Arbejdsmedicinsk Klinik

Transkript

1 MEDICINSK CENTER Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus Årsberetning

2 2

3 Personalet ved Arbejdsmedicinsk Klinik, september Bagerste række fra venstre afdelingslæge Marianne Adelhardt, lægesekretær Vibeke Nasri, overlæge Carsten Franck, lægesekretær Annette Haagh, afdelingslæge Mogens Christiansen og lægesekretær Lotte Hansen. Forrest fra venstre ledende overlæge Rolf Petersen, psykologkonsulent Charlotte Elsnab, introduktionslæge Charlotte Trebbien og lægesekretær Pia Sørensen Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik er en selvstændig amtsafdeling i Medicinsk Center, Sygehus Vestsjælland. Planerne om at sammenlægge de 3 arbejdsmedicinske klinikker i Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands Amter i en fælles klinik blev skrinlagt i Arbejdsmedicinsk Klinik har derfor, som tidligere, opgaven at varetage den arbejdsmedicinske funktion i Vestsjællands Amt. Indenfor den øvrige del af arbejdsmiljøapparatet er der de sidste år sket væsentlige ændringer. Arbejdstilsynet er blevet regionaliseret og har fået nye opgaver med bl.a. screening af virksomheder. BST-pligten er under afvikling og kontrollen med arbejdsmiljøet på virksomhederne er under ændring. Det vurderes derfor vigtigt, at der fortsat er en arbejdsmedicinsk funktion, der kan opfange helbredsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Sygdomsmønster De senere år er antallet af psykiske arbejdsskader steget og disse udgør nu ca. 10% af de skader, der undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik. En særlig gruppe er gravide, der undersøges med henblik på at afklare om deres arbejdsmiljø udgør en risiko for den gravide og hendes foster. Indenfor de øvrige diagnosegrupper er henvisningsmønstret stort set uforandret fra tidligere og det samme er de fag, hvorfra patienterne kommer. De henviste kommer fra byggeindustrien, nærings- og nydelsesmid- 3

4 delindustrien, jern og metalindustrien og plejesektoren. Det vi ser er fortsat traditionelle arbejdsmiljøproblemer indenfor disse brancher. Arbejdsmedicinsk Klinik vil derfor også i fremtiden have opgaver inden for disse traditionelle arbejdsmiljøproblemer med tunge løft, akavede arbejdsstillinger, ensidigt gentaget arbejde, kemiske påvirkninger, vibrationer og støj. Hertil kommer nye problemer i takt med den teknologiske udvikling og måske ikke mindst ændringerne i den måde arbejdet organiseres på. Forskning og udvikling Arbejdsmedicinsk Klinik indgår sammen med de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup, Bispebjerg og Køge i et murstensløst center for indeklima og stressforskning. Centret beskæftiger sig med at opbygge viden om indeklimarelaterede symptomer. Herudover undersøger Arbejdsmedicinsk Klinik hvorledes arbejdsmedicinen kan bidrage i forbindelse med arbejdsfastholdelse af personer med nedsat arbejdsevne. I perioden har klinikken endvidere deltaget i et projekt om arbejdsfastholdelse gennemført i samarbejde med Arbejdsmiljøcentret i Helsingør. Specialet arbejdsmedicin 25 år Dansk Selskab for Arbejds og miljømedicin har i år markeret sit 25-års jubilæum med et jubilæumsskrift. Det fremgår heraf, at arbejdsmedicinen i de sidste 25 år har bidraget til forbedring af arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Den arbejdsmedicinske ekspertise bliver der fortsat brug for i fremtiden, når der skal fremskaffes viden om sammenhængen mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og helbred. Fremtiden Med dannelsen af de nye regioner vil sundhedsvæsenet få en anden organisering. De overvejelser, der kan blive angående arbejdsmedicinens organisering i den nye region Sjælland, bør omfatte de fordele, der fås ved centralisering og specialisering og de fordele der findes ved lokal forankring med kendskab til arbejdsmiljøapparatet lokalt, kontakten til de praktiserende læger, arbejdsmarkedets parter og ikke mindst til de virksomheder hvorfra patienterne kommer. Skal der ske ændring i placeringen af arbejdsmedicin i regionen må det sikres at tilgængeligheden for patienterne er god og mulighederne for rekruttering af kvalificeret personale optimale. September 2005 Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus v/ Rolf Petersen Ledende overlæge Medarbejdere ved Arbejdsmedicinsk Klinik Sagsbehandlere: Afdelingslæge Marianne Adelhardt 1. reservelæge Jette Nielsen Afdelingslæge Mogens Christiansen Overlæge Carsten Franck Ledende overlæge Rolf Petersen Psykologkonsulent Charlotte Elsnab Lægesekretærer: Lægesekretær Annette Haagh Lægesekretær Lotte Hansen (tiltrådt 2004) Lægesekretær Vibeke Nasri Lægesekretær Pia Sørensen Lægesekretær Ditte Øberg (fratrådt 2004) 4

