Porteføljetankegangen og skabelsen af hensigtsmæssige leverandørrelationer

Transkript

1 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT Porteføljetankegangen og skabelsen af hensigtsmæssige leverandørrelationer Pia Christensen Eksamensnummer: Vejleder: Ole Stegmann Mikkelsen Afleveret d. 2. maj 2011 Effective supply chain management requires choosing a type of relationship appropriate to product and market conditions and adapting management practices to that relationship. - Ben M. Bensaou

2 1 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Kapitel Indledning Motivation for afhandlingens emne Problemformulering Hovedspørgsmål Underspørgsmål Afgrænsning Metodisk grundlag og metodevalg Disposition af afhandlingen Kapitel Leverandørpartnerskab Fra transaktionsomkostninger til netværksorganisationer Strategisk leverandørstyring Leverandørstyring i indkøbsfunktionen Porteføljeplanlægning Ben M. Bensaou s studie Begrundet valg af teoretiker Bensaou s porteføljemodel Market Exchange Buyer Captive Strategic Partnership Supplier Captive Porteføljer Leverandørporteføljemodellernes muligheder og begrænsninger Bensaou s kritikere Delkonklusion Kapitel

3 LEGO Casestudie af LEGO Relationsprofil: Strategic Partnershipmellem LEGO og Flextronics Delkonklusion Kapitel Konklusion Perspektivering Den teoretiske ramme Porteføljemodellen og problematikkerne LEGO og Flextronics Litteraturliste... 46

4 3 Abstract The following is a summary of the thesis. Problem statement The globalization is becoming worldwide, which is some of the reasons whycompanies supply chains are under re-development. The integration of new supply chain management aspects and the implementation of suppliers are a difficult task for the modern company. The interactions between companies need to consist of interchange of both expertise and capacities. The purpose of this thesis is to discuss the establishment of suitablesupplier relationships to external parties. Theneed for supplier relationships is remarkable, which is why, portfolio models have become desired by many companies. The companies purchasers have acknowledged the need of differentiation among their supplier relationships, which made the popularity of the portfolio models increase. Structure This thesis will contain a discussion about supplier relationships in general and the increased importance of the portfolio models when managing supply chains in companies today. It will also contain a self-created case study of Europe s largest toy-making company, LEGO, in which Ben M. Bensaou s definition upon a strategic partnership will be analyzed and procured. Methods The base of this thesis is theoretical, which will be expressed through the chosen methodical approach, which is the systematical approach. The approach acknowledges the reality as a result of a number of both elements and systems. In connection to the thesis this should be seen as a reality of companies which are affected by other companies in the surrounding environment. The synergies of relationships between companies can sometimes give a better result than the individually performance of each company. The systematical approach seems exceedingly applicable in connection to the problematic in the field of supply chain management, because supplier relationships and inter-organizational cooperation are key concepts. The purpose of using this approach is that the discussions and interpretations of both Bensaou s study and portfolio models in general will be easier to understand and to read.

5 4 Results The basis of Bensaou s portfolio model is the relation. Thestate of the relationship will be defined and determined by the specific investments made by the involved parties. The portfolio model of Bensaou is a two by two matrix, with four quadrants that are named Buyer Captive, Strategic Partnership, Market Exchange and Supplier Captive. This thesis willfocus on the strategic partnership. The conclusion to the problem statement is that industrial manufacturing companies can establish suitable relationships to external parties. Bensaou s portfolio model can be a decent tool, because it seems it is both optimizing the supply chain management and the supply chain. A concrete example upon a relationship between a buyer and a supplier is to find in the case study of LEGO. The relationship is to be classified as a strategic partnership according to Bensaou s defined relationship profiles.

6 5 Porteføljetankegangen og skabelsen af hensigtsmæssige leverandørrelationer 2011 Det Erhvervsøkonomiske Institut Sourcing & Supply Chain Management Kapitel Indledning Globaliseringen på verdensmarkedet har i stor grad været med til at integrere Supply Chain Management som en vigtig parameter i både virksomheders egen selvopfattelse og deres ageren med omverdenen. Kravet til en bedre og mere optimal leverandørstyring ses derfor ikke længere kun hos de store koncernvirksomheder, men også hos de små og mellemstore virksomheder (Vejen til bedre leverandørstyring.2010). Ifølge Møller (2010) er det grunden til, at flere og flere virksomheder har valgt at udlægge flere aktiviteter til eksterne virksomheder. Dette er også en beskrivelse af nutidens forædlingsværdi 1. Eksterne aktiviteter dominererden enkelte virksomhed i dag. Dette har gennem tiden ændret sig. Tendenser som outsourcing, systemleverandørrelationer og reducering af antallet af leverandører har sat fokus på indkøbsfunktionensbetydning i industrielle virksomheder (Møller & Johansen, 2003). Set i lyset af globaliseringens hastige skridt sættes virksomheders forsyningskæder under stort pres, da integreringen af nye forsyningsledelsesaspekter og leverandører er en vanskelig opgave. Virksomhedernes syn på deres leverandører må ændres. De skal ikke blot se deres leverandører som indkøbscentralermen som potentielle partnere, der kan hjælpe med at opnå konkurrencemæssige fordele. Interaktionen mellem købere og leverandører kan ikke længere blot bestå af selve det indkøbte og gennemførelsen af transaktionen, men skal derimod udgøre en gensidig udveksling af både ekspertiser og kapaciteter(hemmingsen, 2010). 1 Forædlingsværdien indikerer graden af interne og eksterne aktiviteter i en virksomhed. Nutidens forædlingsværdi indikerer, at eksterne aktiviteter dominerer virksomhederne, ifølge Møller (2010). Se figur a, bilag s. 46

