Modul 1 Sundhedspædagogik og sundhedsfremme Ideologier, værdier og policy (15 ECTS) Master i Sundhedspædagogik

Transkript

1 København E 2012 Holdnr. Modul 1 Sundhedspædagogik og sundhedsfremme Ideologier, værdier og policy (15 ECTS) Fagansvarlig(e) og -adresse(r): Studieretning Master i Sundhedspædagogik Lektor, ph.d. Jeanette Magne Jensen ([email protected]) Professor (mso) Venka Simovska ([email protected]) Undervisere og -adresse(r): Venka Simovska, Professor (mso), DPU, AU ([email protected]) Jeanette Magne Jensen, Lektor, PhD, DPU, AU ([email protected]) Karen Wistoft, Lektor, PhD, DPU, AU ([email protected]) Helle Schnor, PhD, Udviklingschef, Region Hovedstadens Psykiatri ([email protected]) Jane Wills, Professor, London South Bank University ([email protected]) Anna Paldam Folker, Ph.d. projektleder, Sundhedsstyrelsen ([email protected]) Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: demonstrere overblik over og indsigt i forskellige værdier, ideologier og policy, der underbygger sundhedspædagogisk teori og praksis formidle et fagligt argument gennem vurdering af nøglebegreber, værdier og ideologier i sundhedspædagogik og sundhedsfremme analysere forskellige videnskabsteoretiske tilgange til forskning i betydning for sundhed, herunder tilgange med fokus på forklaring, fortolkning, kritik og refleksivitet diskutere den professionelles og målgruppens rolle i sundhedspædagogisk og sundhedsfremmende praksis i forhold til værdier, ideologier og sundhedspolicy, samt i tilknytning hertil diskutere egen professionel praksis. Sundhedsbegrebet historisk udvikling og dannelsesmæssige aspekter Sundhedspædagogik og sundhedsfremme: relationer, paradigmer, mål og udbytte Underliggende ideologier og værdier i sundhedspædagogik og sundhedsfremme 1 af 13

2 Forskning og praksis i sundhedspædagogik og sundhedsfremme: metodologiske, videnskabsteoretiske og etiske aspekter og overvejelser. Nationale og internationale programmer inden for sundhedspolitik og sundhedsfremme samt disses samfundsmæssige og kulturelle baggrund Tilrettelæggelsesform: De gennemgående arbejdsformer på modulet er seminarer med oplæg og workshops, studiegruppearbejde, vejledning og selvstudier. De i alt 5 seminarer foregår over ti undervisningsdage, temaerne fremgår af den skematiske undervisningsplan nedenfor. Deltagerne vil via en øvelse, hvor de skal beskrive egen sundhedspædagogiske praksis (fremlægges og diskuteres på E-learningsystemet) styrke evnen til kritisk at analysere og positionere egen professionel praksis. Studiegrupperne etableres efter det første seminar og der knyttes en vejleder til hver studiegruppe. Se vejledningsfolderen på Blackboard om forventninger og tips til vejledningen, vejledningens omfang, muligheder for at skifte mellem fællesvejledning og individuel vejledning etc. (ligger under EDU fanen). Efter hvert seminar foretages løbende evaluering. Her samles op på deltagerne feedback, og feed forward i forhold til de efterfølgende seminarer. Sidste seminar gang evalueres hele modulet. Eksamen: Indleveret annoteret (kommenteret) bibliografi på maksimalt 5 sider, baseret på ca. 10 udvalgte referencer, hvortil der knyttes en note på ca. 200 ord (dvs. i alt ca ord). Bibliografien er en individuelt udarbejdet obligatorisk opgave. En attest fra vejleder som bekræfter at opgaven er afleveret og godkendt vedlægges det akademiske essay ved indleveringen af eksamensopgaven. Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 12 normalsider inklusive noter og litteraturliste efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Opgaven udformes som et akademisk essay og behandler en sundhedspædagogisk problemstilling/tese, som de(n) studerende har formuleret, og som er godkendt af eksaminator. Udarbejdes det akademiske essay af en gruppe øges sideantallet (To studerende: maksimalt 16 normalsider; tre studerende: maksimalt 21 normalsider). Litteratur: Grundboger Carlsson, M. Simovska, V. & Jensen B.B. (red.) (2009): Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme. Teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag. Naidoo, J. & Wills, J. (2009). Foundations for Health Promotion. Bailliere Tindal Esevier (third edition). 2 af 13