5 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Patientundersøgelser Sygdomsmønstret Udviklingen i sygdomsmønstret Branchetilhørsforhold 11 Geografisk tilhørsforhold 11 Tilknytning til arbejdsmarkedet 12 Formidling: Nyhedsbreve og temadage 14 Forskning og Udvikling 15 Virksomhedsrettede undersøgelser af Indeklimasymptomer, psykisk trivsel og oplevelse af indeklimaet 16 Samarbejdspartnere 19 Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion 19 5

6 6

7 600 gruppe-us.*) enkelt-us *) Før 1990 blev antallet, der indgik i gruppeundersøgelser, ikke opgjort særskilt. Figur 1. Antallet af personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik Patientundersøgelser Antallet af personer, der undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik pr. år, har været nogenlunde uændret de sidste 10 år. Det samme har antallet af henviste. Antallet af patienter undersøgt efter individuel henvisning har ligget på omkring 375 pr. år. Antallet af patienter henvist i forbindelse med virksomhedsrettede undersøgelser har ligget mellem 50 og 100. Det samlede antal undersøgte har været knapt 500. Omkring 65% af patienterne blev i 2004 henvist af egen læge. Resten blev henvist af fagforeninger, sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, BST og andre sygehusafdelinger. 7

8 Forgiftning (0,6%) Cancer (4,9%) Andet (10,9%) Psykisk (8,9%) Centralnervesystem (0,6%) Perifere nervesystem (5,4%) Sanseorganer (2,0%) Hvide fingre (2,6%) Indeklimasyndrom (1,7%) Reproduktion (8,6%) Hud (4,0%) Luftveje (9,7%) Bevægeapparat (40,1%) Figur 2. Hoveddiagnoser for patienter undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, 2004 Sygdomsmønstret i 2004 Figur 2 viser fordelingen af grupper af diagnoser, som de undersøgte fik stillet på Arbejdsmedicinsk Klinik i Fordelingen må formodes at afspejle forekomsten af arbejdsbetingede sygdomme (bortset fra hørelidelser og hudsygdomme) i Vestsjællands Amt, men også de henvisende instansers opfattelse af, hvilke sygdomme, der kan være arbejdsbetingede. Den største gruppe (40%) var personer med sygdomme i bevægeapparatet, altså sygdomme i ryg, nakke, skuldre, arme og ben. Hyppigst i denne gruppe var lænderygsygdomme, der især ses hos personer med tunge løft, som f.eks. bygningsarbejdere, lagerarbejdere, renovationsarbejdere, ølchauffører og ansatte i plejesektoren, især sygehjælpere på plejehjem. Andre bevægeapparatssygdomme var smerter i nakke og skuldre, der overvejende ses hos personer med ensidigt gentaget præcisionsarbejde, f.eks. syersker og industriarbejdere beskæftiget med præcisionskrævende montagearbejde. Albuesygdomme i form af tennisalbue ses hos personer med uvarieret kraftbetonet belastning af armene som f.eks. slagteriarbejdere, der foretager udbeningsarbejde med kniv. Skuldersygdomme i form af rotator cuff tendinit ses især hos personer, der arbejder med armene statisk løftet ud fra kroppen. Slagteriarbejdere med udbeningsarbejde har øget risiko for denne sygdom. Ni procent af de undersøgte var gravide, der henvistes til vurdering af, om der i deres arbejdsmiljø var påvirkninger, der kunne skade graviditetsforløbet. Personer med luftvejssygdomme udgjorde 10% og heraf havde ca. en tredjedel astma. Personer, udsat for organisk støv som f.eks. bagere, men også arbejdere i medicinalfirmaer og personer beskæftiget med pasning af forsøgsdyr har især risiko for at udvikle arbejdsbetinget astma. Endelig har personer udsat for mere uspecifikke irritative påvirkninger som svejsere øget risiko for at udvikle astma eller få en forværring af en i forvejen bestående astma. 8

