ÅRSBERETNING ARBEJDSMEDICINSK KLINIK

Transkript

1 MEDICINSK CENTER ÅRSBERETNING ARBEJDSMEDICINSK KLINIK SLAGELSE SYGEHUS Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 1

2 Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus, arbejder for forebyggelse i Vestsjællands Amt og samarbejder om forskning og udvikling på tværs af amtsgrænserne Personalet på Arbejdsmedicinsk Klinik, august Fra venstre ledende overlæge Rolf Petersen, lægesekretær Vibeke Nasri, lægesekretær Pia Sørensen, 1. reservelæge Jette Nielsen, lægesekretær Ditte Øberg, lægesekretær Annette Haagh, afdelingslæge Mogens Christiansen, afdelingslæge Marianne Adelhardt og overlæge Carsten Franck. Arbejdsmedicinsk Kliniks hovedfunktion er at medvirke til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme i Vestsjællands Amt. Arbejdsmedicinsk Klinik får værdifulde oplysninger om arbejdsmiljøet på arbejdspladserne i Vestsjællands Amt via undersøgelse af personer mistænkt for at have arbejdsbetingede sygdomme. Denne viden bruges forebyggende og formidles på forskellig vis til de øvrige arbejdsmiljøaktører i Vestsjællands Amt, der bruger den til at forbedre arbejdsmiljøet. Arbejdsmedicinsk Klinik rådgiver desuden patienter om helbred og arbejdsevne i relation til arbejdsmiljøet. Sideløbende med dette arbejde lokalt i Vestsjællands Amt samarbejder Arbejdsmedicinsk Klinik med de øvrige arbejdsmedicinske klinikker i Danmark. I 2002 var klinikken medstifter af Center for Indeklima- og Stressforskning, hvor også Arbejdsmedicinsk Klinik i Glostrup, på Bispebjerg Hospital og i Køge deltager. Centrets overordnede formål er at skabe viden om forhold vedrørende indeklima og psykologiske faktorers betydning for udvikling og rapportering af indeklimasymptomer. Desuden har klinikken deltaget i etablering af et landsdækkende center for arbejdsmiljøovervågning, der som mål har at organisere samtlige arbejdsmedicinske klinikker i Danmark med henblik på epidemiologisk overvågning af arbejdsbetingede sygdomme i Danmark. Klinikken indgår endelig sammen med BST Øresund, Helsingør Kommune og Danmarks Tekniske Universitet i et projekt angående vurdering af arbejdsevne i relation til arbejdsmiljøet. Som led i den faglige udvikling deltager kli- 2 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

3 nikken i flere faglige fora. Således mødes klinikken med de arbejdsmedicinske klinikker på begge sider af Øresund, de øvrige sjællandske klinikker og klinikkerne i Storstrøms og Roskilde Amt. På disse møder diskuteres undersøgelsesmetoder og standardisering heraf med henblik på at øge kvaliteten af klinikkernes arbejde. Endvidere diskuteres resultaterne af de deltagende klinikkers forskningsaktiviteter. Klinikken deltager også i ARMONI, der er ARbejdsMedicinens ONline Instruks, en fælles instruksbog for alle landets arbejdsmedicinske klinikker. Disse aktiviteter ud over amtsgrænserne er med til at højne klinikkens faglige niveau til gavn for det forebyggende arbejde lokalt i Vestsjællands Amt. Arbejdsmedicinens fremtid i Vestsjællands Amt Arbejdsmedicinens fremtid i Vestsjællands Amt diskuteres i øjeblikket. Der er fremkommet forslag om at lægge den arbejdsmedicinske klinik i Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands Amt sammen i en afdeling placeret i Storstrøms Amt. Forslaget er ikke politisk færdigbehandlet. Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus vurderer, at den bedste løsning for den arbejdsmedicinske service i Vestsjællands Amt er en selvstændig klinik i Vestsjællands Amt, der samarbejder lokalt om forebyggelse og henover amtsgrænserne med hensyn til forskning og udvikling. Klinikken takker hermed alle for et godt samarbejde i de forløbne 2 år. August 2003 Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus v/ Rolf Petersen Ledende overlæge Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 3