3 Kompendium Med litteratur knyttet til de enkelte undervisningsgange Andre artikler Supplerende artikler og litteratur til den enkelte forelæsning/undervisning lægges ud på Black Board. 3 af 13

4 Skematisk undervisningsplan 1. seminar Introduktion til modulet og til sundhedsbegrebet historisk udvikling og dannelsesmæssige aspekter d. 6. sept. kl :00-12:00 Introduktion til modulet: mål, indhold, organisering, eksamensformer (Jeanette Magne Jensen) 12:00-13:00 Frokost 13:00-16:00 Begreber og teorier om sundhed (Venka Simovska) 16:00-17:00 Studiegrupper: Beskrivelse af jeres individuelle sundhedspædagogiske praksis. Produkt: Beskrivelserne lægges på Blackboard d. 7. sept., kl : Fælles morgenkaffe /festsalen :30 Fælles forelæsning: Skriftlighed og mundtlighed i filosofisk perspektiv (Anne-Marie Eggert Olsen) 12:30-13:30 Fælles frokost 13:30-15:30 Den historiske udvikling inden for forebyggelse og sundhedsfremme (Jeanette Magne Jensen) 15:30 16:00 Opsamling på 1. seminar Introduktion til casearbejdet d. 27. november. 2. seminar Sundhedspædagogik og sundhedsfremme: relationer, paradigmer, mål og udbytte d. 26. sept., kl Models of health pedagogy and health promotion and the role of health pedagogy in health promotion (Venka Simovska) Frokost Group work: cases from students practice illustrating the relationships between health promotion and health education d. 27. sept., kl Patientuddannelse: Ideologi, mål og udbytte (Helle Schnor) Frokost Case: Analyse af undervisningsmateriale om patientuddannelse. Gruppearbejde og fremlæggelse (Venka Simovska) 3. seminar Underliggende ideologier og værdier i sundhedspædagogik og sundhedsfremme 23. oktober, kl Ideologies and Politics of Health Promotion - Methods (Jane Wills) Frokost Ideologies and Politics of Health Promotion Practice (Jane Wills) Opsamling og diskussion (Venka Simovska) d. 24. oktober., kl Værdiafklaring og refleksiv dannelse (Karen Wistoft) Frokost 4 af 13

5 Sundhedsfremme og forebyggelse i et pædagogisk perspektiv (Karen Wistoft) Opsamling og diskussion 4. seminar Forskning og praksis i sundhedspædagogik og sundhedsfremme: metodologiske, videnskabsteoretiske og etiske aspekter og overvejelser d. 8. november., kl d. 9. november Refleksioner over en forskningsproces: Valg, fravalg, dilemmaer. Relation til eksamensopgaven (Jeanette Magne Jensen) Frokost Current debate within research in health pedagogy and health promotion (evidence etc) (Venka Simovska) Orientering om eksamen og eksamensopgaverne spørgsmål og svar (Jeanette Magne Jensen & Venka Simovska) Kaffe : Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år (Ning de Coninck-Smith) Frokost Workshop: Problemformulering (Jeanette Magne Jensen) 5. seminar Nationale og internationale programmer inden for sundhedspolitik og sundhedsfremme, samt disses samfundsmæssige og kulturelle baggrund d. 27. november kl d. 28. november, kl Teorier om forandringsprocesser i relation til forebyggelse og sundhedsfremme (Jeanette Magne Jensen) Frokost Casearbejde og fremlæggelse i plenum (Jeanette Magne Jensen) Forebyggelsesetik (Anna Paldam Folker) Frokost Opsamling på modulet. Evaluering (Jeanette Magne Jensen). 5 af 13

