Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000

Transkript

1 Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Jørgen Elm Larsen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 10:2004 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

2 Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Jørgen Elm Larsen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 10:2004 Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirer udgives i et begrænset oplag som grundlag for en faglig diskussion, der indgår som led i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter.

3 Forord Dette arbejdspapir er et supplement til rapporten om Fattigdom og social eksklusion. Tendenser i Danmark over et kvart århundrede fra Socialforskningsinstituttet (04:27). Arbejdspapiret indeholder en mere detaljeret fremstilling af de empiriske resultater vedrørende social eksklusion end den, der præsenteres i rapporten. Som sådan udgør arbejdspapiret et selvstændigt bidrag til analysen af social eksklusion i Danmark. Der findes derimod ikke i dette arbejdspapir en sammenfatning og en perspektivering af resultaterne, idet disse findes i kapitel 1 og kapitel 9 i selve rapporten. Der er kortfattet redegjort for begrebslige og metodiske problemstillinger i undersøgelsen, således at arbejdspapiret kan læses uafhængigt af rapporten. December

4 Indhold Forord... 1 Indhold... 2 Kapitel 1: Indledning: Begreber, definition, metode og data... 7 Indledning... 7 Hvad er social eksklusion?... 7 Fokus på risikogrupper eller på manglende deltagelse?... 8 Definition på social eksklusion Konstruktion af inklusions og eksklusions indeks De forskellige levekårsprofiler Tværsnit og længdesnit Sammenligninger mellem forskellige levekårsprofiler og dybden af den sociale eksklusion Grænsedragninger Indeks for inklusion og eksklusion og skæringspunkter mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion Overvurder eller undervurderer undersøgelsen den sociale eksklusion? Multivariate analyser Signifikans Oversigt over de forskellige indeks Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel 2: Inklusion og eksklusion i år Indledning Inklusion og eksklusion i forhold til økonomi og forbrug Boligform, opsparing og vurdering af egen økonomiske situation Relativt økonomisk fattige og relativt fattige Inklusion og eksklusion i forhold til sociale relationer Inklusion og eksklusion i forhold til faglige og politiske aktiviteter Inklusion og eksklusion i forhold til fritidsaktiviteter Inklusion og eksklusion i forhold til helbredsforholdene

5 Akkumuleret inklusion og eksklusion...43 Bortfald på økonomistyret indeks...44 Akkumuleret inklusion og eksklusion på det samlede indeks...44 Sammenhæng mellem inklusion og eksklusion og helbredstilstanden...47 Betydningen af opvækstvilkår for eksklusionen...48 Koncentration af ekskluderede i bestemte grupper...49 Social eksklusion i de øvrige nordiske lande...50 Sammenhængen mellem økonomi og forbrug og inklusion og eksklusion på de øvrige levekårsområder...51 Boligform, opsparing og vurdering af egen økonomiske situation...56 Kapitel 3: Inklusion og eksklusion i 1976, 1986 og tværsnit...58 Indledning...58 Inklusion og eksklusion i 1976, 1986 og 2000 uden økonomikomponent...59 Udviklingen i de enkelte komponenter på indekset...62 Akkumuleret eksklusion...62 Inklusion og eksklusion i 1986 og med økonomikomponent...63 Udviklingen i de enkelte komponenter på indekset...67 Akkumuleret eksklusion...67 En subjektiv vurdering af levekårenes udvikling...69 Meget svært belastende levekår...70 Meget svært belastende levekår uden boligkomponent...71 En samlet profil af levekårene...73 Er det de samme, som er inkluderede og ekskluderede i de forskellige indeks?...74 Inklusion og eksklusion blandt lønmodtagerne...77 Kapitel 4: Inklusion og eksklusion i 1976, 1986 og længdesnit...81 Indledning...81 Inklusion og eksklusion på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent fra 1976 til Den multivariate analyse...88 Midtergruppens bevægelser fra 1976 til

6 4 Inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet i både 1976, 1986 og Enlige forsørgeres bevægelser fra 1976 til Arbejdsløses bevægelser fra 1976 til Akkumuleret eksklusion 1976 til En subjektiv vurdering af levestandarden Døde og levende blandt inkluderede og ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent Den multivariate analyse af dødeligheden på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent hvori helbredsindekset indgår Den multivariate analyse af dødeligheden på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent hvori helbredsindekset ikke indgår Inklusion og eksklusion på indekset med økonomikomponent fra 1986 til Den multivariate analyse Midtergruppens bevægelser fra 1986 til Akkumuleret eksklusion fra 1986 til En sammenligning med de øvrige nordiske lande Inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet i både 1986 og En subjektiv vurdering af levestandarden Døde og levende blandt inkluderede og ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent Den multivariate analyse af dødeligheden Meget svært belastende levekår med boligkomponent Den multivariate analyse Aldrig meget svært belastende levekår Altid meget svært belastende levekår Meget svært belastende levekår uden boligkomponent Den multivariate analyse Aldrig meget svært belastende levekår uden boligkomponent Altid meget svært belastende levekår uden boligkomponent

7 Døde og levende på indekset for meget svært belastende levekår med boligkomponent Den multivariate analyse af dødeligheden på indekset for meget svært belastende levekår med boligkomponent Sammenfatning på ændringer i levekårene i de forskellige forløbsindeks Sammenfatning på dødeligheden i de forskellige forløbsindeks Bilag 1: Konstruktion af økonomisk fattigdomsgrænse, indeks for inklusion og eksklusion, indeks for meget svært belastende levekår og dødsvariabler Konstruktion af økonomisk fattigdomsgrænse 1986 og Konstruktion af indeks for inklusion og eksklusion år Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) Indeks for sociale relationer Indeks for faglig og politisk deltagelse Indeks for fritidsaktiviteter Indeks for helbredsforhold Samlet indeks for inklusion og eksklusion Økonomistyret indeks Indeks til tværsnits- og længdesnitsopgørelserne Indeks uden økonomikomponent Indeks for helbredsforhold Indeks for fritidsaktiviteter Indeks for faglige og politiske aktiviteter Indeks for sociale relationer Indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent Økonomiindekset Meget svært belastende levekår Respondenter, som døde fra

8 6 Bilag 2: Overlap mellem samlet indeks for inklusion og eksklusion 2000 og indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent til forløbsanalyser Litteratur Tabeller og bilagstabeller

9 Kapitel 1: Indledning: Begreber, definition, metode og data Indledning I dette kapitel redegøres der kort for begrebet social eksklusion, hvordan inklusion og eksklusion operationelt set er blevet defineret i denne undersøgelse, og hvilke levekårsområder der indgår i analysen af inklusion og eksklusion. Der er sidst i kapitlet en oversigt over de indeks, der bruges i de efterfølgende kapitler. 1 Hvad er social eksklusion? Anvendelsen af begreberne inklusion og eksklusion er af relativt ny dato i hvert fald i Danmark, og de har ikke tidligere været anvendt som referenceramme i de danske levekårsundersøgelser. Overordnet set drejer social eksklusion sig om mennesker, som på én og samme tid er meget dårligt stillede eller ekskluderede på en række centrale levekårsområder. Der er tale om en ophobning af dårlige levekår og mangel på deltagelse indenfor en række centrale områder i samfundet: For eksempel lav indkomst, social isolation eller få sociale relationer, lav eller manglende 1 Undersøgelsens teori, metode og data er mere omfattende beskrevet i Larsen (2004). 7

10 faglig eller politisk deltagelse, få fritidsaktiviteter og dårligt helbred. Endvidere er der ofte tale om en proces, hvor der over tid kommer flere og flere dårlige forhold til. Omvendt vil en proces mod inklusion indebære, at man bevæger sig helt eller delvist ud af disse dårlige levekår. Der er altså tale om mennesker, som af den ene eller anden grund - fx på grund af diskrimination, dårlige opvækstforhold, manglende uddannelse, handicap eller alder - udelukkes fra, ikke har mulighed for eller ikke evner at deltage i centrale levekårsområder i det samfund, som de lever i. Det gælder fx i forhold til at få et job, have en rimelig levestandard, være en del af et familienetværk og socialt netværk i øvrigt, deltage i faglige og politiske aktiviteter eller deltage i fritidsaktiviteter. Kernen i social eksklusion er således en ufrivillig ikkedeltagelse gennem forskellige typer af udelukkelsesmekanismer og -processer, som det ligger udenfor individets og gruppens muligheder at få kontrol over. Fokus på risikogrupper eller på manglende deltagelse? Empiriske studier af social eksklusion fokuserer som regel enten på specifikke og ofte ekstreme sociale problemer (fx hjemløse sindslidende narkomaner) eller på manglende deltagelse på en række centrale områder i samfundet. Det er den sidste tilgang, som anvendes her. Der er endvidere fokus på resultatet: Det vil sige fordelingen af levekårne. Det er ud fra denne fordeling af levekårene, at personerne inddeles i tre kategorier: Dem som er inkluderede, dem som er i midtergruppen, og dem som er ekskluderede. Formålet med at operere med en midtergruppe er, at en polær opdeling i inkluderede og ekskluderede vil forbigå dem, som befinder sig i yderkanterne på inklusionssiden og eksklusionssiden. Der er tale om en middelposition, hvor nogle er i en proces mod inklusion og nogle er i en proces mod eksklusion mens 8

11 andre forbliver i middelpositionen. Midtergruppen er altså kendetegnet ved ikke at være fuldt inkluderede, men på den anden side er den heller ikke omfattende ekskluderet. Dette viser sig også i bevægelserne mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion over tid, idet en person sjældent bevæger sig direkte fra inklusion til eksklusion eller fra eksklusion til inklusion, men netop til midtergruppen. Omvendt er midtergruppen karakteriseret ved, at en del af denne over tid bevæger sig både til inklusion og til eksklusion. Der er nogle områder, hvor manglende deltagelse har betydeligt større konsekvenser end andre områder. Ofte ses manglende deltagelse på arbejdsmarkedet eller deltagelse på perifere vilkår som den afgørende mekanisme, der igangsætter en social eksklusionsproces. Udgangspunktet har her været, at det er sandsynligt, at der kan være en stærk sammenhæng mellem (langvarig) arbejdsløshed og risici for social eksklusion, men at dette er et åbent spørgsmål, der skal undersøges, og som derfor ikke kan tages som givet på forhånd. Det vil også omvendt være svært at antage, at alle typer af arbejde skulle indebære inklusion (gode levekår). At være fx arbejdsløs, enlig forsørger eller førtidspensionist er derfor ikke i sig selv et udtryk for social eksklusion ligesom en status som millionær, professor eller direktør ikke i sig selv er et udtryk for social inklusion. I definitionen og i tilgangen til social eksklusion er fokus således på resultatet inklusion og eksklusion og ikke på risikofaktorer eller på grupper, som antages at have en særlig risiko for at være socialt ekskluderede. Selvom risikogrupper ikke indgår som en del af definitionen på social eksklusion, er det indlysende, at analysens centrale omdrejningspunkt er at belyse, hvilke individer og grupper som i særlig grad er udsat for social eksklusion. Inklusion og eksklusion belyses derfor i relation til forskellige differentieringer i befolkningen: Køn, alder/generation, familietype, beskæftigelses- 9

12 og forsørgelsesstatus, tilhørsforhold til socialgruppe og for år 2000 også etnisk tilhørsforhold. Definition på social eksklusion Den definition, der operationelt anvendes til at definere eksklusion, har individet som enhed, den er relativ, og den lægger vægt på deltagelse: Et individ defineres som ekskluderet, hvis hun eller han ikke deltager i de centrale aktiviteter i det samfund, som vedkommende er en del af. Antallet af muligheder for at være inkluderet og ekskluderet er næsten uoverskueligt, og derfor er det nødvendigt at afgrænse sig til nogle få og centrale områder. Vi har her valgt at fokusere på 1) økonomi og forbrug (relativ fattigdom) 2, 2) sociale relationer, 3) faglig og politisk deltagelse, 4) fritidsaktiviteter og 5) helbredsforhold 3. Definitionen på social eksklusion i denne analyse er således: Et individ er socialt ekskluderet, hvis det kan karakteriseres af tre, fire eller fem af følgende forhold: Er relativt økonomisk fattig (i 2000 inddrages også målet relativ fattig), har få eller ingen sociale relationer, har en ringe eller ingen deltagelse i faglige og politiske aktiviteter, har en ringe eller ingen deltagelse i fritidsaktiviteter og/eller har et dårligt helbred. Konstruktion af inklusions og eksklusions indeks Konstruktionen af indekset for inklusion og eksklusion er naturligvis ikke objektiv i den forstand, at indekset af flere grunde er 2 I forløbsundersøgelserne anvendes imidlertid relativ økonomisk fattigdom. Det er kun for år 2000, at det er muligt at opgøre relativ fattigdom som en kombination af relativ økonomisk fattigdom og påtvungne afsavn (se bilag 1). 3 Helbred indgår ikke i alle aggregerede indeks. For en oversigt over de enkelte indeks, der anvendes i undersøgelsen, se sidst i dette kapitel samt i bilag 1. 10

13 selektivt. For det første er der blandt de levekårsområder, som undersøgelsen dækker, udvalgt nogle bestemte områder, som jeg anser for centrale, og for det andet er der indenfor disse områder udvalgt nogle bestemte variabler. 4 Man skal altså holde sig for øje, at det ville have været muligt at lægge vægt på andre aspekter end dem, der her er udvalgt til analysen af inklusion og eksklusion. For mange mennesker vil der være andre områder, der også opfattes som centrale at deltage i. Perspektivet for deltagelse vil være livsfaseafhængigt og skifte over tid og vil således være betinget af bl.a. alder, køn, socioøkonomisk og kulturelt tilhørsforhold. Økonomi, relationer til andre mennesker og helbred spiller imidlertid en central rolle for (næsten) alle mennesker uanset deres status. Forskellige former for fritidsaktiviteter er også vigtige for flertallet af den danske befolkning. Dette afspejles bl.a. i, at fritidsaktiviteter er det eneste belyste levekårsområde, som ikke udviser markante forskelle mellem dem med dansk som modersmål og dem med et andet modersmål end dansk (se kapitel 2). Derimod kan man diskutere, hvor central faglig og politisk deltagelse generelt set er for menneskers levekår og livskvalitet. Det er kun en lille del af danskerne, som er meget fagligt og politisk aktive. Politisk og faglig deltagelse kan imidlertid også betragtes ud fra et medborgerskabsperspektiv, hvor faglig og politisk deltagelse dels er vigtigt for et sundt og levende demokrati og dels har betydning for, hvorledes befolkningen politisk kan påvirke fordelingen af levekårene og rummeligheden i samfundet i forhold til at praktisere forskelligheder. Hvis nogle gruppers faglige og politiske deltagelse er betydeligt ringere end andre gruppers, kan de i levekårsmæssig forstand siges at være dårligere stillet i forhold til at udøve deres politiske medborgerskab, og de vil derfor også i mindre grad end andre 4 Belysningen af disse velfærdsområder er naturligvis begrænset til og af de spørgsmål, som indgår i Levekårsundersøgelsen, og derfor dækkes langt fra alle aspekter indenfor disse levekårsområder. 11

14 have mulighed for at øve indflydelse på de fordelingspolitikker, der påvirker levekårene. 5 Vi vil derfor hævde, at de udvalgte områder, og de variabler der indgår, generelt set er basale for de fleste mennesker i det danske samfund. Samtidigt har vi også lagt vægt på at anvende flere typer af levekårsprofiler for at give et så nuanceret billede som muligt af levekårsfordelingen ud fra de spørgsmål, som undersøgelsen dækker. De forskellige levekårsprofiler Der anvendes i analysen af inklusion og eksklusion flere typer af mål. 6 Det første mål vedrører alene år Den danske befolknings inklusion og eksklusion belyses først i relation til fire centrale levekårsområder: Økonomi og forbrug, sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter. Dernæst belyses den samlede grad af inklusion og eksklusion ved hjælp af et mål for akkumulerede gode, middelgode og dårlige levekår et såkaldt aggregeret indeks for den samlede inklusion og eksklusion. Endvidere belyses det, om der er en sammenhæng mellem målet for akkumuleret inklusion og eksklusion og helbredstilstanden. Det andet mål er et indeks for social inklusion og eksklusion, der dækker alle tre undersøgelsesår: 1976, 1986 og Tværsnitsopgørelserne over tid bygger på inklusions- og eksklusionsindeks, der indeholder færre variabler end dem, der er anvendt i indeksene for inklusion og eksklusion i år Dette skyldes, at der er en række spørgsmål, som kun er stillet i 2000, og der er en række spørgsmål, som blev stillet i 1976, men ikke i Dertil kommer som sagt, at for eksempel oplysninger om indkomst kun er sammenlignelige for 1986 og En nærmere analyse af den faglige og politiske deltagelse findes i kapitel 11 i Andersen (2003). 6 Konstruktionen af de enkelte indeks og indeks for akkumuleret inklusion og eksklusion er beskrevet i bilag 1. 12

15 Derfor er der lavet to forløbsindeks, hvor det ene, der dækker alle tre runder, kun indeholder oplysninger om sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbredstilstand, mens det andet, der dækker runderne 1986 og 2000, også indeholder indkomstoplysninger (relativ økonomisk fattigdom). 7 Det tredje mål, der dækker undersøgelsesårene 1986 og 2000, indeholder også økonomiske forhold, da der foreligger sammenlignelige oplysninger for disse to år. Det fjerde mål er meget svært belastende levekår. I de tidligere rapporteringer fra levekårsundersøgelserne i 1976 og 1986 har dette mål været anvendt til at belyse omfang og sammensætning af den del af befolkningen, som har dårlige levekår på en række områder. Man kan til en vis grad sige, at indekset for meget svært belastende levekår har haft til formål at afdække, hvad vi her betegner som social eksklusion. Målet for meget svært belastende levekår består ligesom de nye mål for inklusion og eksklusion af en række forskellige levekårsvariabler, der giver en samlet profil af personer og grupper i den danske befolkning med dårlige levekår. Det femte mål er et modificeret mål for meget svært belastende levekår, hvor boligkomponenten er fjernet. Boligkomponenten definerer nemlig en boligstandard, som kun en mindre del af den danske befolkning i dag har, idet der, siden den første danske levekårsundersøgelse blev gennemført i 1976, er sket en betydelig forbedring af befolkningens boligstandard (se også kapitel 6, 7 Det skal bemærkes, at det ikke alene er inddragelse af den økonomiske komponent, der ændrer profilen for eksklusionen, men også det forhold, at der på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent nu indgår fem delindeks og ikke kun fire som i indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent. Inklusion og midtergruppen er fortsat defineret ved 0 og ved 1-2 eksklusioner, men eksklusion er nu defineret ved 3-5 eksklusioner. Dette vil ud over dem, som var omfattet af eksklusion i indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, yderligere indbefatte dem fra midtergruppen med to eksklusioner, som også har dårlige økonomiske forhold. 13

16 kapitel 7 og kapitel 14 i Andersen 2003). Målet for meget svært belastende levekår, hvori boligkomponenten indgår, kan derfor i år 2000 ikke længere indfange den del af befolkningen, som bortset fra dårlige boligforhold har meget svært belastende levekår på de øvrige områder. Vi har derfor valgt også at anvende et mål for meget svært belastende levekår, hvori boligkomponenten ikke indgår. Både målet for eksklusion og for meget svært belastende levekår beskriver en ophobning af dårlige levekår inden for flere forskellige områder. Betegnelsen levekår bruges derfor nogle gange som en bred betegnelse for levekår inden for forskellige områder, mens betegnelsen gode levekår bruges i forbindelse med de individer og grupper, som er inkluderede, og/eller som ikke har meget svært belastende levekår. Betegnelsen dårlige levekår bruges derimod i forbindelse med de individer og grupper, som er ekskluderede, og/eller som har meget svært belastende levekår. Bortset fra det første mål, der alene vedrører året 2000, anvendes der i forhold til de øvrige mål både tværsnitsundersøgelser (kapitel 3) og længdesnitsundersøgelser (kapitel 4). Tværsnit og længdesnit Tværsnitsanalyserne er en sammenligning af levekårene på forskellige tidspunkter for nøjagtig det samme demografiske udsnit af befolkningen fx deltagelse i fritidsaktiviteter i 1976, 1986 og 2000 for dem, som på alle tre tidspunkter var mellem år. Det er altså de samme aldersgrupper og ikke de samme personers levekår, der sammenlignes på disse tre tidspunkter. Længdesnitsanalyserne er en sammenligning af de samme personers levekår på forskellige tidspunkter. Sammenligninger mellem 1976 og 2000 for de samme personer betyder for det første, at alle er blevet ældre. I 1976 var de mellem år, og i 2000 var de mellem år. For det andet vil mange have skiftet status fra for eksempel at have været lønmodtager til at være 14

17 efterlønsmodtager eller pensionist. Længdesnitsanalyserne muliggør således, at man kan følge levekårenes udvikling over den enkelte persons livsforløb. 8 Sammenligninger mellem forskellige levekårsprofiler og dybden af den sociale eksklusion En væsentlig del af analysen har endvidere bestået i dels at undersøge overlappet mellem de forskellige levekårsprofiler, som de forskellige indeks aftegner og dels at undersøge dybden af den sociale eksklusion. Der er i analysen lagt vægt på at undersøge, hvor stort overlappet er mellem bl.a. indekset for inklusion og eksklusion og indekset for meget svært belastende levekår for at belyse, dels om de forskellige mål peger i samme retning, eller om de udviser forskelligartede tendenser, dels om disse levekårsprofiler dækker den samme del eller forskellige dele af den danske befolkning. Overlappet mellem de forskellige indeks viser i hvilket omfang fx personer med meget svært belastende levekår også er at finde blandt de, som er ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent. For så vidt der er tale om relativt omfattende overlap mellem de enkelte indeks, vil vi kunne tale om en gruppe (grupper), som udviser positive eller negative levekår indenfor flere forskellige typer af levekårsprofiler. Og omvendt, hvis overlappene er begrænsede, vil det sige, at de 8 Selvom der er tale om, at man følger personernes levekårsudvikling over tid, er der stadig tale om punktvise nedslag, fordi de kun er blevet spurgt herom tre gange fra 1976 til Selvom der fx er tale om en forværring af levekårene for en given person fra 1986 til 2000, kan vedkommende sagtens har oplevet forbedringer fra 1986 og før interviewtidspunktet i Vi kan altså alene sammenligne levekårene på to tidspunkter (henholdsvis tre tidspunkter) i en persons livsforløb, men ikke udtale os om opgange og nedgange i personens levekår i den mellemliggende periode (for en uddybning af tværsnits- og længdesnitsanalyser henvises til kapitel 2 i Andersen 2003). 15

18 enkelte levekårsprofiler identificerer forskellige grupper med forskellige typer af positive eller negative levekår. Fattigdom afgrænses til økonomiske forhold og materielle afsavn, mens eksklusion belyser dårlige levekår på en række forskellige områder i form af manglende eller meget ringe sociale relationer og deltagelse i faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter. Godt eller dårligt helbred kan også spille en selvstændig rolle i forhold til de muligheder, der er for at deltage i forskellige typer af aktiviteter. Der er imidlertid ikke nogen entydig og enkel måde til at skelne mellem fattigdom og eksklusion, da fattigdom i sig selv kan medføre eksklusion i forhold til for eksempel deltagelse i forskellige typer af aktiviteter fx at afholde børnefødselsdag, at gå til koncert eller i teatret. Derfor forsøger vi også at belyse hvilken sammenhæng, der er mellem fattigdom og eksklusion i forhold til sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter. Grænsedragninger Ved målinger af fattigdom er det vigtigt at undersøge, om hovedparten af de fattige befinder sig lige under eller langt under den fastsatte fattigdomsgrænse. Og omvendt om en stor del af de ikke-fattige ligger lige over fattigdomsgrænsen eller langt over. Det samme gælder med hensyn til målinger af social eksklusion. Vi belyser derfor dybden af den sociale eksklusion ved at undersøge, hvor omfattende den sociale eksklusion er indenfor hvert af de enkelte områder, der indgår i det samlede indeks for inklusion og eksklusion samt omfanget af den samlede eksklusion. Da definitionen af eksklusion på fx helbred spænder fra 3 til 8 negative helbredsscorer, er det ikke ligegyldigt, om hovedparten af de ekskluderede befinder sig lige under eksklusionsgrænsen på 3 negative scorer eller har 8 negative scorer. Der er altså tale om grader af eksklusion. På samme måde er det heller ikke ligegyldigt, om hovedparten i midtergruppen befinder sig lige over eksklusionsgrænsen, altså har 2 negative helbredsscorer, eller om de kun har én negativ helbredsscore. 16

19 Indeks for inklusion og eksklusion og skæringspunkter mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion Når der konstrueres indeks og delindeks for inklusion og eksklusion, og når der opdeles i tre typer af placeringer inklusion, midtergruppen og eksklusion skal der træffes nogle valg med hensyn til, dels hvilke variabler der skal inddrages i de forskellige delindeks, dels hvor skæringspunkterne skal trækkes mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion. I forhold til delindeksene for 2000 alene indgår der mange og varierende antal variable indenfor hvert indeks. 9 Det er derfor oplagt, at skæringspunkterne mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion må være forskellige fra indeks til indeks. Endvidere må skæringspunkterne variere fra delområde til delområde. Da ingen har positive scorer på alle og få på over 75 pct. af de variabler, der dækker faglige og politiske aktiviteter, er det meningsløst at definere inklusion ved en positiv score på 100 pct. Omvendt med hensyn til helbredsindekset hvor inklusion er defineret ved, at man ikke har nogle af de otte helbredsgener, som indekset omfatter. Dette gælder faktisk for en meget stor del af befolkningen. For de samlede eller aggregerede indeks er der imidlertid tale om, at skæringspunktet mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion er ens for alle indeks. Inklusion defineres ved, at man ikke er ekskluderet på nogen af enkeltindeksene. Midtergruppen er defineret ved, at man er ekskluderet på ét eller to delindeks. Eksklusion er defineret ved, at man er ekskluderet på mindst tre delindeks I indekset for faglige og politiske aktiviteter indgår flest variabler/spørgsmål om aktiviteter: I nogle af de samlede indeks indgår fire delindeks og i nogle indgår fem delindeks afhængig af, om henholdsvis helbredsindekset eller økonomiindekset er udeladt. 17

20 Skæringspunkterne, der er trukket mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion både i de enkelte og i de aggregerede indeks, beror dog i sidste instans på et skøn. Dette skøn er dog underbygget af en analyse af homologien i placeringerne på de enkelte variable indenfor de enkelte delindeks det vil sige, at der ikke forekommer afvigelser mellem indplaceringen som inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet på det samlede indeks og indplaceringen som inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet på de forskellige variabler, der indgår i delindeksene. Det er vigtigt at belyse hvert enkelt levekårsområde ved hjælp af multidimensionelle afsavn og/eller mangel på deltagelse. Spørgsmålet er imidlertid, om enkeltindeksene er sammensat af variabler, der er så uhomogene og har så varierende betydning for inklusionen og eksklusionen, at der ikke er konsistens mellem indplaceringen i det samlede indeks og i variablerne indenfor de enkelte delindeks. En analyse af de enkelte variable og grupper af variabler, der indgår i delindeksene for 1976, 1986 og 2000 (sociale relationer, politiske og faglige aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbredsforhold), viser, at der er en meget klar og entydig sammenhæng mellem den overordnede placering på det aggregerede indeks for inklusion og eksklusion og så indplaceringen som inkluderede, i midtergruppen og ekskluderede på hver enkelt af de 19 variabler, der til sammen indgår i de fire delindeks og det gælder både for 1976, 1986 og Der er kun én eneste afvigelse herfra, og det er i 2000, hvor de ekskluderede på indekset for faglige og politiske aktiviteter har 3 pct., som er medlem af en kommunalbestyrelse set i forhold til midtergruppens andel, der er på 1 pct. Selvom nogle af variablerne indenfor de enkelte delindeks relaterer sig til (delvist) forskellige aspekter af det givne levekårsområde helbredsforhold dækker fx både fysiske og psykiske helbredsfaktorer så er der ingen af de 19 variabler, der udviser en afvigende fordeling i forhold til indplaceringen som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet på det aggregerede indeks for inklusion og eksklusion. Der er selvsagt en vis varians mel- 18

21 lem de 19 variabler i, hvor stor afstanden er mellem de tre positioner. 11 Overvurder eller undervurderer undersøgelsen den sociale eksklusion? De respondenter, som har medvirket i alle tre levekårsundersøgelser, består af personer, som levekårsmæssigt er relativt godt stillet i forhold til de oprindelige interviewede personer i Forløbsanalyserne er analyser af en aldrende befolkning. Når vi i 2000 belyser levekårene for især de ældste aldersgrupper, må man gøre sig klart, at det er levekårene for de overlevende i disse generationer. Det giver ikke nogen repræsentativitetsproblemer i forhold til en aktuel trukket stikprøve af personer i samme aldersgruppe, da denne jo også trækkes blandt de personer i aldersgruppen, som er i live. Man må derfor gå ud fra, at man med forbehold for statistisk usikkerhed ville få et lignende billede af levekårene for denne aldersgruppe som for den, der gælder for levekårsundersøgelsens analyseudvalg. Derimod kan forløbsanalysen ikke anvendes til at belyse forholdene, sådan som de var for disse personer 24 år tidligere. Det skyldes, at det ikke er tilfældigt, hvem der dør hvornår. Som det tidligere er påvist (Ingerslev m.fl. 1994) og senere påvises i kapitel 4, er der stor forskel på forskellige gruppers middellevetid. Kort sagt lever mennesker med gunstige levekår længere end mennesker med ugunstige levekår. 11 Inklusion er dog i alle indeks defineret ved, at man minimum har en positiv scorer på mindst 50 pct. (henholdsvis hvor der tælles negative scorer maksimum 20 pct. negative scorer) af alle de variabler, der indgår i delindeksene. Omvendt er eksklusion defineret ved, at man højst har en positiv score på 25 pct. (henholdsvis en negativ score på minimum 50 pct. - dog undtaget helbred hvor eksklusion defineres ved 25 pct. og derover af helbredsgenerne). Midtergruppen har positive scorer på mellem pct. og negative scorer på pct. 19

22 Et tilbageblik på nulevende menneskers leveforhold vil derfor give et gunstigere billede af forholdene dengang, end det billede der var gældende for alle, som levede på dette tidspunkt. I forbindelse med hvert af de anvendte mål har vi derfor i forløbsanalyserne foretaget en intern bortfaldsanalyse, der både omfatter dem, som døde fra den ene undersøgelse til den anden, og dem som deltog i en forudgående undersøgelse, men som ikke deltog i en senere undersøgelse. Formålet hermed er at undersøge, om der ved dette bortfald fremkommer en mindre repræsentativ population i undersøgelsen i tilfælde af, at der deltager flere socialt ekskluderede eller socialt inkluderede i en senere undersøgelse, hvorved enten den sociale eksklusions eller den sociale inklusions omfang tenderer til at blive overvurderet. Men bortfaldsanalysen i forhold til dødelighed har sin egen specifikke begrundelse, idet analysen af sammenhængen mellem levekår og dødelighed i sig selv er en central levekårsindikator. Belysningen af sammenhængen mellem dødelighed og forskellige levekårsprofiler er endvidere ny i dansk sammenhæng. Det er kendt, at der er sammenhæng mellem erhverv og middellevetid (Andersen 1985; Andersen 1994, Andersen m.fl. 2001), men den egentlige årsag til denne sammenhæng kendes ikke. Det at være fx faglært arbejder kan jo ikke i sig selv forklare, hvorfor man har en bestemt forventet levetid. Hvis der derimod kan knyttes en forbindelse mellem, at bestemte sociale og erhvervsmæssige kategorier har større andele af socialt ekskluderede og en højere dødelighed end andre grupper, får betydningen og konsekvensen af eksklusion en ny dimension: Ringe levekår i form af eksklusion er ikke alene noget, som mennesker lider under, mens de er i live, men det er også en faktor, der alt andet lige forkorter deres levetid. Da gennemsnitslevealderen varierer afhængig af de typer af levekårsbelastninger, som mennesker udsættes for gennem livet, vil en længdesnitsanalyse af de overlevendes historiske levekår 20

23 fx levekårene i 1976 set ud fra de overlevendes perspektiv i 2000 fremstille levekårene som have været mere gunstige end tværsnitsanalysen af 1976 viser. Dette skyldes simpelthen, at dem, som havde de bedste levekår, i mindre grad end dem, som havde de dårlige levekår, døde. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at andelen af socialt ekskluderede i den danske befolkning - som den måles her, uanset om en tidligere død blandt de, som levekårsmæssigt er udsat for de ringeste kår, tages i betragtning i analysen af flere grunde er undervurderet. For det første indbefatter levekårsundersøgelsen ikke nogle af de socialt mest udsatte og ekskluderede grupper i det danske samfund (fx hjemløse, sindslidende og indsatte i fængsler og arresthuse). 12 I undersøgelsen indgår alene et udsnit af den danske normalbefolkning. 13 For det andet er andelen, som har undladt at besvare spørgsmålene om økonomi og forbrug, langt højere blandt dem, som er ekskluderet, end blandt dem som er inkluderet i relation til sociale relationer, politiske og faglige aktiviteter og fritidsinteresser (se kapitel 2). Også i bortfaldet for dem, som var udtrukket i stikprøven til undersøgelsen, men som slet ikke deltog, er der en tendens til, at de grupper, som traditionelt set har haft dårlige levekår, er underrepræsenteret (se kapitel 3 i Andersen 2003). 12 Det er metodisk og forskningsetisk en (måske uoverstigelig) udfordring at udforme og gennemføre surveys, der kan kortlægge de mest ekskluderede menneskers levekår. Oplysninger om disse menneskers levekår bygger i dag primært på kvalitative undersøgelser og til dels på journaloplysninger og forskellige typer af registerdata (hvoraf nogle er tilgængelige for forskningen og andre ikke). Der har tidligere været en række indlæg om forskningsetiske problemer i forhold til undersøgelser af socialt udsatte grupper (se fx Andersen & Larsen 1995). 13 Endvidere indgår alene danske statsborgere. Dem, som indgår i undersøgelsen, og som har et andet modersmål end dansk ( etniske minoriteter ), er altså alle danske statsborgere. Det vil sige, at de flygtninge og indvandrere, som er kommet til landet indenfor de senere år, ikke er omfattet af undersøgelsen. 21

24 Det er ikke umiddelbart muligt at angive det omfang, som undersøgelsen undervurderer den sociale eksklusion. Hvad angår de såkaldt udstødte grupper, opfattes hjemløse ofte at udgøre kærnegruppen blandt disse (fx Fridberg 1992). Järvinen (2004) anslår antallet af udstødte til, når de afgrænses til hjemløse, som et minimum at udgøre mellem personer for Københavns vedkommende. På landsplan er antallet af personer, som i kortere eller længere tid benytter en hjemløshedsinstitution, i Sammenlignet med tidligere beregninger af antallet af hjemløse fra 1980 erne og 1990 erne (Friis 1981, Hansen m.fl. 1987, Fridberg 1992) synes antallet af hjemløse ikke at have været stigende de seneste årtier (Järvinen 2004). Afgrænset på denne måde udgør udstødte således en meget begrænset del af befolkningen. Oven i disse ca hjemløse anslås det, at der er omkring stofmisbrugere, sindslidende og prostituerede. Disse grupper angives i den danske National Action Plan for Social Inclusion ( ) at udgøre de mest sårbare grupper i det danske samfund, som der vil være særlig fokus på i den danske handlingsplan for social inklusion (Commission of the European Communities 2003). Disse grupper udgør knapt 1 pct. af den danske befolkning (0,957). 14 Multivariate analyser I de empiriske analyser i kapitel 2, 3 og 4 fremstilles inklusionen og eksklusionen først som procenttabeller, der viser fordelingen eller udbredelsen af forskellige typer af levekår relateret til forskellige karakteristika ved befolkningen, fx i forhold til hvilken familietype man tilhører. Procentfordelingerne angiver imidlertid ikke hvilke faktorer, som statistisk set spiller en rolle for sandsynligheden for den givne fordeling af levekårene. Når kvinder fx har en højere andel af fattige end mænd, skyldes dette så, at kvinders sandsynlighed for fattigdom alt andet lige er højere end mænds, eller skyldes det for eksempel, at kvinder i langt 14 Der er dog være et vist overlap mellem personer, som indgår i de enkelte grupper, da nogle for eksempel både er sindslidende og stofmisbrugere. 22

25 højere grad end mænd er enlige forsørgere, og at enlige forsørgere har en langt større sandsynlighed for fattigdom end andre grupper? For at belyse hvilke faktorer, som statistisk set er betydningsfulde i forhold til sandsynligheden for at opleve fx fattigdom, er der gennemført såkaldte multivariate analyser. Den multivariate analyse, som er anvendt i undersøgelsen, er en logistisk regression, og der anvendes to typer af logistisk regression i analyserne. For det første en binær logistisk regression hvor der kun er to udfaldsrum. Denne anvendes, hvor udfaldsrummet er fattig eller ikke fattig og i forhold til meget svært belastende levekår, hvor udfaldsrummet er meget svært belastende levekår og ikke meget svært belastende levekår. For det andet anvendes en multinominel logistisk regression, hvor der er tre eller flere udfaldsrum. Denne anvendes i analysen af inklusion og eksklusion, hvor der er tre udfaldsrum: Inklusion, midtergruppen og eksklusion. Resultatet af de logistiske regressionsanalyser udtrykkes ved hjælp af odds ratios, som er forholdet mellem to odds. Odds er forholdet mellem sandsynligheden for, at en begivenhed, fx at blive/forblive fattig, vil indtræde og sandsynligheden for at begivenheden ikke vil indtræde. Odds ratios er således to sæt af sandsynligheder sat i forhold til hinanden, fx sandsynligheden for at de, som var fattige i 1986, er fattige i 2000 sat overfor sandsynligheden for, at de, som ikke var fattige i 1986, er fattige i Odds ratios udtrykker, hvor meget større/mindre sandsynligheden er for det ene eller andet udfald af disse to sandsynligheder sat overfor hinanden. Signifikans I nogle tilfælde vil visse variabler, fx køn, vise sig ikke at være signifikante: Det vil sige, at de af den ene eller anden grund ikke har nogen forklaringskraft og/eller er statistisk usikre. I nogle tilfælde kan disse variabler godt isoleret set have en signifikans, 23

26 men i den her anvendte model kontrolleres betydningen af hver enkelt variabel, der indgår, i forhold til hinanden. Køn kan således isoleret set være signifikant, men når der kontrolleres for fx alder 15 eller familiestatus, kan køn vise sig at være insignifikant. I andre tilfælde vil nogle variabler helt udgå af den logistiske regression, for eksempel hvis én variabel er for tæt korreleret ( strukturelt afhængig) af en anden variabel. Det gælder i særdeleshed for variablerne socialgruppe og hovedbeskæftigelse, hvor fx alder og status som pensionist under hovedbeskæftigelse er strukturelt afhængige, hvorfor hovedbeskæftigelse i en del af analyserne må udgå. Også i tilfælde, hvor der er for få cases i den enkelte kategori, kan den logistiske regressionsanalyse ikke gennemføres. Det gælder fx for nogle af analyserne af dødeligheden i relation til socialgruppe I og II. Hvis man således skulle undre sig over, at fx socialgruppe eller hovedbeskæftigelse i visse af de logistiske regressionsanalyser er udgået hvor man umiddelbart ville forvente, at dette var centrale variabler til at forklare en given levekårsfordeling er det altså ikke nødvendigvis ensbetydende med, at disse variabler ingen forklaringskraft har, men at de er stærkt sammenhængende med andre variable i analysemodellen og derfor må udgå af den multivariate analyse. De udeladte variabler giver således ingen yderligere information om opdeling på de forskellige levekår set i forhold til de allerede inddragede variabler. Når man fx kender respondentens socialgruppe, som optræder i modellen, giver yderligere information om respondents erhvervstilknytning (som er udeladt) ikke mere kendskab til respondents forventede levevilkår. 15 Alder er i analysemodellen omkodet til variablen FAAR, der viser odds ratios for om et givent fænomen (social eksklusion eller meget svært belastende levekår) stiger eller falder med alderen. En positiv odds ratios værdi udtrykker, at sandsynligheden for pågældende fænomen stiger med alderen. Hvis odds ratio fx er 1,016, betyder det, at 50-årige alt andet lige - har 30 x 1,016 større sandsynlighed for det pågældende fænomen end 20- årige. 24

27 Oversigt over de forskellige indeks I de følgende kapitler 2, 3 og 4 anvendes en række forskellige indeks og delindeks, der er baseret på forskellige levekårsområder, og som aftegner delvist forskellige profiler af danskernes inklusion og eksklusion. Afslutningsvist i dette kapitel gives et overblik over de indeks, der anvendes i de efterfølgende tre kapitler. 16 Kapitel 2 Delindeks: Der er i alt anvendt fem forskellige delindeks for inklusion og eksklusion : 1) Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) (indeholdende en kombination af relativ relativ økonomisk fattigdom og 9 typer af afsavn) 2) Indeks for sociale relationer (indeholdende 11 variabler) 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 28 variabler) 4) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 11 variabler) 5) Indeks for helbredsforhold (indeholdende 8 variabler). Aggregerede indeks for inklusion og eksklusion: Der er anvendt tre aggregerede indeks, hvor det første er uden helbredsindeks, og det andet er med helbredsindeks. Det tredje indeks er defineret ved, at der for indeksene for sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter tælles, hvor mange eksklusioner som inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på indekset for økonomi og forbrug har på disse tre andre indeks (heri indgår helbredsindekset ikke). Første aggregerede indeks består af fire delindeks: 1) Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) 16 En uddybende redegørelse for de enkelte indeks findes i bilag 1. 25

