Patientforflytninger i seng. Jørgen Skotte, Nils Fallentin DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Transkript

1 Jørgen Skotte, Nils Fallentin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

2

3 PATIENTFORFLYTNINGER I SENG Jørgen Skotte Nils Fallentin

4 Jørgen Skotte Nils Fallentin ISBN: København 2008 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: ii

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord Indledning...3 Videoeksempler Forflytninger...5 Seks typer af patientforflytning... 5 Patienter... 5 Plejere... 5 Hjælpemidler... 6 Risikovurdering... 6 Samlet resultat... 6 Indflydelse af patientvægt, handicap og plejer... 8 Eksempler på høj og lav lænderygbelastning ved patientforflytninger i seng... 9 Vending i seng mod plejer...10 Flytning fra midten i seng ud mod plejer...11 Løft af hovedgærde...12 Fra halvt liggende i seng til siddende på sengekant...13 Fra siddende på sengekant til liggende i seng...14 Flytning længere op i seng Referencer...17 iii

6 iv

7 1. FORORD I denne rapport præsenteres hovedresultater og konklusioner fra projektet Redskab til belastningsvurdering af patienthåndtering. Projektet, som er muliggjort gennem en bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, blev afsluttet den 31. marts Hovedansøger på projektet var Arbejdsmiljøinstituttet (nu NFA), men gennemførelsen af projektet var baseret på et samarbejde mellem NFA, JobLiv Danmark (nu ALECTIA People), konsulent Lone Donbæk, Arbejdsmedicinsk Klinik Århus, og ældreplejen i Frederiksberg Kommune. I forhold til den oprindelige projektbeskrivelse er projektet undervejs og efter aftale med Arbejdsmiljøforskningsfonden justeret og tilpasset en række ydre forhold. Eksempelvis er fokus i de undersøgte personforflytninger blevet koncentreret omkring forflytninger i seng, og det udarbejdede redskab til belastningsvurdering er begrænset til denne type forflytninger. Nationalt såvel som internationalt er den eksisterende viden om specielt disse forflytningssituationer stærkt begrænset, så fokuseringen af redskabet på en risikovurdering af disse problemstillinger mindsker ikke relevans og forebyggelsespotentiale i projektet. Tværtimod er det ambitionen, at det internetbaserede vurderingsmateriale med de mange detaljerede videoklip, som med denne rapport for første gang bliver offentligt tilgængeligt, kan finde direkte anvendelse såvel i de kommunale ældreplejer, som i hospitalssektoren og inden for den formelle og uformelle efter/videreuddannelse af plejepersonale. Sideløbende hermed er den forskningsmæssige del af projektet blevet formidlet internationalt, og en artikel med titlen Low back injury risk during repositioning of patients in bed: the influence of handling technique, patient weight and disability er offentliggjort i tidsskriftet Ergonomics. København, den 2. juni 2008 Nils Fallentin, Projektleder 1

