Indledning Kit beskrev arbejdet med brugerportalinitiativet, den politiske aftale og arbejdet med realiseringen af dette, herunder:

Transkript

1 Indledning Kit beskrev arbejdet med brugerportalinitiativet, den politiske aftale og arbejdet med realiseringen af dette, herunder: Samarbejdsplatformen De overordnede resultater fra Rambøll og PWC rapporterne samt fordelen ved en fælles national platform og standard blev præsenteret. KOMBIT står for dette arbejde. Det vil blive en fællesløsning, med et fælles nationalt udbud. Der blev stillet følgende spørgsmål fra salen 1 Spørgsmål Vedrørende inddragelse af brugere i kravspecifikationen. Vil man her spørge elever? Elever, forældre og pædagogisk personale vil blive involveret i projektet 2 Spørgsmål Vil ItsLearning ikke få en stor fordel af transitionsaftalen? Dette er ved at blive afdækket. Der er både konkurrencemæssige fordele og ulemper. Der arbejdes på at inkludere nogle krav til ItsLearning 3 Spørgsmål Har vi låst os fast på en vandfaldsmodel? Kan vi give leverandøren mulighed for at arbejde agilt? Nej vi har ikke låst os fast på en vandfaldsmodel for implementeringen. Dette er ikke fastlagt endnu. Tidsplanen kan stadigvæk inkludere agile elementer. Læringsportalen Planlægges som individuelle kommunale indkøb. Løsningerne skal tage afsæt i fælles standarder. Der udarbejdes en vejledning, der kan anvendes af de kommuner, der allerede nu ønsker at gå i gang med indkøb af Læringsplatformen. Der blev stillet følgende spørgsmål fra salen: 4 Spørgsmål Hvordan bliver vejledningen publiceret? Hvert skoleområde skal udpege en kontaktperson, som modtager vejledningen. I første omgang vil der blive udsendt et officielt brev til kommunernes it-chefer, som forklarer hvilke opgaver den fremtidige kontaktperson skal være ansvarlig for, og hvilke faglige egenskaber personen forventes at have. Side 1 af 6

2 Kit spurgte ud i salen om, hvor mange kommuner, der ønskede at starte indkøbet allerede nu, og ca. 5 stk. rakte hånden i vejret. Tidsplan Aftaleteksten siger, at alle kommuner ved starten af 2016/2017 skoleåret skal være påbegyndt udbredelsen af løsningerne til alle skoler. Dette skal være færdiggjort ved udgangen af Denne tidsplan kan ikke holde. Dette har betydet, at der er lavet en transitionsaftale for ItsLearning frem til og med Q4 2017, hvilket giver KL og kommunerne tid til 2018 med at udbrede løsningerne. Gennemgang af Referencearkitektur Nikolaj gennemgik Referencearkitekturen. Referencearkitekturen er kommunernes redskab blandt andet for standarder for integrationer og sikkerhed. Referencearkitekturen foreligger dog stadigvæk på et overordnet plan. Referencearkitekturen bidrager også til kravene til samarbejdsplatformen og læringsplatformen. Efter høring samler KL kommentarer ind og færdiggør referencearkitekturen på nuværende version. Arbejdet med detaljering af standarder fortsætter efter høringsperioden. Arbejdet med den nationale standard vil tilpasses under de internationale standarder men stadigvæk give mulighed for en dansk taksonomi. Der er i referencearkitekturen udarbejdet en række fælles krav. Disse krav er ikke nok til at udgøre en kravspecifikation for systemkøb, men kan udgøre overliggeren for indkøbet og giver de fælles kommunale spilleregler. Arkitekturprincipper er ikke egentlige krav, men er nogle principper der skal følges og, som løsningen skal underlægges. Der var ikke spørgsmål til gennemgangen af fælles krav og arkitekturprincipper. Ved gennemgangen af målbilledet for fællesarkitektur blev der stillet en række spørgsmål og udtrykt en række kommentarer, der er angivet nedenfor: 5 Spørgsmål Hvor er dagtilbud i målbilledet? Det er ikke inkluderet i målbilledet for fællesarkitekturen. 6 Spørgsmål Hvad er tidsperspektivet for at inkludere dagtilbud? Der arbejdes med det, men det er ikke på plads endnu. Skoleområdet prioriteres først. Dagtilbuddet forventes tidligst inkluderet i Det forberedes at inkludere dagtilbud i kravspecifikationen. 7 Spørgsmål Hvad med fritidsordninger og efterskoler for 0-18 årige. Er de med i samarbejdsplatformen og Dashboard? Er hele spektret af 0-18 årige med eller er det kun SFO og Skole i starten? Side 2 af 6