4 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Patientundersøgelser Sygdomsmønstret Udviklingen i sygdomsmønstret Arbejdsmiljøpåvirkninger Branchetilhørsforhold 12 Geografisk tilhørsforhold 13 Samarbejde med virksomhederne 14 Bedre mulighed for måling af lungefunktion på arbejdspladsen 16 Formidling: Nyhedsbreve og temadage 17 Forskning 18 Samarbejdspartnere 19 Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion 19 4 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

5 Patientundersøgelser Figur 1. Antallet af personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik gruppe-us.*) enkelt-us *) Før 1990 blev antallet, der indgik i gruppeundersøgelser, ikke opgjort særskilt. Antallet af personer, der undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik pr. år, har været stigende fra 1984 til De seneste år har antallet af patienter undersøgt efter individuel henvisning ligget på omkring 400 pr. år. Antallet af patienter henvist i forbindelse med virksomhedsrettede undersøgelser har ligget mellem 50 og 100. Det samlede antal undersøgte har de seneste år været knapt 500. Omkring 50% af patienterne blev i 2002 henvist af egen læge. Resten blev henvist af fagforeninger, sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, BST og andre sygehusafdelinger. Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 5

6 Sygdomsmønstret i 2002 Figur 2. Hoveddiagnoser for patienter undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, 2002 Andet (29,7%) Centralnervesystem (0,6%) Psykisk (5,8%) Perifere nervesystem (2,9%) Sanseorganer (1,0%) Hvide fingre (3,3%) Indeklimasyndrom (0,8%) Luftveje (7,0%) Hud (4,1%) Forgiftning (0,2%) Cancer (1,4%) Gravide (7,0%) Bevægeapparat (36,1%) Figur 2 viser fordelingen af grupper af diagnoser, som de undersøgte fik stillet på Arbejdsmedicinsk Klinik i Fordelingen må formodes at afspejle forekomsten af arbejdsbetingede sygdomme i Vestsjællands Amt, men også de henvisende instansers opfattelse af, hvilke sygdomme, der kan være arbejdsbetingede. Den største gruppe var personer med sygdomme i bevægeapparatet, altså sygdomme i ryg, nakke, skuldre, arme og ben. Hyppigst i denne gruppe var lænderygsygdomme, der især ses hos personer med tunge løft, som f.eks. bygningsarbejdere, lagerarbejdere, renovationsarbejdere, ølchauffører og ansatte i plejesektoren, især sygehjælpere på plejehjem. Andre bevægeapparatssygdomme var smerter i nakke og skuldre, der overvejende ses hos personer med ensidigt gentaget præcisionsarbejde, f.eks. syersker og industriarbejdere beskæftiget med præcisionskrævende montagearbejde. Albuesygdomme i form af tennisalbue ses hos personer med uvarieret kraftbetonet belastning af armene som f.eks. slagteriarbejdere, der foretager udbeningsarbejde med kniv. Skuldersygdomme i form af rotator cuff tendinit ses især hos personer, der arbejder med armene statisk løftet ud fra kroppen. Slagteriarbejdere med udbeningsarbejde har øget risiko for denne sygdom. I den næststørste diagnosegruppe andet indgik bl. a. de personer, der deltog i virksomhedsrettede undersøgelser, og som enten ikke havde symptomer eller kun havde lettere symptomer og derfor blev grupperet som raske. Ca. 7% af de undersøgte var gravide, der henvistes til vurdering af, om der i deres arbejdsmiljø var påvirkninger, der kunne skade graviditetsforløbet. Personer med luftvejssygdomme udgjorde 7% og heraf havde ca halvdelen astma. Personer, udsat for organisk støv som f.eks. bagere, men også arbejdere i medicinalfirmaer og personer beskæftiget med pasning af forsøgsdyr har især risiko for at udvikle arbejdsbetinget astma. Endelig har personer udsat for mere uspecifikke irritative på- 6 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

