Vibeke Dyhrcrone De eksistentielle grundvilkår
|
|
- Agnete Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vibeke Dyhrcrone De eksistentielle grundvilkår Mange tilværelsesdilemmaer kommer for dagen i den terapeutiske proces, al den stund, at vi som mennesker er notorisk udspændt mellem vore muligheder og vore begrænsninger. Grundlæggende ønsker vi alle et godt liv, og vi gør os mange anstrengelser for at få det. Det er en helt almindelig forestilling hos de fleste af os, at når blot vi er dygtige, ydmyge, effektive, beskedne, smarte, flinke, skrappe, smukke, sunde eller dygtige nok, så vil vi på et tidspunkt havne et sted, hvor alt går op i en højere enhed vi vil få det gode liv, vi drømmer om. Eksistensfilosofien støtter ikke disse overbevisninger, tvært om kan man sige, at den snarere er en bombe under dem. Eksistensen har indbyggede begrænsninger, som det, uanset hvor smarte, oplyste, stærke og ambitiøse og tålmodige vi er, ikke lader sig rokke ved. Umiddelbart kan det synes selvmodsigende, når den selvsamme eksistensfilosofi hævder, at vi er fundamentalt frie at vi er hjemhørende i et univers af muligheder, og at der i dette overdådighedens perspektiv ikke er grænser for, hvad vi kan opnå, som lykkens flittige smede. Eksistentialisterne konfronterer os imidlertid usentimentalt med grænserne for den menneskelige eksistens, eksempelvis det uafviselige faktum, at vi er dødelige og at døden ingen undtagelser gør. Eksistensen har med andre ord grænser, som det ikke er menneskeligt muligt at rykke ved endsige vælge eller fravælge. Vi er som menneskehed underlagt de eksistentielle vilkår. Det er disse eksistentielle grundvilkår, som udgør dynamikkerne i vor væren-i-verden, og det er disse dynamikker, psykoterapeuten og klienten bl.a. arbejder med. Det eksistentielt givne beskrives forskelligt og med varierende patos af blandt andre de eksistentielle psykoterapeuter. I nærværende fremstilling menes de at supplere hinanden: Spinellis tre grundlæggende eksistensprincipper (Spinelli 2008), Yaloms fire ultimative anliggender (Yalom 1998/2001), van Deurzens universelle livsverdener (van Deurzen 1995/2003), og de eksistentielle polariteter, som beskrives over hele linjen hos Spinelli under begrebet Eksistensspændinger (Spinelli 2008). Spinelli opstiller som oplyst tre eksistentielle grundprincipper: 1. Eksistentiel forbundethed Skønt det er en udbredt antagelse, at man som menneske er nødt til at finde sig selv for at kunne være noget for andre, så forholder det sig ud fra et eksistentiel synspunkt lige omvendt. Mennesket er i sin grundvold relationelt. I dét lys, kan vi ikke blive nogen, in casu menneske, uden gennem relationer til andre. Spinelli formulerer essensen af princippet om eksistentiel forbundethed således: I sin mest enkel form hævder dette princip, at alle vore refleksioner over, al vores bevidsthed om og levede erfaring af andre og vore egne jeger vokser ud af og gennem en irreducibel, grundlæggende forbundethed. Vi kan derfor ikke begribe andre mennesker og for den sags skyld 1 af 7
2 heller ikke os selv ved at betragte dem som isolerede væsener, men altid og kun via deres relationer. (Spinelli 2008: 38) I sin behandling af princippet om eksistentiel forbundethed inddrager Spinelli interessant den igangværende forskning inden for neuropsykologien, som han mener på mange måder ophæver den fragmenterende vestlige måde at tænke på. For Spinelli er det helheden, der tæller, men han erkender også, at vi i vor vestlige kultur har vanskeligt ved at finde sprog for det, som rækker ud over dualistisk tænkning, og som kan favne forbundethedens betydninger. I forhold til neuropsykologien vendes problemet i hans optik imidlertid på hovedet her er der ikke længere tvivl om forbundetheden fx som den opleves i den formende kontakt mellem