Fodring i forbindelse med AMS

Transkript

1 KvægInfo nr.: 1413 Dato: Forfatter: Troels Kristensen Af Troels Kristensen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Fodring i forbindelse med AMS Målet for de fleste AMS-besætninger vil være at opnå en høj mælkeydelse med sunde og velfungerende køer, der frivilligt opsøger malkning. For at opfylde målet skal der være fokus på robottens udnyttelse og fodringen af den enkelte ko, især omkring kælvning. Den højeste udnyttelse opnås, når køerne frivilligt opsøger robotten rettidigt. Som en af flere faktorer, der påvirker kotrafikken kan fodringen anvendes i styringen af køernes opsøgning af robotten via fodermængder, -typer, -kvalitet og fordeling mellem foderbord og AMS. Mængden af kraftfoder der kan udfodres i forbindelse med malkning er påvirket af køernes malketid. En ko, der giver 30 kg mælk vil således kunne optage knap 8 FE i robotten, såfremt den kun yder 1 kg mælk pr. minut, mens en hurtigtmalkende ko ved samme ydelse kun når at optage 3 FE. Foderet i robotten skal have en højere energikoncentration og bedre smag end ædelystfoderet på foderbordet. Energikoncentrationen i ædelystfoderet afstemmes således at gennemsnitskoen kan tildeles 4 kg kraftfoder i robotten. For at undgå reduceret kapacitet i robotten tildeles maksimalt 6 kg foder i robotten, og hvis malkekapaciteten i robotten er en begrænsende faktor tildeles højtydende køer med høj minutydelse supplerende kraftfoder udenfor robotten. Ved optrapning efter kælvning søges mobiliseringen reduceret ved, at optrapning af kraftfoder sker således, at maksimalt foderniveau nås 3 til 5 uger efter kælvning og for malkefrekvensens vedkommende 4-6 uger efter kælvning. Der er endnu mange områder omkring samspillet mellem foderstyring og malkefrekvens, der ikke er undersøgt. Det er derfor nødvendigt, at den enkelte besætning arbejder med en tilpasning der tilgodeser forholdene i den konkrete besætning med fokus på målet at opnå en høj mælkeydelse med sunde og velfungerende køer, der frivilligt opsøger malkning. Samspil mellem fodring, ydelse, sundhed og malkefrekevens Der er arbejdet meget med at forstå og optimere samspillet mellem fodring, sundhed og ydelse. Ved introduktion af AMS vil malkefrekvensen være endnu en vigtig faktor, som indgår i det i forvejen komplicerede samspil. Balancen i samspillet vil ofte være vanskeligst, når der søges mod høje ydelser pr. ko, hvilket som regel er tilfældet i besætninger med AMS. Nogle af de elementer i samspillet som påvirker eller påvirkes heraf er vist i figur 1. Fodring Optrapning Ydelse Huld Appetit Konsistens af gødning Smag - kvalitet Vandforsyning Malkefrekvens Mælkefeber Mastitis Ketose Ben og klove Sundhed Figur 1. Illustration af samspillet mellem fodring, ydelse, sundhed og malkefrekvens.

2 Figur 1 giver anledning til en række spørgsmål, som er knyttet til fodertildeling, foderstyring og regulering af malkefrekvensen, i bestræbelserne på at opnå en høj mælkeydelse med sunde og velfungerende køer, der frivilligt opsøger malkning. - hvilket og hvor meget foder skal der tildeles i AMS og som ad libitum foder på foderbordet - hvordan tilrettelægges malkefrekvensen gennem laktationen - hvordan tilrettelægges foderstyringen omkring kælvning og i løbet af laktationen I det følgende indkredses problemstillingen med det formål at styrke forståelsen af samspillet og hvilke elementer, der er de væsentligste for at opfylde målet om at opnå en høj mælkeydelse med sunde og velfungerende køer, der frivilligt opsøger malkning. Fodringen vil ved AMS have to funktioner, dels som næringsstof til dækning af koens behov dels som led i at sikre en høj grad af frivillig malkning samtidig med en høj udnyttelse af robotten. Udnyttelse af robotten. Den højeste udnyttelse opnås, når køerne frivilligt opsøger robotten rettidigt. Afviste besøg og køer, der skal hentes, nedsætter kapaciteten. Ligeledes er det væsentligt, at der er køer i robotten flest mulige timer i døgnet og at køerne, når de malkes, har en høj ydelse pr min. Fodringen vil kunne anvendes i styringen af køernes opsøgning af robotten via mængder, typer, kvalitet og fordeling mellem foderbord og AMS, og via udfodringsrutiner. Det er dog vigtigt at understrege at fodringen kun er en af mange faktorer som påvirker kotrafikken. Staldindretning, tilvænning og dagligt management generelt er ligeledes væsentlige forhold. Foder på foderbordet Øget