklasson, Grit(2010): Den sunde krop i bevægelse, grundbogen i linjefaget. Frydenlund. Gjesing, Gudrun. Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet, Kroghs Forlag Johannessen, Helle(2002): Pædagoger og Sundhedsarbejde. Munksgaard Danmark 41

43 Bilag 1. Interview med Idrætsinstitution. Spørgsmål: 1. - Hvordan ser i forskellene imellem jer, som en idrætsbørnehave og en almindelig børnehave der også har fokus på krop og bevægelse? Svar: Jeg ser forskellen mellem en certificeret idrætsinstitution og en alm børnehave, der også anvender bevægelse. For det første har alle fastansatte personaler i en idrætsinstitution en uddannet indenfor pæd. idræt eller gennemgået VIAPLAYs idrætskurser. Idrætten er det fælles grundlag, som anvendes basalt inden for alle andre former for kognitiv læring som sprogstimulering, tal, koncentration, hukommelse, kreativitet, udflugter, fri leg og praktisk læring som selvhjulpenhed, garderobe, borddækning og oprydning. Idræt og bevægelse er det fundamentale redskab til alle læringsformer - og det prioriteres som overens stemt fundamental metode, hvorfra alle aktiviteter og læringsmetoder formidles. Vores ugeplaner er koordineret så alle børn er i bevægelses og idrætsaktiviteter med en pædagog 1-3 gange dagligt. Vores aktiviteter: - Pædagogisk idræt/bevægelse - Rytmik/sim og remser - Finmotorik( Krea) - Cykling - Sprog og bevægelse - Koordinationstræning - Heltetræning 42

44 - Tigertræning - Bold - Dans - Massage Spørgsmål: 2 & 3. (Den interviewede har slået spørgsmål 2 og 3 sammen til et) - Hvordan kommer fagligheden til udtryk, i de pædagogiske aktiviteter i forhold til bevægelse? - Arbejder i ud fra en bestemt faglig vinkel, hvor i inddrager en bestemt teoretiker eller teori? Svar: Fagligheden kommer til udtryk i pædagogiske aktiviteter og i forhold til bevægelse ved se det enkelte barns behov for stimulering. Jeg anvender bevægelse og idræt til " Fri for Mobberi, hvor børnene lærer om respekt, tillid, mod og omsorg. Bevægelse kan understøtte de fleste abstakte begreber og indgyde børnene en fysisk fornemmelse af forskellige værdiladede begreb. I konflikthåndtering anvender vi f.eks heltetræning til at give børnene redskaber til fysisk at signalere invitation til leg, tydelighed, afgrænsning at "eget rum", Nej tak og ja tak - hvor og hvornår er grænsen nået. Børnene bliver dygtigere til at udvikle deres egen leg og inkludere. Idræt og bevægelse er et fantastisk inklusionsredskab. Når vi modtager nye børn, kan vi via bevægelse stimulerered de små børn til større selvhjulpenhed vie finmotorisk stimulering. Vi har vores idræts og bevægelsesfaglighed med os hele dagen i alle aktiviteter. Spørgsmål 4: - Ser i bevægelse om et oplagt redskab til at udvikle barnets kognitive læring? Og hvordan? Svar: Sprogstimulering via bevægelse og rytmik. Via et afsæt i bevægelsen og lyd registreres bevægelsen og ordet sig i hjernen, men fæster sig først efter mange gentagelser. Efter 43

45 mange gentagelser ligger ordet og bevægelsen sig "på rygradden" og behøver ikke at registreres i hjerner. Det er som reflekser i bevægelse, når vi pr automatik rækker hånden frem efter noget, der bliver os budt. Hvis et barn ikke forsøger at løfte foden, når det hjælpes en sko på - ved vi, at dette barn trænger vil trænge til ekstra fysiks stimulering. Bevægelse og fysisk (koordinationstræning) stimulering bliver en større og større nødvendighed, da børn af samtiden bliver kørt, båret og serveret for lige fra visuelle medier til industriens hjælpemidler f.eks: Fra at skulle lære at gribe om et stykke vådt håndsæbe. Så blev sæben flydende og barnet skulle lære at trykke på pumpestykket, men i stedet for at bruge kræfterne i hånfladen til få rene hænder, skal barnet nu blot stikke hånden under sæbeautomater, som via celleautomatisk aflæsning af bevægelse dumper en klat sæbeskum direkte ned i den lille barnehånd; de fysiske krav til et barn om egen-indsats stilles i begænset omfang - og ligeledes kognitivt. Hvordan skal et barn finde sit eget gå-på-mod til at handle, hvis det aldrig møder kravet dertil? Hvis du har dit fysiske mod og kunnen er det et godt fundament for sidenhen i livet at kunne gennemføre og leve op til de krav, der stilles i et liv som voksen. At kende sin krop og hvad du kan bruge den til og ikke kan er essentielt for et menneske. det finder du ud af, når du er i bevægelse fra barndommen. Bevægelse stimulerer alle former for indlæring. Herudover er der forældrenes travlhed, der ikke frigiver tiden til den tålmodighed indlæringen af en ny bevægelse, kræver for at lille barn. Spørgsmål 5 & 6: (Den interviewede har slået spørgsmål 5 og 6 sammen til et) - Den faglige viden omkring bevægelse, hvordan får i det implementeret i personale gruppen? Kurser, efteruddannelse, personalemøder..? - Hvordan sikre i implementeringen af bevægelse i dagligdagen? Svar: Den pædagogiske idræt opdeles i følgende overskifter: Fysisk bevægelse Motorisk kognitiv psykisk 44

