DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION

Transkript

1 Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen om Beskæftigelsesreformen. DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og lovgivningen er på plads. Nu gælder det rugbrødsarbejdet i hverdagen, hvor jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner skal føre intentionerne ud i livet. Det var udgangspunktet, da knap 400 repræsentanter for jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner i Østdanmark deltog på opstartskonferencen for Beskæftigelsesreformen den 3. marts i Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center på Frederiksberg. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen med at præsentere bag- grunden og visionerne for Beskæftigelsesreformen. De vigtigste budskaber fra konferencen er samlet i denne konferenceavis. Beskæftigelsesministeren har en klar prioritering. Virksomhedskontakten er afgørende for, om beskæftigelsesindsatsen lykkes. Beskæftigelsessystemet skal kunne hjælpe virksomhederne med arbejdskraft og måske derigennem være med til at skabe nye arbejdspladser. Vi skal have større indsigt i virksomhedernes behov for arbejdskraft og arbejde på tværs af jobcentre og kommuner for at sikre virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for.

2 Knap 400 deltagere fra jobcentre, kommuner, a-kasser og uddannelsesinstitutioner m. fl. deltog i konferencen. Uddannelsesløftet til de ufaglærte er et andet afgørende element i reformen. Det har betydning for de ufaglærtes varige tilknytning til arbejdsmarkedet. Hver 3. ledig dagpengemodtager er ufaglært. Uddannelsesløftet kommer ikke af sig selv. Det er vigtigt på et tidligt tidspunkt at få et billede af den lediges kompetencer og ønsker og dernæst at motivere den ufaglærte ledige til at gå i gang med uddannelse. Samtale og dialog med de ledige er afgørende. For det enkelte jobcenter handler det nu om, at det bedre skal kunne betale sig at vælge en indsats, der bringer den enkelte ledige i uddannelse eller job - og dermed en varig plads på arbejdsmarkedet. Jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner fik også konkret inspiration til, hvordan samarbejdet og dialogen systemerne imellem kan styrkes. 3F i Roskilde og Jobcenter Roskilde har løbende udbygget deres samarbejde siden Deres budskab er: Vi vælger dialogen frem for konfrontationen. Det giver bedre løsninger for de ledige. Jobcenter Lolland og erhvervsskolen CELF har et tæt samarbejde og bor under samme tag. Målet er ensartet og målrettet vejledning af de ledige, så flest mulige ufaglærte over 30 år fremover vælger at blive faglærte. Mange ufaglærte vil faktisk gerne tage en uddannelse, og jobcentrene har en vigtig rolle i at motivere og vejlede de ledige til at gå i gang med en uddannelse, viser den nyeste forskning fra Danmarks Evalueringsinstitut. God læselyst! 2

3 BESKÆFTIGELSESREFORMEN OPSTARTSKONFERENCE 3. MARTS 205 Jo flere samtaler, jo bedre effekter, siger adjunkt Kenneth Lykke Sørensen, Aarhus Universitet. SAMTALER MED DE LEDIGE FÅR DEM HURTIGERE I JOB Samtaler er det bedste redskab i indsatsen for især de nyledige. Samtaler har bedst effekt for de stærke ledige. Jo flere samtaler, jo bedre effekter. Og samtalerne har positive langtidseffekter, siger adjunkt Kenneth Lykke Sørensen, Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Netop den gode effekt af samtaler er baggrunden for, at Beskæftigelsesreformen styrker antallet af samtaler først i ledighedsperioden. Indholdet i samtalerne er naturligvis også vigtig: De ledige skal have hjælp til deres jobsøgning. Den gode sagsbehandler kan rykke ledige og få dem i job. Det kræver naturligvis vejledning og fokus på job i samtalen. Vi kan også se, at mødeindkaldelser i sig selv optimerer de lediges søgeadfærd, siger Kenneth Lykke Sørensen. Undersøgelser af effekt i indsatsen for ledige bygger på en lang række studier og er sket over mange forskellige tidsperioder. Dagpengemodtagerne skal fremover have seks samtaler inden for de første seks måneders ledighed. Der er ligeledes gode effekter af job med løntilskud i private virksomheder og jobrotation.

