BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

Transkript

1 BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC... 2 Konklusion på evalueringen... 3 Tilbagemeldinger fra evalueringerne

2 BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Randers HF & VUC har modtaget tilskud til en mindre del af skolens tekniske og pædagogiske indsats i form af BIT-projektet. Vi har modtaget tilskud til to udviklingsprojekter, som har været en mindre del af det store BIT-projekt: Skriveproces og differentiering For at støtte kursisterne og særligt de såkaldte gymnasiefremmede i selve skriveprocessen, vil vi anvende digitale videns fora i forhold til differentiering (små arbejdsenheder), anerkendelse (følge den enkeltes skriveproces med støtte og inspiration) stilladsering (systematisk videndeling kursisterne imellem). Aktivering og motivering af kursister via kursistformidling Vi vil i dansk og matematik sætte kursisterne til at lave en wiki på GoogleSites, hvor udvalgte emner skal beskrives gennem tekst og podcasts. De to sider skal senere kunne bruges som opslagsværk. Det materiale kursisterne selv producerer, skal dels have en vis faglig kvalitet og dels have en formidlende karakter. Desuden kan en wiki være en platform hvor man nemt kan finde viden fra undervisningen. Randers HF & VUC har evalueret BIT-projektet ved to store spørgeskemaundersøgelser blandt alle de involverede kursister. Første gang i oktober og gentaget i april. Desuden har vi haft to forskere med i en følgegruppe: Jesper Tække fra Aarhus Universitet og Michael Poulsen fra Aalborg Universitet. Forskerne har overværet undervisning, foretaget interview blandt involverede lærere og kursister, sparret med blandt andet de lærere der var involveret ovennævnte delprojekter samt med BIT-projektets ledere. Desuden er de to udviklingsprojekter blevet evalueret af følgeforskerne til de ministerielle udviklingsprojekter Christian Dalsgaard og Hans-Peter Degn. Det er karakteristisk for alle evalueringer af både det store BIT-projekt og af de to udviklingsprojekter, at tilbagemeldingerne meget hurtigt kommer til at kredse om kursisternes brug eller misbrug af it-udstyr og itprogrammer i al almindelighed. 2

3 Konklusion på evalueringen Generelle konklusioner på forsøgende Læreren er nødt til at agere fødselshjælpere og stilladsere, for at få kursisterne til at øve sig, samarbejde osv. De nye interaktionsmedier giver en række nye muligheder for at understørre lærerens arbejde. Der skal skelnes tydelig mellem det lærerautoriserede materiale, det kursistgenererede og lærerautoriserede materiale og det kursistgenererede, men ikke lærerautoriserede materiale. Så er det ikke så vigtigt, om materialet ligger i en wiki eller på andre medier som for eksempel Google Sites eller Google Drive. I matematik blev der for eksempel lavet projekter indenfor alle emnerne i faget. Disse indeholder alle en teoretisk del, hvor kursisterne skal lave en screencast med et bevis. Forskellige beviser fordeles mellem grupperne, så mest muligt af det faglige stof bliver dækket. Efterfølgende bliver de bedste screencasts forfremmet til vores hjemmeside. Der er en blufærdighedsproblematikfor en del af pigerne i forhold til videndelingsfora, hvorimod de nærmere en motivationsfaktor for drenge. Nogle medier kan bruges til at understøtte alle dannelseselementer. Fx google docs - med søgning, udtryk og deltagelse samt refleksion via læreren, der blander sig og fx skaber refleksion, mens andre kun drejer sig om en ting, fx udtryk i form af en screencast. Anbefalinger til kommende forløb Skriveproces og differentiering Få kursisterne til at skabe sammen. Det vil de gerne, men de vil ikke rette hinandens tekster Få kursisterne til at vise deres bidrag på tavlen. Kursisterne betyder mere for hinanden end læreren betyder for kursisterne. Der er dog nogle kursister, der har blufærdighedsproblemer i forhold til videndelingsfora Flyt undervisningen ud blandt kursisterne via deres pc og giv lærerfeedback på det der foregår Fælles produkter skal autoriseres af læreren, for at kursisterne vil bruge dem bruges til eksamen Aktivering og motivering af kursister via kursistformidling Få kursisterne til at vise deres bidrag på tavlen. Kursisterne betyder mere for hinanden end læreren betyder for kursisterne. Der er dog nogle kursister, der har blufærdighedsproblemer i forhold til videndelingsfora Fælles produkter skal autoriseres af læreren, for at kursisterne vil bruge dem bruges til eksamen Undervisningsmaterialet skal digitaliseres Kommunikation sker bedst i Google Docs eller andre anden generations medier Sociale medier kan hjælpe med at genskabe et nærvær der ellers er gået tabt Lærerne skal have et kursus i Facebook eller andre sociale medier Øvrige anbefalinger for BIT-projektet Brug kursisternes pc er aktivt i undervisningen Væn kursisterne til gode rutiner for brug af pc en på tværs af fagene Flyt opmærksomheden fra tavlen til kursisternes pc er 3