8 2

9 2. INDLEDNING Formålet med denne undersøgelse har været at udvikle et værktøj eller redskab til brug for en vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Resultaterne fra de omfattende biomekaniske målinger viser imidlertid, at selv når forflytningerne udføres af erfarne SOSU-medarbejdere, er der en meget stor variation i lænderygbelastningen indenfor hver af de undersøgte forflytningsopgaver. Kun en meget begrænset del af denne variation kan forklares ved patientens vægt og handicap, mens en betydeligt større del af variationen kan forklares ved individuelle forhold hos SOSU-medarbejderne (forflytningsteknik, anvendelse af patientens ressourcer, anvendelse af simple hjælpemidler). Det er således ikke muligt at etablere en generel vurderingsmodel, som med acceptabel sikkerhed ville kunne afgøre om belastningen ved en given forflytningsopgave er for høj eller acceptabel. Til gengæld har målingerne dokumenteret at de fleste forflytninger i seng (som undersøgelsen har koncentreret sig om) er højrisikoopgaver, hvor en meget stor del af forflytningerne vil overskride de foreslåede grænseværdier for rygbelastning. Fastlæggelsen af forflytninger i seng som højrisikoopgaver understreger således behovet for en effektiv risikovurdering af den enkelte forflytning, samtidig med at den nye viden underbygger kravet om en optimal tilgang af tekniske hjælpemidler og en nul-løft-politik, hvor manuelle patientforflytninger reduceres til det minimale. Samtidig har projektet givet vigtig information, som vil kunne opkvalificere de såkaldte patientalgoritmer, som måske kan blive et værdfuldt risikovurderingsredskab. Patientalgoritmer er værktøjer udviklet i USA, som for hver enkelt forflytningstype giver plejepersonalet information om hvordan forskellige kombinationer af patientvægt og selvhjulpenhed kræver forskellige typer af hjælpemidler og/eller assistance af flere medarbejdere. Videoeksempler I dette dokument vises gennem videoklip en række konkrete eksempler på hvordan forflytninger kan udføres med en lav belastning til følge eller mindre hensigtsmæssigt resulterende i en højere belastning. Videoklippene tænkes anvendt ved efter-/videreuddannelse, samt som oplæg til en generel diskussion om risikovurdering, inddragelse af patientressourcer og brug af hjælpemidler. De enkelte videosekvenser aktiveres ved (i pdf-filen) at klikke på illustrationen af den pågældende forflytning. Inden videoklippene gives en baggrundsbeskrivelse af de undersøgte forflytninger, ligesom der præsenteres detaljerede resultater om lænderygskompression ved forskellige forflytninger i seng og betydningen af patientens vægt og handicap. Det er muligt fra pdf-versionen af denne rapport at gå direkte videre til videoklippene som findes fra side 10 og fremefter. 3

10 4

11 3. FORFLYTNINGER Seks typer af patientforflytning Der blev undersøgt 6 patientforflytningstyper alle relateret til forflytninger i seng udført af én plejer (uden assistance fra anden plejer). 1. Vending. Patienten vendes fra liggende på ryggen midt i sengen til at ligge på sin venstre side, så patientens ansigt vender mod plejeren. 2. Flytning sideværts. Patienten flyttes fra liggende midt i sengen ud til siden nærmest plejeren (rygliggende begge steder). 3. Hovedgærde op. Med patienten liggende midt i sengen rejses hovedgærdet manuelt fra vandret til ca Halvt liggende til siddende. Patienten flyttes fra liggende i sengen, som har hovedgærdet eleveret til ca. 45, til siddende på sengekanten. 5. Siddende til liggende. Patienten flyttes fra siddende på sengekant til liggende på ryggen i sengen. 6. Flytning op. Patienten (liggende på ryggen) flyttes længere op i sengen. Alle forflytninger blev foretaget i en manuelt indstillelig hospitalsseng uden elektriske indstillingsmuligheder. Patienter Patienterne var inddelt i 3 vægtkategorier og 3 handicapkategorier: Patienterne havde en vægt der lå tæt på enten 60 kg, 85 kg eller 110 kg. Handicapkategorierne var hhv. hemiplegiker, paraplegiker og næsten lam. Patienterne (1 virkelig patient og 9 raske, der simulerede patienter) skulle kun samarbejde og hjælpe til selv under forflytningen hvis de blev opfordret til det. Ingen af patienterne havde smerter, og plejerne skulle ikke tage andre hensyn end dem der var knyttet til patienternes funktionsniveau. Hemiplegikerne havde en god og en dårlig side samt svage ryg- og bugmuskler. I den dårlige side var ben og arm helt lamme og slappe. Hemiplegikerne kunne både sidde og stå, men balancen var dårlig i disse stillinger. Paraplegikerne havde normal og god kraft i armene, men var lamme og slappe fra brystet og nedefter og havde dårlig siddende balance. De næsten lamme havde kun kræfter til at holde ben og arme i simple stillinger, men kunne ikke på nogen måde skubbe, trække eller flytte på deres egen krop og havde dårlig siddende balance. Plejere Plejerne (9) var ansat i en kommunal hjemmepleje og alle var forflytningsinstruktører. 6 af de 9 havde gennemgået kursus som forflytningsinstruktør af omkring en uges varighed; de 3 øvrige havde gennemgået kurser af kortere varighed. Plejerne var i alderen år og vejede kg. 5