4 FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT - JOBCENTRENE HAR EN VIGTIG ROLLE Jobcentrene kan gøre en forskel for at få flere ufaglærte til at blive faglærte. Mange ufaglærte mangler kendskab til mulighederne for at gennemføre en erhvervsuddannelse for voksne. To ud af tre ufaglærte siger, de ikke har modtaget vejledning om uddannelse inden for de seneste fem år. Og de ufaglærte ledige, som har fået vejledning om uddannelse, har fået mere lyst til at uddanne sig, siger områdechef Jakob Rathlev, Danmarks Evalueringsinstitut. Analysen af ufaglærte og deres lyst og motivation til at gå i gang med en erhvervsuddannelse bygger på svar fra omkring.000 ufaglærte. 26 procent af de ledige ufaglærte siger i undersøgelsen, at de er blevet opfordret af jobcentret til at gå i gang med en uddannelse.»gode almene færdigheder er afgørende.«mange ufaglærte har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse, siger områdechef Jakob Rathlev, Danmarks Evalueringsinstitut. Baggrunden for analysen er kendt og er et omdrejningspunkt i Beskæftigelsesreformen: Flere ufaglærte skal i gang med at blive faglærte. Hver 3. ledig har ikke en kompetencegivende uddannelse. Prognoserne siger, at om nogle få år kommer danske virksomheder til at mangle faglært arbejdskraft, mens der bliver mangel på job til ufaglærte. Det er et problem, både for den enkelte og for virksomhederne. Samtidig er vi i en situation, hvor der i en årrække har været fald i andelen af unge, som har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Og det ser ikke bedre ud for de voksne. Årligt bliver ca ufaglærte voksne faglærte. Heraf udgør de ledige ca..200, svarende til ca. pro-

5 cent af de ledige. Ledige er godt klar over, at en uddannelse mindsker risikoen for at blive ledig, siger Jakob Rathlev. Gode almene færdigheder kan gøre en forskel Den gode nyhed er, at ufaglærte faktisk har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. Gode almene færdigheder er afgørende. Blandt de ufaglærte, som vurderer, at de rent fagligt vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, er der 9-0 gange større sandsynlighed for, at de har lyst til at gå i gang. Ud over vejledning er det derfor vigtigt at få flere i gang med forberedende voksenundervisning (FVU) eller almen voksenuddannelse (AVU). Vejledning er en fælles opgave for uddannelsesinstitutioner, jobcentre, a-kasser mv., siger Jakob Rathlev. 2

6 BESKÆFTIGELSESREFORMEN OPSTARTSKONFERENCE 3. MARTS 205 A-kasseleder Anne Gregersen, 3F Roskilde (tv), og jobcenterchef Anne Haarløv, Roskilde Kommune, har mange års erfaring i at samarbejde tæt. SAMARBEJDE GIVER BEDRE LØSNINGER FOR DE LEDIGE Vælg dialog og samarbejde frem for konfrontation. Et godt og tillidsfuldt samarbejde giver bedre løsninger for den ledige. Sådan lyder opfordringen fra to gange Anne fra Roskilde: A-kasseleder Anne Gregersen, 3F Roskilde, og jobcenterchef Anne Haarløv, Roskilde Kommune. Jobcentret og 3F har mange års erfaring med det gode samarbejde, som stadig plejes og holdes ved lige. De involverede medarbejdere er løbende i kontakt om konkrete sager og mødes til temamøder en gang om året. Samarbejdet blev etableret i 2000 omkring sygemeldte forsikre ledige, men er løbende blevet udvidet til at omfatte andre målgrupper blandt andet svagt stillede ledige. Anne Gregersen og Anne Haarløv har fem gode råd til samarbejde mellem jobcenter og a-kasse. Det er en ledelsesopgave at prioritere og skabe tid, rum og rammer for samarbejde 2. Vægt fællesmængden 3. Udvis gensidig respekt 4. Sørg for tillidsskabende fælles arrangementer 5. Gør det enkelt. Det er vigtigt at italesætte samarbejdet i det daglige, og det er en ledelsesopgave. Vores styregruppe, hvor ledelserne deltager, mødes 4-5 gange om året. En anden vigtig for udsætning for et godt samarbejde er