9 Andelen af personer med psykiske sygdomme har været stigende og udgjorde i %. Det drejede sig om personer med psykiske reaktioner som følge af vold eller trusler om vold, høj arbejdsbelastning, misforhold mellem arbejdsopgaver og kvalifikationer, uoverensstemmelser mellem ledere og medarbejdere samt medarbejdere indbyrdes. Fire procent af de undersøgte havde hudsygdomme. Traditionelt undersøges disse patienter hovedsageligt hos de privatpraktiserende hudlæger, der foretager anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen, der oftest kan afgøre sagerne på grundlag af oplysninger fra hudlægerne. Den reelle andel af arbejdsbetingede hudsygdomme i Vestsjællands Amt vurderes derfor at være langt større end 4%. Hvide fingre fandtes hos 1% af de undersøgte. Tendens til anfald af hvide fingre ved kuldeudsættelse kan fremkaldes af længerevarende udsættelse for hånd/armvibrationer. De faggrupper, der rammes heraf, er typisk skovarbejdere, ansatte indenfor jernog metalindustrien, bygningsarbejdere og ansatte i autobranchen. Sygdomme i det perifere nervesystem (5%) var hovedsageligt karpaltunnelsyndrom, der ses hos personer med ensidig belastning af håndleddene samt hos personer udsat for hånd/armvibrationer. Kræftsygdomme sås hos 5% og udgjordes hovedsageligt af kræft i lunger og lungehinder som følge af tidligere udsættelse for asbest. 2% af de undersøgte havde sygdomme i sanseorganerne, herunder især nedsat hørelse som følge af støjudsættelse. Denne gruppe er på samme vis som hudsygdommene underrepræsenteret, idet personer med støjbetinget høretab normalt ikke henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, men undersøges på Høreklinikken. Som det ses udgjorde sygdomme i centralnervesystemet og forgiftninger en meget lille del af sygdommene på Arbejdsmedicinsk Klinik. For ca. 15 år siden var disse sygdomme dominerende, især hjerneskade efter udsættelse for organiske opløsningsmidler. Som følge af de forebyggende foranstaltninger på danske arbejdspladser er udsættelsen for organiske opløsningsmidler nu elimineret eller bragt ned i et niveau, der ikke er skadeligt. Derfor ses der stort set ikke nye tilfælde, og de, der undersøges, er typisk personer med udsættelse mange år tilbage. For omkring 56% af de patienter, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, fandtes deres sygdom at være arbejdsbetinget. Hos en del af de øvrige fandtes deres arbejde at indebære påvirkninger, der ville kunne føre til arbejdsbetinget sygdom, men endnu ikke havde gjort det. I nogle tilfælde skyldes de arbejdsbetingede sygdomme følger af tidligere tiders dårlige arbejdsmiljø, men hovedparten af sygdommene er nyopståede og dermed udtryk for, at der fortsat forekommer helbredsskadelige påvirkninger på danske arbejdspladser, dette på trods af de bestræbelser, der gøres for at forbedre arbejdsmiljøet. I de tilfælde, hvor arbejdsmiljøpåvirkningerne findes skadelige, uanset om de har ført til sygdom eller ikke, tager Arbejdsmedicinsk Klinik initiativ til forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen enten direkte eller i samarbejde med Arbejdstilsynet. Det forhold at kun 56% af de undersøgte havde en arbejdsbetinget sygdom kan få nogle til at mene, at for mange er blevet henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik. 44% havde ikke nogen arbejdsbetinget sygdom. Imidlertid er opgaven for en specialafdeling som arbejdsmedicinsk klinik at udrede personer henvist på grund af en mistanke om at sygdommen er arbejdsbetinget. For at opfange så mange arbejdsbetingede sygdomme som muligt skal der henvises et stort antal på mistanken. Inden for andre specialer regner man med, at hvis 10% af de, der henvises har sygdommen, er antallet af henviste tilstrækkeligt stort. Det kunne således tyde på, at der henvises for få til udredning på Arbejdsmedicinsk Klinik. 9

