Principper på Gribskolen

Transkript

1 Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser. Den endelige klassedeling sker i børnehaveklasserne først d. 1. april. på baggrund af børnehaveklasseledernes og pædagogernes vurdering af eleverne, deres relationer, det sociale samspil, antallet af elever samt elevernes fagliglige og sociale kompetencer Princip for klassedeling og klassesammenlægning... 3 Indplacering af ny elev... 4 Timefordelingsplanen... 4 Udbud af valgfag... 4 Specialundervisning... 4 Vikardækning... 4 Skemalægning... 5 Bevægelse i undervisningen... 5 Ugeplaner... 5 Faglig fordybelse... 5 Den understøttende undervisning... 6 Princip for forældresamarbejde... 6 Princip for lejrskoler... 7 Princip for udgangstilladelse... 8 Princip for samarbejder med eksterne samarbejdspartnere... 8 Klagevejledning... 8 Hvem kan du klage du til: Som forælder kan man klage til en leder på skolen Klage til Skolebestyrelsen... 9 Principper... 2 Undervisniningens organisering... 2 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 2 Princip for klassedeling og klassesammenlægning... 2 Indplacering af ny elev... 2 Timefordelingsplanen... 3 Udbud af valgfag... 3 Specialundervisning... 3 Vikardækning... 3 Skemalægning... 3 Bevægelse i undervisningen... 4 Ugeplaner... 4 Faglig fordybelse... 4 Den understøttende undervisning... 4 Princip for forældresamarbejde

2 Princip for lejrskoler... 6 Princip for udgangstilladelse... 6 Princip for samarbejder med eksterne samarbejdspartnere... 7 Klagevejledning Som forælder kan man klage til en leder på skolen Klage til Skolebestyrelsen

3 Principper Undervisningens organisering Princip for sen klassedannelse ved skolestart Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser. Den endelige klassedeling sker i børnehaveklasserne d. 1. april på baggrund af børnehaveklasseledernes og pædagogernes vurdering af eleverne, deres relationer, det sociale samspil, antallet af elever samt elevernes faglige og sociale kompetencer. Ved dannelse af klasser tilstræbes, at eleverne er fordelt under hensyntagen til: antallet af elever piger og drenge elever fra hele skoledistriktet elever med kendte vanskeligheder faglige kompetencer sociale kompetencer personlige kompetence tosprogede elever Det vil være muligt at få en forklaring af lærerne på, hvorfor ens eget barn er placeret, som det er. Princip for klassedeling og klassesammenlægning Når skoleledelsen finder, at elevtallet på et klassetrin eller særlige forhold nødvendiggør klassesammenlægning, er det vigtigt at skabe en elevsammensætning, som medvirker til, at de nye klasser bliver så velfungerende som muligt. Ved dannelsen af nye klasser som følge af flere eller færre elever tilstræbes eleverne fordelt, så der er taget hensyn til : antallet af elever piger og drenge elever fra hele skoledistriktet elever med kendte vanskeligheder faglige kompetencer sociale kompetencer personlige kompetence tosprogede elever Delingen af eleverne foretages af lærerteamet sammen med afdelingslederen. 3