7 6 Nærværende afhandling har til formål at sætte lys på aspektet omkring etableringen af hensigtsmæssige relationer til eksterne parter. Der er tale om leverandørrelationer baseret på køber-sælger relationer. Det egentlige behov for leverandører er i dag meget stort, hvilket har gjort, at porteføljemodeller er blevet meget eftertragtede. Virksomheders indkøbere og produktudviklere har anerkendt, at der er et stort behov for at differentiere sine leverandørrelationer, hvorfor det er, at porteføljetankegangen er blevet adopteret vidt og bredt. I takt med at indkøbsfunktionen fik en mere central placering i virksomheden, betød det, at nødvendigheden for differentiation blev endnu større, hvilket førte til, at porteføljemodellerne virkelig begyndte at spire. En teoretiker, som har sat sit præg på porteføljemodellernes verdensbillede, er Ben M. Bensaou (Bensaou). Hans porteføljeteori har leveret uvurderlig viden i forhold til forsyningsledelse og virksomheders arbejde med leverandører (Ellegaard, 2005), hvorfor det blandt andet er, at netop denne teoretiker er valgt som den teoretiske ramme for nærværende afhandling. Enhver teoretiker har imidlertid altid nogle kritikere, hvilket også gælder for Bensaou. Dette skyldes ikke mindst porteføljemodellernes stadig relative nye tilblivelse og hastige udvikling(ellegaard, 2005). Nærværende afhandling vil indeholde en diskussion omkring leverandørrelationer og porteføljetankegangens voksende betydning. Endvidere vil der i afhandlingen være et casestudie af legetøjskoncernen, LEGO, hvor Bensaou s definition på et strategisk partnerskab vil blive analyseret og tilvejebragt Motivation for afhandlingens emne Baggrunden for udarbejdelsen af denne afhandling skal primært findes i faget Sourcing & Supply Chain Management. Her blev der stiftet kendskab til relationer mellem virksomheder, hvilket vækkede interessen for at behandle dette fagområde. I takt med at trenden indenfor indkøb og sourcing, heriblandt forædlingsværdien, blev gennemgået, vakte det en stigende interesse for, hvilken indflydelse dette måtte have for virksomheders interne beslutningsprocesser. Specielt en artikel af Morten Munkgaard Møller (Møller & Johansen, 2003) der blandt andet påpeger, at virksomheders udviklings- og innovationsevne tæt forbindes med evnen til at indgå i interorganisatoriske relationer med udvalgte partnere, og i forbindelse med den stigende tendens at flere og flere virksomheder gør brug af underleverandører, var med til at rette fokus på emnet leverandørrelationer. Et casestudie foretaget af samme ovennævnte forfatter viste, at teorien på dette område ikke helt afspejler praksis. Leverandørinddragelse er ikke helt så lige til, som det antydes. Kompleksiteten i relationer mellem virksomheder og problemstillingerne omkring leverandørinddragelse i produktudviklingen bliver derfor helt centrale, når både ny viden, teknologi og kompetencer skal omsættes til markedsmæssige muligheder. Dette er

8 7 nogle af de elementer, som har medvirket til, at afhandlingens forfatter ser en spændende forbindelse mellem undervisningslokalet og den faktiske ageren i erhvervslivet Problemformulering I takt med at virksomheder både bliver mere globaliseret og mere integreret, må de industrielle produktionsvirksomheders forsyningskæder dermed også blive mere komplekse. Nutidens trend indenfor forsyningskædeperspektiverfortæller samtidig, at fordelene ved at samarbejde med andre virksomheder (både i indlandet og i udlandet) er flere, end virksomheder kan opnå ved at arbejde alene. Litteraturen har gennem tiden derfor udviklet sig fra at anbefale arm s length relationer 2 til nu at anbefale langsigtede strategiske partnerskaber til eksterne parter(b. M. Bensaou, 1999). Dannelsen og derved opskriften på den mest optimale forsyningsledelse er i praksis forholdsvis let at definere, såfremt den velkendte Peter Kraljic s (Kraljic) værk om indkøbsporteføljer følges (Kraljic, 1983). Han påpeger i sin artikel, at flere store europæiske virksomheder har haft succes med at få et større udbytte af deres potentielle købekraft og minimeret deres sårbarhed i forhold til udbuddet på markedet ved at følge en firetrinstilgang 3 til udtænkningen af indkøbsstrategier. Grunden til at Kraljic nævnes er, at han anses som en af de første og største pionere indenfor leverandørsegmentering og derved forsyningsledelse, hvilket gør det næsten umuligt at behandle emnet leverandørporteføljer uden at komme ind på hans teori. Kraljic s porteføljetilgang er oprindeligt designet til udarbejdelse af råvarestrategier. Det primære motiv var, grundet nødvendigheden, at skabe forskellige strategier til indkøb af forskellige produkter. Forskellige leverandører til én bestemt virksomhed repræsenterer forskellige interesser i den pågældende virksomhed, hvorfor det er, at indkøbere nødvendigvis må udvikle differentieret strategier i forhold til deres forsyningsmarked, her deres adskillige leverandører (Weele, 2005). Denne afhandlings udgangspunkt er imidlertid ikke Kraljic s porteføljeteori, men afhandlingen vil dog undertiden vende tilbage til hans teori, da det menes, at det virker illustrationsmæssigt godt at perspektivere Kraljic tilden senere og mere kategoriseringsbestemt teoretiker, Bensaou, som har udviklet en porteføljemodel, der fremstiller fire forskellige typer af køberleverandørrelationer (Ellegaard, 2005). 2 Arm s length relationer er en relationstype til en ekstern part, som virksomheder ikke vil have tæt på virksomheden, derfor forsøger virksomheden at holde en arms længdes afstand til den eksterne part. Deraf navnet. 3 Peter Kraljic s firetrinstilgang vil ikke grundigt blive gennemgået, da den ikke er afhandlingens egentlige teoretiske ramme, men for overblikkets skyld lyder de fire trin som følger: 1. Klassifikation, 2. Markedsanalyse, 3. Strategisk positionering, 4. Handleplaner (Kraljic, 1983).

9 8 Bensaou s leverandørporteføljemodel er (sammen med Kraljic s leverandørsegmenteringsmodel) én af de mest udbredte og anerkendte porteføljemodeller (Ellegaard, 2005). Bensaou s model er i realiteten en videreudvikling af Kraljic s model 4, hvilket betyder, at de i dag indeholder nogle af de samme problemstillinger. Forsyningsledelsesopgaven er i dag præget af at bestå af mere vidensbaseret samarbejde med leverandører med fokus på læringsprocessen og selve læringsudfaldet mellem køberen og leverandøren frem for produktfokus og forretningstransaktioner. Langsigtede relationer hvor kompetenceudvikling er i højsædet er i dag ønsket af mange industrielle produktionsvirksomheder, hvilket kan siges, at være en ændret faktor i tidshorisonten(møller, Johansen, & Boer, 2001). Store industrielle virksomheder har dog stadig svært ved at lægge omkostningsfokusset fra sig, hvilket i de senere år har resulteret i direkte skader på leverandørforholdet. Den negative indvirkning har dog samtidig virket som en øjenåbner, der har gjort, at mange virksomheder har fået en bedre forståelse af risici, hvilket hernæst peger mod udviklingen af nye værdiskabende relationer til leverandørerne (Store omkostninger skader leverandørsamarbejde.2010). Nærværende afhandling vil have fokus på relationen mellem virksomheder, og udgangspunktet i afhandlingen vil være Bensaou s porteføljemodel. Her vil de forskellige leverandørrelationer, han omtaler, blive belyst. Der vil ligge et konkret fokus på relationsprofilen, Strategic Partnership, som vil blive belyst i sammenhæng med et casestudie af legetøjskoncernen LEGO og deres leverandør Flextronics i Mexico Hovedspørgsmål Hvorledes kan industrielle produktionsvirksomheder etablere hensigtsmæssige relationer til eksterne parter? Underspørgsmål 1. Hvordan kan industrielle produktionsvirksomheder optimere sine forsyningskæder ved anvendelse af Bensaou s porteføljemodel? 2. Hvorledes kan relationen mellem legetøjskoncernen, LEGO, og leverandørvirksomheden, Flextronics, siges at være klassificeret som et strategisk partnerskab? 4 Figur b, bilag s. 46

