REN BY Evaluering af kampagnen Ren By i Københavns Kommune Oktober 2008

Transkript

1 REN BY Evaluering af kampagnen Ren By i Københavns Kommune Oktober 2008

2 ISBN Københavns Kommune Oktober 2008 Center for Kunder Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks København V Rapporten er udarbejdet af Catinét Research A/S Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret. Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Kunder

3 Indhold Undersøgelsens formål Side 1 Metode og gennemførelse Side 1 Anbefalinger Side 2 Hovedkonklusioner Side 5 Hovedresultater Side 12 Bilag Udvidet beskrivelse af metode og gennemførelse Data rettigheder Spørgeguide

4 Undersøgelsens formål Baggrund og formål Der afholdes hvert år en REN BY Kampagne i København under sloganet: Det er en kunst at holde byen ren. Formålet med kampagnen er, at byens borgere og gæster skal opfatte det at gøre København til en ren by som et fælles ansvar, hvor den enkelte person selv er ansvarlig for at smide sit affald i affaldskurven. Dette års kampagne har især haft fokus på fastfoodaffald og cigaretskodder. Formålet med undersøgelsen har været, at vurdere hvorledes kampagnen som helhed, samt de enkelte kampagneelementer hver for sig, har formået at formidle kampagnens budskaber på en måde, som har skabt positiv opmærksomhed. Metode og gennemførelse Undersøgelsen er gennemført på Teknik- og Miljøforvaltningens elektroniske Internetpanel, der består af repræsentativt udvalgte borgere med adgang til Internettet. Undersøgelsen er således blevet besvaret via Internettet. Alle deltagere er 15 år eller ældre. Antal besvarelser opnået Der er på nærværende undersøgelsesrunde indkommet 536 brugbare besvarelser. Interviewperiode Interviewene er gennemført i perioden oktober Statistisk udvalgsusikkerhed Den statistiske udvalgsusikkerhed for nærværende undersøgelse er: +/- 4% For flere detaljer omkring metode og gennemførelse henvises til bilag Kvalitetsstandarder Catinét Research er medlem af ESOMAR, og undersøgelsen er blevet gennemført i overensstemmelse med de internationalt opstillede kvalitetsstandarder. Catinét A/S oktober

5 Anbefalinger Relevansen af REN BY Kampagnen må vurderes som værende meget stor. Hver 4. ud af 5 københavnerne vurderer, at København ikke kan betragtes som en ren by. Der er således et stort behov for bl.a. en kampagne til at sætte fokus på borgernes måde at behandle affald på. Det er et vigtigt budskab, at ansvaret for at få en ren by ikke blot ligger hos Kommunen, men at det er et fælles ansvar, hvor man som borger også må gøre sin del for at ændre på tilstanden. Kampagnen har skabt opmærksomhed omkring borgernes ansvar Kampagnen har været en succes, og det anbefales derfor, at der også fremover føres en integreret kampagne, hvor man udnytter samspillet mellem en række forskelligartede kampagneelementer. Kampagnen har desuden haft succes med at skabe en lokal forankring, hvilket man ikke opnåede i samme grad ved sidste års kampagne. Ud fra den positive vurdering, som de enkelte kampagneelementer overordnet set modtager af respondenterne, virker det til, at det er lykkedes at skabe en kampagne med megen kvalitet, som samtidig bliver husket af hovedparten af respondenterne. Dette kunne tyde på, at strategien med at satse på en kampagne bestående af mange og forskelligartede delelementer er noget, der skal satses yderligere på. Det betyder, at selv om enkelte af initiativerne er set af relativt få personer, så er det ikke usandsynligt, at de har komplementeret hinanden således, at dem der ikke har set plakaterne, har set lysavisen osv. Ovenstående underbygges yderligere af, at en af konklusionerne på sidste års kampagne var, at den ikke formåede at ramme alle aldersgrupperne. Dette års kampagne ser ud til at have løst dette problem, hvilket ses af at for alle 4 aldersgrupper er det minimum 2/3 af respondenterne, som har lagt mærke til REN BY Kampagnen. Endvidere er det med REN BY Kampagnen i vid udstrækning lykkedes at sikre en lokalforankring som ikke tidligere har været så markant. Målt på det overordnede kendskab til REN BY Kampagnen, ser det ud til, at de mange tiltag tilsammen har sikret, at alle bydele, også dem længst væk fra Kampagnens centrum, har oplevet, at der har kørt en kampagne med fokus på en renere by. Der er ingen korrelation mellem borgernes opfattelse af renheden i København og kendskabet til kampagnen. Dette skal forstås således, at kampagnen ser ud til at være en succes, både i forhold til at ramme dem, som finder at København er relativt ren, og dem som finder at København er meget beskidt. Kampagnen har således formået at ramme bredt. 2

6 Fokusområder Den integrerede kampagnes fremtidige succes er afhængig af en fortsat prioritering af især følgende fokusområder Fortsat anvendelse af meget iøjefaldende elementer på gadeplan For at sikre at det høje kendskab til kampagnen fortsætter, ser det ud til at en væsentlig faktor i dette, er en fortsat anvendelse af iøjnefaldende elementer på gadeplan såsom kæmpe skraldeskulpturer og talende skraldespande i bybilledet. Især skulpturerne er der mange der husker, og respondenterne kan lide det de ser. Det er dog vigtigt, at man til stadighed formår at skabe sammenkoblingen mellem skulpturerne og Kampagnen, således at de ikke blot ligner en kunsthappening. Anvendelse af spots/reklame i og ved den kollektive trafik Spottene i Metroen og på hovedbanegården huskes af ca. halvdelen af respondenterne, men hvad vigtigere er, så vurderes de meget positivt. Endvidere er de placeret på steder, hvor der er mulighed for brug af et mere nuanceret budskab. Dette skyldes, at flere ikke blot passerer, men står stille/ befinder sig i det kollektive transportmiddel og således har tid til at nærstudere spots/reklamer. Af ovenstående årsag er det derfor oplagt at overveje, om ikke man også burde inkludere Vesterport, Østerport og Nørreport station i opstillingsstederne. Det er væsentligt at identificere og anvende så mange af disse steder som muligt, da de ser ud til at fungere godt i kampagnesammenhængen. Endvidere dækker hver station på sin vis hver sin egen del af målgruppen, idet det ofte forholder sig således at de fleste borgere står af og på ved samme station hver dag. Fortsat anvendelse af lokale medier den nuværende strategi virker Brug af medier er ligeledes en effektiv måde at skabe opmærksomhed og kendskab til Kampagnen. Mange københavnere ser ud til at følge med i de nyhedsmedier som dækker lokalstoffet, hvilket gør dem til oplagte samarbejdspartnere i forhold til at få budskabet ud. Derfor er konklusionen på dette års mediestrategi, hvor der var øget fokus på de lokale medier, at den ser ud til at have virket efter hensigten og bør gentages næste år. Mange forskellige kampagneelementer Ud over de ovenstående elementer, har der i dette års kampagne været en lang række andre mindre tiltag, som tilsammen har været med til at øge kendskabet til kampagnen. Da flere af disse elementer enkeltvis, eksempelvis spottene på lysavisen og REN By plakatkonkurrencen, har opnået en relativ lav kendskabsgrad, virker det ikke til at være så vigtigt, om disse elementer indgår i næste års kampagne. I stedet kunne man overveje at finde på andre tiltag, som vil være med til at øge kendskabet til kampagnen samtidig med at det sikres, at kampagnen altid har en vis nyhedsværdi. 3

