1 mia. kroner er mange penge, men det er det resultat man kan opnå, ved fuldt ud at vedtage og følge Demokraternes prioriteringskatalog 2007.

Transkript

1 2. oktober 2007 EM 2007/31 Forslag til Landstingsfinanslov for (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling) Indledning Landsstyret har fremlagt et forslag til Finanslov for 2008, som ikke hænger sammen. Den rystende svage, og i vitale spørgsmål splittede, koalition tør ganske enkelt ikke prioritere i sine udgifter, og lægger derfor op til at straffe vore hårdt arbejdende landsmænd med enten skatteforhøjelser eller afgiftsstigninger. Begge dele betyder, at vi skaber et fattigere Grønland for alle, og dette tilmed i halen på en kommunalreform, der bliver svær nok at skulle løfte forsvarligt. En ansvarlig og fremadrettet finanspolitik Et overskud på finansloven på knap 1 mia. kroner fordelt over 4 år. Det var Demokraternes tilbud til det nuværende Landsstyre, da Demokraterne mødte til forhandlinger om dette års finanslov d. 11. september. 1 mia. kroner er mange penge, men det er det resultat man kan opnå, ved fuldt ud at vedtage og følge Demokraternes prioriteringskatalog Hvordan kan det være, at man kan skabe så stort et overskud i en tid, hvor det nuværende Landsstyre kun kan tilbyde en finanslov med et kæmpe underskud på mellem 300 og 400 mio. kroner alene i 2008? Det korte svar er, at det kan man ved at prioritere og ved at være villig til at tage upopulære beslutninger. Demokraterne har under forhandlingerne foreslået et antal nye, mulige indtægtsmuligheder, der alle har en ansvarlig social profil. Vi har derudover foreslået budgetforbedringer til finansiering af vores egne udgiftskrævende forslag. Sidst, men ikke mindst, har Demokraterne krævet at finanslovene ikke finansieres gennem skatteforhøjelser, der rammer de i forvejen hårdt prøvede skatteydere. I særdeleshed vil Demokraterne have flere penge ud af vores brug af de naturgivne ressourcer. Vi foreslår, at man, som i mange andre lande, indfører en betaling for at udnytte samfundets naturgivne ressourcer, som skal betales, inden man på industriel basis får lov til at udnytte disse ressourcer. Der er penge at tjene i fiskeriet, og det er der da også nogle mennesker der gør men som det kom frem under Landstingets de- 1

2 bat om det nye forslag til fiskerilov, kommer disse indtægter bare ikke samfundet til gode på en rimelig måde, idet vi i fiskeriet har foræret rettighederne til at udnytte ressourcerne bort. Det kan ændres, og skal ændres, til fordel for Landskassen og dermed det grønlandske samfund, således at samfundet får sin rimelige del af genvinsten ved at udnytte ressourcerne. Dette vurderer Demokraterne kan indbringe i omegnen af 215 mio. kroner om året, når den nuværende rejeafgift ophæves og erstattes med en ressource- eller licensafgift på alle naturressourcer, der udnyttes industrielt. Dette indtægtsskøn er baseret på, at en sådan betalingsmodel træder i kraft pr. den 1. januar Såfremt ordningen først kan træde i kraft senere på året vil indtægterne naturligvis blive mindre. Dette forandrer imidlertid ikke, at vi ganske simpelthen ikke kan blive ved med at lade nogle få udvalgte høste gevinsten af samfundets ressourcer, uden at der kommer andet ud af det end tykke private bankbøger i udenlandske banker til ressource-adelen, imens hvert 11. grønlandske barn bliver defineret som fattigt. Det er ikke på et sådant økonomisk og socialt grundlag, at vi kan få selvstyre, og på sigt selvstændighed. Demokraterne har i denne forbindelse noteret sig, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst er trådt i karakter, og har foreslået, at der, som det er kendt