12 Hjælpemidler Plejerne havde kun simple hjælpemidler til rådighed, dvs. stiklagen og friktionsnedsættende og friktionsøgende remedier som glidestykke, plastposer og engangsvaskeklude. Der var således ikke mulighed for at bruge lift eller andre tekniske hjælpemidler eller få assistance fra en hjælper. Risikovurdering Belastningen af lænderyggen vurderes sædvanligvis ud fra en beregning af kompressionskraften på discus i et lænderygsegment (her L4/L5). En ofte brugt risikogrænse er en kompressionskraft på 3400 N. Ved manuelle løft antages denne grænse at yde beskyttelse for 99 % af den mandlige og 75 % af den kvindelige erhvervsaktive befolkning. Alternativt er også foreslået risikogrænser differentieret mht. køn og alder: 4400 N, 3200 N og 1800 N for kvinder på hhv. 20, 40 og 60 år. Til sammenligning kan nævnes, at en fremadbøjning af overkroppen på uden nogen ydre belastning i hænderne (armene hænger lige ned) typisk frembringer en lænderygkompression i området N. Samlet resultat I figuren nedenfor (øverste del) er vist den maksimale lænderygkompression for alle målinger for de 6 patientforflytningssituationer. Nederste del viser den procentdel af målingerne, hvor lænderygbelastningen oversteg 3400 N. I denne procentdel er inkluderet de forflytningssituationer (skraveret) som plejeren afstod fra at gennemføre, fordi hun anså den for risikabel eller for belastende, samt de tilfælde hvor plejeren forsøgte, men hvor forflytningen ikke lykkedes. Det ses at der kun var én forflytningssituation vending hvor lænderygbelastningen var under 3400 N for alle målinger. Ved de øvrige forflytningssituationer lå fra 19 % til 51 % over 3400 N (heri medregnet situationer hvor plejeren ikke gennemførte forsøget, jf. ovenfor), men med meget store variationer indenfor den enkelte forflytningssituation. Ved Vending, Flytning sideværts, Halvt liggende til siddende og Flytning op var der mange eksempler på forflytningssituationer hvor lænderygbelastningen var under 2000 N. 6

13 Kompression (N) Procentdel over 3400N C19 vending flyt sideværts gærde op lig til sid sid til lig flyt op 7

14 Indflydelse af patientvægt, handicap og plejer Generelt havde plejeren - dvs. forflytningsmetode, anvendelse af hjælpemidler og udnyttelse af patientassistance - større indflydelse på lænderygbelastningen end patientens vægt og handicap. Dette fremgår af figuren nedenfor som viser forklaringsgraden, dvs. hvor stor en andel af den totale variation der kan tillægges de 3 faktorer plejer, handicap og vægt. 50 Plejer Handicap Vægt 40 % vending flyt sideværts gærde op lig til sid sid til lig flyt op Patientvægtens gennemsnitlige indflydelse på belastningen for alle forflytningskategorier er vist i figuren nedenfor. Der ses en markant stigning i belastningsrisikoen ved øget patientvægt; dette gælder for alle forflytningskategorier. Ved en del af forflytningerne i den lette patientkategori (60 kg) blev der anvendt løft og i mindre omfang hjælpemidler end ved de tungere patienter, hvilket medførte en unødig høj belastning. Procentdel over 3400 N Procentdel målinger med lænderygbelastning over 3400 N fordelt på patientvægtkategorier. Opgørelsen er baseret på samtlige målinger (443) kg 85 kg 110 kg 8