7 Tiltag til målingen af næste års festival Det anbefales, at der til næste måling af REN BY Kampagnen spørges mere ind til følgende: Ændring af adfærd/holdning borgernes vurdering af om kampagnen har betydet en ændring af holdning eller adfærd Borgernes vurdering af brug af kampagner som middel Ringe effekt af et givent tiltag Spørg de personer, der ikke kunne huske et givent tiltag, hvorfor de mener, de ikke har lagt mærke til det. Det vil give svar på, hvorfor det er, at de personer, der ikke husker initiativerne, ikke genkender dem. Er det fordi formen ikke tiltaler dem?, er det på grund af geografien? Hvordan rammer man eksempelvis de personer, der tager på arbejde væk fra byen i egen bil? 4

8 Hovedkonklusioner Hvor ren er byen København - overordnet vurdering Udvikling over de senere år Flertallet finder ikke, at København er blevet renere indenfor de senere år. Blandt de 536 respondenter, der har svaret på denne undersøgelse, er det 17% af dem, som finder, at København er blevet renere inden for de senere år, mens 57% ikke mener, at der har været en positiv udvikling. Ser man på besvarelserne opdelt på respondenternes bydel, ses det at det især er borgerne i Indre by (65%), Vanløse (66%) samt Amager vest (65%), der ikke mener, at København er blevet renere, mens det er borgerne i Brønshøj-Husum (21%), Bispebjerg (21%) og Amager Øst (23%), der står for den mere positive vurdering af Københavns renhedsniveau. Da der ikke er spurgt til opfattelsen af respondentens egen bydel, men til København som helhed, kan det dog ikke udledes om én bydel opfattes som renere end en anden. Hvor ren vurderes København at være København vurderes til at ligge under middel i renhed (på en 5 punkts skala) og betragtes af lidt over hver 3. Københavner (38%) som værende beskidt eller meget beskidt. 16% af respondenterne synes, København er en ren by. Det er endvidere især værd at bemærke at den gruppe respondenter som ikke finder at København er blevet en renere by de senere år samtidig er den gruppe, som er signifikant mest kritisk i forhold til den nuværende tilstand. 56% af disse respondenter finder København beskidt eller meget beskidt, mens den tilsvarende andel for dem der finder, at København er blevet renere er nede på 17%. Der er altså en meget stor gruppe respondenter, som dels finder København beskidt, og samtidig synes at udviklingen hen i mod en renere by står stille. Kendskabet til kampagnen Hvor mange har bemærket REN BY Kampagnen Kampagnen har fået et meget flot resultat på kendskab. Overordnet set har 71% af alle respondenterne bemærket, at Københavns Kommune har kørt en kampagne for en renere by. Denne procentsats ligger hele 20% point over den tilsvarende kampagne sidste år, hvilket tyder på, at kampagnen overordnet set har ramt målgruppen væsentligt bedre i år. 5

9 Det er interessant ift. det øgede kendskab, at selv om man ser på respondenternes svar fordelt på aldersgrupper og bydele, er der ingen undergrupper, hvor kampagnen har ramt helt ved siden af. Den aldersgruppe der har den laveste kendskabsgrad med 67% er respondenter i alderen 30-49år, mens den bydel der har den laveste kendskabsgrad er Brønshøj-Husum med 59%. Årsagen til denne succes ser ud til at være, at København Kommune har haft succes med at udarbejde en kampagne, bestående af en lang række delelementer, der hver især har bidraget til at inddrage forskellige målgrupper. Derved har man sikret, at alle aldersgrupper og bydele har følt sig som en del af kampagnen. Delelementerne uddybes enkeltvis nedenfor. Ydermere ser kampagnen ud til at være en succes i forhold til både at ramme dem, som finder at København er relativt ren, og dem som finder at København er meget beskidt. Hvor er kampagnen blevet bemærket Overordnet betragtet peger tallene på, at gadedelen af kampagnen har været en stor succes. 75% af de ovenstående 71%, som har bemærket Kampagnen, siger, at de har bemærket kampagnen via aktiviteterne på gaden, hvilket betyder, at havde denne nærværende kampagne udelukkende bestået af gadeaktiviteter, havde der stadig været flere, der havde bemærket kampagnen i år end den sidste år. De enkelte dele af gadekampagnen vil blive belyst særskilt senere. Købehavns Kommune har endvidere kørt en forstærket, samt ikke uvæsentligt mere fokuseret pressestrategi, der har haft som hovedformål at øge kendskabet til kampagnen gennem de lokalt orienterede medier. Det er derfor tilfredsstillende at observere, at blandt den store andel af respondenterne (42%) der har bemærket kampagnen i medierne, spiller især TV2 Lorry (43%) og lokalaviserne (40%) en meget central rollerolle. Til gengæld har kampagnen ikke rigtig opnået en status, hvor man snakker om den med venner og bekendte, idet blot 3% har hørt om kampagnen gennem denne kanal. Det er endvidere interessant og signifikant at se, at især medierne har været et stærkt kort i forhold til at skabe opmærksomhed omkring kampagnen blandt de respondenter, der finder København meget beskidt (58%). Til gengæld ser gadeaktiviteterne ud til at have været effektive opmærksomhedsskabere blandt de personer, som finder København mindre beskidt eller ren. 6