mor og barn. Her er mysteriet tværtimod afgrænsningen. Forskning i spejlneuroner rejser et alvorligt dilemma for de grundantagelser, der i øjeblikket dominerer vestlig tænkning. Således afføder det dualistiske perspektiv det uløselige spørgsmål om, hvordan det enkelte subjekt er i stand til at erkende andres eksistens eller mere generelt erkende eksistensen af en særskilt og afgrænset ydre virkelighed. Med opdagelsen af spejlneuronerne og deres implikationer er problemet blevet vendt om, for det afgørende spørgsmål er nu, hvordan en sådan grænse eller skillelinje bliver til. (Spinelli 2008: 43) Psykologen Karsten borg Hansen illustrer i sin bog Den ligeværdige dialog. Psykoterapi på et eksistensfilosofisk grundlag (Hansen 2009), hvad der synes at være den eksistentielle forbundetsheds endeløse kompleksitet: Det betyder, at det eneste, vi derfor kan beskrive, er sammenhænge eller forhold, som i sig selv også er relative og derfor også må forstås i relation til andre sammenhænge eller forhold, som de på deres side befinder sig i et dialektisk forhold til. Det betyder, at vi konkret befinder os i en verden, hvor alting forandrer sig i forhold, til de synsvinkler, vi lægger på tingene, og hvor jeg konstant kommer i den situation, at jeg i min fremstilling må inkludere, at det modsatte eller modpolen til det, jeg lige har sagt, også er rigtigt. (Hansen 2009: 26) Det ligger i de eksistentielle kort, at der aldrig er noget tidspunkt, hvor mennesket ikke indgår i en eller anden form for relation. Anskuet i dette lys vil personen, som træt af verdens larm søger ensomheden på den øde ø, i sin optagethed af at have fjernet sig fra de andre stadig være forbundet med dem. Den eksistentielle forbundethed implikationer for selve det terapeutiske møde knytter sig ikke mindst til den tysk-jødiske filosof Martin Buber ( ), der med sine berømmede ord om, at være imod individer og for personer, og at alt virkelig liv er møde, henviser til sin for psykoterapi betydningsfulde sondring imellem Jeg-det og Jeg du- relationer (Buber 1997). Et andet aspekt af betydning for den terapeutiske proces er refleksionen over individets betydning for fælleskabet. Spinelli lægger i sin praksis vægt på, at klienten ikke alene forholder sig til sig selv i sin bevidstgørelse om sine valgs og handlingers konsekvensers, men også hvilke konsekvenser 2 af 7
3 valgene og handlingerne har haft, har og får, for klientens omgivelser. Denne tænkning er kontroversiel i forhold til megen gængs psykoterapi, hvis fokus er individet og individets selvrealisering. Nogle typer psykoterapi og til dels beslægtet hermed coaching har fokus på bearbejdningen af de personlighedsmæssige mønstre, som forhindrer individet i at forfølge egne mål og ønsker, at hævde sine behov og i højre grad aktivt søge dem mødt i omgivelserne. Spinelli underkender ikke nødvendigheden af selvafgrænsning, men opfordrer til implementeringen af refleksion over, hvilke konsekvenser selvrealiseringen har for omgivelserne, og implicit i dette måske en etisk overvejelse om det individuelle behov tjener den større sammenhæng, individet er del af. Vel og mærket sammenhæng der udover det nære perspektiv også favner det store: det globale. 2. Eksistentiel usikkerhed Selvom det er et faktum, de fleste af ikke ynder at dvæle ved, så er det ganske vist, at tilværelsen er et grundlæggende usikkert sted at være. Tilværelsen er gennemsyret af eksistensensdynamik, som er hinsides vores kontrol. Mennesket er spændt ud mellem liv og død, men sådanne tanker fylder almindeligvis ikke i vort hverdagsliv. Det ligger i den menneskelige natur at indrette sig på måder, som beroliger os i forhold til livets uforudsigelighed. Populært sagt er vi mennesker en flok tryhedsnarkomaner, der gerne arbejder hårdt og på meget forskellig vis for at