7 virkninger som svejsere også øget risiko for at udvikle astma eller få en forværring af en i forvejen bestående astma. Andelen af personer med psykiske sygdomme har været stigende og udgjorde i 2002 knapt 6%. Det drejede sig om personer med psykiske reaktioner som følge af vold eller trusler om vold, høj arbejdsbelastning, misforhold mellem arbejdsopgaver og kvalifikationer, uoverensstemmelser mellem ledere og medarbejdere samt medarbejdere indbyrdes. Ca. 4% af de undersøgte havde hudsygdomme. Traditionelt undersøges disse patienter hovedsageligt hos de privatpraktiserende hudlæger, der foretager anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen, der oftest kan afgøre sagerne på grundlag af oplysninger fra hudlægerne. Den reelle andel af arbejdsbetingede hudsygdomme i Vestsjællands Amt vurderes derfor at være langt større end 4%. I 2002 var således 33% af alle anerkendte arbejdsbetingede sygdomme i Arbejdsskadestyrelsen hudsygdomme. Hvide fingre fandtes hos 3,3% af de undersøgte. Tendens til anfald af hvide fingre ved kuldeudsættelse kan fremkaldes af længerevarende udsættelse for hånd/arm-vibrationer. De faggrupper, der rammes heraf, er typisk skovarbejdere, ansatte indenfor jernog metalindustrien, bygningsarbejdere og ansatte i autobranchen. Sygdomme i det perifere nervesystem var hovedsageligt karpaltunnelsyndrom, der ses hos personer med ensidig belastning af håndleddene samt hos personer udsat for hånd/armvibrationer. Kræftsygdomme sås hos 1,4% og udgjordes hovedsageligt af kræft i lunger og lungehinder som følge af tidligere udsættelse for asbest. 1% af de undersøgte havde sygdomme i sanseorganerne, herunder især nedsat hørelse som følge af støjudsættelse. Denne gruppe er på samme vis som hudsygdommene underrepræsenteret, idet personer med støjbetinget høretab normalt ikke henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, men undersøges på Høreklinikken. 18% af de sygdomme, der blev anerkendt som arbejdsbetingede i Arbejdsskadestyrelsen i 2002 var således hørelidelser. Som det ses udgjorde sygdomme i centralnervesystemet og forgiftninger en meget lille del af sygdommene på Arbejdsmedicinsk Klinik. For ca. 15 år siden var disse sygdomme dominerende, især hjerneskade efter udsættelse for organiske opløsningsmidler. Som følge af de forebyggende foranstaltninger på danske arbejdspladser er udsættelsen for organiske opløsningsmidler nu elimineret eller bragt ned i et niveau, der ikke er skadeligt. Derfor ses der stort set ikke nye tilfælde, og de, der undersøges, er typisk personer med udsættelse mange år tilbage. For omkring 53% af de patíenter, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, fandtes deres sygdom at være arbejdsbetinget. Hos en del af de øvrige fandtes deres arbejde at indebære påvirkninger, der ville kunne føre til arbejdsbetinget sygdom, men endnu ikke havde gjort det. I nogle tilfælde skyldes de arbejdsbetingede sygdomme følger af tidligere tiders dårlige arbejdsmiljø, men hovedparten af sygdommene er nyopståede og dermed udtryk for, at der fortsat forekommer helbredsskadelige påvirkninger på danske arbejdspladser, dette på trods af de bestræbelser, der gøres for at forbedre arbejdsmiljøet. I de tilfælde, hvor arbejdsmiljøpåvirkningerne findes skadelige, uanset om de har ført til sygdom eller ikke, tager Arbejdsmedicinsk Klinik initiativ til forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen enten direkte eller i samarbejde med Arbejdstilsynet. Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 7