10 Afgrænsning I forhold til problemformuleringen menes det nødvendigt at foretage nogle relevante afgrænsninger af hensyn til afhandlingens dybde og omfang. Problemformuleringen åbner op for flere problematikker i forbindelse med behandling af industrielle produktionsvirksomheders leverandørstyring. Nærværende afhandling vil primært være en teoretisk opgave. Der vil dog være et casestudie af LEGO, som udelukkende vil blive analyseret i forhold til Bensaou s leverandørporteføljemodel og det strategiske partnerskab. LEGO vil derfor kun blive anskuet med denne teoretikers briller, hvilket endvidere vil danne en klar afgrænsning til alene at se på LEGO s leverandørrelation til Flextronics i Mexico. Afhandlingen vil også være begrænset i forhold til det teoretiske perspektiv. Da nærværende afhandling primært vil være teoretisk anlagt, findes det nødvendigt, at afgrænse de teoretiske inddragelser til blot Bensaou og Kraljic. Kraljic vil blive nævnt i en mindre udstrækning men i det omfang, hvor det findes nødvendigt i forhold til det illustrations- og forståelsesmæssige Metodisk grundlag og metodevalg Afhandlingens metodiske tilgang danner naturligvis grundlag for opbygningen af afhandlingen og de grundlæggende forudsætninger for arbejdet og besvarelse af relevante problemstillinger. Arbnor og Bjerke (Arbnor & Bjerke, 1997)har redegjort for tre grundlæggende videnskabsteoretiske tilgange: aktør, analytisk og system tilgangen. Lettest lader de sig forklare og udfolde ved en beskrivelse af deres ligheder og forskelle, men en dybdegående gennemgang af de tre tilgange er ikke denne afhandlings formål, hvorfor kun systemtilgangen anlægges. I nærværende afhandling tages der udgangspunkt i systemtilgangen, som anerkender det syn, at virkeligheden er et resultat af en række elementer og systemer og deres indbyrdes interaktion. Når Arbnor og Bjerke refererer til en række elementer og systemer, vil det i foreliggende afhandling betyde en række virksomheder. Det skal forstås således, at den totale virkelighed kan afvige fra summen af de involverede systemer. Positive såvel som negative synergier kan derfor opstå mellem systemerne, som resulterer i et resultat, der enten kan være bedre eller dårligere end summen af systemernes individuelle performance. Systemerne oversættes nu til virksomheder. Det fremgår nu af Arbnor og Bjerkes systemtilgang, at synergier, her samarbejder og relationer, mellem virksomheder kan resultere i et resultat, som enten kan være bedre eller dårligere end summen af virksomhedernes performance hver for sig (Arbnor & Bjerke, 2009).

11 10 Systemtilgangen virker særdeles anvendelig i sammenhæng med Supply Chain problematikker, hvor leverandørrelationer og interorganisatorisk samarbejde er nøgleelementer. Systemtilgangen forudsætter, at alle virksomheder er gensidigt forbundne og afhængige af hinanden på den ene eller anden måde. De komplekse forsyningskæder industrielle produktionsvirksomheder agerer i, jf. afhandlingens indledning, passer derfor godt til systemtilgangen. Systemtilgangens omdrejningspunkter om gensidige påvirkninger systemer og elementer imellem gør, at et sådant emne kan virke flyvsk og svævende i dens opbygning og emnebehandling. For at sikre at der i nærværende afhandling både er sammenhæng mellem afhandlingens kapitler og afsnit, vil afhandlingens strukturelle opbygning være baseret på en tragtform. Intentionen med dette er, at man således lettere vil kunne se udviklingen i afhandlingen, som starter fra det brede perspektiv mod en klar besvarelse af førnævnte hovedspørgsmål og underspørgsmål til en konkret konklusion af afhandlingens problemformulering Disposition af afhandlingen Kapitel 1 i afhandlingen vil slutte med nærværende disposition af afhandlingen, hvor hensigten er at klarlægge de følgende kapitlers indholdselementer. Kapitel 2 vil bestå af to dele, hvoraf den første del vil være den redegørende del, og den anden del vil være den diskussions- og refleksionsmæssige del. Første afsnit vil være redegørende i forhold til leverandørpartnerskaber, hvorefter et redegørende afsnit fra transaktionsomkostninger til netværksorganisationer om køber-sælger relationens udvikling gennem tidenvil følge. Strategisk leverandørstyring vil der hernæst følge et afsnit om, hvorefter leverandørstyring i indkøbsfunktionen vil blive klarlagt. Sidste afsnit i kapitel 2 s første del vil handle om porteføljeplanlægning, hvor den egentlige natur af relationer mellem virksomheder vil blive gennemgået. Anden del af kapitel 2 vil starte med en grundig gennemgang af Bensaou s studie, hvor hans resultater og metoder bringes frem i lyset, hvorefter et afsnit om yderligere begrundet valg af teoretiker vil følge. Herefter vil en beskrivelse af Bensaou s porteføljemodel følge, hvor de enkelte relationsprofiler (Market Exchange, Buyer Captive, Strategic Partnership, Supplier Captive) vil udpensles og blive redegjort for. I afsnittet Porteføljer vil disse hernæst grundigt blive diskuteret, hvor også leverandørporteføljemodellernes muligheder og begrænsninger vil blive inddraget, hvorefter der vil følge et relevant afsnit om Bensaou s kritikere, som sidst vil afslutte kapitel 2 med en delkonklusion på afhandlingens første underspørgsmål.