fra andre lande, indføres en brugerbetaling for anvendelsen af såvel GFLK s ydelser som for KNAPKs konsulenttjeneste. Demokraterne finder, i lighed med Landsstyremedlemmet, at disse tiltag, der vel kan medføre indtægter for landskassen på omkring 10 mio. kr. årligt, ikke er mere byrdefulde, end at de må være til at bære for erhvervet, samtidig med at de tilfører landskassen et tiltrængt provenu. Som en yderligere indtægtskilde i 2008 foreslår Demokraterne, at det hjemmestyreejede aktieselskab Greenland Venture A/S nedlægges. Selskabets aktiver skal realiseres og føres tilbage til landskassen sammen med den resterende aktiekapital, imens tid er. Selskabets aktiviteter kan herefter køre videre i regi af Erhvervsdirektoratet, hvor de rettelig hører hjemme. Dette vil kunne medføre engangsindtægter for landskassen på op til 125 mio. kr. i Dette vil betyde et farvel til selskabet som vi kender det i dag, men set udfra et erhvervsmæssigt og økonomisk perspektiv, så er det dog den rigtige vej at gå. Dette ikke mindst set i lyset af selskabets tvivlsomme økonomiske ageren i den seneste tid. Derudover må det erkendes, at der ikke længere er det samme behov for et offentligt ejet ventureselskab, eftersom der i dag findes et privatfinansieret ventureselskab. Det er glædeligt, at private investorer vil løfte denne opgave til gavn for landskassen. Dem skal vi som samfund passe på ikke at udkonkurrere via offentligt skattefinansierede selskaber. Vi ser fra Demokraternes side frem til at indgå i yderligere forhandlinger om finansloven med Landsstyremedlemmet for finanser, hvor vi vil lægge vores forslag frem i detaljer. I denne forbindelse vil vi også fremkomme med de ønsker til nye tiltag, som vi finder, at der er behov for at indbygge i finansloven for Grundet det store budgetterede underskud har vi valgt kun at fokusere på nogle få, men til gengæld konkrete ønsker. Det er i prioriteret rækkefølge: 2

3 1. Etablering af en Børneombudsmandsinstitution til sikring af varetagelsen af børn og unges tarv og rettigheder i Grønland. Det vil koste 3-5 mio. kroner årligt. 2. Øremærkede midler til Landsbrugsuddannelsen, så disse ikke skal tages fra den samlede ESU-ordning. Det vil koste 2 mio. kroner årligt. 3. Ingen skatte- og afgiftsstigninger for den menige grønlandske befolkning. Det vil i sig selv ikke koste noget, men finanslovsforslagets indtægtsskøn vil naturligvis blive forringet med 100 mio. kroner årligt, eftersom Landsstyret allerede budgetterer med højere indtægter fra skatter og afgifter. 4. Endelig ønsker vi afsat 100 mio. kroner til bekæmpelse af børnefattigdom, fordelt over 5 år. Den seneste rapport om udbredt børnefattigdom i Grønland burde i sig selv udgøre en tilstrækkelig begrundelse for dette tiltag. Igennem de seneste år har det været Landsstyrets og Landstingets politik, at finanslovens udgifter i højere grad skulle omlægges imod fremadrettede og investeringsprægede udgifter. Således at samfundets midler blev brugt aktivt frem for til passiv understøttelse af underskudsgivende erhverv og aktiviteter. De store investeringer i bl.a. vandkraft, som vi alle i Landstinget har støttet op omkring, har været en del af denne politik. Den politik mener vi fra Demokraterne bør fortsætte. Det er derfor nødvendigt, at Landsstyret har is i maven, og fastholder de langsigtede mål om øget økonomisk selvbårenhed for Grønland. Det er sagt før, men skal siges igen, at uden en øget erhvervsudvikling er der ikke plads til velfærdsudvikling. Og det forudsætter igen, at vi fastholder fokusen på øget uddannelse og mobilitet. Vi kan ikke ryste på hånden og begynde at tilbageføre midler fra disse vitale områder til