28 2) Indeks for sociale relationer 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse 4) Indeks for fritidsaktiviteter. Andet aggregerede indeks består af fem delindeks: 1) Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) 2) Indeks for sociale relationer 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse 4) Indeks for fritidsaktiviteter 5) Indeks for helbredsforhold. Tredje aggregerede indeks: Dette indeks 17 er konstrueret således, at eksklusioner på delindeksene for 1) for sociale relationer 3) for faglig og politisk deltagelse og 4) for fritidsaktiviteter er fordelt i forhold til placeringen som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet på indekset for økonomi og forbrug (relativ fattigdom). Kapitel 3 Delindeks for inklusion og eksklusion: Der er i alt anvendt fem forskellige delindeks: 1) Indeks for relativ økonomisk fattigdom (indeholdende en kombination af årlig bruttoindkomst og månedligt rådighedsbeløb) 2) Indeks for sociale relationer (indeholdende 3 variabler) 17 Dette er ikke et egentligt indeks, men for en nemheds skyld kaldes indekset for det økonomistyrede indeks. 26

29 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 3 variabler) 4) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 5 variabler) 5) Indeks for helbredsforhold (identisk med 2000 indekset og indeholdende 8 variabler). Aggregerede indeks for inklusion og eksklusion: Der anvendes to aggregerede indeks, hvor det ene, der dækker 1976, 1986 og 2000, er uden økonomikomponenten (relativ økonomisk fattigdom), og hvor det andet, der dækker 1986 og 2000, indeholder alle fem komponenter: Indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent 1976, 1986 og 2000: 1) Indeks for sociale relationer (indeholdende 3 variabler) 2) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 3 variabler) 3) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 5 variabler) 4) Indeks for helbredsforhold (identisk med 2000 indekset og indeholdende 8 variabler). Indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent 1986 og 2000: 1) Indeks for relativ økonomisk fattigdom (indeholdende en kombination af årlig bruttoindkomst og månedligt rådighedsbeløb) 2) Indeks for sociale relationer (indeholdende 3 variabler) 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 3 variabler) 4) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 5 variabler) 5) Indeks for helbredsforhold (identisk med 2000 indekset og indeholdende 8 variabler). 27

30 Meget svært belastende levekår I kapitlet anvendes endvidere to indeks for meget svært belastende levekår, hvor der i det ene indgår en boligkomponent, og hvor der i det andet ikke indgår en boligkomponent. Meget svært belastende levekår har de respondenter, som på én gang: 1) har helbredsproblemer og 2) mangler nære kontakter eller indflydelse og 3) har utilfredsstillende boligforhold og 4) har belastende arbejdsmiljø. 18 Meget svært belastende levekår med boligkomponent 1976, 1986 og 2000: 1) Helbredsproblemer (indebærer at man har mindst ét ud af 10 helbredsproblemer 2) Mangel på nære kontakter eller indflydelse (indebærer at man har mindst ét ud af fem problemer med nære kontakter og indflydelse) 3) Belastende arbejdsmiljø (indebærer at man har mindst ét ud af fire arbejdsmiljø problemer) 4) Utilfredsstillende boligforhold (indebærer at man har mindst ét ud af syv dårlige karakteristika ved boligforholdene). Meget svært belastende levekår uden boligkomponent 1976, 1986 og 2000: 1) Helbredsproblemer (indebærer at man har mindst ét ud af 10 helbredsproblemer) 2) Mangel på nære kontakter eller indflydelse (indebærer at man har mindst ét ud af fem problemer med nære kontakter og indflydelse) 18 Det fjerde kriterium gælder naturligvis ikke for ikke-erhvervsmæssigt beskæftigede, herunder arbejdsløse. Her fører mindst én ugunstig placering på hver af de tre førstnævnte kriterier således til, at levekårene betegnes som meget svært belastende. 28

31 3) Belastende arbejdsmiljø (indebærer at man har mindst ét ud af fire arbejdsmiljø problemer). Kapitel 4 I kapitel 4 anvendes de samme indeks, som anvendes i kapitel 3 bortset fra ét indeks, hvori der ikke indgår helbredsforhold. Indeksene med og uden helbredskomponent anvendes i dødelighedsanalyserne til at belyse, hvorledes dødelighedsprofilen for inkluderede og ekskluderede udvikler sig fra 1976 til 2000 alt afhængig af, om der indgår eller ikke indgår helbredsforhold i definitionen af inklusion og eksklusion. Dødeligheden analyseres i forhold til de personer, som i 1976 og 1986 indgik i de indeks for inklusion og eksklusion og for meget svært belastende levekår, som er anvendt i kapitel 2 og 3. 29

32 Kapitel 2: Inklusion og eksklusion i år 2000 Indledning I dette kapitel analyseres befolkningens inklusion og eksklusion alene for år Indeksene i år 2000 for økonomi og forbrug, sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter rummer hver især langt flere oplysninger end dem, som indgår i de indeks, der senere anvendes i forløbsanalyserne. 1 Fremgangsmåden i kapitlet er følgende: Først belyses inklusion og eksklusion i forhold til hvert enkelt af indeksene for økonomi og forbrug, sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbredsforhold. Herefter ser vi på den samlede inklusion og eksklusion, hvor de forskellige indeks samles i ét samlet indeks for inklusion og eksklusion. En række af de oplysninger, der angives i teksten, kan ikke aflæses af tabellerne, men beror på en række detaljerede analyser, som ikke er medtaget i tabelform. 1 Se bilag 1 for konstruktionen af indeks og bilag 2 for overlap for inklusion, midtergruppen og eksklusion mellem år 2000 indeks og år 2000 indeks til forløb. 24

33 Inklusion og eksklusion i forhold til økonomi og forbrug Tabel 2.1 viser fordelingen af inklusion og eksklusion i forhold til økonomi og forbrug. At være ekskluderet i forhold til økonomi og forbrug definerer den gruppe i den danske befolkning, som er relativt fattig. Opgørelsen vi her anvender til at definere de relativt fattige er mere nuanceret og restriktiv end de fleste andre undersøgelser af fattigdom, der typisk bygger på simple indkomstmål. Dette skyldes, at det i 2000 undersøgelsen er muligt at kombinere indkomst, opsparing i form af friværdi i eget hus og forbrug/påtvungne afsavn (fx om man af økonomiske grunde har måttet undlade at gå til tandlæge). Inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på indekset for økonomi og forbrug er således defineret ved en kombination af relativ økonomisk fattigdom (inklusiv friværdi i egen bolig) og udsathed for afsavn. Kombinationen af relativ økonomisk fattigdom og afsavn giver følgende resultat: Af de relativt økonomisk fattige har 53 pct. 0-1 afsavn, 21 pct. har 2-3 afsavn, og 26 pct. har 4-9 afsavn. Blandt de ikke relativt økonomisk fattige har 88 pct. 0-1 afsavn, 8 pct. 2-3 afsavn og 4 pct. 4-9 afsavn. 2 Den store andel af relativt økonomisk fattige med 0-1 afsavn viser, at et simpelt indkomstmål er ringe til at indfange den reelle fattigdom. Omvendt er der dog en markant overrepræsentation af relativt økonomisk fattige med mange afsavn. Sammenhængen mellem relativ økonomisk fattigdom og omfang af afsavn er anvendt til at definere, hvem som er placeret 2 For befolkningen som helhed altså relativt økonomisk fattige og ikke relativt økonomisk fattige under ét er det 71 pct. som har 0 afsavn, 11 pct. som har ét afsavn, 6 pct. som har to afsavn, 4 pct. som har tre afsavn, og 8 ½ pct. som har 4-9 afsavn (3 pct. fire afsavn, 2 pct. fem afsavn, 2 pct. seks afsavn, 1 pct. syv afsavn, 0,3 pct. otte afsavn og 0,1 pct. ni afsavn). 25

34 som inkluderede, i midtergruppen og ekskluderede (relativt fattige) på indekset for økonomi og forbrug. De inkluderede består af dem, som ikke er relativt økonomisk fattige, og som har 0-3 afsavn. Midtergruppen består af dem, som ikke er relativt økonomisk fattige, og som har 4-9 afsavn og af relativt økonomisk fattige, som har 0-1 afsavn. Ekskluderede består af relativt økonomisk fattige, som har 2-9 afsavn. Blandt de inkluderede er det således 92 pct., som har mellem 0-1 afsavn, og 9 pct. har 2-3 afsavn. I midtergruppen er det 71 pct. som har 0-1 afsavn, og 29 pct. har 4-9 afsavn. Blandt ekskluderede er det 45 pct., som har 2-3 afsavn, og 55 pct. har 4-9 afsavn. Tabel 2.1 viser, at 80 pct. af den danske befolkning er godt stillet økonomisk og materielt set, 12 pct. er middelgodt stillet, mens 8 pct. er relativt fattige. 3 Der er over dobbelt så mange kvinder som mænd, som er relativt fattige. De unge har den højeste fattigdomshyppighed på 16 pct., og de årige har den laveste fattigdomshyppighed på 4 pct. De øvrige aldersgrupper har en fattigdomshyppighed på mellem 5 pct. og 8 pct. Det er især værd at bemærke, at folkepensionister i dag ikke i nær samme omfang som tidligere er relativt fattige sammenlignet med de yngre aldersgrupper. Det skyldes imidlertid også, at selvom mange pensionister har en lav indkomst, lider de ikke nødvendigvis i samme omfang som for eksempel enlige mødre og deres børn (mange) afsavn. Kvinder udgør i alle aldersgrupper en større andel af de relativt fattige, end mænd gør. Det er specielt de årige og de årige kvinder, som har høje fattigdomsfrekvenser. De største forskelle mellem mænds og kvinders fattigdomshyppigheder 3 Da der er mange, som ikke har svaret på spørgsmålene om bruttoindtægt og/eller rådighedsbeløb, indgår der kun 3065 respondenter i indeks for økonomi og forbrug sammenlignet med fx indeks for sociale relationer, hvor der indgår 4941 respondenter. 26

35 findes dog blandt de årige og især i blandt de årige og årige. I alle aldersgrupper - undtaget aldersgruppen år - er mænds andel af de økonomisk velstillede større end kvinders andel. De økonomisk velstillede er især par med hjemmeboende børn (91 pct.) og par uden hjemmeboende børn (87 pct.), mens under halvdelen (42 pct.) af de enlige forsørgere er økonomisk velstillede. Relativt fattige husholdninger findes omvendt især blandt enlige forsørgere (34 pct.) og blandt enlige uden hjemmeboende børn (14 pct.). De højeste fattigdomsrater for begge køn findes blandt enlige uden hjemmeboende børn og enlige forsørgere. Især har enlige mødre en høj fattigdomshyppighed (39 pct.). Modsat er 70 pct. af enlige fædre økonomisk velstillede mod kun 36 pct. af de enlige mødre. Der er en klar tendens til, at fattigdomshyppigheden for både mænd og kvinder i alle familietyper falder med stigende alder. Blandt dem, hvis modersmål er et andet end dansk, er der en betydeligt større andel af relativt fattige end blandt dem, hvis modersmål er dansk: Henholdsvis 20 pct. og 7 pct. Der er ikke de store forskelle i fattigdomshyppigheden mellem mænd og kvinder blandt dem, som har et andet modersmål end dansk. Andelen af lønmodtagere, som er relativt fattige, er på 3 pct. Blandt lønmodtagerne er kvinder både overrepræsenteret i midtergruppen og i fattigdomsgruppen. Arbejdsløse og uddannelsessøgende er de to grupper, som har færrest økonomisk velstillede (47 pct. og 32 pct.) og flest relativt fattige (32 pct. og 34 pct.). Blandt uddannelsessøgende er der meget store variationer, idet kvinder både dominerer blandt de økonomisk velstillede og blandt de relativt fattige, mens mænd klart dominerer i midtergruppen. Der er flere arbejdsløse kvinder end mænd, som er økonomisk velstillede, og der er en lidt større andel af relativt fattige mænd end kvinder. Der er dog store forskelle mellem arbejdsløse mænd og kvinder i forhold til, om de modtager kontanthjælp eller dagpenge. Blandt arbejdsløse kontanthjælpsmod- 27

36 tagere er der ingen kvinder, som er økonomisk velstillede, og 70 pct. er relativt fattige. Blandt arbejdsløse dagpengemodtagere er der en klar overvægt af kvinder, som er økonomisk velstillede og en klar overvægt af mænd, som er relativt fattige. Arbejdsløse med en ledighed på over 1 år har endvidere en fattigdomshyppighed på 36 pct. 71 pct. af pensionisterne er økonomisk velstillede, og 9 pct. er relativt fattige. Der er en lille overvægt af kvinder blandt de økonomisk velstillede og over dobbelt så mange kvinder som mænd blandt relativt fattige. Blandt pensionisterne er det især førtidspensionister, som er dårligt stillede. 67 pct. af førtidspensionisterne er økonomisk velstillede, og 14 pct. er relativt fattige. Der en klar overvægt af mænd blandt de økonomisk velstillede, og der er ca. dobbelt så mange kvinder som mænd blandt de relativt fattige. I socialgruppe I er 97 pct. økonomisk velstillede, og i socialgruppe V er 70 pct. økonomisk velstillede. I socialgruppe I er 1 pct. relativt fattige, og i socialgruppe V er andelen af relativt fattige på 12 pct. Hvad angår fordelingen af økonomisk velstillede og relativt fattige på socialgrupper, er der i øvrigt to systematiske sammenhænge: 1) Jo lavere socialgruppe man tilhører, jo flere befinder sig i midtergruppen og blandt de relativt fattige, og 2) i alle socialgrupper er der omkring 2 til 3 gange flere kvinder end mænd blandt de relativt fattige. Den multivariate analyse viser, at mænd har ca. 2 gange højere odds ratios end kvinder for at være inkluderede og ca. 1 ½ gange højere odds ratios for at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet (se bilagstabel 2.1). De yngre fødselsårganges odds ratios for at være relativt fattige er højere end ældre fødselsårganges. De vigtigste faktorer er imidlertid modersmål, socialgruppetilhørsforhold og en status som enlig forsørger. Dem med et andet modersmål end dansk har ca. 5 ½ gange højere odds ratios for at være relativt fattige frem for at være inkluderet end dem med 28

37 dansk som modersmål. Socialgruppe V har ca. 17 gange højere odds ratios for at være fattig frem for at være inkluderet end socialgruppe I. Mest betydningsfuld er dog en status som enlig forsørger, idet enlige forsørgere har 40 gange højere odds ratios for at være relativt fattige frem for at være inkluderet sammenlignet med par med hjemmeboende børn. Boligform, opsparing og vurdering af egen økonomiske situation Vi har belyst sammenhængen mellem boligform, opsparing af kontanter og obligationer m.m. og vurderingen af egen økonomiske situation i forhold til placeringen i ovenstående indeks som økonomisk velstillet eller som økonomisk dårligt stillet (relativt fattig). Mens 66 pct. af de økonomisk velstillede ejer deres egen bolig, gælder dette kun for 15 pct. af de relativt fattige. 28 pct. af dem, som er økonomisk middelgodt stillede, ejer deres egen bolig. 62 pct. af de økonomisk velstillede og 40 pct. af de økonomisk middelgodt stillede har en kontantopsparing på over kr. i banken, mens 16 pct. af de relativt fattige har en sådan opsparing. 37 pct. af de økonomisk velstillede og 22 pct. af de økonomisk middelgodt stillede har en opsparing i obligationer, aktier eller lignende på over kr., mens 8 pct. af de relativt fattige har en sådan opsparing. Man kan diskutere, om personer, som har en opsparing i kontanter og/eller obligationer, aktier m.m., overhovedet bør regnes som relativt fattige. Beløb på kr. kommer man imidlertid ikke langt for i dag, og da vi ikke har detaljerede oplysninger om opsparingens størrelse (om det er lidt over kr. eller over kr.), har vi ikke brugt en opsparing af denne størrelsesorden til at frasortere disse fra fattigdomsgruppen. 29

38 Også med hensyn til pensionsopsparing er der markante forskelle, idet 84 pct. af de økonomisk velstillede har en pensionsopsparing, mens 50 pct. af de økonomisk middelgodt stillede og 47 pct. af de relativt fattige har en pensionsopsparing. Blandt de relativt fattige, som har en pensionsopsparing, er der en stor andel lønmodtagere, som har en sådan gennem kollektivt aftalte arbejdsmarkedspensioner. Næsten 80 pct. af de økonomisk velstillede bedømmer deres egen økonomiske situation som særdeles god (25 pct.) eller god (52 pct.). 21 pct. mener den er nogenlunde, og kun 2 pct. mener den er dårlig. 6 pct. af de middelgodt økonomisk stillede vurderer deres økonomiske situation som særdeles god, 33 pct. som god, 44 pct. som nogenlunde og 17 pct. som dårlig. Ingen af de relativt fattige vurderer deres økonomisk situation som særdeles god. 9 pct. mener dog, at den er god, mens 45 pct. mener den er nogenlunde, og 46 pct. mener, at den er dårlig. Der ikke er en fuldstændig entydighed mellem placeringen som økonomisk velstillet, økonomisk middelgodt stillet og relativt fattig og så boligform, opsparing i kontanter, obligationer, aktier og lignende, pensionsopsparing og vurdering af egen økonomiske situation. På den anden side er mønstret helt entydigt: Jo bedre økonomisk stillet man er, jo oftere bor man i eget hus, har opsparing og vurderer sin egen økonomiske situation som god, og jo dårligere økonomisk stillet man er, jo oftere bor man til leje, har ingen opsparing og vurderer egen økonomisk situation som dårlig. Relativt økonomisk fattige og relativt fattige Sammenligner vi de inkluderede og ekskluderede på indekset for økonomi og forbrug (relativt fattige) med dem, som er relativt økonomisk fattige og ikke fattige (se bilag 1), er der næsten totalt sammenfald, hvilket dog heller ikke er så underligt, da indkomst jo indgår i begge mål, hvorfor der vil være en direkte afsmittende effekt mellem den ene og den anden type måling. 99 pct. af de inkluderede er ikke relativt økonomisk fattige, og

39 pct. af de ekskluderede er relativt økonomisk fattige. Det er i midtergruppen, at problemet opstår, fordi 71 pct. af midtergruppen tilhører relativt økonomisk fattige og 29 pct. tilhører dem, som ikke er relativt økonomisk fattige. Det vil sige, at fattigdomsmålingen på indekset for økonomi og forbrug er retvisende i den forstand, at den ikke medtager en del med lave indkomster, som ikke lider afsavn. Definitionen på relativ økonomisk fattigdom medtager derimod en gruppe, som har lave indkomster, men som samtidigt har en stor opsparing i eget hus, og/eller som kun lider få materielle afsavn. Det synes derfor at give god mening at operere med tre grupper, fordi midtergruppen adskiller sig fra de relativt økonomisk fattige. Denne tendens er endnu mere udtalt, hvis man alene ser på de årige, hvor kun 60 pct. af midtergruppen tilhører de relativt økonomisk fattige. Dette viser også problemet med udelukkende at anvende indkomst til at måle fattigdom (jævnfør Bradshaw 2003, Saunders 2003). Inklusion og eksklusion i forhold til sociale relationer Tabel 2.2 viser fordelingen af inklusion og eksklusion i forhold til sociale relationer. 44 pct. af danskerne har gode sociale relationer, 40 pct. har middelgode sociale relationer, og 17 pct. har dårlige sociale relationer (er ekskluderede). Det er en helt marginal andel af den danske befolkning, som stort set er uden sociale relationer: 0,3 pct. har 0 til 2 sociale relationer. 15 pct. har mellem 5-6 sociale relationer. Omvendt er det også en helt marginal andel, som har alle 11 sociale relationer, vi har målt på (0,1 pct.). Blandt de inkluderede har 41 pct. 10 sociale relationer, og 59 pct. har 9 sociale relationer. I midtergruppen har 57 pct. 8 sociale relationer, og 43 pct. har 7 sociale relationer. Blandt ekskluderede har 60 pct. 6 sociale relationer, 25 pct. har 5 sociale relationer, og 10 pct. har 4 sociale relationer. De resterende 4 pct. har fra 0 til 3 sociale relationer. Langt hovedparten af dem, som er 31

40 definerede som ekskluderede, ligger altså i den gode ende af skalaen med hensyn til sociale relationer og tættere på midtergruppen end på den tunge ende af eksklusionen. Kvinders andel med gode sociale relationer er på 45 pct. og mænds på 43 pct., mens 18 pct. mænd og 16 pct. kvinder har dårlige sociale relationer. Andelen med dårlige sociale relationer er kraftigt stigende med alderen fra 4 pct. blandt årige til 53 pct. blandt årige. Omvendt er andelen med gode sociale relationer kraftigt faldende med alderen fra 75 pct. blandt årige til 0 pct. blandt årige. Andelen af kvinder med gode sociale relationer er lidt større end mænds andel i alle aldersgrupper, og mænd har en lidt større andel med dårlige sociale relationer end kvinder undtagen i aldersgruppen år. Par med hjemmeboende børn har en markant højere andel med gode sociale relationer (64 pct.) end andre familietyper. Blandt enlige forsørgere har 41 pct. gode sociale relationer, blandt par uden hjemmeboende børn 36 pct. og blandt enlige uden hjemmeboende børn 28 pct. Blandt enlige uden hjemmeboende børn har 31 pct. dårlige sociale relationer, enlige forsørgere 22 pct., par uden hjemmeboende børn 16 pct. og par med hjemmeboende børn 7 pct. Der er færre kvinder end mænd med gode sociale relationer blandt enlige uden hjemmeboende børn, og der er en lille overvægt af kvinder med dårlige sociale relationer. Dette er dog et aldersbetinget fænomen, idet en meget større andel af kvinder end af mænd i denne familietype er over 60 år, og de over 60-årige og især de ældste har væsentligt ringere sociale relationer end de yngre aldersgrupper. Dette viser sig også ved, at blandt personer over 60 år er mænds andel med dårlige sociale relationer større end kvinders andel (60 pct. og 46 pct.). Der er flere kvindelige end mandlige eneforsørgere med gode sociale relationer og flere mandlige end kvindelige eneforsørgere med dårlige sociale relationer. Det samme mønster genfindes hos par med hjemmeboende børn og par uden hjemmeboende børn. Især blandt par med hjemmeboende børn har mænd i al- 32

41 dersgruppen år en større andel med dårlige sociale relationer end kvinder (13 pct. og 6 pct.). Blandt personer, som har andet modersmål end dansk, er de sociale relationer betydeligt ringere end blandt dem, som har dansk som modersmål. 44 pct. med dansk som modersmål har gode sociale relationer, mens kun 16 pct. med andet modersmål end dansk har gode sociale relationer. Andelen med dårlige sociale relationer er på 17 pct. blandt dem med dansk som modersmål og på 32 pct. blandt dem med andet modersmål end dansk. Uddannelsessøgende og lønmodtagere har de højeste andele med gode sociale relationer (68 pct. og 57 pct.). Andelene med gode sociale relationer blandt arbejdsløse, efterlønsmodtagere og pensionister er på henholdsvis 45 pct., 15 pct. og 7 pct. Den omvendte placering finder vi i relation til andelen med dårlige sociale relationer: Pensionister 37 pct., efterlønsmodtagere 23 pct., arbejdsløse 18 pct., lønmodtagere 10 pct. og uddannelsessøgende 6 pct. De mest markante forskelle mellem mænd og kvinder findes blandt arbejdsløse, hvor 12 pct. kvinder og 26 pct. mænd har dårlige sociale relationer, og 50 pct. kvinder og 38 pct. mænd har gode sociale relationer. Disse forskelle er mest udtalte blandt dagpengemodtagere: 52 pct. kvinder og 38 pct. mænd har gode sociale relationer, mens 11 pct. kvinder og 26 pct. mænd har dårlige sociale relationer. Blandt arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere har 43 pct. kvinder og 35 pct. mænd gode sociale relationer, mens 17 pct. kvinder og 25 pct. mænd har dårlige sociale relationer. Langvarigt arbejdsløse har sammenlignet med kortvarigt arbejdsløse både en større andel med gode (46 pct.) og med dårlige (19 pct.) sociale relationer. Der er betydelige kønsforskelle blandt langvarigt arbejdsløse, idet 50 pct. kvinder og 38 pct. mænd har gode sociale relationer, mens 13 pct. kvinder og 28 pct. mænd har dårlige sociale relationer. 33

42 Folkepensionisterne har en markant lavere andel med gode sociale relationer end førtidspensionisterne: Henholdsvis 2 pct. og 20 pct. Folkepensionisternes og førtidspensionisternes andel med dårlige sociale relationer er dog næsten ens: Henholdsvis 38 pct. og 37 pct. Mandlige førtidspensionister har en lidt højere andel med dårlige sociale relationer end kvindelige førtidspensionister (henholdsvis 41 pct. og 35 pct.) og en lidt lavere andel med middelgode sociale relationer (henholdsvis 39 pct. og 45 pct.). Andelen med gode sociale relationer er 20 pct. for både mandlige og kvindelige førtidspensionister, men altså langt under gennemsnittet for befolkningen som helhed. Hvad angår fordelingen af sociale relationer på socialgrupper er der to markante spor. For det første gælder det, at jo lavere socialgruppe man tilhører, jo større er andelen med dårlige sociale relationer, og forskellen er især tydelig for socialgruppe V, hvor andelen med dårlige sociale relationer er markant højere end i de øvrige socialgrupper (21 pct.). For det andet fremtræder der en tydelig kønsforskel i socialgruppe V, hvor 25 pct. mænd og 16 pct. kvinder har dårlige sociale relationer, og 41 pct. kvinder og 35 pct. mænd har gode sociale relationer. Kønsforskellen i socialgruppe V er særlig tydelig i aldersgruppen år, hvor mænds andel med dårlige sociale relationer er på 35 pct. og kvinders på 14 pct. Den multivariate analyse viser, at mænd har ca. 1,8 gange lavere odds ratios end kvinder for at være inkluderede frem for at være ekskluderede (se bilagstabel 2.2). Yngre har højere odds ratios for at være inkluderede end ældre. Enlige uden hjemmeboende børn har ca. 6 ½ og enlige forsørgere ca. 5 ½ gange lavere odds ratios for at være inkluderede end par med hjemmeboende børn. Dem med andet modersmål end dansk har ca. 10½ gang lavere odds ratios for at være inkluderede end dem med dansk som modersmål. 34

43 Pensionister har ca. 2 og hjemmearbejdende ca. 3 gange lavere odds ratios for at være inkluderede end studerende. Endelig har socialgruppe V ca. 1,7 gang lavere odds ratios end socialgruppe I for at være inkluderet. I midtergruppen opretholdes ovennævnte forskelle, men på et betydeligt lavere niveau når undtages forskellen mellem mænd og kvinder, der stort set er den samme blandt dem i midtergruppen som blandt dem, som er inkluderede. Inklusion og eksklusion i forhold til faglige og politiske aktiviteter Tabel 2.3 viser fordelingen på faglige og politiske aktiviteter. Det er kun 2 pct. af danskerne, som er meget fagligt og politisk aktive. Langt hovedparten (83 pct.) er moderat fagligt og politisk aktive (i midtergruppen) og deltager typisk i valg til Folketing, Kommunalvalg og EU-valg og er medlem af en fagforening, arbejdsgiverforening eller anden faglig forening. En mindre andel af danskerne (15 pct.) er enten politisk og fagligt inaktive eller deltager i et meget begrænset antal politiske eller faglige aktiviteter. 4 Der er ingen, som deltager i alle de målte politiske og faglige aktiviteter. Dem, som deltager i mellem aktiviteter, kan tælles på en hånd. 8 pct. deltager i mellem politiske aktiviteter. Ca. 80 pct. deltager i mellem 5-10 aktiviteter. En helt marginal andel af befolkningen på 0,1 pct. deltager overhovedet ikke i politiske og faglige aktiviteter (sådan som vi her har afgrænset og målt dem). Blandt de inkluderede er det ca. 90 pct., som deltager i aktiviteter. I midtergruppen er det ca. 90 pct., som deltager i 5-9 aktiviteter, og blandt de ekskluderede er det 56 pct., som delta- 4 Deltagelsen i de enkelte typer af faglige og politiske aktiviteter er analyseret i kapitel 11 i Andersen (2003). 35

44 ger i 4 aktiviteter og 35 pct. som deltager i 2-3 aktiviteter. De ekskluderede og midtergruppen ligger, hvad angår faglig og politik deltagelse, tættere på hinanden end midtergruppen og inkluderede. Hovedparten af befolkningen befinder sig dog i midtergruppen og deltager i mellem fem til otte aktiviteter. Det er unge mellem år og ældre mellem år, som er fagligt og politisk mindst aktive. De politisk mest aktive er i alderen mellem år. Der er ikke markante kønsforskelle, men kvinder er generelt lidt mindre aktive end mænd. Der er dog betydelige aldersbestemte forskelle i mænds og kvinders aktivitet. Kvinder mellem år er mere aktive end mænd, mens yngre og ældre kvinder er mindre aktive end mænd. De mindst fagligt og politisk aktive findes blandt enlige uden hjemmeboende børn og blandt enlige forsørgere. Par med hjemmeboende børn er politisk mest aktive. Andelen med lav faglig og politisk aktivitet er på 24 pct. blandt enlige uden hjemmeboende børn. Det er da også den husstandstype, der er mest udbredt blandt de unge og de ældre. I alle familietyper er der lidt flere kvinder end mænd, som har en lav faglig og politisk aktivitet. Blandt personer med andet modersmål end dansk er der langt flere end blandt personer med dansk som modersmål, som har en lav faglig og politisk aktivitet: Henholdsvis 35 pct. og 15 pct. Efterlønsmodtagere er de politisk og fagligt mest aktive efterfulgt af lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Pensionister og arbejdsløse har den laveste andel af fagligt og politisk aktive. Blandt arbejdsløse er der en relativt stor kønsforskel, idet 27 pct. af arbejdsløse kvinder og 16 pct. af arbejdsløse mænd har en lav politisk og faglig aktivitet. Det er især arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere, som har en lav faglig og politisk aktivitet. 52 pct. af de arbejdsløse kvinder på kontanthjælp har en lav faglig og politisk aktivitet. 36

45 Blandt folkepensionister er der både mange mænd og kvinder med lav faglig og politisk aktivitet: Henholdsvis 28 pct. og 35 pct. Det samme gør sig gældende for førtidspensionister, men her er andelen af mænd større end andelen af kvinder med en lav faglig og politisk aktivitet: Henholdsvis 39 pct. og 25 pct. Personer i socialgruppe I og II er betydeligt mere fagligt og politisk aktive end personer i socialgruppe III, IV og V. Mens mænd i socialgruppe I er mere fagligt og politisk aktive end kvinder, er det omvendt i socialgruppe II. Socialgruppe V skiller sig markant ud fra de øvrige socialgrupper ved at have en stor andel på 24 pct., som har et lavt fagligt og politisk aktivitetsniveau. Andelen af mænd i socialgruppe V med en lavt fagligt og politisk aktivitet er på 21 pct., og kvinders er på 27 pct. I den multivariate analyse skal man være opmærksom på, at det kun er en lille minoritet, som er inkluderet. Hovedparten af befolkningen befinder sig i midtergruppen (se bilagstabel 2.3). Enlige og par uden hjemmeboende børn har henholdsvis ca. 3 og 2 gange lavere odds ratios for at være inkluderede frem for at være ekskluderet sammenlignet med par med hjemmeboende børn. Socialgruppe V har ca. 13 gange lavere odds ratios for at være inkluderet end socialgruppe I. Enlige uden hjemmeboende børn har 2,3 gange, par uden hjemmeboende børn har 1,5 gange, og enlige forsørgere har 1,7 gange lavere odds ratios for at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet sammenlignet med par med hjemmeboende børn. De med andet modersmål end dansk har ca. 3½ gang lavere odds ratios for at være i midtergruppen end dem med dansk som modersmål. Socialgruppe V har ca. 6 gange lavere odds ratios for at være i midtergruppen end socialgruppe I. 37

46 Inklusion og eksklusion i forhold til fritidsaktiviteter Tabel 2.4 viser fordelingen af inklusion og eksklusion i forhold til fritidsaktiviteter. 13 pct. af danskerne er meget aktive i fritiden, 76 pct. har et moderat aktivitetsniveau, og 11 pct. er meget lidt aktive i fritiden. Der er ingen markante kønsforskelle i fritidsaktiviteterne. Der er meget stort spænd i deltagelsen i fritidsaktiviteter, som spreder sig nogenlunde jævnt ud mellem 4 til 17 aktiviteter. Meget få deltager i alle 21 fritidsaktiviteter (0,2 pct.), og meget få deltager slet ikke i nogen (0,4 pct.). Blandt inkluderede er det 70 pct., som deltager i fritidsaktiviteter, og 25 pct. deltager i fritidsaktiviteter. I midtergruppen er det næsten lige store andele, som deltager i mellem 6 til 15 aktiviteter. Blandt ekskluderede koncentrerer deltagelsen sig på 4-5 aktiviteter med 68 pct. 26 pct. deltager i 2-3 aktiviteter, mens henholdsvis 4 pct. deltager i 1 aktivitet, og 3 pct. deltager slet ikke i nogen aktiviteter (sådan som vi har afgrænset og målt dem her). Langt hovedparten af de ekskluderede ligger altså i den gode ende af deltagelsen i fritidsaktiviteter og tættere på midtergruppen end på den ekstreme eksklusion. Fritidsaktiviteterne falder markant med alderen, idet 23 pct. af unge mellem år er meget aktive, mens ingen af de ældre mellem år er meget aktive. Omvendt er 57 pct. af årige meget lidt aktive, mens dette kun er tilfældet for 3 pct. af de årige. I alderen fra år er der både flere mænd end kvinder, som er meget aktive og meget lidt aktive i fritiden. Blandt de årige er der en markant overvægt af mænd, som er meget lidt aktive i fritiden: Henholdsvis 68 pct. mænd og 49 pct. kvinder. I alle familietyper er der flere mænd end kvinder, som er meget lidt aktive i fritiden og blandt enlige uden hjemmeboende børn er der både er en større andel af mænd end kvinder, som er meget aktive og meget lidt aktive i fritiden. Samtidigt har enlige 38

47 uden hjemmeboende børn både den største andel af de meget aktive og af de meget lidt aktive i fritiden. Det afspejler alderssammensætningen i denne familietype, hvor der er en stor andel af unge og en stor andel af gamle. Uanset familietype er der flere yngre end ældre, som er meget aktive og moderat aktive i fritiden. Der er ikke markante forskelle mellem dem, som har dansk som modersmål, og dem som har et andet modersmål end dansk med hensyn til fritidsaktiviteter heller ikke med hensyn til fordelingen af aktivitetsmønstret mellem kvinder og mænd. Lønmodtagerne er generelt mest aktive i fritiden, men blandt lønmodtagere forekommer den største kønsforskel, idet andelen af mænd, som er meget lidt aktive i fritiden, er dobbelt så stor som andelen af kvinder. Selvstændige erhvervsdrivende har sammenlignet med lønmodtagere både en større andel af meget aktive og meget lidt aktive i fritiden. Flere mænd end kvinder er både meget aktive og meget lidt aktive i fritiden. Arbejdsløse har ikke et væsentligt lavere aktivitetsniveau i fritiden end lønmodtagere, men der er store forskelle på mænds og kvinders aktivitetsniveau. Der er over dobbelt så mange mænd som kvinder, som er meget aktive, og der er over dobbelt så mange kvinder som mænd, som er meget lidt aktive. Der er samtidig store forskelle på kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, idet der er dobbelt så mange dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere, som er meget aktive (henholdsvis 13 pct. og 6 pct.), og der er over dobbelt så mange kontanthjælpsmodtagere som dagpengemodtagere, som er meget lidt aktive (henholdsvis 20 pct. og 8 pct.). Blandt efterlønsmodtagere er der dobbelt så mange mænd som kvinder, som er meget lidt aktive. 39

48 Blandt personer under uddannelse er der ingen, som er meget lidt aktive, og 34 pct. er meget aktive i fritiden og med en overvægt af mænd blandt de meget aktive. Der meget få pensionister, som er meget aktive, og over en tredjedel er meget lidt aktive og med en overvægt af mænd blandt de lidt aktive. Blandt folkepensionister er der 40 pct. mænd og 33 pct. kvinder, som er meget lidt aktive, og blandt førtidspensionister er der 34 pct. mænd og 28 pct. kvinder, som er meget lidt aktive. Niveauet for fritidsaktiviteter er stærkt sammenhængende med socialgruppeplacering, hvor socialgruppe V skiller sig markant ud. Næsten fem gange flere er meget aktive i socialgruppe I end i socialgruppe V, og mens ingen er meget lidt aktive i socialgruppe I, så er 22 pct. meget lidt aktive i socialgruppe V. Aktivitetsniveauet knækker mellem socialgruppe I og II og socialgruppe III, IV og V, men det mest markante spring mellem socialgrupperne forekommer mellem socialgruppe IV og V, hvor andelen af meget lidt aktive er dobbelt så stor i socialgruppe V, som den er i socialgruppe IV: Henholdsvis 22 pct. og 9 pct. Der er ingen markante forskelle på mænds og kvinders aktivitet i socialgruppe I og II. Der er flere mænd end kvinder, som er meget lidt aktive i socialgruppe III (13 pct. og 5 pct.) og i socialgruppe IV (12 pct. og 6 pct.). I socialgruppe V er der stort set ingen kønsforskelle i aktivitetsniveauet dog med en lille overvægt af mænd som er meget lidt aktive. Den multivariate analyse (se bilagstabel 2.4) viser, at mænd har ca. 1,6 gange lavere odds ratios end kvinder for at være inkluderede frem for at være ekskluderede. Ældre har lavere odds ratios for at være inkluderede end yngre personer. Enlige og par uden hjemmeboende børn har ca. 1,6 gange højere odds ratios for at være inkluderede end par med hjemmeboende børn. 40

49 Som eneste levekårsområde udviser modersmål ikke signifikans i forhold til sandsynligheden for inklusion frem for eksklusion. Der er imidlertid ekstreme forskelle mellem socialgrupperne. Socialgruppe V har 311 gange lavere odds ratios for at være inkluderet frem for at være ekskluderet end socialgruppe I og henholdsvis 30, 6 og 3 gange lavere odds ratios end socialgruppe II, III og IV. Mænd har ca. 1,8 gange lavere odds ratios for at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet end kvinder. Ældre har lavere odds ratios for at være i midtergruppen end yngre personer. Der er også i forhold til en placering i midtergruppen store forskelle mellem socialgrupperne. Socialgruppe V har 51 gange lavere odds ratios for at være i midtergruppen end socialgruppe I. Inklusion og eksklusion i forhold til helbredsforholdene Tabel 2.5 viser inklusion og eksklusion i forhold til helbredstilstanden. De fleste forskelle er naturligvis aldersbetingede (se kapitel 9 i Andersen 2003). Der er imidlertid grund til at hæfte sig ved, at det er de samme grupper, som er overrepræsenteret ved eksklusioner på de øvrige indeks, som også har den relativt set dårligste helbredstilstand. Enlige forsørgere har sammenlignet med par med hjemmeboende børn en højere andel med dårlig helbredstilstand. Arbejdsløse har sammenlignet med fx efterlønsmodtagere en dårligere helbredstilstand, og det er især arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere, som har en dårlig helbredstilstand. Førtidspensionisters helbredstilstand er også betydeligt ringere end den gennemsnitlige helbredstilstand og endda ringere end folkepensionisternes. Dem med andet modersmål end dansk har dobbelt så mange med dårlig helbredstilstand som dem med dansk som modersmål. Endelig er helbredstilstanden i socialgruppe V ringere end i de øvrige aldersgrupper, men andelen af ældre er da også større i denne socialgruppe end i de øvrige socialgrupper. 41

50 Sammenhængen mellem helbredstilstand og inklusion og eksklusion på indeks for økonomi og forbrug (relativt fattige), sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter er også tydelig. Sammenhængen er forventelig mindst tydelig i forhold til økonomi og forbrug, hvor 60 pct. med dårligt helbred er inkluderede, mens 17 pct. er ekskluderede. Dette er dog over en dobbelt så høj andel af ekskluderede som af gennemsnittet for befolkningen som helhed (8 pct.). I forhold til faglige og politiske aktiviteter er det 34 pct. med dårligt helbred, som er ekskluderede, i forhold til fritidsaktiviteter er det 44 pct., og i forhold til sociale relationer er det 44 pct. Dem med dårligt helbred har således en andel af ekskluderede, som er over dobbelt så høj som gennemsnittet på hvert af de enkelte levekårsområder. Dårligt helbred og i denne sammenhæng naturligvis alder er den faktor, som ser ud til at have størst betydning for risikoen for at opleve dårlige levekår. Selvom alderen er afgørende i forhold til helbredstilstanden, så er der imidlertid som vist specifikke grupper som fx arbejdsløse og enlige forsørgere, som er særligt udsatte for en dårlig helbredstilstand. Det er imidlertid relativt få blandt de ekskluderede, som har en ekstremt dårlig helbredstilstand i den forstand, at de har mellem 6-8 af de helbredsgener, som vi har spurgt til. Det drejer sig om under 10 pct. af de ekskluderede. 54 pct. af de ekskluderede har 3 helbredsgener, 25 pct. har 4 helbredsgener, og 13 pct. har 5 helbredsgener. I midtergruppen er det langt hovedparten, som kun har én helbredsgene, nemlig 73 pct. 27 pct. har 2 helbredsgener. De inkluderede er defineret ved ikke at have nogen helbredsgener. Hvad angår helbred ligner midtergruppen mere de inkluderede, end de ligner de ekskluderede. Samlet set er det under 2 pct. af befolkningen, som har 5 eller flere helbredsgener. 14 pct. har mellem 2-4 helbredsgener, 23 pct. har 1 helbredsgene, og 61 pct. har ingen af de målte helbredsgener. 42