skabe en tilværelse, som gør os i stand til fortrøstningsfulde at kunne lægge hovedet på puden om aften, fordi vi føler os rimeligt overbeviste om, at dagen i morgen i alt væsentligt vil minde om dagen i dag. Vi har brug for kontinuitet, for en struktureret virkelighed, som giver mening for os, og at det vi udretter faktisk nytter noget i forhold til at sikre os overlevelse og helst mere end det - tilfredshed i vores liv. Ligesom, at vi har brug for at omgive os med mennesker, som vi mener at kende, og som vi nogenlunde kan stole på. Vi har brug for at føle en tillid til verden i et omfang, så vi tør gå ud af vores gadedør om morgenen. Imidlertid har eksistensfilosofien et yderst illusionsløst forhold til begrebet sikkerhed. Bort set fra, at vi godt kan regne med, at vi en dag skal dø, og at der er visse indiskutable biologiske behov, vi i overlevelsens navn må have dækket (Spinelli nævner ilt, næring og udskillelse af affaldsstoffer) (Spinelli 2008), så er der ikke meget i livet, vi kan være sikre på. Faktisk synes eksistensfilosofien at hævde, at sikkerhed er et produkt af menneskelig selvindbildning, illusion, som må til, fordi det er for hårdt for os at konfrontere den eksistentielle usikkerhed: At alt levende er proces og derfor uforudsigeligt foranderligt. Tilværelsen som den udfolder sig i treenigheden selvet, de andre og verden er en dialektisk opbygnings- og nedbrydningsproces. Det jeg regner for mit sande jeg i dag er blot en konstruktion et fikspunkt - som ændrer sig med livets hastighed alt efter, hvordan jeg udfordres i mit liv, og hvordan jeg tilpasser mig den foranderlige virkelighed. Min adfærd, mine synspunkter, mine normer og værdier, alt det, som giver min hverdag struktur og mening, ændrer sig fortløbende, ligesom de andre og verden gør det. Spinelli skriver: I et interrelationelt perspektiv kan intet isoleret strukturelt fikspunkt (såsom jeg ) med hundrede procents sikkerhed afgøre, hvad og hvordan andre strukturelle fikspunkter (såsom verden eller andre ) vil blive, eller hvad eller hvordan det selv vil blive, eftersom det i kraft af sin egenskab af fikspunkt aldrig kan fjerne eller frigøre sig fra sine modstykker. ( Spinelli 2008:53) 3 af 7
4 Uanset, hvor meget struktur i form af fastlåste overbevisninger, vi væver ind i hverdagen, er uvisheden der og kan når som helst overraske os gennem pludselige tildragelser eller små forandrende begivenheder, som potentielt kan ændre vores tilværelses kurs eller helt slå den i stykker. 3. Eksistentiel angst På baggrund af de to foregående principper, kan vi udlede, at mennesket uhjælpeligt tilstræber at konstruere en sikker og fikseret virkelighed, hvis betydning er fastlagt og endegyldigt. Spinelli benævner denne fiksering Verdensbillede (Spinelli 2008), og det har funktion af værn mod modsætningen: Den uvisse, foranderlige og åbne processuelle virkelighed eller Verdenstilblivelse, som Spinelli kalder fænomenet. Det er et menneskeligt lod at Verdensbillede altid udfordres af Verdenstilblivelsen al den stund at en hver mening står i fare for at blive meningsløs. På en måde kan man sige, at mennesket lever i kløften mellem disse to modsætninger, og at denne kløft er Angstens sted. Den eksistentielle angst gennemsyrer et hvert element af eksistensen. Den er til stede på alle niveauer i vores verdensbillede: i vort forhold til os selv, til de andre og til verden den er global. Dens rod er angsten for eksistensens ophør. Mennesket er dødeligt, når vi fødes bevæger vi os med usvigelig sikkerhed mod døden, som vi ikke ved hvornår og hvordan indtræffer. Vi kan lamme os selv i vores forsøg på undgåelse af angsten fx gennem rigide og ufleksible holdninger, tanke og adfærdsmønstre, der som Spinelli påpeger, kan have ganske modsatrettede udtryk: Vi kan lukke os omkring os selv og