det økonomisk umættelige trafikområde. Disse to temaer vil Demokraterne derfor fortsat have som kernepunkter i de kommende finanslovsforhandlinger. Overskud og budgetdisciplin Som beskrevet ovenfor er det for Demokraterne et væsentligt mål for finanspolitikken, at vi i Grønland budgetterer ansvarligt og med omtanke for vores efterkommere. Demokraterne vil i den forbindelse gerne henlede det for tiden siddende Landsstyres opmærksomhed på Færøerne. Her har man med succes centraliseret regnskabsfunktionerne, således at disse foregår centralt i det færøske finansministerium. Her sørger man for, at de offentlige institutioner dagligt kan se deres driftsøkonomiske status via computer. På den måde sikres det, at der gribes ind i rette tid inden et truende overforbrug løber løbsk. Demokraterne ser to klare fordele ved dette centrale computersystem. For det første overholdes budgetterne i langt højere grad, hvilket har betydet at der stort set ikke er behov for tillægsbevillinger på Færøerne. For det andet og nok så væsentligt så frigør systemet arbejdskraft på institutionerne. I Grønland vil dette i praksis betyde, at man frigør uddannede pædagoger, uddannede lærere, uddannede tandlæger osv. fra 3

4 kontorarbejde, således at disse personer kan udfører det arbejde, som de er uddannet til. Kommunalreformen Landsstyreformanden lovede senest i sin åbningstale os alle sammen guld og grønne skove, hvis bare vi hurtigt vedtager kommunalreformen. Der er nu indgået en aftale imellem Landsstyret og KANUKOKA om tidsplanen for overdragelse af sagsområderne til kommunerne. Landsstyret forventer nu at starte planlægningen af sagsoverdragelser fra Grønlands Hjemmestyre til kommunerne. Landsstyret forventer, at kommunesammenlægningen vil have virkning fra 1. januar Til dette formål er der afsat 8 mio. kr. på finanslovsforslaget i 2008 og intet i overslagsårene. Det kan desværre meget let vise sig at være et alt for optimistisk skøn. Lad mig i denne forbindelse minde om, at Selvstyrekommissionen i marts 2003, i sin betænkning som Landstinget tiltrådte uden forbehold, for få år siden konstaterede, at det ikke bare er den offentlige sektor som sådan, men særligt den kommunale administration, der er for stor og for dyr. I stedet for at forholde sig reelt til dette problem har Landsstyret ud fra tilsyneladende rent ideologiske motiver bevidstløst arbejdet på at overføre yderligere arbejdsopgaver til kommunerne. Og dette på baggrund af nogle rent overfladiske økonomiske beregninger med karakter af ønsketænkning og virkelighedsflugt, der giver hele processen karakter af en ren principbeslutning, som kan komme til at koste landet i 100-vis af millioner af kroner og efterlade os med en offentlig sektor i økonomisk og personalemæssigt kaos! Lad mig blot minde om, at vi stadigvæk ikke har set nogle reelle konsekvensberegninger af kommunalreformen. Grundlaget for denne potentielle katastrofe har landets magtelite lagt, da de sad i Landstingets strukturreformsudvalg og kun interesserede sig deres egne vederlag, pensioner og politiske platforme og dobbeltmandater! Det Landsstyreformanden fortalte os i sin åbningstale var jo i realiteten, at det virkelige strukturreformsarbejde, dvs. det der handler om de nye storkommuners konkrete opgaveløsning, først skal til at begynde nu, hvor der er lidt over et år tilbage til reformen skal træde i kraft. Denne uansvarlighed risikerer vi alle at komme til at betale dyrt for i de kommende år. Landskassens udlån til Nukissiorfiits anlægsaktiviteter Landsstyret har med tilsyneladende tilfredshed påpeget, at finanslovsforslaget budgetterer med et overskud fra og med Det lyder jo lovende. Virkeligheden