Skole- og fagudvikling gennem fagteam
|
|
|
- Frans Mogensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune Martin Krabbe Sillasen
2 QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December 2015 Deltagere i QUEST Skoler Q-lærere F-lærere Horsens Holstebro Silkeborg Randers Aarhus I alt I alt er ca. 460 lærere involveret i QUEST
3 QUEST - mål og baggrund Kompetenceudvikling af naturfagslærere gennem: kursusmoduler med videndeling samarbejde i fagteam netværksdannelse i mellem skoler udvikle model for bæredygtig professionel udvikling (varig forandring af praksis) Bæredygtighed efter projektophør er et centralt mål
4 Pointer i QUEST med relevans for KOPRA Det er skolen, der er tilmeldt QUEST Skolelederen udpeger et fagteam på skolen Nogle af lærerne i fagteamet tilmeldes QUEST. De er Q- lærere De øvrige lærere i fagteamet er F-lærere. På nogle skoler er det alle Q-lærerne, der deltager i kurserne. På andre skoler skiftes Q-lærerne til at deltage i kurserne. Der er altid mindst 1 lærer (helst 2) af sted på QUEST kursus fra et fagteam/en skole DET ER HELE FAGTEAMET DER DELTAGER I QUEST.
5 QUEST tidsplan
6 Mål på fire niveauer I: II: IIIa: Elevernes læring Lærernes undervisningsfaglige kompetence Fagteam som lærende fællesskab til udvikling naturfagsundervisning på skolen IIIb: Etablering af faglige netværk mellem skoler
7 QUEST-rytmen og videndeling Fagteammøde på skolen Fagteammøde på skolen AKTIVITETER NY VIDEN ERFARINGER SPØRGSMÅL FORSLAG AKTIVITETER NY VIDEN ERFARINGER SPØRGSMÅL FORSLAG Støtte fra ledelse! Kursusmodul 1 3 dage Kursusmodul 2 1 dag Kursusmodul 3 1 dag Forløb på 3-4 måneder
8 Fagteamets anatomi fuldtidsmedlemmer lærere med særligt ansvar legitimt perifere medlemmer FAGTEAMET: Der er mere end én måde at være medlem af et fagteam på Fagteam og fagteamsamarbejde er variable størrelser Det er nødvendigt med en tovholder/faglig vejleder Ansvar for mødeafholdelse og indhold skal være klart fastlagt Temaer på fagteammøder skal have direkte tilknytning til lærernes praksis. Ledelsen skal give løbende opbakning og resurser, der matcher opgaverne
9 EKSEMPEL PÅ FAGTEAMOPGAVE: BRUG AF PROGRESSIONSTRÆ I FÆLLES PLANLÆGNING AF UNDERVISNING
10 Kursusdel 1 Indhold: Progressionstræ Planlægning af undervisningsaktivitet Evalueringsværktøjer Datalogning Planlægning af undersøgelse på egen skole Planlægning af fagteammøde på egen skole
11 Et værktøj til at kortlægge progression i undervisningen Hmmm - hænger min undervisning sammen med mine kollegers undervisning??? Plakat med progressionstræet
12 Fagteammøde 1: Q-lærer fremlægger for sine kolleger
13 Fagteammøde 1: Eksempel på fagteamopgave. Stillet opgave: Fagteamet præsenteres for skitser over faglig progression, der er arbejdet med på kurset, og fagteamet bidrager til en lignende skitse inden for det tema undersøgelsen handler om. Det bliver måske kun en foreløbig skitse, som der kan arbejdes videre med i fagteamet på næste møde
14 Kursusdel 2: Videndeling, erfaringsudveksling Lærerne: Udveksling af erfaringer fra fagteammøderne Oplægsholder: Ny fagteamopgave præsenteres og diskuteres
15 Progressionstræet som planlægningsværktøj i fagteamsamarbejdet. Kommentarer fra lærere: Q-lærere: Giver mulighed for indsigt i andre kollegers praksis Giver mulighed for at lære af hinanden F-lærere: En ny måde at diskutere årsplaner på fremfor at kopiere en indholdsfortegnelse Giver dynamik omkring design af års- og lektionsplaner Bedre sammenhæng mellem Fælles mål, undervisningsmål og undervisningsaktiviteter
16 Der er arbejdet med mange typer af opgaver i kurserne/fagteam IBSE (Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning) Elevtegninger / begrebsforståelse / tegn på elevers læring Grubletegninger Lesson study Brug af video Brug af naturfagsbus Brug af ipad mv - apps
