Projektforslag fra Arne Mogensen: Fagteamets udvikling af samarbejdet

Transkript

1 Projektforslag fra Arne Mogensen: Fagteamets udvikling af samarbejdet Projektansvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Kort synopsis Forskningsspørgsmål Arne Mogensen Fagteamets udvikling af samarbejdet Martin Sillasen, Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan Naturfagslærerne på den enkelte Quest-skole har jf. SWOT analysen i F2012 forskellige vilkår og udfordringer, bl.a. disse: Lærerne har forskellig baggrund som underviser Der er hyppig udskiftning i nogle fag Fagteamet er ikke altid defineret eller en særligt omfattende gruppe Der er forskellig tradition og opbakning for arbejdet i faglige lærergrupper. Der er mange faktorer, som har indflydelse på læreres indstilling til og mulighed for kollegialt samarbejde og sparring. Fx indgår også skoleledelse, lærerfællesskaber, økonomi, egne holdninger (beliefs), lærerprofessionalitet, lærerrutiner og elevadfærd (Mogensen, 2011). Noget er rammer, der ikke umiddelbart kan ændres. Andet er forhold, der udvikles over tid og som enten kan være væsentlige styrker i udfordrende underviser-sammenhænge, eller ligefrem sinke eller hindre ønskede ændringer i skolen. Lappan and Theule-Lubienski har undersøgt og diskuteret betydningen af fælleskaber af reflekterende praksis og orkestrering af klassesamtale (Lappan and Theule-Lubienski, 1992). Også Campbell konkluderede, at enkeltlærere ikke skal lades alene: en støttede atmosfære sammen med faglig og pædagogisk viden (PCK) er meget vigtig. (Campbell, 1996) Ponte dokumenterer, at det ikke er let i en evaluering af et stort nationalt projekt (Ponte, 1994), hvor det var vanskeligt for projektet at passe ind i alle skolers aktiviteter og appellere til flertallet af lærere. På nogle skoler forblev projektet kun tilgængeligt for en vis elite. Den oprindeligt japanske tradition for kollegial sparring gennem lesson study synes en særlig kilde til inspiration (Isoda, Stephens, Ohara & Miyakawa, 2007; Fernandez & Yoshida, 2004). Her tilrettelægger, studerer og evaluerer lærergrupper egen praksis gennem ganske få fælles studielektioner. Sinus-projektets mål at øge effektiviteten i naturfaglig undervisning gennem ændring i opgavekultur og lærernes systematiske samarbejde (Ostermeier et al, 2010), er også fokus i Quest. Med særlig interesse studeres, hvordan arbejdet i bl.a. lokale lærergrupper udvikler sig over tid og der søges forklaringer, når noget implementeres med udbytte. 1. Hvilke ideer til indhold og struktur tages op til drøftelse i den enkelte skoles fagteam? 2. Hvad er det, der på den enkelte skole søges implementeret - og hvilke begrundelser giver lærerne for at gøre det? 1