10 % 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Psykiske sygdomme Nakke/skulder sygdomme År 2000 År 2001 År 2002 År 2003 År 2004 Rygsygdomme Gravide Vibrationsskade Figur 3. Fordeling af udvalgte diagnosegrupper blandt de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik Udviklingen i sygdomsmønstret I figur 3 er vist hvorledes udvalgte sygdomsgrupper var fordelt blandt de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik Som det fremgår udgjorde sygdomme i nakke, skuldre og ryg hovedparten af sygdommene. De tidligere års stigninger i andelen af disse sygdomme er aftaget, og de sidste par år har antallet været konstant. Dette kunne være en indikator for, at de forebyggende foranstaltninger, der har været sat i værk for at begrænse tunge løft og ensidigt gentaget arbejde, er begyndt at have nogen virkning. Med hensyn til de øvrige sygdomme er antallet af undersøgte uforandret i forhold til tidligere år. Dette gælder ikke de psykiske sygdomme forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Personer med disse sygdomme er i stigende grad blevet henvist til klinikken, og i 2004 var andelen af personer med disse sygdomme ca. 9%. 10

11 Bygge- og anlæg Nærings- og nydelsesmiddelindustri Jern- og metalindustri Anden industri Plejehjem Transportvirksomhed (herunder postvæsenet) Kemisk industri Sundhedsvæsen Privat og Offentlig administration Øvrige brancher Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Undervisning Landbrug, Skovbrug og Fiskeri Daginstitutioner 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 20,0 Figur 4. Procentvis fordeling på brancher for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik Branchetilhørsforhold I figur 4 ses fordelingen på brancher af alle personer, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden 1999 til Som det ses er fordelingen i stort set den samme som i perioden Størstedelen af de undersøgte kom fra byggebranchen. På landsplan var 6,1% af den erhvervsaktive befolkning beskæftiget i byggebranchen i Personer i byggebranchen var således overrepræsenteret med en faktor 3. Den næststørste branche var nærings- og nydelsesmiddelindustrien hvorfra 11,7% af de undersøgte kom. På landsplan var 3,0% beskæftiget i nærings og nydelsesmiddelindustrien i Denne branche var således overrepræsenteret med en faktor 4. I denne branche var det især gruppen af slagteriarbejdere, der var årsagen til overrepræsentationen. Jern- og metalindustrien var den tredjestørste gruppe af undersøgte og var overrepræsenteret med en faktor 2. Overordnet var det især brancherne med fysisk belastende arbejde, som var overrepræsenteret blandt de undersøgte. I disse brancher kan der fortsat gøres meget forebyggelsesmæssigt. 11

12 Figur 5. Bopælskommune for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden Geografisk tilhørsforhold Arbejdsmedicinsk Klinik er amtets specialafdeling for arbejdsmedicin og dækker hele Vestsjællands Amt. I figur 5 ses hvor mange personer, der blev henvist pr indbyggere fra hver af amtets 23 kommuner i perioden For anskuelighedens skyld er kommunerne opdelt i 3 grupper efter henvisningshyppigheden med ca. 1/3 af kommunerne i hver. Som det fremgår blev der henvist patienter fra alle kommuner i hele amtet og ikke mindst fra de vestlige og nordlige kommuner. 12