10 Affaldshappening med containere Kendskab til happeningen Affaldshappening med containerne har opnået et relativt godt kendskab. Den blev husket af 22% af respondenterne, mens 78% ikke kunne huske at have bemærket containerne, selvom de blev vist billeder af, hvordan de så ud. Vurdering af affaldshappeningen Blandt de 22% af respondenterne, som havde bemærket containerne, er der generelt en positiv vurdering af happeningen. Knap 40% af alle respondenter giver den vurderingen 5 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er meget godt. Det betyder også, at den samlede vurdering ligger pænt over middel med en gennemsnitlig score på 4, hvor 3 er middel. Endvidere er det værd at bemærke, at vurderingen af happeningen i høj grad er korreleret med vurderingen af, hvor ren København er. Dem der finder København meget beskidt (karakteren 1) giver en vurdering på blot 3,09, dem der har svaret 2 giver 3,88, 3 giver 4,14, mens 4 er helt oppe på 4,64. Ingen har svaret 5 meget ren. Talende skraldespande Kendskab til de Talende skraldespande De Talende skraldespande har opnået et relativt godt kendskab. 26% af de 536 respondenter kan huske at have bemærket de Talende skraldespande, og kun 1% af respondenterne havde behov for at se billeder af dem for at kunne huske. Vurdering af de Talende skraldespande Selv om der er flere, der kan huske de Talende skraldespande er respondenterne ikke helt så positive over for disse som for happeningen med containeren. De Talende skraldespande vurderes til en gennemsnitlig score på 3,8, hvilket dog stadig er pænt over middel. Hele 66% er dog positive i deres vurdering. Andelen af personer, der har givet karakteren 5, er blot mindre en dem, der har givet 4. Som med affaldshappeningen ovenfor, er det igen markant, at jo mere beskidt København vurderes til at være, jo dårligere vurderes skraldespandene. Fra 4,3 blandt de, der finder København ren, til 3,5 blandt de, der finder København meget beskidt. 7

11 REN BY Servietter Kendskab til REN BY Servietterne Servietterne er den del af kampagnen, som færrest respondenter har lagt mærke til. 13% af respondenterne kunne erindre at have stiftet bekendtskab med servietterne, dog var det kun 5%, der kunne huske dem uden en smule hjælp via et billede af, hvordan de så ud. Vurdering af REN BY Servietterne De 13%, der har set servietterne, er dog moderat positive overfor tiltaget, som modtager en gennemsnitsscore på 3,8 på en skala fra 1-5. Blot 4% finder at initiativet med servietterne er ringe, men til gengæld er der heller ikke så mange, der giver en meget positiv vurdering. Kampagnespots ved offentlig transport Kendskab til kampagnespots ved offentlig transport Kampagnespottene ved Metrostationerne samt på hovedbanegården har opnået et meget højt kendskab. Over halvdelen (52%) har lagt mærke til spottene, og lige knap halvdelen af disse kunne huske dem uden at skulle gense dem først. Især respondenterne fra bydele med nogle af Metroens vigtigste stationer ser ud til at have bemærket spottene. Vurdering af Kampagnespots ved offentlig transport Det ser ud til, at spottene har gjort indtryk på de respondenter, der har set spottet, idet disse giver det en gennemsnitlig vurdering på 4,2 ud af 5. Især er det bemærkelsesværdigt, at hele 80% kun har positivt at sige om spottene. Kampagneaffaldsposer i Metroen Kendskab til kampagneaffaldsposerne Kampagneaffaldsposerne har opnået et relativt godt kendskab. De huskes af 24% af respondenterne, og som med spottene på Metrostationerne er det igen bydelene med Metrostationer, der har den højeste genkendelsesprocent. Vurdering af kampagneaffaldsposerne Kampagneaffaldsposerne bliver generelt godt modtaget. Den gennemsnitlige score ligger på 3,9, hvilket er pænt over middel, hvilket afspejles i, at blot 4% er negativt stillet overfor initiativet. 8

12 Spots på Politikens lysavis Kendskab til spots på Politikens lysavis Spots på Politikens Lysavis har skabt en vis opmærksomhed. 18% af respondenterne har bemærket, at der har kørt spots på Politikens lysavis og af disse, er det ca. halvdelen, der kunne huske disse uden hjælp. Det er ganske signifikant, at 50% flere af de kvindelige respondenter (21%), i forhold til de mandlige (14%), kunne huske at have bemærket spottene. Vurdering af spots på Politikens lysavis Vurderingen af spottene følger den generelle tendens i Kampagnen med en vurdering pænt over middel på 3,8. Fordelingen af svarene er meget ligeligt fordelt på hhv. 5, 4 og 3, mens blot 4% har svaret hhv. 1 og 2. Kæmpe skraldeskulpturer i bybilledet Kendskab til de kæmpe skraldeskulpturer Med 63% er de kæmpe skraldeskulpturer i bybilledet den del af kampagnen, som har opnået det største kendskab. Mange respondenter har bemærket skulpturerne, og denne del af kampagnen har i særdeleshed fået fat i de unge respondenter, idet 76% af aldersgruppen år husker dem. Dette kampagneelement ser ud til at være et af de, som tydeligst har påvirket de personer, der finder, at København er blevet en renere by de sidste par år. Det er signifikant, at mens andelen af de førnævnte, der husker skulpturerne, er på 69%, er det 10%-point færre, af de der ikke finder at København er blevet renere, der husker disse. Vurdering af de kæmpe skraldeskulpturer Vurderingen af skraldeskulpturerne er generelt set god. Hele 75% af alle respondenterne har en decideret positiv holdning til denne del af kampagnen, hvilket, kombineret med den høje genkendelsesprocent, gør dette til en af kampagnens væsentligste initiativer. Kampagneplakater på byens plakatsøjler Kendskab til kampagneplakaterne Kampagneplakater på byens plakatsøjler har opnået et godt kendskab. 32% af respondenterne husker at have set plakaterne, men dette bygger primært på hjulpet kendskab. De fleste skal se et billede af dem før, de kan huske at have set dem. 9

13 Vurdering af kampagneplakaterne Vurderingen af kampagneplakaterne ligger i den lave ende i forhold til vurderingen af de andre elementer i kampagnen, men overordnet set vurderes de stadig godt over middel. Hele 41% af respondenterne giver plakaterne vurderingen 4. Uddeling af lommeaskebægre Kendskab til lommeaskebægrene Lommeaskebægerne har opnået et godt kendskab. Uddelingen af lommeaskebægre huskes af 27% af respondenterne, hvoraf langt hovedparten ikke behøvede hjælp til at huske dem. Da uddelingen af askebægre især er rettet mod rygere, må en procentsats på 27% procent antages som positivt, da de ikke kan forventes at gøre det store indtryk hos ikke-rygerne. Vurdering af lommeaskebægrene Vurderingen af askebægrene har givet et gennemsnit på 3,8, hvilket ligger jævnt på gennemsnittet for elementerne i kampagnen. Det er dog signifikant, at kvinderne giver en score på 4,0, mens mændene blot vurderer dem til 3,5. Især trækker det op, at hele 45% af kvinderne vurderer dem, som meget godt. REN BY plakatkonkurrence Kendskab til REN BY plakatkonkurrence REN BY plakatkonkurrence har opnået et beskedent kendskab. Denne del af kampagnen huskes af blot 12% af respondenterne, og kun halvdelen af disse behøvede ikke hjælp til at huske den. Vurdering af Årets REN BY plakatkonkurrence Blandt de respondenter der husker plakatkonkurrencen er vurderingen af initiativet er fortrinsvist positivt med en gennemsnitlig score på 3,9. Denne score dækker over, at hele 42% af de respondenterne, der husker de opsatte vinderplakaterer, har givet initiativet karakteren 4. Respondenternes afsluttende bemærkninger Til sidst i skemaet blev respondenterne bedt om at give deres bud på, hvordan københavnerne kan motiveres til at holde byen ren. Især 3 tendenser i forslagene skiller sig ud. 10