6 Seminar 1. Dato og klokkeslæt: d. 6. sept & d. 7. sept Titel: Introduktion til modulet og til sundhedsbegrebet historisk udvikling og dannelsesmæssige aspekter Underviser(e): Venka Simovska, Jeanette Magne Jensen Sted: Efter seminar 1: Har de studerende fået et overblik over modulet som en helhed samt bliver bekendt med dets mål, indhold, arbejdsform og krav. Har de studerende fået indsigt i den nationale og internationale udvikling af sundhedsbegrebet, både generelt og specifikt i relation til sundhedspædagogik. Er de studerende i stand til at forstå, analysere, kritisere og diskutere forskellige sundhedsbegreber i forhold til sundhedspædagogiske praksis. Introduktion til modulet Begreber og teorier om sundhed Den historiske udvikling iden for forebyggelse og sundhedsframme Litteratur knyttet til undervisningen: Kickbusch I. (1997). Think Health. What makes the difference? In: Health Promotion International, vol. 12, no. 4, pp Simovska, V. (2004). Chapter 3: Health, the individual and society: the challenges of democratic health education, in: Learning by InterAction: learning about health through participation and action the health promoting schools perspective. Doctoral dissertation, The Danish University of Education pp Wackerhausen S. (1994). Et åbent sundhedsbegreb mellem fundamentalisme og relativisme. I: Sundhedsbegreber filosofi og praksis. Jensen Uffe Juul og Peter Fuur Andersen (red.). Philosophia, s Kamper-Jørgensen, F. (2009). Det forebyggende sundhedsarbejde internationale og nationale udviklinger. I: Kamper-Jørgensen, F. Og Jensen, B.B. (red). Forebyggende sundhedsarbejde (5. udgave) Munskgaard Danmark. s Forberedelse til undervisningen: Læs litteraturen angivet til seminaret. Kursuslog: skriv et kort resume af den læste litteratur med analytiske/kritiske kommentarer og spørgsmål, der rejser sig i relation til din praksis 6 af 13

7 Seminar 2. Dato og klokkeslæt: d. 26. sept., kl & d. 27. sept. kl Titel: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme: relationer, paradigmer, mål og udbytte Underviser(e): Venka Simovska, Helle Schnor, Jeanette Magne Jensen Sted: Efter session 2: har de studerende dannet sig et overblik over for forskelle og ligheder mellem sundhedspædagogik og sundhedsfremme er de studerende i stand til at differentiere, reflektere og anvende forskellige nøglebegreber, som f.eks. sundhedspædagogik, sundhedsfremme og forebyggelse har de studerende erhvervet sig en forståelse af det sundhedspædagogiske felt, så de kan reflektere over forskellige paradigmer, mål og udbytte af sundhedspædagogik, sundhedsfremme og patientuddannelse. Sundhedspædagogikkens rolle i sundhedsfremme Teoretiske og praktiske tilgange til sundhedsfremme Analyse af baggrunds- og undervisningsmateriale relateret til sundhedsfremme og patientuddannelse Litteratur knyttet til undervisningen: Jensen, B.B. (2009). Et sundhedspædagogisk perspektiv på sundhedsfremme og forebyggelse. I: Carlsson, M., Simovska, V., og Jensen, B.B. (red) Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag. Tones, K. (2009). Værdier, ideologi og sudhedsfremme. I: Carlsson, M., Simovska, V., og Jensen, B.B. (red) Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag. Green, J. & Tones, K. (2010). Promoting health: Competing ideologies. Health Promotion: Planning and Strategies (second edition). Sage. s Nordin, L.L., Jensen, J.M. og Simovska, V. (2010). Unges deltagelse i sundhedsfremme: Hvad siger litteraturen?, Cursiv: Et den sunde valg det lette valg? Nr Schnack K. (2005). Dannelse og oplysning. I: (Cornelius, H. og Schnack, K. (red.) Voksenpædagogisk opslagsbog. København: Christian Ejlers Forlag. S Vallgårda, S. (2005). Hvad er sundhedsfremme? En analyse af begrebet og styringsmetoderne. Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund, Nr. 3. s Forberedelse til undervisningen: Læs litteraturen angivet til seminaret 7 af 13