13 I arbejde Sygemeldt Arbejdsløs Førtidspension Andet Efterløn/folkepension Uoplyst Revalidering 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 % Figur 6. Tilknytning til arbejdsmarkedet for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik Tilknytning til arbejdsmarkedet Som det ses i figur 6 var over halvdelen af de undersøgte i arbejde på undersøgelsestidspunktet. Lidt over 25% var sygemeldte. Det store flertal havde således en tilknytning til arbejdsmarkedet. En væsentlig aktivitet i forbindelse med undersøgelsen på Arbejdsmedicinsk Klinik er at vurdere de undersøgtes arbejdsevne. Hos personer med en arbejdsbetinget sygdom består opgaven i at vurdere hvilke påvirkninger den pågældende kan tåle, således at han eller hun kan fortsætte i et arbejde. I nogle tilfælde anbefales jobskifte. Dette gælder f. eks. bagere, der har udviklet melallergi. I andre tilfælde kan arbejdet fortsættes med forskellige begrænsninger. I perioden har Arbejdsmedicinsk klinik deltaget i undersøgelse af hvilken rolle Arbejdsmedicinsk Klinik eventuelt kan spille i den mere generelle bestræbelse, som kommunerne er involveret i med hensyn til at fastholde flest mulige i arbejde. Denne aktivitet gælder også personer, der ikke har en arbejdsbetinget sygdom. Arbejdsmedicinsk Klinik vurderer at kunne yde mest for personer med fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet og som har arbejdsrelaterede sygdomme indenfor sygdomsgrupperne: Bevægeapparatsygdomme, luftvejssygdomme og hudsygdomme. Undersøgelsen er fortsat i gang og foretages i samarbejde med Trundholm og Kalundborgs kommuner. 13

14 Formidling Nyhedsbreve og temadage Arbejdsmedicinsk Klinik har siden 2000 udsendt nyhedsbreve til vores samarbejdspartnere i Vestsjællands Amt. I disse formidler vi ny arbejdsmedicinsk viden i en kort og letlæselig form. I 2003 og 2004 har det drejet sig om: Psykiske arbejdsskader Arbejdsskadereformen Nyhedsbrevene kan fås gratis ved henvendelse til klinikken. Emnerne uddybes efterfølgende ved tema eftermiddage, som vi afholder på Slagelse Sygehus. På temadagene holdes oplæg af klinikkens medarbejdere. Afhængigt af temadagens indhold, har der desuden været eksterne oplægsholdere fra: Arbejdstilsynet, almen lægepraksis, fagforeninger, BST og kommuner. Målgruppen er personer, som arbejder med eller har brug for viden på arbejdsmiljøområdet. På temadagene lægger vi stor vægt på dialog mellem deltagerne og oplægsholdere. Man kan læse mere om Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus på klinikkens hjemmeside på 14