2 3. Hvilke faktorer identificerer naturfagslærere som fremmende hhv. hæmmende for implementering af principper og ideer i Quest? I denne undersøgelse skelnes mellem Q- og F-lærere. 4. Hvordan udvikler samarbejdet sig på den enkelte Quest-skole over tid? 5. Hvilke anbefalinger er der fra Quest-skolerne til de øvrige skoler i kommunerne? Hvilke overordnede forskningsspørgsmål fra ansøgningen berøres? Start / slut Samlet omfang (anslået i timer) Det er de tre spørgsmål, der vedrører lærerne: 3. Hvilke former for viden deles i grupper, og hvordan foregår det? 4. Hvilke typer af ændringer i adfærd og nye former for kommunikation kan registreres? 5. Hvilke former for viden og initiativer virker støttende for lærernes professionelle udvikling? Dataindsamlingen foregår hhv. efterår 2012 og efterår 2014, dvs. med rapportering inden sommer 2013 hhv. sommer Perioden er dermed frem til sommer 2014 med mulighed for forlængelse. Der udvælges 5 skoler (én pr. kommune) - bl.a. baseret på gennemgang af indsamlede spørgeskemaer. Undervisningen i modul 1 hhv. 3 observeres i det mindste i den første kommune, der afvikler disse moduler. Dels så der sikres kendskab til modulets indhold og arbejdsopgaver, dels så forskeren får baggrund for at observere det senere fagteamarbejde. Der udfærdiges et forskermemo, også som bidrag til evaluering af tilrettelæggelse og undervisning i selve modulet. For hver kursusdag medgår hertil 5 timer uden efterbehandling og transport. For hver af de 5 kommuner indgår to studiebesøg hos fagteamet på den udvalgte skole i modul 1 hhv. modul 3, dvs. 5 x 2 x 2 = 20 besøg. Alene hertil anslås at medgå 4 timer pr. besøg pga. transport men stadig uden for- og efterbehandling, dvs. i alt 80 timer. Forberedelse gennem korrespondance med fagteam om datovalg og konditioner, i efterår 2012 hhv. efterår 2014 på fem skoler. Forberedelse og efterbehandling af besøg: o Udarbejde observationsskema til første skolebaserede møde i fagteamet, under hhv. modul 1 og modul 3. o Udarbejde og organisere notater, memo og indsamling af artefakter fra disse møder. Ved evt. båndoptagelse tilkommer transskribering af 1-2 udvalgte klip pr. møde. o Analyse af materiale fra første teammøde i modul 1 hhv. modul 3 (memoer, dagsorden o.a.). o Udarbejde interview-guide til andet skolebaserede møde i 2

3 fagteamet, under hhv. modul 1 og modul 3. o Analyse af materiale fra team-møder (memoer, dagsorden o.a.). Udkast til rapport (to stk.) til intern og ekstern evaluering og evt. feedback til skoleledelser og Quest-deltagere. Rapporterne færdiggøres under modul 2 hhv. 4, dvs. i forår 2013 hhv. forår Bidrag herfra til den afsluttende rapportering. Kriterier for skolevalg For hver kommune baseres valget af respondentskole her på flere, men samme faktorer: 1. Det opgøres, hvor mange Q og F-lærere, der har besvaret det udsendte spørgeskema til alle lærere. Det er en forudsætning, at der er svar mindst 2 Q-lærere og 2 F-lærere pga. hensyn til dynamik og indstilling til fagteamarbejdet. 2. Mindst to forskellige naturfag bør være repræsenteret, så didaktiske og faglige drøftelser sikres passende bredde i fagteamet. 3. Det vægtes - men er ikke en absolut betingelse - at skolen har Q- lærere, der tilkendegiver interesse i at modtage forskerbesøg på skolen. Kommunale ledere og /eller konsulenter mulighed for at pege på skoler, der for en kommunal betragtning, kan have særlig interesse. Her kan fx indgå skolens størrelse og beliggenhed. Kriterier for skolevalg og de aktuelle skolevalg begrundes og formidles via kommunale repræsentanter, skoleledere og i øvrigt. Dataindsamling På basis af to spørgeskemaundersøgelser forår 2012 (Aarhus dog efterår 2012) udvælges i hver af de fem kommuner én skole, hvor der søges aftale om deltagelse i det første af to lokalt planlagte fagteam-møder i hhv. 1. og 3. Quest-modul. Der interveneres ikke derudover i mødets afvikling, men artefakter indsamles, herunder dagsorden, andre mødepapirer og gerne fotos. Der udformes et forskermemo. På det andet af de lokalt aftalte fagteam-møder afvikles et fokusgruppe interview med to Quest-lærere fra fagteamet - samt, hvis det er muligt: to ikke-quest-lærere fra skolen i max. en halv time om oplevede ændringer og udfordringer. Muligvis med afsæt i en stimulus-recall afspilning af et lyd-klip fra første fagteam-møde, og under alle omstændigheder med en interview-guide, der er ens i kommunerne, og som matcher de overordnede RQ s. Der udformes et forsker-memo. Sideløbende udsendes et spørgeskema ved afslutningen på modul 1 hhv. 3 til alle Q- og F-lærere med samme fokus som i de allerede udsendte spørgeskemaer til alle Q- og F-lærere. 3