er desværre mere dyster. Det er nemlig et kunstig skabt overskud, der er det rene talcirkus. Hvorfor så det? Jo, som bekendt har Landstinget igennem en årrække ydet årlige anlægsudlån til Nukissiorfiit over de årlige finanslove. Disse anlægsudlån har Nukissiorfiit brugt til at bygge og vedligeholde deres infrastruktur, såsom vandledninger, elværker osv. Afdragene på udlånene figurerer som en indtægt på finanslovene. På den måde har der været balance i tingene. Landsstyret forestiller sig imidlertid nu, at lave Nukissiorfiit om til et aktieselskab, for at selskabet på egen hånd kan optage lån i bankerne til deres anlægs- 4

5 investeringer. Det betyder så, at landskassen ikke skal yde flere anlægsudlån til Nukissiorfiit, men til gengæld fortsat modtage afdrag fra de gamle udlån til virksomheden. Vi frigør os altså ganske fikst fra udgifterne, men beholder indtægterne, indtil Nukissiorfiit er færdig med at afdrage deres gæld til Landskassen. Det ville jo være meget godt, hvis ikke det var for en lille detalje. Hvem er det nemlig lige, der betaler forrentningen af Nukissiorfiits lån? Det gør Nukissiorfiits forbrugere såmænd. Og det vil sige os alle sammen. Sparer vi så som samfund noget ved at lade Nukissiorfiit låne pengene i bankerne frem for i landskassen? Nej, det er der ikke noget der tyder på. Hvorfor skulle private banker være villige til at låne penge ud til en væsentligt lavere rente end den, som landskassen selv kan låne ud til? Og derudover er der tale om en rent midlertidig likviditetsforbedring. Når Nukissiorfiit er færdige med at afdrage på deres gamle lån til landskassen forsvinder den positive effekt af hele omlægningen. Og så går finansloven igen i minus, fordi der grundliggende ikke er sammenhæng imellem udgifter og indtægter. Derudover bliver vi som samfund jo ikke rigere, når vi lader en offentligt ejet virksomhed gældsætte sig, selvom det medfører nogle midlertidige pæne positive tal på finansloven. Sådanne pæne tal risikerer jo desværre let at anspore Landsstyret til yderligere at slappe den finanslovsmæssige styring, og yderligere øge driftsbevillingerne. Og sådan kan man jo blive ved... På denne vis prøver landsstyret at vinde tid, imens man parkerer regningen for den manglende finanslovsmæssige prioritering hos Nukissiorfiits forbrugere. Men den slags tal-sminke fører os ikke videre frem mod større økonomisk selvbårenhed. Der er kun den tværgående og overordnede prioriterings tunge vej at gå. Det er dette ansvarlighedens kors vælgerne har valgt os til at bære. Rentebærende udlandslån til investeringer I øjeblikket er der meget snak om hvorvidt Grønland skal optage store udlandslån til dækning af store infrastrukturelle anlægsinvesteringer. Det kunne bl.a. være lån til Nukissiorfiits anlægsinvesteringer, som jeg var inde på før. Demokraterne vil gerne opfordre det nuværende Landsstyre til at tænke sig rigtigt godt om. For det første er det aldrig gratis at optage store lån, da disse skal betales tilbage med renter. Og når lånet skal betales tilbage skal man ikke regne med at udenlandske kreditorer viser samme mildhed overfor Grønland, som Landsstyret viste overfor de få udvalgte kammerater, der fik overdraget attraktive hjemmestyreboliger med en mere end klækkelig rabat. Låntagningen vil påføre den grønlandske økonomi store udgifter for fremtiden og blive en stor post på finanslovene de næste år, som vil bidrage til at indskrænke det økonomiske råderum. Skal man endelig optage lån i milliardklassen, så skal det kun ske til at dække udgifter til infrastrukturelle anlæg, som vil bidrage fremadrettet til Grønlands økonomi eller med andre ord, så skal disse investeringer kaste et så stort overskud af sig, at de vil kunne hvile i sig selv økonomisk. Det vil til gengæld være 5