15 Forskning og udvikling Center for Indeklima- og Stressforskning (CIS) I 2002 etablerede Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse CIS sammen med de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup, på Bispebjerg og i Køge som et såkaldt murstensløst center. ( De fire institutioner repræsenterer mange års international forskning i indeklima. De har samtidig bred praktisk erfaring i undersøgelse af enkeltpersoner og i håndtering af sager på virksomheder med grupper af ansatte med formodede indeklimasymptomer samt erfaring i risikovurdering og kommunikation af risici. Centrets overordnende mål er at skabe viden om forhold vedrørende indeklima i Danmark og at arbejde med at udvikle og standardisere metoder til måling, håndtering og forebyggelse af indeklimaproblemer. Dette samarbejde har bl.a. resulteret i udvikling af det såkaldte Glostrupskema, som kan anvendes til kortlægning af en virksomheds indeklimaproblemer og det psykiske arbejdsklima samt eventuelle symptomer blandt de ansatte. Skemaet er valideret, dvs. testet, så det vides at måle de nævnte ting. Arbejdsmedicinsk Klinik har i deltaget i centrets basisaktiviteter og: Etableret en fælles database for projekter gennemført i regi af Center for Indeklima- og Stressforskning (CIS) med anvendelse af Glostrupskemaet. Afdelingslæge Mogens L. Christiansen har været ansvarlig for gennemførelse af projektet. deltaget i forskningsprojekter: Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation and environmental factors in the office environment hypotheses, causes and a physiological model. Scand J Work Environ Health. 2003; 29(6): Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation caused by occupational factors and indoor air pollution. The 27 th International Congress on Occupational Health, Iguassu Falls, Brazil, February deltaget i projektbeskrivelser om Fremtidens kontorarbejde i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet, de arbejdsmedicinske klinikker på Bispebjerg og i Køge, Kunstakademiets arkitektskole, By-og-Byg samt BST Danmark (September 2004). Projekt FAST arbejde (Forebyggelse Arbejdsmiljø Sundhed Trivsel) Der er tale om et udviklingssamarbejde mellem 1. reservelæge Jette Nielsen, Arbejdsmedicinsk Klinik og Arbejdsmiljøcenter Helsingør, Danmarks Tekniske Universitet og Helsingør Kommune. Projektet tager udgangspunkt i en virksomhedsrettet model til fremme af arbejdsevnen på kollektivt og individuelt niveau. Hovedformålet med projektet er at videreudvikle og afprøve konceptet til brug for virksomhedernes og bedriftssundhedstjenesternes arbejde med at forbedre det generelle arbejdsmiljø og tilpasse krav og ressourcer på individuelt niveau, for dermed at kunne fastholde medarbejderne. Projektet har modtaget midler fra Arbejdsmiljørådets Forsknings- og Udviklingspulje. Projektet forventes afsluttet i 2005 med forskningsrapport. I forbindelse med projektet har Arbejdsmedicinsk Klinik deltaget med et foredrag i nedenstående symposium: Nielsen J, Andreasen A, Alexander A. Promotion of work ability at company level. Intention and performance, dreams and realities. The 2nd International Symposium on Work Ability-ICOH-Assessment and Promotion of Work Ability, Health and Wellbeing of Ageing Workers October 2004, Verona, Italy. 15

16 Virksomhedsrettede undersøgelser af Indeklimasymptomer, psykisk trivsel og oplevelse af indeklimaet Arbejdsmedicinsk Klinik har i foretaget 3 større undersøgelser med i alt lidt under 300 personer på et gymnasium, en specialskole samt en psykiatrisk institution i Vestsjællands amt. Undersøgelserne er kommet i stand efter ønske fra virksomhedernes sikkerhedsorganisationer. Undersøgelsesresultaterne er blevet formidlet i rapportform og på møder med sikkerhedsorganisation og evt. medarbejdere. Undersøgelserne bliver udført efter lægevidenskabelige principper som tværsnitsundersøgelser (såkaldte øjebliksbilleder), hvor det standardiserede Glostrupskema er anvendt som måleinstrument for forekomsten af følgende fire dimensioner af betydning for indeklimaproblematik: Indeklimasymptomer Oplevelse af indeklimaet Allergi- og infektionssygdomme Psykisk trivsel Som reference til undersøgelserne er der anvendt Center for Indeklima og Stressforsknings normalmateriale baseret på 3500 ansatte fordelt på 41 tilfældigt udvalgte danske ikke-industrielle virksomheder. Der er overvejende tale om kontorvirksomheder, hospitaler og undervisningsinstitutioner. Som sammenligningsgrundlag er der for de enkelte undersøgte parametre dels valgt medianen, dels 90%-percentilen. De følgende 4 figurer illustrerer anvendelsen af normalmaterialet i et konkret (fiktivt) tilfælde på en virksomhed uden særlige indeklimaproblemer. Medianen for en given parameter er den værdi, som deler virksomhederne i to lige store grupper. Eksempelvis fremgår det af figur 7, at medianen for øjenirritation/kløe/tørhed er 8%. Der er altså på halvdelen af de 41 virksomheder rapporteret en hyppighed af disse øjensymptomer på mindre end 8% og på den anden halvdel en højere hyppighed. 90%- percentilen for parameteren er på tilsvarende vis den værdi, som deler virksomhederne i de 90% bedste og de 10% dårligste. 90%-percentilen for øjenirritation/kløe/ tørhed er 16%, se samme figur. Indeklimasymptomer omfatter en række uspecifikke symptomer fra slimhinderne i Figur 7 Symptomer % Øjenirritation/kløe/tørhed Næseirritation/kløe/tørhed Stoppet/løbende næse Irritation i svælget/tørhed Hæshed Hoste Hvæsen og piben i brystet Besværet vejrtrækning Tør hud på hænder/arme Tør/blussende hud i ansigt Median 90 % percentil Virksomhed Unaturlig træthed Hovedpine/tung i hovedet Koncentrationsbesvær 16