4 Indplacering af ny elev Der planlægges så vidt muligt med lige store klassekvotienter og hensyntagen til antallet af piger og drenge i klassen. Der tages hensyn til, at elever med kendte vanskeligheder placeres i den, for alle, rette klasse. Årgangsteams, dvs. de lærere, der er på årgangen, tages med på råd ift klasseplacering, inden forældrene orienteres. Timefordelingsplanen Skolens ledelse udarbejder forud for planlægningen af kommende skoleår en timefordelingsplan. Denne plan skal overholde det af Undervisningsministeriet anviste minimumstimetal i fagene dansk, matematik og historie og vejledende timetal i de øvrige fag. Endelig kan skolens ledelse vælge at prioritere særlige fag for derigennem at give skolen et særlig indsatsområde. Timefordelingsplanen behandles og vedtages af skolens bestyrelse i perioden 1. januar 1. april. Timefordelingsplanen skal være færdig forud for planlægningen af det kommende skoleår. Udbud af valgfag Valgfag udbydes som 1-årige forløb fra 7. klasse. Det gælder dog ikke for håndværk og design samt madkundskab, som udbydes som 2-årige forløb. Afhængig af skolens økonomi besluttes det, hvor mange valgfag, der skal udbydes. Udbuddet besluttes i forbindelse med skoleårets planlægning. Specialundervisning Skolen anvender ressourcer til tre områder inden for specialundervisningen: Faglig specialundervisning og adfærdsrelateret specialundervisning (LKT) samt kompetenceudvikling af medarbejderne. Det betyder, at skolen søger at anvender ressourcerne til området dynamisk, dette gøres bl.a. ved dels at give mest mulig direkte kompetence til de medarbejdere, der arbejder indenfor området. Skolen anvender de fælles besluttede faglige test for folkeskoler i kommunen og deltager i både frivillige og obligatoriske nationale test på årgangen. For indskolingen anvendes en særlig del af skolens ressourcer til læseløft. Vikardækning Det er skolens mål, at sikre skolens elever en så god og kontinuerlig skolegang som muligt. Skolen søger derfor altid at give den bedste vikardækning ved lærerfravær under hensyntagen til fraværets længde, skolens økonomiske ressourcer og elevforudsætningerne i den givne situation. For skolens faste tilkaldevikarer udarbejder skolens ledelse retningslinier for vikardækningen samt introduktion for nye vikarer. Det tilstræbes, at der ved planlagt fravær foreligger en forberedelse af undervisningen. Ved en lærers længerevarende fravær søges der en fast vikardækning. Som udgangspunkt for skolens vikardækning gælder følgende: 4

5 Lektioner aflyses ikke Lektioner med to lærere læses af den tilbageblivende lærer Lektioner anvendt til specialundervisning og støttefunktioner aflyses så vidt muligt ikke At der så vidt muligt er en lærer i alle klasser I særlige tilfælde kan en lærer have to klasser Skemalægning Elevernes skoledag bliver tilrettelagt således, at der gives mulighed for sammenhæng og fordybelse De enkelte klassetrin får mulighed for at arbejde på tværs af klasserne. Et fags årsnorm fordeles ikke nødvendigvis ligeligt på hele skoleåret. Det betyder bl.a., at skemalægningen tager udgangspunkt i: Modulordning: To moduler om formiddagen og et eller to moduler om eftermiddagen afhængig af skoledagens længde. I indskolingen skal skemalægningen tage højde for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Fag der kræver faglokale lægges, så disse kan bruges Valgfag/tilbudsfag placeres fortrinsvis i eftermiddagsmodulet Klassernes almindelige skemaer kan i perioder suspenderes til fordel for anden undervisning f.eks. fordybelsesuger. De enkelte klasser og klassetrin kan i perioder lave deres egne skemaer, som understøtter deres forskellige projekter og undervisningsforløb. Al undervisning starter kl , og hver tirsdag slutter senest kl for at give mulighed for fællesmøder. Bevægelse i undervisningen Bevægelse i undervisningen skal foregå dagligt i gennemsnit 45 minutter. Det skal af den kommende uges ugeplan fremgå, hvornår og hvordan bevægelse i undervisningen tænkes ind. Bevægelsesaktiviteten kan være i den fagopdelte undervisning, hvor bevægelse integreres med henblik på at understøtte elevernes faglige læring og træning. Det kan være korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter, såkaldte brain breaks, hvor eleverne er fysisk aktive og får pulsen op. Det kan også ske ved større og kontinuerlige aktiviteter for eksempel i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv. Alle former for bevægelse har til formål at øge elevernes motivation, trivsel og læring, så de får en bedre skolegang. Ugeplaner Ugeplaner skal have en karakter, hvor de først og fremmest informerer om, hvad målet med elevernes læring er og hvilke aktiviteter, der påtænkes i den kommende periode. Faglig fordybelse Lektier skal primært laves i faglig fordybelsestimerne/lektie-cafeen. Bliver et barn fritaget fra disse 5