8 Kursuslog: skriv et kort resume af den læste litteratur med analytiske/kritiske kommentarer og spørgsmål, der rejser sig i relation til din praksis Tænk over relationen mellem sundhedspædagogik og sundhedsfremme - udfærdig evt. en model Seminar 3. Dato og klokkeslæt: d. 23. okt., kl & d. 24. okt., kl Titel: Underliggende ideologier og værdier i sundhedspædagogik og sundhedsfremme Underviser(e): Karen Wistoft, Jane Wills, Venka Simovska, Jeanette Magne Jensen Sted: Efter session 3: Har de studerende dannet sig et overblik over de bagvedliggende værdier og ideologier i sundhedsfremme og sundhedspædagogik. De studerende bliver i stand til at genkende og analysere værdier i de forskellige sundhedspædagogiske interventioner samt at kunne identificere fordele og ulemper relateret til forskellige tilgange. Ideologier og politikker knyttet til sundhedsfremme Værdier og sundhedspædagogik Sundhedsfremme og forebyggelse i et pædagogisk perspektiv Litteratur knyttet til undervisningen: Naidoo, J. & Wills, J. (2009). Models and approaches to health promotion, and The politics of health promotion. In: Foundations for Health Promotion (third edition). Bailliére Tindal Elsevier. P. Capt. 5, p and Wistoft, K. (2009). Værdier og sundhedspædagogik. I: Simovska, V., Carlsson, M., Jensen, B.B. (red) Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag. Wistoft, K. (2009). Pedagogical competence and value clarification among health educators, Global Health Promotion, Vol. 16(3), pp Vallgårda, S. (2003). Folkesundhed som politik. Danmark og Sverige fra 1930 til i dag. Magtudredningen. Århus Universitetsforlag, Et bedre liv s kap. 8. Forberedelse til undervisningen: Læs den angivet litteratur til sessionen Kursuslog: skriv et kort resume af den læste litteratur med analytiske/kritiske kommentarer og spørgsmål, der rejser sig i relation til din praksis 8 af 13

9 Session 4 Dato og klokkeslæt: d. 8. nov. kl og 9. nov., kl. 9:30-16 Titel: Forskning og praksis i sundhedspædagogik og sundhedsfremme: metodologiske, videnskabsteoretiske og etiske aspekter og overvejelser Underviser(e): Venka Simovska, Jeanette Magne Jensen Sted: Efter session 4: Har de studerende dannet sig et overblik over relationen mellem forskning og praksis og dermed også det og videnskabsteoretiske or etiske aspekter Kan de studerende overveje og vurdere analytiske valg i undersøgelser inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme Kan de studerende identificere of kritisk reflektere over sundhedspædagogiske forksning som har relevans for egen praksis eller praksisområde Er de studerende i stand til at anvender den indsigt de får fra dette seminar til, at kvalificere deres egen problemformulering i forhold til eksamensopgaven Epistemologiske paradigmer i sundhedspædagogisk forskning Den aktuelle debat om sundhedspædagogik og sundhedsfremme inden for forskning og praksis (hvad virker og hvordan kan forskningen anvendes i praksis). Litteratur knyttet til undervisningen: Carlsson, M. og Simovska, V. (2009). Fokus på evidens inden for sundhedsundervisnins og sundhedsfremme. I: Carlsson, M., Simovska, V., & Jensen, B.B. (red) Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag. Hastrup K. (2004). Vidensbegreber og videnskaber: Nye veje til kundskab? I: Viden og evidens i forebyggelsen. Sundhedsstyrelsen. Kristensen J.E. (2004). Forebyggelse og sundhedsfremme i videnssamfundet. Om grænser for evidensbaseret forebyggelse. I: Viden og evidens i forebyggelsen. Sundhedsstyrelsen. Simovska, V. (2012). What do health-promoting schools promote? Guest Editorial, Health Education. Vol. 112 issue 2. pp Simovska, V. (2012). Case Study of a Participatory Health-Promotion Intervention in School, Democracy & Education Vol. 20 nr.1. Forberedelse til undervisningen: Kursuslog: skriv et kort resume af den læste litteratur med analytiske/kritiske kommentarer og spørgsmål, der rejser sig i relation til din praksis 9 af 13

10 Session 5 Dato og klokkeslæt: d. 27. nov. kl & d. 28. nov., kl Titel: Nationale og internationale programmer inden for sundhedspolitik og sundhedsfremme, samt disses samfundsmæssige og kulturelle baggrund Underviser(e): Jeanette Magne Jensen, Venka Simovska, Anna Paldam Folker Sted: Efter session 5: Har de studerende fået indsigt i forskellige nationale og internationale programmer inden for sundhedsfremme, samt disses samfundsmæssige og kulturelle baggrund Kan de studerende anvende teorier og modeller knyttet til forandringsprocesser i forebyggelse og sundhedsfremme Har de studerende fået indsigt i etiske problemstillinger knyttet til forebyggelse og sundhedsfremme Magtudøvelse i forebyggelse og sundhedsfremme Eksempler på nationale og internationale sundhedsfremmeprojekter: implementering og evaluering Litteratur knyttet til undervisningen: Jensen, J. M. (2009). Hverdagsliv og Sundhedspædagogik. I. Carlsson, M., Simovska, V. & Jensen, B.B. (red). Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag. Naidoo, J. & Wills, J. (2009). Developing healthy public policy. In: Foundations for Health Promotion (third edition). Bailliére Tindal Elsevier. P. Capt. 11, p Vallgårda, S. (2011). Forebyggelsesetik. BIBLIOTEK FOR LÆGER Simovska, V. and Carlsson, M. (2012). Health-promoting changes with children as agents: findings from a multiple case study research, Health Education, Vol. 112 Iss: 3 pp Forberedelse til undervisningen: Læs den anførte litteratur Kursuslog: skriv et kort resume af den læste litteratur med analytiske/kritiske kommentarer og spørgsmål, der rejser sig i relation til din praksis 10 af 13