17 øjne, næse og svælg, luftvejssymptomer, tør hud samt almensymptomer i form af hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er af WHO vurderet at forekomme hyppigt på ikke-industrielle arbejdspladser. I figur 7 er alle parametre tæt på medianen. Oplevelsen af indeklimaet afspejler de ansattes vurdering af fx luftkvalitet, støj, termiske forhold og personbelastningen, se figur 8. Figur 8 Oplevelse af indeklimaet % Træk For høj temperatur Skiftende temperatur For lav temperatur Indelukket luft Tør luft Ubehagelig lugt Statisk elektricitet Tobaksrøg Støj i lokalet Støj fra andre lokaler Støj udefra Dårlig belysning Blænding/reflekser Støv og snavs Fodkulde Trange pladsforhold Landsgennemsnit 90 % percentil Virksomhed Baggrunden for at medtage allergi- og infektionssygdomme i undersøgelserne er, at disse sygdomme og tilstande ofte i sig selv er forbundet med følsomme, irriterede og tørre slimhinder. De vil dermed kunne bidrage til en højere forekomst af indeklimarelaterede symptomer fra øjne og øvre luftveje. se figur 9 Figur 9 Infektioner, andre sygdomme og allergier i % Influenza Forkølelse Bihulebetændelse Astma Allergisk snue/høfeber Eksem knæ/albuer, barnealder Gentagne bihulebetændelser Kronisk bronkitis Pollen Dyr Støvmider Mug/skimmelsvampe Nikkel Anden allergi Median 90 % percentil Virksomhed 17

18 Den psykiske trivsel i arbejdsmiljøet er vurderet på en 6-punktskala ud fra svarene på spørgsmål om, hvor krævende man synes ens arbejde er, hvilken tid og ressourcer der er til rådighed til at udføre arbejdet samt hvor stor indflydelse man har på arbejdstilrettelæggelsen. Desuden hvordan man oplever stemningen og det psykiske arbejdsklima samt om arbejdsindsatsen bliver tilstrækkelig værdsat. Yderligere om lysten til at gå på arbejde og oplevelsen af stress på en ubehagelig måde. Endelig om arbejdet opleves som spændende og udfordrende, om man er tilfreds med sit arbejde og om man kan få den nødvendige støtte fra kollegaer og ledelse. Den psykiske trivsel er et vigtigt element i enhver indeklimaundersøgelse, idet psykisk trivsel vides at kunne påvirke både rapportering af indeklimasymptomer og oplevelsen af indeklimaet. Hvis undersøgelsen derfor viser, at det er den psykiske trivsel, der er påvirket er det primært der man skal sætte ind. Figur 10 viser et eksempel med resultater nær medianen. Figur 10 Psykosocialt arbejdsmiljø % Høje krav Få ressourcer Ringe indflydelse Dårlig stemning Ringe værdsat Ulyst Stress Få udfordringer Utilfredshed Ringe støtte Median 90 % percemtil Virksomhed Problemer i indeklimaet kan i visse tilfælde afhjælpes ved simple foranstaltninger, f.eks. etablering af solafskærmning eller lignende. Såfremt der er tale om en mere kompliceret problematik, hvor løsningen ikke ligger lige for, kan det være en god ide at få kortlagt omfanget af indeklimasymptomer m.v. af en udefra kommende instans. Arbejdsmedicinsk Klinik udfører sådanne undersøgelser som en del af sin sædvanlige funktion. Undersøgelserne er uden direkte omkostninger for de pågældende virksomheder. Klinikken kan kontaktes på telefon eller via mail: @vestamt.dk. Arbejdsmedicinsk Klinik vil sammen med virksomhedens sikkerhedsorganisation tage stilling til, om og hvornår en undersøgelse kan gennemføres. Det skal understreges, at Arbejdsmedicinsk Klinik ikke råder over teknisk ekspertise, og ikke foretager tekniske indeklimaundersøgelser. 18