15 Handicappets gennemsnitlige indflydelse på belastningen for alle forflytningssituationer er vist i figuren nedenfor. Forskellen i belastningsrisiko er som helhed ret begrænset. At belastningsrisikoen ikke er betydeligt større for gruppen Lam end for Hemi og Para, skyldes antagelig at hemiplegikernes og paraplegikernes mulighed for selv at hjælpe med ikke blev udnyttet fuldt ud i en del forflytningssituationer. Procentdel over 3400 N Procentdel målinger med lænderygbelastning over 3400 N fordelt på handicapkategorier. Opgørelsen er baseret på samtlige målinger (443). 0 Hemi Para Lam Eksempler på høj og lav lænderygbelastning ved patientforflytninger i seng I det følgende er vist en række eksempler på de forskellige forflytninger når de udføres så lænderygbelastningen bliver minimal, og når de udføres mindre hensigtsmæssigt med en større belastning til følge. For hver forflytningstype er vist nogle skitser der viser gode og mindre gode situationer, og der er nævnt nogle forhold der medvirker til at mindske eller øge belastningen. Grundlaget for skitserne er de 10 forsøg, hvor belastningen var højest og de 10 forsøg hvor belastningen var mindst. Eksemplerne bekræfter de velkendte forflytningsprincipper som reducerer lænderygbelastningen: undgå løft brug friktionsnedsættende (og øgende) hjælpemidler opdel forflytningen i etaper aktiver patientens egne ressourcer Disse principper medfører at det normalt tager længere tid at gennemføre forflytningerne, end hvis de bliver udført uden at principperne tilgodeses. 9

16 Vending i seng mod plejer Alle målinger viste lænderygbelastninger under 3400 N. Brug af hjælpemidler fandt ikke sted Klik på billedet (pdf-version) for at se video om Vending i seng mod plejer 3000 Kompression (N)

17 Flytning fra midten i seng ud mod plejer Lænderygbelastningen var over 3400 N i 33 % af forsøgene og med meget stor spredning. Det er nødvendigt at anvende friktionsnedsættende hjælpemidler for at opnå en lav belastning. Klik på billedet (pdf-version) for at se video om Flytning fra midten i seng ud mod plejer høje belastninger Høje manglende belastninger glidestykke Video1 video2 foroverbøjet stilling løft (delvis) af patient Video Video Kompression (N) Klik på billedet (pdf-version) for at se video om Flytning fra midten i seng ud mod plejer lave belastninger træk i stiklagen med glidestykke under brug af egenvægt

18 Løft af hovedgærde Lænderygbelastningen var over 3400 N i 47 % af forsøgene. Løft af hovedgærde er den forflytning hvor patientens vægt havde størst indflydelse på lænderygbelastningen; belastningsrisikoen var 3 gange så for 110 kg gruppen (72 %) som for 60 kg gruppen (24 %). Ved sænkning af hovedgærde (fra en 45 stilling til vandret) fandtes ingen lænderygbelastninger over 2800 N. Klik på billedet (pdf-version) for at se video om Løft af hovedgærde høje belastninger tung patient plejer orienteret mod hovedende ved træk i hovedgærde patient hjælper ikke Kompression (N) Lave belastninger Video 2500 Klik på billedet (pdf-version) for at se video om Løft af hovedgærde lave belastninger let patient plejer orienteret mod fodende ved træk i hovedgærde patient hjælper med træk med raske arm