undgå alt nyt og ukendt eller vi kan være besatte af behovet for netop det nye og ukendte. Spinelli næver ligeledes kompulsiv adfærd, forbier og forskellige former for misbrug som eksempler på undgåelse. Her udover har ikke mindst Irvin D. Yalom indgående beskrevet de strategier ofte destruktive - vi mennesker anlægger i vore bestræbelser på at undgå dødsangsten, som Yalom mener er den altoverskyggende påvirkningsfaktor i den menneskelige tilværelse ( Yalom 1998 & Yalom 2009). Vi har det med at hængte den eksistentielle angst op på konkrete fænomener så at sige at lade ubehag og rædsel emigrere over i noget, vi kender. Der ligger paradoksalt nok tryghed i at være bange for et genkendeligt fænomen - fx edderkopper i forhold til at lade sig overvælde af uidentificerbar ubehag og angst. Imidlertid indleder Spinelli sin beskrivelse af det tredje eksistensprincip med en vignet af Søren Kierkegaard: Angsten er Frihedens Mulighed. (Spinelli 2008:60) og peger hermed på de ressourcer af livskraft, der potentielt bebor angsten: Selvom angst kan adstedkomme og ofte spreder frygt, rædsel og forvirring, kan den lige så vel være en stimulerende kraft, der genopvækker eller forstærker vores forbundethed med det at være i live og fremkalde kreativitet men kun for så vidt oplevelser af denne type tillader, at der rekonstrueres en ny mening, der kan accepteres og ejes af det enkelte individ. ( Spinelli 2008:64) At turde se angsten i øjnene er nødvendigt, hvis man skal kunne leve i god tro (Sartre 2008) dvs. autentisk, bevidst og accepterende i forhold til de muligheder og begrænsninger tilværelsen byder en. Undgåelse af angsten fører til det uautentiske Uegentlige (Heidegger 2007) som-om-liv et, der er 4 af 7
5 et liv i ond tro (Sartre 2008), hvor vi af mangel på mod og virkeligt livsengagement flygter ind i illusionernes verden. Angsten er den store overskrift, når man taler om det eksistentielt givne. Vi har fået den i vuggegave, og den er vor følgesvend gennem hele livet. Vi kan ikke skaffe os af med den. Spørgsmålet er således, hvordan vi relaterer os til den. Formår vi at erkende den som vilkår og tage den på os og derved erhverver os muligheden for at transformere den til en livsbefordrende energi eller skaber vi i undgåelsens navn så mange selvbeskyttende tiltag, at vi ender med at bekræfter den schweiziske psykiater og dasein-analytiker Medard Boss ord om, at de af os, som er mest bange for døden, er de samme, der er alle mest angste for livet (Spinelli 2008). Yaloms fire ultimative anliggender I sin bog eksistentiel psykoterapi (Yalom 1998) har den amerikanske forfatter og eksistentielle psykoterapeut Irvin D. Yalom gennemgået de fire anliggender, som han mener er indiskutabelt centrale i et hvert menneskeliv, og som inviterer os til de dybtgående refleksioner over tilværelsen, som muliggør øget eksistentiel kompetence. Vi bliver bedre til at leve, når vi erkender vor egen dødelighed, vore eksistentielle muligheder og begrænsninger. Bogen er særdeles inspirerende læsning. Det er svært at forestille sig, at nogen forbliver uberørte af disse store livsspørgsmål, som I denne fremstilling gengives i overskriftsform. Yaloms fire ultimative anliggender 1. Døden. Vi er dødelige. Døden gør ingen undtagelser, og vi ved ikke hvornår og hvordan vores død indtræffer. 2. Friheden. Vi er fordømte til frihed (Sartre). Fraværet af struktur betyder, at den enkelte har det fulde ansvar for er ophav til sin egen verden, sit livsmønster, sine valg og sine handlinger. 3. Isolationen. Vi fødes alene og vi dør alene og i mellemtiden kan vi indgå i relationer med andre. Vort dilemma: Vi er på én gang adskilte og forbundne. 