6 timer (hvilket forældre har ret til) kan eleverne have lektier, der skal laves hjemme. Skal et barn fritages for faglig fordybelse, sker det i frameldingsystemet på intra. Det er vigtigt, at alle forældre i indskolingen dagligt læser med deres børn. På mellemtrinnet og i udskolingen skal forældre sikre, at deres barn læser dagligt. Den understøttende undervisning Målet for den understøttende undervisning er at fremme elevernes læring. Den understøttende undervisning kan være direkte fagrelateret eller have et bredere sigte, og skal koble teori og praksis sammen til ny læring. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der understøtter elevernes læring, alsidige udvikling mv. Den understøttende undervisning omfatter lektiehjælp og faglig fordybelse og kan omfatte motion og bevægelse. Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning indeholder: Praktiske og emneorienterede forløb Træning af faglige færdigheder Særlige talentforløb for fagligt stærke elever Særlige faglige udviklingsforløb for fagligt svage elever Uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering De timeløse fag Løbende elevsamtaler om læringsmål med individuel feedback og opfølgning Motion og bevægelse Skolen skal tilstræbe, at den understøttende undervisning gennemføres, så alle elever har en varieret skoledag. Princip for forældresamarbejde For at give børnene den bedst tænkelige skolegang er samarbejdet mellem skole og hjem af afgørende vigtighed. Velfungerende dialog er en forudsætning for et godt samarbejd mellem skole og hjem. Samarbejdet sker både på det formelle plan ved møder og på det uformelle plan med løbende kontakt mellem forældre og lærere/pædagoger. På alle årgange holdes mindst et forældremøde i begyndelsen af skoleåret, hvor hensigten er at drøfte klassens sociale liv, og hvor lærerne og pædagogerne samtidig kan besvare eventuelle spørgsmål i relation til årsplanerne, der skal være på nettet inden mødet. Er der behov for flere møder, kan både lærere/pædagoger og forældre tage initiativ til dette. Lærerne indkalder til skole/hjemsamtaler to gange årligt, hvor teamets lærere samt de faglærere, der har timer i klassen, kan deltage. Har forældre eller lærere behov for yderligere samtaler, aftales dette. 6

7 Princip for inklusion Med udgangspunkt i Gribskov Kommunes inklusionsstrategi, som bygger på lov og bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (Bekendtgørelse nr. 380 af , vil vi på Gribskolen arbejde efter inklusionspolitik med motivation, fællesskab, respekt m.m., hvor de ressourcer, den enkelte elev besidder både i faglige og sociale relationer, er betydningsbærende. Alle er ansvarlige for og kan profitere af inklusionen, så derfor forventes det, at ledernes, medarbejdernes, elevernes og forældrenes handlinger afspejler inklusionsprincippet. I praksis arbejder vi med anerkendende tilgang til eleverne: Alle elever, uanset forudsætninger, skal være inkluderede i det givne fællesskab. Alle elever, uanset forudsætninger, skal trives i og opleve at være accepteret i det sociale fællesskab. Alle elever, uanset forudsætninger, skal udvikle sig og profitere af det faglige tilbud, hvor der skabes et læringsmiljø, der tilgodeser både den enkelte elev og fællesskabet. Indsatsen i forhold til børn med særlige forudsætninger og/eller særlige behov foregår i eller i så tæt som muligt på klassefællesskabet og den almindelige undervisning. Der arbejdes fleksibelt med tilrettelæggelse og udførelse af enhver form for støtte og supplerende undervisning. Lærere og pædagoger har fokus på samspillet eleverne imellem, og imellem elever og voksne og arbejder målrettet med læringsledelse. Det er skolens udgangspunkt, at adfærdsog læringsproblemer skal findes og håndteres i elevens relationer til omgivelserne, frem for alene hos eleven. Fastholde nærhedsprincippet, hvor alle børn så vidt muligt er både fysisk og fagligt inkluderet i deres respektive klasser. Alle elever skal føle sig trygge i klassen og på skolen og opleve et tilhørsforhold til skolen. Alle elever oplever at have værdi og kunne bidrage til fællesskabet både socialt og fagligt. Alle elever er rummelige og tolerante over for hinanden, f.eks. i forhold til hudfarve, religion og påklædning. Alle elever har gode relationer på skolen, børnene kan håndtere konflikter med hinanden på en måde, hvor de konfliktende oplever sig mødt og forstået. Lærere og pædagoger hjælper børnene til løbende at skabe gode relationer og inddrager forældrene i samarbejdet om at skabe et inkluderende miljø. Problemer i klassen er et samspil mellem eleverne og det sociale miljø, som de er en del af, og håndteres i overensstemmelse hermed. Princip for lejrskoler På Gribskolen kommer eleverne af sted på en hyttetur/lejrskole på 3.årgang, 6. årgang og 9. årgang. Hytteturen vil altid ligge i begyndelsen af skoleåret. Hensigten med alle hytteture er at styrke sammenholdet mellem eleverne på tværs af årgangen på hele Gribskolen og med elever fra såvel specialklasser som normalklasser. På 3. årgang skal sigtet primært være socialt. På 6. årgang skal turen underbygge den naturfaglige undervisning i fagene og således medtænkes i klassernes årsplaner året før. På 9. årgang skal turen ligeledes understøtte den faglige undervisning, men her i samfundsfag, historie og dansk og medtænkes i årsplanerne året før. 7