14 Den første tendens går på, at det skal være nemmere for københavnerne at holde byen ren. Der skal sættes flere og større skraldespande op i byen, og så skal der sættes askebægre op for at undgå, at der ligger cigaretskod alle steder. Den anden tendens er, at man mener, at der må skrappere midler til. Her tænkes især på bøder til folk, der bidrager til en uren by. Endelig mener mange, at oplysning stadig er vejen frem. Der skal laves kampagner i skolerne, medierne skal inddrages mere, og så skal kampagnen ramme et bredere geografisk område, da København ikke kun er for københavnere. 11

15 Hovedresultater I efterfølgende afsnit gennemgås hovedresultater fra nærværende rapport. For hvert enkelt spørgsmål vil de mest signifikante resultater blive fremhævet. Endvidere vil alle svar ligeledes blive segmenteret på køn, alder og bydel, således at det kan belyses, om REN BY Kampagnen kan antages at have ramt hele målgruppen borgerne i København. Der er også blevet segmenteret på spørgsmålene om, hvorvidt København opleves som værende blevet en renere by de senere år, samt hvor ren, på en skala fra 1-5, København vurderes at være. Denne segmentering vil blive fremhævet hvor det er relevant. Der henvises til tabelbilag for yderlige detaljer omkring resultaterne. Hvor ren er byen København - overordnet vurdering Spørgerammen indledes med et spørgsmål, der kun indirekte har noget at gøre med REN BY kampagnen. Der spørges til, om Københavnerne finder, at deres by er blevet renere indenfor de senere år, hvilket, til en vis grad, måler succesen på tidligere års kampagner. 17% af Københavnerne finder, at deres by er blevet renere, mens 57% ikke mener, at der har været en positiv udvikling. Ser man på tallene splittet op på køn, er det værd at bemærke, at der er signifikant flere kvinder end mænd, der svarer nej til at København er blevet renere. Synes du alt i alt, at København er en blevet en renere by i det senere år? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 27% 26% 26% 53% 61% 57% 20% 13% 17% Mand Kvinde Total Base: 536 Ja Nej Ved ikke 12

16 Ser man på svarene fordelt på aldersgrupper, er der blandt alle grupperne mellem 15 og 18%, der mener, at byen er blevet renere. Til gengæld er det den ældre del af respondenterne, som tegner billedet af, at byen ikke er blevet renere, mens den yngre del af respondenterne er meget i tvivl om, hvad de skal mene om udviklingen, idet mange af dem har svaret ved ikke. Ser vi nærmere på svarene fordelt på bydel, er det især borgerne i Indre by (65%), Vanløse (66%) samt Amager vest (65%), der ikke mener, at København er blevet renere, mens det er borgerne i Brønshøj-Husum (21%), Bispebjerg (21%) og Amager Øst (23%), der står for den mere positive vurdering af Københavns renhedsniveau. Vurdering på 5 punktsskala Når der spørges ind til en vurdering af, hvor ren borgerne synes København er, er det overordnede billede, at man synes, at København er en beskidt by. På en skala fra 1-5, med et neutralt gennemsnit på 3, er der intet segment indenfor hverken alder, område eller køn, som ikke ligger under 3 i gennemsnit. På en skala fra 1-5, hvor 1 er meget beskidt og 5 er meget ren, hvor ren synes du København er? Aldersgruppe/Gnst. Total 2,7 9% 29% 45% 16% 0% 66 og derover 2,5 6% 45% 36% 12% 0% 50-65år 2,6 12% 29% 41% 16% 1% år 2,6 10% 30% 44% 15% 0% år 2,9 4% 22% 54% 20% 0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1 Meget beskidt Meget ren Base 536 Som det gjorde sig gældende i ved det første spørgsmål, er det især den ældre del af respondenterne, der finder København beskidt, mens de mange tvivlere blandt de unge i foregående spørgsmål fortsat har denne tvivl ved at markere 3- tallet på skalaen. Kvinderne (2,6) ser generelt ud til at finde København en smule mere beskidt end mændene (2,7), om end forskellen er så lille, at der ikke kan tolkes på dette. 13

17 Det ses desuden, at den gruppe respondenter, som ikke finder, at København er blevet en renere by de senere år, samtidig er den gruppe, som er signifikant mest kritisk i forhold til den nuværende tilstand. 56% af disse respondenter finder København beskidt eller meget beskidt, mens den tilsvarende andel blandt de, der finder at København er blevet renere, er nede på 17%. Ser man på svarene fordelt på områder, er det interessant at bemærke, at det især er randområderne Vanløse (2,83), Brønshøj-Husum (2,95) samt Bispebjerg (2,82), der trækker gennemsnittet op, mens gennemsnittet falder, jo tættere man kommer på Indre by (2,58) samt Amager Vest (2,46). Overordnet kendskab til Kampagnen som helhed På det helt overordnede spørgsmål for denne undersøgelse, dvs. hvorvidt københavnerne har bemærket kampagnen, svarer 71% bekræftende, mens ca. en fjerdedel af alle respondenter ikke har bemærket kampagnen. Har du bemærket at Københavns Kommune i 2008 har kørt en kampagne for en renere by? Total 71% 26% 3% 66 og derover 82% 12% 6% år 76% 21% 3% år 67% 31% 2% år 73% 23% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Base 536 Ja Nej Ved ikke Ser vi på svarene fordelt på alder, er det især værd at bemærke, at hele 82% af personerne på 66 år eller derover har bemærket kampagnen, mens den tilsvarende andel for de 30-49årige ligger 15 procentpoint lavere, hvilket hænger sammen med, at 31% af den aldersgruppe ikke har lagt mærke til kampagnen. Fordelt på bydele er det især værd at bemærke, at der i Amager øst (33%) Brønshøj-Husum (38%) samt Vanløse (34 %) er markant flere personer, der ikke har bemærket kampagnen, mens kendskabet til Kampagnen er særligt stort på Østerbro (73%), Nørrebro (72%), Indre by (73%) samt Vesterbro & Kgs. Enghave (72%). 14