6 at rette kajakken direkte mod skærene, såfremt et sådant lån blev brugt til at øge landskassens drifts- og tilskudsbevillinger. For det andet må en sådan lånoptagning nødvendigvis forudsætte, at der inden lånet optages sker en fordomsfri og fremadrettet afklaring af de strukturpolitiske prioriteringer m.h.t. såvel infrastrukturelle anlæg som bosætningsmønster. Dette ikke mindst set i lyset af udviklingen og arbejdskraftbehovene på råstofområdet. Det nytter ikke noget at optage lån til investeringer, hvis ikke der er et helt klart politisk og økonomisk sagligt langsigtet og realistisk mål for investeringen. Demokraterne frygter, at det nuværende Landsstyre i sin iver for at indynde sig, for ikke at bruge et værre ord, bestemte udvalgte vælgergrupper, vil kunne finde på at optage lån til at dække underskudsgivende infrastrukturelle anlæg, som fx nye landingsbaner på lokaliteter uden det fornødne passagergrundlag. Dette vil være en dobbelt-ulykke, da det grønlandske samfund så både skal trækkes med tilskud til ikke-rentable lufthavne og til store rente- og afdragsudgifter. At der er grund til at advare om dette ser vi jo tydeligt på denne landstingssamling, hvor partiet Siumut endnu engang ud fra en afvejning af interne borgmester- og partiinteresser og udenom enhver form for overordnet prioritering og beregning, forsøger at pånøde det grønlandske samfund omkostninger til på må og få atter at anlægge lufthavne rundt omkring på kysten. Åbenbart har man intet lært fra de forcerede lufthavnsinvesteringer i Qaanaaq og Qaarsut! Og dette til trods for, at Grønlands Hjemmestyre netop har betalt trafikforskere for at udvikle en trafikmodel, der kan benyttes til at beregne samfundsafkast af infrastrukturelle investeringer. Det er næppe et tilfælde, at Siumut vil forsøge at få vedtaget lufthavnsbyggerierne inden denne model kan give Landstinget et nøgternt og fyldestgørende grundlag at træffe beslutning på! Det er i denne sammenhæng også nødvendigt, at vi overvejer, om det er rimeligt at vi forgælder fremtidige generationer, d.v.s. vores egne børn og børnebørn, fordi vi ikke selv havde modet og mandshjertet til at prioritere og sige NEJ til snævre lokale borgmesterinteresser, kæpheste og monumentbyggerier! Det er i denne sammenhæng også vigtigt at huske, at andelen af erhvervsaktive vil falde de kommende år, samtidig med at andelen af ældre vil stige. Beklageligvis vil en del af denne gruppe med al sandsynlighed blive mere behandlingskrævende og dermed mere omkostningstunge, bl.a. p.g.a. et langt misbrugsliv, som har ført til alkoholdemens og andre relaterede lidelser. Afslutning Demokraterne mener, at det kunne være berigende, hvis et flertal i Landstinget for en eneste gangs skyld vil træde i karakter og pålægge Landsstyret at føre en sammenhængende finanspolitik, baseret på en overordnet og tværgående, strukturpolitisk prioritering af samfundets midler. Dette på baggrund af en vedtaget målsætning om en realistisk tilpasning af den offentliges sektors udgiftsstigning, samtidig med at man fastholder et minimumskrav for et overskud på de offentliges budgetter, suppleret med en 6

7 række udvalgte kvalitets- og performancemål for den offentlige sektors ydelser. Dette vil tillige sikre et økonomisk råderum dels til løbende serviceforbedringer og dels til en fortsat gradvis nedbringelse af skattetrykket på arbejde. På denne vis vil der kunne skabes et blivende økonomisk råderum til at øge serviceniveauet overfor borgerne i Grønland. Palle Christiansen, Finansordfører Demokraatit/Demokraterne 7