51 Den multivariate analyse viser, ikke underligt, at pensionister har betydeligt lavere odds ratios (17 gange) for at være inkluderede frem for at være ekskluderede sammenlignet med studerende (se bilagstabel 2.5). Også arbejdsløse har lavere odds ratios ca. 3,6 gange for at være inkluderede. Dem med dansk som modersmål har 3 gange højere odds ratios for at være inkluderede end dem med et andet modersmål end dansk. Endelig har socialgruppe V ca. 4 gange lavere odds ratios end socialgruppe I for at være inkluderet. I midtergruppen er det kun en status som pensionist eller arbejdsløs, som udviser signifikans. Pensionister har ca. 5,7 gange lavere odds ratios for at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet end studerende, og arbejdsløse har ca. 2,7 gange lavere odds ratios. Akkumuleret inklusion og eksklusion I det følgende foretages først en sammenvejning af inklusion og eksklusion på de fire indeks for økonomi og forbrug, sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter. Inklusion er defineret ved, at man ikke er ekskluderet på nogen af delindeksene, midtergruppen er defineret ved, at man er ekskluderet på en eller to af delindeksene, og eksklusion er defineret ved, at man er ekskluderet på tre eller alle fire delindeks (se i øvrigt bilag 1). Dernæst ser vi på sammenhængen mellem relativ fattigdom og risici for eksklusion i relation til sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter. Dette gøres ved at se på fordelingen af eksklusioner på disse tre indeks i forhold til placeringen som inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet på indekset for økonomi og forbrug. En sådan analyse skaber et betydeligt bortfald, da nogle har svaret på visse spørgsmål, men ikke på andre. Derfor er det vigtigt at vide, om bortfaldet kommer til at overdrive eller underdrive eksklusionens omfang. 43

52 Bortfald på økonomistyret indeks Der er en systematisk sammenhæng mellem placeringen på indeks for fritidsaktiviteter, faglige og politiske aktiviteter og sociale relationer, og så dem der ikke har svaret på økonomispørgsmål, og som dermed ikke indgår i det økonomistyrede indeks for inklusion og eksklusion. Blandt de økonomisk velstillede varierer bortfald i svar på sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter mellem 22 pct. til 27 pct., blandt midtergruppen på mellem 30 pct. til 38 pct. og blandt relativt fattige på mellem 41 pct. til 49 pct. Det interne bortfald i undersøgelsen medfører, at andelen af ekskluderede i betydelig grad undervurderes i både det ikke økonomistyrede og i det økonomistyrede indeks for inklusion og eksklusion. Akkumuleret inklusion og eksklusion på det samlede indeks Tabel 2.6 viser den akkumulerede fordeling af inkluderede og ekskluderede i den danske befolkning. To tredjedele af den danske befolkning er inkluderet, da de ikke de ikke udviser eksklusion hverken i forhold til økonomi og forbrug, fritidsaktiviteter, sociale relationer eller politiske og faglige aktiviteter. En tredjedel er i midtergruppen, idet de er ekskluderet på et eller to af disse områder, mens kun en lille minoritet på 2,3 procent er ekskluderet på tre eller alle fire områder. Vi har også undersøgt, hvor mange eksklusioner, de enkelte interviewpersoner er udsat for. To tredjedele (1996 personer) er som sagt ikke udsat for nogen former for eksklusioner, idet de er inkluderede. I midtergruppen er 80 pct. (729 personer) udsat for én type eksklusion, og 20 pct. (186 personer) er udsat for to typer af eksklusioner. Blandt de ekskluderede er 88 pct. (60 personer) udsat for tre typer af eksklusioner, og kun 12 pct. (8 personer) er udsat for fire typer af eksklusioner svarende til 0,3 pct. af hele befolkningen. Det er altså en marginal andel af be- 44

53 folkningen, som er ekskluderede på alle fire områder, der indgår i det samlede inklusions- og eksklusionsindeks. Der er en høj grad af kønsmæssig ligestilling i inklusion og eksklusion. Kønsforskelle i relation til de enkelte delindeks udlignes altså, når der sker en samlet sammenvejning af levekårsområderne. Den højeste andel af inkluderede findes i aldersgruppen mellem år, og de årige er markant overrepræsenteret blandt de ekskluderede, hvor næsten en fjerdedel i denne aldersgruppe er ekskluderet. Par med hjemmeboende børn og par uden hjemmeboende børn har en langt større andel, som er inkluderet end enlige forsørgere og enlige uden hjemmeboende børn. I de forskellige familietyper er der en polarisering mellem kønnene, idet der blandt par med hjemmeboende børn og par uden hjemmeboende børn er en større andel af kvinder end af mænd, som er inkluderet, og der er en større andel af mænd end af kvinder, som er ekskluderet. Blandt enlige forsørgere og enlige uden hjemmeboende børn gør det omvendte forhold sig gældende. Der er en betydelig mindre andel af dem med et andet modersmål end dansk end af dem med dansk som modersmål, som er inkluderede. Det er entydigt, at de beskæftigede (lønmodtagere og selvstændige) har en langt større andel af de inkluderede end andre, og at pensionister og arbejdsløse har en langt mindre andel af inkluderede end de øvrige grupper. Blandt arbejdsløse er 4 pct. ekskluderede, mens pensionister adskiller sig markant fra andre grupper ved, at en tiendedel af disse er ekskluderet. Der er ingen markante forskelle mellem folkepensionisters og førtidspensionisters eksklusion. Der er en entydig sammenhæng mellem socialgruppe og social eksklusion. Over 90 pct. af de ekskluderede er fra socialgruppe 45

54 IV og V (henholdsvis 25 pct. og 67 pct.). Socialgruppe V har kun 54 pct., som er inkluderede sammenlignet med socialgruppe I, hvor 86 pct. er inkluderede. I socialgruppe V er der en lille overvægt af mænd både blandt inkluderede og ekskluderede. Andelen af ekskluderede er stigende med alderen, hvilket udtrykker aldersspecifikke risici for eksklusion og livsfasebestemte aktivitets- og adfærdsmønstre. 41 personer ud af de 68 personer, som er ekskluderede, er over 60 år, og 32 personer ud af disse 41 personer over 60 år tilhører socialgruppe V svarende til 78 pct. Den multivariate analyse viser da også, at odds ratios for at være inkluderet er aldersafhængig jo højere alder man har, jo lavere odds ratios har man for at være inkluderet men især har enlige (kvindelige) forsørgere, arbejdsløse, hjemmearbejdende og sammenhængende med alderen - pensionister betydeligt lavere odds ratios for inklusion (se bilagstabel 2.6). Mænd har 2 gange lavere odds ratios end kvinder for at være inkluderet frem for at være ekskluderet. Men enlige forsørgere, som primært er kvinder, har 17 gange lavere odds ratios for at være inkluderet end par med hjemmeboende børn. Arbejdsløse, pensionister og hjemmearbejdende har henholdsvis 7, 12 og 25 gange lavere odds ratios end studerende for at være inkluderede. Mænd har også ca. 2 gange lavere odds ratios end kvinder for at være i midtergruppen frem for at være ekskluderede. Enlige forsørgere har 4 gange lavere odds ratios end par med hjemmeboende børn for at være i midtergruppen. Pensionister har 8 og hjemmearbejdende 50 gange lavere odds ratios for at være i midtergruppen end studerende. Odds ratio for at være ekskluderet frem for at være inkluderet/i midtergruppen (se bilagstabel 2.7) er næsten 54 gange højere for hjemmearbejdende, 17 gange højere for pensionister, 11 gange 46

55 højere for arbejdsløse og 10 gange højere for enlige forsørgere. Mænd har generelt også højere odds ratios for at være ekskluderet frem for at være i midtergruppen end kvinder (ca. 2 gange). Sammenhæng mellem inklusion og eksklusion og helbredstilstanden Blandt dem, som er inkluderet, har 73 pct. et godt helbred, 26 pct. et middelgodt helbred og kun 1 pct. et dårligt helbred (sådan som vi her har målt det). 60 pct. af dem, som er i midtergruppen, har et godt helbred, 37 pct. et middelgodt helbred og 3 pct. et dårligt helbred. Blandt de ekskluderede har 34 pct. et godt helbred, 50 pct. har et middelgodt helbred, og 17 pct. har et dårligt helbred. Der er altså en klar tendens til, at de ekskluderede har et dårligere helbred end de inkluderede. Sammenhængen mellem social eksklusion og dårligt helbred skal i væsentlig grad forklares ud fra alderen. Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for både at være ekskluderet og at have et dårligt helbred. Men et dårligt helbred kan også i sig selv medføre eksklusion fx i forhold til fritidsaktiviteter. Helbredsmæssigt har folkepensionisterne det fx bedre end førtidspensionisterne. 35 pct. af folkepensionisterne og 18 pct. af førtidspensionisterne er helbredsmæssigt inkluderede, mens 21 pct. af folkepensionisterne og 36 pct. af førtidspensionisterne er ekskluderede. Blandt arbejdsløse er 62 pct. af dagpengemodtagerne og 40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne inkluderede, og 6 pct. af dagpengemodtagerne og 16 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ekskluderede. Da helbredsforholdene i høj grad afspejler placeringen som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet på det samlede indeks, ændres andelen af inkluderede, i midtergruppen og ekskluderede heller ikke meget, når helbredsindekset inddrages i det samlede indeks for inklusion og eksklusion (se bilagstabel 2.8 og 2.9). Andelen af inkluderede falder fra 67 pct. til 65 pct., andelen i midtergruppen stiger fra 31 pct. til 32 pct., og andelen af ekskluderede stiger fra 2 pct. til 3 pct. Væksten i andelen af 47

56 ekskluderede er ikke underligt især koncentreret blandt de årige og de årige. På det samlede indeks for inklusion og eksklusion, hvor helbredsforhold indgår, udviser tilhørsforholdet til socialgruppe signifikans (i modsætning til indekset uden helbredsforhold), idet socialgruppe I, II og III har ca. 10, 16 og 12 ½ gange højere odds ratios for at være inkluderede frem for at være ekskluderede end socialgruppe V. Socialgruppe II og III har også ca. 6 ½ og 5 ½ gange højere odds ratios for at være i midtergruppen frem for at være ekskluderede end socialgruppe V. Betydningen af opvækstvilkår for eksklusionen Der er en klar sammenhæng mellem problematiske opvækstvilkår og risikoen for at være ekskluderet. De opvækstvilkår, der især øger risikoen for eksklusion er, om familien havde det økonomisk svært (og sammenhængende hermed om man er vokset op hos kun den ene forælder), og om der var tilstrækkeligt med mad i familien. Især synes spørgsmålet om, hvorvidt familien havde svært ved at skaffe tilstrækkeligt mad at have betydning, idet 10 pct. af de ekskluderede svarer, at familien ofte havde svært ved at skaffe tilstrækkeligt mad. Kun 2 pct. af de ekskluderede svarer, at familien aldrig havde svært ved at skaffe tilstrækkeligt mad. 5 Forældres uddannelse spiller ligeledes en stor rolle for inklusion og eksklusion. Mens 25 pct. af de inkluderede svarer, at ingen af forældrene havde en uddannelse, gælder dette for 52 pct. af de ekskluderede. Forældrenes manglende uddannelse har især betydning for mænd, idet kvinders risiko for eksklusion er mindre 5 Det er værd at bemærke, at i kapitel 5 i Andersen (2003) blev det påvist, at dette ikke alene er noget som de ældste generationer har oplevet. 3 pct. af de årige danskere angav, at de havde haft en opvækst, hvor forældrene ofte eller af og til havde haft problemer med at skaffe tilstrækkelig med mad på bordet. 48

57 afhængig af, at ingen af forældrene havde uddannelse. Omvendt gælder, at hvis begge forældre har haft en uddannelse mindskes risikoen for eksklusion markant, og sandsynligheden for at være inkluderet øges markant. At begge forældre havde en uddannelse har større betydning for mænds end for kvinders inklusion. Vi har også undersøgt, om der er en sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og inklusion og eksklusion i forhold til de enkelte levekårsområder. Der er en klar overvægt af ekskluderede på både økonomi og forbrug, sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter blandt dem, hvor hverken moderen eller faderen havde nogen uddannelse. Omvendt er der en klar overvægt af inkluderede blandt dem, hvor begge forældre havde en uddannelse. 6 Selvom opvækstvilkårene i liden grad bestemmer livsbanerne for de fleste, gælder det dog for den minoritet af danskerne, som er ekskluderet, at en langt større andel end gennemsnittet har haft forskellige typer af problematiske opvækstvilkår (vedrørende opvækstvilkår se i øvrigt kapitel 5 i Andersen 2003). I den forstand kan man godt tale om, at social arv (se Socialforskningsinstituttet 1999) spiller en rolle for fordelingen af levekårene, men der er altså langt fra tale om deterministiske relationer (Larsen 1999), og der er oftest tale om kombinationer af problematiske hændelser og forhold, som over en længere periode og i negative processer skaber en ophobning af dårlige levekår. Koncentration af ekskluderede i bestemte grupper Da antallet af socialt ekskluderede er begrænset på grund af den restriktive definition, der er anvendt, har vi valgt at foretage en detaljeret analyse af, hvad der karakteriserer de ekskluderede. Normalt giver det ingen mening i en kvantitativ undersøgelse at gå så detaljeret til værks, men da de ekskluderede er stærkt kon- 6 Se også kapitel 17 i Andersen (2003) vedrørende social mobilitet. 49

58 centreret på ganske bestemte grupper, er det berettiget med en sådan detaljeret analyse. De socialt ekskluderede består næsten udelukkende af personer fra følgende tre grupper: Folkepensionister, førtidspensionister og arbejdsløse. Folkepensionister udgør langt den største gruppe på 32 personer svarende til 47 pct. af de ekskluderede. De tilhører næsten alle socialgruppe V. Der er 18 førtidspensionister, og heraf er 7 over 60 år og 11 under 60 år. Førtidspensionisterne udgør 26 pct. af de ekskluderede. Der er 7 arbejdsløse blandt de ekskluderede. Tilsammen udgør folkepensionister, førtidspensionister og arbejdsløse næsten 85 pct. af de ekskluderede. Social eksklusion i de øvrige nordiske lande Vi har bevidst valgt et meget restriktivt mål for social eksklusion, idet vi vil undgå, at der i noget videre omfang kan være tale om selvvalgt eksklusion. Det er nemlig ikke særlig sandsynligt, at mange vil vælge at være frivilligt ekskluderet på tre eller fire helt centrale levekårsområder målt ved hjælp af en omfattende række indikatorer indenfor hvert område. Man kan dog diskutere, om ikke målet for social eksklusion er for restriktivt. Halleröd og Heikkilä (1999) anvendte et mål for social eksklusion, hvor socialt ekskluderede blev defineret som de, som havde to eller flere velfærdsproblemer. De anvendte som datagrundlag de norske, svenske og finske levekårsundersøgelser fra 1980 erne og 1990 erne (forløbet fra 1980 erne til 1990 erne omtales senere under forløbsanalyserne i kapitel 4). De indikatorer, som blev anvendt til at identificere velfærdsproblemer, var ikke helt de samme, som vi her har anvendt, og der indgik betydeligt færre indikatorer på velfærdsproblemer. Halleröd og Heikkilä fandt, at 8,5 pct. af nordmændene, 11,9 pct. af finnerne og 13,4 pct. af svenskerne i 1995 kunne karakteriseres som socialt ekskluderede. Anvender vi det samme kriterium altså to eksklusioner - på levekårsundersøgelsens data fra 2000 var der 8,5 pct. af danskerne, som var udsat for to eller flere eksklusioner i 2000 svarende til andelen i den norske be- 50

59 folkning. Årsagen til, at en så stor del af finnerne og svenskerne i 1995 var udsat for social eksklusion, er sandsynligvis at finde i det forhold, at arbejdsløsheden var usædvanlig høj i disse to lande i store dele af 1990 erne. Sammenhængen mellem økonomi og forbrug og inklusion og eksklusion på de øvrige levekårsområder I det følgende vil vi belyse sammenhængen mellem befolkningens position i relation til økonomi og forbrug og deres risici for eksklusion på de øvrige levekårsområder. Tabel 2.7 viser sammenhængen mellem at være økonomisk velstillet og relativt fattig og at være ekskluderet på et eller flere af områderne sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter. Samlet set er det 70 pct., som har én type eksklusion, 22 pct. som har to typer eksklusion, 7 pct. som har tre typer eksklusion, og 1 pct. som har fire typer eksklusion. Det er kun 25 pct. af dem, som er inkluderet i økonomi og forbrug, som udviser eksklusioner på nogen af de andre områder: Sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter eller fritidsinteresser. Af denne fjerdedel er det 81 pct., som har én type eksklusion, 15 pct. har to typer eksklusion, og 4 pct. har tre typer eksklusion. Eller med andre ord: Det er kun 1,3 pct. af dem, som er inkluderet på indekset for økonomi og forbrug, som er ekskluderet på det samlede indeks for inklusion og eksklusion. Det er 43 pct. af dem, som er i midtergruppen i økonomi og forbrug, som udviser eksklusioner på nogen af de andre områder. Af disse har 67 pct. én type eksklusion, 23 pct. har to typer eksklusion, og 10 pct. har tre typer eksklusion. Eller med andre ord: Det er kun 4,2 pct. af dem, som er i midtergruppen på indekset for økonomi og forbrug, som er ekskluderet på det samlede indeks for inklusion og eksklusion. 51

60 Det er 40 pct. af dem, som er ekskluderede i relation til økonomi og forbrug, som udviser eksklusioner på nogen af de andre områder. Af disse har 71 pct. én type eksklusion, 20 pct. har to typer eksklusion, og 9 pct. har tre typer eksklusion. Eller med andre ord: Det er 11,5 pct. af dem, som er ekskluderet på indekset for økonomi og forbrug, som også er ekskluderet på det samlede indeks for inklusion og eksklusion. De relativt fattige har altså over 9 gange højere risiko for at være ekskluderede på det samlede indeks for inklusion og eksklusion end de materielt velstillede og 2 ½ gange højere risiko end de materielt middelgodt stillede. Betragter vi imidlertid billedet ud fra en anden vinkel ser det således ud: Af de 68 personer, som er ekskluderede i det samlede indeks, er 38 pct. økonomisk velstillede, 23 pct. er middelgodt økonomisk stillede, og 39 pct. er også ekskluderede økonomisk. Sammenligner vi det samlede indeks for inklusion og eksklusion med dette indeks for inklusion og eksklusion, der er styret af placeringen på indekset for økonomi og forbrug, viser det sig da også, at det langt fra er de samme personer og grupper, som er socialt ekskluderede i de to indeks. Andelen af ekskluderede kvinder er dobbelt så stor som andelen af ekskluderede mænd i det økonomi-styrede indeks (henholdsvis 15 pct. og 7 pct.) sammenlignet med det ikke økonomistyrede indeks, hvor mænds og kvinders andel af ekskluderede var ens (2 pct.). Aldersprofilen ændres også markant fra det ikke økonomistyrede indeks til det økonomi-styrede indeks. Mens ældre over 60 år udgjorde 2/3 af de ekskluderede i det ikke økonomistyrede indeks, så udgør de i det økonomistyrede indeks kun 20 pct. Personer under 60 år udgør således 80 pct. af de ekskluderede i det økonomistyrede indeks. I det økonomistyrede indeks udgør kvinder 61 pct. af de ekskluderede, som er under 60 år, mens de 52

61 i det ikke økonomistyrede indeks kun udgør 37 pct. af de ekskluderede, som er under 60 år. Enlige forsørgere adskiller sig markant fra de øvrige familietyper ved, at 44 pct. af disse er ekskluderede mod 12 pct. blandt enlig uden hjemmeboende børn, 7 pct. blandt par uden hjemmeboende børn og 6 pct. blandt par med hjemmeboende børn. Også her ændrer kønsprofilen sig i forhold til det ikke økonomistyrede indeks, idet enlige mødres andel af midtergruppen og af ekskluderede stiger i forhold til andelen af mænd, som er enlige forsørgere. 85 pct. af de ekskluderede enlige forsørgere er enlige mødre, og 93 pct. af alle ekskluderede eneforsørgere er fra socialgruppe IV og V. Blandt enlige uden hjemmeboende børn er 75 pct. af de ekskluderede fra socialgruppe IV og V. Blandt par uden hjemmeboende og par med hjemmeboende børn er henholdsvis 90 pct. og 100 pct. af de ekskluderede fra socialgruppe IV og V. Det er især blandt uddannelsessøgende og arbejdsløse, at andelen af ekskluderede stiger markant i forhold til det ikke økonomistyrede indeks, idet over 40 pct. er ekskluderede i begge grupper. Der er store forskelle på socialgrupperne. I socialgruppe II er 83 pct. inkluderede, mens dette kun er tilfældet for 75 pct. i socialgruppe IV og 63 pct. i socialgruppe V. Omvendt er 9 pct. i socialgruppe IV og 13 pct. i socialgruppe V ekskluderede. Af samtlige ekskluderede er 36 pct. fra socialgruppe IV og 49 pct. fra socialgruppe V. De ekskluderedes fordeling på køn og socialgruppe viser, at kvinders andel af ekskluderede i det økonomistyrede indeks er dobbelt så høj som mænds andel i både socialgruppe IV (12 pct. og 6 pct.) og i socialgruppe V (19 pct. og 9 pct.) sammenlignet med det ikke økonomistyrede indeks, hvor mænds og kvinder andel af de ekskluderede var ens i både socialgruppe IV (1 pct.) og i socialgruppe V (5 pct.). 53

62 Mens kvinders andel af midtergruppen i det økonomistyrede indeks sammenlignet med det ikke økonomistyrede indeks reduceres betydelig i alle socialgrupper, så er bevægelsen for kvinder i socialgruppe I og II, at de er at finde blandt de inkluderede, mens kvinder fra socialgruppe IV og især socialgruppe V er at finde blandt de ekskluderede. Også blandt førtidspensionister vender kønsfordelingen af de ekskluderede fra det ikke økonomistyrede til det økonomistyrede indeks. Hvor 18 pct. af mandlige førtidspensionister var ekskluderede i det ikke økonomistyrede indeks, er det kun 9 pct. i det økonomistyrede indeks, og omvendt stiger kvindelige førtidspensionisters andel fra 7 pct. til 18 pct. Blandt kontanthjælps- og dagpengemodtagere reduceres midtergruppen betragteligt (især for dagpengemodtagere), og andelen af ekskluderede stiger dramatisk i det økonomistyrede indeks sammenlignet med det ikke økonomistyrede indeks. 31 pct. af dagpengemodtagerne og 65 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ekskluderet i det økonomistyrede indeks. 18 pct. af de ekskluderede er lønmodtagere og heraf er 82 pct. fra socialgruppe IV og V. Blandt ekskluderede lønmodtagere dominerer mænd med 62 pct. 24 pct. af de ekskluderede er arbejdsløse. Af de arbejdsløse, som er ledige over 1 år, er 85 pct. fra socialgruppe IV og V, og over 90 pct. er kvinder. 31 pct. af de ekskluderede er pensionister. Af disse tilhører 80 pct. socialgruppe IV og V, og 75 pct. af de ekskluderede fra socialgruppe IV og V er kvinder. 23 pct. af de ekskluderede er uddannelsessøgende heraf er 67 pct. kvinder. 54

63 De resterende ekskluderede er at finde blandt efterlønsmodtagere og hjemmearbejdende, mens der ingen ekskluderede er blandt selvstændige. Analysen af sammenhængen mellem økonomi og forbrug og eksklusioner på de øvrige levekårsområder viser, at der ikke er en deterministisk sammenhæng mellem relativ fattigdom og eksklusion på de øvrige områder. Det er dog hovedsageligt dem i midtergruppen og dem blandt de ekskluderede, som bytter plads, når vi sammenligner det samlede indeks for inklusion og eksklusion med fordelingen af eksklusioner i forhold til placeringen på indekset for økonomi og forbrug (relativt fattige). Det er især ældre og gamle, som har en rimelig økonomi, men som på grund af alderen og i sammenhæng hermed et svækket helbred er ekskluderet i forhold til andre levekårsområder. Blandt de inkluderede i det økonomistyrede indeks er det 0,6 pct., som har 4 eller flere afsavn (det vil sige ikke er i stand til fx at gå til tandlæge på grund af mangel på penge). Denne andel i midtergruppen er 6,5 gange større end blandt de inkluderede nemlig på 3,9 pct. Blandt de ekskluderede er denne andel 47,5 gange større end blandt de inkluderede og 7,3 gange større end blandt midtergruppen nemlig på 28,5 pct. Af den samlede befolkning, som indgår på det økonomistyrede indeks, har 63,5 pct. ingen afsavn, 22, 8 pct. har ét afsavn, 8,0 pct. har 2 afsavn, 3,3 pct. har 3 afsavn, og 2,4 pct. har 4 eller flere afsavn. Den multivariate analyse viser, at mænd har 2 gange højere odds ratios for at være inkluderet frem for at være ekskluderet sammenlignet med kvinder (se bilagstabel 2.10). Dette er den helt omvendte kønsprofil sammenlignet med det samlede indeks, hvor mænd havde ca. 2 gange lavere odds ratios for at være inkluderede og i midtergruppen sammenlignet med kvinder. Yngre har lavere odds ratios for at være inkluderede end ældre. Enlige uden hjemmeboende børn har 3 ½ gange lavere odds ratios for at være inkluderede end par med hjemmeboende børn, 55

64 mens enlige forsørgere har 17 ½ gange lavere odds ratios for at være inkluderede. Dem med dansk som modersmål har 2 ½ gange højere odds ratios for at være inkluderede end dem med et andet modersmål end dansk. I midtergruppen er de tre faktorer, som er signifikante: Køn, alder og en status som enlig forsørger. Mænd har 2 gange højere odds ratios for at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet sammenlignet med kvinder, og de yngre har lavere odds ratios for at være i midtergruppen end de ældre, mens enlige forsørgere har 4 gange lavere odds ratios for at være i midtergruppen end par med hjemmeboende børn. Boligform, opsparing og vurdering af egen økonomiske situation Vi har også i relation til det økonomistyrede indeks undersøgt boligforhold og opsparing i kontanter og aktier m.m. samt vurderingen af ens egen økonomiske situation. 59 pct. af de inkluderede ejer deres bolig mod 15 pct. blandt ekskluderede, og 35 pct. af de inkluderede bor i lejerbolig mod 76 pct. blandt ekskluderede. For midtergruppen er det henholdsvis 25 pct. som ejer deres bolig og 62 pct., som bor i lejebolig. 56 pct. af de inkluderede har en kontantopsparing på over kr., 38 pct. i midtergruppen og 15 pct. af de ekskluderede. 36 pct. af de inkluderede har en opsparing i aktier m.m. på over kr., 21 pct. i midtergruppen og 4 pct. blandt de ekskluderede. 22 pct. af de inkluderede vurderer deres egen økonomiske situation som særdeles god, 51 pct. som god, 24 pct. som nogenlunde og 4 pct. som dårlig. 7 pct. i midtergruppen vurderer deres egen økonomiske situation som særdeles god, 33 pct. som god, 41 pct. som nogenlunde og 19 pct. som dårlig. Ingen af de eksklu- 56

65 derede vurderer deres egen økonomiske situation som særdeles god, 10 pct. vurderer den som god, 33 pct. som nogenlunde og 57 pct. som dårlig. Tendensen er således nøjagtig den samme som i relation til indekset for økonomi og forbrug dog med den væsentlige forskel at de ekskluderede her i endnu mindre grad har opsparede midler og i endnu højere grad vurderer deres økonomiske situation som dårlig. Det vil sige, at dem, som kun er ekskluderet på indekset for økonomi og forbrug og ikke er ekskluderet på nogen af de øvrige områder, har en større andel med opsparing og i højere grad vurderer deres økonomiske situation som ikke-dårlig end dem, som både er ekskluderede på indekset for økonomi og forbrug og mindst et af de øvrige områder. 57

66 Kapitel 3: Inklusion og eksklusion i 1976, 1986 og tværsnit Indledning I det følgende er fokus på hvilke ændringer, der er sket i inklusionens og eksklusionens omfang og sammensætning fra 1976 til 2000, hvor vi anvender tre tværsnitsopgørelser for henholdsvis 1976, 1986 og Forløbsopgørelserne over tid bygger på inklusions- og eksklusionsindeks, der indeholder færre variable end dem, der er anvendt på indeksene for inklusion og eksklusion i år Dette skyldes, at der er en række spørgsmål, som kun er stillet i 2000, og der er en række spørgsmål, som blev stillet i 1976, men som ikke blev stillet i Dertil kommer, at fx oplysninger om indkomst kun er sammenlignelige for 1986 og Derfor har vi lavet to forløbsindeks, hvor det ene, der dækker alle tre runder, kun indeholder oplysninger om sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbredstilstand, mens det andet, der dækker runderne 1986 og 2000, også indeholder indkomstoplysninger (relativ økonomisk fattigdom). 7 7 I bilag 2 vises overlappet mellem det indeks for inklusion og eksklusion, der kun vedrører 2000 og det indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, der anvendes til forløbsanalyserne. Begge indeks inde- 58

67 Inklusion og eksklusion i 1976, 1986 og 2000 uden økonomikomponent Tabel 3.1 viser udviklingen fra 1976 til Der er en markant stigning i andelen, som er inkluderede fra 45 pct. i 1976 til 71 pct. i Andelen i midtergruppen falder fra 50 pct. til 27 pct., og andelen af ekskluderede falder fra 5 pct. til 2 pct. Der er således tale om en utvetydig og stor forbedring i danskernes levekår i den sidste fjerdedel af det 20. århundrede (sådan som vi her har målt dem), og den sociale eksklusion er i 2000 reduceret til at omfatte en beskeden minoritet af den danske befolkning. Den mest dramatiske ændring i levekårene er sket for kvinders vedkommende. Fra at være meget dårligere stillet levekårsmæssigt end mænd i 1976 er der i 2000 stort set tale om en levekårsmæssig ligestilling. Der er i alle aldersgrupper sket en forbedring af levekårene, men mest markant har forbedringen været for de ældre. For de årige skete de største forbedringer i perioden fra 1976 til 1986, mens de største forbedringer for de årige skete i perioden fra 1986 til Alle familietyper har fået bedre levekår. De relativt set største forbedringer er sket for enlige uden hjemmeboende børn og for par uden hjemmeboende børn. Blandt både enlige og par uden hjemmeboende børn findes en stor andel af de ældre, som oplevede store forbedringer i levekårene fra 1976 til Det er dog fortsat pensionister, som har en betydeligt lavere andel af inkluderede end andre, men de har relativt set oplevet den største fremgang i andelen af inkluderede. Pensionisternes andel af midtergruppen er stort set den samme i 2000, som den var i Derimod er der næsten sket en halvering af andelen holder komponenterne: Relativ økonomisk fattigdom, sociale relationer, faglig og politisk deltagelse, fritidsaktiviteter og helbredsforhold. 59

68 af pensionister, som er ekskluderede fra 26 pct. i 1976 til 15 pct. i Arbejdsløses andel af inkluderede er også steget betydeligt i perioden fra 1976 til 2000, men der er fortsat en lille andel af arbejdsløse, som er ekskluderede. Hjemmearbejdende, som i 2000 stort set er en uddød gruppe, har også oplevet en betydelig reduktion i andelen af ekskluderede, men har dog fortsat i 2000 en andel på 5 pct., som er ekskluderede. Selvom andelen af pensionister, som er ekskluderede i 2000, fortsat er betydeligt højere end blandt andre grupper, er andelen ikke desto mindre blevet formindsket markant fra 1976 til Der er betydelige forskelle i 2000 mellem dem, som har dansk som modersmål, og dem som har et andet modersmål end dansk (her findes kun oplysninger fra 2000). Der er 48 pct., som er inkluderede blandt personer med andet modersmål end dansk, mens 72 pct. af dem med dansk som modersmål er inkluderede. Andelen af ekskluderede er over tre gange så stor blandt dem med andet modersmål end dansk end blandt dem med dansk som modersmål. Der er fra 1976 til 2000 sket en betydelig udjævning i levekårene mellem socialgrupperne. Mens forskellen mellem socialgruppe I og V i andelen af inkluderede var på 42 pct. i 1976, så er denne forskel i 2000 reduceret til 21 pct. Socialgruppe II har endvidere overhalet socialgruppe I og indtager i 2000 førerpositionen med hensyn til andelen af inkluderede. 8 Den multivariate analyse, som fremgår af tabel 3.2, viser, at den faktor som over alle tre interviewrunder er signifikant, er familiestatus. I 1986 var det især enlige uden hjemmeboende børn, som havde meget lavere odds ratios for at være inkluderet frem 8 Der er en række personer, som falder udenfor socialgruppeinddelingen, og de har typisk dårligere levekår end dem, som kan placeres i socialgruppe (se kapitel 4 i Andersen 2003). Dette kan også aflæses af, at andelen af inkluderede, som kan placeres i socialgruppe, i 1976 var på 99 pct., i 1986 på 100 pct. og i 2000 på 96 pct., mens andelen af ekskluderede, som kan placeres i socialgruppe, i 1976 var på 85 pct., i 1986 på 77 pct. og i 2000 på 82 pct. 60

69 for ekskluderet sammenlignet med par med hjemmeboende børn. I 2000 er det imidlertid enlige forsørgere, som har de laveste odds ratios ikke blot for inklusion, men også for at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet. Mens mænds odds ratios i forhold til kvinders for at være inkluderet steg fra 1976 til 1986, så er køn ikke nogen signifikant faktor i Hovedbeskæftigelse viste sig kun som signifikant faktor i 1976, hvor lønmodtagere havde ca. 30 og arbejdsløse ca. 7 gange højere odds ratios for at være inkluderede end studerende. Tilhørsforholdet til socialgruppe spiller en betydelig rolle, idet socialgruppe V i 1976 havde ca. 9 og i 2000 ca. 10 gange lavere odds ratios for at være inkluderet end socialgruppe I. Det var kun i 1976, at socialgruppeplaceringen var signifikant i forhold til at forklare en placering i midtergruppen. I 2000 udviser modersmål også en betydelig forklaringskraft, idet dem med dansk som modersmål har ca. 5 gange højere odds ratios for at være inkluderet frem for at være ekskluderet end dem med et andet modersmål end dansk. Ser vi på odds ratios for at være ekskluderet frem for at være inkluderet og i midtergruppen er de væsentligste faktorer i 2000 ud over alder modersmål og en status som enlig med eller uden hjemmeboende børn (se bilagstabel 3.1). Dem med andet modersmål end dansk har ca. 4 gange højere odds ratios for at være ekskluderede end dem med dansk som modersmål. Enlige uden hjemmeboende børn har ca. 5 og enlige forsørgere har 7 ½ gange højere odds ratios for at være ekskluderede end par med hjemmeboende børn. 61

70 Udviklingen i de enkelte komponenter på indekset På alle fire områder - helbredsforhold, fritidsaktiviteter, faglige og politiske aktiviteter og sociale relationer - er der sket en reduktion i andelen af ekskluderede fra 1976 til Andelen med dårligt helbred faldt fra 11 pct. i 1976 til 6 pct. i Andelen med ringe grad af fritidsaktiviteter faldt fra 18 pct. til 9 pct., andelen med en ringe grad af faglig og politisk aktivitet faldt fra 43 pct. til 20 pct., og andelen med ringe sociale relationer faldt fra 8 pct. til 5 pct. Reduktionen af især andelen med dårligt helbred og ringe sociale relationer er i velfærdsmæssig henseende nok mest afgørende at bemærke. Hvorvidt forbedringen i den almene helbredstilstand, især hos ældre, påvirker aktivitetsniveauet i relation til sociale kontakter, fritidsaktiviteter og faglige og politiske aktiviteter, har vi ingen oplysninger om, men det er ikke urimeligt at antage, at der er en sammenhæng, når man bemærker den kraftige vækst, der især har været i de åriges inklusion og deres markante tilbagegang i eksklusion. Akkumuleret eksklusion Den akkumulerede eksklusion viser, hvor omfattende eksklusionen er: Det vil sige, hvor mange eksklusioner, som den enkelte er udsat for. I 1976 var der 45 pct., som ikke var udsat for nogen eksklusioner. I 1986 var denne andel vokset til 59 pct. og i 2000 til 71 pct. I 1976 var 37 pct. udsat for én type eksklusion, i pct. og i pct. I 1976 var 13 pct. udsat for to typer eksklusion, i pct. og i pct. I 1976 var 4 pct. udsat for tre typer eksklusion, i pct. og i pct. I 1976 var 1,0 pct. udsat for alle fire typer eksklusion, i ,9 pct. og i ,5 pct. 9 9 Procentsatsen er her angivet med decimal, fordi procentsatsen ellers ville være 1% i både 1976, 1986 og 2000, hvilket ville være misvisende. Når det drejer sig om den helt tunge ende af eksklusionen, er det langt fra ligegyldigt, om der er tale om 1,0 pct. eller 0,5 pct. af befolkningen. 62

71 Fra 1976 til 2000 er der således for det første sket en markant vækst i andelen af befolkningen, som ikke er udsat for nogen former for eksklusion. For det andet har andelen, som er udsat for både tre og fire eksklusioner været faldende fra 1976 til Den andel af befolkningen, som har været ekskluderet på alle fire levekårsområder, har hele tiden været meget lille. Den tungeste del af eksklusionen inden for hvert enkelt af levekårsområderne er også blevet reduceret fra 1976 til 2000 (se bilagstabel 3.2). På alle fire levekårsområder er der sket et fald i andelene med flere/mange eksklusioner, og der er sket en stigning i andelene, som ingen eksklusioner har. Der er altså tale om en utvetydig forbedring af levekårene sådan som vi her har udvalgt dem og målt dem. Der er imidlertid en vigtig tilføjelse til dette billede. Ser vi nemlig på antal eksklusioner indenfor gruppen af ekskluderede, er andelen med fire eksklusioner vokset lidt i 2000 sammenlignet med 1976 (se bilagstabeller 3.3, 3.4 og 3.5). Dette står i kontrast til midtergruppen, som har en reduceret andel med 2 eksklusioner og en stigende andel med kun én eksklusion. Det afgørende er således, at der både fra 1976 og fra 1986 er blevet en større afstand mellem dem, som befinder sig i midtergruppen og dem, som er ekskluderede. Parallelt med den generelle stigning i inklusionen og i reduktionen af andelen af befolkningen med flere eksklusioner er der altså i den resterende og betydeligt reducerede gruppe af ekskluderede i 2000 kommet flere eksklusioner til end tidligere. Inklusion og eksklusion i 1986 og med økonomikomponent Tabel 3.3 viser andele af inkluderede og ekskluderede i 1986 og 2000, hvor økonomikomponenten er inddraget. Tendensen på indekset for inklusion og eksklusion med og uden økonomikom- 63

72 ponent er stort set den samme, både hvad angår køn, alder, familietype osv. Der er dog visse forskelle på omfanget af eksklusionen i de forskellige grupper. I det følgende ser vi alene på forskelle i andele af inkluderede og ekskluderede i år 2000 for forskellige grupper, når økonomikomponenten inddrages i målet for inklusion og eksklusion. Det skal bemærkes, at det ikke alene er inddragelsen af den økonomiske komponent, der ændrer profilen for eksklusionen, men også det forhold at der på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent nu indgår fem delindeks og ikke kun fire som på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent. Inklusion og midtergruppen er fortsat defineret ved 0 og ved 1-2 eksklusioner, men eksklusion er nu defineret som 3-5 eksklusioner. Dette vil ud over dem, som var omfattet af eksklusion på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, yderligere indbefatte dem fra midtergruppen med to eksklusioner, som også har dårlige økonomiske forhold det vil sige er relativt økonomisk fattig. Kønsprofilen ændres en anelse, idet der er en mindre andel af kvinder end af mænd, som er inkluderede, og andelen af kvinder, som er ekskluderede, er på 4 pct. sammenlignet med 3 pct. på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent. Det er især andelen af ekskluderede blandt de årige, som stiger, når indkomsten inddrages: Fra 4 pct. i 1986 til 9 pct. i Der sker også ændringer i forhold til, hvilken familietype man bor i, idet enlige forsørgeres andel af de ekskluderede vokser fra 6 pct. til 9 pct., og langt hovedparten af disse er kvinder. Der er også en markant ændring i uligheden mellem dem med dansk som modersmål og dem med andet modersmål end dansk, når indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent og indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent sammenlignes, idet forskellen på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent er på ca. faktor 5 og på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent på ca. faktor 3. Der er en betydeligt større andel af arbejdsløse og pensionister, som er ekskluderede, når indkomsten inddrages. Også andelen af uddannelsessøgende stiger i forhold til indekset 64