4. Meningsløsheden. Tilværelsen er grundlæggende meningsløs. Mening skaber vi selv. En hver mening står imidlertid altid i fare for at blive meningsløs. Vi er meningssøgende og meningsskabende væsener mening er af vital betydning for vores overlevelse i verden. Uden mening mistes vor motivation for at handle. Spinellis eksistensprincipper og Yaloms ultimative anliggender kan ses sammenkædet, idet den eksistentielle forbundethed, usikkerhed og angst udgør de dynamiske kræfter, som gør sig gældende i et hvert af de fire utimative anliggender, som udfolder sig på alle tre verdensbillede-niveauer i forhold til måden vi definerer os selv på, måden vi definerer de andre på samt måden vi definerer verden på. Begge forfattere, i øvrigt i lighed med van Deurzen (van Deurzen1995 & 1999) fokuserer endvidere på tilværelsens grundlæggende modsætningsfuldhed - hos Spinelli under betegnelsen Eksistensspændinger: Døden findes ikke uden Livet 5 af 7
6 Frihed ikke uden Nødvendighed Adskilthed ikke uden Forbundethed Meningsløshed ikke uden Mening Ligesom Tid ikke findes uden Evighed Eksponering ikke uden Selvbeskyttelse Inklusion ikke uden Eksklusion (Listen er i princippet endeløs) Disse polariteter udgør fortløbende konfliktmateriale i et hvert menneskeliv. Det er modsætninger, som ikke kan ophæves (Spinelli 2008). For psykoanalysens fader Sigmund Freud var drømmene kongevejen til menneskets ubevidste (in casu dybere sandhed) for den eksistentielle psykoterapeut synes kongevejen at være eksistensspændingerne, som kan kaste lys over klientens ontiske landskab. Det er i de personlige dilemmaer, at klientens verdensbillede bliver tydeligt. Med andre ord er det en terapeutisk udfordring at identificere eksistensspændingerne, at udforske og klarlægge dem sammen med klienten for ad denne vej at bibringe klienten forståelse for, hvordan og hvor hun udfordres i sit liv, hvordan hun takler disse udfordringer og på sigt også en tydeliggørelse af, hvor der findes muligheder i form af valg, handling eller kompromis, og hvor dette ikke er muligt, for accept. Emmy van Deurzen (1995) har på baggrund af filosoffen Martin Heideggers Verdensbegreber udarbejdet en referencerammer, som hun argumeterer for er nyttig i forhold til at udforske klientens personlige livsverden. Hun skelner mellem: Umwelt (Naturverdnen): Omfatter den naturlige verdens fysiske og biologiske dimensioner, hvor individet er tilbøjelig til at handle pr. instinkt. Kroppen og dens funktioner, mad, sex og forplantning, geografiske forhold, klimaet etc. henhører eksempelvis under denne verden. Mitwelt (Den sociale verden): Er den offentlige verden med dens sociale dimensioner og menneskelige relationer og interaktion. Sprog, kultur, normer, regler, arbejde og familie er en del at det sociale livsfelt. Eigenwelt ( Den private verden) Er stedet for den psykologiske dimension af intim og personlig erfaring, hvor den enkelte sandsynligvis vil have en fornemmelse af identitet og selvforvaltning følelser, tanker, karaktertræk, ideer, fantasier, drømme, objekter og mennesker, som individet identificerer som sine egne. Überwelt (Idéverdnen) Dækker den idémæssige eller ideologiske verden med dens åndelige dimension af stræben, hvor den enkelte vil være tilbøjelig til at henvise til værdier, der ligger uden for hende selv her handler det om, hvordan den enkelte skaber mening i verden, hvad hun lever for, og er villig til at dø for. Med referencerammen i baghovede kan psykoterapeuten sammen med klienten klargøre, hvordan klienten vægter sin tilværelse hvor trives hun, hvor bliver hun udfordret? Hvor oplever hun sig autentisk, og hvor er hun ude af sig selv? Hvor tapper hun glæde og energi? Osv.. Kort sagt, hvor ligger hendes muligheder og begrænsninger. En udforskning af livsverdnerne muliggør et signalement af klientens mest påtrængende dilemma. 6 af 7