7 respekt for hinandens opgaver og blik for rollefordelingen. Fx i forbindelse med rådighedsvurdering. For begge parter gælder, at hvis en afgørelse går os imod, så forholder vi os professionelt til det og fortsætter samarbejdet, siger Anne Gregersen. Større arbejdsglæde Samarbejdet betyder, at vi ikke har så mange ufrugtbare klager og indberetninger. Vi vælger dialogen frem for konfrontationen. Det giver større arbejdsglæde blandt medarbejderne at se på mulighederne frem for begrænsningerne, siger Anne Gregersen. være svært at fastholde fodslaget i samarbejdet, når de løbende reformer betyder, at målet flyttes under spillet. Det er også en udfordring, at vi ikke har adgang til hinandens ITsystemer. Og så er vores organisering en udfordring. Jobcenter og a- kasser dækker forskellige geografiske områder, siger Anne Haarløv. Jobcenter og a-kasse holder en årlig temadag for de involverede medarbejdere. Temaer har blandt andet været den svære samtale med de ledige, uddannelse på beskæftigelsesområdet og samarbejdet med de praktiserende læger. Hvad gør vi, når en person er for syg til at være ledig og for rask til at være på sygedagpenge? Medarbejderne har også været i praktik hos hinanden. Rundbordsamtaler, hvor både jobcenter og a-kasse er med til samtalen med den ledige, er en vigtig del af samarbejdet. Fortsat udvikling af samarbejdet Uanset de mange års erfaring er der dog fortsat udfordringer i samarbejdet fx det nye kontaktforløb og de fælles samtaler for forsikrede ledige fra. juli 205. Også det øgede fokus på formidling af job til ledige, og samarbejdet om denne opgave skal udvikles. Vi har forskellige holdninger til uddannelse af de ledige. Og det kan 2

8 BESKÆFTIGELSESREFORMEN OPSTARTSKONFERENCE 3. MARTS 205 Udgangspunktet for samarbejdet er gensidig forståelse, respekt og interesse, siger jobcenterchef Per Bech Grønning, Jobcenter Lolland (tv), og direktør Kim Normand, CELF. UDDANNELSESLØFT KRÆVER SAMARBEJDE Uddannelsesløft til de ufaglærte er et centralt element i Beskæftigelsesreformen. Hvis det skal lykkes, kræver det tæt samarbejde mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Og det tætte samarbejde findes på Lolland og mellem Jobcenter Lolland og CELF, erhvervsskolen på Lolland-Falster. Jobcenter Lolland ligger på Campus Nakskov, hvor CELF, VUC, HTX og STX også ligger. Det tætte samarbejde startede på ungeområdet med fokus på at fastholde de unge i uddannelse. Nu udvides samarbejdet til også at omfatte de ledige over 30 år. Vi mangler faglært arbejdskraft på Lolland allerede her i 205. Den nye pulje til uddannelsesløft, som de ledige kan bruge fra. juli i år, betyder, at vi har sat os sammen og dannet os et fælles overblik over mulighederne. Hvad kan de ledige nå, og hvordan tilrettelægger vi uddannelserne, når dagpengemodtagerne skal kunne nå at gennemføre uddannelsen inden for den 2årige dagpengeperiode, siger jobcenterchef Per Bech Grønning, Jobcenter Lolland. Vi er også i dialog med akasserne. Målet er ensartet og målrettet vejledning af de ledige, så flest mulige ufaglærte over 30 år fremover vælger den

9 vej og dermed bliver faglærte, siger Per Bech Grønning. Samarbejdet mellem jobcentret og CELF er opbygget over lang tid og gennem mange møder både på ledelsesniveau og mellem medarbejderne. Udgangspunktet er gensidig forståelse, respekt og interesse. På møderne er strategiske emner som retning, ressourcer, større projekter og indsatser på dagsordenen. Planlægning, købsaftaler og opfølgning mv. drøftes på møder, hvor også Jobcenter Guldborgsund deltager. Vi er fælles om mange projekter og udvikling af dem. Vi har indblik i hinandens strategier, mål og kulturer og har stor viden om love og bekendtgørelser på hinandens områder. Vi underviser hinandens medarbejdere i lovgivningen på vores eget område, siger direktør Kim Normand, CELF. Vi viser megen ansvarlighed og stor tillid til hinanden. Og når det knager i samarbejdet, og der er støj på linjen, så er det med at få det op på bordet med det samme, siger Kim Normand. Og som Per Bech Grønning føjer til: Vi vil det her samarbejde på ledelsesniveau! Konkret udvikling af koncepter og gennemførelse af undervisning, indsatser mv. drøftes på medarbejderniveau mellem CELF og jobcentret. Udvikling af nye forløb og styring af hvilke uddannelsesforløb, der igangsættes og hvornår, er ligeledes temaer på den fælles dagsorden. Stort udbytte og hurtige beslutninger Der er stort udbytte og megen læring ved det tætte samarbejde. Vi kan træffe hurtige beslutninger, fordi vi har direkte adgang til hinandens centrale spillere. Både jobcentret og erhvervsskole optimerer ressourcerne. 2