energikoncentration i ædelystfoderet forøger koens foderoptagelse og dermed den potentielle mælkeydelse, men flere undersøgelser har vist, at en øget energikoncentration nedsætter malkefrekvensen, idet motivationen til at opsøge robotten reduceres. Udfordringen er derfor at finde en energikoncentration, der både tilgodeser køernes behov og sikrer den planlagte malkefrekvens. For lav energikoncentration vil markant øge antallet af afviste besøg, ligeledes vil lav energikoncentration betyde at der skal tildeles relativt mere foder i robotten, hvilket kan øge opholdstiden i boksen i forbindelse med malkningen. Begge forhold reducerer kapaciteten. For koen vil en øget andel af kraftfoder i robotten øge risikoen for acidose, laminitis o.lign. For de højestydende køer vil en lav energikoncentration i ædelystfoderet betyde en reduceret mulighed for at tilfredsstille det øgede energibehov via øget optag af ædelystfoderet, hvorved risikoen for ketose øges. Hyppig udfodring og i nogen udstrækning indfejning kan øge aktiviteten i stalden og dermed antallet af malkninger. Det kan anvendes til at sikre dels en højere udnyttelse af robotten på de ellers stille tidspunkter, dels til at motivere køerne til at opsøge robotten oftere. Foderbordet må aldrig blive tømt helt. Et tomt foderbord vil betyde kø ved AMS, og robottens kapacitet vil ikke blive udnyttet fuldt ud døgnet igennem. Kraftfoder i AMS Smaglighed, pillekvalitet og næringsindhold, vil ud over mængden, der udfodres påvirke køernes villighed til at opsøge robotten. Der er dog ikke noget entydigt billede, når der ses på de foreliggende resultater. I nogle besætninger opnås der en tilfredsstillende malkefrekvens, uden køerne skal hentes, selv ved mængder på 1 til 2 kg kraftfoder dagligt, mens andre skal op på 5 til 6 kg dagligt, før de når tilsvarende resultater. Årsagen hertil kan ikke umiddelbart udledes, men kan eventuelt skyldes, at der ved de lave mængder fokuseres på andre måder til at motivere til malkning, som f.eks. hyppigere tilsyn og udfodring af ad libitum foderet. Mængden af kraftfoder der kan udfodres i forbindelse med malkningen er påvirket af køernes malketid, hvilket er illustreret i figur 2.. Der er regnet med en optagelse på 250 g kraftfoder pr. min. En ko, der giver 30 kg mælk, vil således kunne optage knap 8 FE såfremt den kun yder 1 kg mælk pr minut, mens en hurtigt malkende ko (2.5 kg mælk pr. minut) ved samme ydelse kun når at optage 3 FE. Minut-ydelsen er generelt stigende med malkeintervallet og koens dagsydelse, men indenfor besætning er der meget stor variation mellem køerne.

3 Kraftfoder FE ydelse Figur 2. Beregning af maksimal mængde kraftfoder i robotten afhængig af dagsydelse og mælke-mængde pr minut, fra 1 til 2.5 kg mælk per minut. Teoretisk vil en ko, der producerer 40 kg mælk, således skulle have en mælkeydelse på kun 1,5 kg pr. minut for at have en tilstrækkelig lang opholdstid til at kunne optage den nødvendige mængde kraftfoder, ca. 6 FE. Afstemmes ad libitum foderet efter en højere ydelse, vil det dels kunne reducere køernes villighed til at opsøge robotten, dels vil der være en større andel af køerne som vil have for høj samlet foderoptagelse i forhold til deres ydelse. Samtidigt viser beregningerne at de højtydende køer kun kan tilgodese deres foderbehov ved en lang opholdstid i robotten, med deraf følgende nedsat kapacitet. En løsning kan derfor være, at de højestydende køer tildeles kraftfoder i en automat ude i stalden. Indflydelsen heraf på koens villighed til at opsøge malkningen er også her et vigtig faktor, men viden herom er ikke dokumenteret. For nærværende må anbefalingen være at - altid højere energikoncentration og bedre smag i robotfoderet end i ædelystfoderet - energikoncentrationen i ædelystfoderet afstemmes, således at gennemsnitskoen kan tildeles 4 kg kraftfoder i robotten - der maksimalt tildeles 6 kg i robotten, for at undgå reduceret kapacitet - højtydende køer med høj minutydelse bør tildeles supplerende foder udenfor robotten, såfremt malkekapaciteten i robotten er en begrænsende faktor for besætningens produktion. Fodring af den enkelte ko Ovenstående er besætningsorienteret og primært rettet mod køernes villighed til at opsøge robotten, men der er også behov for at se på hvorledes den enkelte kos behov igennem laktationen tilgodeses bedst muligt. Fodertildelingen og malkefrekvensen umiddelbart efter kælvning er her et