46 Hele personalegruppen udvikler konstant nye metoder for at hver enkelt barn bliver hensigtsmæssigt stimuleret. Derfor uddanner vi os løbende. Vi tager på idrætskonferencer, kurser og inviterer forskellige fagpersoner indenfor pæd. bevægelse og idræt til afvikle kurser, hvorefter kursisterne viderefører deres nye læring til resten af personalegruppen, hvor vi også bruger tid på at diskutere kvaliteten. Derfor bliver også ny læring frasorteret. Vi sender nye personaler på idrætskursus. Idrætten er en naturlig del af vores arbejdsliv med alle børnene, så P-møderne handler også om idræt. Vores udflugter alt lige fra skovture til Den Blå Planet får et usagt men naturligt idrætsfokus, fordi vi er så bevidste om hvilke bevægelseskvaliteter den enkelte tur, vil fremelske og stimulere hos børnene. 45

47 Bilag 2; Interview med alm. Børnehave. Spørgsmål og svar; - Hvor meget fokus har i på bevægelse i jeres dagligdag? Bevægelse er en integreret del af vores dagligdag i institutionen. Det mærkes at børnene rigtig gerne vil bevæge sig, og selv kommer med initiativer til lege hvor de bruger kroppen, på den ene eller anden måde. Der er plads og lysten til spontane aktiviteter der bliver i gang sat af pædagoger eller børn, som kan være stop dans, der så faktisk er blevet til en fast aktivitet tre gange om ugen, efter formiddagsmåltidet. Samtidig er bevægelse jo rigtig mange ting. Det kan være at løbe ude på legepladsen, og det kan være at kravle op på ens egen stol. I vores institution har vi den pædagogik, at børnene må rigtig mange ting, i forhold til at bruge deres krop og bevæge den. Derfor må vores børn godt løbe på gangene, hænge, svinge og gynge i alt hvad der falder dem ind, og stå på borde og stole. Dette kan godt skræmme nye pædagoger og forældre, men der er jo en mening med det, og det er at bevægelse er med til at udvikle børnenes alsidige udvikling. Og hvis Lille Per vælter Lille Ole på gangen fordi han løber, er det i orden. Fordi Per har lige så meget ret til at løbe ude på gange, som Ole har ret til at gå. Hvis børnene har behov for at løbe på gange, skal de da løbe på gangen. Hvorfor skulle de bevæge deres kroppe, hvis de ikke havde et indre behov for det? Og det får de lov til! Også er det jo enormt vigtigt at gribe børnenes initiativer. Også arbejdes der jo fagligt bevidst ud fra lærerplaner, hvor krop og bevægelse jo er et tema. Der kan jeg jo selv snakke ud fra min egen pædagogiske faglighed, og tætte kolleager som jeg snakker med, at jeg har den opfattelse af at der bliver arbejdet ud fra lærerplanerne og dets temaer. Jeg kan også sagtens finde på at bruge bevægelses lege som motivation for børnene. For de elsker det! Så hvis de spørger om vi skal lave stop dans inden legepladsen, og der ikke er tid til det, kan jeg sige at hvis de er hurtige til at rydde op på stuen, samt tage overtøj og sko på hurtigt, kan vi lege det. 46