7 En del psykoterapeutiske retninger lægger væsentligt mindre vægt på livets indbyggede begrænsninger til fordel for et mere optimistisk tilværelsessyn med fokus på det, som vi som mennesker rent faktisk kan opnå. Eksempelvis har Carl Rogers ( ) grundlægger af den klassiske humanistiske psykologi (den klient-centrerede psykoterapi) udtalt, at man ikke bør dvæle ved et anliggende som døden (Cooper 2004/2007). Overfor dette synspunkt står det eksistentielle, som fremhæver såvel menneskets muligheder som begrænsninger. Den engelske psykolog Mick Cooper (f. 1946) sammenholder de to retninger, i det han i det eksistens-psykologiske perspektiv ser mennesket mere som en guldfisk i et akvarium snarere end det spirende frø, som synes at være den metafor, der bedst dækker den klient-centrerede psykoterapis menneskesyn. Det spirende frøs vækst påvirkes af adgangen til lys og vand fra dets omgivelser og kan, når det gives gode betingelser udvikle sit fulde plante-potentiale. Hvorimod guldfisken aldrig kan flytte sig ud af sit akvarium, aldrig overvinde de givne betingelser (Cooper: 2004/2007). Til forskel for guldfisken (så vidt vides) er vi mennesker udstyret med evnen til at reflektere over tilværelsen, kunsten er således at se tilværelsens begrænsninger i øjnene, at tage dem på sig som vilkår og få størst mulig lykke ud af dem. Litteratur: Buber, Martin (1923/1997: Jeg og Du. Hans Reitzels Forlag. København. Cooper, Mick (2004/2007): Existential approaches to Therapy, i The tribes of the person-centred nation. An introduction to the schools of therapy related to the person-centred approach, red. Peter Sanders. PCCS Books. Hansen, Karsten Borg (2009): Den ligeværdige dialog. Psykoterapi på et eksistensfilosofisk grundlag. København: Dansk Psykologisk Forlag. Sartre, Jean-Paul (1995): Fordømt til frihed eksistentialistiske tekster. Frederiksberg: Det lille forlag. Spinelli, Ernesto (2008): Eksistentiel psykoterapi i praksis. København: Hans Reitzels Forlag Van Deurzen, Emmy (1999): Eksistentielle dimensioner i psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag. Van Deurzen-Schmidt, Emmy (1995/2003): Eksistentiel samtale og terapi. København: Hans Reitzels Forlag Yalom, Irvin D. (1998): Eksistentiel psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag. Yalom, Irvin D. (2009): Som at se på solen at leve med døden. København: Hans Reitzels Forlag. 7 af 7
DEN EKSISTENTIELLE INDSTILLING Af Vibeke Dyhrcrone
DEN EKSISTENTIELLE INDSTILLING Af Vibeke Dyhrcrone Mange etablerede retninger inden for psykoterapi har ladet sig inspirere af eksistentialismens humanistiske værdier om ligeværdighed, respekt for det
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereDe tre principper. 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed. - Verden og jeg er inden i hinanden. 2. Princip: Eksistentiel uvished
Ernesto Spinelli Ernesto Spinelli De tre principper 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed - Verden og jeg er inden i hinanden 2. Princip: Eksistentiel uvished - Alle vore refleksioner er nødvendigvis og uundgåeligt
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereVerdensbillede og verdenstilblivelse
Vibeke Dyhrcrone Verdensbillede og verdenstilblivelse Den eksistentielle grundkonflikt Integritet og samarbejde er en løbende udfordring for hver især af os. Både i det store universelle perspektiv og
Læs mereINSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet
Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk
Læs mereUddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut
Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-
Læs mereMette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach
EKSISTENTIEL LEDELSE VEJEN TIL ET STÆRKERE PERSONLIGT LEDERSKAB COK Personalepolitisk Dag 2019 Mette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach MIN BAGGRUND Jeg har over 15 års erfaring med ledelse.