12 11 Kapitel 3 vil starte med en præsentation af LEGO, som er den valgte analysevirksomhed i denne afhandling. Et casestudie af LEGO vil derefter følge, hvilket vil være udarbejdet af afhandlingens forfatter. Relationsprofilen ifølge Bensaou: Strategic Partnership vil nu blive analyseret i forhold til LEGO og samarbejdet med leverandørvirksomheden Flextronics i Mexico. Slutteligt vil en delkonklusion følge af nærværende analyse og afhandlingens andet underspørgsmål. Kapitel 4 vil starte med afhandlingenskonklusion, hvorefteren perspektivering, som både vil indeholde en perspektivering i forhold til den teoretiske ramme i afhandlingen, porteføljemodellen og problematikkerne og LEGO og Flextronics, som samlet set vil være med til at afrunde afhandlingen, hvor hovedpunkter vil blive opsummeret. Sidst i afhandlingen vil bilag og litteraturlisten være at finde.

13 12 Kapitel 2 Kapitel 2 består af to dele, hvor den første del primært vil være den afklarende og redegørende de i forhold til begreberne leverandørstyring og porteføljeplanlægning, hvorimod kapitlets anden del vil være mere diskussions- og refleksionsbaseret. Her vil Bensaou s studie samt porteføljer være omdrejningspunkterne Leverandørpartnerskab Partnerskaber vil i nærværende afhandling være defineret ud fra to (eller flere) personer eller organisationer der arbejder sammen som partnere. Et partnerskab er altså to eller flere samarbejdende enheder. Som følge af at nærværende afhandlings forfatter har været deltager på en række forelæsningshold på Handelshøjskolen i Aarhus, blev det gængs omtale at referere til et ægteskab i forbindelse med partnerskabsdefinitioner. Partnerskaber med leverandører blev derfor visualiseret som et ægteskab. Fælles interesser før at der indgås et partnerskab, hvilke samtidig er årsagen til kompromisser, forhandlinger samt diskussioner, hvorpå der indgås overensstemmelser eller afgørelse på at afslutte partnerskabet eller at lave en bindende kontrakt,er alle aspekter, der involveres i et partnerskab såvel som i et ægteskab 5. Én af de eneste konstante ting i verden er forandring, hvilket blandt andet betyder, at succes i dag kan være morgendagens fiasko (Mariotti, 1996). Gennem de seneste årtier understreger resultater fra en række empiriske studier, at virksomheder i dag bør stile efter langsigtede og samarbejdsorienterede relationer til deres leverandører frem for talrige og upersonlige relationer. Essensen i dette råd stammer fra de ovennævnte empiriske studier, hvor japanske produktions- og forsyningsmetoder blev sammenlignet med metoderne i resten af verden. Erhvervslivets ledere har længe været fortalere for, at strategiske partnerskaber skal udgøre kernekompetencerne og være den direkte kilde til konkurrencemæssige fordele i store produktionsvirksomheder. Synlige forandringer herpå er at finde i den amerikanske bilindustri samt i de fleste europæiske, hvor både Renault, Peugeot og Volkswagen er repræsenteret. Alle har lanceret og gennemført agendaer, som gik mod mindre vertikal integration 6 og reducering af antallet af direkte leverandører (M. Bensaou, 1999). 5 Der er her tale om fagene Sourcing & SCM med Morten Munkgaard Møller og Forhandlingsteknik med Niels Hansen fra Handelshøjskolen i Aarhus. 6 Når virksomheder vælger at gøre tingene selv i forhold til indkøb af supply chain værktøjer og/eller selv udviklinger interne funktioner i virksomheden, er der tale om vertikal integration (Sarulienė&Vilkas, 2010).

14 Fra transaktionsomkostninger til netværksorganisationer Udviklingen i relationer mellem købere og sælgere har i det nye årtusinde taget en drejning i en markant anden retning end, hvordan situationen blev beskrevet for halvtreds år siden.dette afsnit vil være baseret på Morten Munkgaard Møller (2010). I perioden før 1960 erne indeholdt køber-sælger relationer ikke nær den specificering og kategorisering, som den gør i dag. Fokus lå dengang på den direkte distributionskanal, som et givent produkt skulle føres gennem for at nå den endelige slutbruger. Transaktionen 7 spillede derfor en meget vigtig rolle i køber-sælger relationen. Transaktionsomkostningerne 8 forblev dog stadig et vigtigt fokuspunkt i de næste par årtier. Selve produktets vej gennem distributionskanalen blev dog mere interessant, og analyser af markedet,hvor efterspørgsel, omkostninger og breakeven beregningerblev udgangspunktet, kom nu i fokus. Det egentlige fokus på selve samarbejdet mellem flere virksomheder sås første gang i 1990 erne. Reelle partnerskaber mellem købere og leverandører med fokus på opbygning af relationen blev udformet, og der blev i mange tilfælde forsøgt opnået gensidig afhængighed mellem virksomhederne. Det egentlige formål med disse værdiskabende partnerskaber, som også blev kaldt netværker og alliancer, var, at sikre sin egen virksomhed en kort reaktionstid i forhold til skift i markedsforhold eller markedsvilkår ved en høj grad af fleksibilitet. Dette skulle i det nye årtusinde ses som begyndelsen på netværksorganisationerne, der generelt karakteriseres som både værende mindre og mere specialiserede end de tidligere virksomheder. Kernekompetencer er centralt defineret i virksomheden og holdes tæt deri, hvorandre ikkekompetencemæssige aktiviteter outsourcesi større eller mindre omfang. Når arbejde outsources til andre virksomheder, er det både, som sagt ovenfor, i forskellige grader og med forskellige styringer. Dette har en effekt på det enkelte samarbejde, og gør derfor det enkelte samarbejde unikt. Der kan altså være tale om forskellige samarbejder, derenten karakteriseressom Strategisk alliance, Partnering med kunde, Joint ventures, Divisioner ellervertikal integration. Afslutningsvis i relation til dette afsnit kan det konkluderes, at udviklingen i relationer mellem købere og sælgere er gået fra, at fokus førhen lå på distributionskanalerne og selve transaktionen til, at virksomhederne i dag primært har fokus på selve samarbejdet med leverandørerne. 7 Indkøbernes arbejde bestod i at indkøbe det rette materialer og produkter til virksomhedens primære formål, hvorfor transaktionen var meget vigtig. Indkøbsfunktionen var derfor meget fokuseret på det operationelle og det administrative. (Weele, 2005) 8 Transaktionsomkostninger er de omkostninger, som der er ved at skifte leverandør (Lewicki, Saunders, & Barry, 2010)