18 Kendskabet fordelt på køn er rimeligt jævnt fordelt, dog med en lille overvægt i kendskab blandt kvinderne (73%) i forhold til mændene (70%) Ydermere ser kampagnen ud til at være en succes, i forhold til både at ramme dem som finder at København er relativt ren, og dem som finder at København er meget beskidt. Kendskabsgraden ser nemlig ikke ud til at være påvirket af, hvor ren respondenten vurderer København til at være. Blandt de har svaret 1 meget beskidt ligger kendskabet til kampagnen på 72%, og ingen af de andre svarkategorier (2, 3 og 4 idet ingen har svaret 5) har et udsving på mere end +/- 3%-point i forhold til kendskabet til kampagnen. Hvor har du bemærket kampagnen? Et andet sted 7% Hørt om den fra venner og bekendte 3% I metroen 11% I medierne 42% På gaden 75% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Base 383 På spørgsmålet om hvor dem, der har kendskab til kampagnen, har lagt mærke til den, er det især værd at fremhæve svaret På gaden som det sted, som suverænt har den højeste score. Hele 75% har stødt på kampagnen på gaden, mens især mediernes dækning ligeledes har været væsentlig for kendskabet. Kendskabet via Metroen ligger gennemsnitligt lavt, men i relation til f. eks. respondenterne i Amager Vest, som er et af Metroens hovedområder, er det hele 30%, der kender kampagnen derfra, hvilket er signifikant flere end gennemsnittet. For Vanløse, der udgør den anden ende af Metronettet, er der ligeledes opnået et højere end gennemsnittet kendskab til kampagnen gennem Metroen (13%) Ser man på aldersfordelingen, er det især den yngre del af respondenterne, som er blevet opmærksom på kampagnen på gaden, hhv. 89% af de 15-29årige og 82% af de 30-49årige, mens blot 63% af de 50-65årige og 41% af dem på 66 eller derover er stødt på kampagnen på gaden. Det modsatte gør sig gældende for kendskab gennem medierne, hvor det er signifikant, at det især er den ældre 15

19 del af respondenterne, 70% af respondenterne over 65 år, som peger på, at de har opnået kendskab gennem disse, mens det er signifikant, at blot 24% af de 15-29årige har kendskab til kampagnen gennem medierne. Det er ligeledes signifikant, at det ser ud til at Kampagnen først og fremmest har tiltalt de respondenter, der synes at København er blevet en renere by. Af disse er det hele 84%, der har bemærket kampagnen, mens den tilsvarende andel er 64% blandt de, der ikke oplever byen som renere. Endeligt ses det, at det især er borgerne på Vesterbro og Kgs. Enghave (91%), der har opnået kendskab til kampagnen via gaden, mens det er signifikant, at borgerne i Brønshøj-Husum i langt mindre grad har fået deres kendskab via gaden. I hvilke medier husker du at have bemærket kampagnen? Andre medier 22% BT Jyllands-Posten Ekstra Bladet Søndagsavisen Berlingske Tidende Politiken MetroXpress 1% 1% 3% 7% 10% 15% 15% Lokalaviser TV2 Lorry 40% 43% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Base 162 Ser man på, hvilke medier, som står for den største del af kendskabet til kampagnen, er det de medier, som har særlig fokus på lokalområdet, der har bidraget med den største andel af kendskabet. Især TV2 Lorry skiller sig ud her med hele 43%. Men også i forhold til områder og alder, er der signifikante forskelle, der er værd at fremhæve. Eksempelvis står Berlingske Tidende stærkt på Østerbro, hvor det er signifikant, at hele 26% har deres kendskab til kampagnen derfra, mens lokalaviserne generelt må stå dårligt på Amager, idet blot 22% af borgerne i Amager Vest og 20% i Amager Øst nævner lokalaviserne som en måde, de har fået kendskab til kampagnen. 16

20 Aldersmæssigt er det signifikant, at det især er de unge, der har fået deres kendskab til kampagnen gennem gratisaviserne (39% af de 15-29årige) samt andre medier (sandsynligvis Internettet), mens avisen Politiken har vældigt godt fat i deres kernelæsere i aldersgruppen 50-65år, hvor hele 28% tilkendegiver, at den har bidraget til deres kendskab. Ser man på fordelingen af svarene i forhold til vurderingen af, hvor ren København vurderes til at være, er det signifikant, at de respondenter, der finder København meget beskidt i langt højere grad husker kampagnen fra medierne (58%), mens de personer, der finder København mindre beskidt eller ren tydeligvis har deres kendskab til kampagnen fra gaden. (mellem 70 og 80%). Fordelingen på køn viser ingen nævneværdige resultater. 17

21 Affaldshappeninger med containere Som et led i REN BY kampagnens indsats mod fastfoodaffald har Københavns Kommune gennemført to affaldshappeninger for at gøre opmærksom på de stigende mængder af fastfoodaffald i gaderne. Happening nr. 1 i maj: Alt det gadeaffald, der i Nyhavn og Gothersgade landede på gaden frem for i affaldskurven, blev udstillet i en kæmpe container på Kgs. Nytorv. Happening nr. 2 i september: Alt det gadeaffald, der omkring Kultorvet landede på gaden frem for i affaldskurven, blev udstillet i en kæmpe container på Kultorvet. Knap 20% af de respondenter, der i det nedenstående tilkendegiver at kunne huske happeningerne, skulle have hjælp til at huske dem. Hjælpen bestod i, at der blev vist et billede af de opstillede containere. Hjulpet og uhjulpet kendskab til affaldscontainerne Alder Total 22% 78% 66 år og derover 36% 64% år 29% 71% år 18% 82% år 17% 83% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Genkender containeren Genkender ikke Base: 536 Overordnet set har happeningerne med affaldscontainerne gjort et så stort indtryk på 22% af alle respondenter, at de kan huske den. Omvendt betyder det, at 78% af alle respondenter, på trods af at de bliver vist billeder containerne, ikke erindrer happeningerne. Mens fordelingen af personer, der kan huske happeningerne, er jævnt fordelt på køn, så er der enkelte signifikante udsving i forhold til bydel og alder. Hele 36% af respondenterne over 66 år kan huske happeningerne, mens kendskabet derefter ser ud til at falde med alderen helt ned til 13% blandt de 15-29årige. 18

22 På Vesterbro og Kgs. Enghave er det signifikant, at bare 12% af de adspurgte respondenter kan huske happeningerne, når samtidig hele 33% af de respondenter, der bor i Bispebjerg, som umiddelbart vurderet ligger længere væk fra der, hvor happeningerne er foregået, kan huske dem. Hvad synes du om happeningen med containeren på en skala fra 1-5, hvor et er ringe og 5 er meget godt? Køn/Gnst. Total 4 3% 4% 20% 34% 39% Kvinder 4,1 3% 3% 17% 33% 43% M ænd 3,9 3% 5% 23% 34% 34% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1 Ringe Meget godt Base: 119 Happeningen blev overordnet set modtaget godt blandt dem, der kunne huske den. En gennemsnitlig score på 4 er markant over det neutrale gennemsnit på 3, og 73% af respondenterne har givet en positiv vurdering. Og især hos kvinderne blev happeningen vel modtaget med en gennemsnitsscore på 4,1, mens mændene (3,9) var en smule mere forbeholdne i deres bedømmelse, hvilket tydeligst fremgår af, at mens hele 43% af kvinderne svarede 5 - Meget godt i deres bedømmelse, var den tilsvarende andel for mændene nede på 34%. Happeningen blev ligeledes godt modtaget af den yngre del af respondenterne, og selv om alle aldersgrupper generelt bedømmer den positivt, er der en svag tendens til, at jo ældre man bliver, jo mindre godt synes man om den, idet gennemsnitsbedømmelsen falder fra 4,2 blandt de 15-29årige hen over 4,0 blandt de 30-49årige til 3,9 blandt de 50årige og der over. Fordelt på bydel er det interessant at se, at Indre By (3,9), som var der hvor happeningen foregik, har en marginalt lavere vurdering af happeningen end gennemsnittet. Især borgerne på Østerbro (4,42) er meget positive, mens borgerne i Vanløse blot vurderer happeningen til 3,0 især baseret på at 50% af besvarelserne ligger på 3-tallet på skalaen. 19