73 for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, idet der er 4 pct. ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent mod 2 pct. på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent. Andelen i socialgruppe V, som er ekskluderet, vokser fra 4 pct. på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent til 7 pct. på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent. Selvom tendensen altså samlet set er denne samme for indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent og med økonomikomponent, så stiger andelen af ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent i særlig grad for kvinder (især enlige forsørgere), pensionister og arbejdsløse samt for de, som tilhører socialgruppe V. Og i 2000 kan vi konstatere, at den også stiger betydeligt for dem med et andet modersmål end dansk. For årene 1986 og 2000 kan der også sammenlignes for aldersgruppen år (se bilagstabel 3.6). Den væsentligste forskel er, at de åriges andel er betydeligt højere i midtergruppen og blandt de ekskluderede. I både 1986 og i 2000 er kun 8 pct. af de årige inkluderede. Der er endvidere sket en kraftig reduktion i andelen, som er ekskluderede og en tilsvarende vækst i andelen, som er i midtergruppen: 44 pct. af de årige var ekskluderede i 1986 mod 26 pct. i 2000, og andelen i midtergruppen er vokset fra 48 pct. i 1986 til 66 pct. i Den multivariate analyse, som fremgår af tabel 3.4, viser, at i 1986 havde mænd ca. 2 ½ gange og i 2000 lidt mindre end 2 gange højere odds ratios end kvinder for at være inkluderet frem for at være ekskluderet. Også odds ratios for at være i midtergruppen er ca. 2 gange højere for mænd end kvinder i både 1986 og Odds ratios for at være inkluderet og i midtergruppen frem for at være ekskluderet er faldende med alderen. Enlige forsørgere havde i gange og i gange lavere odds ratios for at være inkluderet end par med hjemmeboende børn. Også enlige uden hjemmeboende børn har betydeligt lavere odds ratios for at være inkluderede. Odds ratios er også lavere 65

74 for enlige med og uden hjemmeboende børn for at være i midtergruppen samt for par uden hjemmeboende børn. Dem med et andet modersmål end dansk har ca. 7 ½ gange lavere odds ratios for at være inkluderet end dem med dansk som modersmål. Endelig spiller tilhørsforholdet til socialgruppe i 2000 en stor rolle, idet socialgruppe I har 15 ½ og socialgruppe II 39 ½ gange højere odds ratios for at være inkluderet end socialgruppe V. Socialgruppe I og II har også højere odds ratios for at være i midtergruppen end socialgruppe V (henholdsvis 6 og 11 gange højere odds ratios). Odds ratios for at være ekskluderede frem for at være inkluderede og i midtergruppen var i 1986 især høj for enlige uden hjemmeboende børn og enlige med hjemmeboende børn: Henholdsvis 5 og 4 ½ gange højere end for par med hjemmeboende børn (se bilagstabel 3.7). Dem med et andet modersmål end dansk har 4 ½ gange højere odds ratios for at være ekskluderede i forhold til dem, der har dansk som modersmål. Socialgruppe V har 11 gange højere odds ratios for at være ekskluderede end socialgruppe I. Inddrager vi profilen for årige (se bilagstabeller 3.8 og 3.9) er den væsentligste forskel til de årige, at alderen får en tiltagende betydning for inklusionen. De ældre har betydeligt lavere odds ratios for inklusion end de yngre. Profilen for de årige viser imidlertid også, at socialgruppetilhørsforholdet fra 1986 til 2000 generelt har haft en aftagende betydning for inklusionen. Undtagelsen er dog tilhørsforhold til socialgruppe II, idet socialgruppe II s odds ratios for inklusion er steget fra at være ca. 16 til at være ca. 37 ½ gange højere end socialgruppe V s odds ratios. Omvendt er socialgruppe I s odds ratios for inklusion faldet fra at være 32 ½ gange højere i 1986 til at være 16 gange højere i 2000 end socialgruppe V s odds ratios for inklusion frem for eksklusion. 66

75 Der er ingen markante forskelle mellem profilen for at være ekskluderet frem for at være inkluderet eller i midtergruppen for årige og årige bortset fra, at køn ikke er signifikant, når de årige indgår i analysen. Udviklingen i de enkelte komponenter på indekset Vi har undersøgt, om det er på specifikke levekårsområder, som de ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent har særligt dårlige vilkår. Det viser sig, at det er på samtlige områder, at de ekskluderede har betydeligt ringere levekår end både de inkluderede og dem i midtergruppen. Tager vi fx sociale relationer og anvender 2000 opgørelsen, har ingen af de inkluderede har dårlige sociale relation, mens 7 pct. i midtergruppen og hele 44 pct. af de ekskluderede har dårlige sociale relationer (se tabel 3.10 senere i kapitlet). Hvad angår faglig og politisk aktivitet er forskellene endnu mere dramatiske. Ingen af de inkluderede er meget lidt fagligt og politisk aktive, mens 50 pct. i midtergruppen og 94 pct. af de ekskluderede er meget lidt fagligt og politisk aktive. Forskellene var også markante i 1986, men der er fra 1986 til 2000 sket en uddybning af forskellene mellem de inkluderede og ekskluderede på tre af de fire områder: Sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og helbredstilstanden. Dette gælder især med hensyn til helbredet. Hvor 46 pct. af de ekskluderede i 1986 havde dårligt helbred, var andelen i 2000 steget til 62 pct. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at niveauet for fritidsaktiviteter, som det eneste område, er øget samtidig med at helbredstilstanden blandt de ekskluderede er blevet forværret. Akkumuleret eksklusion I 1986 var andelen af årige, som ikke var udsat for nogen former for eksklusion på 62 pct. (se bilagstabel 3.10). I 2000 var denne andel vokset til 70 pct. I 1986 var 23 pct. udsat for én type eksklusion og i pct. Andelen af befolkningen med to typer af eksklusion var i 1986 på 9 pct. og i 2000 på 6 pct. Ande- 67

76 len med tre typer af eksklusion var i 1986 på 4 pct. og i 2000 på 2 pct. Andelen med fire typer eksklusion var i 1986 på 2 pct. og i 2000 på 1 pct., og andelen med fem typer eksklusion var i 1986 på 0,1 pct. og i 2000 på 0,3 pct. På alle levekårsområder er der ligesom på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent - sket en stigning i andelene, som ikke er ekskluderet og et samlet fald i andelene med akkumulerede eksklusioner. 10 Der er imidlertid ligesom på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent en vigtig tilføjelse til dette billede (se bilagstabel 3.11 og 3.12). Ser vi nemlig på antal eksklusioner inden for gruppen af ekskluderede, er andelen med fire og fem eksklusioner vokset i 2000 sammenlignet med Sammenlignet med 1986 er der sket en forværring for den reducerede gruppe, som er socialt ekskluderet i Blandt de ekskluderede havde 71 pct. i 1986 tre eksklusioner, mens 62 pct. i 2000 havde tre eksklusioner. I 1986 havde 27 pct. fire eksklusioner, mens 29 pct. i 2000 havde fire eksklusioner, og endelig havde 2 pct. i 1986 fem eksklusioner, mens 9 pct. i 2000 havde fem eksklusioner. Udviklingen for midtergruppen gik i den modsatte retning af udviklingen for de ekskluderede. I midtergruppen faldt andelen med to eksklusioner fra 28 pct. i 1986 til 21 pct. i 2000, mens andelen med én eksklusion voksende fra 72 pct. i 1986 til 79 pct. i Selvom andelene med både lave bruttoindkomster og lave rådighedsbeløb er steget sammenlignet med 1986, så giver kombinationen af bruttoindkomst og rådighedsbeløb (som definerer relativ økonomisk fattigdom) ikke en højere fattigdomsandel i 2000 end i Dette skyldes enten, at flere med høje bruttoindkomster har lave rådighedsbeløb, eller at flere med lave bruttoindkomster ikke har lave rådighedsbeløb. 68

77 Sammenholder vi profilen for de årige med profilen for de årige (se bilagstabeller 3.13, 3.14 og 3.15), er der ikke nogen væsentlig forskel. Blandt de årige er der lidt færre end blandt de årige, som i 2000 er helt uden eksklusioner (henholdsvis 67 pct. og 70 pct.), og tilsvarende er der 1 pct. flere, som har henholdsvis én, to og tre eksklusioner. Det er kun med hensyn til helbredet, at de årige er markant dårligere stillet end de yngre aldersgrupper. En subjektiv vurdering af levekårenes udvikling Respondenterne er blevet spurgt om, hvordan de vurderer, at deres levestandard på interviewtidspunktet var sammenlignet med for 5 år siden. Tabel 3.5 viser, at det i 1976 og i 2000 stort set er den samme andel af inkluderede, som vurderer, at deres levestandard er blevet bedre (48 pct. og 50 pct.). Heller ikke blandt de ekskluderede er der nogen nævneværdig forskel på andelen, som vurderer, at levekårene er blevet bedre: 20 pct. i 1976 og 19 pct. i I midtergruppen er der en lidt mindre andel i 2000 end i 1976, som vurderer at levekårene er blevet bedre, og en lidt større andel vurderer, at levekårene stort set er uforandrede. Den største forandring fra 1976 til 2000 er i andelen af ekskluderede, som mener, at levekårene er blevet ringere. Denne andel faldt fra 45 pct. i 1976 til 28 pct. i Omvendt steg andelen af de ekskluderede, som vurderer, at deres levekår stort set er uforandrede fra 35 pct. i 1976 til 51 pct. i Man skal her holde sig for øje, at andelen af ekskluderede er reduceret, og at en stor del af dem, som er ekskluderede i 2000, også var ekskluderede i 1986 (se i øvrigt kapitel 4). Dette forklarer sandsynligvis den store andel af ekskluderede, som angiver, at deres levekår stort set er uforandrede. 69

78 Et temmelig meget anderledes billede tegner sig for de ekskluderede, når økonomien inddrages i levekårene. I 2000 var der 46 pct., som mente at levekårene var blevet ringere, 15 pct., som mente, at de var blevet bedre, og 38 pct., som mente, at de stort set var uforandrede. Modsat var der en større andel af de inkluderede, som mente, at levekårene var blevet bedre, når økonomien også blev inddraget: 56 pct. Og kun 8 pct. af de inkluderede mente, at levekårene var blevet ringere. Meget svært belastende levekår Tabel 3.6 viser andelen med meget svært belastende levekår i 1976, 1986 og Andelen med meget svært belastende levekår er reduceret fra 13 pct. i 1976 til 4 pct. i Indekset for meget svært belastende levekår, hvori der indgår en boligkomponent, viser især, hvem der fortsat har dårlige boligforhold. 11 Det fremgår med al tydelighed af ændringen i aldersfordelingen. De ældste, som i 1976 havde langt den største andel med meget svært belastende levekår, har i 2000 den laveste andel. Omvendt havde de årige i 1976 den laveste andel med meget svært belastende levekår, mens de i 2000 har den største andel. Det er stadig enlige uden hjemmeboende børn og enlige forsørgere, som har den største andel med svært belastende levekår (dårlige boligforhold), og det er nøjagtig de samme grupper i forhold til hovedbeskæftigelse, som både i 1976 og i 2000 har de største andele med meget svært belastende levekår: Arbejdsløse, pensionister og uddannelsessøgende. Pensionisters og uddannelsessøgendes andele med meget svært belastende levekår er dog blevet reduceret mere end de arbejdsløses andel. For alle socialgrupper 11 Andelen med helbredsproblemer er stort set den samme i 1976 og 2000 (henholdsvis 46 pct. og 44 pct.). Andelen med belastende arbejdsmiljø steg fra 1976 til 2000 fra 52 pct. til 63 pct. Andelen med problemer i forhold til nære kontakter eller indflydelse blev næsten halveret fra 1976 til 2000 fra 54 pct. til 28 pct. Andelen med utilfredsstillende boligforhold blev mere end halveret fra 1976 til 2000 fra 38 pct. til 16 pct. (se i øvrigt nærmere herom i kapitel 14 i Andersen 2003). 70

79 er der sket en kraftig reduktion i andelen med meget svært belastende levekår, men den relative (skæve) fordeling er stort set den samme i 2000 som i Andelen med meget svært belastende levekår er i 2000 langt større blandt dem med andet modersmål end dansk end blandt dem med dansk som modersmål: Henholdsvis 23 pct. og 4 pct. Det vil sige, at dem med andet modersmål end dansk i meget høj grad er bosiddende i den lille del af boligmassen, som er utidssvarende. Meget svært belastende levekår uden boligkomponent Tabel 3.7 viser andelen med meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1976, 1986 og Udviklingstendensen er overordnet set den samme på indeksene for meget svært belastende levekår med og uden boligkomponent, men andelen med meget svært belastende levekår uden boligkomponent ligger både i 1976, 1986 og 2000 på et væsentligt højere niveau end andelen med meget svært belastende levekår med boligkomponent. Der har heller ikke i samme omfang været en reduktion i andelen med meget svært belastende levekår uden boligkomponent som i andelen med boligkomponent. De bemærkelsesværdige forskelle angår for det første aldersprofilen, der viser et helt omvendt billede i de to indeks. Mens andelen med meget svært belastende levekår med boligkomponent var faldende med alderen, så er andelen med meget svært belastende levekår uden boligkomponent stigende med alderen. De relative forskelle mellem de to indeks er nogenlunde de samme i forhold til familietype, hovedbeskæftigelse og socialgruppe. Det er dog værd at bemærke, at andelen med meget svært belastende levekår uden boligkomponent er meget høj for arbejdsløse, og de arbejdsløse har oplevet en stigning i andelen siden Arbejdsløse er den eneste gruppe (sammen med hjemmearbejdende), som fra 1976 til 2000 ikke har oplevet en betydelig reduktion i andelen med meget svært belastende levekår uden bolig- 71

80 komponent, idet andelen stort set er den samme i 1976 og i 2000: Henholdsvis 60 pct. og 58 pct. Den multivariate analyse viser, at der ikke er markante forskelle på profilerne for personer med meget svært belastende levekår med og uden boligkomponent (se bilagstabeller 3.16 og 3.17). Mænd har ca. 1 ½ gange højere odds ratios for at have meget svært belastende levekår end kvinder (og med en svag tiltagende betydning sammenlignet med både 1976 og 1986). Familietypen er i 2000 ikke signifikant, men i både 1976 og 1986 havde enlige forsørgere henholdsvis ca. 3 og ca. 2 gange højere odds ratios for at have meget svært belastende levekår. Også enlige uden hjemmeboende børn havde tidligere højere odds ratios end par med hjemmeboende børn for at have meget svært belastende levekår. Lønmodtagere og selvstændige har haft og har stadig i 2000 betydeligt lavere odds ratios end studerende for meget svært belastende levekår, mens arbejdsløse og pensionister i 1986, men også i 2000 fortsat har højere odds ratios for meget svært belastende levekår og det er mere udtalt for meget svært belastende levekår med boligkomponent end det er for meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Det samme gælder for dem med et andet modersmål end dansk, som har 2,8 gange højere odds ratios for meget svært belastende levekår uden boligkomponent og 4,6 gange højere odds ratios for meget svært belastende levekår med boligkomponent end dem med dansk som modersmål. Endelig har tilhørsforholdet til socialgruppe spillet en meget afgørende rolle for at have meget svært belastende levekår og gør det stadig i 2000, men betydningen af tilhørsforholdet til en socialgruppe har været aftagende frem til Det gælder i særdeleshed for odds ratios for at have meget svært belastende levekår med boligkomponent, hvor socialgruppe I i 1976 havde ca. 9 gange og i 2000 ca. 3 ½ gange lavere odds ratios for meget svært belastende levekår med boligkomponent end socialgruppe V. 72

81 En samlet profil af levekårene I tabel 3.8 har vi sammenholdt levekårsprofilerne for årige mænd og kvinder. Selvom de fire indeks indeholder forskellige komponenter og derfor fortæller forskellige historier om levekårsudviklingen for danskerne, er tendensen den samme i de fire indeks. Der er sket en markant tilbagegang i andelen af danskerne, som på den ene eller anden måde har dårlige levekår. Udviklingen viser en klar tendens til ligestilling mellem kønnene. Den primære årsag til, at andelen af ekskluderede kvinder er større end andelen af ekskluderede mænd, er, at kvinder lever længere end mænd. Da levekårene i høj grad er aldersafhængige, medfører dette, at andelen af ekskluderede alt andet lige - vil være større blandt kvinder end blandt mænd. Det er dog vigtigt at fremhæve, at enlige forsørgere afviger markant, idet de har den højeste andel af ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent og næsten ligger på linie med enlige uden hjemmeboende børn på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent. Også på indekset med meget svært belastende levekår både med og uden boligkomponent har de en meget højere andel med meget svært belastende levekår end andre børnefamilier, og de ligger på linie med enlige uden hjemmeboende børn. Når andelen med meget svært belastende levekår uden boligkomponent ligger betydeligt over de tre øvrige indeks skyldes dette bl.a., at dette indeks inkluderer lønmodtagere, som har oplevet forringelser i deres arbejdsmiljøforhold i perioden fra 1986 til Det skal understreges, at oplysninger om arbejdsmiljøforholdene bygger på interviewpersonernes subjektive opfattelse af arbejdsmiljøforholdene se i øvrigt kapitel 10 i Andersen

82 Når andelen med meget svært belastende levekår med boligkomponent er blevet dramatisk reduceret fra 1976 til 2000 og stort set er ens for alle aldersgrupper skyldes dette primært, at boligstandarden generelt er blevet betydeligt forbedret i denne periode, men det skyldes også den betydelige reduktion, der er sket af andelen med problemer i forhold til nære kontakter eller indflydelse. Når andelen af ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent ligger over andelen af ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent skyldes dette naturligvis, at dette indeks også rummer dem, som ud over at have dårlige sociale relationer, dårligt helbred, lav grad af fritidsaktivitet og lav grad af politisk aktivitet også har en dårlig økonomi (er relativt økonomisk fattig) i kombination med to af de øvrige områder. Er det de samme, som er inkluderede og ekskluderede i de forskellige indeks? Selvom den generelle tendens i de forskellige indeks er nogenlunde den samme, er det imidlertid ikke givet, at de forskellige indeks fortæller en historie om de samme menneskers levekårsudvikling. I det følgende belyses i hvor høj grad, der er et sammenfald mellem de inkluderede og ekskluderede på de forskellige indeks. Er det de samme personer, som fx både har meget svært belastende levekår, og som er ekskluderet på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent? Tabel 3.9 viser sammenfaldet mellem dem, der er inkluderede og ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, dem der har meget svært belastende levekår med og uden boligkomponent, dem der er relativt økonomisk fattige, og dem der er inkluderede og ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent. 74

83 Selvom de forskellige indeks inddrager forskellige aspekter af levekårene, så er der entydige sammenhænge mellem gode og dårlige levekår på de forskellige indeks og delindeks, der indgår på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent. For eksempel har 31 pct. af de ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent også meget svært belastende levekår i 2000, og 83 pct. har meget svært belastende levekår uden boligkomponent sammenholdt med henholdsvis 2 pct. og 8 pct. af de inkluderede på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent. Også i forhold til de enkelte indeks, der tilsammen angiver placeringen på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, er der ingen områder, der afviger markant fra det samlede indeks. Andelen af inkluderede og ekskluderede, som i 2000 er relativt økonomisk fattige, viser også overordnet set ret entydige sammenhænge. 47 pct. af de ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent er relativt økonomisk fattige sammenlignet med 8 pct. af de inkluderede. Der er endvidere fra 1986 til 2000 tale om en vækst i forskellen i fattigdomsraten mellem de inkluderede og ekskluderede. Ser vi på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, er der ikke overraskende en langt højere andel af ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, der også er relativt økonomisk fattige sammenlignet med indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent (se tabel 3.10). I 2000 drejer det sig om 83 pct. af de ekskluderede. Dette er endnu mere udtalt, hvis man alene ser på den gruppe, som både deltog i og i 2000-undersøgelsen, idet sammenfaldet i denne gruppe mellem de relativt økonomisk fattige og ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent er på 87 pct. Andelene af de ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, som er ekskluderede i relation til sociale relationer, fritidsaktiviteter og helbred, er betydeligt 75

84 lavere end på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent. Dette skyldes, at de åriges og åriges andel af ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent er større end andelen på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent. Disse aldersgrupper er generelt lidt mere aktive på forskellige områder, og de har generelt en bedre helbredstilstand end de årige. Udviklingen fra 1986 til 2000 er imidlertid den samme som på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, idet der også på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent er en stigende andel af de ekskluderede, som også er ekskluderet i forhold til sociale relationer og helbred. Derimod er andelen, som er ekskluderet i forhold til fritidsaktiviteter, faldet noget fra 1986 til Sammenholdes indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent og indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent se tabel er der både i 1986 og i pct. sammenfald mellem de ekskluderede i de to indeks. 13 I forhold til de inkluderede er der i pct. sammenfald og i pct. sammenfald. I forhold til midtergruppen er der i pct. sammenfald og i pct. sammenfald. Den overordnede konklusion er, at selvom de forskellige indeks tegner delvist forskellige profiler af gode og dårlige levekår, så er der en tæt sammenhæng mellem gode og dårlige levekår på de forskellige områder, og ydermere synes denne sammenhæng skærpet i perioden 1986 til I takt med at den samlede andel, som er ekskluderet, er reduceret, er de ekskluderede i stigende grad karakteriseret ved både at have dårlige økonomiske forhold og dårlige levekår på de øvrige områder. Helbredstilstanden spiller, som vi tidligere har været inde på, en meget central rolle for levekårene, idet ingen af dem, som i Dette er dog logisk, idet de ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent per definition er en del af de ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent. 76

85 har et dårligt helbred, befinder sig blandt de inkluderede (på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent), 67 pct. befinder sig i midtergruppen og hele 33 pct. er ekskluderede. Det er en andel, som er over 15 gange større end gennemsnittet for befolkningen som helhed. Inklusion og eksklusion blandt lønmodtagerne I de tidligere analyser har vi vist, at lønmodtagerne er dem, som har de laveste andele af ekskluderede, af dem med meget svært belastende levekår og af relativt økonomisk fattige. Men hvilke forskelle er der internt i gruppen af lønmodtagere? Ser vi først på spørgsmålet om eksklusion, så viser det sig, at fra 1976 til 2000 er eksklusionen stort set udryddet blandt lønmodtagerne. De ekskluderede blandt lønmodtagerne kan i 2000 tælles på én hånd både på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent og på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent. I 1976 var det dog også en meget lille andel af lønmodtagerne, som var ekskluderede (indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent): 2 pct. Af disse ekskluderede var hele 97 pct. fra socialgruppe IV og V heraf 60 pct. fra socialgruppe V. To ud af tre var kvinder. 83 pct. af de ekskluderede havde dårlige arbejdsmiljøforhold sammenlignet med et gennemsnit på 66 pct. for lønmodtagerne som helhed. I 1986 var andelen af ekskluderede blandt lønmodtagerne reduceret til 1 procent. 92 pct. havde dårlige arbejdsmiljøforhold sammenlignet med et gennemsnit på 71 pct. for lønmodtagerne som helhed. Der var nu ingen kønsforskelle, men socialgruppefordelingen var blevet endnu skævere. Alle ekskluderede var nu fra socialgruppe IV og V og 77 pct. var fra socialgruppe V. Eksklusionen blandt lønmodtagerne har været meget skævt fordelt, og den blev sidst udryddet i socialgruppe V. Blandt de få 77

86 lønmodtagere, som var ekskluderede i 2000, havde alle et dårligt arbejdsmiljø. 14 Analysen er imidlertid ikke tilendebragt, før vi også har set på sammensætningen af midtergruppen. Midtergruppen har nemlig også dårlige kår på nogle områder i modsætning til de inkluderede, men de er ikke karakteriseret ved at være ekskluderet på hovedparten af de målte levekårsområder. Det er især sammensætningen af midtergruppen i forhold til socialgruppetilhørsforhold, der er skæv. Socialgruppe II har i 2000 den laveste andel med en midtergruppeposition (10 pct.), mens socialgruppe V har den største andel med en midtergruppeposition (24 pct.). Der er dog fra 1976 til 2000 tale om en markant reduktion i andelen med en midtergruppeposition. I 1976 var andelen med en midtergruppeposition i socialgruppe V på 51 pct., mens den i socialgruppe I, som på daværende tidspunkt havde den laveste andel med en midtergruppeposition, var på 18 pct. I 1986 var andelen af midtergruppen faldet til 13 pct. i socialgruppe I og til 43 pct. i socialgruppe V. Samlet set må det således konkluderes, at alle socialgrupper blandt lønmodtagerne har oplevet en udryddelse af eksklusionen og en tilbagegang i andelen med en midtergruppeposition, men at lønmodtagerne i socialgruppe V og især kvinderne har oplevet et tigerspring i forhold til at opnå inklusion. Ser vi på målet for meget svært belastende levekår med boligkomponent er der også fra 1976 til 2000 sket en markant udvikling. Meget svært belastende levekår er ikke blevet udryddet blandt lønmodtagerne, men i 2000 er det kun 2 pct. af lønmodtagerne (sammenlignet med 4 pct. af hele befolkningen), som har 14 Det er i øvrigt værd at bemærke, at for både inkluderede, midtergruppen og ekskluderede udviser det samlede arbejdsmiljømål en forværring fra både 1976 til 1986 og fra 1986 til 2000 (for en nærmere analyse af arbejdsmiljøet og udviklingen heri se kapitel 10 i Andersen 2003). Billedet for indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent (1986 og 2000) viser det samme som for indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent (1986 og 2000). 78

87 meget svært belastende levekår med boligkomponent sammenlignet med 8 pct. i Fordelingen af meget svært belastende levekår med boligkomponent har ligesom for eksklusionen også været meget skævt fordelt. På de fleste levekårsmål har der været tale om en udvikling i retning mod ligestilling mellem kønnene, men det gælder ikke for meget svært belastende levekår med boligkomponent. Kønnene var i 1976 ligestillet, idet 8 pct. af både mænd og kvinder havde meget svært belastende levekår med boligkomponent. Blandt den lille minoritet af lønmodtagerne, som fortsat har meget svært belastende levekår med boligkomponent i 2000, er 3 ud af 4 nu mænd. Reduktionen i kvinders andel med meget svært belastende levekår med boligkomponent er især sket, fordi enlige forsørgere har fået reduceret deres andel med meget svært belastende levekår med boligkomponent fra 18 pct. i 1976 til 2 pct. i Det vil sige, at enlige forsørgere fra at have haft en andel med svært belastende levekår med boligkomponent, der var næsten 3 gange så stor som blandt par med hjemmeboende børn, i 2000 har samme andel med meget svært belastende levekår med boligkomponent som par med hjemmeboende børn (2 pct.). Mens 14 pct. af socialgruppe V i 1976 havde meget svært belastende levekår med boligkomponent, så var denne andel i 2000 reduceret til 3 pct. Selvom der fortsat er skævhed i fordelingen af meget svært belastende levekår med boligkomponent blandt socialgrupperne, har der altså været en klar tendens til indsnævring af disse forskelle fra 1976 til Dette gælder imidlertid ikke, når vi ser på meget svært belastende levekår, hvor boligkomponenten ikke indgår. Selvom alle socialgrupper fra 1976 til 2000 har fået deres andel med meget svært belastende levekår uden boligkomponent reduceret til halvdelen socialgruppe V fra 26 pct. til 14 pct. - er de relative forskelle opretholdt. Ligesom for målet med meget svært 15 Dette forekommer umiddelbart som en positiv udvikling, men der er en bagside af medaljen. Det er blevet betydeligt sværere for enlige forsørgere at finde billige boliger, fordi denne del af boligmassen er formindsket betydeligt. Dette betyder i de fleste tilfælde, at en uforholdsmæssig stor andel af en enlig mors budget beslaglægges af udgiften til bolig, hvorved rådighedsbeløbet ofte er meget lille (se for eksempel Andersen & Larsen 1989, Kronborg Bak 2003). 79

88 belastende levekår, hvori boligkomponenten indgår, har der været tale om en udvikling, hvor mænd er blevet mere ugunstigt stillet end kvinder, og hvor enlige forsørgere fra et meget ulige udgangspunkt i forhold til andre familietyper i 2000 har den samme andel med meget svært belastende levekår uden boligkomponent som par med hjemmeboende børn: 7 pct. Ser vi imidlertid på hvem, som er relativt økonomisk fattige blandt lønmodtagerne, så viser det sig, at kvindelige lønmodtagere både i 1986 og i 2000 havde en dobbelt så høj andel af relativt økonomisk fattige som mandlige lønmodtagere, og dette skyldes primært, at især enlige forsørgere, som er lønmodtagere, fortsat er meget ugunstigt økonomisk stillet i forhold til andre familietyper. Denne forskel er ikke blevet mindre fra 1986 til I 1986 var 41 pct. af enlige forsørgere relativt økonomisk fattige sammenlignet med 3 pct. af par med hjemmeboende børn. I 2000 var de tilsvarende procentsatser 45 pct. og 2 pct. Hvad angår relativt økonomisk fattige lønmodtageres arbejdsmiljøforhold adskiller de sig ikke væsentligt fra ikke relativt økonomisk fattige lønmodtageres arbejdsmiljøforhold. 80

89 Kapitel 4: Inklusion og eksklusion i 1976, 1986 og længdesnit Indledning I dette kapitel skal vi følge de samme personer over tid en såkaldt længdesnitsanalyse. I fokus er således en analyse af, hvordan levekårene udvikler sig for de enkelte individer over en periode af deres liv på ca. 25 år. Sammenligninger mellem 1976 og 2000 for de samme personer betyder derfor for det første, at alle er blevet ældre. I 1976 var de mellem år, og i 2000 var de blevet mellem år. For det andet vil mange have skiftet status fra for eksempel at have været lønmodtager til at være efterlønsmodtager eller pensionist. Over tid vil der være et bortfald, som skyldes, at nogle ikke har deltaget i undersøgelsen i alle tre runder eller er døde fra den ene runde til den næste. Vi har derfor foretaget en analyse af dem, som ikke deltog i alle runder, eller som døde mellem runderne. Denne bortfaldsanalyse er vigtig af to grunde. For det første fortæller den, hvorvidt repræsentativiteten i forhold til, hvem der var inkluderede og ekskluderede i 1976, opretholdes over tid. For det andet er det muligt at foretage en analyse af inklusionens og eksklusionens sammenhæng med dødeligheden. Det er vig- 81

90 tigt at vide, om eksklusionen henholdsvis meget svært belastende levekår i sig selv bidrager til at reducere levetiden. De følgende analyser inddrager alle tre forløb: Det vil sige forløbet fra 1976 til 1986, fra 1986 til 2000 og det lange forløb fra 1976 til Grunden til, at det er vigtigt at belyse alle tre forløb er, at de hver især fortæller en historie om levekårenes udvikling, som befolkningen bliver ældre. Det er dog det lange forløb fra 1976 til 2000, der primært analyseres i det følgende. Det lange forløb er især vigtigt i forhold til dødelighedsanalyserne, fordi de to forløb fra 1976 til 1986 og fra 1986 til 2000 (og især forløbet fra 1976 til 1986) i de fleste af analyserne dækker en for kort periode til at kunne aftegne pålidelige statistiske sammenhænge med dødelighed og andre forhold (køn, alder, familietype, hovedbeskæftigelse og socialgruppe). Det er vigtigt at være opmærksom på, at angivelsen af alder, familietype, hovedbeskæftigelse og socialgruppe i det følgende refererer til slutåret (2000) og ikke udgangsåret (1976). I analyserne af dødeligheden refererer en placering som inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet derimod til udgangsåret (1976). Der er i analyserne af dødeligheden selvsagt tale om en belysning af tidligere levekår for de respondenter, som døde fra den ene undersøgelse til den anden. Inklusion og eksklusion på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent fra 1976 til 2000 Tabel 4.1 viser udviklingen i andelene af inkluderede og ekskluderede fra 1976 til Samlet set er andelen af inkluderede stort set den samme i 1976 og i 2000: 58 pct. og 56 pct. Dette dækker imidlertid over en vækst i andelen af inkluderede fra 1976 til 1986 (se bilagstabeller 4.1 og 4.2) og et fald i andelen af inkluderede fra 1986 til 2000 (se bilagstabeller 4.3 og 4.4). Andelen i midtergruppen er faldet en anelse fra 40 pct. i 1976 til 39 pct. i Dette dækker igen over en modsatrettet udvik- 82

91 ling, idet andelen i midtergruppen faldt fra 1976 til 1986 og voksede fra 1986 til Andelen af ekskluderede voksede fra 2 pct. i 1976 til 5 pct. i I modsætning til andelene af inkluderede og i midtergruppen udviser de ekskluderede en svag vækst både fra 1976 til 1986 og fra 1986 til Denne udvikling afspejler overordnet set en befolkning, hvor de yngste i den første periode fra 1976 til 1986 bevægede sig ind på arbejdsmarkedet og stiftede familie, og hvor de ældste endnu ikke var blevet så gamle, at alderdommen i sig selv markant fremmede en bevægelse til midtergruppen eller eksklusion. I den sidste periode fra 1986 til 2000 har de ældste nået en alder, hvor der naturligt vil sætte en eksklusion ind på nogle områder. Væksten i midtergruppen og i ekskluderede afspejler således, at en stor del har bevæget sig ind i alderdommens livsfase. De inkluderede er mest stabile med 67 pct., som både var inkluderede i 1976 og i pct. har bevæget sig til midtergruppen og 2 pct. til eksklusion (se bilagstabel 4.5). For de inkluderede er der en parallel udvikling mellem det samlede indeks og indeks for sociale relationer, helbredsforhold og fritidsaktiviteter, mens kun 8 pct. forbliver inkluderet i forhold til faglige og politiske aktiviteter. 57 pct. bevæger sig fra inklusion til midtergruppen og 35 pct. fra inklusion til eksklusion. I midtergruppen er 51 pct. stabile, og 41 pct. af midtergruppen bevægede sig til inklusion og 8 pct. til eksklusion. Hvad angår sociale relationer bevæger en større andel sig fra midtergruppen til inklusion sammenlignet med det samlede indeks, og hvad angår helbredsforhold og fritidsaktiviteter bevæger en noget større andel sig fra midtergruppen til eksklusion sammenlignet med det samlede indeks. Sammenlignet med det samlede indeks er der en større stabilitet i midtergruppen, hvad angår faglige og politiske aktiviteter, og en meget mindre andel end i det samlede indeks bevæger sig til inklusion og en noget større andel til eksklusion. 83

92 Blandt ekskluderede er 35 pct. stabile. 53 pct. havde bevæget sig til midtergruppen og 13 pct. til inklusion. Dette billede er dog fortegnet i den forstand, at en langt højere andel af ekskluderede end inkluderede døde i perioden fra 1976 til 2000 (jævnfør senere). Hvad angår sociale relationer bevæger en langt større andel sig sammenlignet med samlede indeks fra eksklusion til inklusion (51 pct.), færre til midtergruppen (34 pct.), og langt færre forbliver ekskluderede (15 pct.). Helbredsforhold følger nogenlunde udviklingen i det samlede indeks. Der er 33 pct., som forbliver ekskluderede, mens der er lidt flere end i det samlede indeks, som bevæger sig til inklusion og lidt færre til midtergruppen. Fritidsaktiviteter er mest stabil med en andel på 49 pct. gengangere, mens 34 pct. bevæger sig til midtergruppen og 17 pct. til inklusion. Sammenlignet med det samlede indeks er flere stabile, færre bevæger sig til midtergruppen og lidt flere til inklusion. Der er også en stor andel af stabile, hvad angår faglige og politisk aktiviteter på 52 pct., mens 45 pct. bevæger sig til midtergruppen og kun 3 pct. til inklusion. De største forskelle mellem det samlede indeks og delindeksene for inklusion og eksklusion finder vi altså i relation til faglig og politisk aktivitet, hvor der ikke er mange, som over en årrække forbliver meget aktive. Andelen, som er meget aktiv på et givet tidspunkt, er meget lille, og det er kun få, som er meget aktive i både 1976 og Endvidere er der en tendens til, at der samlet set over tid bliver lidt færre meget aktive, en del færre i midtergruppen og en del flere ekskluderede. Den mest positive udvikling for både midtergruppen og de ekskluderede er forbedringerne i de sociale relationer. Selvom der kan spores tilbagegang i levekårene på andre områder, sker der ikke i nær samme omfang over tid en reduktion i de sociale relationer. 84

93 Køn Kvinder har over deres livsforløb halet ind på mænd, således at andelen, som er inkluderet i 2000, næsten er den samme for mænd og for kvinder: 58 pct. og 54 pct. Denne udvikling dækker over, at kvinder fra 1976 til 1986 i højere grad end mænd øgede deres andel af inkluderede, og at de i perioden fra 1986 til 2000 i mindre grad end mænd var udsat for et fald i andelen af inkluderede. Blandt mænd forbliver 65 pct. inkluderede, 32 pct. bevæger sig til midtergruppen, og 3 pct. bevæger sig til eksklusion i perioden fra 1976 til pct. forbliver i midtergruppen, 45 pct. bevæger sig til inklusion, og 7 pct. bevæger sig til eksklusion. Bevægelserne for de ekskluderede i 1976 er statistisk usikre. Det samlede billede i 2000 er, at 58 pct. er inkluderede, 37 pct. er i midtergruppen, og 5 pct. er ekskluderede. Blandt kvinder forbliver 71 pct. inkluderede, 28 pct. bevæger sig til midtergruppen, og 1 pct. bevæger sig til eksklusion. 53 pct. forbliver i midtergruppen, 39 pct. bevæger sig til inklusion, og 9 pct. bevæger sig til eksklusion. 30 pct. af de ekskluderede forbliver ekskluderede, 61 pct. bevæger sig til midtergruppen, og 17 pct. bevæger sig til inklusion. Det samlede billede i 2000 er, at 54 pct. er inkluderede, 41 pct. er i midtergruppen, og 6 pct. er ekskluderede. Generation Det generelle billede i perioden fra 1976 til 1986 er, at jo yngre en generation man tilhører, jo flere forbliver inkluderede, og desto flere bevæger sig fra midtergruppen til inklusion. Endvidere er andelen af ekskluderede lille. Jo ældre en generation man tilhører, jo færre forbliver inkluderede. Flere forbliver i midtergruppen, og færre bevæger sig fra midtergruppen til inklusion. Omvendt bevæger flere sig fra midtergruppen til eksklusion. Dette mønster forstærkes i perioden fra 1986 til 2000, og det er i denne periode, at især generationen født , men også generationen født levekårsmæssigt mister terræn, idet 85

94 andelen af inkluderede i disse generationer falder betydeligt. Generationerne født og opretholder stort set deres position sammenlignet med perioden fra 1976 til Disse generationer befinder sig da også stadig på arbejdsmarkedet for langt hovedpartens vedkommende. Sammenligner vi den yngste og den ældste generation, er det samlede billede, at det i 2000 er under 10 pct. af generationen født , som er inkluderet sammenlignet med 80 pct. af generationen født I generationen født er 69 pct. i midtergruppen sammenlignet med 19 pct. i generationen født Endelig er 22 pct. ekskluderet i generationen født sammenlignet med 1 pct. i generationen født Ud fra kønnenes og generationernes bevægelser fra 1976 til 2000 kan det således konstateres, at inklusionen er meget høj frem til ca. 60-årsalderen, mens den herefter er aftagende og i særlig grad for de over 70-årige, hvor langt hovedparten er i midtergruppen, men hvor der også er en høj andel af ekskluderede. Kvinderne er dog i disse livsfaseovergange bedre i stand til end mændene at fastholde inklusionen. Familietype Andelen af inkluderede blandt enlige uden hjemmeboende børn faldt lidt fra 1976 til 1986 og betydeligt fra 1986 til Det samlede billede i 2000 er, at 33 pct. er inkluderede, 54 pct. er i midtergruppen, og 13 pct. er ekskluderede. Blandt enlige forsørgere steg andelen af inkluderede betydeligt fra 1976 til 1986 og ganske svagt fra 1986 til Det samlede billede i 2000 er, at 56 pct. er inkluderede, 39 pct. er i midtergruppen, og 5 pct. er ekskluderede. 86

95 Par uden hjemmeboende børn havde næsten samme andel af inkluderede i 1976 og 1986, men oplevede et betydeligt fald i andelen fra 1986 til Det samlede billede i 2000 er, at 57 pct. er inkluderede, 40 pct. er i midtergruppen, og 3 pct. er ekskluderede. Blandt par med hjemmeboende børn var der en betydelig stigning i andelen af inkluderede fra 1976 til 1986 og en svag stigning fra 1986 til Det samlede billede i 2000 er, at 80 pct. er inkluderede, 19 pct. er i midtergruppen, og 1 pct. er ekskluderede. Parfamilier med børn klarer sig levekårsmæssigt altså betydeligt bedre end enlige med børn, som ikke adskiller sig væsentligt fra enlige og par uden hjemmeboende børn. De sidstnævnte familietyper består imidlertid af en blanding af unge og gamle, og dette afspejler sig også i bevægelserne, hvor der er betydeligt større bevægelser fra midtergruppen til både inklusion og til eksklusion end i børnefamilierne. Hovedbeskæftigelse Andelen af inkluderede var fra 1976 til 2000 vokset blandt lønmodtagere, selvstændige og arbejdsløse, mens den faldt lidt blandt efterlønsmodtagerne og kraftigt blandt pensionister. Størst permanens blandt de inkluderede var der blandt lønmodtagere på 86 pct. og arbejdsløse på 78 pct. Andelen af pensionister, som var inkluderede i både 1976 og 2000, var på 29 pct., og 63 pct. havde bevæget sig til midtergruppen og 8 pct. til eksklusion. Andelen af ekskluderede faldt lidt hos arbejdsløse, men steg derimod fra 4 pct. til 14 pct. blandt pensionister. Det er kun blandt pensionister, at der findes nogle, som både var ekskluderede i 1976 og Samlet set var 50 pct. af de ekskluderede i 1976 også ekskluderede i 2000 (og altså alle pensionister), mens 46 pct. havde bevæget sig til midtergruppen og 4 pct. til inklusion. 87