3 0-18 årige er meget bredt. Ungdomsuddannelser kommer ikke med i starten. Det er SFO, fritidshjem og Skole, der har første prioritet. Andre områder kommer på efter skoleområdet. 8 Spørgsmål Giver det ikke mening for kommunikationsområdet at inkludere dagtilbud fra starten af i samarbejdsplatformen? Er det ikke bare at få flere brugere på de grundlæggende beskedting? Hvis dagtilbud kan komme med på kommunikationsdelen (Beskeddelen) fra starten, vil det give stor værdi. Det kommer an på leverandøren og deres løsning samt brugernes forventninger. Vi er ikke klar endnu til at love mere end Skole, fritidshjem og SFO. Kommentar fra salen: Vi vil hellere have en mindre løsning, der kan komme i gang for alle 0-18 årige. Altså bare en komme og gå løsning med beskeder for alle 0-18 årige. Kommentar fra salen: Ud fra en it-mæssig løsning er det svært at forstå, at det nødvendigvis skal være den samme leverandør, der skal levere Dagtilbud og Skole. Kommentar fra salen: Der er en glimrende referencearkitektur, der er fint beskrevet. Vi kan sagtens splitte det op til flere leverandører. Kan ikke forstå, at vi skal lave så store projekter. Generelt svar til salen: Det er kun på Samarbejdsplatformen, der er valgt at lave én leverandørløsning. Kommentar fra salen: Der eksisterer i dag intranetløsninger (pakker), der allerede nu kan løfte dagtilbud og hele 0-18 bredden, men som mellemløsninger, altså en tyndere version med mindre funktionalitet end det, der kræves i samarbejdsplatformen. Kan de ikke bruges nu? Kommentar fra salen: Prøv at tage de leverandører der allerede er derude på dagtilbudsområdet. Kan man ikke koble nogle af deres løsninger på samarbejdsplatformen? Kommentar fra salen: På kommunikationsdelen giver det god mening, at der er en leverandør. 9 Spørgsmål Når man vælger beskedsystemet, inkluderer KL mulighed for forskellige brugergrupper (eksempelvis Skole, Dagtilbud), så man ikke fra start fravælger brugergrupper? Det vil gøre, at en kommune kan inkludere dagtilbud i en brugergruppe under det samme system. Det skal referencearkitekturen kunne håndtere. Og det lukkes der ikke for nu. Kommentar fra salen: Der er nogle skift mellem børnegrupper. Løsningen skal sikre en flydende overgang mellem brugergrupper f.eks. fra SFO til Skole. 10 Spørgsmål Eksterne samarbejdspartnere (murer, foreningslivet) fremgår ikke af referencearkitekturen. Hvordan kommunikerer disse kategorier i samarbejdsplatformen, og hvad har de adgang til? Side 3 af 6

4 Informationsmodellen tager hånd om dette, men det er ikke vist i oversigten. Kommentar fra salen: Kommuner vil gerne have det med fra starten. Det er vigtigt at tænke længere end skolereform og tænke helhed. Det er meget uheldigt, hvis scopet ikke bredes ud. Systemet skal kunne underbygge den lov, der ligger der. 11 Spørgsmål Forvaltningens rolle mangler i materialet. Fx i forhold til administreringen af brugeroprettelse, hvordan gøres dette i løsningen? Skal det gøres manuelt eller automatisk? Der foreligger en standard i UNI-Login, der kan anvendes til at styre automatiserede oprettelser. Kommentar fra salen: Når der inkluderes så mange brugere som forventet, skal man være opmærksom på UNI-Login, når der skal afregnes licensudgifter for brugerne. I brugerudtræk inkluderes pedeller, som der ikke vil betales for. Der er brug for at tagge en bruger til anvendelse for udtræk til licensafregning. 12 Spørgsmål Det er i dag bøvlet at binde kommuner sammen og understøtte kommunikationen skoler på tværs. Hvad gøres der i løsningen for at forbedre dette? Hvordan håndteres vidensdeling og samlet kommunikation til alle skoler? Dette forventes løst af samarbejdsplatformen, der ikke kun er tiltænkt den enkelte skole, men kan anvendes på tværs af skoler. Kommentar fra salen: Der er behov for news feeds, der går ud bredt med fælles opslag, der kan ramme afgrænsede brugere, der strækker sig på tværs af skoler i kommunen. Generelt (opstart efter pause): Spørgeskema udsendes 18/5 til kommunerne. Deadline for kommunernes indsendelse er en uge, hvilket af nogle mødedeltagere blev anset for en kort svarperiode. 13 Spørgsmål Hvad hvis vi ikke tilslutter os? Så falder strategien jo, KL vil gå i dialog med kommuner for at sikre tilslutningen. 14 Spørgsmål Hvilke frihedsgrader har kommunerne ved tilslutningen og kendes den økonomiske konsekvens før tilslutningen? Kommuner underskriver en aftale før økonomi og kravspecifikation er kendt. 15 Spørgsmål Hvad er deadline for at udpege en kontaktperson? Side 4 af 6