11 Fællesforelæsninger for masterstuderende Modul 1 E af 13

12 Fredag d : Kaffe : Forelæsning: Anne-Marie Eggert Olsen, ph.d., lektor i filosofi, Institut for uddannelse og pædagogik, DPU, Aarhus Universitet: Skriftlighed og mundtlighed i filosofisk perspektiv Foredraget har som mål at give en filosofisk rundvisning i overvejelser over skriftens historie, status og betydning og at relatere dem til aktuelle overvejelser over læsning og skrivning, akademisk dannelse og skriftlighed i professionerne. Skriftlighed - eller rettere 'literacy' - er en fællesnævner i akademisk uddannelse og videnskabelighed. 'Akademisering' er stort set lig med et tilskud af skriftlighed. Uden skriftlighed ingen videnskab. Men hvad er skriftlighed overhovedet i modsætning til mundtlighed, hvor kommer den fra historisk, og hvad gør den ved vores viden? Og er der ikke også en særlig akademisk mundtlighed? Sekundær litteratur: Walter J. Ong (2002) Orality and Literacy, London/New York: Taylor & Frances, 2. reviderede udgave : Frokost Fredag d : Kaffe : Forelæsning Ning de Coninck-Smith, Professor m.s.o., Institut for uddannelse og pædagogik, DPU, Aarhus Universitet: Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år Målet med forelæsningen er at give de studerende et indblik i omfanget og karakteren af byggeri til børn gennem 300 år. Forelæsningen vil præsentere dem for forskellige typologier fra skoler til daginstitutioner, fra hospitaler til legepladser, ligesom der vil blive lagt vægt på at vise og diskutere de metodologiske greb, som ligger til grund for arbejdet. I ord og billeder gennemgås en række forskellige rumtyper, som er opført af voksne til børn. Der lægges vægt på overblik og lange linjer, men også på at give de studerende indsigt i den del af barndommens kulturhistorie, som materialiserer sig i de enkelte bygninger fra skoler til hospitaler, fra legepladser til asyler, fra børnehaver til legepladser. Husenes plads i arkitektur- og kulturhistorien behandles, ligesom de forskellige greb, der ligger bag arbejdet med deres kulturhistorie gennemgås og diskuteres. Der foretages afslutningsvist et udblik til den internationale barndomsforskning, hvor den såkaldte materielle vending har manifesteret sig stærkt i de seneste år, og de studerende orienteres om relevante udgivelser, bibliografier og tidsskrifter. 12 af 13

13 Litteratur: Ning de Coninck-Smith (2005). Ej blot til lyst. Refleksioner over offentligt byggeri til børn gennem 250 år i Kristian Larsen (red.): Arkitektur, krop og læring, Hans Reitzels forlag, 2005, s Ning de Coninck-Smith (1990). Where Should Children Play? City Planning Seen From Knee- Height. Copenhagen 1870 to 1920, Journal of Children s Environment Quarterly 7 (4), 1990, Ning de Coninck-Smith (2010). Danish and British architects at work: a micro-study of architectural encounters after the Second World War, History of Education, Vol. 39, no. 6, November 2010, Ning de Coninck-Smith (2004). Healthy Souls in Healthy Environments. The Open-Air School Movement in Copenhagen , Medicina et Storia, IV, n. 7, 2004, Sekundær litteratur: Ning de Coninck-Smith (2011). Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år, Klim 2011 Marta Gutman and Ning de Coninck-Smith (eds.)(2008): Designing Modern Childhoods, Rutgers University Press, 2008 Juliet Kinchin et al. (eds.) (2012). Century of the Child. Growing by Design, MOMA, New York, : Frokost 13 af 13