15 Strategisk leverandørstyring Leverandørstyring bliver i højere og højere grad en nøgleproblemstilling i forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedsstrategier ifølge Arjan J. Van Weele (Weele). Den indtagne holdning i virksomheder omkring leverandørforhold er derfor i stigende grad præget af at være proces- og værdiorienteret. Nye uregerlige og udefrakommende kræfter påvirker konstant virksomheder,hvilket gør, at disse bliver nødt til at tage deres position i værdikæden op til fornyet overvejelse. I relation til dette bliver det nødvendigt på en effektiv måde at betragte og definere, hvad der er virksomhedens kernekompetencer samt, hvilke aktiviteter der ikke er kernekompetencer. For at kunne forbedre den konkurrencemæssige position på markedet må virksomheder derfor fokusere på deres kernekompetencer i forbindelse med tilfredsstillelsen af deres kunder samt behovene hos deres kunder. Aktiviteter der ikke falder ind under kernekompetencer bliver i større og større grad outsourcet til specialiserede leverandører, der har disse som kernekompetencer. Det kan derfor sluttes, at leverandørstyring har en voksende betydning i forbindelse med strategiudvikling i virksomheder (Weele, 2005). Når der tales om leverandørstyring er det uundgåeligt ikke at komme ind på forsyningskæde- og værdikædeperspektiver. Strategisk leverandørstyring er nemlig tæt forbundet med både indkøbsstrategier og supply-strategier, og dette i en sådan grad at det faktisk påstås, at det er nødvendigt, at indkøbsstrategier er tæt linket til den overordnede forretningsstrategi. I forbindelse med dette bliver Monczka og Trent (1991, 1992) relevante (Weele, 2005), da de gennem tiden har udgivet talrige publikationer omkring dette emne og foretaget adskillige studier på Michigan State University. Monczka foretog en global undersøgelse (A Global Procurement and Supply Chain Benchmarking Initiative), hvor den bagvedliggende idé var, at virksomheder skulle blive i stand til at sammenligne deres interne indkøbs- og supply processer med hinanden, hvilket endvidere skulle være med til at frembringe bedre beslutningstagere på baggrund af også andre virksomheders erfaringer. Virksomhederne skulle foretage nogle beslutninger vedrørende bestemte emner i relation til arbejdet med deres indkøbs- og supply processer. Emnerne er nævnt nedenfor. - Insourcing/Outsourcing - Udvikling af råvarestrategier - Etablering og gearing af verdensklasse forsyningsbasestyring - Udvikling og styring af leverandørrelationer Emnerne indikerer, at der ikke er tale om simple og lette beslutninger, men derimod vanskelige og tidskrævende beslutninger (Weele, 2005).

16 15 Det skal forstås, at etablering af leverandørpartnerskaber er en svær og udfordrende opgave samt, at der er tale om, at en hensigtsmæssig relation først bliver etableret over tid, da det tager tid at udvikle sig som virksomhed mellem og med andre virksomheder Leverandørstyring i indkøbsfunktionen Indkøb er generelt en dyr affære, og specielt de seneste års prisstigninger, har været en medvirkende faktor.omkostninger ved indkøb er steget så meget, at de udgør størstedelen af de samlede omkostninger vedrørende solgte varer i en virksomhed, og dette gælder både for virksomheder i den private og den offentlige sektor. Konkret drejer det sig om % af de samlede omkostninger i forbindelse med salg af varer, som indkøbsafdelingen står for. Trods indkøbsfunktionens kontante og substantielle indvirkning på de totale omkostninger, og derved den totale profit, er det en funktion, som tilegner sig megen opmærksomhed. Det anses som en funktion med strategisk interesse både for ledere og forskere indenfor emnet Supply Chain Management. Virksomheder har fået en stigende interesse for etableringen af leverandørrelationer, og derfor er selve leverandørkontakten blevet en central og vigtig opgave i indkøbsafdelingen. Leverandører står i dag for en stor del af værdiskabelsen i virksomheder, hvorfor leverandørstyring er blevet en essentiel indkøbsmæssig problemstilling. Virksomheder bliver konfronteret med nye og store udfordringer, når der er behov for forskellige indkøbsstrategier (Dubois& Pedersen, 2002). Det er nu uundgåeligt ikke at vende tilbage til Kraljic, da hans artikel netop iscenesatte indkøbsfunktionen, som en væsentlig funktion med stor indflydelse på profitgenerering. Dette kan i relation til det foregående afsnit siges, at være helt korrekt. Hans berømte artikel forelagde indkøb som en vigtig ledelsesmæssig funktion og skabte klare forskelle mellem forskellige indkøbssituationer(kraljic, 1983). Kraljic s banebrydende leverandørsegmenteringsmodel, blev dog i de følgende år videreudviklet i to forskellige retninger. Købsadfærd blev differentieret både i relation til enkelte materialer eller komponenter og i forhold til udbud eller de enkelte indkøbssituationer, og som følge af disse udviklingstrin blev en anden kurs af Kraljic s traditionelle model til. Fokus var nu på klassificering af indholdet i et køber-leverandør forhold, hvor Bensaou selvfølgelig bliver central(dubois& Pedersen, 2002).

17 Porteføljeplanlægning Industriel marketing bliver af D. Ford (Ford) (1980) set som et netværk af relationer mellem organisationer. Den underliggende markedspolitik, omkring netværk af relationer, stræber efter at vedligeholde og udvide disse netværk af relationer i en sådan grad, at en portefølje af konkrete relationer mellem organisationer opstår. Den primære grund til, hvorfor Ford bringes på bane er, at hans ideer og synspunkter kan sidestilles med disses af Bensaou. Ford mener, at porteføljer af relationer understreger den egentlige natur af relationer mellem organisationer på industrielle markeder; nemlig at stræbe efter langsigtethed. Ford beskriver den konkrete relation mellem to organisationer som en proces bestående af tre trin. Det første trin er den egentlige kontakt mellem to parter, hvorefter det andet trin består af at opbygge en tættere relation, som i det tredje trin udvikler dig til en mere og mere etableret relation mellem organisationerne(weele, 2005). Som det vil fremgå af nedenstående afsnit omkring Bensaou s studie, så skabte Bensaou en model til styringen af en virksomheds relationer, da det blev fundet at netop relationernes egentlige natur lettest stod frem i en portefølje af relationer. Bensaou skabte derfor en leverandørporteføljemodel til styringen af relationer mellem virksomheder Ben M. Bensaou s studie Strategiske partnerskaber 9 kan være særdeles værdiskabende for virksomhederne, samtidig skal denne relationstype dog også have på sig, at den både er meget dyr at etablere og vedligeholde. Strategiske partnerskaber er derfor meget omkostningsfyldte. Desuden er der også tale om en meget risikofyldt relationstype på grund af de specialiserede investeringer, de påbyder. Bensaou, professor i Informationsteknologi og Ledelse, forelagde en ramme til styringen af en portefølje af partnerskaber (M. Bensaou, 1999). I det følgende afsnit vil studiet af Bensaou fra 1999 og hans resultater bringes frem i lyset, hvorefter en gennemgang af de fire relationsprofiler vil følge. Det egentlige formål Bensaou havde med udviklingen af porteføljemodellen var at hjælpe virksomheders topledelse med at besvare to spørgsmål. Detenelødpå, Which governance structure or relational design should a firm choose under external contingencies? (M. Bensaou, 1999).Dette spørgsmål kræver en strategisk beslutning, da det vil have indflydelse på, hvordan virksomheden definerer dens ydre grænser samt 9 Når der i nærværende afhandling omtales strategiske partnerskaber refereres der til relationer mellem to virksomheder og helt konkret til Bensaou s definition på et strategisk partnerskab. Denne definition findes på side 22 jf. afsnit Strategic Partnership