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs merePsykoterapiens hovedtraditioner
Psykoterapiens hovedtraditioner Psykoanalyse og psykoanalytisk Oplevelsesorienteret Systemorienteret terapi Adfærds- og kognitiv terapi Lig med Den humanistisk, eksistentielle terapitradition 1 Den oplevelsesorienterede
Læs mereYALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning
Portræt Af Bo Jacobsen YALOM Den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom er en af verdens mest kendte terapeuter. Bo Jacobsen fik lejlighed til at besøge ham i hans hjem i Californien og interviewede ham
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereLæservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel
Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med
Læs mereLivtag med dødsangsten
Livtag med dødsangsten TINE BJERRE LARSEN o 6. oktober 2007 01:00 Freud mente, at dødsangst skyldtes undertrykt seksualitet, men det er for snævert. Det handler om angst for egen dødelighed, siger Irvin
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereDet eksistentielle perspektiv
Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereKlare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING
Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center
Læs mereNetværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde
Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereFra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk
Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereAt gå i behandling og gå fra den igen
STOF nr. 20, 2012 At gå i behandling og gå fra den igen - Jeg har ofte undret mig over, hvorfor misbrugere, som har behandlersystemet i ryggen, alligevel ikke formår at bryde ud af deres stofmisbrugende
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereSygdom som eksistentielt vendepunkt
Sygdom som eksistentielt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 27. november 2017
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereTag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014
Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,
Læs mereErogi Manifestet. Erogi Manifestet
Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereNetværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde
Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern
Læs mere16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret
16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille
Læs mereKort samtale En transteoretisk model
Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs merePSYKOLOGI 1. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt
Læs mereLæsning. Prædikeren kap 3.
02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereInklusion og eksklusion
MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,
Læs mereProduktion: Underskoven www.underskoven.dk
DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs mereJeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.
Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereKend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog
Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet
Læs mereAnerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer
INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereDet eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg
Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs merekroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen
Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige
Læs mereLEKTIONER og ARTIKLER
LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mere# $ % & ' % # ) * * + # ' # '
! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereKULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag
KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne
Læs mereKommer de fem af brudepigerne virkelig til at stå uden for. døren, mens alle andre er indenfor og deltager i den store
2. søndag i advent, 10. dec. 2017 Matt 25,1-13 Kommer de fem af brudepigerne virkelig til at stå uden for døren, mens alle andre er indenfor og deltager i den store bryllupsfest? Hvordan kan brudgommen,
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mereSkab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Læs merePrædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING
Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik
Læs mereJesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.
Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereHeksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe
Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe Eventyret Hans og Grethe handler om to søskende, en dreng og en pige, som to gange på moderens opfordring og mod faderens vilje efterlades af deres forældre ude
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereGround Zero - Eksemplarisk læsning
Ground Zero - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (4,2 ns) Lone Hørslevs digt Ground Zero er fra digtsamlingen Lige mig fra 2007 5 (Gyldendal). Digtets titel fremkalder umiddelbart billeder hos læseren.
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereerfaringer, der gør det nemt for os at leve. Tænk hvis jeg igen og igen spiste stegte sild og hver gang fik bekræftet, at de ikke smager godt!
erfaringer, der gør det nemt for os at leve. Tænk hvis jeg igen og igen spiste stegte sild og hver gang fik bekræftet, at de ikke smager godt! Det ville ikke være hensigtsmæssigt, så det, det handler om,
Læs mereMINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse
Læs mere1.0 Indledning S Mit menneskesyn S Problemformulering S Afgrænsning S Case S Forhistorie S.
Omsorgssvigt Problemformulering: Hvad skal jeg som pædagog i en daginstitution være bevidst om, når jeg ved, at den ene af forældrene er alkoholiker og samtidig ønsker en dialog med dem, for at styrke
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereVELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ
VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ Ph.d. og filosof, Emily Hartz Certificeret systemisk coach og konsulent, Frederik Fredslund-Andersen JERES ERFARINGER MED MUS Et kort møde med sidemanden om emnet:
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereMENNESKE KEND DIG SELV
1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne
Læs mereDet store i det små. Af Annette Haugaard, journalist Foto af Asbjørn Sand
Det store i det små Af Annette Haugaard, journalist Foto af Asbjørn Sand 12 nr. 09 2016 Eksistentiel terapi Død, ensomhed, kærlighed, valg, ansvar og meningen med det hele er omdrejningspunktet i den eksistentielle
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereMennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser
Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse
Læs mereModuloversigt. For den 4-årige uddannelse til eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapeut ved Psykoterapeutisk Institut. 1.
Moduloversigt For den 4-årige uddannelse til eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapeut ved Psykoterapeutisk Institut 1. år (modul 1-10) 1 Introduktion til oplevelsesorienteret psykoterapi PI og
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereSandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?
Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad
Læs mere