8 Udviklingen i sygdomsmønstret Figur 3. Fordeling af udvalgte diagnosegrupper blandt de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik % 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Psykiske sygdomme Nakke/skulder sygdomme Rygsygdomme Gravide Hvide fingre År 1998 År 1999 År 2000 År 2001 År 2002 I figur 3 er vist hvorledes udvalgte sygdomsgrupper var fordelt blandt de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik Som det fremgår udgjorde sygdomme i nakke, skuldre og ryg hovedparten af sygdommene. De tidligere års stigninger i andelen af disse sygdomme er imidlertid aftaget, og de sidste par år har antallet været let faldene. Dette kunne være en indikator for, at de forebyggende foranstaltninger, der har været sat i værk for at begrænse tunge løft og ensidigt gentaget arbejde, er begyndt at have nogen virkning. Med hensyn til de øvrige sygdomme er antallet af undersøgte uforandret i forhold til tidligere år. Dette gælder ikke de psykiske sygdomme forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Personer med disse sygdomme er i stigende grad blevet henvist til klinikken, og i 2002 var andelen af personer med disse sygdomme ca. 6 %. 8 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

9 Arbejdsmiljøpåvirkninger Figur 4. Arbejdsmiljøpåvirkninger, der udgjorde hovedproblemstillingen for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik , fordelt på hovedgrupper i procent. 60,00 50,00 40,00 % 30,00 Ergonomiske 20,00 Fysiske 10,00 Kemiske 0,00 Biologiske Psykiske Ergonomiske påvirkninger: Ensidigt belastende, repetitivt arbejde, tunge løft, skub eller træk Fysiske påvirkninger: Vibrationer, støv, svejserøg/lodderøg, indeklima, ulykker Kemiske påvirkninger: Organiske opløsningsmidler, kvarts, asbest, bly Biologiske påvirkninger: Mikroorganismer, smitterisiko Psykiske påvirkninger: Samarbejdsvanskeligheder, vold eller trusler om vold Figur 4 viser den procentvise fordeling af de arbejdsmiljøpåvirkninger, der har været hovedproblemstillingen i forbindelse med undersøgelsen på Arbejdsmedicinsk Klinik i årene Flest har der været i gruppen med ergonomiske påvirkninger med en stigning fra 1998 til 1999, herefter en stagnation i 2000 og et fald i 2001 og Andelen af undersøgte med fysiske påvirkninger har varieret lidt, men er stort set uforandret i perioden. Andelen af undersøgte personer med kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger faldt kraftigt fra 1998 til 1999 og har herefter været svagt faldende. Andelen af undersøgte med biologiske påvirkninger har været lille og stort set uforandret i perioden. Andelen af undersøgte personer med psykiske påvirkninger har de første 3 år i perioden været lille eller let faldende. I 2001 og 2002 steg andelen af undersøgte personer med psykiske påvirkninger betydeligt. Dette svarer til stigningen i 2001 og 2002 i antallet af personer, der fik diagnosticeret en psykisk arbejdsskade på Arbejdsmedicinsk Klinik. Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 9

10 Branchetilhørsforhold Figur 5. Procentvis fordeling på brancher for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik Bygge- og anlæg Nærings- og nydelsesmiddelindustri Jern- og metalindustri Plejehjem Privat og Offentlig administration Anden industri Sundhedsvæsen Transportvirksomhed (herunder postvæsen) Kemisk industri Øvrige brancher Undervisning Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Landbrug, Skovbrug og Fiskeri Daginstitutioner % I Figur 5 ses fordelingen på brancher af alle personer, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden 2000 til Som det ses kom størstedelen af de undersøgte (18%) fra byggebranchen. På landsplan var 6,1% af den erhvervsaktive befolkning beskæftiget i byggebranchen i Personer i byggebranchen var således overrepræsenteret med en faktor 3. Den næststørste branche var nærings- og nydelsesmiddelindustrien hvorfra 11,7% af de undersøgte kom. På landsplan var 3,0% beskæftiget i nærings og nydelsesmiddelindustrien i Denne branche var således overrepræsenteret med en faktor 4. I denne branche var det især gruppen af slagteriarbejdere, der var årsagen til overrepræsentationen. Jern- og metalindustrien var den tredjestørste gruppe af undersøgte og var overrepræsenteret med en faktor 2. Overordnet var det især brancherne med fysisk belastende arbejde, som var overrepræsenteret blandt de undersøgte. I disse brancher kan der fortsat gøres meget forebyggelsesmæssigt. 10 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