centralt område. Der foreligger ikke undersøgelser omkring forskellige strategier for optrapning i systemer med AMS, men kombinationen af malkefrekvens og foderoptrapning rummer potentielle muligheder for at opnå en høj ydelse med en sund og velfungerende ko. Malkefrekvens Det er velkendt at ydelsen bl.a. afhænger af malkefrekvensen, og samtidigt sker der en ændring i mælkens sammensætning, således at fedtindholdet falder med stigende frekvens. I et review konkluderes, at malkning en gang dagligt i forhold til malkning to gange dagligt medvirker til fald i ydelsen på 6,2 kg. Ved at malke hhv. 3 og 4 gange dagligt vil ydelsen stige med 3,5 kg og 4,9 kg set i forhold til to daglige malkninger. I litteraturen er der dog ret varierende resultater, hvilket sandsynligvis skyldes forhold som malkeinterval, køernes genetiske potentiale, opstart efter kælvning, tidspunkt i laktationen og fodertildelingen. Det er desuden vist, at ydelsen hurtigt efter reduktion af malkefrekvensen reduceres, således at der ikke er nogen vedvarende effekt af en periodevis høj malkefrekvens. Optrapning efter kælvning Ved traditionel malkning er det vist at forskellige optrapningshastigheder af kraftfoderet efter kælvning påvirker vommiljøet og har en effekt på køernes sundhed og laktationsydelse. Når variationer i malkefrekvensen tilføjes, kan det tænkes at koen endnu lettere kommer i fysiologisk ubalance. Det er således vist, at vægttabet de første otte uger efter kælvning blev øget, når malkningsfrekvensen blev ændret fra 2 til 3 eller 4 gange dagligt. Det skyldes, at foderoptagelsen ikke blev øget trods en højere ydelse. Det er

4 uvist om en hurtigere optrapning af tilskudsfoderet kunne have løst problemet. Såfremt en hurtigere optrapning havde medført en lavere optagelse af grundrationen kunne det måske endda have forstærket problemet, via en uheldig vomomsætning og deraf negativ indflydelse på koens sundhed. I litteraturen er der angivet anbefalinger med op til 6 gange malkning i perioden indtil 4 uger efter kælvning, hvorefter der malkes 3 til 4 gange dagligt. Anbefalingerne er givet ud fra, at en høj start-frekvens er nødvendig for at sikre en høj topydelse som grundlag for en høj laktationsydelse. En så kraftig opstart kan normalt ikke anbefales, idet en række køer formodentlig ikke vil have tilstrækkelig optagelseskapacitet til at sikre det stærkt stigende energibehov. Ud fra et hensyn om at reducere mobiliseringen efter kælvning kunne det være en løsning at malke kun en gang dagligt i starten. Et forsøg har vist en markant ændring i vægtforløbet med mindre mobilisering, men selvfølgelig også en lavere ydelse i de første tre uger med en gang malkning. Der er derfor ingen tvivl om, at styring af malkefrekvensen kan påvirke køernes mobilisering. Et afgørende spørgsmål er i hvilket omfang en langsom optrapning af malkefrekvensen efter kælvning påvirker den samlede laktationsydelse. I forsøget med en gang malkning de første tre uger efter kælvning blev ydelsen reduceret med ca. 7 % på laktationsbasis, når der den resterende del af laktationen blev malket to gange dagligt. Der foreligger ikke forsøg med forskellige kombinationer af malkefrekvenser gennem hele laktationen, hvorfor de samlede konsekvenser af forskellige strategier ikke er tilstrækkeligt underbygget. For nærværende må følgende anbefales i bestræbelser på at sikre en god opstart af laktationen Optrapning af kraftfoder således at maksimalt niveau nås 3 til 5 uger efter kælvning, eller maksimalt 1 kg pr. uge Optrapning af den mulige malkefrekvens fra 2 gange dagligt den første uge til 4 gange dagligt, 4 til 6 uger efter kælvning Anbefalingerne bygger på, at forøgelsen af malkefrekvensen, med heraf følgende ydelsesstigning, ikke må give anledning til mobilisering i et omfang, der påvirker koens sundhed og velfærd, hvorfor optrapningen af malkefrekvensen skal være lidt langsommere end stigningen i foderoptagelsen. En væsentlig ukendt faktor er i hvilket omfang koen selv er i stand til at regulere malkefrekvensen. Det kunne tænkes at en ko, der var påvirket af stærk mobilisering, subklinisk ketose, har nedsat aktivitet og derfor naturligt ville få en lavere malkefrekvens end en meget velfungerende ko, som også kunne tåle en høj malkefrekvens. Specielt for 1. kalvs køerne skal malkefrekvensen sandsynligvis mere styres efter at sikre en god tilvænning, end problemer med sundheden. Afslutning Der er endnu