96 Socialgruppe Både i perioden fra 1976 til 1986 og i perioden 1986 til 2000 er der to systematiske mønstre i socialgruppernes bevægelser. For det første er der en langt større stabilitet i inklusionen i socialgruppe I, end der er i socialgruppe V. Mens næsten 90 pct. forbliver inkluderet i socialgruppe I, gælder dette kun for ca. 60 pct. i socialgruppe V. For det andet er bevægelserne for midtergruppen modsatrettede i socialgruppe I og V. I socialgruppe I bevæger hovedparten af midtergruppen sig til inklusion, mens hovedparten af midtergruppen i socialgruppe V enten forbliver i midtergruppen eller bevæger sig til eksklusion. Det samlede billede for forløbet 1976 til 2000 er således, at i 2000 er 84 pct. i socialgruppe I inkluderede, 16 pct. er i midtergruppen, og 1 pct. er ekskluderede, mens 42 pct. i socialgruppe V er inkluderede, 50 pct. er i midtergruppen, og 8 pct. er ekskluderede. Socialgruppe V har således relativt set i 2000 samme betydeligt dårligere levekårsmæssige position i forhold til de øvrige socialgrupper, som den havde i Umiddelbart ser det altså ikke ud til, at socialgruppe V er blevet meget ringere stillet end de øvrige socialgrupper, som befolkningen er blevet ældre, men her skal man igen huske på, at det er de overlevendes historie, som fortælles (se senere). Den multivariate analyse Tabel 4.2 viser resultaterne af den multivariate analyse for alle tre forløb. Køn er ikke signifikant for inklusion og midtergruppen frem for eksklusion i nogen af de tre forløb. Yngre har større sandsynlighed for at være inkluderede og i midtergruppen, og alderen får en stigende betydning fra 1986 til Enlige og par uden hjemmeboende børn har lavere odds ratios for at være inkluderede og i midtergruppen end for at være ekskluderede sammenlignet med par med hjemmeboende børn. Tilhørsforholdet til socialgruppe spiller en overordentlig stor rolle for at være inkluderet, men også for at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet. Odds ratios for at være inkluderet i 2000 var 88

97 ca. 13 gange højere for dem, som tilhørte socialgruppe I i 1986 end for dem, som tilhørte socialgruppe V i Den mest betydningsfulde faktor er imidlertid ens placering som inkluderet eller ekskluderet på et tidligere tidspunkt. De inkluderede i 1976 har i 2000 således ca. 76 gange højere odds ratios for også at være inkluderet frem for at være ekskluderet sammenlignet med dem, som var ekskluderede i Også dem, som var i midtergruppen i 1976, har betydeligt højere odds ratios end dem, som var ekskluderede i 1976, for at være inkluderede i Odds ratios for at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet er også betydeligt højere for både dem, som var inkluderede, og dem som var i midtergruppen var i 1976 sammenlignet med dem, som var ekskluderede i Omvendt var odds ratios for at være ekskluderet frem for at være inkluderet og i midtergruppen 12 gange højere i 1986 for dem, som var ekskluderet i 1976, og i 2000 var odds ratios 6 ½ gange højere for dem, som var ekskluderede i 1976 (se bilagstabel 4.6). Midtergruppens bevægelser fra 1976 til 2000 Midtergruppen påkalder sig en særlig interesse, fordi den som påvist i ovenstående er den mindst stabile gruppe med ret omfattende bevægelser til både inklusion og eksklusion. Spørgsmålet er, hvilke karakteristika der kendetegner dem fra midtergruppen, som bevæger sig til inklusion, og hvilke karakteristik der kendetegner dem fra midtergruppen, som bevæger sig til eksklusion (se bilagstabeller 4.7, 4.8 og 4.9). Det mest bemærkelsesværdige ved midtergruppen fra 1976 er, at en meget stor del af dem, som i 2000 er efterlønsmodtagere, har bevæget sig fra midtergruppen til inklusion (61 pct.), og 0 pct. har bevæget sig fra midtergruppen til eksklusion. Endvidere er det værd at bemærke, at socialgruppe IV klarer sig bedre levekårsmæssigt end socialgruppe III i den forstand, at der for socialgruppe IV er en større andel end i socialgruppe III, som 89

98 bevæger sig fra midtergruppen til inklusion og en mindre andel, som bevæger sig fra midtergruppen til eksklusion. Den multivariate analyse viser (se bilagstabel 4.10), at yngre fra midtergruppen har højere odds ratios for både at være inkluderede og i midtergruppen frem for at være ekskluderede, og enlige og par uden hjemmeboende børn samt enlige forsørgere har lavere odds ratios for at være inkluderede end par med hjemmeboende børn. Socialgruppetilhørsforholdet spiller en stor rolle for at være inkluderet frem for at være ekskluderet og i særlig grad fra 1986 til Den mest betydningsfulde faktor er dog igen ens tidligere placering som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet. Dem, som var i midtergruppen i 1976 og 1986, har betydeligt lavere odds ratios for at være inkluderede frem for at være ekskluderede, end dem som var inkluderede i 1976 og 1986, men de har samtidigt betydeligt højere odds ratios for at være inkluderede og i mindre grad også for at være i midtergruppen frem for at være ekskluderede end dem, som var ekskluderede i 1976 og Odds ratios for i 2000 at være inkluderet var således ca. 17 gange højere og for at være i midtergruppen ca. 5 gange højere for dem, som var i midtergruppen i 1976 sammenlignet med dem, som var ekskluderede i Inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet i både 1976, 1986 og 2000 Hvilke karakteristika er der ved de individer, som forbliver i samme levekårsmæssige position over en så lang årrække som 25 år? Dem, som er i den samme levekårsmæssige position udgør samlet set 48 pct. af populationen, som indgår på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent i alle tre runder. De stabilt inkluderede udgør 34,4 pct., de stabile i midtergruppen udgør 12,9 pct., og de stabilt ekskluderede udgør kun 0,3 pct. 90

99 De stabilt inkluderede Tabel 4.3 viser, at over alle tre runder er det en tredjedel (34 pct.), som var inkluderede både i 1976, 1986 og i pct. mænd og 29 pct. kvinder var inkluderet i alle tre runder. Kvinders lavere andel skal primært forklares med, at der er flere gamle kvinder, end der er gamle mænd. Således var kun 5 pct. af dem, som var født , inkluderet i alle tre runder sammenlignet med 46 pct. af dem, som var født Forskellen mellem mænd og kvinder skal imidlertid også forklares med, at langt flere mænd end kvinder i 1976 var inkluderet sammenlignet med 1986 og især Den store ulighed mellem kønnene i 1976 gør derfor, at færre kvinder end mænd over alle tre interviewrunder vil være inkluderede. Kun 19 pct. af enlige uden hjemmeboende børn var inkluderet i alle tre runder, mens 26 pct. af enlige forsørgere var inkluderet i alle tre runder. Blandt par med og uden hjemmeboende børn var det henholdsvis 47 pct. og 37 pct., som var inkluderet i alle tre runder. Blandt lønmodtagerne var 50 pct. inkluderet i alle tre runder, blandt selvstændigt erhvervsdrivende 41 pct., blandt efterlønsmodtagere 39 pct., blandt arbejdsløse 35 pct. og blandt pensionister 12 pct. 16 I socialgruppe I var 58 pct. inkluderet i alle tre runder, i socialgruppe II 52 pct., i socialgruppe III 42 pct., i socialgruppe IV 36 pct. og i socialgruppe V 21 pct. Den multivariate analyse viser (se bilagstabel 4.11), at odds ratios for at være inkluderet både i 1976, 1986 og 2000 er knapt 1 ½ gange højere for mænd end kvinder, større for yngre end ældre, knapt 2 gange lavere for enlige uden hjemmeboende børn og knapt 5 ½ højere for både socialgruppe I og II. 16 Beregningen for hjemmearbejdende er statistisk usikker. 91

100 De stabile i midtergruppen Tabel 4.4 viser, at over dobbelt så mange kvinder som mænd var i midtergruppen både i 1976, 1986 og 2000: 18 pct. og 8 pct. Der er markante forskelle mellem generationerne. I den ældste generation født er det 45 pct., som konstant har været i midtergruppen, mens det kun drejer sig om 4 pct. i den yngste generation født Det er især enlige uden hjemmeboende børn, som har en høj stabil andel i midtergruppen på 22 pct., men også enlige forsørgere har en forholdsvis høj stabil andel på 14 pct. i midtergruppen. Kun 4 pct. af lønmodtagerne og 6 pct. af efterlønsmodtagerne var konstant i midtergruppen, mens det drejer sig om 10 pct. af de arbejdsløse og 12 pct. af de selvstændige. Størst andel i midtergruppen er der dog blandt pensionister med 25 pct. Der er markante forskelle mellem socialgrupperne, idet socialgruppe I og II kun har en andel på 3 pct., som konstant har været i midtergruppen, mens socialgruppe V har en andel på 19 pct. Den multivariate analyse (se bilagstabel 4.12) viser, at socialgruppe V har 14 gange højere sandsynlighed end socialgruppe I og 4 gange højere sandsynlighed end socialgruppe II for at være i midtergruppen i både 1976, 1986 og De stabilt ekskluderede Der var kun 5 personer, som var ekskluderet i både 1976, 1986 og i Der var tale om 2 mænd og 3 kvinder spredt ud på generationerne. Alle 5 var førtidspensionister eller folkepensionister. Her skal man dog igen huske på, at en stor del af de ekskluderede i 1976 er døde i 2000 (se senere). Enlige forsørgeres bevægelser fra 1976 til 2000 Enlige forsørgere er én af de grupper, som levekårsmæssigt er mest sårbare, hvorfor denne gruppes bevægelser fra 1976 til 2000 er undersøgt nærmere. 92

101 For dem, som var enlige forsørgere i 1986, var betydeligt flere blevet inkluderet i 1986 end i 1976 (henholdsvis 62 pct. og 39 pct.), mens andelen som var ekskluderet var den samme i 1986 som i 1976 (4 pct.). Blandt dem, som var enlige forsørgere i 2000 var ændringerne fra 1986 til 2000 af negativ karakter. Stort set samme andel var inkluderet i 1986 og 2000 (57 pct. og 59 pct.), men andelen af ekskluderede var steget fra 2 pct. i 1986 til 11 pct. i For dem, som var enlige forsørgere i 2000, var der fra 1976 til 2000 stort set tale om status quo i andelene af inkluderede (53 pct. og 56 pct.) og ekskluderede (3 pct. og 5 pct.). Forandringerne for enlige forsørgere svarer til det generelle billede, når det gælder andelen af inkluderede, som fortsætter med at stige fra 1986 til 2000, men i mindre takt end fra 1976 til Derimod vokser andelen af ekskluderede blandt enlige forsørgere betydeligt kraftigere end for befolkningen som helhed. Det er imidlertid ikke for enlige forsørgere det økonomiske aspekt, som vejer tungest i denne stigning i eksklusionen, da indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent (se senere i kapitlet) viser, at der især sker et markant fald i andelen af inkluderede fra 50 pct. i 1986 til 35 pct. i 2000, mens andelen af ekskluderede er den samme i både 1986 og 2000: 9 pct. På indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent er det altså midtergruppen, som er vokset, hvor det på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent er ekskluderede. Men begge dele peger på en forværring af enlige forsørgeres levekår fra 1986 til Arbejdsløses bevægelser fra 1976 til 2000 Arbejdsløse er ligesom enlige forsørgere en levekårsmæssigt udsat gruppe, hvorfor arbejdsløses bevægelser fra 1976 til 2000 også er undersøgt nærmere. 93

102 41 pct. af dem, der var arbejdsløse i 1976, var uden for arbejdsmarkedet i Blandt dem, som var arbejdsløse i 1976, og som var udenfor arbejdsmarkedet i 2000, var 34 pct. inkluderet, 47 pct. var i midtergruppen, og 19 pct. var ekskluderede. 12 pct. var på efterløn, 27 pct. på førtidspension, 39 pct. på folkepension, mens 28 pct. var arbejdsløse. 40 pct. af dem, der var arbejdsløse i 1976, var uden for arbejdsmarkedet i Blandt dem, som var arbejdsløse i 1976, og som var udenfor arbejdsmarkedet i 1986, var 26 pct. inkluderet, 53 pct. var i midtergruppen, og 22 pct. var ekskluderede. 5 pct. var på efterløn, 18 pct. på førtidspension og 23 pct. på folkepension, mens 55 pct. var arbejdsløse. 61 pct. af dem, der var arbejdsløse i 1986, var uden for arbejdsmarkedet i Blandt dem, som var arbejdsløse i 1986, og som var udenfor arbejdsmarkedet i 2000, var 28 pct. inkluderet, 61 pct. var i midtergruppen og 11 pct. var ekskluderede. 15 pct. var på efterløn, 31 pct. på førtidspension og 35 pct. på folkepension, mens 19 pct. var arbejdsløse. Tidligere arbejdsløshed synes altså at spille en betydelig negativ rolle for muligheden for at opnå inklusion i samme omfang som befolkningen som helhed. Andre analyser i dette kapitel viser da også, at tidligere arbejdsløshed - alt andet lige har en signifikant og stor sandsynlighed for at producere eksklusion frem for inklusion. Akkumuleret eksklusion 1976 til 2000 Tabel 4.5 og 4.6 viser fordelingen af antal eksklusioner for de samme personer i 1976 og 1986 og i 1986 og Udviklingen viser, at der fra 1976 til 1986 sker en stigning i andelen uden eksklusioner, men også en stigning i andelen med tre og fire eksklusioner. Fra 1986 til 2000 falder andelen med 0 eksklusioner, og andelen med én eksklusion stiger samtidigt med, at ande- 17 Heri er dog ikke indregnet arbejdsløse, som er blevet studerende. 94

103 lene med tre og fire eksklusioner fortsætter med at stige. Udviklingen i antallet af eksklusioner på de enkelte delindeks fremgår også af tabel 4.5. og 4.6, og her er det værd at hæfte sig ved, at der fra 1986 til 2000 ikke sker nogen forandring i fordelingen af antal eksklusioner på indekset for sociale relationer. Den stigende alder betyder altså ikke, at flere på dette område får et stigende antal eksklusioner. De ældste fastholder deres sociale relationer, selvom helbredet generelt set svækkes. Udviklingen i det lange forløb fra 1976 til 2000 viser, at 67 pct. af dem, som i 1976 ikke havde nogle eksklusioner, heller ikke havde dette i 2000, mens 26 pct. var udsat for én eksklusion, 5 pct. for to og 2 pct. for tre eksklusioner. Af dem, som i 1976 var udsat for én eksklusion, havde 44 pct. i 2000 ingen eksklusioner, 38 pct. havde én eksklusion, 12 pct. havde to eksklusioner, 5 pct. havde tre eksklusioner, og 1 pct. havde fire eksklusioner. Af dem, som i 1976 havde to eksklusioner, havde 31 pct. i 2000 ingen eksklusioner, 28 pct. havde én eksklusion, 26 pct. havde to eksklusioner, 13 pct. havde tre eksklusioner, og 1 pct. havde fire eksklusioner. Dem, som i 1976 havde tre eksklusioner, kan på grund af det ringe antal kun fordeles på dem med under tre eksklusioner og på dem med tre og fire eksklusioner i pct. havde under tre eksklusioner, og 36 pct. havde tre eller fire eksklusioner i Der er således en helt entydig tendens til, at dem, som ingen eksklusioner havde i 1976 sammenlignet med dem, som havde én eller to eksklusioner i 1976, har en meget lavere andel med tre eller flere eksklusioner i Dem, som havde én eksklusion i 1976, har i 2000 tre gange flere (6 pct.) med tre eller fire eksklusioner sammenlignet med dem, som ingen eksklusioner havde i Dem, som havde to eksklusioner i 1976, havde 7 gange flere (14 pct.) med tre eller fire eksklusioner sammenlignet med dem, som ingen eksklusioner havde i Det samlede billede, som fremgår af tabel 4.7, er, at i 1976 havde 58 pct. ingen eksklusioner, og i 2000 havde 56 pct. ingen eksklusioner. 33 pct. havde i 1976 én eksklusion, og 30 pct. 95

104 havde i 2000 én eksklusion. 7 pct. havde i 1976 to eksklusioner, og 9 pct. havde i 2000 to eksklusioner. 2 pct. havde i 1976 tre eksklusioner, og 4 pct. havde i 2000 tre eksklusioner. I 1976 var det 0,2 pct. svarende til fire personer, som var udsat for 4 eksklusioner. I 2000 var 1,0 pct. svarende til 21 personer udsat for fire eksklusioner. Samlet set er der en ganske stor stabilitet i inklusionen og i fordelingen af eksklusioner i befolkningen, som den bliver ældre. Som vi tidligere har vist, kommer der for de ældste især eksklusioner til med alderen, mens de yngre undslipper én eller flere eksklusioner, som de har været udsat for tidligere. Dette er dog kun en del af billedet. Der er nemlig en entydig relation mellem udgangspunktet i 1976 og endepunktet i 2000 i den forstand, at det er en markant større andel af dem, som ingen eksklusioner havde i 1976, som fortsat ingen eksklusioner har i 2000, eller som kun har én i forhold til dem, som i 1976 havde en, to eller tre eksklusioner. Eller sagt på en anden måde: Jo færre eksklusioner man havde i 1976, jo større sandsynlighed var der for at undgå at opleve eksklusioner i Og omvendt: Jo flere eksklusioner man som udgangspunkt havde i 1976, jo sværere var det senere i livet at undslippe eksklusioner. Som tidligere vist i den multivariate analyse spiller alderen en betydning herfor, men en tidligere position som ekskluderet spiller alt andet lige langt den største rolle. En subjektiv vurdering af levestandarden Blandt de få direkte subjektive vurderinger af egne levekår i Levekårsundersøgelsen var spørgsmålet om: Synes De alt i alt, at Deres levestandard sammenholdt med for 5 år siden er: Bedre?, Stort set uforandret?, Ringere?. Blandt de inkluderede i 1986 var der 39 pct. som sagde, at levekårene var blevet bedre, mens 12 pct. sagde, at de var blevet ringere. De tilsvarende tal for de inkluderede i 2000 var 44 pct. og 10 pct. Lidt flere af de inkluderede mente altså, at perioden 1986 til 2000 set i forhold til perioden 1976 til 1986 havde budt 96

105 på fremgang i levestandarden og lidt færre pegede på en forringelse. For midtergruppen er svarfordelingen næsten ens i de to forløb, idet 24 pct. mente levestandarden var blevet bedre i forløbet 1976 til 1986 og 21 pct. i forløbet 1986 til 2000, mens 17 pct. i begge forløb mente, at levestandarden var blevet forringet. Blandt de ekskluderede er billedet omvendt i forhold til de inkluderede. Andelen af ekskluderede, som pegede på en forbedring af deres levestandard var næsten ens i perioden 1976 til 1986 og perioden 1986 til 2000: 12 pct. og 13 pct. Andelen, som pegede på en forringelse, var på 16 pct. i perioden 1976 til 1986 og på 23 pct. i perioden fra 1986 til Døde og levende blandt inkluderede og ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent I det samlede forløb fra 1976 til 2000 er dødeligheden opgjort ved udgangen af 1999 se tabel pct. af de ekskluderede i 1976 var døde ved udgangen af Blandt dem, som var i midtergruppen i 1976, var 30 pct. døde, og blandt inkluderede var 18 pct. døde. 19 Bortfaldet blandt dem, som svarede i 1976, og som var levende i 2000, men som ikke svarede i 2000, var for inkluderede, midter- 18 Helbredsindekset indgår i definitionen af inklusion og eksklusion. Umiddelbart kunne man derfor forvente, at dødeligheden for ekskluderede alene af den grund ville være højere. Som det fremgår af de multivariate analyser af dødeligheden, er dette imidlertid ikke tilfældet tværtimod. 19 I den første periode fra 1976 til 1986 var dødeligheden blandt inkluderede på 5 pct., blandt midtergruppen på 8 pct. og blandt ekskluderede på 22 pct. (se bilagstabel 4.13). I den anden periode fra 1986 til 2000 var dødeligheden blandt inkluderede på 10 pct., blandt midtergruppen på 31 pct. og blandt ekskluderede på 62 pct. (se bilagstabel 4.14). 97

106 gruppen og ekskluderede i 1976 på henholdsvis 22 pct., 27 pct. og 13 pct. 20 Det samlede bortfald blandt ekskluderede er således på 77 pct. fra 1976 til 2000 og på 57 pct. i midtergruppen, mens bortfaldet var på 40 pct. blandt inkluderede. Det samlede bortfald viser tydeligt, at den historie, der fortælles om levekårenes udvikling over tid, primært er de inkluderedes levekårshistorie. Køn Der er forventeligt betydelige forskelle mellem mænds og kvinders dødelighed, men de største forskelle er i relation til ens placering som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet i Den samlede dødelighed for mænd var på 30 pct. og for kvinder på 21 pct. Blandt inkluderede var dødeligheden for mænd på 23 pct. og for kvinder på 12 pct. I midtergruppen var den 37 pct. for mænd og 24 pct. for kvinder, og for ekskluderede var den på 77 pct. for mænd og på 57 pct. for kvinder. Generation Der er naturligvis markante forskelle i dødeligheden mellem generationerne. Dette viser sig ved, at de relative forskelle i dødeligheden mellem inkluderede og ekskluderede udjævnes med alderen. I den ældste generation født var dødeligheden for inkluderede på 70 pct. og for ekskluderede på I den første periode fra 1976 til 1986 var bortfaldet blandt dem, som svarede i 1976, og som var levende i 1986, men som ikke svarede i 1986, på henholdsvis 11 pct., 15 pct. og 11 pct. for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede i I den anden periode fra 1986 til 2000 var bortfaldet blandt dem, som svarede i 1986, og som var levende i 2000, men som ikke svarede i 2000, på henholdsvis 22 pct., 24 pct. og 21 pct. for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede i

107 pct., mens den i den næstyngste generation født var på 7 pct. for inkluderede og på 18 pct. for ekskluderede. 21 Familietype Inden for de forskellige familietyper er der også betydelige forskelle. De store forskelle mellem inkluderede og ekskluderede blandt enlige og par uden hjemmeboende børn skyldes imidlertid, at disse to familietyper primært består af de yngste og af de ældre. Hovedbeskæftigelse Også blandt de forskellige grupper opgjort på hovedbeskæftigelse findes forskelle i dødeligheden mellem inkluderede og ekskluderede. Mest markant er dette blandt lønmodtagerne, hvor dødeligheden blandt inkluderede er på 16 pct. og blandt ekskluderede på 45 pct. Socialgruppe Den samlede dødelighed er ikke markant forskellig imellem socialgrupperne: 24 pct. i socialgruppe I og 29 pct. i socialgruppe V. Igen er det de interne forskelle, som fremtræder som markante. I socialgruppe I er dødeligheden for inkluderede på 19 pct. og for midtergruppen på 39 pct. Der var kun få ekskluderede i socialgruppe I, hvor alle imidlertid var døde ved udgangen af Det samme gælder for socialgruppe II. Her er dødeligheden for inkluderede og midtergruppen på henholdsvis 19 pct. og 33 pct. I Socialgruppe III er dødeligheden for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på henholdsvis 21 pct., 35 pct. og 67 pct., i socialgruppe IV på 16 pct., 23 pct. og 54 pct. og i socialgruppe V på 21 pct., 30 pct. og 65 pct. Forskelle i dødeligheden mellem socialgrupperne hidrører først og fremmest fra deres 21 Dødeligheden for ekskluderede i den yngste generation født er statistisk usikker. 99

108 forskellige andele af ekskluderede, hvor de ekskluderede i socialgruppe V udgør 8 pct. mod henholdsvis 4 pct. i socialgruppe IV og 3 pct. i socialgruppe III. Den multivariate analyse af dødeligheden på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent hvori helbredsindekset indgår Alle analyserne viser en tæt sammenhæng mellem dødelighed, køn og alder (se tabel 4.9 og bilagstabel 4.15), hvilket så at sige er de naturlige og biologisk set forventelige faktorer, der bevirker forskelle i dødeligheden. Der er imidlertid også andre faktorer, som spiller en afgørende rolle for forskelle i dødeligheden. For det første har tilhørsforhold til familietype en selvstændig betydning for dødeligheden. Odds ratios for at være levende er lavere blandt enlige og par uden hjemmeboende børn, men størst betydning har en tidligere status som enlig forsørger. Dem, som var enlige forsørgere i 1976, har ca. 2 gange lavere odds ratios for at være levende i 2000 end dem, som tilhørte par med hjemmeboende børn. En placering som ekskluderet i 1976 og i 1986 har en stor selvstændig betydning for dødeligheden. Odds ratios for at være levende i 2000 er ca. 4 gange højere for dem som var inkluderede i 1986 og ca. 3 gange højere for dem, som var i midtergruppen sammenlignet med dem, som var ekskluderede i Odds ratios for at være levende i 2000 er ca. 3 gange højere for både dem, som var inkluderede og i midtergruppen i 1976 sammenlignet med dem, som var ekskluderede i Dette illustreres også tydeligt ved at se på de interne forskelle i dødeligheden indenfor hver generation i relation til hvem, som tidligere var inkluderede, i midtergruppen og ekskluderede. 100

109 Tabel 4.10 viser for fire af de fem generationer, som analyserne dækker, disse interne forskelle i dødeligheden. 22 Odds ratios for at være levende i generationen født i 2000, hvis man var inkluderet eller i midtergruppen i 1976, er ca. 5 gange højere end for dem, som var ekskluderede i For de øvrige generationer varierer odds ratios for inkluderede og midtergruppen fra ca. 2-3 gange højere odds ratios for at være levende i 2000 sammenlignet med ekskluderede i Tabel 4.11 viser de interne forskelle i dødeligheden for socialgruppe IV og V. 23 Odds ratios for at være levende i 2000 er ca. 3 ½ gange større for dem, som var inkluderede og i midtergruppen i 1976 i socialgruppe IV end for dem, som var ekskluderede i 1976 i socialgruppe IV. I socialgruppe V er odds ratios for at være levende ca. 2 ½ gange større for dem, som var inkluderede og i midtergruppen i 1976 end for dem, som var ekskluderede i Som det fremgik af tabel 4.9 har tilhørsforholdet til en bestemt socialgruppe ingen selvstændig betydning for dødeligheden, men det har den interne placering som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet inden for den enkelte socialgruppe. En placering inden for socialgruppe IV og V som inkluderet og i midtergruppen frem for at være ekskluderet i 1976 udviser således i 2000 højere odds ratios for at være levende end forskellene i odds ratios for kvinder og mænd. 22 I den yngste generation er der for få døde til, at analyserne er signifikante. 23 Der er for få ekskluderede i de øvrige socialgrupper til, at analyserne kan gennemføres (socialgruppe I og II) eller er ikke signifikante som for socialgruppe III s vedkommende. 101

110 Den multivariate analyse af dødeligheden på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent hvori helbredsindekset ikke indgår Af den tidligere tabel 4.9 (tredje kolonne) fremgår det, at odds ratios for at være levende frem for at være død er markant højere for ekskluderede end for inkluderede og midtergruppen på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, hvori helbredsindekset ikke indgår. Det er altså ikke helbredsforholdene, der primært forklarer den øgede dødelighed blandt de ekskluderede. Alt andet lige har de sociale faktorer i form af sociale netværk og deltagelse i faglige og politiske aktiviteter og i fritidsaktiviteter, som karakteriserede inklusionen og eksklusionen i 1976, en større betydning for dødeligheden. Inklusion og eksklusion på indekset med økonomikomponent fra 1986 til 2000 Tabel 4.12 viser andelene, som var inkluderede og ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent. Fra 1986 til 2000 falder andelen af inkluderede fra 71 pct. til 65 pct., midtergruppen vokser fra 26 pct. til 30 pct., og andelen af ekskluderede vokser fra 2 pct. til 6 pct. 75 pct. var både inkluderede i 1986 og i 2000, 24 pct. bevægede sig fra inklusion til midtergruppen og 1 pct. til eksklusion (se bilagstabel 4.16). 44 pct. var både i midtergruppen i 1986 og i 2000, mens 44 pct. bevægede sig fra midtergruppen til inklusion og 12 pct. til eksklusion. 57 pct. var både ekskluderede i 1986 og 2000, mens 35 pct. bevægede sig til midtergruppen og 9 pct. til inklusion. Sammenlignet med det samlede indeks er der i forhold til fritidsaktiviteter lidt færre, som forbliver ekskluderede og flere, som bevæger sig fra eksklusion til inklusion. Hvad angår faglige og politiske aktiviteter, er der sammenlignet med det samlede indeks en meget lav permanens blandt de inkluderede, idet 76 pct. bevæger sig til midtergruppen. Der er derimod en meget større permanens blandt midtergruppen (82 pct.) end i det sam- 102

111 lede indeks. Med hensyn til økonomi er der en mindre grad af permanens blandt de inkluderede (62 pct.) end i det samlede indeks, og 34 pct. bevæger sig til midtergruppen. Der er samtidig en større grad af permanens i midtergruppen (60 pct.) end i det samlede indeks. Hvad angår helbredsforholdene er tendensen her den modsatte af tendensen i faglige og politiske aktiviteter og økonomi: Inkluderede og midtergruppen svarer nogenlunde til det samlede indeks, mens der er betydeligt mindre permanens blandt ekskluderede end i det samlede indeks, og der er betydeligt flere (23 pct.), som bevæger sig fra eksklusion til inklusion end i det samlede indeks. Endelig gælder det for sociale relationer, at tendensen blandt inkluderede er den samme som i det samlede indeks, mens der er meget mindre permanens i midtergruppen og blandt de ekskluderede end i det samlede indeks, hvor meget store andele bevæger sig til inklusion: Henholdsvis 66 pct. og 35 pct. Køn Andelen af ekskluderede vokser mere for mænd end for kvinder og er næsten ens for mænd og kvinder i Kvinder var således fra 1986 til 2000 bedre i stand til fastholde inklusionen end mænd, og færre kvinder end mænd både blandt inkluderede og i midtergruppen bevægede sig til eksklusion. Generation Der var et fald i alle generationers andel af inkluderede undtagen i den yngste generation, hvor andelen af inkluderede voksede fra 71 pct. i 1986 til 78 pct. i Andelen af ekskluderede voksede i alle generationer undtagen i generationen født , hvor den var konstant på 2 pct. Jo ældre en generation man tilhører, jo lavere var permanensen blandt de inkluderede. Jo yngre en generation man tilhører, jo lavere var permanensen i midtergruppen, og jo flere bevægede sig fra midtergruppen til inklusion. I den ældste generation foregik bevægelsen fra midtergruppen udelukkende til eksklusion. 103

112 Familietype De eneste, som øgede deres andel af inkluderede fra 1986 til 2000, var dem, som i 2000 var i par med hjemmeboende børn. Størst nedgang i andelen af inkluderede var der blandt enlige uden hjemmeboende børn. Permanensen i inklusionen var betydeligt højere blandt par med og uden hjemmeboende børn (84 pct. og 75 pct.) end blandt enlige forsørgere og enlige uden hjemmeboende børn (59 pct. og 53 pct.). En betydeligt større gruppe blandt enlige forsørgere og enlige uden hjemmeboende børn og blandt par uden hjemmeboende børn bevægede sig fra midtergruppen til eksklusion (14 pct., 23 pct. og 13 pct.) end blandt par med hjemmeboende børn (5 pct.). Hovedbeskæftigelse Andelen af inkluderede blandt lønmodtagere steg lidt fra 78 pct. i 1986 til 82 pct. i Det samme gjaldt for arbejdsløse: Fra 50 pct. til 53 pct. Andelen af inkluderede faldt lidt for selvstændige fra 73 pct. til 71 pct. og meget for både pensionister fra 52 pct. til 15 pct. og for efterlønsmodtagere fra 80 pct. til 52 pct. Permanensen i inklusionen var størst blandt lønmodtagere (86 pct.), selvstændige (78 pct.) og arbejdsløse (70 pct.), mens den var lavest blandt pensionister (27 pct.). Omvendt var væksten i andelen af ekskluderede størst blandt pensionister (fra 9 pct. til 26 pct.). Andelen af ekskluderede steg også for arbejdsløse (fra 5 pct. til 8 pct.), mens efterlønsmodtagere i 2000 var sluppet helt fri af eksklusion. Socialgruppe Andelen af inkluderede steg fra 1986 til 2000 i socialgruppe I fra 81 pct. til 83 pct. og i socialgruppe II fra 80 pct. til 87 pct. Andelen af inkluderede faldt i både socialgruppe III, IV og V. Der var samtidigt en stigning i andelen af ekskluderede i socialgruppe III, IV og V fra henholdsvis 1 pct., 2 pct. og 4 pct. til 4 pct., 6 pct. og 10 pct. Andelen af ekskluderede i socialgruppe I og II var på 1 pct. i

113 Permanensen blandt dem, som var inkluderede i både 1986 og i 2000, er faldende fra socialgruppe I, hvor den var på 76 pct., til socialgruppe V, hvor den var på 60 pct. Omvendt var permanensen i midtergruppen stigende fra socialgruppe I til socialgruppe V fra 29 pct. til 52 pct. Den multivariate analyse Tabel 4.13 viser den multivariate analyse, hvoraf det fremgår, at yngre har højere odds ratios for at være inkluderede og i midtergruppen end ældre. Enlige uden hjemmeboende børn og enlige forsørgere har henholdsvis 5 og 6 gange lavere odds ratios for at være inkluderede frem for at være ekskluderede sammenlignet med par med hjemmeboende børn. De har også ca. 2 gange lavere odds ratios for at være i midtergruppen. Socialgruppetilhørsforholdet spiller en markant rolle. Socialgruppe II har ca. 104 gange højere odds ratios for at være inkluderet frem for at være ekskluderet sammenlignet med socialgruppe V, og socialgruppe I s odds ratios er 54 gange højere end socialgruppe V s. Også socialgruppe III og IV har betydeligt højere odds ratios for at være inkluderede end socialgruppe V. Odds ratios for at være i midtergruppen er også højere for socialgruppe I, II og IV sammenlignet med socialgruppe V. Odds ratios for at være ekskluderet frem for at være inkluderet eller i midtergruppen i 2000 var ca. 8 gange højere for socialgruppe V end for socialgruppe I (se bilagstabel 4.17). Endelig spiller ens tidligere placering som ekskluderet i 1986 en meget stor betydning for fortsat at være ekskluderet i Odds ratios for at være ekskluderet frem for at være inkluderet eller i midtergruppen var i gange højere for dem, som i 1986 var ekskluderede sammenlignet med dem, som var inkluderet eller i midtergruppen (se bilagstabel 4.17). 105

114 Midtergruppens bevægelser fra 1986 til 2000 Sammenligner vi bevægelserne fra 1986 til 2000 for midtergruppen på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent med indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, er den store forskel, at langt flere på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent end på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent bevæger sig fra midtergruppen til inklusion, mens andelen som bevæger sig fra midtergruppen til eksklusion er den samme (se bilagstabel 4.18 og bilagstabel 4.8). Det gælder for begge køn, men med den væsentlige tilføjelse, at hvor flere mænd end kvinder på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent bevægede fra midtergruppen til inklusion, så er det stort set den samme andel mænd og kvinder, som på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent bevæger sig fra midtergruppen til inklusion. I alle socialgrupper er der en større andel på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent end på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, som bevæger sig fra midtergruppen til inklusion. Dette er imidlertid stærkt aldersafhængigt. På indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent er der ingen i de ældste generationer, som bevæger sig fra midtergruppen til inklusion, og i generationen født er andelen, som bevæger sig fra midtergruppen til inklusion stort set den samme i begge indeks. Derimod er andelen på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, som bevæger sig fra midtergruppen til inklusion, en del større end på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent for generationen født , mens den er nogenlunde den samme i generationen født Dette viser, at har man først nået en vis alder, og er blevet pensionist, er muligheden for at forbedre sine økonomiske vilkår stærkt begrænsede med mindre man vinder i lotto. Derimod er 106

115 der for nogle få af de ældste stadig rum til at øge deltagelsen i sociale relationer, fritidsaktiviteter eller faglige og politiske aktiviteter. Den multivariate analyse viser (se bilagstabel 4.19), at enlige forsørgere har 6 gange lavere odds ratios for at være inkluderet og over 2 gange lavere odds ratios for at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet sammenlignet med par med hjemmeboende børn. Det samme gælder for enlige uden hjemmeboende børn. Endvidere spiller tilhørsforholdet til socialgruppe en meget væsentlig rolle, idet socialgruppe II har 104 og socialgruppe I har 54 gange højere odds ratios for at være inkluderet end socialgruppe V. Også odds ratios for at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet er betydeligt højere for socialgruppe I og især II sammenlignet med socialgruppe V. Akkumuleret eksklusion fra 1986 til pct. af dem, som i 1986 ikke havde nogle eksklusioner, havde heller ikke dette i pct. var udsat for én eksklusion, 5 pct. for to og 1 pct. for tre. 48 pct. af dem, som i 1986 havde én eksklusion, havde i 2000 ingen eksklusioner. 30 pct. havde fortsat én eksklusion, 13 pct. havde to, 6 pct. havde tre eksklusioner, 2 pct. havde 4 eksklusioner og 1 pct. havde 5 eksklusioner. 54 pct. af dem, som havde to eksklusioner i 1986, havde ingen eller kun én eksklusion i pct. havde to og 28 pct. 3-5 eksklusioner i Der er således tale om ganske omfattende bevægelser, der viser, at der ikke er nogen entydige negative spiraler i den forstand, at over 50 pct. af dem med to eksklusioner i 1986 enten ikke havde nogen eller kun én eksklusion i På den anden side er det også helt entydigt, at dem, som havde to eksklusioner i 1986, også har en betydeligt højere andel med tre eller flere eksklusio- 24 Antallet af personer med tre og fire eksklusioner i 1986 var for lille til at kunne fordele dem på antal eksklusioner i

116 ner i Andelen er 28 gange større end blandt dem, som ingen eksklusioner havde i Samlet set var andelen uden eksklusioner faldet fra 71 pct. i 1986 til 65 pct. i 2000 (se bilagstabel 4.20). Andelen med én eksklusion var steget fra 21 pct. i 1986 til 22 pct. i 2000, med to eksklusioner fra 5 pct. til 8 pct. og med tre eksklusioner fra 2 pct. til 3 pct. I 1986 var der 1 pct. med fire eksklusioner, mens der i 2000 var 2 pct. I 1986 var der slet ingen personer med fem eksklusioner, mens der i 2000 var fire personer svarende til 0,4 pct. En sammenligning med de øvrige nordiske lande I den tidligere omtalte nordiske undersøgelse af social eksklusion (se kapitel 2), hvor social eksklusion blev defineret som to eller flere eksklusioner, fandt Halleröd og Heikkilä (1999), at der i Norge i 1987 var 7,3 pct., som var ekskluderede, i Finland i ,2 pct. og i Sverige i 1986/1987 8,8 pct. I perioden fra til var det en stigende del af dem, som var ekskluderede i , som var udsat for mere end to eksklusioner. I Norge var 27 pct. af de ekskluderede i 1987 udsat for mere end to eksklusioner, mens denne andel i 1995 var steget til 39 pct. I Sverige steg andelen fra til fra 36 pct. til 49 pct., mens andelen i Finland fra 1986 til 1995 faldt fra 23 pct. til 21 pct. De danske tal viser med udgangspunkt på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent at andelen af ekskluderede (i denne sammenhæng defineret som i den nordiske undersøgelse ved 2 eller flere eksklusioner) med mere end to eksklusioner steg fra 31,5 pct. i 1986 til 36,9 pct. i Ligesom Danmark i forhold til tværsnitsdata havde den samme profil som Norge, gælder dette således også i forhold til længdesnitsdata. En anden måde at beregne omfanget af den akkumulerede eksklusion på er ved som beregningsgrundlag for 2000 at tage ud- 108

117 gangspunkt i dem, som både var ekskluderede i 1986 og i 2000 frem for at tage udgangspunkt i alle dem, som var ekskluderet i De danske tal viser nemlig, at det er 32,5 pct., af dem, som var ekskluderet i 1986, som kun havde én eksklusion i 2000 og dermed ikke var ekskluderet. Ser vi udelukkende på dem, som var ekskluderet i 1986, og som fortsat var ekskluderet i 2000, ser regnestykket således ud: Det var fortsat 31,5 pct. af de ekskluderede i 1986, som havde over 2 eksklusioner, men blandt dem, som var ekskluderet både i 1986 og i 2000, var andelen med over 2 eksklusioner steget til 64,3 pct. i Endelig kan man blot sammenligne dem, som havde over 2 eksklusioner i 1986 med dem, som havde over to eksklusioner i Igen drejer det sig om 31,5 pct. i 1986, men i 2000 om 41 pct. Uanset hvordan man vender og drejer billedet, så er eksklusionen i Danmark altså utvetydigt blevet tungere fra 1986 til Dette er da heller ikke så underligt, da det er en stærkt aldrende befolkning, der er tale om. Vi har tidligere vist, at det især er fra 1986 til 2000, at andelen med flere eksklusioner stiger. Det centrale, som analysen viser, er imidlertid, at der er sket en betydelig ophobning af eksklusioner fra 1986 til 2000 blandt dem, som var ekskluderede i både 1986 og Inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet i både 1986 og 2000 Lige som for indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent undersøges i det følgende, hvilke karakteristika der kendetegner de individer, som forbliver i samme levekårsmæssige position fra 1986 til Dem, som er i den samme levekårsmæssige position, udgør 66 pct. af den samlede population, som indgår på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent i de to runder. De stabilt inkluderede udgør 53 pct., de stabile i midtergruppen udgør 12 pct., og de stabilt ekskluderede udgør 1,3 pct. 109