8 Skolen opkræver kostpenge, når eleverne er på lejrskole. Princip for udgangstilladelse Elever i klasse må ikke forlade skolens områder i pauserne. Elever i klasse må forlade skolens område, medmindre forældre skriftligt har meddelt, at barnet ikke må forlade skolens områder. Princip for samarbejder med eksterne samarbejdspartnere Skolen skal i videst muligt omfang inddrage lokalsamfundet til gavn for børn og unges læring og trivsel. Samarbejder med eksterne samarbejdspartnere skal altid være knyttet til specifikke mål for børn og unges læring og/eller trivsel. Lærere og skoleledelsen følger op på samarbejdernes relevans for målene i fagene eller fælles mål. Eksterne samarbejdsparter skal så vidt muligt findes i det lokalsamfund. Hver lærer skal efterstræbe at have skabt minimum én ekstern samarbejdsparter til undervisningsformål pr. skoleår. Udskolingen skal så vidt muligt prioritere samarbejder med det lokale erhvervsliv for at styrke de unges uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Børn og unges undervisningspligt kan, med skolelederens tilladelse, opfyldes ved at deltage i forløb med eksterne samarbejdsparter i stedet for valgfag. Forløb med eksterne samarbejdsparter, som er obligatoriske for eleverne, må ikke forudsætte elevbetaling uden tilladelse fra skoleledelsen. Forløb med eksterne samarbejdsparter skal så vidt muligt være udgiftsneutrale, men kan, med godkendelse af skolelederen, tilkøbes. Eleverne må ikke indgå i systematiske kunde- eller markedsundersøgelser uden særlig tilladelse. Gennemføres undervisning/forløb med eksterne samarbejdspartnere, er det fortsat den relaterede lærer, som er ansvarlig for undervisningen og eleverne. Alle samarbejder med eksterne samarbejdsparter med en varighed på mere end én undervisningsgang skal evalueres med fokus på læringsudbyttet. Klagevejledning Vi vil gerne lave en endnu bedre skole, derfor hører vi gerne fra forældre. Vil du klage, så læs hele vejledningen. 8

9 Hvem kan du klage til: 1. Som forælder kan man klage til en leder på skolen Skriftliggørelse - og ingen klage er anonym: Det er i orden at klage på skrift. Hvis der klages mundtligt, er det lederens pligt at skriftliggøre det kort. Klage over andre elever: Alle ansatte på skolen og i FO har tavshedspligt. Vi må ikke udtale os om andre elever til andre forældre, der klager. Som forældre er I sikret, at vi ikke taler om jeres barn med andre forældre. Hvis der klages over andre elever, kan lærere og pædagoger altså kun lytte. De kan og må intet sige. Samtidig må det bemærkes, at når der er problemer med elever, bliver der selvfølgelig arbejdet med det. Klage over lærere eller pædagoger Inden man henvender sig til en leder, for at klage over en lærer eller en pædagog, skal man have forsøgt at afklare problematikken med den pågældende lærer/pædagog. Har der ikke været denne dialog, vil man blive bedt om at gøre dette. Hvis samtaler med lærer/pædagog ikke har gjort, at der er opnået enighed eller fælles forståelse kan man henvende sig til skolens ledelse. Det er personalets ret at vide, hvem der har klaget. Man kan ikke klage anonymt. 2. Klage til Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen må ikke tage sig af enkeltsager og kan kun henvise til skolens ledelse. Den forælder, der har klaget, vil modtage et skriftligt svar på sin klage, og det vil fremgå, hvordan man kan anke den afgørelse, såfremt man ikke er enig i svaret/afgørelsen. 9

10 10