4 Distraktion er et socialt problem og ikke et individuelt problem Distraktion skal bearbejdes ved hjælp af spilleregler aftalt i fællesskab Undervisningsmaterialet skal digitaliseres Kursisterne skal fra starten have et kursus i brug af pc og interaktive tavler Kursisterne skal fra starten have et kursus i brug af de interaktive tavler Barriererne for lærernes brug af interaktive tavler skal sænkes Der skal udvikles meget konkrete vejledninger og direktiver for lærernes brug af de interaktive tavler 4

5 Tilbagemeldinger fra evalueringerne På de følgende sider er de tilbagemeldinger, der har relevans for de to udviklingsprojekter refereret. Tilbagemeldingerne er refereret i den tidsmæssige rækkefølge, som de er fremkommet i, da tilbagemeldingerne er indgået som feedback i projekterne. På det efterfølgende møde i følgegruppen skitserer forskerne deres iagttagelser og konklusioner fra undervisningen og mødet med forsøgslærerne: Set på undervisning med PrimaryPad hvor alle kursister skrive i fælles dokument. Kursisterne skriver i to-mands-grupper, lærerne følger løbende op og hjælper grupperne. Processen giver et fælleseje til resultatet. Der var problemer med projektoren, så kursisterne i stedet måtte hente power pointen op på deres individueller computere og dermed for en stund ikke havde plads til facebook. Det giver anledning til at overveje at bruge tavlen mindre til kommunikation men selvfølgelig stadigvæk til interaktion. På et møde mellem forsøgskoordinatorerne og ledelsen af BIT-projektet den 6. februar 2013 bliver der talt om en række iagttagelser fra forsøgene: Brug af it i undervisningen er et redskab blandt mange redskaber og en kommunikationsform blandt mange kommunikationsformer i undervisningen. Pc en er der hele tiden den skal nødvenligvis bruges til at alle gør det samme men kan bruges af den enkelte kursist til at behandle det fælles tema på forskellige måder eller til at søge individuel støtte i forhold til det fælles tema. Læreren skal mærke efter, hvad der tænder kursisterne, mærke efter hvornår brugen af it får dem med. Kan ikke få kursisterne til at rette hinandens tekster, det vil de helst have at læreren gør, og de er ikke interesserede i at forfine det, som de har skrevet. Der er ikke forståelse blandt kursisterne for, at materiale de producerer, kan være et fælles projekt for eksempel til brug for repetitionen. Materialet kan indirekte blive til et fælles projekt ved at læreren udvælger de bedste til en fælles side. Sommetider er det der fænger nyhedsværdien, andre gange er det underholdningsværdien og atter andre gange skal kursisterne prøve et program nogle gange, før det fænger Lærerne operer med at give klare meldinger om, hvornår kursisterne kan være på, og hvornår de ikke kan være på. En model er at bede kursisterne holde sig væk fra nettet i et tidsrum for eksempel i 20 min. En anden model er at bede kursisterne pakke alt it-udstyr væk. Kursisterne er generelt ikke reflekteret omkring deres brug af it. Ved evaluering kan kursisterne godt reflektere over, hvilke redskaber der virker bedst til læring. I modsætning til at kursisterne normalt ikke reflekterer over hvilke undervisningsmetoder, der virker bedst til læring. I midtvejsevalueringen fra den 21. februar 2013, gør vi status på forsøgene: Projektbeskrivelsen - Skriveproces og differentiering: Vi har konkret haft fokus på skriftlighed i forhold til de danskfaglige skrivegenrer til eksamen i skriftlig dansk. 5