118 Inkluderede i både 1986 og i 2000 Tabel 4.14 viser, at 54 pct. mænd og 53 pct. kvinder var inkluderede både i 1986 og Det er især par med og uden hjemmeboende børn, som har en stor andel, som var inkluderede i både 1986 og 2000: 62 pct. og 55 pct. Blandt enlige forsørgere og enlige uden hjemmeboende børn var det 29 pct. og 32 pct., som var inkluderede i både 1986 og pct. af lønmodtagerne og 57 pct. af selvstændigt erhvervsdrivende var inkluderet i både 1986 og pct. af efterlønsmodtagerne, 35 pct. af de arbejdsløse og 14 pct. af pensionisterne var inkluderede i både 1986 og i I socialgruppe I og i socialgruppe II var 70 pct. inkluderet i både 1986 og 2000, mens det i socialgruppe V var 32 pct. Der er en stærk aldersafhængighed i forhold til hvem, som både var inkluderet i 1986 og Kun 10 pct. af generationen født var inkluderet i både 1986 og 2000, 45 pct. af generationen født , 62 pct. af generationen født og 61 pct. af generationen født Den multivariate analyse viser (se bilagstabel 4.21), at de yngre har højere odds ratios for inklusion i både 1986 og 2000 end ældre, at enlige forsørgere og enlige uden hjemmeboende børn har ca. 4 gange lavere odds ratios for inklusion i både 1986 og 2000 sammenlignet med par med hjemmeboende børn, og at socialgruppe I og II har ca. 5 gange højere odds ratios for inklusion i både 1986 og 2000 end socialgruppe V. I midtergruppen i både 1986 og 2000 Tabel 4.15 viser, at andelen, som var i midtergruppen både i 1986 og 2000, udgør 12 pct. Der er lidt flere kvinder end mænd, som er i midtergruppen i både 1986 og 2000, og det er overvejende de ældre generationer, som forbliver i midtergruppen. Enlige forsørgere har en markant højere andel på 29 pct. i mid- 110

119 tergruppen i både 1986 og 2000 end de andre familietyper. Arbejdsløse og pensionister har omkring en dobbelt så høj andel, som både var i midtergruppen i 1986 og 2000, sammenlignet med selvstændige og efterlønsmodtagere. Lønmodtageres andel er kun på 7 pct. Der er store forskelle på socialgrupperne, idet socialgruppe II kun havde 3 pct., som både var i midtergruppen i 1986 og 2000, mens andelen i socialgruppe V er på 22 pct. Den multivariate analyse (se bilagstabel 4.22) viser, at der er to faktorer, som især er centrale. For det første har dem, som er enlige forsørgere, 2,6 gange højere sandsynlighed for at være i midtergruppen i både 1986 og 2000 end par med hjemmeboende børn. For det andet har socialgruppe I næsten 8 gange lavere sandsynlighed for at være i midtergruppen end socialgruppe V. Ekskluderet i både 1986 og i 2000 Der var kun 13 personer, som var ekskluderet i både 1986 og i Der var tale om 9 kvinder og om 4 mænd spredt på generationerne. Alle var førtidspensionister og folkepensionister. En subjektiv vurdering af levestandarden 54 pct. af de inkluderede, 30 pct. af midtergruppen og 9 pct. af ekskluderede mente, at levestandarden var blevet bedre sammenlignet med for 5 år siden, mens 8 pct. af de inkluderede, 23 pct. af midtergruppen og 35 pct. af de ekskluderede mente, at levestandarden var blevet forringet. Tendensen for indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent er den samme som for indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, men der er tale om en markant øget andel af de inkluderede, som mener levestandarden er blevet bedre, og en markant øget andel af de ekskluderede, som mener, at levestandarden er blevet forringet. Dette billede er i overensstemmelse med de objektive målinger af udviklingen fra 1986 til 2000, der har vist, at de eksklude- 111

120 rede har fået det værre, og at specielt dårlig økonomi (relativ økonomisk fattigdom) er blevet mere udbredt blandt de ekskluderede. Døde og levende blandt inkluderede og ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent Andelen af dem, som forsat levede i 2000, og som svarede i 1986, men som ikke svarede i 2000, var på henholdsvis 21 pct. blandt inkluderede, 23 pct. blandt midtergruppen og 23 pct. blandt ekskluderede. Tabel 4.16 viser andelene af inkluderede og ekskluderede, som døde i perioden 1986 til og med Andelen af inkluderede, som var døde ved udgangen af 1999, var på 7 pct., andelen af midtergruppen på 21 pct. og andelen af ekskluderede på 49 pct. Det samlede bortfald fra 1986 til 2000 var således på 28 pct. blandt inkluderede, 44 pct. blandt midtergruppen og hele 72 pct. blandt ekskluderede. Køn Blandt inkluderede i 1986 var mænds dødelighed på 9 pct. og kvinders på 4 pct. Blandt midtergruppen var mænds dødelighed på 26 pct. og kvinders på 16 pct., og blandt ekskluderede var mænds dødelighed 59 pct. og kvinders 43 pct. Generation Dødeligheden var for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede i den ældste generation født på henholdsvis 54 pct., 60 pct. og 67 pct., mens den i den næstyngste generation født var på henholdsvis 3 pct., 6 pct. og 8 pct I den yngste generation født er der for få døde blandt ekskluderede til at beregne dødeligheden. 112

121 Familietype Dødeligheden er i alle familietyper markant lavere for inkluderede end for ekskluderede. Blandt enlige uden hjemmeboende børn er den på 13 pct. for inkluderede og på 50 pct. for ekskluderede. Blandt par uden hjemmeboende børn er den på 12 pct. for inkluderede og 58 pct. for ekskluderede. Blandt par med hjemmeboende børn er den på 4 pct. for inkluderede og på 24 pct. for ekskluderede. Blandt enlige forsørgere er et sammenligningsgrundlag ikke muligt på grund af det lille antal ekskluderede, som er døde, men de ekskluderede hæver gennemsnitsprocenten op til 9 pct. i forhold til de 8 pct., som dødeligheden er på for de inkluderede og midtergruppen. Hovedbeskæftigelse For pensionister er dødeligheden højere for inkluderede end for midtergruppen og ekskluderede. Også for selvstændige er dødeligheden højere for inkluderede end for midtergruppen. Blandt lønmodtagere, arbejdsløse, efterlønsmodtagere og hjemmearbejdende er dødeligheden højere for midtergruppen end for inkluderede. 26 Socialgruppe Blandt inkluderede er dødeligheden højere i socialgruppe I end i de øvrige socialgrupper, hvilket skyldes, at flere ældre og gamle end i de øvrige socialgrupper er forblevet inkluderede. I socialgruppe I, II og III er det under 1 pct., som i 1986 var ekskluderede, og i socialgruppe I er det også et lille antal, som i 1986 indtog en midtergruppeposition. 26 Der kan ikke sige noget om dødeligheden for ekskluderede, da det statistiske grundlag er for usikkert. 113

122 I socialgruppe II og III er der imidlertid betydelige forskelle i dødeligheden mellem inkluderede og midtergruppen: I socialgruppe II 6 pct. og 16 pct. og i socialgruppe III 8 pct. og 21 pct. for henholdsvis inkluderede og midtergruppen. I socialgruppe IV og V er der markante forskelle mellem både inkluderede, midtergruppen og ekskluderede. I socialgruppe IV var dødeligheden for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på henholdsvis 5 pct., 20 pct. og 47 pct. I socialgruppe V var dødeligheden for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på henholdsvis: 8 pct., 20 pct. og 48 pct. Det er lige som på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent i langt højere grad den interne levekårsmæssige position i socialgrupperne end placeringen i den respektive socialgruppe, der er betingende for dødeligheden. Den betydeligt højere dødelighed i socialgruppe V skal således især tilskrives det forhold, at det er her vi finder langt hovedparten af dem, som i 1986 var ekskluderede. Den multivariate analyse af dødeligheden Der er kun få faktorer, der viser sig signifikante i den multivariate analyse af odds ratios for at de, som var inkluderede eller i midtergruppen frem for at være ekskluderede i 1986, er levende i 2000 (se tabel 4.17). Køn og alder spiller ikke overraskende en betydning. Dertil kommer, at enlige uden hjemmeboende børn også har lavere odds ratios end par med hjemmeboende børn for at være levende. Endelig spiller det at være inkluderet i 1986 i sig selv en rolle for at være levende i Dem, som var inkluderede i 1986, har ca. 2 gange højere odds ratios for at være levende sammenlignet med dem, som var ekskluderede i Endelig bør det nævnes, at odds ratios for, at arbejdsløse er levende, er ca. 2 gange lavere for ekskluderede frem for dem som var i midtergruppen eller inkluderede i 1986 sammenlignet med lønmodtagere (se bilagstabel 4.23). Dette gør sig endvidere i 114

123 endnu højere grad gældende for efterlønsmodtagere og pensionister. Meget svært belastende levekår med boligkomponent I det følgende foretager vi en samlet analyse af de tre forløb for meget svært belastende levekår fra 1976 til 1986, 1986 til 2000 og 1976 til I tabel 4.18 ses ændringerne i andelene med meget svært belastende levekår med boligkomponent fra 1976 til 2000 (og i bilagstabellerne 4.24 og 4.25 fra 1976 til 1986 og fra 1986 til 2000). Indekset for meget svært belastende levekår med boligkomponent viser en udvikling, der primært udtrykker en nedgang i andelene med dårlige boligforhold og ikke nødvendigvis en nedgang i andelene med dårlige levekår på andre områder. Hvor andelen med helbredsproblemer i tværsnitsanalysen er stort set uændrede fra 1976 til 2000 for den årige befolkning, vokser denne andel ganske naturligt blandt de i årige, som i 2000 er år, fra 36 pct. til 54 pct. Omvendt falder andelen med utilfredsstillende boligforhold mere end for tværsnitsudvalget : Fra 37 pct. i 1976 til 11 pct. i Endelig spiller komponenten Ingen nære kontakter eller indflydelse ikke helt den samme rolle for forbedringen af de samlede levekår i forløbsanalysen, idet andelen med en ugunstig placering på denne komponent kun falder fra 48 pct. i 1976 til 36 pct. i 2000, hvor de tilsvarende andele for tværsnitsudvalget var 54 pct. og 28 pct. Årsagen hertil er især, at mange af de ældste mister de nære sociale relationer, de tidligere havde (se kapitel 8 i Andersen 2003). Ved forløbsanalyserne er boligkomponentens betydning for den gunstige udvikling i de samlede levekår således endnu større, end det er tilfældet ved tværsnitsanalyserne. 115

124 Køn Ser vi på udviklingen for mænd og kvinder fra 1976 til 2000, er der sket en udligning i kønnenes andele med meget svært belastende levekår med boligkomponent. I 1976 havde 7 pct. mænd meget svært belastende levekår, mens denne andel i 2000 var faldet til 3 pct. Kvinders andel faldt fra 10 pct. til 4 pct. Generation Det var de ældste generationer, som havde den største permanens blandt dem, som både i 1976 og 1986 havde meget svært belastende levekår: 33 pct. for generationen født og 28 pct. for generationen født Andelen med meget svært belastende levekår var i 1986 dobbelt så høj i generationen født (11 pct.) som i generationen født (5 pct.). I perioden fra 1986 til 2000 sker der ingen forandringer i andelene med meget svært belastende levekår for de to ældste generationer, hvor den ligger på henholdsvis 6 pct. og 4 pct. i begge år. Der er en nedgang fra 5 pct. til 3 pct. for generationerne født og og en nedgang fra 4 pct. til 3 pct. for generationen født Ser vi på hele forløbet fra 1976 til 2000 har andelen med meget svært belastende levekår stort set udjævnet sig mellem generationerne. For de ældste er andelen med meget svært belastende levekår på 5 pct. og for den yngste generation på 4 pct. i Bemærkelsesværdigt er dog, at generationen født har en lav andel med meget svært belastende levekår på kun 2 pct. sammenlignet med de yngre generationer. Det skyldes sandsynligvis, at en stor dele af denne generation enten er på efterløn eller først i pensionsalderen med nogenlunde helbredstilstand og ikke belastet af dårligt arbejdsmiljø. Udjævningen mellem generationerne skyldes dog som tidligere påpeget helt afgørende, at boligforholdene for alle grupper er blevet markant forbedret i perioden fra 1976 til 2000 samt, at dem, som tidligere havde meget svært belastende levekår, havde en højere dødelighed end dem uden meget svært belastende levekår (se senere). 116

125 Familietype I perioden 1976 til 1986 falder andelen med meget svært belastende levekår især for børnefamilierne. Par med hjemmeboende børn får deres andel reduceret fra 8 pct. i 1976 til 4 pct. i 1986, og enlige forsørgere får deres andel reduceret fra 19 pct. til 8 pct. I perioden 1986 til 2000 er det især enlige forsørgeres andel med meget svært belastende levekår, der reduceres: Fra 7 pct. til 4 pct. I hele perioden fra 1976 til 2000 kan vi iagttage en reduktion i alle familietypers andel med meget svært belastende levekår, men den er relativ set mindst for enlige uden hjemmeboende børn, som da også i 2000 har den højeste andel med meget svært belastende levekår på 7 pct. Hovedbeskæftigelse Meget svært belastende levekår blandt lønmodtagerne er i perioden fra 1976 til 2000 stort set blevet udryddet. Selvstændige havde i 1976 den mindste andel med meget svært belastende levekår, og i 2000 er der ligesom blandt lønmodtagerne kun en andel tilbage på 1 pct., som har meget svært belastende levekår. Arbejdsløses andel med meget svært belastende levekår har ligget højt i hele perioden fra 1976 til Bemærkelsesværdigt er det, at andelen har været stigende fra 1986 til 2000, hvilket da også giver sig udslag i, at arbejdsløse er den gruppe, som relativt set har mindsket deres andel med meget svært belastende levekår mindst i hele perioden fra 1976 til 2000 fra 19 pct. til 14 pct. Dette er givetvis udtryk for, at især unge arbejdsløse søger mod den billige, men også ringere del af boligmassen. Man skal derfor være varsom med at udlægge arbejdsløses høje andel som udtryk for meget ringe levekår, da det kan være en copingstrategi i relation til et begrænset husholdningsbudget. Andelen med meget belastende levekår blandt pensionister og hjemmearbejdende er stadig relativt høj sammenlignet med andre grupper undtaget arbejdsløse selvom pensionisters andel er faldet noget fra 1976 til

126 Socialgruppe Socialgruppernes relative andel med meget svært belastende levekår er ændret afgørende fra 1976 til 2000 samtidigt med, at niveauet er faldet markant for alle socialgrupper. I 1976 var der 4 pct. med meget svært belastende levekår i socialgruppe I og i pct. I 1976 var der 7 pct. med meget svært belastende levekår i socialgruppe II og 1 pct. i I socialgruppe III havde 6 pct. meget svært belastende levekår i 1976 og 3 pct. i De tilsvarende procentsatser for socialgruppe IV og V er en nedgang fra 8 pct. til 4 pct. og fra 15 pct. til 5 pct. Relativt betragtet er socialgruppe I og II s andele med meget svært belastende levekår således faldet mere end socialgruppe IV og V s andele. Den multivariate analyse Den multivariate analyse viser (se tabel 4.19), at dem, som var enlige forsørgere i 1976 og i 1986, har henholdsvis ca. 2 ½ og 3 gange højere odds ratios end dem, som var par med hjemmeboende børn i 1976 og i 1986, for at have meget svært belastende levekår i Dem, som var arbejdsløse i 1976, har ca. 8 gange højere odds ratios end dem, som var studerende i 1976, for at have meget svært belastende levekår i Endelig spiller det at have haft meget svært belastende levekår tidligere en selvstændigt betydning. Dem, som havde meget svært belastende levekår i 1986, havde i 2000 over 4 gange højere odds ratios for at have meget svært belastende levekår sammenlignet med dem, som ikke havde meget svært belastende levekår i Aldrig meget svært belastende levekår Tabel 4.20 viser, hvem der hverken i 1976, 1986 eller 2000 havde meget svært belastende levekår. Det er 86 pct. af befolkningen, som på intet tidspunkt har været berørt af meget svært belastende levekår. Der er mindre variationer mellem kvinder og mænd og mellem de forskellige familietyper, men der er kun to 118

127 karakteristika, som udviser markante forskelle. For det første er det kun 70 pct. af de arbejdsløse, som aldrig har været berørt meget svært belastende levekår, og for det andet er der et stort spring fra 95 pct. til 78 pct. mellem socialgruppe I og socialgruppe V i forhold til andelen, som har kunnet holde sig fri af meget svært belastende levekår. Den multivariate analyse viser, at mænd har lavere odds ratios end kvinder for aldrig at have haft svært belastende levekår (se bilagstabel 4.26). Enlige forsørgere har 2 gange lavere odds ratios end par med hjemmeboende børn for aldrig at have haft meget svært belastende levekår. Arbejdsløse har 2 ½ og pensionister 5 gange lavere odds ratios end studerende for aldrig at have haft meget svært belastende levekår. Endelig har socialgruppe I og socialgruppe II ca. 2 gange højere odds ratios end socialgruppe V for aldrig at have haft meget svært belastende levekår. Altid meget svært belastende levekår Det er kun 6 personer, som både i 1976, 1986 og 2000 havde meget svært belastende levekår. Det er 4 mænd og 2 kvinder spredt aldersmæssigt fra år. Alle er førtidspensionister og folkepensionister og fra socialgruppe IV og V. Meget svært belastende levekår uden boligkomponent Tabel 4.21 viser udviklingen i omfanget af meget svært belastende levekår uden boligkomponent fra 1976 til Andelen med meget svært belastende levekår uden boligkomponent steg for befolkningen som helhed fra 18 pct. i 1976 til 23 pct. i Udviklingen dækker over et lille fald fra 1976 til 1986 og en stigning fra 1986 til 2000 (se bilagstabel 4.27 og 4.28). 119

128 Køn For mænd var der tale om en relativt stor stigning fra 14 pct. til 21 pct., men for kvinder kun om en lille stigning fra 22 pct. til 24 pct. Fra at have haft en meget større andel med meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1976 har kvinder over livsforløbet således opnået ligestilling med mænd. Generation Den ældste generation født oplevede en markant stigning i andelen med meget svært belastende levekår uden boligkomponent fra 24 pct. i 1976 til 52 pct. i I denne generation var det også en meget stor andel af dem, som i 1976 havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent, som også havde det i 2000: 76 pct. Der var en betydelig mindre stigning i andelene med meget svært belastende levekår uden boligkomponent i de øvrige generationer, og den yngste generation født oplevede en nedgang fra 19 pct. i 1976 til 13 pct. i Der var i 2000 således et meget stort spring i andelen med meget svært belastende levekår uden boligkomponent fra den yngste generation til den ældste generation. Familietype Enlige uden hjemmeboende børn havde i 2000 den højeste andel med meget svært belastende levekår uden boligkomponent på 36 pct., mens enlige forsørgere havde den samme høje andel på 30 pct. i både 1976 og Par med hjemmeboende børn oplevede et fald i deres andel fra 14 pct. i 1976 til 11 pct. i Hovedbeskæftigelse Lønmodtagere, selvstændige og efterlønsmodtagere har betydeligt lavere andele med meget svært belastende levekår uden boligkomponent end arbejdsløse, pensionister og hjemmearbejdende, og det gælder både i 1976 og Både i 1976 og i 2000 havde arbejdsløse den højeste andel, og denne var blevet fordoblet fra 30 pct. i 1976 til 61 pct. i

129 Socialgruppe Der er meget markante forskelle i andelene med meget svært belastende levekår uden boligkomponent mellem socialgrupperne, idet socialgruppe I i 2000 kun havde en andel på 5 pct., mens socialgruppe V havde en andel på 34 pct. Det var endvidere kun socialgruppe I og II, som oplevede en reduktion i andelene med meget svært belastende levekår uden boligkomponent fra 1976 til Den multivariate analyse Den multivariate analyse, som fremgår af tabel 4.22, viser, at mænd har lidt højere odds ratios end kvinder for at have meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Ældre har lavere odds ratios end yngre for at have meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Enlige uden hjemmeboende børn, men især enlige forsørgere har højere odds ratios end par med hjemmeboende børn for at have meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Især pensionister, men også arbejdsløse og hjemmearbejdende har højere odds ratios end studerende for at have meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Socialgruppetilhørsforholdet spiller en betydelig rolle for odds ratios for at have meget svært belastende levekår uden boligkomponent, men betydning af socialgruppetilhørsforhold har været faldende fra 1976 til I 1986 havde socialgruppe I ca. 6 gange og i 2000 ca. 4 gange lavere odds ratios end socialgruppe V for at have meget svært belastende levekår uden boligkomponent. At have haft meget svært belastende levekår uden boligkomponent tidligere har en selvstændig betydning i forhold til senere at have meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Dem, som havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1976, har i 2000 over 2 gange så høje odds ratios som dem, som ikke havde meget svært belastende levekår uden 121

130 boligkomponent i 1976, for at have meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Aldrig meget svært belastende levekår uden boligkomponent Tabel 4.23 viser, at 61 pct. hverken i 1976, 1986 eller 2000 oplevede meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Der er en større andel mænd end af kvinder, som ikke oplevede at have meget svært belastende levekår uden boligkomponent, hvilket imidlertid både afspejler, at betydeligt flere kvinder end mænd i 1976 var udsat for at have meget svært belastende levekår uden boligkomponent, og at kvinder lever længere. Andelene, som ikke har været udsat for meget svært belastende levekår uden boligkomponent, falder kontinuerligt med alderen, og spændet mellem den yngste og ældste generation er på 27 pct. Det er par uden hjemmeboende børn og især par med hjemmeboende børn, som ikke har været udsat for meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Sammenligner vi enlige forsørgere og par med hjemmeboende børn, er andelen blandt enlige forsørgere, som aldrig har oplevet meget svært belastende levekår uden boligkomponent, 22 pct. lavere end blandt par med hjemmeboende børn. Mens det blandt lønmodtagere er 77 pct., som ikke har været udsat for meget svært belastende levekår uden boligkomponent, så er det kun 29 pct. blandt arbejdsløse. Af alle grupper har arbejdsløse den laveste andel, som ikke har været udsat for meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Der er store forskelle mellem socialgrupperne, idet 85 pct. i socialgruppe I og kun 45 pct. i socialgruppe V aldrig har været udsat for meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Den multivariate analyse viser (se bilagstabel 4.29), at mænd har lavere odds ratios end kvinder for aldrig at have haft meget svært belastende levekår uden boligkomponent, og yngre 122

131 har højere odds ratios end ældre for aldrig at have haft meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Enlige forsørgere har 2 ½ gange lavere odds ratios end par med hjemmeboende børn for aldrig at have haft meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Pensionister har næsten 20 gange lavere odds ratios end studerende for aldrig at have haft meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Også arbejdsløse og hjemmearbejdende har lavere odds ratios. Endelig har socialgruppe I og II ca. 3 ½ gange højere odds ratios end socialgruppe V for aldrig at have haft meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Altid meget svært belastende levekår uden boligkomponent Det er det omvendte mønster, som aftegner sig, når det drejer sig om dem, som både i 1976, 1986 og i 2000 var udsat for meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Det drejer sig samlet set om 3 pct. af befolkningen (se tabel 4.24). I mellem de to ydergrupper altså dem som ikke har oplevet, og dem som altid har oplevet meget svært belastende levekår uden boligkomponent findes således en gruppe af befolkningen på 36 pct., som på ét eller to tidspunkter har været udsat for meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Blandt dem, som både i 1976, 1986 og 2000 har været udsat for meget svært belastende levekår uden boligkomponent, udgør kvinder 4 pct. og mænd 2 pct. af den samlede befolkning. Andelen er kontinuerligt stigende med alderen, idet det er 1 pct. i den yngste generation og 6 pct. i den ældste generation, som både i 1976, 1986 og i 2000 var udsat for meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Det er i særdeleshed enlige uden hjemmeboende børn som både i 1976, 1986 og i 2000 var udsat for meget svært belastende levekår uden boligkomponent, idet deres andel er på 8 pct. sammenlignet med 2 pct. blandt enlige forsørgere, 2 pct. blandt par uden hjemmeboende børn og 0 pct. blandt par med hjemmeboende børn. 123

132 Arbejdsløse og pensionister har de højeste andele på henholdsvis 8 pct. og 7 pct., som både i 1976, 1986 og i 2000 var udsat for meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Der er 0 pct. i socialgruppe I og II, som både i 1976, 1986 og i 2000 var udsat for meget svært belastende levekår uden boligkomponent, mens andelene i socialgruppe III, IV og V er henholdsvis 1 pct., 3 pct. og 7 pct. Den multivariate analyse viser (se bilagstabel 4.30), at enlige forsørgere har over 4 gange højere odds ratios end par med hjemmeboende børn for altid at have haft meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Pensionister har 5 gange og arbejdsløse og hjemmearbejdende 3 gange højere odds ratios end studerende for altid at have haft meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Døde og levende på indekset for meget svært belastende levekår med boligkomponent Den følgende analyse tager udgangspunkt i dem, som tidligere havde eller ikke havde meget svært belastende levekår med boligkomponent, men tendensen i dødeligheden er overordnet set den samme, når boligkomponenten tages ud. 27 Bortfaldet blandt dem, som svarede i 1976, og som var levende i 2000, men som ikke svarede, var for dem med meget svært belastende levekår på 20 pct. og for dem, som ikke havde meget svært belastende levekår på 24 pct Dog optræder der visse variationer internt fx i socialgrupperne og generationerne (se bilagstabel 4.33, 4.34 og 4.35). 28 Bortfaldet blandt dem, som svarede i 1976, og som var levende i 1986, men som ikke svarede, var for dem med meget svært belastende levekår på 16 pct., og for dem der ikke havde meget svært belastende levekår på 13 pct. Bortfaldet blandt dem, som svarede i 1986, og som var levende i 2000, men som ikke svarede, var for dem med meget svært belastende levekår på 124

133 Tabel 4.25 viser andelene af dem, der havde meget svært belastende levekår og øvrige, som døde i perioden fra 1976 til Dødeligheden var på 46 pct. for dem, der havde meget svært belastende levekår og på 25 pct. for øvrige. 29 Det samlede bortfald er på 66 pct. blandt dem, som havde meget svært belastende levekår i 1976 og på 49 pct. for dem, som ikke havde meget svært belastende levekår i Køn Dødeligheden blandt mænd er på 53 pct. og blandt kvinder på 40 pct. for dem, som havde meget svært belastende levekår, og på 29 pct. for mænd og 22 pct. for kvinder for dem som ikke havde haft svært belastende levekår i Generation I den ældste generation født er dødeligheden for dem, der havde meget svært belastende levekår på 82 pct. og på 26 pct., og for dem der ikke havde meget svært belastende levekår på 22 pct. 29 Bilagstabel 4.31 viser andelene af dem, der havde meget svært belastende levekår med boligkomponent og øvrige, som døde i perioden fra 1976 til Dødeligheden var på 17 pct. for dem, der havde meget svært belastende levekår og på 7 pct. for øvrige. Bilagstabel 4.32 viser dødeligheden fra 1986 til 1999 for dem, som havde meget svært belastende levekår med boligkomponent og for dem, som ikke havde meget svært belastende levekår. Dødeligheden var på 39 pct. for dem, der havde meget svært belastende levekår og på 20 pct. for dem, som ikke havde meget svært belastende levekår. 30 Det samlede bortfald i 1986 var på 33 pct. for dem, som havde meget svært belastende levekår med boligkomponent i 1976, og på 20 pct. for dem, som ikke havde meget svært belastende levekår. Det samlede bortfald i 2000 var på 65 pct. for dem, som havde meget svært belastende levekår med boligkomponent i 1986, og på 42 pct. for dem, som ikke havde meget svært belastende levekår. 125

134 68 pct. for øvrige, mens den i den yngste generation født er på 8 pct. for dem, der havde meget svært belastende levekår og på 4 pct. for øvrige Familietype Dødeligheden er markant større i alle familietyper for dem, der havde svært belastende levekår end for øvrige. Undtagelsen er enlige forsørgere, hvor dødeligheden kun er lidt højere for enlige forsørgere, der havde meget svært belastende levekår end for øvrige enlige forsørgere. Den største forskel findes i gruppen af enlige uden hjemmeboende børn, men dette afspejler, at vi her både finder de unge og de gamle. Hovedbeskæftigelse Blandt lønmodtagere, som havde meget svært belastende levekår, var dødeligheden på 32 pct. og på 20 pct. for øvrige. Blandt selvstændige, som havde meget svært belastende levekår, var dødeligheden på 54 pct. og på 27 pct. for øvrige. Blandt arbejdsløse, som havde meget svært belastende levekår, var dødeligheden på 40 pct. og på 25 pct. for øvrige. Blandt pensionisterne har alderen i sig selv stort set udlignet forskellene. Socialgruppe Der er visse forskelle mellem socialgruppernes dødelighed, men de store forskelle i dødeligheden findes internt i socialgrupperne mellem dem, som i 1976 havde meget svært belastende levekår og øvrige. I socialgruppe I og II er der så få med meget svært belastende levekår, at fordelingen på dødeligheden mellem dem, der havde, og dem der ikke havde meget svært belastende levekår er statistisk usikker. I socialgruppe III, IV og V er dødeligheden mellem pct. højere for gruppen, der havde meget svært belastende levekår end for øvrige. Socialgruppe V adskiller sig markant fra de øvrige socialgrupper ved både at have en så stor andel, der havde meget svært belastende levekår, men også ved en gennemsnitligt højere dødelighed end i de øvrige 126

135 socialgrupper bortset fra socialgruppe III, hvor niveauet er næsten det samme som i socialgruppe V. Den multivariate analyse af dødeligheden på indekset for meget svært belastende levekår med boligkomponent Tabel 4.26 viser ikke overraskende, at alder og køn er vigtige faktorer for sandsynligheden for at være levende. Dem, som var enlige forsørgere i 1976 havde 1,6 gange lavere odds ratios for at være levende i 2000 end par med hjemmeboende børn. Dem, som i 1976 var lønmodtagere, havde 2 gange og dem, som var selvstændige, havde 3 gange højere odds ratios end dem, som var studerende i 1976, for at være levende i Dem, som i 1976 havde meget svært belastende levekår, havde over 1 ½ gange lavere odds ratios for at være levende i 2000 sammenlignet med dem, som ikke havde meget svært belastende levekår i Tabel 4.27 viser odds ratios for indenfor hver generation at være levende i 2000 i forhold til, om man i 1976 havde meget svært belastende levekår eller ikke. Variationen mellem generationerne er mellem ca. 1,5 og 2 gange lavere odds ratios for at være levende i 2000, hvis man havde meget svært belastende levekår i Tabel 4.28 viser odds ratios for indenfor hver socialgruppe at være levende i 2000 i forhold til, om man i 1976 havde meget svært belastende levekår eller ikke. Variationen indenfor socialgrupperne er mellem ca. 1 ½ og 2 gange lavere odds ratios for at 31 Odds ratios for at være levende i 1986 og i 2000 i forhold til indekset for meget svært belastende levekår uden boligkomponent er stort set identisk med odds ratios på indekset for meget svært belastende levekår med boligkomponent se bilagstabel 4.36 og for generationer og socialgrupper bilagstabel 4.37 og

136 være levende i 2000, hvis man havde meget svært belastende levekår i 1976 end for øvrige. Sammenfatning på ændringer i levekårene i de forskellige forløbsindeks Tabel 4.29 viser en oversigt over de forskellige forløbsindeks. Målet for meget svært belastende levekår med boligkomponent udviser en atypisk udvikling i forhold til målet uden boligkomponent og i forhold til de to anvendte mål for inklusion og eksklusion, idet alle generationer her opnår en forbedring i levestandarden. De forværringer i levekårene, som er påvist i de øvrige indeks i forhold til aldring, slår ikke igennem i dette indeks, men dette skyldes ene og alene, at der i alle generationer fra 1976 til 2000 skete forbedringer i boligstandarden. Man kan derfor diskutere om konstruktionen af indekset for meget svært belastende levekår i dag er særligt anvendeligt til at beskrive fordelingen af gode og dårlige levekår. Det gælder i særdeleshed, når boligforholdene medtages på indekset, fordi stort set hele befolkningen også dem der er berørt af dårlige levekår på andre områder end boligområdet herved ikke længere betegnes som havende meget svært belastende levekår. De nye indeks for inklusion og eksklusion, der er konstrueret i forbindelse med analysen af 2000 levekårsundersøgelsen, synes bedre at kunne belyse de relevante fordelinger af levekårene end indekset for meget svært belastende levekår. Da indekset for inklusion og eksklusion belyser en akkumuleret eksklusion på en række områder, er dette bedre til at belyse, hvilke grupper der er udsat for meget svært belastende levekår end det tidligere indeks for meget svært belastende levekår hvad enten det indbefatter eller ikke indbefatter boligkomponenten. De forskellige indeks belyser imidlertid tilsammen hvilke grupper, som er udsat for dårlige levekår på forskellige områder. 128

137 Sammenfaldet mellem dem med gode og dårlige forhold på de forskellige indeks viser, at det langt fra er de samme grupper, som defineres som havende gode og dårlige levekår i de forskellige indeks. Men analyserne har også vist, at der er et betydeligt og systematisk overlap mellem dem, som er dårligt stillede på de forskellige indeks. Der er en kernegruppe, som udviser mange typer af dårlige levekår. Sammenfatning på dødeligheden i de forskellige forløbsindeks Tabel 4.30 viser en oversigt over dødeligheden på de forskellige forløbsindeks. Som det fremgår af tabellen er andelene af døde stort set ens på de to indeks for meget svært belastende levekår med og uden boligkomponent. Andelen af døde blandt ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent er lidt højere end for dem med meget svært belastende levekår, men betydeligt under andelen af døde blandt ekskluderede på indekset for inklusion og inklusion uden økonomikomponent. Forskellene i dødelighedsprofilerne blandt dem med dårlige levekår viser først og fremmest, at de forskellige indeks har en delvist forskellig alderssammensætning af dem med dårlige levekår og derfor også en forskelligartet dødelighedsudvikling. Men som tidligere påvist, så gælder det i relation til hver af levekårsprofilerne, at dem, som tidligere har haft dårlige levekår alt andet lige, har større odds ratios for at dø tidligere end dem, som ikke har dårlige levekår. 129

138 Bilag 1: Konstruktion af økonomisk fattigdomsgrænse, indeks for inklusion og eksklusion, indeks for meget svært belastende levekår og dødsvariabler Konstruktion af økonomisk fattigdomsgrænse 1986 og

139 Den relative økonomiske fattigdomsgrænse for 1986 og 2000 består af en kombination af månedligt rådighedsbeløb og årlig bruttoindkomst for hele familien/husstanden. Rådighedsbeløbet findes ved spørgsmålet: Hvor meget har De/familien tilbage til det daglige forbrug (mad, tøj, fodtøj etc.), når alle de faste udgifter og skatten er betalt? I 1986 gælder, at kr. pr. person pr. måned definerer, hvem der er under fattigdomsgrænsen i forhold til rådighedsbeløb, og kr. og derover definerer, hvem der er over fattigdomsgrænsen. I 2000 gælder, at kr. pr. person pr. måned definerer, hvem der er under fattigdomsgrænsen i forhold til rådighedsbeløb, og kr. og derover definerer, hvem der er over fattigdomsgrænsen. Rådighedsbeløbet er vægtet i forhold til antal personer i husstanden, således at børn kun tæller 70 pct. Hvis der således bor to voksne og et barn i samme husstand, tæller det, som om der bor 2,7 personer på bopælen. Bruttoindkomsten findes ved spørgsmålet: Hvor stor var familiens [Deres] samlede indkomst i 1985 [1999] brutto, dvs. før skat og fradrag er trukket fra? 32 I 1986 gælder, at kr. i samlet bruttohusstandsindkomst om året definerer, hvem der er under fattigdomsgrænsen i forhold til bruttoindkomst, og kr. og derover i samlet 32 Oplysningerne om bruttoindkomst bygger på, at interviewpersonerne har angivet deres bruttoindkomst i intervaller på kr., hvilket umuliggør meget finkornede inddelinger og justeringer af fattigdomsgrænsen. Fattigdomsgrænsen er trukket så tæt som muligt på 1986-grænsen korrigeret for pristalsstigninger, men ligger i overkanten af denne, både hvad angår bruttoindkomst og rådighedsbeløb. 131

140 bruttohusstandsindkomst om året definerer, hvem der er over fattigdomsgrænsen. I 2000 gælder, at kr. i samlet bruttohusstandsindkomst om året definerer, hvem der er under fattigdomsgrænsen i forhold til bruttoindkomst, og kr. og derover i samlet bruttohusstandsindkomst om året definerer, hvem der er over fattigdomsgrænsen. Personer, som svarer Ved ikke og Vil ikke svare, er ikke inkluderet i beregningsgrundlaget. 33 Hvis en person er under fattigdomsgrænsen både med hensyn til rådighedsbeløb og bruttoindkomst, defineres vedkommende som relativt økonomisk fattig. Konstruktion af indeks for inklusion og eksklusion år 2000 I analysen af inklusion og eksklusion anvendes følgende indeks for inklusion og eksklusion: 33 I 1986 blev fattigdomsprocenten beregnet på baggrund af hele surveypopulationen og ikke på baggrund af dem, som faktisk svarede på spørgsmål om bruttoindtægt og rådighedsbeløb. Dette skete ud fra en antagelse om, at dem med de lave indkomster i højere grad end dem med de høje indkomster ved, hvad de har tilbage i rådighedsbeløb. Sammenligner vi svarene i 1986-undersøgelsen og i 2000-undersøgelsen viser det sig, at flere i socialgruppe I end i socialgruppe V i 1986 oplyste bruttoindtægt, mens andelen i 2000 er den samme. I 1986 oplyste 70 pct. i socialgruppe V og 72 pct. i socialgruppe I deres rådighedsbeløb. I 2000 oplyste 72 pct. i både socialgruppe I og V deres rådighedsbeløb. Mere afgørende er imidlertid, at andelen, som både svarer på bruttoindtægt og rådighedsbeløb, er højere i socialgruppe II end i de øvrige socialgrupper, og især socialgruppe II vejer tungt både som andel af survey-populationen og af dem, som har de højere bruttoindkomster. Derfor beregnes fattigdomsprocenten i denne undersøgelse på baggrund af dem, som både har svaret på spørgsmålene om bruttoindkomst og rådighedsbeløb. 132

141 1) Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) 2) Indeks for sociale relationer 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse 4) Indeks for fritidsaktiviteter 5) Indeks for helbredsforhold 6) Samlet indeks for inklusion og eksklusion 7) Økonomistyret indeks: Fordeling af eksklusioner på områderne sociale relationer, faglig og politisk deltagelse og fritidsaktiviteter i forhold til placeringen som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet på indeks for økonomi og forbrug. 34 Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) Indekset for økonomi og afsavn (relativ fattigdom) er defineret som følger: 1) Inklusion: ikke økonomisk fattige med 0-3 afsavn 2) Midtergruppen: økonomisk fattige med 0-1 afsavn + ikke økonomisk fattige med 4-9 afsavn 3) Eksklusion: økonomisk fattige med 2-9 afsavn. Indekset består af en kombination af: a) Bruttoindkomst 34 Der er ikke tale om et egentligt indeks, men for nemheds skyld betegnes det i tekstfremstillingen som økonomistyret indeks. 133

142 b) Rådighedsbeløb, efter at faste udgifter er betalt c) Friværdi i egen bolig d) Forskellige typer af afsavn. Ad a+ b + c: Kombinationen af rådighedsbeløb og bruttoindkomst er den samme, som er beskrevet ovenfor for relativ økonomisk fattigdom i De, der falder under denne fattigdomsgrænse, men som har en friværdi i egen bolig på kr. og derover, frasorteres fra gruppen af økonomisk fattige. 35 Ad d: Der indgår 9 typer af afsavn, hvor respondenterne af økonomiske grunde har: 1) undladt at invitere gæster hjem eller gå i byen med venner en aften eller give gaver til fødselsdag m.v. 2) undladt at holde ferie uden for hjemmet eller besøge familie eller venner, der bor mere end 20 km fra hjemmet 3) undladt at gå til frisør eller dyrke fritidsinteresser. 4) undladt at købe helt nødvendige dagligvarer (mad m.m.) 5) undladt at købe medicin 35 Spørgsmålet om friværdi i egen bolig blev ikke stillet i 1986 og har derfor ikke kunnet inddrages i den økonomisk fattigdomsdefinition, der bruges til sammenligning mellem 1986 og