4 Databehandling Produkter Bemærkninger Optagelser og andre data gemmes. Spørgeskemaer udformes i SurveyXact og indeholdes eller koordineres med andre undersøgelser på alle Quest-skoler. De sammenstillede erfaringer og vurderinger gives i som nævnt herover videst muligt omfang tilbage til respondenter på de udvalgte skoler, og tænkes refereret mundtligt på alle Quest-møder for lærere hhv. kommunale repræsentanter, og evt. også på Skolekom. Hertil kan komme bidrag med artikler til tidsskrifter eller konferencer. Det overordnede sigte er således: At kortlægge status for fagteam-samarbejde på udvalgte skoler At indsamle viden om, hvordan man bedst supporterer et systematisk og professionelt givende samarbejde om planlægning og efterbehandling af 1-2 udvalgte naturfaglige emner eller problemstillinger Samt at initiere dette, idét sammenstillede erfaringer og vurderinger i videst muligt omfang gives tilbage til respondenter på de udvalgte skoler, men også tænkes refereret mundtligt på alle Quest-møder for lærere hhv. kommunale repræsentanter, og evt. også på Skolekom. Metoder og tidslinje RQ Metodologi Deltagere Data Tidsplan - kommentarer 4 Gentagne spørgeskemaer Alle lærere Start i F2012 Gentaget dataindsamling ved afslutning af modul 1 og Alle Q + F lærere i de fem fagteam Artefakter som dagsorden, andre mødepapirer og fotos. Evt. lydoptagelse. Der udformes et forskermemo baseret på observation. E2012 hhv. E2013 Analyse og rapportering i samme semester Q + 2 F- lærere i fokusgruppe i hvert fagteam Interview E2012 hhv. E2013 Analyse og endelig rapportbidrag i F2013 hhv. F2014 RQ1 Hvilke ideer til indhold og struktur tages op til drøftelse i den enkelte skoles fagteam? RQ2 Hvad er det, der på den enkelte skole søges implementeret - og hvilke begrundelser giver lærerne for at gøre det? 4

5 RQ3 Hvilke faktorer identificerer naturfagslærere som fremmende hhv. hæmmende for implementering af principper og ideer i Quest? I denne undersøgelse skelnes mellem Q- og F-lærere. RQ4 Hvordan udvikler samarbejdet sig på den enkelte Quest-skole over tid? RQ5 Hvilke anbefalinger er der fra Quest-skolerne til de øvrige skoler i kommunerne? F2012 E2012 F2013 E2013 F2014 E2014 F2015 MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 IBSE Progressio Frit Networkin Data fra fagteammøder n Analyse, rapport Data fra fagteammøder g Analyse, rapport Referencer Campbell, P. F. (1996). Transforming mathematics instruction in every elementary classroom: Using research as a basis for effective school practice. Selected lectures from the 8th International Congress on Mathematical education. Sevilla: S.A.E.M. Thales. Fernandez, C. & Yoshida, M. (2004). Lesson Study. A Japanese Approach to Improving Mathematics Teaching and Learning. Mahwah: New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates. Isoda, M., Stephens, M., Ohara, Y. & Miyakawa, T. (2007). Japanese lesson study in mathematics. Its impact, diversity and potential for educational improvement. Singapore: World Scientific. Lappan, G. & Theule-Lubienski, S. (1992). Training teachers or educating professionals? What are the issues and how are they being resolved. Selected lectures from the 7th International Congress on Mathematical education. Quebec: Les Presses de l Université Laval. Mogensen, A. (2011). Point-driven mathematics teaching. Studying and intervening in Danish classrooms. Ph.d. afhandling. Roskilde Universitet, Danmark: IMFUFA. Lokaliseret 28. april 2012 på Ostermeier, C., Prenzel, M., & Duit, R. (2010). Improving science and mathematics Instruction The SINUS-project as an example for reform as teacher professional development. International Journal of Science Education, 32(3),

6 6