23 Endvidere er det værd at bemærke at vurderingen af happeningen i høj grad er korreleret med vurderingen af, hvor ren København er. De, der finder København meget beskidt (karakteren 1), giver en vurdering på blot 3,09, de, der har svaret 2 giver 3,88, 3 giver 4,14, mens 4 er helt oppe på 4,64. Ingen har svaret 5 meget ren. Talende skraldespande I forbindelse med de to ovenstående affaldshappenings satte Københavns Kommune ni talende skraldespande op i henholdsvis Gothersgade og Nyhavn samt starten af Købmagergade. De talende skraldespande var ligeledes et led i indsatsen mod fastfoodaffald. Af de ca. 26% af respondenterne, der husker de talende skraldespande, var det kun 1%, der behøvede billeder af dem for at huske dem. Hjulpet og uhjulpet kendskab til de talende skraldespande Total Vanløse Vesterbro ogkgs. Enghave Amager Øst Brønshøj-Husum Østerbro Nørrebro Indre By Amager Vest Valby Bispebjerg 26% 20% 22% 23% 23% 24% 24% 27% 28% 32% 36% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Base: 536 De talende affaldsspande blev opsat i Indre By, og derfor er det værd at bemærke, at det er respondenter fra områderne Amager Vest (28%), Valby (32%)samt Bispebjerg (36%), der bedst husker dem. Skraldespandene har, med en difference i mændenes (26%) favør på ét procentpoint, gjort lige stor indtryk på begge køn. 20

24 Aldersmæssigt ser det ud til, at skraldespandene først og fremmest har talt til de helt unge i alderen 15-29år (32%) og de ældste (39%) respondenter, mens de mellemste aldersgrupper ligger på en erindringsgrad i starten og midten af 20 erne. Hvad synes du om de talende skraldespande på en skala fra 1-5, hvor 1 er ringe og 5 er meget godt? Aldersgruppe/Gnst. Total 3,8 5% 6% 23% 35% 31% 66 og derover 3,3 8% 15% 31% 31% 15% år 3,7 8% 8% 19% 36% 28% år 3,9 4% 4% 25% 33% 35% år 4,0 3% 3% 22% 38% 34% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1 Ringe Meget godt Base: 138 Den talende skraldespand bliver generelt godt vurderet, og hele 66% af respondenterne giver den talende skraldespand en positiv vurdering. Som med containerne ser det ud til, at alderen påvirker, hvor positivt man vurderer den talende skraldespand. Mens respondenterne, som er under 50 år, trækker gennemsnitsvurderingen opad, er det respondenterne på 50 år eller derover, som trækker i den anden retning. På alder eller bydel er der ikke nogen signifikante udsving, men det er dog værd at bemærke, at igen giver borgerne i Indre by (3,62), som er der, hvor happeningen foregik, en lavere vurdering end gennemsnittet, mens respondenterne i Vanløse er noget mere positive (4,14). Som med affaldshappeningen med containerne ovenfor, er det igen markant, at jo mere beskidt København vurderes til at være, jo dårligere vurderes skraldespandene. Fra 4,3 bland de, der finder København ren, til 3,5 blandt de, der finder København meget beskidt. 21

25 REN BY Servietter I juni måned (uge23+24) havde REN BY Kampagnen allieret sig med 7-Eleven, Mc Donalds og Burger King, der havde skiftet deres egne servietter ud med REN BY Servietter. Uhjulpet var det kun 5 procent af alle respondenter, der kunne huske kampagnen og efter at have set billeder af servietterne, kom den samlede andel af personer, der husker de specielle servietter op på 13%. En andel som ligger væsentligt under affaldshappeningen og de talende skraldespande, men som kan have sin forklaring i, at kendskabet til dels er afhængigt af et køb hos ovenstående kæder, mens de andre initiativer blot skal passeres på gaden. Hjulpet og uhjulpet kendskab til REN BY Servietterne 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 87% 30% 20% 10% 0% 13% Genkender servietterne Base: 536 Genkender ikke Det er signifikant, at erindringen om servietterne er markant størst blandt respondenterne på 66 og derover (30%), mens det kun er 9% af personerne i alderen 15-29år, der kan huske dem på trods af at 7-elleven og fastfoodrestauranterne må forventes at være mest i retning af det unge segment. For både mænd og kvinder gælder det, at servietterne har gjort lige meget indtryk på begge køn med en erindringsgrad på 13% (ikke overraskende). Ser man på den geografiske fordeling, er det mest signifikante, at servietterne har gjort et meget begrænset indtryk på respondenterne fra Bispebjerg (5%), mens, i denne sammenhæng, hele 15% af respondenterne fra Vesterbro & Kgs. Enghave husker dem. Ligeledes er det interessant, at der i et område som Nørrebro med flere 7-Eleven er og en McDonald s blot er 7%, der erindrer servietterne. 22

26 Hvad synes du om REN BY Servietterne på en skala fra 1-5, hvor 1 er ringe og 5 er meget godt? Total 3,8 0% 4% 37% 31% 28% 66 og derover 3,6 0% 10% 40% 30% 20% ,7 0% 4% 39% 35% 22% år 0% 4,1 31% 31% 38% år 0% 11% 3,6 44% 22% 22% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1 Ringe Meget godt Base: 71 Som i de foregående tilfælde er det især på alderen, at man kan se de største udsving i bedømmelserne af initiativet. Det er især værd at bemærke, at aldersgruppen år (4,1) ligger markant over gennemsnitsvurderingen, hvilket også ses af, at ingen i denne gruppe har været negativt stemt over for tiltaget. Den gruppe, som bedst kunne huske servietterne, de 66+årige, er derimod knapt så positivt stemt (3,6). Der er ikke noget særligt mønster i forhold til hvilke bydele, der finder tiltaget positivt og negativt. Mest markant er det, at respondenterne fra Valby (3,38) giver den næstlaveste vurdering (efter Vanløse med 3,33) baseret på, at hele 75 % af respondenterne har en hverken-eller holdning til initiativet. Kampagnespots ved offentlig transport Som et led i REN BY Kampagnen havde Københavns Kommune et kampagnespot kørende på Metrostationerne i juli, august og september samt på Hovedbanegården fra juli til oktober. Spottet skulle gøre opmærksom på, hvor meget affald nogle borgere smider på gaden. Bedømt ud fra antallet af personer, der husker spottet, ser det ud til at have været et af de mere succesfulde elementer i kampagnen. Mens ca. 22% af respondenterne kunne huske spottet uden hjælp, kunne yderligere 30% af det samlede antal respondenter huske spottet med lidt hjælp. 23