11 Geografisk tilhørsforhold Figur 6. Bopælskommune for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden Arbejdsmedicinsk Klinik er amtets specialafdeling for arbejdsmedicin og dækker hele Vestsjællands Amt. I figur 6 vises hvor mange personer, der blev henvist pr indbyggere fra hver af amtets 23 kommuner i perioden For anskuelighedens skyld er kommunerne opdelt i 3 grupper efter henvisningshyppigheden med ca. 1/3 af kommunerne i hver. Som det fremgår blev der henvist patienter fra alle kommuner i hele amtet og ikke mindst fra de vestlige og nordlige kommuner. Det store antal henviste fra Nykøbing/Rørvig kommune skyldes for ca. halvdelens vedkommende en gruppeundersøgelse foretaget på en af kommunens arbejdspladser i Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 11

12 Samarbejde med virksomhederne Det er velkendt at en af styrkerne i den praktiserende læges arbejde, er det gode kendskab til familien. Tilsvarende er arbejdsmedicinerens styrke kendskabet til virksomhederne. Kendskabet skabes og vedligeholdes ved samarbejde på flere niveauer: Kommunikation med sikkerhedsorganisationen Virksomhedsrettede undersøgelser Virksomhedsbesøg Virksomhedsarkiv Kommunikation med sikkerhedsorganisationen Sikkerhedsorganisationen er bindeleddet mellem virksomheden og Arbejdsmedicinsk Klinik. Den står for det daglige arbejde med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og vi bidrager med arbejdsmedicinsk viden. Derfor har sikkerhedsorganisationen henvisningsret til at få undersøgt medarbejdere på klinikken og kan frit ringe og få råd og oplysning om sundhedsfaglige problemstillinger. Sikkerhedsorganisationen og sikkerhedsledelsen er også bindeleddet når klinikken har behov for oplysninger om ekspositionsforhold på virksomheden. Endelig kan oplysninger om konkret arbejdsbetinget sygdom formidles tilbage til sikkerhedsorganisationen og indgå i sikkerhedsarbejdet. Sidstnævnte formidling foregår via information som medarbejderen selv afleverer til sikkerhedsorganisationen. Dette for at sikre at lov om videregivelse af helbredsoplysninger overholdes til punkt og prikke. 12 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