19 Fra halvt liggende i seng til siddende på sengekant Lænderygbelastningen var over 3400 N i 26 % af forsøgene, men i modsætning til de øvrige forflytningstyper (bortset fra vending) var der ingen over 4000 N. Handicappet havde væsentlig betydning for belastningsrisikoen, idet den var 55 % for kategorien Lam mod 18 % og 8 % for hhv. Hemi og Para. I nogle tilfælde skønnede plejeren det for risikabelt at udføre forflytningen med en næsten lam (og tung) patient med dårlig siddende balance. Ved mange af de laveste belastninger hjalp patienten selv med skub eller træk med sin(e) raske arm(e). Brug af hjælpemidler (glidestykke) fandt kun sted i et fåtal af forsøgene. Klik på billedet (pdf-version) for at se Fra halvt liggende i seng til siddende på sengekant høje belastninger patientens ben føres ikke ud over sengekant først patienten hjælper ikke tendens til løft Video Video Kompression (N) Klik på billedet (pdf-version) for at se Fra halvt liggende i seng til siddende på sengekant lave belastninger patientens ben føres ud over sengekant først patienten hjælper (træk/skub) med de(n) raske arm(e) plejer trækker eller skubber patientens overkrop op

20 Fra siddende på sengekant til liggende i seng Lænderygbelastningen var over 3400 N i 51 % af forsøgene Brug af hjælpemidler (glidestykke) fandt kun sted i et fåtal af forsøgene. Klik på billedet (pdf-version) for at se Fra siddende på sengekant til liggende i seng høje belastninger patienten løftes på plads i én bevægelse patienten hjælper ikke til ingen etapeopdeling, hovedgærde ikke slået op først Kompression (N) Klik på billedet (pdf-version) for at se Fra halvt liggende på sengekant til liggende i seng lave belastninger forflytningen opdelt i etaper patienten hjælper til ét ben ad gangen løftes op

21 Flytning længere op i seng Lænderygbelastningen var over 3400 N i 19 % af forsøgene. Det er nødvendigt at anvende friktionsnedsættende hjælpemidler for at opnå en lav belastning. Klik på billedet (pdf-version) for at se Flytning længere op i seng høje belastninger manglende glidestykke foroverbøjet stilling, løft/træk i patientens arme/skuldre patientens ben strakt forflytning fra siden af seng Klik på billedet (pdf-version) for at se Flytning længere op i seng lave belastninger (forflytning fra hoved-ende af seng) træk i stiklagen med glidestykke under brug af egenvægt patientens ben bøjede med vaskeklude under fødder patienten skubber med rask(e) ben/arm Kompression (N) Klik på billedet (pdf-version) for at se Alternativ: skub på patientens knæ Anvendelig ved lette patienter og/eller hvis patientens selv hjælper med under forflytningen. Glidestykke er nødvendigt