19 Samarbejdspartnere Samarbejdet med instanser uden for sygehuset omfatter praktiserende læger, speciallæger, virksomhedernes sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, bedriftssundhedstjenester, Arbejdsskadestyrelsen, fagforeninger, socialforvaltninger i kommuner samt revalideringsinstitutioner. Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion Arbejdsmedicinsk Kliniks formål er at medvirke til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Dette mål søges opnået gennem følgende aktiviteter: 1. Patientundersøgelser og rådgivning. 2. Videncenter og information. 3. Metodeudvikling og forskning. Patientundersøgelser og rådgivning Arbejdsmedicinsk Klinik varetager den kliniske arbejdsmedicinske service i Vestsjællands Amt og medvirker derved til udredning og forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme. Dette sker i form af en diagnostisk indsats ved: Arbejdsmedicinsk udredning af enkeltpersoners arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsproblemer, i mindre omfang udredning af helbredseffekter forårsaget af påvirkninger fra det eksterne miljø. Epidemiologisk udredning af sammenhæng mellem symptomer og arbejdsbelastninger hos grupper af personer. I begrænset omfang kan klinikken forestå undersøgelser af raske personer i virksomheder med særlige risici. Klinikken er gennem lovgivningen forpligtet til, efter anmodning fra Arbejdstilsynet, at foretage helbredsundersøgelser af enkeltpersoner udsat for særlige risici. Klinikken foretager desuden rådgivning i forbindelse med bl.a. følgende forhold: Graviditet, hvor arbejdsmiljøpåvirkninger mistænkes at være fosterskadende. Betydningen af forudbestående sygdom ved erhvervsvalg. Arbejdshygiejniske problemstillinger. Videncenter og information Formålet med klinikkens funktion som videncenter er at forestå systematisk indsamling og bearbejdning af viden om arbejds- og miljøbetingede helbredspåvirkninger og især formidling af viden for herigennem at medvirke til forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme. Videncentrets målgruppe er især andre arbejdsmiljøaktører og sundhedspersonale i Vestsjællands Amt, der som led i deres arbejde har brug for arbejds- og miljømedicinsk viden. Videncentret oparbejder forbindelsen til interesserede brugergrupper. Dette sker gennem følgende aktiviteter: Afholdelse af temamøder. Deltagelse i formidlingsmøder på virksomheder. Undervisning og foredrag. Formidling af videnskabelige publikationer. Udgivelse af nyhedsbrev. Metodeudvikling og forskning Arbejdsmedicinsk Klinik skal medvirke til at tilvejebringe ny viden om sammenhænge mellem miljø, arbejde og sundhed. Knyttet til denne funktion er: Udvikling af metoder til måling af miljøforårsagede helbredseffekter. Projekter, som tilvejebringer ny viden om sammenhæng mellem miljø og sundhed. Kvalitetssikring af klinikkens funktion. Forskning, som resulterer i publikation i danske og internationale tidsskrifter. 19

20 20