13 Virksomhedsrettede undersøgelser Ved behov foretager vi i samarbejde med virksomhedens sikkerhedsorganisation en virksomhedsrettet gruppeundersøgelse. Dette kan være indiceret hvis der eksempelvis optræder en række fælles symptomer på grund af bestemte forhold i arbejdet, eller såfremt man har mistanke om særlige risikoforhold i arbejdsmiljøet. En sådan undersøgelse starter altid med et virksomhedsbesøg, hvor sikkerhedsorganisationen fremlægger problemet og efterfølgende fremviser produktionen. Vi udarbejder herefter et forslag til undersøgelsesprogram samt forslag til hvor mange og hvilke medarbejdere der bør indgå, evt. fremstiller vi en informationspjece. Sikkerhedsorganisation og ledelse forelægger dette for medarbejderne. Undersøgelsen finder sted enten på virksomheden eller på Arbejdsmedicinsk Klinik. Resultater og anbefalinger formidles i en rapport til virksomheden, hvor alle personoplysninger er anonymiseret. Tabel 1. Problemstillinger for virksomhedsundersøgelser Mulige akutte forgiftningssymtomer og hjerneskade på trykkeri. Skimmelsvampe og mulig helbredseffekt i døgninstitution for psykisk/fysisk udviklingshæmmede. Forekomst og årsag til hudgener/ eksem hos ansatte i social- og sundhedsforvaltning. Mulig legionærsyge epidemi på gymnasium, med frygt for sygdomsoverførsel fra badevand. Indeklima/stress problematik på 2 forskellige sygehusafdelinger i samme bygning med fælles ventilationssystem. for tidligere og nuværende arbejdsforhold. Supplerende oplysninger fremskaffes fra virksomhedernes sikkerhedsorganisation, Arbejdstilsynet, BST eller Arbejdsmedicinsk Kliniks virksomhedsarkiv (se nedenfor). Hvis dette ikke bringer tilstrækkelig klarhed over relevante arbejdsmiljøforhold, besøger vi virksomheden. Dette aftales med såvel patient som sikkerhedsorganisation. Virksomhedsbesøg er vigtige for til stadighed at være opdateret på arbejdsmiljøet i Vestsjællands Amt. En gang om året besøger hele afdelingen en arbejdsplads i Vestsjællands Amt, så afdelingen til stadighed er fortrolig med livet og kulturen på arbejdspladserne! (se billederne) Virksomhedsarkiv Arbejdsmedicinsk Klinik råder over et virksomhedsarkiv med oplysninger fra en stor del af de virksomheder i Vestsjællands Amt som har indgået i patient eller virksomhedsundersøgelserne tilbage fra klinikkens start i Oplysningerne, som er fortrolige, omhandler produktion, eksposition, arbejdsforhold samt oplysninger om arbejdsmedicinske sygdomme og symptomer hos de undersøgte. Virksomhedsbesøg Ved patientundersøgelserne på Arbejdsmedicinsk Klinik er udgangspunktet for erhvervsanamneserne patientens redegørelse Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 13

14 Bedre mulighed for måling af lungefunktion på arbejdspladsen. Måling af lungefunktion (peakflow) flere gange i døgnet i en periode, normalt mindst 3 uger, anvendes ofte ved udredning af astma, hvor der er mistanke om arbejdsrelation. Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse råder over elektroniske peakflowmetre af typen Vitalograph 2110 fra Spiropharma A/S. Instrumentet, som ses på billedet, vejer 200 gram og kan være i en lomme. Det er robust og let at betjene. Der er færre muligheder for fejl ved anvendelse af det elektroniske peakflowmeter frem for et traditionelt instrument: Måleresultater og tidspunkt for målingerne lagres elektronisk, og data overføres digitalt til PC Klinikken har frem til 2002 kun anvendt de elektroniske 0 peakflowmetre i meget begrænset omfang, da den tilhørende software ikke muliggjorde udskrivning af kurver, som gav et tilfredsstillende overblik over variationen af peakflow. For at råde bod på dette har klinikken i 2002 udviklet et regneark til behandling af data fra peakflowmetret 1. Figuren ovenfor viser et eksempel fra et 1 Regnearket er udarbejdet i Excel, hvor funktionerne er automatiseret med makroer. Det fungerer i Excel 5.0 og senere Excel-versioner. Brug af regnearket forudsætter installation på PC af program leveret af: Spiropharma: Vitalograph PEF/FEV Diary. (Version udredningsforløb. En svejser blev henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik på mistanke om arbejdsrelateret astma. Den pågældende var i arbejde i de første 3 uger af perioden. (Arbejdsdage er markeret med blå firkanter). Figurens 3 kurveforløb angiver døgnværdierne for minimum, middel og maksimum (rød, sort og grøn) af peakflow. Der var i navnlig første og tredje uge adskillige dage med en betydelig døgnvariation af peakflow, altså tegn på astma og desuden en tendens til en øgning af variationen i slutningen af arbejdsugen. (De øverste sorte trekanter markerer dage, hvor der har været en døgnvariation i peakflow på 20 %, dog som minimum 100 ml). Patienten blev sygemeldt og peakflowmålingerne fortsat i yderligere 2 uger. Som det fremgår, skete der inden for få dage en gradvis normalisering af lungefunktionen. Patienten blev ved afslutningen anbefalet permanent jobskift. PEAKFLOW Regnearket foreligger aktuelt i en betaversion, som har vist sig robust og velfungerende. Den endelige udgave vil inklusive vejledning blive stillet til rådighed for de øvrige arbejdsmedicinske klinikker. 14 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse DATO 2.02 er anvendt). Sidstnævnte program anvendes ved overførsel af data fra peakflowmeter til PC og konvertering af data til et format, som kan indlæses i Excel.