5 Der sendes et brev ud inden for de næste par uger med ca. 14 dages besvarelsesdato. Kit til salen: Prissætningen for samarbejdsplatformen er ikke på plads endnu, tror dog på, at det bliver et udmærket tilbud til kommunerne. Der følges meget op i KL på Skole, men ikke på Dagtilbud. Fremtidigt systemlandskab i referencearkitekturen 16 Spørgsmål Generelt om Dashboards så er det skrevet i flertal altså som om, der vil komme flere forskellige udgaver af Dashboard. Kan vi opsætte Dashboard til forskellige brugergrupper? Tanken er, at Dashboard bliver en rollestyret adgang til informationer eller systemer. Det vil sige, er du elev, har du et, er du lærer eller forældre, har du et andet, osv. 17 Spørgsmål Er fravær et administrativt system? Hvorfor kan jeg ikke have stamdata i brugerportalinitiativet? Det kan man også, men man skal selv bygge interfacet. Brugerportalinitiativ vil ikke bygge en ny selvstændig stamdata løsning, men har åbnet for, at kommunen kan interface til stamdata. 18 Spørgsmål Vi kigger på Google apps, der inkluderer en række service som fildeling og grupperum. Hvordan kan vi sikre, at vi ikke køber noget, som vi får via brugerportalsinitiativet? Det er ikke helt klart, hvordan den kategori løftes, fordi vi mangler tilbagemeldinger fra kommuner om, hvad de anvender. Nogen har løsningerne, andre har ikke. Derfor er det lidt svært for initiativet at komme med et leverandørvalg på det område, og det er ikke sikkert, at vi skal gøre det. 19 Spørgsmål Er der tanker om snitflade til unilogin? Det er endnu ikke helt afklaret, hvad de konkrete planer er. Det skal integreres i vores standarder. Det er sådan, at unilogin er velegnet til én type medarbejder, nem id en anden type medarbejder. Og der er planer om, at forældre får en identitet med unilogin, men de også kan logge ind via Nem Id. Kommentar fra salen: Det er omkostningsfuldt og bøvlet at oprette en medarbejder Nem id. Derudover er det besværligt at logge ind med sin Nem Id. Side 5 af 6

6 Generelt svar til salen: Måske bliver det muligt at logge ind med sin kommuneidentitet. I nogle tilfælde vil det være nok med unilogin. Men med personfølsomme oplysninger skal der bruges Nem Id. Vi er dog meget lydhøre overfor gode ideer og løsninger. Kommentar fra salen: Vi skal ikke gentænke et nyt system end Nem id. Det er det, vi bruger til så meget andet. Kommentar fra salen: Men hvad med elever der ikke selv kan komme ind, da man jo skal være over 18 for at bruge Nem id. Hvad skal de gøre? Det er essentielt, at kunne bruge unilogin, så børn også kan få adgang. Vedrørende Læringsforløb Kommentar fra salen: Det er vigtigt, at man selv kan bestemme, hvilke grupper man har, og man selv kan lave sin egen konfiguration. Elementerne i modulerne bør derfor ikke prædefineres. Afslutningsvis til mødet blev stillet følgende spørgsmål: 20 Spørgsmål Hvad er jeres tanker og procedurer vedrørende et sikkerhedsnedbrud? Hvad ligger på et forvaltningsniveau, og hvad ligger på skolen? Hvem har handlepligt? Det ligger sandsynligvis på kommuneniveau. 21 Spørgsmål Hvordan er de administrative arbejdsgange? Fx i forhold til support? Det afhænger af de enkelte elementer. 22 Spørgsmål Der er 25 snitflader. Der ligger en meget stor opgave i at få transformeret oplysninger fra nuværende system til de nye standarder. Hvem skal i den forbindelse gøre hvad? Og hvad er det for nogle datatransformationer der skal laves? Og ikke mindst, hvem betaler gildet? Det meste bliver pålagt kommunerne Mødet blev herefter rundet af og afsluttet med frokost. Side 6 af 6