22 16

23 3. REFERENCER Bos, E.H., Kroll, B., Van Der Star, A., Groothoff, J.W., 2006, The effects of occupational interventions on reduction of musculoskeletal symptoms in the nursing profession, Ergonomics, 49, Cohen, M., Village, J., Ostry, A.S., Ratner, P.A., Cvitkovich, Y., Yassi, A., 2004, Workload as a determinant of staff injury in intermediate care. International Journal of Occupational and Environmental Health, 10: Daynard, D., Yassi, A., Cooper, J.E., Tate, R., Norman, R., Wells, R., 2001, Biomechanical analysis of peak and cumulative spinal loads during simulated patienthandling activities: a substudy of a randomized controlled trial to prevent lift and transfer injury of health care workers. Applied Ergonomics, 32 (3), Dehlin, O., Lindberg, B., 1975, Lifting burden for a nursing aide during patient care in a geriatric ward. Scandinavian Journal of Rehabilitation Medicine, 7, De Looze, M.P., Zinzen, E., Caboor, D., Heyblom, P., Van Bree, E., Van Roy, P., Toussaint, H.M., Clarijs, J.P., 1994, Effect of individually chosen bed-height adjustments on the low-back stress of nurses. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 20, Engkvist, I.L., Hjelm, E.W., Hagberg, M., Menckel, E., Ekenvall, L., 2000, Risk indicators for reported over-exertion back injuries among female nursing personnel. Epidemiology, 11(5), Gagnon, M., Chehade, F., Kemp, F., Lortie, M., 1987, Lumbo-sacral loads and selected muscle activity while turning patients in bed. Ergonomics, 30, Gagnon, M., Roy D., Lortie, M., Roy, R., 1988, Examination of biomechanical principles in a patient handling task. International Journal of Industrial Ergonomics, 3, Gagnon, M., Sicard, C., Sirois, J.-P., 1986, Evaluation of forces on the lumbo-sacral joint and assessment of work and energy transfers in nursing aides lifting patients. Ergonomics 29(3), Garg, A., Owen, B., 1993, A biomechanical and ergonomic evaluation of patient transferring tasks: wheelchair to toilet and toilet to wheelchair. Nielsen, R., Jørgensen, K. (Eds.), Ad-vances in industrial ergonomics and safety (Taylor & Francis), pp Garg, A. Owen, B., Beller, D., Banaag, J., 1991a, A biomechanical and ergonomic evaluation of patient transferring tasks: bed to wheelchair and wheelchair to bed. Ergonomics, 34, Garg, A. Owen, B., Beller, D., Banaag, J., 1991b, A biomechanical and ergonomic evaluation of patient transferring tasks: wheelchair to shower chair and shower chair to wheelchair. Ergonomics, 34, Lindbeck, L., Engkvist, I.-L., 1993, Biomechanical analysis of two patient handling tasks. International Journal of Industrial Ergonomics, 12, Marras, W.S., Davis, K.G., Kirking, B.C., Bertsche, P.K., 1999, A comprehensive analysis of low-back disorder risk and spinal loading during the transferring and repositioning of patients using different techniques. Ergonomics, 42, Menzel, N.N., 2004, Back pain prevalence in nursing personnel: measurement issues. American Association of Occupational Health Nurses Journal, 52,

24 McGill, S.M., Norman, R.W., Yingling, V.R., Wells, R.P., Neumann, P., 1998, Shear Happens! Suggested guidelines for ergonomists to reduce the risk of low back injury from shear loading. The 30th Annual Conference of Human Factors Association of Canada, pp OSHA (Occupational Safety and Health Administration), Ergonomics for the Prevention of Muscuskeletal Disorders, Guidelines for Nursing Homes. Schibye, B., Faber Hansen, A., Hye-Knudsen, C.T., Essendrop, M., Böcher, M., Skotte, J., 2003, Biomechanical analysis of the effect of changing patient-handling technique. Applied Ergonomics, 34, Skotte, J.H., 2001, Estimation of low back loading on nurses during patient handling tasks: the importance of bedside reaction force measurement. Journal of Biomechanics, 34, Skotte, J.H., Essendrop, M., Hansen, A.F., Schibye, B., 2002, A dynamic 3D biomechanical evaluation of the load on the low back during different patient-handling tasks. Journal of Biomechanics, 35, Skotte, J.H., Fallentin N., 2008, Low back injury risk during repositioning of patients in bed: the influence of handling technique, patient weight and disability. Ergonomics, 51, Smith, D.R., Mihashi, M., Adachi, Y., Koga, H., Ishitake, T., 2006, A detailed analysis of musculoskeletal disorder risk factors among Japanese nurses. Journal of Safety Research, 37, Village, J., Frazer, M., Cohen, M., Leyland, A., Park, I., Yassi, A., 2005, Electro-myography as a measure of peak and cumulative workload in intermediate care and its relationship to musculoskeletal injury: An exploratory ergonomic study. Applied Ergonomics, 36: Waters, T.R., Putz-Anderson, V., Garg, A., Fine, L.J., 1993, Revised NIOSH equation for the design and evaluation of manual lifting tasks. Ergonomics, 36, Winkelmolen, G.H.M., Landeweerd, J.A., Drost, M.R., 1994, An evaluation of patient lifting techniques. Ergonomics, 37, Ulin, S.S., Chaffin, D.B., Patellos, C.L., Blitz, S.G., Emerick, C.A., Lundy, F., Mischer, L., 1997, A biomechanical analysis of methods used for transferring totally dependent patients. Scinursing, 14,