17 Virker det? Hvad ved vi?
18 Feed-back gennem følgeforskning, lærernes egne under-søgelser og ekstern evaluering/vejledning Forskning Netværk Klasse Fagteam FORSKNING: QUEST følges tæt på flere niveauer Data om QUEST kommer fra: Regelmæssige spørgeskemaundersøgelser Interviews med Q-lærere, F-lærere, ledere og koordinatorer Klasserumsobservationer Deltagelse i fagteammøder Rapporter fra kurser Indsamling af undervisningsplaner, og -materiale, elevproduktioner, Ekstern evaluering
19 Sidste nye resultater: Fagteamsamarbejde (48 svar ud af 64 mulige)
20 Sidste nye resultater : Egen undervisning
21 QUEST fra lærerperspektiv. Kommentarer fra spørgeskemaundersøgelser De opgaver, der skal laves hjemme på skolen "tvinger" fagteamet til mere samarbejde. Positivt ment Nu handler det om faget og undervisning og ikke bare indkøb... Før var der ikke noget naturfagteam, så det har givet os alle en hel masse at mødes om. Først og fremmest større respekt for hinandens arbejde og faglighed. Og mere fokus på rød tråd Specielt efter arbejde med progressionstræer i fagteamet har en del andre lærere fået øjnene op for mulighederne ved øget teamsamarbejde Alle har været en del af arbejdet!!! Der er nu lyst og interesse i fagteamet
22 QUEST fra lederperspektiv (Møde med skoleledere i Aarhus og i Holstebro, forår 2013) På min skole er der sprængt [hæmmende] rammer for samarbejdet, som ikke er blevet angrebet før Der er virkelig sat gang i noget i fagteamet. Bl. a kan man se at de har nye måder at samarbejde på QUEST har løftet arbejdet i naturfagsteamet. Der er kommet fokus på, at fag og læring er vigtigt Det her er den nye tids kurser. Det er hele konceptet, der er spændende
23 Erfaringer fra QUEST. Nogle pointer: (Fra kommende artikel: Processer der forandrer fagteamsamarbejde efter QUEST-model) Elevernes læring er nu på dagsordenen de fleste steder, og kolleger melder om stort fagligt udbytte fra møderne Det er afgørende, at Q-lærerne får organiseret fagteammøder, så F-kolleger ikke bare hører om, men reelt får fingrene i materien Q-lærerne bliver resursepersoner og F-lærerne skal helst kunne se, hvordan indhold og tilgange kan anvendes i egne klasser Støtte fra ledelsen er afgørende
24 Erfaringer fra QUEST. Nogle pointer: (Fra kommende artikel: Processer der forandrer fagteamsamarbejde efter QUEST-model) De hæmmende faktorer handler mest om rammer. Der er stadig nogle skoler, der melder, at det er umuligt for alle naturfagslærere at mødes på samme tid Rollen som resurseperson, der rammesætter og sætter gang i møderne lokalt, har vist sig at være central Det er svært at ændre kulturen i fagteamet fra en gruppe af ligeværdige til en situation, hvor én lærer påtager sig rolle som resurseperson Det er tydeligt at forandring i fagteamsamarbejdet er en proces over tid.
25 Opsummering: Anbefalinger på baggrund af lærernes kommentarer Fælles arbejde og fælles dialog er en god ide Fagteamsamarbejde kræver tid Logistik er vigtig - der skal være nogen, som organiserer. En leder som kan og vil påtage sig lederskab Vigtigt med enighed i et fagteam om indsatser, man vil arbejde særligt med Man skal ikke være for mange, hvis implementering af forandringen skal være effektiv Deling af viden om undervisning er god læring Støtte fra ledelse
26 Kompetenceløft i Silkeborg Kommune: Udfordring for rollen som ressource-person i fagteamet? Q-lærere siger: Udfordrende at skulle formidle stof så det er operationelt for kolleger Selverkendelse: Hvad vil man have ud af et kursus? Svært at påtage sig rollen som ressourceperson i en kultur præget af ligeværdighed F-lærere siger: Det personlige udveksling på fagteammøde fremmer effektiv læring Q-lærere skal være stærke og tro på, at de har noget at byde ind med til kollegerne i fagteamet Forventning om at få inspiration der kan bruges i egen undervisningspraksis
27 QUEST eller omvendt QUEST? Videnspredning i QUEST Videnspredning?
28 Udfordringer i Silkeborg Kommune? (såkaldt omvendt QUEST ) Overvej til senere diskussion: På baggrund af det, I lige har hørt, hvor ser I så de største udfordringer i det fagteam-samarbejde, der skal fungere sammen med lærere, som fremlægger i fagteamet på baggrund af deres deltagelse i modulerne?