27 Hjulpen og uhjulpen kendskab til kampagnespottet Total Bispebjerg Vesterbro ogkgs. Enghave Indre By Nørrebro Brønshøj-Husum Østerbro Valby Vanløse Amager Vest Amager Øst 52% 38% 42% 46% 46% 46% 48% 49% 63% 74% 74% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Base: 536 Tidligere så vi, at det især var respondenter fra Amager Vest og Vanløse, der kunne huske den samlede kampagne fra Metroen. Derfor er det også forventeligt, at det samme mønster gør sig gældende i dette spørgsmål, hvor det fremgår, at hele 74% af respondenterne fra Vest Amager og 63% af dem fra Vanløse kan huske at have set spottet, hvilket er væsentligt over gennemsnittet. Yderligere bemærkes det, at respondenterne fra Bispebjerg, hvor der er langt til både Metro og hovedbanen, har en signifikant ringere erindringsgrad (38%). Igen er hukommelsen stort set ens blandt begge køn med en lille fordel til mændene med 52% kontra kvindernes 51%. Aldersfordelingen er også ganske jævn, om end respondenterne på 66 år eller derover ser ud til at huske spottet en smule bedre end deres yngre medrespondenter. Fordelt på vurderingen af, hvor ren København er, er det signifikant, at det især er de respondenter, som finder byen ren, der ikke har bemærket spottet (59%) mens andelen er noget lavere for dem, der finder København mere beskidt. 24

28 Hvad synes du om spottet, på en skala fra 1-5, hvor 1 er ringe og 5 er meget godt? Ikke alene huskes spottet, det ser også ud til at have gjort et positivt indtryk på de personer, der kan huske det. En gennemsnitlig vurdering på 4,2 ligger signifikant over det neutrale gennemsnit. Hele 80% af respondenterne har svaret enten 4 eller 5 på skalaen, endda med en svag overvægt af 5 Meget godt Aldersgruppe/Gnst. Total 4,2 1% 3% 17% 38% 42% 66 år og derover 3,8 0% 11% 26% 32% 32% år 4, år 4,2 1% 13% 1% 16% 38% 36% 46% 45% år 4,0 2% 4% 19% 43% 33% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1 Ringe Meget godt Base: 277 Især blandt aldersgrupperne år (4,3) og (4,2) vurderes det meget positivt. Til gengæld ser det ud til, at det ikke helt har været tilpasset de ældre respondenter over 66 år (3,8). Geografisk set er det især respondenterne i området Brønshøj-Husum, der er glade for spottet med en vurdering på hele 4,4, mens respondenterne i Vesterbro & Kgs. Enghave ligger mere end et halvt point under i deres vurdering. De steder, hvor kampagnespottene huskes bedst, giver i vid udstrækning en bedømmelse, der ligger lige omkring den gennemsnitlige bedømmelse. Mens det ikke var helt samme andel af de, der finder København ren, der kunne huske spottet, så er det signifikant, at det er de fra den gruppe respondenter, der vurderer spottet klart højest med en score på 4,5, mens de, der finder København meget beskidt, giver scoren 3,7. Vurderingen fordelt på køn er endnu engang helt lige. Kampagneaffaldsposer i Metroen I samme tidsrum (juli, august og september), som kampagnespottet kørte, har der hængt kampagneaffaldsposer til passagererne i Metroen. Disse huskes af 25

29 24% af respondenterne, hvoraf hovedparten ikke behøvede hjælp til at huske dem. Det relativt lave kendskab til denne del af kampagnen kan skyldes, at poserne kun var placeret i Metroen, hvilket ekskluderer de respondenter, som ikke normalt færdes i Metroen. Hjulpen og uhjulpen kendskab til Kampagneaffaldsposerne 30% 25% 20% 15% 10% 20% 28% 24% 5% 0% Mand Kvinde Total Base: 536 I modsætning til de fleste andre kampagnetiltag så er der her en signifikant forskel på, hvordan hhv. mænd og kvinder husker affaldsposerne. Mens kun 20% af mændene erindrer affaldsposerne, har de gjort indtryk på 28% af kvinderne. Da mediet for tiltaget er Metroen, er det ikke overraskende, at det igen er Vanløse (46%) og Amager Vest (37%), hvor der er signifikant flest respondenter, der kan huske affaldsposerne. Til gengæld er det blot (12%) af respondenterne fra Vesterbro & Kgs. Enghave, der kan huske affaldsposerne. Aldersmæssigt er der signifikant flest af respondenterne i aldersgruppen år, der husker affaldsposerne, hele 37%.Respondenterne over 66 år ligger lige på gennemsnittet, mens det er gruppen på år, som trækker ned med en gennemsnitlig erindringsandel på 21%. 26

30 Hvad synes du om affaldsposerne på en skala fra 1-5, hvor 1 er ringe og 5 er meget godt? Total 3,9 2% 2% 29% 41% 27% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1 Ringe Meget godt Base: % af de respondenter, som kan huske affaldsposerne, vurderer dem til at være et decideret positivt initiativ, og kun 4% finder dem som minimum en smule ringe Selv om kvinderne (3,9) i langt højere grad kunne huske initiativet, så vurderer de det ikke mere positivt end mændene (3,9), så det er ikke nødvendigvis fordi, affaldsposerne har tiltalt kvinderne mere, at de kan huske dem. Også på aldersfronten er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem at kunne huske affaldsposerne og så det at synes, at de er et positivt initiativ. Det er signifikant, at aldersgruppen år blot vurderer tiltaget til en score på 3,5, mens alle andre aldersgrupper vurderer tiltaget til 4,0 eller derover. Geografisk er det især Brønshøj-Husum, der skiller sig ud ved at være yderst positivt stemt for initiativet med en gennemsnitsscore på 4,6, mens beboerne i Indre By samt Nørrebro er helt nede på 3,6. Spots på Politikens lysavis I juli og oktober havde REN BY Kampagnen to forskellige spots kørende på Politikens lysavis. Det ene var en opfordring til at holde byens gader fri for cigaretskodder. Det andet var en generel opfordring til at holde byen ren. 27

