tirsdag den 25. september 12

Transkript

1 1 1

2 DLO s foredragsa0ener Mandag, d. 24. september 2012 Ole Henrik Hansen Ins@tut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Forskningsenheden Barndom Læring og Didak@k 2 2

3 Religionskrige 3 3

4 Hvad er det første sprog? - præsocial adfærd Hvad er psykisk udvikling? - biologi - kultur - socialitet/sprog Hvordan knytes sammen i anvendt pædagogik? (Tomasello; Donald; Nelson; Stern m.fl., desuden Evolu@onspsykologi: Darwin; Bowlby; Tomasello; Changeaux; Lorenz m.fl.) 4 4

5 Markowitsch, H. J., & Welzer, H. (2005). Das autobiographische Gedächtnis : hirnorganische Grundlagen und biosoziale Entwicklung. Stuttgart: Klett- Cotta. 5 5

6 Forskning siger: Når den voksne kan finde ind i eller følge barnet ind i barnets opmærksomheds-fokus og respondere det intentionelle indhold [indtage barnets perspektiv], opnår børnene større og mere nuanceret symbolsk forståelse. På en række mål for barnets "social and cognitive development" kan produceres bevis for at barnets udvikling ikke er resultat af generaliserede udviklingstrin men af opmærksom, udfordrende interaktion med primære omsorgsgivere. Tomasello, M. (1986). Joint Attention and Early Language. Child development, Tomasello, M. (1992). The social bases of language acquisition. Social development, 1(1), 20. Tomasello, M. (2003). The new psychology of language. Mahwah, N.J.: Lawrence Erlbaum. Tomasello, M., Carpenter, M., Call, J., Behne, T., & Moll, H. (2005). Understanding and sharing intentions: The origins of cultural cognition. Behavioral and brain sciences, 28, Tomasello, M., Dweck, C., Silk, J., Skyrms, B., & Spelke, E. (2009). Why We Coorperate. Cambridge, Massachusett: MIT Press. 6 6

7 0-6 måneder: Universelle sproglyde 7

8 6-10 måneder: Modersmåls-fonemer 8

9 10-18 måneder: Intentionelle meningsbærende ord 9

10 18-24 måneder: Små sætninger 10

11 24-36 måneder: Lange sætninger - gode historier 11

12 To modsatretede sprogsyn giver et mere komplet billede Socio- Formelt 12 12

13 FORMEL LINGVISTISK SPROGFORSTÅELSE LITERACITET VERBAL SPROG GESTIK OG KROPSLIGHED 13

14 SOCIO-LINGVISTISK SPROGFORSTÅELSE GESTIK OG KROPSLIGHED VERBAL SPROG LITERACITET 14

15 Ord objekter HEST 15

16 Menneskelige kommunikeret - ord Role reversal HEST 16

17 Sindsstemninger deles via: Stemmetone (prosodi) Mimik Kropssprog i øvrigt Det stammer fra mellemhjernen og kroppen bliver et emo@onelt display Jean-Pierre Changeux. (1985). Neuronal man. New York Oxford: Oxford University Press. Stern, D. N., Hofer, L., Haft, W., & Dore, J. (1985). Affect Attunement: The Sharing of Feeling STates Between Mother and Infant by Means of Intermodal Fluency. In T. M. Field & N. A. Fox (Eds.), Social Perception in Infancy. Norwood NJ: Ablex Publishing Corporation

18 Tilknytning og socialitet Sproget bliver nøglen til det sociale rum. Og i takt med at verden bliver tilgængelig for barnet, udvides dets fornemmelse af selv. Motoren og det lille barns private interesser er sociale; det er tilknytningstrangen der trækker barnet ind i fællesskabet, et spørgsmål om overlevelse og sprogliggørelse af tænkning er en væsentlig kompetence for at kunne klare denne øvelse. 18

19 19 19

20 FUCKING LORTE MOSTER 20 20

21 Udtryksløst ansigt 21

22 Kærlighed 1. Intimitet, der rummer følelsen af at høre til, nærhed, samhørighed og tilknytning. 2. Passion, der rummer bevågenhed, interesse, deltagelse, empati og indlevelse. 3. Engagement, der rummer kommittethed, ønsket om at være hos barnet, pli, at ville uden at få noget igen. Sternberg. (1995). In search of the human mind. Fort Worth: Harcourt Brace College Publishers

23 Kærlighed Passion Engagement Sternberg. (1995). In search of the human mind. Fort Worth: Harcourt Brace College Publishers

24 Omsorg Hundeide, K. (2004/2006). Relationsarbejde i institution og skole. Frederikshavn: Dafolo. 24

25 Den dobbelte åbning Holger Bech Nielsen 25

26 Didaktik Alle former for normative og deskriptive problemer i forbindelse med undervisnings- og læringsprocesser, hvor beslutnings- og begrundelsesaspekterne i forhold til formål og indhold står centralt. Didaktikkens kerne er refleksion over valg af: 1) Hvad (indhold) 2) Hvordan (Metode) og begrundelser 3) Hvorfor (Formål) 4) Hvad indebærer det? 4) Hvordan gik det så? 26

27 i en vuggestue der satser på organisering og pædagogisk målretet indhold: 27 27

28 E0ermiddagsfrugt i en praksisform, hvor barnet er ak@v deltager. Omsorgen udfordrer barnet. Lave borde. 28

29 En om 26 børn 9 vuggestuer registreringer Køn har ingen signifikant betydning Alder har ingen signifikant betydning Normeringer har signifikant betydning Pædagogik har signifikant betydning 29 29

30 (Hansen, 2012) 30

31 (Hansen, 2012) 31

32 (Hansen, 2012) 32

33 (Hansen, 2012) 33

34 Pædagogik 1 Blå vuggestuer: a. færre interaktioner b. længere i varighed c. flere åbne interaktioner d. flere dialogskift Gule og røde vuggestuer: a. flere interaktioner b. kortere i varighed c. færre åbne interaktioner d. færre dialogskift 34 34

35 Pædagogik 2 Blå vuggestuer: a. mindre børnegrupper b. voksne arbejder alene c. planlagt dagens indhold d. tidsforvaltning afhængig af børnenes funktionsniveau e. funktionsopdelte børnegrupper Gule og røde vuggestuer: a. større børnegrupper b. voksne arbejder i teams c. ingen/mindre planlægning d. tidforvaltning uafhængig af børnenes funktionsniveau e. større alderspredning i børnegrupperne 35 35