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring
Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Aarhus Modul 4 er det sidste modul, designet efter QUEST-rytmen, i projektets første fase, implementerings fasen. Kursets
QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014
Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene
Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene Introduktion Sammenhæng i naturfagsundervisningen - både på langs og på tværs - er kort fortalt essensen af anbefalinger fra flere ekspertudvalg gennem
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling
Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling Af Arne Mogensen, Mads Bendsen og Thomas Sandholm Hald 1 Kolofon Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling 1. udgave, 2016 Forfattere:
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?
NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur?
NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? Evalueringsværktøj anvendt i NaTeKu-projektet Et projekt om udvikling af den naturfaglige kultur omkring natur/teknik (2007
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Hvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Udsigt til bedre læreruddannelse
66 AKTUEL ANALYSE Udsigt til bedre læreruddannelse Erfaringer fra to udviklingsprojekter Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Keld Nielsen, Center for Science Education, Aarhus Universitet Abstract:
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering
ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72
Uddannelsesplan pa de enkelte praktikskoler:
Uddannelsesplan pa de enkelte praktikskoler: Sofiendalskolen Grundoplysninger: Navn Adresse Telefon og mail Webadresse Sofiendalskolen Lange Müllers Vej 18, 9200 Aalborg SV 99824646 [email protected]
Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf
Mosedeskolen Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, [email protected], tlf. 29826890 Skolen som uddannelsessted I Mosedeskolens pædagogiske platform vægtes
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE
Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING Praksiserfaringer med fagteam, planlægning og kvalificering af naturfagsundervisning Naturfag i Spil 23. november 2016 DAGSORDEN Sammenhæng og baggrund Fagteamets struktur
TÅRS SKOLE. Uddannelsesplan for lærerstuderende ved Tårs Skole. Kultur og særkende
TÅRS SKOLE Uddannelsesplan for lærerstuderende ved Tårs Skole Tårs Skole Vrejlev Klostervej 8 9830 Tårs Vrejlev-Hæstrup Skole Poulstrup Skolevej 3 9760 Vrå Telefon 7233 3960 Mail [email protected]
Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk [email protected] Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen [email protected]
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: [email protected] Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere.
Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Af Lisbeth Lunde Frederiksen. Ph.d. Forsknings-og udviklingsleder VIA Profession og uddannelse Det er ikke uden betydning, hvordan praksis møder de nye lærere,
EUC Syd. Vækstmodellen
EUC Syd Et nyt evalueringsværktøj med succes! Grundforløbet på EUC Syds afdeling i Haderslev, bruger som et nyt evalueringsværktøj med succes! Hvad er en Vækstsamtale?? En Vækstsamtale er en del af, og
Progressionstræet. - teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen
Progressionstræet - teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen Birgitte Lund Nielsen (2013): Progressionstræet teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen Center
KiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk
QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk BIG BANG 2016 Birgitte Lund Nielsen & Martin Sillasen Præsentationens forløb Kort baggrund om QUEST projektet forskningsinformeret: QUEST-rytmen
Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
KOPRA informationsmøde for ledere
KOPRA informationsmøde for ledere 1. Velkomst og rammesætning v/ Dennis Møller Hansen, sektionsleder, Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling. 2. Om KOPRA v/ Tine Nørregaard Jacobsen, konsulent 3. KOPRA
Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle
Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en
Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter
Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter 2012 Dagens fangst studeres nøje! Redigeret af Lars Nygaard 1 Generelt: Kan gode naturoplevelser, spændende formidling og kvalificeret naturfagsundervisning
Uddannelsesplan lærerstuderende
Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og
Kompetenceudviklingsplan
Navn: Leif Larsen (Lærer) Arbejdsplads: Solsikkeskolen Udviklingsplanen er senest opdateret: 01.11.2017 Evnen til at kunne håndtere konflikter børn imellem, børn/lærere imellem samt lærer/ forældre imellem.
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Uddannelsesplan for Nordjyllands landbrugsskole
Uddannelsesplan for Nordjyllands landbrugsskole Uddannelsesplan for Nordjyllands Landbrugsskole Grundoplysninger: Navn: Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk Adresse: Halkærvej 3, 9240 Nibe Telefon og mail:
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