31 I forhold til de andre elementer i REN BY Kampagnen har spottene i Politikens lysavis ikke skabt samme kendskab til kampagnen. 18% af respondenterne har observeret disse, og 9% kunne huske dem uden hjælp. Interessant og signifikant er det dog, at spottene, som det var tilfældet med affaldsposerne, huskes langt bedre af kvinderne (21%) end af mændene (14%). Hjulpen og uhjulpen kendskab til spottene på Politikens Lysavis 25% 20% 15% 10% 5% 14% 21% 18% 0% Mand Kvinde Total Base: 536 Aldersmæssigt er det signifikant, at blot 11% af de 15-29årige kan huske initiativet, mens andelen for de 50-65årige er mere end dobbelt så stor, 23%. Geografisk kunne man forvente, at respondenterne fra området omkring Rådhuspladsen ville have en højere genkendelsesprocent, men det er der intet der tyder på, når man ser på den geografiske opdeling af svarene. 8% af respondenterne fra Indre By og 18% og fra Vesterbro & Kgs. Enghave svarer, at de kan huske spottene, mens det er respondenterne fra Østerbro (25%) og Bispebjerg (28%), der trækker procentsatsen op. Det mest signifikante er dog, at blot 5 ud af 53 Respondenter fra Valby erindrer spottene. 28

32 Hvad synes du om spottene på en skala fra 1-5, hvor 1 er ringe og 5 er meget godt? Total 3,8 4% 4% 32% 31% 29% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1 Ringe Meget godt Base: 94 Blandt de respondenter, der har lagt mærke til spottene, er det generelt vurderingen, at man synes godt om dem, om end de ikke vurderes til at være blandt de bedste af initiativerne i kampagnen. Det er især signifikant, at hele 12% af respondenterne i aldersgruppen år vurderer initiativet til at være 1 Ringe, mens ingen af respondenterne under 29 år eller over 65 år synes, at det er tilfældet. Til gengæld er det stadig de 50-65årige, der står for den mest positive vurdering (3,9) trukket op af, at hele 38% finder tiltaget 5 Meget godt. Geografisk er det igen Brønshøj-Husum respondenterne (4,4), der trækker scoren op, mens respondenterne fra Bispebjerg vurderer tiltaget til en score helt nede på 3,2. En stor forskel på to bydele, som afstandsmæssigt er lige langt fra Rådhuspladsen. Der er ingen nævneværdig forskel mellem mænd (3,73) og kvinders (3,77) vurdering af spottene. Kæmpe skraldeskulpturer i bybilledet Et element i kampagnen har været opsætningen af kæmpe skraldeskulpturer forskellige steder i byen: o Pizzabakke på Sønder Boulevard v/ Dybbølsgade. o Kaffebæger på Enghave Plads o Tyggegummipakke på Gl. Strand 29

33 o Sodavandsdåse på Nytorv på "skafottet". o Avis på Sankt Jakobs Plads o Cigaretskod på Gråbrødre Torv I Uge 41 og 42 blev de samlet på Rådhuspladsen. De kæmpe skraldeskulpturer er helt klart den del af kampagnen, som vækker mest genklang blandt respondenterne. Hele 63% kan huske skulpturerne med eller uden hjælp. Hjulpen og uhjulpen kendskab til skraldeskulpturerne 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 76% 65% 70% 63% 45% 40% 50% år år år 66 år og derover Base: 536 Total Der er ganske pæn variation i forhold til, hvilke aldersgrupper, der har lagt mest mærke til skulpturerne. Mens signifikante 76% af de unge i aldersgruppen år kan huske skulpturerne, er den tilsvarende andel for respondenterne over 66 år 50%. Andelen af mænd og kvinder, der kan huske skulpturerne, er nærmest identisk, hhv. 64% og 63%, men hvor de bor, er ikke helt uinteressant. Mens hele 80% af respondenterne fra Vesterbro & Kgs. Enghave kan huske skulpturerne, er den tilsvarende andel nede på 44% for Bispebjerg. Dette kampagneelement ser endvidere ud til at være et af dem, som tydeligst har påvirket de personer, der finder, at København er blevet en renere by de sidste par år. Det er signifikant, at mens andelen af de førnævnte, der husker skulpturerne er på 69%, er det 10%-point færre af de, der ikke finder at København er blevet renere, der husker disse. 30

34 Hvad synes du om skraldeskulpturerne på en skala fra 1-5, hvor 1 er ringe og 5 er meget godt? Køn/Gnst. Total 4,0 4% 4% 16% 37% 38% Kvinder 4,1 4% 5% 13% 33% 45% Mænd 3,9 5% 3% 20% 41% 32% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1 Ringe Meget godt Base : 340 Ud over en høj genkendelsesgrad er initiativet med skraldeskulpturerne også blevet pænt modtaget af de respondenter, der kan hupositivske dem. Overordnet set vurderer 75% af respondenterne, at skulpturerne har været positive eller meget positive. Forskellen på mænd og kvinders syn på skulpturerne er som gennemsnitlig scorer ikke signifikant forskelligt, men ser man på fordelingen af de enkelte karakterer, er det især signifikant, at en markant større andel af kvinderne giver skulpturerne vurderingen 5 Meget godt Scoren fordelt på alder er meget jævn, og umiddelbart ser det ud til, at skulpturerne er dem, som bedst har formået at ramme alle aldersgrupper lige godt om end langt flere unge i første omgang har bemærket dem. Fordelt på bydel er det mest signifikante, at mens de andre bydele ligger meget ens på gennemsnittet omkring 4, så er Nørrebro nede på 3,8, ikke mindst fordi blot 26% vurderer skulpturerne som 5 meget godt. 31

35 Kampagneplakater på byens plakatsøjler I juni måned satte REN BY Kampagnen fokus på cigaretskodder. Byens 260 plakatsøjler viste en kampagneplakat med teksten hvor gør du af dit skod? Samlet set husker 32% af respondenterne plakaterne, men langt hovedparten af dem husker dem først efter, at have set et eksempel på, hvordan de så ud. Hjulpen og uhjulpen kendskab til kampagneplakaterne 80% 70% 60% 50% 40% 30% 68% 20% 10% 0% 32% Husker plakaten Base: 536 Husker ikke plakaten Ser man på svarene fordelt på geografisk område, er det mest signifikante, at mens 43% af respondenterne fra Vanløse har set plakaterne, er den tilsvarende andel for Amager Øst nede på 21%, mens de fleste andre bydele har en genkendelsesgrad, der ligger tæt op ad gennemsnittet på 32%. Fordelingen mellem kønnene er meget lige, dog med en lille overvægt til kvinderne i forhold til at huske plakaterne. Aldersmæssigt har denne kampagne især fået fat i respondenterne fra alderen 30 og op, hvor kendskabet ser ud til at stige med alderen, idet hele 42% respondenterne fra 66år og opefter kan huske plakaterne mod blot 29% blandt de 30-49årige. 32