mange områder omkring samspillet mellem foderstyring og malkefrekvens, der ikke er undersøgt. Med udgangspunkt i ovenstående anbefalinger er det derfor nødvendigt, at den enkelte besætning arbejder med en tilpasning, der tilgodeser forholdene i den konkrete besætning, med fokus på målet at opnå en høj mælkeydelse med sunde og velfungerende køer, der frivilligt opsøger malkning. Et element heri er, at arbejde mod en større individuel hensyntagen til den enkelte ko mht. fodertildeling og malkefrekvens. Litteratur AMS fodring brutto liste Andersen, J.B., Friggens, N.C., Larsen, T. & Ingvartsen, K.L Effekten af energikoncentration i foderet og malkningsfrekvens hos malkekøer i tidlig laktation. DJF rapport Husdyrbrug nr. 22, DJF. 38 pp. Dooren, H. J. C, van, Sporndly, E. & Wiktorsson, H. 2002, Automatic milking and grazing. EU project report D 25, 28 pp. Izumi, K, Morita, S., Komiya, M., No, E The relationship between feeding management and milking performance of high yielding dairy cows in automatic milking system. In. The First North American Conference on Robotic Milking. March, Toronto, Canada III Koning, K. & Ouweltjes, W Maximising the milking capacity of an automatic milking system. In: Robotic Milking. Research Institute for Animal Husbandry, Netherlands Krohn, C.C. & Munksgaard, L Adfærd i stalde med automatisk malkning. Automatisk malkning i Danmark. DJF rapport Husdyrbrug nr. 24, DJF Land, A., van Lenteren, A.C., van Schooten, E., Bouwmans, C., Gravesteyn, D.J. & Hink, P Management issues in relation to optimal robotic dairy. In. The First North American Conference on Robotic Milking. March, Toronto, Canada. III

5 Lauwere, C.C.K-de., Ipema, A.H., Lokhorst, C., Metz, J.H.M., Noordhuizen, J.P.T.M., Schouten, W.G.P., Smits, A.C Effect of sward height and distance between pasture and barn on cows visits to an automatic milking system and other behaviour. Livest. Prod. Sci. 65, 1-2, Kristensen, T Produktion, fodring og kotrafik i besætninger med AMS. Resultater fra registreringer på Studielandbrug. Internt notat, DJF, 16 pp. Maltz, E Precision agriculture in dairying. Individual management by automatic milking systems. In: Robotic Milking. Research Institute for Animal Husbandry, Netherlands Maltz, E., Livshin, N., Rosenfeld, D., Devir, S Using on-line data in individual milking freqency and concentrates supplementation in the AMS herd. In: The First North American Conference on Robotic Milking. March, Toronto, Canada. III Munksgaard, L. & Krohn, C.C Minirapport vedrørende afgræsning i løsdriftstalde med automatisk malkning. DJF. 68 pp. Noe, E. & Kristensen, T., Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer (AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer. [Management challenges when establishing automatic milking systems (AMS) in existing dairy production systems]. Danish Institute of Agricultural Sciences. DJF report No 47, 24 pp. (In Danish). Rasmussen, M.D. (red.) år med automatisk malkning i Danmark DJF rapport Husdyrbrug nr. 24, DJF. 106 pp. Raun, C. & Rasmussen, M.D Afgræsningens effekt på malkefrekvens, mælkeydelse og driftsøkonomi i automatisk malkesystemer. DJF rapport Husdyrbrug nr. 26, DJF. 96 pp. Rodenburg, J. & Wheeler, B Strategies for incorporating robotic milking into north American herd management. In: The First North American Conference on Robotic Milking. March, Toronto, Canada. III Spörndly, E., Krohn, C., Dooren, H. J. & Wiktorsson, H Automatic milking and grazing. In: Automatic milking a better understanding, Wageningen Academic Publishers Spörndly, E. & Wredle, E Management and animal husbandry. The effect of distance to pasture and level of supplementary feeding on visiting frequency, milk production and live weight of cows in an automatic milking system. In. The First North American Conference on Robotic Milking. March, Toronto, Canada Wiedemann, M., Wendl, G. & Schön, H Management and animal husbandry. Effects of energy and protein content in basic feed on milking and cow behaviour in automatic milking systems. In. The First North American Conference on Robotic Milking. March, Toronto, Canada. III Aaes, O Fodring og afgræsning. In: Automatisk malkning i Danmark. DJF rapport Husdyrbrug nr. 24, DJF Aaes, O. & Ingvartsen, K.L Virkning af optrapningsstrategi efter kælvning på foderoptagelse og produktion hos malkekøer. Intern rapport nr. 47. Temamøde 1995 DJF KvægInfo nr.: 1413 Dansk Kvæg