18 17 kernekompetencer. Detandetspørgsmållød, What is the appropriate way to manage each different type of relationship? (M. Bensaou, 1999). Her er der tale om et mere organisatorisk spørgsmål, da den enkelte virksomheds ledelsestype og organisatoriske struktur er forskellig fra virksomhed til virksomhed. Studiet blev lavet på baggrund af et større spørgeskema omkring leverandørrelationer. Studiet foregik både i USA og i Japan, hvor i alt 447 ledere af de tre største amerikanske bilproducenter 10 og de elleve japanske bilproducenter blev adspurgt. Dog besvarede hver indkøbsagent eller civilingeniør kun i forhold til ét produkt og én leverandør for hvilken vedkommende var ansvarlig. Resultatet blev af dette, at der blev opnået omfattende information om eksterne og interne aspekter om hver leverandørrelation, og denne information er listet nedenfor. Tilegnet information om eksterne og interne aspekter om leverandørrelationer 1) Produktet/komponenten og dens teknologi 2) Konkurrence i produktions- og distributionskæden 3) Leverandøren 4) Indkøbsagentens arbejde 5) Det interne arbejde med relationen, dvs. de kontraktmæssige forhold, det sociale klima og graden og typen af udveksling af information i relationen 6) Gennemførelsen af relationen Det helt usædvanlige ved dette studie var den systematiske kontrol over produkterne, hvilket skulle sikre kontrollen og udvælgelsen af repræsentanter til studiet, så der ikke ville være tale om et resultatmæssigt datasæt, som var selvvalgt et eksempel på et strategisk partnerskab. Bensaou søgte efter naturligt opståede mønstre i datasættene. Det blev fundet, at en del ledelsesvariable tenderede at korrelerei skabelsen af effektive relationer med andre virksomheder. Det specielle der fremgikaf undersøgelsen var, at niveauet af den specifikke investering, som den enkelte virksomhed investerede i relationen, harmonerede med de investeringer, der fandt sig nødvendige i et strategisk partnerskab. I strategiske partnerskaber er det elementer som langsigtethed, gensidig tillid og samarbejdsvillighed, der er essentielle. Investeringer som disse er specielt svære at overføre fra en relation til en anden uden, at resultatet bliver anderledes. Chancen for at relationen mister sin egentlige værdi er stor. Det viste sig derfor af studiet, at 10 De tre største bilproducenter i USA var General Motors, Ford og Chrysler, de refereres ofte til som The Big Three.

19 18 den specifikke investering, som forekom i den enkelte relation, blev et interessant og validt kriterium at bruge i forbindelse med sammenligninger af relationer i datasættet. Det var ud fra netop dette kriterium, at fire generiske kvadranter blev segmenteret, hvilket vil sige, at det var ud fra investeringskriteriet, at Bensaou s kendte model om leverandørporteføljeteori blev til (M. Bensaou, 1999) Begrundet valg af teoretiker Det er velkendt, at relationer mellem virksomheder består af adskillige investeringer for alle de involverede parter. Dette har påvirkninger på valget af den konkrete styreform i relationen herunder også de kontraktmæssige beskyttelsesforanstaltninger. De væsentligste grunde til at nærværende afhandlings forfatter har valgt Bensaou og hans porteføljeteori og -model, som værende den teoretiske ramme for afhandlingen, er, at netop denne teoretiker sætter spørgsmålstegn ved, hvilke motiver den industrielle indkøber har til at sætte virksomheden i en mere risikofyldt situation ved at gøre investeringer i én specifik leverandør. I denne sammenhæng refereres der til investeringer som både værende uhåndgribelige og håndgribelige. Tre helt konkrete resultater af Bensaou s studie viste, at specifikke investeringer er med til, 1) at give bedre koordinationsevne når fremstillingsopgaven er stor, 2) at skabe et sikkerhedsnet for køberen i forbindelse med teknologisk usikkerhedog, 3) at opbygge tætte relationer når nødvendige produktionsfærdigheder er knappe (B. M. Bensaou & Anderson, 1997). Til den bedst mulige styring af relationer med specifikke investeringer udviklede Bensaou fire indholdsbestemte relationsprofiler. Hver profil blev designet til at hjælpe topledelser med at matche leverandørrelationstypen og samfundsforholdene(b. M. Bensaou, 1999) Bensaou s porteføljemodel I forståelsen af Bensaou s relationsporteføljeteori, herunder leverandørporteføljemodel, er det vigtigt, at den omtalte investering i relationen forstås rigtigt, hvorfor en udførlig forklaring på, hvad der præcist menes med investering i relationsmæssige sammenhænge, vil følge. Når to (eller flere) parter vælger at skabe en relation sammen, investerer de hver især i relationen. De indskyder enten håndgribelige eller uhåndgribelige aktiver, som gør, at begge parter føler, at de både giver samt modtager noget i forbindelse med oprettelsen af relationen. Som sagt kan investeringerne være