48 Men vigtigt med den gode start på legen, og en ordentlig afslutning. Derfor fortæller jeg altid inden vi starter, at vi leger det 3 gange. - Og hvordan? Faste aktiviteter, rum og rammer til bevægelse, osv. Vi har hver uge, hele året rundt planlagte aktiviteter i forhold til krop og bevægelse. Hver mandag er der sansemotorik med de mindste, som kan være at gynge, lege med vand, fri bevægelse, massage, og boldlege mm. Hver onsdag går vi 5 pædagoger med tre børn fra hver stue(fem stuer) over til Sundbyhallen, og laver aktiviteter. Disse aktiviteter er planlagt af udannede pædagoger på forhånd, hvor der er fokus og dialog omkring hvilke lege der kan biddrage til børnenes udvikling, og hvad det eventuelt har brug for at stimuleres og udvikles. Her er der også øje for de børn der har brug for at blive styrket/stimuleret ekstra, da de ikke bliver det tilstrækkeligt derhjemme hos forældrene. Altså er tilbage i deres udvikling. Det er altså vurderet af pædagoger, inden aktiviteten blev fast, at børnene havde brug for mere bevægelse, og ledelsen blev derved inddraget. Oplevelsen af dette har været, at de børn som var mere tilbageholdende og generte, rent faktisk er blevet mere udadvendte og har fundet glæden i at være i det fællesskab hvor vi bevæger os sammen, samt at være spontane. Så er vi så heldige at vi er en nogenlunde stor institution, med nogle store rum som er oplagte til bevægelse. Derfor har vi indrettet et stort rum, hvor der er tygge madrasser på gulvet, gynger og mange andre redskaber der inviterer til bevægelse. Dette rum er brugt rigtig meget, især af de store drenge der har brug for at lege vildt. Nogle gange kan de finde på at være dernede hele dagen, og der giver vi dem selvfølgelig lov til. Vi har også store fællesrum som tit bliver brugt til spontane aktiviteter som, forhindringsbaner, fangeleg eller dansk f.eks. Også har vi en stor legeplads, hvor mange aktiviteter bliver rykket udenfor om sommeren, og hvor mange andre redskaber på legepladsen lægger på til besværgelse. - Hvordan har pædagogen sin uddannelse omkring krop og læring med i sit daglige arbejde? Kan fagligheden mærkes i praksis? 47

49 Der har ikke været nogen kurser omkring krop og bevægelse som sådan. Det kan mærkes på den enkle pædagog, at interesser er forskellige. Jeg kan godt lide at lave aktiviteter med børnene hvor vi bruger kroppen, hvor min kollega brænder for at bruge naturen. Sådan har vi jo alle sammen noget vi brænder mere for end andet. Men fagligheden omkring kroppens betydning, er helt sikkert noget der er tydeligt i faggruppen. Der er samtidig også faglig dialog omkring dette. Der kan dog være uenigheder, men der er en fælles forståelse for hvad bevægelse gør for barnets kognitive, fysiske og sociale udvikling. Det har derfor også været vigtigt for os, at det kun var udannede pædagoger med i Sundbyhallen om onsdagen, fordi at de aktiviteter der laves, skal afspejle en faglighed, i form af hvad der er pædagogisk bedst for børnene. Så har der selvfølgelig været diskussioner omkring ressourcer til at gå i hallen i, men her har ledelsen været nødt til at træde i karakter, og lytte til nogle enkles pædagogers ønske om mere planlagt bevægelse til børnene. Og min personlige oplevelse er rent faktisk at, det er de gamle pædagoger der sætter nye processer og aktiviteter i gang, med hjælp fra ledelsen, og ikke de ny udannede pædagoger. - Hvordan sikre i implementeringen? Den måde vi sikre implementering af bevægelse i vores institution på, er at der er fokus på det! At der er planlagte aktiviteter hvor bevægelse og kroppen er i højfokus, men også fokus fra den enkle pædagog på de spontane aktiviteter på stuen. At gøre det tilladt for børnene at bruge deres krop på alle mulige måder, også inddrage det faglige input, ud fra deres ønsker. Skabe pladsen, overskud og tiden til det, og selvfølgelig indrette de rum som er oplagte til bevægelse, for børnene gør flittigt brug af dem. Også en åbenhed for pædagogers forskellige tilgang til arbejdet med kroppen, forskellige ideer og faglighed. 48

50 Abstract I opgaven bliver der arbejdet ud fra en pædagogisk og sundhedsfaglige vinkel, idet at der er skrevet ud fra faget Sundhed, Krop og Bevægelse. Der bliver taget udgangspunkt i den fænomenologiske tankegang, hvor børn ses som individer, der erfarer gennem kroppen og bliver påvirket af de samspil, de indgår i. Dette bachelorprojekt omhandler hvordan pædagoger i dagtilbud kan sikre implementering af bevægelse, med henblik på børnehavebarnets læring, udvikling og trivsel. Bevægelse lægger sig op af begrebet leg, her anvendes Jean Piagets teori omkring Læring igennem leg. Der er medvidere i resten af opgaven også gjort brug af andre teoretikere, med fokus på barnets alsidige læring og udvikling, såsom Howard Gardner og Kjeld Fredens. I opgaven bliver der lagt fokus på motivation og pædagogens faglighed, for at skabe og fastholde bevægelsesglæden hos barnet. I projektet bliver der redegjort for barnets kroplighed, kropserfaringer og kropsbevidsthed, da barnet her igennem skaber læring, udvikling og kendskab til egen og andres krop. I opgaven belyses der videre, hvordan man som pædagoger kan arbejde bevidst med kroppens betydning i bevægelse og hvordan man kan bruge det som et redskab til videre implementering i daginstitutionen, som f.eks. bevægelseslege. Der er inddraget interviews fra en idrætsbørnehave og en traditionel børnehave, men henblik på hvordan de pædagogisk arbejder med krop og bevægelse, og implementeringen af dette. 49