143 6) undladt at betale regninger, fx husleje eller a-kassekontingent 7) undladt at købe fodtøj 8) undladt at erstatte udstyr i hjemmet, fx køleskab, vaskemaskine, tv 9) undladt at gå til tandlægen. Det samlede afsavnsindeks er defineret ved: Inklusion: 0-1 afsavn. Midtergruppen: 2-3 afsavn. Eksklusion: 4-9 afsavn. Indeks for sociale relationer Indekset består af 11 variabler. Der er tale om et additivt indeks for negative scorer inden for intervallet 0-11, hvor respondenten på hver enkelt af de 11 variabler, som indgår i indekset, tildeles scoren 0, hvis han/hun har den sociale relation i en given udstrækning, og ellers scoren 1 (også hvis der er svaret ved ikke, eller der ikke er oplysninger om den pågældende aktivitet 36 ). Inklusion er defineret ved, at man har en negativ indeksscore på 0-2, en midtergruppeplacering er defineret ved en negativ score på 3-4, og eksklusion er defineret ved en negativ score på Når Ved ikke og Uoplyste giver en negativ score bygger det på, at interviewpersonerne ikke kan svare positivt på spørgsmålet. Når kategorien irrelevante (det vil for eksempel være, hvis ens forældre er døde) medtages, skyldes det, at selvom ens forældre ikke længere er i live, er der alligevel tale om en reduktion i sociale relationer. 135

144 1) Hvor ofte taler De normalt i telefon med Deres forældre/en af Deres forældre? (0=daglig til flere gange per måned) 2) Hvornår så de sidst Deres forældre/en af Deres forældre? (0=i dag til 29 dage siden) 3) Hvor ofte taler de i telefon med Deres barn/nogle af deres børn? (0=daglig til en gang om måneden) 37 4) Hvornår så De sidst Deres barn/nogen af deres børn? (0=i dag til 29 dage siden) Hvor ofte er de sammen med andre familiemedlemmer, som De ikke bor sammen med: Det er alene dem, der ikke har andre familiemedlemmer (0), eller som ikke har kontakt med dem (1), der får en negativ score på de følgende fire spørgsmål. 5) Søskende? 6) Børnebørn? 7) Bedsteforældre? 8) Anden familie? 9) Har de nogen venner? (0= ja + irrelevant er placeret under 0, fordi respondenten tidligere har svaret, at han/hun har nogle venner, man kan tale om personlige problemer med) 37 De, der bor sammen med deres børn, og de, der er under 45 år og ikke har børn, placeres i positiv score, og de, der er over 45 år og ikke har børn, placeres i negativ score. 136

145 10) Sker det nogensinde, at De er alene, selvom De egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre? (0= nej + ja, men sjældent) 11) Har De i den sidste tid været nervøs for at blive udsat for vold eller trusler om vold, når de går ud alene heromkring om aftenen eller om natten? (0= noget nervøs, ikke nervøs, går ikke ud, ved ikke). Indeks for faglig og politisk deltagelse Indekset består af 28 variabler. Der er tale om et additivt indeks inden for intervallet 0-28, hvor respondenten på hver enkelt af de 28 variabler, som indgår i indekset, tildeles scoren 1, hvis vedkommende er aktiv i forhold til den pågældende aktivitet, og ellers scoren 0 (også hvis der er svaret ved ikke, eller der ikke er oplysninger om den pågældende aktivitet). Inklusion er defineret ved, at man har en indeksscore på 14-28, en midtergruppeplacering er defineret ved en score på 5-13, og eksklusion er defineret ved en score på 0-4. Positiv placering på de enkelte aktivitetsmål opnås ved: Aktuelt medlemskab af: 1) fagforening, arbejdsgiverforening/brancheorganisation/ landboforening eller lignende 2) et politisk parti fx en vælgerforening 3) kommunalbestyrelse 4) skolebestyrelse/skolenævn 5) menighedsråd 6) forældrebestyrelse i barns daginstitution 137

146 7) kommunalt ældre- eller handicapråd 8) foreninger, der udfører frivilligt socialt arbejde (fx Kirkens Korshær, Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Mødrehjælpen) 9) idrætsforening 10) politiske eller religiøse ungdomsorganisationer, spejderkorps 11) kulturel forening (kunstforening, sangforening, musikforening, teaterforening) 12) pensionistforening eller -klub 13) menneskerettighedsorganisation, organisation til fremme af international solidaritet 14) miljøorganisation, naturbeskyttelse (fx Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening) 15) anden forening At man stemte ved sidste: 16) folketingsvalg 17) kommunalvalg 18) valg til EU-parlamentet. At man inden for de seneste par år har: 19) skrevet under på underskriftindsamling 20) støttet politiske formål 21) deltaget i offentlige møder 138

147 22) deltaget i demonstration 23) deltaget i strejke 24) været til møder i politiske bevægelser uden for partierne 25) af politiske/miljømæssige grunde ladet være med at købe bestemte varer 26) kontaktet en politiker, embedsmand eller en forening for at påvirke en sag 27) kontaktet medierne eller indsendt artikler eller læserbreve til aviser eller tidsskrifter. At man, hvis man får brug for at sende en skrivelse til en offentlig myndighed: 28) selv kan lave den eller kender nogen, der vil kunne hjælpe med det. Indeks for fritidsaktiviteter Indekset består af 11 variabler, som kan give maksimalt 22 positive scorer. Der er tale om et additivt indeks inden for intervallet 0-22, hvor respondenten på hver enkelt af de 11 variabler, som indgår i indekset, tildeles 2 positive scorer, hvis han/hun er meget aktiv i forhold til den pågældende aktivitet, 1 positiv score hvis han/hun er lidt aktivt i forhold til den pågældende aktivitet, og 0 positive scorer, hvis han/hun slet ikke deltager i den pågældende aktivitet. Inklusion er defineret ved, at man har en positiv indeksscore på 16-22, en midtergruppeplacering er defineret ved en positiv sco- 139

148 re på 6-15, og eksklusion er defineret ved en positiv score på 0-5. Positiv placering på de enkelte aktivitetsmål opnås ved at: 1) gå til møder i fritiden 2) udføre ulønnet, frivilligt arbejde 3) spille/synge i kor eller orkester/band 4) gå i teater/til koncert/på udstilling og lignende 5) gå i biografen 6) bruge computer i fritiden 7) bruge internet i fritiden 8) gå på restaurant, café og lignende 9) læse avis 10) læse bøger 11) dyrke sport eller anden form for motion eller gå eller cykle en tur. Indeks for helbredsforhold Indekset består af 8 variabler. Der er tale om et additivt indeks for negative scorer inden for intervallet 0-8, hvor respondenten på hver enkelt af de 8 variabler, som indgår i indekset, tildeles scoren 1, hvis han/hun svarer nej til de to første spørgsmål og ja til de sidste seks spørgsmål, og ellers scoren 0, hvis han/hun svarer ja til de to første spørgsmål og nej til de sidste seks spørgsmål. 140

149 Inklusion defineres ved 0 negative scorer, midtergruppen ved 1-2 negative scorer og eksklusion ved 3-8 negative scorer. Negative scorer opnås ved at svare nej på følgende to spørgsmål: 1) Kan De uden besvær gå en tur på 15 minutter i nogenlunde rask tempo? 2) Kan De gå op ad en trappe uden besvær? Negative scorer opnås ved at svare ja på følgende seks spørgsmål: 3) Har De nedsat hørelse i en sådan grad, at De har vanskeligt ved at følge med i en samtale, når der er flere samlet? 4) Har De i det daglige nogen problemer med synet? 5) Lider De ofte af stærk træthed? 6) Lider De ofte af angstanfald? 7) Er De næsten altid i dårligt humør? 8) Lider De af dårlige nerver? Samlet indeks for inklusion og eksklusion Indeksene for økonomi og afsavn, sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter er kombineret i ét samlet indeks, hvor eksklusionerne på hvert af de fire indeks tælles sammen og definerer placeringen på indekset: Inklusion: 0 eksklusioner 141

150 Midtergruppen: 1-2 eksklusioner Eksklusion: 3-4 eksklusioner. Der er også et samlet indeks, hvor helbredsindekset indgår, og hvor definitionen er: Inklusion: 0 eksklusioner Midtergruppen: 1-2 eksklusioner Eksklusion: 3-5 eksklusioner. Økonomistyret indeks Det økonomistyrede indeks er ikke et egentligt indeks, men vi har for nemheds skyld kaldt opgørelsen for det økonomistyrede indeks. Her opgøres det, hvor mange af dem, som er inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet på indekset for økonomi og forbrug, der er berørt af én eller flere eksklusioner på indeksene for sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter. Det vil sige, at eksklusion på delindeksene for 1) sociale relationer, 2) faglig og politisk deltagelse og 3) fritidsaktiviteter fordeles i forhold til placeringen som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet på indekset for økonomi og forbrug (relativ fattigdom). Indeks til tværsnits- og længdesnitsopgørelserne Der er fire indeks til tværsnits- og længdesnitsanalyserne: 1) Et indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, der dækker alle tre interviewrunder: 1976, 1986 og

151 2) Et indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, der dækker interviewrunderne 1986 og 2000 (hvor der er sammenlignelige oplysninger om økonomi). 3) Et indeks for meget svært belastende levekår, der dækker alle tre interviewrunder: 1976, 1986 og ) Et indeks for meget svært belastende levekår uden boligkomponent, der dækker alle tre interviewrunder: 1976, 1986 og Indeks uden økonomikomponent Indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent består af fire delindeks: 1) Helbredsindeks 2) Fritidsindeks 3) Aktivitetsindeks 4) Indeks for sociale relationer. Inklusion på indekset uden økonomikomponent defineres ved, at respondenten ikke er ekskluderet på nogen af de fire indeks, midtergruppen defineres ved at respondenten er ekskluderet på 1-2 af de fire indeks, og eksklusion defineres ved eksklusion på 3-4 af de fire indeks. Indeks for helbredsforhold Dette indeks er identisk med det indeks, der er beskrevet under 2000 indekset. 143

152 Indeks for fritidsaktiviteter Indekset består af 5 variabler, som maksimalt giver 10 positive scorer. Der er tale om et additivt indeks inden for intervallet 0-10, hvor respondenten for hver enkelt af de 5 variabler, som indgår i indekset, tildeles 2 positive scorer, hvis han/hun er meget aktiv i forhold til den pågældende aktivitet, 1 positiv score hvis han/hun er lidt aktiv i forhold til den pågældende aktivitet og 0 positive scorer, hvis han/hun slet ikke deltager i den pågældende aktivitet. Inklusion er defineret ved 5-10 positive scorer, midtergruppen ved 3-4 positive scorer og eksklusion ved 0-2 positive scorer. Positive scorer opnås ved at: 1) gå til møder 2) dyrke sport 3) læse 38 4) gå i teater/til koncert/på udstilling og lign. 5) gå i biografen. Indeks for faglige og politiske aktiviteter Indekset består af 3 variabler. Der er tale om et additivt indeks for positive scorer inden for intervallet 0-3, hvor respondenten på hver enkelt af de 3 variabler, som indgår i indekset, tildeles scoren 1, hvis han/hun er aktiv i forhold til den pågældende ak- 38 I 2000 er læsning inddelt på bøger og aviser. Hvis man kun læser avis, tæller det for, at man læser. Det tæller således ikke ekstra at læse begge dele. 144

153 tivitet, og ellers scoren 0 (også hvis der er svaret ved ikke, eller der ikke er oplysninger om den pågældende aktivitet). Inklusion er defineret ved, at man har en positiv score på 3, en midtergruppeplacering er defineret ved en score på 1-2, og eksklusion er defineret ved en score på 0. Positiv placering på de enkelte aktivitetsmål opnås ved: 1) at man, hvis man får brug for at sende en skrivelse til en offentlig myndighed, selv kan lave den eller kender nogen, som vil kunne hjælpe med det. 2) at man har et offentligt tillidshverv (fx at man er domsmand, kommunalbestyrelsesmedlem eller vurderingsmand, eller at man er medlem af skolenævn, diverse tilsyn, menighedsråd, styrende organer på uddannelsesorganisationer osv.) 39 3) at man er medlem af fagforening, arbejdsgiverforening/ brancheorganisation/ landboforening el.lign. Indeks for sociale relationer Indekset består af 3 variabler. Der er tale om et additivt indeks inden for intervallet 0-3, hvor respondenterne tildeles en positiv score på 1, hvis de på det første spørgsmål svarer ja, og ellers scoren 0 (også hvis der er svaret ved ikke, eller der ikke er 39 I 2000 er spørgsmålet delt op i Er De, eller har De været, medlem af: Kommunalbestyrelse?, Skolebestyrelse/skolenævn?, Menighedsråd?, Forældrebestyrelse i barns daginstitution?, Kommunalt ældre- eller handicapråd? På hvert af spørgsmålene skal man således svare: Er medlem, Har været medlem eller Nej. Hvis man svarer Er medlem på ét af disse spørgsmål får man 1 positiv score, mens man får 0 scorer ved enten ikke være medlem eller ikke længere være medlem. 145

154 oplysninger om den pågældende aktivitet). På de to sidste spørgsmål tildeles respondenterne en positiv score på 1, hvis de svarer nej, og ellers scoren 0 (også hvis der er svaret ved ikke, eller der ikke er oplysninger om den pågældende aktivitet). Inklusion er defineret ved, at man har en positiv score på 3, en midtergruppeplacering er defineret ved en positiv score på 1-2, og eksklusion er defineret ved en positiv score på 0. Positive scorer opnås ved at svare ja på spørgsmålet: 1) Har De nogle venner, som De kan tale med om personlige problemer? Positive scorer opnås ved at svare nej på de følgende to spørgsmål: 2) Sker det nogensinde, at De er alene, selvom De egentligt havde mest lyst til at være sammen med andre? 40 3) Har De i den sidste tid været nervøs for at blive udsat for vold eller trusler om vold, når De går alene heromkring om aftenen eller natten? Indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent Indekset består af de fire tidligere beskrevne indeks under indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent (helbredsindeks, fritidsindeks, aktivitetsindeks og indeks over sociale relationer) samt et økonomiindeks. 40 Hvis man svarer ja, men i efterfølgende spørgsmål angiver, at det er sjældent, man er ufrivilligt alene, tildeles man dog en positiv score. 146

155 Inklusion på indekset med økonomikomponent defineres ved, at respondenten ikke er ekskluderet på nogen af de fem indeks, midtergruppen defineres ved, at respondenten er ekskluderet på 1-2 af de fem indeks, og eksklusion ved, at respondenten er ekskluderet på 3-5 af de fem indeks. Økonomiindekset Økonomiindekset er defineret ved: Rådighedsbeløb pr. måned pr. personenheder i husstanden (se ovenfor under relativ økonomisk fattigdom for ækvivalensskalaen for børn og voksne). Hvis man i 2000 har kr. i rådighedsbeløb pr. måned, er man ekskluderet, har man kr. i rådighedsbeløb, er man i midtergruppen, mens man er inkluderet, hvis man har et rådighedsbeløb på kr. pr. måned og derover pr. personenhed i husstanden (i 1986 var grænsen mellem eksklusion og midtergruppen kr. og grænsen mellem midtergruppen og inklusion kr.). Bruttoindkomst: Hvis man i 2000 svarede, at bruttoindkomsten var kr., var man ekskluderet. Svarede man kr., var man i midtergruppen, og svarede man kr. eller derover, var man inkluderet (i 1986 var grænsen kr. mellem eksklusion og midtergruppen og kr. mellem midtergruppen og inklusion). Kombinationer af bruttoindkomst og rådighedsbeløb, der definerer inklusion, midtergruppen og eksklusion: 1) Hvis man er inkluderet med hensyn til bruttoindkomst og er inkluderet eller i midtergruppen med hensyn til rådighedsbeløb, defineres man som inkluderet på økonomiindekset. 2) Hvis man er inkluderet på det ene indeks og ekskluderet på det andet, eller hvis man er i midtergruppen på det ene og ekskluderet på det andet, defineres man som værende i midtergrup- 147

156 pen. Man er ligeledes i midtergruppen, hvis man er i midtergruppen på begge indeks, eller hvis man er inkluderet med hensyn til rådighedsbeløb, men ekskluderet eller i midtergruppen med hensyn til bruttoindkomst. 3) Hvis man er ekskluderet både med hensyn til rådighedsbeløb og bruttoindkomst, defineres man som ekskluderet. Meget svært belastende levekår I 1976 og 1986 blev den samlede levekårssituation belyst ved placeringen på fire levekårskomponenter: Helbredsforhold, sociale relationer og social indflydelse, boligforhold og arbejdsmiljø. For hver af disse levekårskomponenter er placeringen bestemt af en række enkelte levekårsmål. De, der inden for alle fire levekårskomponenter havde mindst én ugunstig placering på ét af de enkelte levekårsmål, defineredes som gruppen med meget svært belastende levekår. Det er således ikke antallet af ugunstige placeringer på de enkelte levekårsmål, der i sig selv afgør, om man tilhører denne kategori, men fordelingen af disse ugunstige positioner på de fire levekårskomponenter. Meget svært belastende levekår har de respondenter, som på én gang har: 1) helbredsproblemer, 2) mangler nære kontakter eller indflydelse, 3) har utilfredsstillende boligforhold og 4) har belastende arbejdsmiljø. Det fjerde kriterium gælder naturligvis ikke for ikkeerhvervsmæssigt beskæftigede, herunder arbejdsløse. Her fører mindst én ugunstig placering på hver af de tre førstnævnte kriterier således til, at levekårene betegnes som meget svært belastende. 1) At have helbredsproblemer indebærer, at man har mindst ét af følgende problemer: problemer af varig karakter med førligheden 148

157 eller helbredet i øvrigt eller problemer med at gå en tur på 15 minutter i nogenlunde rask tempo eller problemer med at gå op ad en trappe uden besvær eller mange vanskeligheder med hørelsen eller mange problemer med synet eller lider ofte af stærk træthed eller lider ofte af angstanfald eller lider af dårlige nerver eller er næsten altid i dårligt humør. 2) At mangle nære kontakter eller indflydelse indebærer, at man har mindst ét af følgende problemer: ikke har venner man kan tale med om personlige problemer eller ofte er uønsket alene eller ikke er medlem af nogen forening eller organisation eller er arbejdsløs eller er uden for arbejdsstyrken, men interesseret i at få lønnet arbejde. 3) At have utilfredsstillende boligforhold indebærer, at man har mindst ét af følgende problemer: bor i en bolig, hvor minimumskravene til moderne boligstandard ikke er opfyldt 41 (mangler selvstændigt køkken, varmt vand, eget wc, eget bad (kar eller bruser) eller centralvarme) eller bor i en bolig, hvor der er mindre end ét værelse pr. beboer eller bor i en bolig, hvor man er stærkt generet af støj eller luftforurening eller træk 41 I 1976 og 1986 inkluderedes også koldt vand i huset i kravene til moderne boligstandard. I 2000 skønnedes det ikke længere nødvendigt at spørge om, hvorvidt man havde koldt vand i huset. Derfor indgår dette krav ikke i denne undersøgelses mål for moderne boligstandard, hverken i 1976, 1986 eller

158 eller fugt eller kulde. 4) At have et belastende arbejdsmiljø indebærer, at man har mindst ét af følgende problemer: på én gang udsat for risiko for arbejdsskader og arbejdsulykker (ofte eller af og til) og udsat for for en fysisk eller kemisk gene i arbejdet (altid eller af og til) eller på én gang udsat for fysisk krævende arbejde og fysisk udmattende arbejde eller på én gang udsat for psykisk anstrengende arbejde og forjaget arbejde eller på én gang udsat for ensformigt arbejde og arbejde, hvor evnerne ikke udnyttes tilstrækkeligt. Respondenter, som døde fra For hvert af de tre forløb, der indgår i analyserne , og er der konstrueret et sæt dødsvariabler, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. Alle tre dødsvariabler er konstrueret ud fra en registervariabel, som angiver, hvilket år tidligere respondenter er døde i. Variablene for, hvem der er levende og døde, er konstrueret på følgende måde: Man placeres i kategorien død , hvis man er død i perioden (begge år inklusive). Hvis man er død på et senere tidspunkt, eller hvis man endnu ikke er død , placeres man i kategorien levende Man regnes som system missing (indgår ikke i opgørelsen), hvis man er død i årene (begge år inklusive). Man placeres i kategorien død , hvis man døde i perio- 150

159 den (begge år inklusive). Man placeres i kategorien levende 2000, hvis man ikke opfylder nogle af ovennævnte to karakteristika, det vil sige, hvis der ikke er oplyst noget dødsår, eller hvis dødsåret er i år 2000 eller senere Man placeres i kategorien død , hvis man er død i perioden (begge år inklusive). Hvis ikke dette er tilfældet, placeres man i kategorien levende

160 Bilag 2: Overlap mellem samlet indeks for inklusion og eksklusion 2000 og indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent til forløbsanalyser Formålet i dette bilag er at belyse, om det samlede indeks for inklusion og eksklusion for år 2000 og indekset for inklusion og eksklusion for år 2000 til forløbsanalyser udviser den samme eller en forskellig profil for inklusion og eksklusion. Disse to indeks rummer alle de fem anvendte levekårsområder: Fattigdom, sociale relationer, faglig og politisk aktivitet, fritidsaktivi- 152

161 teter og helbredsforhold. Der er to afgørende forskelle mellem de to indeks. For det første indgår der for hvert af levekårsområderne sociale relationer, faglig og politisk deltagelse og fritidsaktiviteter langt flere indikatorer (variabler) på inklusion og eksklusion i det samlede indeks for år 2000 end i indekset for år 2000 til forløbsanalyser (se bilag 1). Indekset for helbredsforhold er dog identisk for år 2000 og år 2000 til forløbsanalyser. For det andet er fattigdom i det samlede indeks for år 2000 defineret ved en kombination af indkomst, friværdi i egen bolig og afsavn, mens fattigdom i indekset for år 2000 til forløbsanalyser alene er defineret ud fra indkomst. Helbredsforholdene er dog defineret ved de samme variabler i begge indeks. Det er især forskellen mellem økonomisk fattigdom og relativ fattigdom, der skaber nogle forskydninger for midtergruppens vedkommende i de to indeks. Tabel 1 og tabel 2 til bilag 2 viser overlappet mellem det samlede indeks for inklusion og eksklusion år 2000 og indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent år 2000 til forløbsanalyser for henholdsvis årige (hele populationen) og årige (den aldersgruppe, der kan sammenlignes i 1976, 1986 og 2000). Det fremgår af tabellerne, at forskellen i det antal af indikatorer, der indgår i de enkelte indeks, betyder, at der sker nogle ikke ubetydelige forskydninger mellem det ene og det andet indeks. Det helt afgørende er imidlertid, at det er en helt marginal andel, som fra det ene indeks til det andet bevæger sig fra inklusion til eksklusion, og at der ikke er nogen bevægelse fra eksklusion til inklusion fra det ene indeks til det andet. Dette bekræfter endnu engang vigtigheden af at operere med en midtergruppe, der indfanger den del af befolkningen, som befinder sig i yderkanten af inklusionen mod midterpositionen og på indersiden af eksklusionen mod midterpositionen. Bevægelserne fra inklusion og eksklusion til midtergruppen og fra midtergruppen til inklusion og eksklusion fra det ene indeks til det andet balancerer imidlertid hinanden, således at det 153

162 samlede billede af inklusion og eksklusion på de to indeks næsten er det samme. For de årige gælder det, at 68 pct. er inkluderet på det samlede indeks for år 2000 og 62 pct. på indekset til forløb. 30 pct. er i midtergruppen på det samlede indeks for år 2000 og 34 pct. på indekset til forløb. Endelig er 3 pct. (2,9) ekskluderet på det samlede indeks for år 2000, mens 4 pct. (4,4) er ekskluderet på indekset til forløb. For de årige gælder det, at 72 pct. er inkluderet på det samlede indeks for år 2000 og 70 pct. på indekset til forløb. 26 pct. er i midtergruppen på det samlede indeks for år 2000 og 28 pct. på indekset til forløb. Endelig er 2 pct. (2,3) ekskluderet på det samlede indeks for år 2000, mens 3 pct. (2,8) er ekskluderet på indekset til forløb. Med den usikkerhed, der generelt er med hensyn til at gennemføre en fyldestgørende måling af inklusion og eksklusion, forekommer disse afvigelser mellem de to indeks ikke markante. Forløbsindeksene tegner derfor ikke et meget anderledes billede end det, der tegnes ud fra de indeks, som udelukkende vedrører år Endelig skal det fremhæves, at forløbsindeksene i sig selv er konsistente i den forstand, at de måler på de samme variabler (indikatorer) i både 1976, 1986 og

163 Litteratur Andersen, B. H. (red.) (2003): Befolkningens levekår gennem et kvart århundrede. København: Socialforskningsinstituttet. Andersen, J. & Larsen, J. E. (1989): Fattigdom i velfærdsstaten. Gylling: Samfundslitteratur. Andersen; J. & Larsen, J. E. (1995): Hvad, hvorfor og hvordan metodologi, erkendelsesinteresser og etik i sociologisk forskning, Dansk Sociologi, nr. 4, 6. årg.: Andersen, O. (1985): Dødelighed og Erhverv København: Danmarks Statistik. Andersen, O. (1994): Dødeligheden i forskellige faggrupper, i O. Ingerslev, M. Madsen & O. Andersen: Sociale forskelle i dødeligheden i Danmark. København: Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg. Andersen, O., Laursen, L. & Korsbo Petersen, J. (2001): Dødelighed og erhverv København: Danmarks Statistik. Bradshaw, J. (2003): How Has The Notion of Social Exclusion Developed In The European Discourse? York: Social Policy Research Unit, University of York. Commission of the European Community (2003): Joint Report On Social Inclusion summarising the results of the examination of the National Action Plans for Social Inclusion ( ). Brussels: Commission of the European Community. Fridberg T. (1992): De socialt udstødte. København: Socialforskningsinstituttet. 155

164 Friis, H. (1981): Nederst ved bordet. Rapport om fattigdom og fattigdomspolitik i Danmark. København: Socialforskningsinstituttet. Halleröd, B. & Heikkilä, M. (1999): Poverty and social exclusion in the Nordic countries, i M. Kautto, M. Heikkilä, B. Hvinden, S. Marklund & N. Ploug (eds.): Nordic Social Policy. Changing welfare states. London: Routledge. Hansen F.K., Møller, I. & Smidth-Fibiger, E. (1987): De fattigste i Danmark. København: Socialforskningsinstituttet. Hansen, H. (2001): Arbejde, aktivering og arbejdsløshed integration i det hele liv. København: Samfundslitteratur. Ingerslev, O, Madsen, M. & Andersen, O. (1994): Sociale forskelle i dødeligheden i Danmark. København: Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg. Järvinen, M. (2004): Socialt udstødte, i J. E. Larsen & I. H. Møller (red.): Socialpolitik. København: Hans Reitzels forlag. Kronborg Bak, C. (2004): Demokratisering og individualisering af fattigdommen? En kvantitativ og kvalitativ belysning af fattigdom i Danmark. Ph.d.-afhandling, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Larsen, J. E. (1999): Fattigdom og social arv som konstruktion, Social Forskning, nr. 3: Larsen, J. E. (2004): Fattigdom og social eksklusion. Tendenser i Danmark over et kvart århundrede. Rapport 04: 27. København: Socialforskningsinstituttet. Saunders, P. (2003): Can Social Exclusion Provide A New Framework For Measuring Poverty? SPRC Discussion Paper, No

165 Socialforskningsinstituttet (1999): Social arv en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden. København: Socialforskningsinstituttet. 157

166 158

167 Tabeller og bilagstabeller 159

168 Tabel 2.1 Andelen af årige, som i 2000 var inkluderet eller ekskluderet i forhold til økonomi og forbrug. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Alder: år år år år år år år Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Modersmål: Dansk Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

169 Tabel 2.2 Andelen af årige, som i 2000 var inkluderet eller ekskluderet i forhold til sociale relationer. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Alder: år år år år år år år Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Modersmål: Dansk Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

170 Tabel 2.3 Andelen af årige, som i 2000 var inkluderet eller ekskluderet i forhold til faglige og politiske aktiviteter. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Alder: år år år år år år år Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Modersmål: Dansk Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

171 Tabel 2.4 Andelen af årige, som i 2000 var inkluderet eller ekskluderet i forhold til fritidsaktiviteter. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Alder: år år år år år år år Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Modersmål: Dansk Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

172 Tabel 2.5 Andelen af årige, som i 2000 var inkluderet eller ekskluderet i forhold til helbredsforhold. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Procent grundlag Alder: år år år år år år år år Familietype: Enlige u. børn Enlige med børn Par/saml. uden børn Par/saml. med børn Dansk Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændige Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelses Socialgruppe: I II III IV V Total

173 Tabel 2.6 Andelen af årige, som i 2000 var inkluderet eller ekskluderet i forhold til både økonomi og forbrug, sociale relationer, fritidsaktivitet og faglige aktiviteter. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Alder: år år år år år år år Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Modersmål: Dansk Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

174 Tabel 2.7 Eksklusioner på et eller flere af områderne sociale relationer, fritidsaktiviteter og faglige og politiske aktiviteter fordelt i forhold til dem, som er inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet på indekset for økonomi og forbrug. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Alder: år år år år år år år Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Modersmål: Dansk Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

175 Tabel årige, som var inkluderede eller ekskluderede i 1976, 1986 og Tværsnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Procentgrundlag Alder: år år år år Familietype: Enlig u. børn Enlig m. børn Par/saml. uden børn Par/saml. med børn Dansk Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse * Socialgruppe: I II III IV V Total Procentgrundlag * Efterlønsordningen endnu ikke indført. 167

176 Tabel 3.2 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet eller at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet i 1976, 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, forklaret ud fra forskellige karakteristika (odds ratios) år. Tværsnit. Inklusion Midtergruppen Køn: Mand 1,685* 2,350* *** *** 1,412* *** Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): *** 1,065* 1,093* 0,979** 1,014* 1,051* Familietype: Enlige u. børn 0,270* 0,075* 0,170* 0,380* 0,153* 0,324* Enlige m. børn *** 0,312* 0,129* 0,392* *** 0,150* Par/saml. u. børn 0,603** 0,209* *** 0,611** 0,263* *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: Dansk - - 5,283* - - *** Ikke-dansk (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** - *** *** - Lønmodtager 29,830* Selvstændig *** Arbejdsløs 6,970** Pensionist *** Efterlønsm. - Hjemmearb. *** Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: *** *** *** I 8,577** 9,761* *** II 18,676* 6,547* 5,575* III 9,072* 2,305** 4,592* IV 2,961* 1,900* 1,926* V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 168

177 Tabel årige, som var inkluderet eller ekskluderet i 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent. Tværsnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Alder: år år år år Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Modersmål: Dansk Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

178 Tabel 3.4 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet eller at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet i 1986 og 2000 på indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent for årige, forklaret ud fra forskellige karakteristika (odds ratios). Tværsnit. Inklusion Midtergruppen Køn: Mand 2,388* 1,760** 1,777* 1,900* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,098* 1,098* 1,049* 1,074* Familietype: Enlige u. børn 0,162* 0,240* 0,228* *** Enlige m. børn 0,107* 0,092* 0,437* *** Par/saml. u. børn 0,425* *** 0,441* *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: Dansk - 7,552* - *** Ikke-dansk (ref.gruppe) Socialgruppe: *** *** I 15,632* 6,032** II 39,608* 10,768* III 6,102* 2,941* IV 3,299* 2,233* V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 170

179 Tabel 3.5 Andelen af inkluderede, i midtergruppen og ekskluderede årige, som i 1976 og 2000 vurderede, at deres levestandard på interviewtidspunktet var bedre, ringere eller stort set uforandret end 5 år tidligere. Tværsnit. Procent. Inklusion Midtergruppen Eksklusion Total * * * * Bedre Ringere Stort set Uforandret Ved ikke Antal * Indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent. 171

180 Tabel årige som havde meget svært belastende levekår med boligkomponent i 1976, 1986 og Tværsnit. Procent. Meget svært belastende levekår Procentgrundlag Køn: Mand Kvinde Alder: år år år år Familietype: Enlig u. børn Enlig m. børn Par/saml. uden børn Par/saml. med børn Dansk Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

181 Tabel årige som havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1976, 1986 og Tværsnit. Procent. Meget svært belastende levekår Procentgrundlag Køn: Mand Kvinde Alder: år år år år Familietype: Enlig u. børn Enlig m. børn Par/saml. uden børn Par/saml. med børn Dansk Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

182 Tabel 3.8 Oversigt over leveskårsprofilerne: årige mænd og kvinder som var ekskluderede og havde meget svært belastende levekår i 1976, 1986 og Tværsnit. Procent. Meget svært belastende levekår uden boligkomponent Meget svært belastende Levekår med boligkomponent Eksklusion med økonomikomponent Eksklusion uden økonomikomponent M K M K M K

183 Tabel 3.9 Andelen af inkluderede, i midtergruppen og ekskluderede på indekset uden økonomikomponent som også har 1) meget svært belastende levekår med boligkomponent, 2) meget svært belastende levekår uden boligkomponent, 3) relativ økonomisk fattigdom, 4) eksklusion på områderne sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbredsforhold og 5) inklusion, middelposition og eksklusion på indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent årige i 1976, 1986 og Tværsnit. Procent. Meget svært belastende levekår med boligkomponent Meget svært belastende levekår uden boligkomponent Relativt økonomisk fattige Inklusion Midtergrup. Eksklusion Inklusion Midtergrup. Eksklusion Inklusion Midtergrup. Eksklusion Eksklusion på områderne: Sociale relationer Faglig og politisk aktivitet Fritidsaktivitet Helbredsforhold Indeks med økonomikomponent: Inklusion Midtergruppen Eksklusion

184 Tabel 3.10 Andele af nkluderede, i midtergruppen og ekskluderede på indekset med økonomikomponent som også har 1) meget svært belastende levekår med boligkomponent, 2) meget svært belastende levekår uden boligkomponent, 3) relativ økonomisk fattigdom, og 4) eksklusion på områderne sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbredsforhold årige i 1986 og Tværsnit. Procent. Meget svært belastende levekår med boligkomponent Meget svært belastende levekår uden boligkomponent Relativt økonomisk fattige Inklusion Midtergruppen Eksklusion Inklusion Midtergruppen Eksklusion Eksklusion på områderne: Sociale relationer Faglig og politisk aktivitet Fritidsaktivitet Helbredsforhold

185 Tabel 4.1 Andelen af personer, der indgik i undersøgelserne i både 1976 og 2000, som er inkluderede og ekskluderede i 1976 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, fordelt efter baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Procent grundlag Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

186 Tabel 4.2 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet eller at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent , og , forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 og 1986 (odds ratios). Længdesnit. Inklusion Midtergruppen Køn: Mand *** *** *** *** *** *** Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,095* 1,144* 1,161* 1,035* 1,044* 1,036* Familietype: Enlige u. børn 0,282* 0,351* 0,259* *** *** 0,521* Enlige m. børn *** *** *** *** *** *** Par/saml. u. børn 0,442* *** 0,576** *** *** 0,597** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: Socialgruppe: I 8,587* 12,711* 6,749** *** *** *** II 7,522* 7,896* 5,412* *** 2,025** *** III 3,262* 3,194* 2,227* *** *** *** IV 3,493* 3,137* 2,997* 1,591* *** 1,634** V (ref.gruppe) Inklusion 51,179* - 75,696* 5,728* - 7,871* Middel 14,562* - 17,337* 4,647* - 4,480* Eksklusion (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 178

187 Tabel 4.3 Inkluderede i både 1976, 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Inklusion i både 1976, 1986 og Pct. grundlag Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

188 Tabel 4.4 I midtergruppen i både 1976, 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Midtergruppen i både 1976, 1986 og Pct. grundlag Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

189 Tabel 4.5 Antal eksklusioner 1 på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter, helbredsforhold Længdesnit. Procent Samlet indeks ,4 0,8 Sociale relationer ,6 0,9 Fritidsaktiviteter 0 0,8 0, ,7 0,4 10 0,5 0,5 Politiske og faglige aktiviteter ,9 1,0 Helbredsforhold , ,2 0,3 7 0,1 0,1 8 0,0 0,03 Total (antal) 1 0 er lig med ingen eksklusioner. 181

190 Tabel 4.6 Antal eksklusioner 2 på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter, helbredsforhold Længdesnit. Procent Samlet indeks ,5 1,3 Sociale relationer ,5 0,6 Fritidsaktiviteter 0 0,8 0, ,4 0,6 10 0,4 1,8 Politiske og faglige aktiviteter ,4 1,3 Helbredsforhold , ,2 0,5 7 0,1 0,3 8 0,0 0,1 Total (antal) 2 0 er lig med ingen eksklusioner. 182

191 Tabel 4.7 Antal eksklusioner 3 på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter og helbredsforhold Længdesnit. Procent Samlet indeks ,2 1,0 Sociale relationer ,5 0,5 Fritidsaktiviteter 0 0,9 0, ,6 0,6 10 0,3 1,4 Politiske og faglige aktiviteter 0 2,4 2, ,3 1,0 Helbredsforhold ,2 1,1 6 0,1 0,4 7 0,1 0,2 8 0,0 0,1 Total (antal) 3 0 er lig med ingen eksklusioner. 183

192 Tabel 4.8 Inkluderede og ekskluderede i 1976 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent som døde i perioden fra 1976 til 1999, fordelt på baggrundsvariable i Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergr uppen Eksklusion Procent grundlag Pct. gennemsnit Inklusion Midtergrup pen Eksklusion Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal døde Antal levende og døde

193 Tabel 4.9 Estimering af sandsynligheden for at de, som var inkluderede eller i midtergruppen frem for at være ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent i 1976 og 1986, er levende i 1986 og 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 og 1986 (odds ratios). Køn: Mand 0,478* 0,375* 0,445* 0,442* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,075* 1,090* 1,108* 1,108* Familietype: Enlige u. børn 0,645** 0,751** 0,691* 0,678* Enlige m. børn 0,406** *** 0,527* 0,503* Par/saml. u. børn 0,610* *** 0,793* 0,781* Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** *** Lønmodtager *** *** Selvstændig 2,208** 2,341* Arbejdsløs *** *** Pensionist *** *** Hjemmearb. *** *** Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: *** *** *** Socialgruppe II: 1,395** Inklusion *** 3,785* 2,901* 4,633* Middel 1,541** 2,738* 2,758* 4,635* Eksklusion (ref.gruppe) Indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent og uden helbredsindeks * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau *** Ikke signifikant. 185

194 Tabel 4.10 Estimering af sandsynligheden for indenfor hver enkelt generation på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent i 1976 at være levende i 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 (odds ratios). Køn: Mand 0,369* 0,309* 0,653* 0,599** Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,133* 1,107* 1,068** 1,121* Familietype: *** Enlige u. børn 0,610** 0,586** Enlige m. børn 0,372* *** Par/saml. u. børn *** *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** Lønmodtager *** 2,240* Selvstændig *** 2,602* Arbejdsløs *** *** Pensionist 0,369* *** Hjemmearb. (ref.gruppe) Socialgruppe: *** I 0,233** 0,471** II *** *** III *** *** IV *** *** V (ref.gruppe) Inklusion 4,476* 2,706* 2,822* *** Middel 5,194* 2,131** 2,233** 3,087** Eksklusion (ref.gruppe) IV * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 186

195 Tabel 4.11 Estimering af sandsynligheden for indenfor hver enkelt socialgruppe på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent i 1976 at være levende i 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 (odds ratios). Køn: Socialgruppe III Socialgruppe IV Socialgruppe V Mand 0,435* 0,449* 0,475* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,109* 1,110* 1,102* Familietype: *** *** Enlige u. børn 0,581* Enlige m. børn *** Par/saml. u. børn *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** *** Lønmodtager *** Selvstændig 3,069** Arbejdsløs *** Pensionist *** Hjemmearb. *** Under uddannelse (ref.gruppe) Inklusion *** 3,607* 2,626* Middel *** 3,490* 2,699* Eksklusion (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 187

196 Tabel 4.12 Andelen af personer, der indgik i undersøgelserne i både 1986 og 2000, som er Inkluderede og ekskluderede i 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

197 Tabel 4.13 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet eller at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent i 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1986 (odds ratios). Inklusion Midtergruppen Køn: Mand - - Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR) 1,170* 1,048* Familietype: Enlige u. børn 0,189* 0,428* Enlige m. børn 0,179* 0,438** Par/saml. u. børn (ref.gruppe) *** *** Hovedbeskæftigelse: - - Socialgruppe: I 54,190* 7,714* II 103,903* 19,022* III 7,771* *** IV 5,708* 2,215* V (ref.gruppe) Inklusion - - Middel - - Eksklusion (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 189

198 Tabel 4.14 Inkluderede i både 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Inklusion både 1986 og Pct. grundlag Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

199 Tabel 4.15 I midtergruppen i både 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Midtergruppen både 1986 og Pct. grundlag Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

200 Tabel 4.16 Inkluderede, i midtergruppen og ekskluderede i 1986 på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, som døde i perioden fra 1986 til 1999, fordelt på baggrundsvariable Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergr. Eksklusion Procent grundlag Pct. gennemsnit Inklusion Midtergr. Eksklusion Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal døde Antal levende og døde

201 Tabel 4.17 Estimering af sandsynligheden for at de, som var inkluderede eller i midtergruppen frem for at være ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent i 1986, er levende i 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1986 (odds ratios). Køn: Mand 0,437* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,083* Familietype: Enlige u. børn 0,480* Enlige m. børn *** Par/saml. u. børn *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Hjemmearb. Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: *** I II III IV V (ref.gruppe) Inklusion 1,792* Middel *** Eksklusion (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau *** Ikke signifikant. 193

202 Tabel 4.18 Andele som havde meget svært belastende levekår med boligkomponent i 1976 og 2000, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Meget svært belastende levekår Procent grundlag Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal

203 Tabel 4.19 Estimering af sandsynligheden for at have haft meget svært belastende levekår med boligkomponent i 1986 og 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 og 1986 (odds ratios). Længdesnit. Køn: Mand *** *** *** Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 0,986* 1,030* *** Familietype: Enlige u. børn 2,080* 2,743* 2,076* Enlige m. børn 1,945** 3,218* 2,386** Par/saml. u. børn *** 2,253* *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** Lønmodtager *** *** Selvstændig *** *** Arbejdsløs 5,613* 7,734* Pensionist *** *** Hjemmearb. *** *** Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: *** *** I 0,107* II 0,055* III 0,396* IV 0,792* V (ref.gruppe) Meget svært belastende levekår 1976 Ikke meget svært belastende levekår 1976 (ref.gruppe) 3,640* 4,239* 2,391* * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau *** Ikke signifikant. 195

204 Tabel 4.20 Andelen af dem, der hverken havde meget svært belastende levekår med boligkomponent i 1976, 1986 eller 2000, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Aldrig meget svært belastende levekår Pct. grundlag Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

205 Tabel 4.21 Andelen, der havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1976 og 2000, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Meget svært belastende levekår Procent grundlag Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal

206 Tabel 4.22 Estimering af sandsynligheden at have haft for meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1986 og 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 og 1986 (odds ratios). Køn: Mand *** 1,327* 1,238** Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 0,976* 0,974* 0,972* Familietype: Enlige u. børn 1,449* *** 1,355** Enlige m. børn 2,182* 1,956* 1,965* Par/saml. u. børn *** *** *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** Lønmodtager *** *** Selvstændig *** *** Arbejdsløs 2,385* 3,571* Pensionist 2,631* 9,599* Hjemmearb. 1,823** 3,244* Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: I 0,162* 0,271* 0,482* II 0,222* 0,409* 0,342* III 0,367* 0,513* 0,550* IV 0,700* 0,584* 0,619* V (ref.gruppe) Meget svært belastende levekår 1976 Ikke meget svært belastende levekår 1976 (ref.gruppe) 2,694* 2,388* 2,167* * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau *** Ikke signifikant. 198

207 Tabel 4.23 Andelen, der hverken havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1976, 1986 eller 2000, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Aldrig meget svært belastende levekår Pct. grundlag Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

208 Tabel 4.24 Andelen, der havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent i både 1976, 1986 og 2000, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Altid meget svært belastende levevilkår Pct. grundlag Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

209 Tabel 4.25 Andelen, der havde meget svært belastende levekår med boligkomponent og øvrige i 1976, som døde i perioden fra 1976 til 1999, fordelt på baggrundsvariable i Procent. Køn: Mand Kvinde Meget svært belastende levekår Øvrige Procent grundlag Procent gennemsnit Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal døde Antal døde og levende

210 Tabel 4.26 Estimering af sandsynligheden for at dem, som ikke havde meget svært belastende levekår med boligkomponent frem for dem, som havde meget svært belastende levekår med boligkomponent i 1976, er levende i 1985, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 (odds ratios). 4 Køn: Mand 0,500* 0,438* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,075* 1,109* Familietype: Enlige u. børn *** 0,645* Enlige m. børn 0,464** 0,611** Par/saml. u. børn 0,666* 0,746* Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** Lønmodtager 2,084* Selvstændig 2,764* Arbejdsløs *** Pensionist *** Hjemmearb. *** Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: *** *** Meget svært belastende levekår 0,704* 0,592* Ikke meget svært belastende levekår (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau *** Ikke signifikant. 4 Forløbet for udviser ikke signifikans på grund af for få døde i denne periode, idet der er relativt få ældre/gamle i gruppen med meget svært belastende levekår fra

211 Tabel 4.27 Estimering af sandsynligheden indenfor hver generation for at dem, som ikke havde meget svært belastende levekår med boligkomponent frem for dem, som havde meget svært belastende levekår med boligkomponent i 1976, er levende i 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 (odds ratios). Køn: Mand 0,399* 0,323* 0,713** 0,516** Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,171* 1,127* 1,068* 1,149* Familietype: *** *** Enlige u. børn 0,545* *** Enlige m. børn 0,387** *** Par/saml. u. børn 0,745** 0,571** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** Lønmodtager *** 2,282* 2,650** Selvstændig 1,924* 2,093* 5,695* Arbejdsløs *** *** *** Pensionist 0,470* *** *** Hjemmearb. (ref.gruppe) *** 1) Socialgruppe: *** *** *** I 0,202* II *** III 0,664** IV *** V (ref.gruppe) Meget svært belastende levekår 0,514* 0,613* 0,607** *** Ikke meget svært belastende levekår (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 1) Ref.gruppe er her studerende. 203

212 Tabel 4.28 Estimering af sandsynligheden indenfor hver socialgruppe for at dem, som ikke havde meget svært belastende levekår med boligkomponent frem for dem, som havde meget svært belastende levekår med boligkomponent i 1976, er levende i 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 (odds ratios). Køn: Socialgruppe 3 Socialgruppe 4 Socialgruppe 5 Mand 0,386* 0,415* 0,480* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,102* 1,115* 1,104* Familietype: Enlige u. børn 0,526* 0,499* *** Enlige m. børn *** *** *** Par/saml. u. børn 0,670** *** 0,703* Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** *** *** Meget svært belastende levekår 0,429* 0,559* 0,630* Ikke meget belastende levekår (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 204

213 Tabel 4.29 Oversigt over de forskellige længdesnitsindeks. Andelene, som havde meget svært belastende levekår og andelene, som var ekskluderede fra 1976 til Procent. Forløb År Meget svært belastende levekår uden boligkomponent Meget svært belastende Levekår med boligkomponent Eksklusion med økonomikomponent Eksklusion uden økonomikomponent

214 Tabel 4.30 Oversigt over de forskellige længdesnitsindeks med dødsfald. Andele med svært belastende levekår og andele af ekskluderede, som døde fra 1976 til Procent. Forløb År Meget svært belastende levekår uden boligkomponent Meget svært belastende Levekår med boligkomponent Eksklusion med økonomikomponent Eksklusion uden økonomikomponent

215 Tabel 1 til bilag 2 Overlap mellem samlet indeks for inklusion og eksklusion for år 2000 og indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent for år 2000 til forløb år. Tværsnit. Procent. Samlet indeks 2000 Indeks for inklusion og eksklusion med økonomi til forløb 2000 Total (pct.) Total (antal) Inklusion Midtergruppen Eksklusion Inklusion (0,2) Midtergruppen Eksklusion (0,0) Tabel 2 til bilag 2 Overlap mellem samlet indeks for inklusion og eksklusion for år 2000 og indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent for år 2000 til forløb år. Tværsnit. Procent. Samlet indeks 2000 Indeks for inklusion og eksklusion med økonomi til forløb 2000 Total (pct.) Total (antal) Inklusion Midtergruppen Eksklusion Inklusion (0,1) Midtergruppen Eksklusion (0,0)

216 Bilagstabel 2.1 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet eller at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet i 2000 på indekset for økonomi og afsavn, forklaret ud fra forskellige karakteristika (odds ratios). Inklusion Midtergruppen Køn: Mand 2,035* 1,680* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 0,971* 0,974* Familietype: Enlige u. børn 0,101* *** Enlige m. børn 0,025* 0,245* Par/saml. u. børn *** *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: Dansk 5,559* *** Ikke-dansk (ref.gruppe) Socialgruppe: I 16,648* *** II 4,200* *** III 3,787* 2,026** IV 2,323* *** V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau *** Ikke signifikant. 208

217 Bilagstabel 2.2 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet eller at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet i 2000 på indekset for sociale relationer, forklaret ud fra forskellige karakteristika (odds ratios). Inklusion Midtergruppen Køn: Mand 0,567* 0,640* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,107* 1,023* Familietype: Enlige u. børn 0,154* 0,400* Enlige m. børn 0,181* 0,380* Par/saml. u. børn *** *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: Dansk 10,412* 1,793* Ikke-dansk (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager *** *** Selvstændig *** *** Arbejdsløs *** *** Pensionist 0,446** *** Efterlønsm. *** *** Hjemmearb. 0,350** *** Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: I 1,664* *** II 1,639* *** III 1,751* 1,450* IV 1,309 *** V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 209

218 Bilagstabel 2.3 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet eller at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet i 2000 på indekset for faglig og politisk aktivitet, forklaret ud fra forskellige karakteristika (odds ratios). Inklusion Midtergruppen Køn: Mand *** *** Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): *** 1,006* Familietype: Enlige u. børn 0,330* 0,430* Enlige m. børn *** 0,597** Par/saml. u. børn 0,524* 0,657* Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: Dansk *** 3,465* Ikke-dansk (ref.gruppe) Socialgruppe: I 12,969* 5,947* II 12,340* 6,391* III 2,041** 2,561* IV *** 1,870* V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 210

219 Bilagstabel 2.4 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet eller at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet i 2000 på indekset for fritidsaktiviteter, forklaret ud fra forskellige karakteristika (odds ratios). Inklusion Midtergruppen Køn: Mand 0,608* 0,564* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,107* 1,069* Familietype: Enlige u. børn 1,571* *** Enlige m. børn *** *** Par/saml. u. børn 1,542* *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: Dansk *** *** Ikke-dansk (ref.gruppe) Socialgruppe: I 311,250* 51,134* II 30,249* 7,828* III 5,723* 3,062* IV 3,312* 2,463* V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 211

220 Bilagstabel 2.5 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet eller at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet i 2000 på indekset for helbredsforhold, forklaret ud fra forskellige karakteristika (odds ratios). Inklusion Midtergruppen Køn: Mand *** *** Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,016* *** Familietype: *** *** Modersmål: Dansk 2,933* *** Ikke-dansk (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager *** *** Selvstændig *** *** Arbejdsløs 0,281* 0,378** Pensionist 0,060* 0,176* Efterlønsm. *** *** Hjemmearb. *** *** Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: I 4,238* *** II *** *** III 1,448** *** IV *** *** V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 212

221 Bilagstabel 2.6 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet eller at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet i 2000 på samlet indeks for inklusion og eksklusion, forklaret ud fra forskellige karakteristika (odds ratios). Inklusion Midtergruppen Køn: Mand 0,473* 0,535* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,032* 1,026* Familietype: Enlige u. børn *** *** Enlige m. børn 0,059* 0,240* Par/saml. u. børn *** 2,537** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: *** *** Dansk Ikke-dansk (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager *** *** Selvstændig *** *** Arbejdsløs 0,141* *** Pensionist 0,084* 0,121** Efterlønsm. *** *** Hjemmearb. 0,040* 0,020* Under uddannelse (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 213

222 Bilagstabel 2.7 Estimering af sandsynligheden for at være ekskluderet frem for at være inkluderet eller at være i midtergruppen i 2000 på samlet indeks for inklusion og eksklusion, forklaret ud fra forskellige karakteristika (odds ratios). Køn: Kvinde 0,504 Mand (ref.gruppe) Alder (FAAR): 0,972* Familietype: Enlige u. børn *** Enlige m. børn 9,510* Par/saml. u. børn *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: *** Hovedbeskæftigelse: Under uddannelse *** Hjemmearb. 53,460* Efterlønsm. *** Pensionist 16,957* Arbejdsløs 10,710* Selvstændig *** Lønmodtager (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 214

223 Bilagstabel 2.8 Andelen af årige, som i 2000 var inkluderet eller ekskluderet i forhold til både økonomi og forbrug, sociale relationer, fritidsaktivitet, faglig og politisk deltagelse og helbredsforhold. Procent. Inklusion Midtergruppe Eksklusion Total Køn: Mand Kvinde Alder: år år år år år år år Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Modersmål: Dansk Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm Hjemmearb. 17 Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

224 Bilagstabel 2.9 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet eller at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet i 2000 på samlet indeks for inklusion og eksklusion med helbredsforhold, forklaret ud fra forskellige karakteristika (odds ratios). Inklusion Midtergruppen Køn: Mand 0,413* 0,476* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,027* 1,022** Familietype: Enlige u. børn *** *** Enlige m. børn 0,95* *** Par/saml. u. børn *** 3,085* Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: *** *** Dansk Ikke-dansk (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager *** *** Selvstændig *** *** Arbejdsløs 0,125** *** Pensionist 0,039* 0,084* Efterlønsm. *** *** Hjemmearb. *** *** Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: I II III IV V (ref.gruppe) 10,238* 15,958* 12,502* 2,402* *** 6,290** 5,563* *** * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 216

225 Bilagstabel 2.10 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet eller at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet i 2000 på økonomistyret indeks for inklusion og eksklusion, forklaret ud fra forskellige karakteristika (odds ratios). Inklusion Midtergruppen Køn: Mand 2,082* 2,072* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 0,974* 0,981* Familietype: Enlige u. børn 0,288* *** Enlige m. børn 0,057* 0,256* Par/saml. u. børn *** *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: Dansk 2,523** *** Ikke-dansk (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 217

226 Bilagstabel 3.1 Estimering af sandsynligheden for at være ekskluderet frem for at være inkluderet eller i midtergruppen i 1976, 1986 og 2000 på indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976, 1986 og 2000 (odds ratios) år. Tværsnit. Køn: Mand *** 1,790* *** Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): *** 0,963* 0,929* Familietype: Enlige u. børn 2,867* 9,654* 4,744* Enlige m. børn 2,569** 2,922* 7,503* Par/saml. u. børn 1,691* 4,665* *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: Andet - - 3,598* Dansk (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** - Under uddannelse 7,363* Hjemmearb. 4,338* Efterlønsm. - Pensionist 24,814* Arbejdsløs 5,027* Selvstændig 4,504* Lønmodtager (ref.gruppe) Socialgruppe: *** *** *** V IV III II I (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 218

227 Bilagstabel 3.2 Antal eksklusioner 5 på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter og helbredsforhold år. Tværsnit. Procent Samlet indeks ,2 3,6 1,6 4 1,0 0,9 0,5 Sociale relationer ,7 0,8 0,3 Fritidsaktiviteter 0 0,4 0,6 1, ,9 0,3 0,5 10 0,6 0,7 0,7 Politiske og faglige aktiviteter ,3 1,0 0,5 Helbredsforhold ,4 0,5 0,3 7 0,2 0,1 0,1 8 0,0 0,1 0, er lig med ingen eksklusioner. 219

228 Bilagstabel 3.3 Antal eksklusioner 6 for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion for indeks uden økonomikomponent i 1976 for årige: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter og helbredsforhold. Tværsnit. Procent. Inklusion Midtergruppe Eksklusion Total Samlet indeks Sociale relationer Fritidsaktiviteter 0 0, ,4 19 Politiske og faglige aktiviteter ,0 39 Helbredsforhold , ,0 0 Total er lig med ingen eksklusioner. 220

229 Bilagstabel 3.4 Antal eksklusioner 7 for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent i 1986 for årige: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter og helbredsforhold. Tværsnit. Procent. Inklusion Midtergrupp en Eksklusion Total Samlet indeks Sociale relationer Fritidsaktiviteter 0 1, ,9 26 Politiske og faglige aktiviteter ,6 38 Helbredsforhold , ,7 2 Total er lig med ingen eksklusioner. 221

230 Bilagstabel 3.5 Antal eksklusioner 8 for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent i 2000 for årige: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter og helbredsforhold. Tværsnit. Procent. Inklusion Midtergruppe Eksklusion Total Samlet indeks Sociale relationer Fritidsaktiviteter 0 1, ,6 23 Politiske og faglige aktiviteter ,4 17 Helbredsforhold , ,5 1 Total er lig med ingen eksklusioner. 222

231 Bilagstabel årige, som var inkluderet eller ekskluderet i 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent. Tværsnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Alder: år år år år år Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Modersmål: Dansk Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

232 Bilagstabel 3.7 Estimering af sandsynligheden for at være ekskluderet frem for at være inkluderet eller i midtergruppen i 1986 og 2000 på indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1986 og i 2000 (odds ratios) år. Tværsnit. Køn: Kvinde 2,073* 1,822* Mand (ref.gruppe) Alder (FAAR): 0,930* 0,919* Familietype: Enlige u. børn 5,407* 2,735* Enlige m. børn 4,559* 4,188* Par/saml. u. børn 2,427* *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: Ikke-dansk - 4,473* Dansk (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: - *** Under uddannelse Hjemmearb. Efterlønsm. Pensionist Arbejdsløs Selvstændig Lønmodtager (ref.gruppe) Socialgruppe: - V 10,850* IV *** III *** II *** I (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 224

233 Bilagstabel 3.8 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet eller at være i midtergruppen frem for at være ekskluderet i 1986 og 2000 på indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1986 og 2000 (odds ratios) år. Tværsnit. Inklusion Midtergruppen Køn: Mand 1,466* *** *** *** Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,119* 1,120* 1,061* 1,081* Familietype: Enlige u. børn 0,231* 0,300* 0,343* *** Enlige m. børn 0,101* 0,090* 0,440* *** Par/saml. u. børn 0,613** *** 0,579* *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: Dansk 8,046* *** Ikke-dansk (ref.gruppe) Socialgruppe: I 32,439* 16,054* 4,774* 5,753** II 15,805* 37,426* 4,213* 9,260* III 10,001* 3,979* 3,745* *** IV 5,446* 2,532* 2,636* 1,631* V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 225

234 Bilagstabel 3.9 Estimering af sandsynligheden for at være ekskluderet frem for at være inkluderet eller i midtergruppen i 1986 og 2000 på indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1986 og i 2000 (odds ratios) år. Tværsnit. Køn: Kvinde *** *** Mand (ref.gruppe) Alder (FAAR): 0,922* 0,908* Familietype: Enlige u. børn 3,535* 2,156* Enlige m. børn 4,039* 3,981* Par/saml. u. børn 1,803* *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: Ikke-dansk - 4,726* Dansk (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** *** Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: V 12,688* 10,521* IV 3,604** *** III *** *** II *** *** I (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 226

235 Bilagstabel 3.10 Antal eksklusioner 9 på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent for årige: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter, helbredsforhold og økonomi. Tværsnit. Procent Samlet indeks ,6 0,9 5 0,1 0,3 Sociale relationer ,5 0,3 Fritidsaktiviteter 0 0,7 1, ,3 0,4 10 0,6 0,6 Politiske og faglige aktiviteter ,6 0,4 Helbredsforhold ,5 5 0,8 0,6 6 0,2 0,2 7 0,1 0,1 8 0,04 0,04 Økonomi Brutto Inklusion Midtergruppen Eksklusion Netto Inklusion Midtergruppen Eksklusion Total er lig med ingen eksklusioner 227

236 Bilagstabel 3.11 Antal eksklusioner 10 for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent i 1986 for årige: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter, helbredsforhold og økonomi. Tværsnit. Procent. Inklusion Midtergruppe Eksklusion Total Samlet indeks Sociale relationer Fritidsaktiviteter 0 1, Politiske og faglige aktiviteter ,9 15 Helbredsforhold ,7 1 Økonomi 11 Bruttoindkomst Inklusion Midtergruppen Eksklusion Rådighedsbeløb Inklusion Midtergruppen Eksklusion Total er lig med ingen eksklusioner. 11 Kombinationen af bruttoindkomst og rådighedsbeløb i definitionen af inklusion, midtergruppen og eksklusion (økonomisk fattigdom) fremgår af bilag

237 Bilagstabel 3.12 Antal eksklusioner 12 for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent i 2000 for årige: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter, helbredsforhold og økonomi. Tværsnit. Procent. Inklusion Midtergrup. Eksklusion Total Samlet indeks Sociale relationer Fritidsaktiviteter 0 1, Politiske og faglige aktiviteter ,4 9 Helbredsforhold ,0 1 Økonomi 13 Bruttuindkomst Inklusion Midtergruppen Eksklusion Rådighedsbeløb Inklusion Midtergruppen Eksklusion Total er lig med ingen eksklusioner. 13 Kombinationen af bruttoindkomst og rådighedsbeløb i definitionen af inklusion, midtergruppen og eksklusion (økonomisk fattigdom) fremgår af bilag

238 Bilagstabel 3.13 Antal eksklusioner 14 på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent for årige: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter, helbredsforhold og økonomi. Tværsnit. Procent Samlet indeks ,2 5 0,3 0,4 Sociale relationer ,4 0,3 Fritidsaktiviteter 0 0,7 1, ,3 0,5 10 0,7 0,7 Politiske og faglige aktiviteter ,8 0,4 Helbredsforhold ,7 5 0,9 0,8 6 0,2 0,2 7 0,1 0,2 8 0,04 0,1 Økonomi 15 Brutto Inklusion Midtergruppen Eksklusion Rådighedsbeløb Inklusion Midtergruppen Eksklusion Total er lig med ingen eksklusioner. 15 Kombinationen af bruttoindkomst og rådighedsbeløb i definitionen af inklusion, midtergruppen og eksklusion (økonomisk fattigdom) fremgår af bilag

239 Bilagstabel 3.14 Antal eksklusioner 16 for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent i 1986 for årige: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter, helbredsforhold og økonomi. Tværsnit. Procent. Inklusion Midtergrup. Eksklusion Total Samlet indeks ,4 7 Sociale relationer Fritidsaktiviteter 0 1, ,3 17 Politiske og faglige aktiviteter Helbredsforhold ,6 1 Økonomi 17 Bruttoindkomst Inklusion Midtergruppen Eksklusion Rådighedsbeløb Inklusion Midtergruppen Eksklusion Total er lig med ingen eksklusioner. 17 Kombinationen af bruttoindkomst og rådighedsbeløb i definitionen af inklusion, midtergruppen og eksklusion (økonomisk fattigdom) fremgår af bilag

240 Bilagstabel 3.15 Antal eksklusioner 18 for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent i 2000 for årige: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter, helbredsforhold og økonomi. Tværsnit. Procent. Inklusion Midtergrp. Eksklusion Total Samlet indeks Sociale relationer Fritidsaktiviteter 0 1, Politiske og faglige aktiviteter ,1 10 Helbredsforhold ,6 2 Økonomi 19 Bruttoindkomst Inklusion Midtergruppen Eksklusion Rådighedsbeløb Inklusion Midtergruppen Eksklusion Total er lig med ingen eksklusioner. 19 Kombinationen af bruttoindkomst og rådighedsbeløb i definitionen af inklusion, midtergruppenog eksklusion (økonomisk fattigdom) fremgår af bilag

241 Bilagstabel 3.16 Estimering af sandsynligheden for at have haft meget svært belastende levekår med boligkomponent frem for ikke at have haft meget svært belastende levekår med boligkomponent i 1976, 1986 og 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976, 1986 og 2000 (odds ratios). Tværsnit. Køn: Mand 1,361* 1,415* 1,616* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): *** 1,023* 1,046* Familietype: Enlige u. børn 1,408** 2,117* *** Enlige m. børn 3,621* 1,916* *** Par/saml. u. børn *** *** *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: Dansk - - 0,219* Andet (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager 0,322** 0,321** 0,325** Selvstændig *** 0,287** *** Arbejdsløs *** *** 4,384* Pensionist *** *** 4,953* Efterlønsm. - *** *** Hjemmearb. *** *** *** Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: I 0,114* - 0,292* II 0,247* 0,250* 0,322* III 0,407* 0,464* *** IV 0,594* 0,722* *** V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 233

242 Bilagstabel 3.17 Estimering af sandsynligheden for at have haft meget svært belastende levekår uden boligkomponent frem for ikke at have haft meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1976, 1986 og 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976, 1986 og 2000 (odds ratios). Tværsnit. Køn: Mand *** 1,464* 1,539* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 0,990* 1,021* *** Familietype: Enlige u. børn *** 1,563* *** Enlige m. børn 2,821* 2,208* *** Par/saml. u. børn *** 1,441* *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Modersmål: Dansk - - 0,363* Andet (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager 0,215* *** 0,230* Selvstændig 0,232* *** 0,340* Arbejdsløs *** 5,712* 3,436* Pensionist *** 7,948* 2,757* Efterlønsm. - *** *** Hjemmearb. *** 4,670* *** Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: I 0,158* 0,143* 0,199* II 0,245* 0,194* 0,363* III 0,462* 0,354* 0,605* IV 0,554* 0,596* 0,707* V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 234

243 Bilagstabel 4.1 Inkluderede og ekskluderede i 1976 og 1986 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

244 Bilagstabel 4.2 Bevægelser for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede fra 1976 til 1986 på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter og helbredsforhold Længdesnit. Procent / 1986 Inklusion Midtergruppen Eksklusion Samlet indeks Inklusion Midtergruppen Eksklusion Sociale relationer Inklusion Midtergruppen Eksklusion Fritidsaktiviteter Inklusion Midtergruppen Eksklusion Politiske og faglige aktiviteter Inklusion Midtergruppen Eksklusion Helbredsforhold Inklusion Midtergruppen Eksklusion

245 Bilagstabel 4.3 Inkluderede og ekskluderede i 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergruppen Eksklusion Procent grundlag Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

246 Bilagstabel 4.4 Bevægelser for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede fra 1986 til 2000 på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter og helbredsforhold. Længdesnit. Procent / 2000 Inklusion Midtergruppen Eksklusion Samlet indeks Inklusion Midtergruppen Eksklusion Sociale relationer Inklusion Midtergruppen Eksklusion Fritidsaktiviteter Inklusion Midtergruppen Eksklusion Politiske og faglige aktiviteter Inklusion Midtergruppen Eksklusion Helbredsforhold Inklusion Midtergruppen Eksklusion

247 Bilagstabel 4.5 Bevægelser for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede fra 1976 til 2000 på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter, og helbredsforhold. Længdesnit. Procent / 2000 Inklusion Midtergruppen Eksklusion Samlet indeks Inklusion Midtergruppen Eksklusion Sociale relationer Inklusion Midtergruppen Eksklusion Fritidsaktiviteter Inklusion Midtergruppen Eksklusion Politiske og faglige aktiviteter Inklusion Midtergruppen Eksklusion Helbredsforhold Inklusion Midtergruppen Eksklusion

248 Bilagstabel 4.6 Estimering af sandsynligheden for at være ekskluderet frem for at være inkluderet eller i midtergruppen i 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 og 1986 (odds ratios). Længdesnit Køn: *** *** *** Kvinde Mand (ref.gruppe) Alder (FAAR): 0,943* 0,930* 0,930 Familietype: Enlige u. børn 2,088* 1,688** 2,560* Enlige m. børn *** *** *** Par/saml. u. børn 1,635** *** *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** Under uddannelse *** *** Hjemmearb. 2,071* 3,276* Efterlønsm. - - Pensionist 2,234* 5,376* Arbejdsløs *** 2,990* Selvstændig *** *** Lønmodtager (ref.gruppe) Socialgruppe: *** *** I 3,919** II *** III *** IV *** V (ref.gruppe) Eksklusion 6,551* 12,259* 6,420* Inklusion og Middel (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau *** Ikke signifikant. 240

249 Bilagstabel 4.7 Midtergruppen i 1976 og dens placering som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet i 1986 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Køn: Mand Kvinde Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

250 Bilagstabel 4.8 Midtergruppen i 1986 og dens placering som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet i 2000 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Køn: Mand Kvinde Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

251 Bilagstabel 4.9 Midtergruppen i 1976 og dens placering som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet i 2000 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Køn: Mand Kvinde Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

252 Bilagstabel 4.10 Estimering af sandsynligheden for at dem, som var i midtergruppen i 1976 og 1986, er i midtergruppen eller inkluderede frem for at være ekskluderede i 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 og 1986 (odds ratios). Længdesnit. Inklusion Midtergruppen Køn: *** *** *** *** *** *** Mand Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,095* 1,144* 1,161* 1,035* 1,044* 1,036* Familietype: Enlige u. børn 0,282* 0,351* 0,259* *** *** 0,521 Enlige m. børn 0,415* *** 0,503* *** *** *** Par/saml. u. børn 0,442* *** 0,576* *** *** 0,576* Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** - - *** - - Socialgruppe: I 8,587* 12,711* 6,749* *** *** *** II 7,522* 7,896* 5,412* *** 2,025** *** III 3,262* 3,914* 2,227* *** *** *** IV 3,493* 3,137* 2,997* 1,591* 1,443* 1,634* V (ref.gruppe) Inklusion 51,179* *** 75,696* 5,728* *** 7,871* Middel 14,562* *** 17,337* 4,647* *** 4,480* Eksklusion (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 244

253 Bilagstabel 4.11 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet i både 1976, 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 (odds ratios). Længdesnit. Inklusion både 1976, 1986 og 2000 Køn: Mand 1,297* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR: 1,087* Familietype: Enlige u. børn 0,588* Enlige m. børn *** Par/saml. u. børn *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Socialgruppe: I 5,367* II 5,368* III 2,837* IV 2,337* V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 245

254 Bilagstabel 4.12 Estimering af sandsynligheden for at være i midtergruppen i både 1976, 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 (odds ratios). Længdesnit. Midtergruppen både 1976, 1986 og 2000 Køn: Mand 0,532* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR: 0,974* Familietype: Enlige u. børn *** Enlige m. børn *** Par/saml. u. børn 0,581* Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Socialgruppe: I 0,073* II 0,277* III 0,521* IV 0,678* V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 246

255 Bilagstabel 4.13 Inkluderede og ekskluderede i 1976 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, som døde i perioden fra 1976 til 1986, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion Midtergrup pen Eksklusion Procent grundlag Pct. gennemsnit Inklusion Midtergup. Eksklusion Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal døde Antal levende og døde

256 Bilagstabel 4.14 Inkluderede og ekskluderede i 1986 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, som døde i perioden fra 1986 til 1999, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Inklusion 12 6 Midtergruppen Eksklusion Procent grundlag Pct. gennemsnit Inklusion Midtergrp. Eksklusion Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Eterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal døde Antal levende og døde

257 Bilagstabel 4.15 Estimering af sandsynligheden for at dem, som var ekskluderede frem for dem, som var inkluderede eller i midtergruppen i 1976 og i 1986 på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, var levende i 1986 og 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 og 1986 (odds ratios). Længdesnit. Køn: Kvinde 2,101* 2,623* 2,237* Mand (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,074* 1,091* 1,108* Familietype: Enlige u. børn 0,647* 0,733* 0,689* Enlige m. børn 0,406** *** 0,527* Par/saml. u. børn 0,610* *** 0,794* Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: Under uddannelse *** *** *** Hjemmearb. *** 0,600** *** Efterlønsm. - 0,705** - Pensionist 0,464* 0,407* 0,407* Arbejdsløs 0,298* 0,540* 0,498* Selvstændig *** *** 1,372* Lønmodtager (ref.gruppe) Socialgruppe: *** *** V *** IVII *** III *** II 1,709** I (ref.gruppe) Eksklusion 0,655** 0,349* 0,357* Inklusion og Middel (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau *** Ikke signifikant. 249

258 Bilagstabel 4.16 Bevægelser for inkluderede, midtergruppen og ekskluderede fra 1986 til 2000 på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter, helbredsforhold og økonomi. Længdesnit. Procent / 2000 Inklusion Midtergruppen Eksklusion Samlet indeks Inklusion Midtergruppen Eksklusion Sociale relationer Inklusion Midtergruppen Eksklusion Fritidsaktiviteter Inklusion Midtergruppen Eksklusion Politiske og faglige aktiviteter Inklusion Midtergruppen Eksklusion Helbredsforhold Inklusion Midtergruppen Eksklusion Økonomi Inklusion Midtergruppen Eksklusion

259 Bilagstabel 4.17 Estimering af sandsynligheden for at være ekskluderet frem for at være inkluderet eller i midtergruppen i 2000 på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1986 (odds ratios). Længdesnit. Køn: *** Mand Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 0,924* Familietype: *** Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Socialgruppe: V 7,651* IV *** III *** II *** I (ref.gruppe) Eksklusion 13,962* Inklusion og middel (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau *** Ikke signifikant. 251

260 Bilagstabel 4.18 Midtergruppen i 1986 og dens placering som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet i 2000 på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct. grundlag Køn: Mand Kvinde Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total

261 Bilagstabel 4.19 Estimering af sandsynligheden for at dem, som var i midtergruppen i 1986, er i midtergruppen eller inkluderede frem for ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent i 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1986 (odds ratios). Længdesnit. Inklusion Midtergruppen Alder (FAAR) 1,170* 1,048* Familietype: Enlige u. børn 0,189* 0,428* Enlige m. børn 0,179* 0,438** Par/saml. u. børn (ref.gruppe) *** *** Socialgruppe: I 54,190* 7,714* II 103,903* 19,022* III 7,771* *** IV 5,708* 2,215* V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 253

262 Bilagstabel 4.20 Antal eksklusioner 20 i 1986 og 2000 på de forskellige indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent: Samlet, sociale relationer, fritidsaktiviteter, politiske og faglige aktiviteter, helbredsforhold, og økonomi. Længdesnit. Procent Samlet indeks , ,0 0,4 Sociale relationer ,3 0,4 Fritidsaktiviteter 0 0,9 1, ,5 0,6 10 0,4 1,2 Politiske og faglige aktiviteter ,3 0,2 Helbredsforhold , ,1 0,1 7 0,1 0,3 8 0,0 0,2 Økonomi 21 Bruttoindkomst Inklusion Midtergruppen Eksklusion Rådighedsbeløb Inklusion Midtergruppen Eksklusion Total (antal) 20 0 er lig med ingen eksklusioner. 21 Definitionen af inklusion, midtergruppen og eksklusion (økonomisk fattigdom) i relation til kombinationen af bruttoindkomst og rådighedsbeløb fremgår af bilag

263 Bilagstabel 4.21 Estimering af sandsynligheden for at være inkluderet i både 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1986 (odds ratios). Længdesnit. Inklusion både 1986 og 2000 Køn: Mand *** Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR: 1,114* Familietype: Enlige u. børn 0,274* Enlige m. børn 0,258* Par/saml. u. børn *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Socialgruppe: I 4,784* II 5,143* III 2,920* IV 2,439* V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 255

264 Bilagstabel 4.22 Estimering af sandsynligheden for at være i midtergruppen i både 1986 og 2000 på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1986 (odds ratios). Længdesnit. Midtergruppen både 1986 og 2000 Køn: Mand *** Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR: 0,947* Familietype: Enlige u. børn *** Enlige m. børn 2,604* Par/saml. u. børn *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Socialgruppe: I 0,129* II 0,264* III 0,199* IV 0,329* V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 256

265 Bilagstabel 4.23 Estimering af sandsynligheden for at dem, som var ekskluderede frem for dem, som var inkluderede eller i midtergruppen i 1986 på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent, var levende i 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1986 (odds ratios). Længdesnit. Køn: Kvinde 2,282* Mand (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,085* Familietype: Enlige u. børn 0,474* Enlige m. børn *** Par/saml. u. børn 0,704** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: Under uddannelse *** Hjemmearb. *** Efterlønsm. 0,481* Pensionist 0,339* Arbejdsløs 0,527** Selvstændig *** Lønmodtager (ref.gruppe) Socialgruppe: V *** IV *** III 1,917* II 2,042* I (ref.gruppe) Eksklusion *** Inklusion og Middel (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau *** Ikke signifikant. 257

266 Bilagstabel 4.24 Andelen som havde meget svært belastende levekår med boligkomponent i 1976 og 1986, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Meget svært belastende levekår Procent grundlag Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal

267 Bilagstabel 4.25 Andelen som havde meget svært belastende levekår med boligkomponent i 1986 og 2000, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Meget svært belastende levekår Procent grundlag Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal

268 Bilagstabel 4.26 Estimering af sandsynligheden for hverken at have haft meget svært belastende levekår med boligkomponent i 1976, 1986 og 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 (odds ratios). Længdesnit. Aldrig meget svært belastende levekår Køn: Mand 0,781* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR: 1,038* Familietype: Enlige u. børn 0,662* Enlige m. børn 0,551* Par/saml. u. børn 0,729* Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager *** Selvstændig *** Arbejdsløs 0,397* Pensionist 0,210* Hjemmearb. *** Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: I 2,037* II 2,339* III 1,939* IV 1,550* V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 260

269 Bilagstabel 4.27 Andelen som havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1976 og 1986, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Meget svært belastende levekår Procent grundlag Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearbejdende Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal

270 Bilagstabel 4.28 Andelen som havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1986 og 2000, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Meget svært belastende levekår Procent grundlag Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal

271 Bilagstabel 4.29 Estimering af sandsynligheden for hverken at have haft meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1976, 1986 og 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 (odds ratios). Længdesnit. Aldrig meget svært belastende levekår uden boligkomponent. Køn: Mand 0,806* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR: 1,045* Familietype: Enlige u. børn 0,669* Enlige m. børn 0,399* Par/saml. u. børn 0,764* Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager *** Selvstændig *** Arbejdsløs 0,403* Pensionist 0,053* Hjemmearb. 0,448* Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: I 3,244* II 3,557* III 2,550* IV 1,839* V (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 263

272 Bilagstabel 4.30 Estimering af sandsynligheden at have meget svært belastende levekår uden boligkomponent i både 1976, 1986 og 2000 frem for ikke at have meget svært belastende levekår uden boligkomponent i både 1976, 1986 og 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 (odds ratios). Længdesnit. Altid meget svært belastende levekår uden boligkomponent Familietype: Enlige u. børn *** Enlige m. børn 4,226* Par/saml. u. børn *** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager *** Selvstændig *** Arbejdsløs 3,157 Pensionist 5,186* Hjemmearb. 3,162* Under uddannelse (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 264

273 Bilagstabel 4.31 Andelen som havde meget svært belastende levekår med boligkomponent og øvrige i 1976, som døde i perioden fra 1976 til 1986, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Meget svært belastende levekår Øvrige Procent grundlag Procent gennemsnit Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal døde Antal døde og levende

274 Bilagstabel 4.32 Andelen som havde meget svært belastende levekår med boligkomponent og øvrige i 1986, som døde i perioden fra 1986 til 1999, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Meget svært belastende levekår Øvrige Procent grundlag Procent gennemsnit Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsmodtager Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal døde Antal døde og levende

275 Bilagstabel 4.33 Andelen som havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent og øvrige i 1976, som døde i perioden fra 1976 til 1986, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Meget svært belastende levekår Øvrige Procent grundlag Procent gennemsnit Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal døde Antal døde og levende

276 Bilagstabel 4.34 Andelen som havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent og øvrige i 1986, som døde i perioden fra 1986 til 1999, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Meget svært belastende levekår Øvrige Procent grundlag Procent gennemsnit Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Efterlønsm. Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal døde Antal døde og levende

277 Bilagstabel 4.35 Andelen som havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent og øvrige i 1976, som døde i perioden fra 1976 til 1999, fordelt på baggrundsvariable i Længdesnit. Procent. Køn: Mand Kvinde Meget svært belastende levekår Øvrige Procent grundlag Procent gennemsnit Generation: Familietype: Enlige u. børn Enlige m. børn Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn Hovedbeskæftigelse: Lønmodtager Selvstændig Arbejdsløs Pensionist Hjemmearb. Under uddannelse Socialgruppe: I II III IV V Total Antal døde Antal døde og levende

278 Bilagstabel 4.36 Estimering af sandsynligheden for at dem, som ikke havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent frem for dem, som havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1976 og 1986, var levende i 1986 og 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 og 1986 (odds ratios). Længdesnit. Køn: Mand 0,500* 0,383* 0,431* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,075* 1,090* 1,109* Familietype: Enlige u. børn *** 0,686* 0,635* Enlige m. børn 0,476** *** 0,614** Par/saml. u. børn 0,665* *** 0,743* Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** *** Lønmodtager 2,061* Selvstændig 2,708* Arbejdsløs *** Pensionist *** Hjemmearb. *** Under uddannelse (ref.gruppe) Socialgruppe: *** *** *** Meget svært belastende levekår 0,663* 0,593* 0,604* Ikke meget svært belastende levekår (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau ** Signifikant på 10 pct. niveau *** Ikke signifikant. 270

279 Bilagstabel 4.37 Estimering af sandsynligheden for at dem, som ikke havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent frem for dem, som havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1976 indenfor hver generation, var levende i 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 (odds ratios). Længdesnit. Køn: Mand 0,386* 0,318* 0,717** 0,511* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,179* 1,126* 1,059** 1,149* Familietype: *** *** Enlige u. børn 0,542* *** Enlige m. børn 0,379** *** Par/saml. u. børn *** 0,557** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** Lønmodtager *** 2,279* *** Selvstændig 1,829** 2,090* 5,556* Arbejdsløs *** *** *** Pensionist 0,507* *** *** Hjemmearb. (ref.gruppe) *** 1) Socialgruppe: *** *** I 0,181* II *** III 0,643** IV *** V (ref.gruppe) Meget svært belastende levekår Ikke meget svært belastende levekår (ref.gruppe) 0,512* 0,734** 0,508* 0,589** * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 1) Ref.gruppe er her studerende. 271

280 Bilagstabel 4.38 Estimering af sandsynligheden for at dem, som ikke havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent frem for dem, som havde meget svært belastende levekår uden boligkomponent i 1976 indenfor hver socialgruppe, var levende i 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 (odds ratios). Længdesnit. Køn: Socialgruppe 3 Socialgruppe 4 Socialgruppe 5 Mand 0,385* 0,411* 0,466* Kvinde (ref.gruppe) Alder (FAAR): 1,102* 1,115* 1,103* Familietype: Enlige u. børn 0,481* 0,495* *** Enlige m. børn *** *** *** Par/saml. u. børn 0,658** *** 0,708** Par/saml. m. børn (ref.gruppe) Hovedbeskæftigelse: *** *** *** Meget svært belastende levekår 0,531* 0,548* 0,614* Ikke meget belastende levekår (ref.gruppe) * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. 272