20 19 håndgribelige aktiver som investeringer i bygninger, værktøjer og udstyr dedikeret til leverandøren eller direkte til produktet, hvilket gør, at processer i forbindelse med kundespecialisering i relation til komponenter og produkter vil være en lettere opgave for leverandøren. Der kan her også være tale om produktionsanlæg, lagergrunde eller lagerlayout og specialiserede faciliteter. Ligeledes kan investeringerne også være uhåndgribelige aktiver i både mennesker eller tid og kræfter brugt på at lære leverandørens forretningsgange og rutiner at kende eller at bytte informationer og viden, som kan bruges til at videreudvikle og pleje relationen mellem de to parter. Der kan også her være tale om, at gæsteingeniører inddrages og at udviklingen af informationssystemer forenes med køberens databaser(b. M. Bensaou, 1999). Bensaou s berømte model er en to gange to matrix bestående af to uafhængige variable 11, der bruges kompensationsmæssigt til identifikation af det Strategiske Partnerskab. Specificeringsgraden af investeringen i leverandørrelationen fra køberens side måles langs den vertikale akse i matricen (Se figur 1. side 20, Supplier s Specifik Investment). Specielt disse investeringer er svære at overføre direkte til andre relationer mellem virksomheder, da de ved dette let kan miste deres egentlige værdi, hvis de implementeres i en anden relation. Den horisontale akse i matricen (Se figur 1. side 20, Buyer s Specific Investment) repræsenterer niveauet af genglæde ved investeringer lavet af leverandøren. Sagt på en anden måde så måler den horisontale akse køberens specifikke investering, hvor den vertikale akse måler leverandørens specifikke investering i relationen. Hvis køberen foretager en større investering i relationen end leverandøren, vil køberen ifølge Bensaou fange leverandøren og på en måde have kontrollen over relationen. Modsætningsvist kan leverandøren også fange køberen ved at foretage den største investering, hvilket kan betyde, at køberen kan have svært ved finde en ny leverandør. Dette ses ofte, når der er få udbydere på markedet. Hvis begge virksomheder foretager samme størrelse investering er det helt essentielt, om der er tale om fælles store eller små investeringer, da dette vil være afgørende for, om relationen vil blive karakteriseret som henholdsvis Strategic Partnership eller Market Exchange. En figur af Bensaou s leverandørporteføljemodel og en gennemgang af Bensaou s relationsprofiler vil nu følge. 11 De uafhængige variable er afledt fra transaktionsomkostningsteorien.

21 20 Leverandørporteføljemodel, Bensaou 1999 Buyer Captive Strategic Partnership Buyer s Specific Investment Market Exchange Supplier Captive Supplier s Specific Investment Figur 1. Gentegning af Bensaou s leverandørporteføljemodel (B. M. Bensaou, 1999) Market Exchange Relationer kategoriseret under Market Exchange består af transaktioner med højt standardiserede produkter, hvilket vil sige, at der er tale om produkter, der behøver meget lidt (eller slet ingen) kundespecialisering i forhold til køberens endelige slutprodukt. Der er i produktionen brugt en simpel teknologi, som kræver en meget lille maskinteknisk videnog ekspertise fra leverandørens side. Dog skal det siges, at der fra tid til anden sagtens kan forekomme få komplekse og tekniske komponenter, men deres designproces siges stadig at være stabil, hvilket betyder, at der forefindes sjældent designmæssige ændringer. Ligeledes er selve produktionsprocessen veletableret. Denne relationsprofil er dermed også passende for produkter, som ikke er direkte påvirkelige overfor større teknologisk innovation eller, som nævnt tidligere, hyppige designmæssige ændringer. Produkter af denne type, som handles i relationer mellem virksomheder, omtales ofte som råvare. Dette er også grunden til, at netop denne type af produkter ofte outsources i nogle virksomheder, da det frigør kapaciteter.

22 21 Det blev også erfaret af datasættene 12, at der er et forholdsvist stort udbud af leverandører af netop denne type af produkter, da mange virksomheder både er i stand til at lave det nødvendigeingeniørarbejde, producere og levere netop disse standardiserede produkter, da der endvidere er tale om virksomheder, som ikke behøver særlig store kapitalinvesteringer eller innovationskapaciteter. Markedet for denne type af produkter, herunder leverandørrelationer, indeholder et højt konkurrenceaspekt, da det er præget af mange mindre, uafhængige leverandører, som konkurrerer efter netop den relation, som kan sikre dem en stabil markedsposition. Bilindustrien er især præget af denne relationsprofil, da næsten alle leverandørvirksomheder forsøger at gøre forretning med de allerede eksisterende kunder, her købere, på markedet. Leverandørerne kan hurtigt og med lave transaktionsomkostninger skifte deres produktionsprocesser i forhold til en anden kunde, da der i mange sammenhænge vil være tale om det mere eller mindre samme produkt (B. M. Bensaou, 1999) Buyer Captive Relationer kategoriseret indenunder det Buyer Captive mønster involverer mere komplekse produkter end i relationer kategoriseret som Market Exchange, men det er nærmere typen af leverandører end selve produktet, der karakteriserer denne relationstype. Der vil være tale om transaktioner mellem virksomheder bestående af produkter, som kræver kundespecialisering i sådan en grad, selvom at selve produktionsprocessen vil bestå af enrelativ simpel og stabil teknologi. Der er en stabil efterspørgsel og en begrænset markedsvækst på markedet for sådanne produkter. Udbuddet af leverandører er stærkt koncentreret omkring nogle få, store og veletableredespillere på markedet. De etablerede markedsspillere fremfører sig ofte med deres teknologi og drager fordele af at besidde en stærk forhandlingsmagt set i forhold til køberne på markedet. I tilfælde af at leverandøren opsiger kontakten og, køberen må ud og finde en anden leverandør, kan det være både svært og omkostningsfyldt at finde en ny leverandør, da det netop er leverandøren, der besidder den største forhandlingsmagt. Dog viste dataene, at en del virksomheder samtidig valgte at bevare nogle produktionskapaciteter indenfor fabrikkens mure for på den måde, at kompensere for den høje økonomiske og teknologiske afhængighed af virksomhedens leverandører (B. M. Bensaou, 1999). 12 Der refereres her til de indsamlede datasæt af Ben M. Bensaou, hvor 447 ledere i både Japan og USA blev adspurgt (M. Bensaou, 1999).