6 Der har været fokus på udvikling af rubrikker manchetter citatinddragelse Ved brug af Primarypad Små øvelser på klassen Fokus på: struktur i analyseafsnit gode sætningsindledere kommatering Ved brug af google docs og Popplet En fælles blog Små øvelser på klassen Anvendelse af google.docs Aktivering og motivering af kursister via kursistformidling Projektet kører på bl.a. på et matematik B hold, hvor der er lavet et Google site samt i en klasse på 2-årigt HF. Dette site bygges op om kursisternes screencasts mm. til forskellige emner. Optagelse af screeencasts til forskellige emner. Konstruktion af et Google site, hvor de bedste kursistproduktioner samles. Hjemmesiden skal i repetitionsfasen bruges som opslagsværk. Der er i matematik lavet projekter indenfor alle emnerne i faget. Disse indeholder alle en teoretisk del, hvor kursisterne skal lave en screencast med et bevis. Forskellige beviser fordeles mellem grupperne, så mest muligt af det faglige stof bliver dækket. Efterfølgende bliver de bedste screencasts forfremmet til vores hjemmeside. Forskerne overværer undervisning og gennemfører interview med kursister den 4. april På det efterfølgende møde kommer forskerne med deres iagttagelser og konklusioner: Iagttagelser fra lektionen Kursisterne er glade for Google Docs Det er en god ide at få kursisternes opmærksomhed væk fra tavlen og ind på deres egne skærme, så er der heller ikke så mange, der lader sig distrahere af spil, Facebook mm. Hurtigskrivning virker, kursisternes selvdistraktion forsvinder helt Udfordringer De interaktive tavler virker generelt dårligt set fra kursistside Ludus Web virker generelt dårligt set fra kursistside Kursisterne vil hellere kommunikere i Google Docs eller andre anden generations medier 6

7 Distraktion Forskerne oplevede ikke nogen kursister, der var helt afkoblet fra undervisningen, for eksempel så en kursist på billeder gennem hele lektionen men deltog samtidig i undervisningen Kursister uden pc virker generelt mere distraherende, da de snakker i stedet, og det kan være sværere for de omkringsiddende kursister at holde snak ude Kursisterne giver i høj grad sig selv ansvaret for distraktion, de påtager sig efter forskernes mening for meget ansvar individuelt, da det i høj grad er et socialt problem og ikke kun et individuelt problem Kursisterne kunne godt tænke sig, at der havde været en studietime i starten, hvor de havde diskuteret distraktion og spilleregler Forskerne mener, at der er brug for gode rutiner for brug af pc en på tværs af fagene Pc en virker mest distraherende, hvis den ikke bruges aktivt i undervisningen Det modvirker distraktion, hvis læreren lader være med at bruge tavlen og i stedet lægger materiale og aktivitet ud på kursisternes pc er Det betyder meget for kursisterne, at deres skriftlige bidrag kommer op på tavlen. Kursisterne betyder generelt mere for hinanden end læreren betyder for kursisterne Løsninger Aktivitet væk fra tavlen og ind på kursisternes pc er Mere brug af Google Docs Mere fælles proces blandt kursisterne og mere lærerfeedback Kursisterne efterlyser et kursus i brug af it og tavler Kursisterne efterlyser studietime med aftale af regler for brug af it Skab nærvær ved brug af sociale medier Kursisterne ønsker at alle undervisningsmaterialer digitaliseres (skannes med ordgenkendelse) og samles et sted Skannede tekster med ordgenkendelse fungerer bedst på tavlen Det er bedst at samle undervisningsmateriale et sted, der er åbent for alle, men der er selvfølgelig et problem med Copydan Gerne oprette en lukket gruppe på Facebook - Det kræver ikke, at læreren er venner med kursisterne. Opret gruppen, send adresse til kursisterne, bed kursisterne om at blive lukket ind i gruppen, luk dem ind Der er behov for et kursus i Facebook og andre sociale medier som en del af kursisterne og læreres it-intro Den 18. april 2013 havde vi besøg af følgeforskerne til de ministerielle udviklingsprojekter Christian Dalsgaard og Hans-Peter Degn. De overværede undervisning samt interviewede blandt andet lærere og kursister og kom i en frokostsamtale med følgende kommentarer: 7