15 Formidling Nyhedsbreve og temadage Arbejdsmedicinsk Klinik har siden 2000 udsendt nyhedsbreve til vores samarbejdspartnere i Vestsjællands Amt. I disse formidler vi ny arbejdsmedicinsk viden i en kort og letlæselig form. I har det drejet sig om: Kræft & arbejdsmiljøet Allergi & arbejdsmiljøet Skader på grund af hånd/arm vibrationer Nyhedsbrevene kan fås gratis ved henvendelse til Klinikken. Emnerne uddybes efterfølgende ved tema eftermiddage, som vi afholder på Slagelse Sygehus. På temadagene holdes oplæg af klinikkens medarbejdere. Afhængigt af temadagens indhold, har der desuden været eksterne oplægsholdere fra: Arbejdstilsynet, almen lægepraksis, fagforeninger, BST og kommuner. Målgruppen er personer, som arbejder med eller har brug for viden på arbejdsmiljøområdet. På temadagene lægger vi stor vægt på dialog mellem deltagerne og oplægsholdere. Næste temadag, som omhandler Psykiske Arbejdsskader afholdes den 2. oktober 2003 kl Tilmelding ved henvendelse til Arbejdsmedicinsk Klinik senest den 11. september Pris 400 kr. Nyhedsbrev om dette emne kan rekvireres gratis. Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 15

16 Forskning Center for Indeklima- og Stressforskning I 2002 etablerede Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse Center for Indeklima- og Stressforskning sammen med de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup, på Bispebjerg og i Køge. ( De deltagende institutioner har gennem flere år samarbejdet om udvikling af standardiserede metoder til at belyse indeklimaproblemer og ønsker med dannelsen af centret at styrke samarbejdet. Dette samarbejde har bl.a. resulteret i udvikling af det såkaldte Glostrupskema som er gennemtestet, så det nu er muligt at få et billede af, om indeklimaet på en virksomhed er normalt, eller om det adskiller sig fra det almindelige på et eller flere punkter. ( Arbejdsmedicinsk Klinik deltager i centrets basisaktiviteter og: er ansvarlig for at etablere en fælles database for projekter gennemført i centret siden er i gang med at publicere allergidata fra klinikkens forskningsprojekt vedrørende indeklimasymptomer på hospitaler og kontorer. Det drejer sig om state of art af sammenhængen mellem selvrapporteret atopi og indeklimasymptomer og om sammenhængen mellem objektivt målt atopi og indeklimasymptomer. udarbejder guidelines for indeklimaundersøgelser herunder: Praktisk brug af Glostrupskemaet. Målgruppe: arbejdsmedicinske klinikker og andre arbejdsmiljøprofessionelle. deltager i samarbejdsprojekt med Arbejdsmiljøinstituttet i København om artiklen: Peder Wolkoff, Peder Skov, Carsten Franck and Lisbeth Nüchel Pedersen. Eye irritation caused by indoor air pollutants and environmental factors. Artiklen er indsendt til Scandinavian Journal of Work, Environment & Health Center for arbejdsmiljøovervågning Arbejdsmedicinsk Klinik har deltaget i planlægningen af et undersøgelsesprogram, der har til formål at overvåge den arbejdsrelaterede sygelighed i Danmark. Det er planen, at alle de arbejdsmedicinske klinikker deltager. Udover de arbejdsmedicinske klinikker indgår Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdstilsynet som samarbejdspartnere. Arbejdsmedicinsk Klinik deltager med en person i centerrådet for det landsdækkende center for epidemiologisk arbejdsmiljøovervågning. Projekt FAST arbejde (Forebyggelse Arbejdsmiljø Sundhed Trivsel) Der er tale om et udviklingssamarbejde mellem 1. Reservelæge Jette Nielsen Arbejdsmedicinsk Klinik og BST Øresund, Danmarks Tekniske Universitet og Helsingør Kommune. Projektet tager udgangspunkt i en virksomhedsrettet model til fremme af arbejdsevnen på kollektivt og individuelt niveau. Hovedformålet med projektet er at videreudvikle og afprøve konceptet til brug for virksomhedernes og bedriftssundhedstjenesternes arbejde med at forbedre det generelle arbejdsmiljø og tilpasse krav og ressourcer på individuelt niveau, for dermed at kunne fastholde medarbejderne. Projektet har modtaget midler fra Arbejdsmiljørådets Forsknings- og Udviklingspulje. 16 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