23 Strategic Partnership Relationer som kategoriseres StrategicPartnerships indeholder særdeles kundespecialiserede produkter. Endvidere er der her tale om integrerede subsystemer mellem køber og leverandør, som behøver store teknologiske og maskintekniske kapaciteter. Førende købere på markedet af disse produkter vedholder ofte en intern designkapacitet vedrørende teknologi, da de samme købere ofte overvejer, at nedlægge produktion for bedre at kunne fokusere på kernekompetencerne i virksomheden. Kompleksiteten i de omtalte subsystemer påvirker og gennemløber multiple trin i værdikæden helt fra konceptdesign til udvikling af produktions- og fremstillingsprocesser for både køberen og leverandøren, til koordinering af produktion og levering mellem de to virksomheder. Køberen har per definition gjort en meget stor investering i relationen til leverandøren ved at investere kritiske, interne aktiver i leverandøren og derved, at stille sig selv i en større potentiel risikozone. Hvis leverandøren handler opportunistisk kan det have katastrofale konsekvenser for virksomheden. Markedet er karakteriseret ved en høj vækst og samtidig yderst konkurrencepræget med en stor grad af usikkerhed vedrørende valg af den rigtige teknologi eller standard. Innovation er et aspekt, som er meget relevant i forhold til denne relationsprofil, da tekniske ændringer ofte er en nødvendighed, hvilket tit forstyrrer strukturen i industrien. Dette er grunden til, at partnere i sådanne relationer ofte at binder sig tæt sammen og derigennem udvikler et tæt samarbejde, som er baseret på et langsigtet perspektiv. Leverandører, der er involveret i denne relationsprofil, har en stor produktportefølje, og har endvidere også udviklet design og produktionsfærdigheder, som netop passer til køberens virksomhed. Datasættene fra studiet viser, at to partnere, der har indgået et strategisk partnerskab, ser deres økonomier som tæt forbundet. Samtidig ses det dog, at leverandører investerer mange penge i forskning, der vedrører sig deres områder, grundet den hurtige innovation og derved som et forsøg på at vedligeholde deres væren som en teknologisk leverandør. Leverandørerne forsøger at følge med tidens og innovationens udvikling for, at kunne være på forkant med produkt- og procesudvikling (B. M. Bensaou, 1999) Supplier Captive Relationer kategoriseret som Supplier Captive består af transaktioner mellem køber og leverandør af produkter, som er meget komplekse og, som er skabt på baggrund af nyudviklet teknologi, der typisk er både udviklet og ejet af den specifikke leverandør. De store udviklings- og teknologimæssige aspekter i disse relationer, har krævet, at både mindre subsystemer bliver integreret i leverandør-virksomheden og, at der bliver foretaget høje kapitalinvesteringer fra leverandør-virksomhedens side, ellers vil det ikke være muligt at

24 23 bevare den nuværende position på markedet eller at beskytte det stærke designmæssige rygte, den overlegne ingeniørviden eller de fremstillingskapaciteter, som er nødvendige. Der er meget høj efterspørgsel efter sådanne produkter og deres bagvedliggende, nødvendige teknologi, dog viser det sig, at køberne på markedet har en tendens til ofte at skifte leverandør, når ny teknologi udvikles og nye leverandører indtræder markedet, som tilbyder forbedringer i forhold til funktionaliteten af produkterne og deres performance. Endvidere viser det sig, at leverandørerne faktisk har en begrænset forhandlingsmagt. Nogle af de største leverandører, som er de mest velsete, har ingen problemer ved at gøre specialiserede investeringer i forhold til den specifikke køber for at opnå en andel af køberens forretning. Markedet er præget af konkurrence, og denne type relation er primært set i bilindustrier (B. M. Bensaou, 1999). Efter den nu opnåede forståelse af Bensaou s porteføljemodel og de enkelte relationsprofiler vil porteføljetankegangen og Bensaou s porteføljemodel grundigt blive diskuteret. En konkret gennemgang af porteføljer, og hvordan de bruges i dag, samt hvilke muligheder og begrænsninger, der er ved brugen af porteføljer i forbindelse med leverandører, vil blive gennemgået. Aspekter omkring hvorfor der er behov for leverandørporteføljer og, hvorledes porteføljetankegangen i dag er blevet en integreret del af virksomheders forsyningsledelse vil være indholdselementer i næste del. Næstefter vil der følge et teoretisk kritikafsnit, hvor afhandlingens forfatter vil tage de kritiske briller på i forhold til den valgte teori i afhandlingen.

25 Porteføljer Virksomheders strategiske forsyningsledelse bliver i dag styret af de populære leverandørporteføljemodeller (Ellegaard & Gubi, 2003). Modellerne er i høj kurs, hvilket indikeres af de talrige succeshistorier der gennem tiden har fundet sted i mange danske virksomheder (Ellegaard, 2005). Det konstateres af adskillige forskere indenfor Supply Chain Management at både den overordnede globalisering, de teknologiske fremskridt og de forretningsmæssige ændringer fremprovokerer de kontinuerlige modifikationer i virksomheders Supply Management funktioner. Specielt outsourcing er en essentiel faktor i forbindelse med de uundgåelige ændringer (Møller et al., 2001). Chris Ellegaard (Ellegaard), Ebbe Gubi, Morten Munkgaard Møller (Møller) og John Johansen er alle forskere indenfor den retning af det erhvervsøkonomiske institut, der hedder Supply Chain Management. Forskerne har både sammen og hver for sig udgivet publikationer, som er anerkendt og omtalt i det danske erhvervsliv, og disse vil netop være fundamentet bag det følgende diskussionsafsnit om porteføljer. Porteføljetankegangen har eksisteret siden 1950 erne, hvor den sås i forbindelse med investeringer af porteføljer af værdipapirer, hvilket skulle sikre stabilitet, balance samt mindske risici og give investorerne sindsro i forbindelse med afkast. Integrationen af porteføljetankegangen i forsyningsledelse er sket i nyere tid, og brugen af selve leverandørporteføljemodellerne har først været tydelig i danske virksomheder de seneste fem år (Ellegaard, 2005). Leverandører har gennem det seneste også fået en væsentlig større indflydelse og betydningen i virksomheder, og specielt i indkøbsfunktionen er leverandørhåndtering blevet en central opgave.varetagelsen af virksomheders leverandører er blevet en essentiel strategisk indkøbsmæssig problemstilling, hvorfor det er, at indkøbsfunktionen også har fået en mere central position i det overordnede virksomhedshierarki. Dette har betydet, at nødvendigheden for differentieret indkøbsmæssig adfærd er steget (Dubois& Pedersen, 2002). Indkøbere har derfor anerkendt behovet for differentiering af virksomhedens leverandørbase, hvorfor det er, at porteføljetankegangen er blevet adopteret af mange virksomheder (Ellegaard, 2005). Der bliver i dag kastet lys på industrielle virksomheder, som værende en essentiel medspiller i det strategiske netværk af leverandørrelationer. Derfor bør den samlede virksomhedsværdises i forhold til det netværk af relationer, som virksomheden er en del af, da en betydelig del af både produktværdi og netop virksomhedsværdi bliver til på grund af leverandørerne (Ellegaard, Johansen, & Drejer, 2001). Leverandørrelationer skal i givet fald bruges til at give virksomheden en øget konkurrencemæssig fordel,