8 Kursisterne foreslår integration af it-redskaberne i studietimerne, så det ikke skal fylde så meget i den faglige undervisning. Blufærdighedsproblematik i forhold til videndelingsfora, måske mest piger, men nærmere en motivationsfaktor for drenge. På lærersiden bemærkede de et meget varieret brug af google docs Forskerne interesserede sig meget for organiseringen - om initiativerne kommer fra oven eller fra neden? Generelt viser forskningen, at lærere er gået fra at eksperimentere med et væld af it-redskaber til at være fokuseret på få, som så bruges af mange. Her hitter især google docs og screencast. Følgegruppemøde den hvor forskerne blandt andet kommentere de ministerielle udviklings forsøg Arbejdet med omlagt skriftligt i det kommende skoleår kan også understøtte it-arbejdet. Nærvær kan også tænkes ind i lektie-situationen, og så er det også en oplagt mulighed for at lave virtuel undervisning Det er vigtigt at afklare, hvad nærvær handler om. Menes der det personlige eller det faglige eller koncentration eller hvad? At bruge pc erne aktivt er vigtigt. Vi er cyborgs, og det vigtige er at kunne håndtere det på en reflekteret måde, så man forstår at bruge mulighederne og forholde sig til dem. Læreren skal agere fødselshjælpere, stilladsere, få kursisterne til at øve sig, samarbejde osv. i modsætning til selv at tale. De nye interaktionsmedier giver her masser af muligheder. Det er vigtigt at arbejde med kursisternes opmærksomhed og deres evne til at kategorisere, og det er en ret individuel ting. Den generelle evaluering af BIT-projektet i oktober 2012 og gentaget i april 2013 fokuserer på kursisternes udvikling i forhold til deres faglige og sociale engagement Brug af pc til skriftlige opgaver i alle fag er steget fra 86 % til 94 % Brug af it-redskaber som sociale medier, power point, podcast eller lignende til at deltage i undervisningen i nogen grad eller i høj grad er steget fra 87 % til 94 % Møde med forskere om et kommende regionalt forsøg - edidaktik Der skal skelnes tydelig mellem det lærerautoriserede materiale, det kursistgenererede og lærerautoriserede materiale og det kursistgenererede, men ikke lærerautoriserede materiale. Så er det ikke så vigtigt, om materialet ligger i en wiki eller på andre medier som for eksempel Google Sites eller Google Drive. 8

9 Møde med forskere vedrørende kommende interne it-forsøg De fire elementer er et pragmatisk forsøg på at indkredse udfordringerne med arbejdet med medierne, og samtidigt et bud på elementer, som kan hjælpe kursisterne fremover fx i forhold til den megen mediestøj, der også er. Man kan tale om progression inden for elementerne. Fx skal man i forhold til deltagelseskompetencen først hjælpe med at bruge medierne til overhovedet at deltage. Dernæst skal kursisterne være mere fagligt bidragende, og på tredje niveau skal de arbejde mere selvstændigt fx ved, at man selv foreslår medierne. På samme måde kan der tænkes progression ind i de øvrige elementer. Kommunikationen i klassen kan være hovedformålet, men et kunne også gælde derhjemme. Den anden side er relationen ud af til, dvs. også deltagelse i samfundslivet mere generelt. Fx i sprogfag eller samfundsfag, hvor man kan deltage ved at skrive i en blog eller andre medier, hvor andre uden for skolen også deltager. Fokus er her på den enkelte kursists dannelse. Fra en lærer/fagsynsvinkel vil det være forskelligt, hvordan de forskellige fag bedst kan bidrage til de forskellige dannelseselementer. Mht. medier kan nogle medier bruges til at understøtte alle dannelseselementer. Fx google docs - med søgning, udtryk og deltagelse samt refleksion via læreren, der blander sig og fx skaber refleksion, mens andre kun drejer sig om en ting, fx udtryk i form af en screencast. Der er en proces at deltage. Man kan bruge mediekæder ved så at diskutere noget via digital tavle med kursistbidrag, som der så kan arbejdes videre med. Tysklærere kan opleve, at nogen så får bidraget med et par sætninger. Elevoplæg er der, hvor der er størst adspredelse, så der kan man så sætte sig blandt kursisterne fx med interaktionsmedie, så der skabes fokus. Det er vigtigt at arbejde med håndteringsegenskaber, så man lærer at have orden i sine ting, kategorisere og at kunne finde rundt på nettet. Det vi er, er vi i kraft af de netværk, vi er i, også de interaktive medier. Vi er en form for cyborgs. En stor del af den digitale dannelse er, at vi får det med. Fx via at arbejde med refleksiviteten. Den skal italesættes mht. at have opmærksomhed på egen opmærksomhed. Vi har faglighed, underholdning og sociale netværk tilgængeligt hele tiden. Det skal man kunne forholde sig kritisk til. Det er en individuel sag, hvordan man arbejder med det, og forskelligt, hvor meget overskud man kan have til fx at multitaske. 9