17 Samarbejdspartnere Samarbejdet med instanser uden for sygehuset omfatter praktiserende læger, speciallæger, virksomhedernes sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, bedriftssundhedstjenester, Arbejdsskadestyrelsen, fagforeninger, socialforvaltninger i kommuner samt revalideringsinstitutioner. Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion Arbejdsmedicinsk Kliniks formål er at medvirke til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Dette mål søges opnået gennem følgende aktiviteter: 1. Patientundersøgelser og rådgivning. 2. Videncenter og information. 3. Metodeudvikling og forskning. Patientundersøgelser og rådgivning Arbejdsmedicinsk Klinik varetager den kliniske arbejdsmedicinske service i Vestsjællands Amt og medvirker derved til udredning og forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme. Dette sker i form af en diagnostisk indsats ved: Arbejdsmedicinsk udredning af enkeltpersoners arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsproblemer, i mindre omfang udredning af helbredseffekter forårsaget af påvirkninger fra det eksterne miljø. Epidemiologisk udredning af sammenhæng mellem symptomer og arbejdsbelastninger hos grupper af personer. I begrænset omfang kan klinikken forestå undersøgelser af raske personer i virksomheder med særlige risici. Klinikken er gennem lovgivningen forpligtet til, efter anmodning fra Arbejdstilsynet, at foretage helbredsundersøgelser af enkeltpersoner udsat for særlige risici. Klinikken foretager desuden rådgivning i forbindelse med bl.a. følgende forhold: Graviditet, hvor arbejdsmiljøpåvirkninger mistænkes at være fosterskadende. Betydningen af forudbestående sygdom ved erhvervsvalg. Arbejdshygiejniske problemstillinger. Videncenter og information Formålet med klinikkens funktion som videncenter er at forestå systematisk indsamling og bearbejdning af viden om arbejds- og miljøbetingede helbredspåvirkninger og især formidling af viden for herigennem at medvirke til forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme. Videncentrets målgruppe er især andre arbejdsmiljøaktører og sundhedspersonale i Vestsjællands Amt, der som led i deres arbejde har brug for arbejds- og miljømedicinsk viden. Videncentret oparbejder forbindelsen til interesserede brugergrupper. Dette sker gennem følgende aktiviteter: Afholdelse af temamøder. Deltagelse i formidlingsmøder på virksomheder. Undervisning og foredrag. Formidling af videnskabelige publikationer. Udgivelse af nyhedsbrev. Metodeudvikling og forskning Arbejdsmedicinsk Klinik skal medvirke til at tilvejebringe ny viden om sammenhænge mellem miljø, arbejde og sundhed. Knyttet til denne funktion er: Udvikling af metoder til måling af miljøforårsagede helbredseffekter. Projekter, som tilvejebringer ny viden om sammenhæng mellem miljø og sundhed. Kvalitetssikring af klinikkens funktion. Forskning, som resulterer i publikation i danske og internationale tidsskrifter. Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 17