Regionale og lokale beskæftigelsesråd

Transkript

1 Regionale og lokale beskæftigelsesråd Kelvin Baadsgaard Forsker Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet (CARMA) Akademikerne beskæftigelsespolitiskkonference, 25 oktober

2 Disposition 1. Præsentation af udvalgte resultater af undersøgelsen Regionale og lokale beskæftigelsesråd - i spændingsfeltet mellem stat og kommune 2. Partnerskabelse i beskæftigelsesrådet Nordjylland 3. Programteori for Akademikerne s indsats i beskæftigelsesrådene 4. Rammesætningen for regional og lokal beskæftigelsespolitik 2

3 Præsentation af udvalgte resultater af undersøgelsen Regionale og lokale beskæftigelsesråd - i spændingsfeltet mellem stat og kommune

4 Problemstilling for undersøgelsen En afdækning af de nye regionale og lokale beskæftigelsesråds betydning for samarbejdet omkring implementeringen af beskæftigelsespolitikken. 1. Aktiv medspillere i den tiltænkte rolle som kontrollerende og overvågende 2. Nedprioriterer den kontrollerende rolle og forsøger at agere som lokalt forankret styringsnetværk 3. Rådene mister engagement og får rituel karakter 4

5 Temaer i spørgeskemaerne Rådenes primære funktioner og roller Prioriteringen mellem forskellige beskæftigelsespolitiske opgaver Vurdering af betydningen af den centrale styring Samspil med kommune og jobcenter Internt og eksternt samarbejde Intern og ekstern indflydelse Organisatorisk forankring af rådene Erfaringer med brug af andre aktører 5

6 Rådenes indflydelse Har RBR/LBR efter din vurdering fået styrket eller svækket indflydelse på beskæftigelsespolitikken sammenlignet med RAR/LKU? RBR medl. LBR medl. Styrket indflydelse 8 % 45 % Uændret indflydelse 13 % 27 % Svækket indflydelse 71 % 19 % Ved ikke 8 % 9 % I alt (n) 100 % (38) 100 % (242) 6

7 Rådenes indflydelse RBR I hvilken grad har RBR efter din vurdering reel indflydelse på flg. områder Indsatsen for forsikrede ledige i JC? I høj grad 4 % 0 % I nogen grad 49 % 46 % I ringe grad 46 % 46 % Slet ikke 0 % 7 % Ved ikke 2 % 2 % I alt (n) 100 % (57) 100 % (57) Indsatsen for ikke-forsikrede ledige i JC? 7

8 Rådenes indflydelse LBR I hvilken grad har LBR efter din vurdering reel indflydelse på flg. områder Indsatsen for forsikrede ledige i JC? Indsatsen for ikke-forsikrede ledige i JC? I høj grad 11 % 16 % I nogen grad 49 % 55 % I ringe grad 32 % 24 % Slet ikke 4 % 1 % Ved ikke 4 % 4 % I alt (n) 100 % (547) 100 % (551) 8

9 Statslig styring Er du enig eller uenig i flg. Udsagn: Den centrale styring af beskæftigelsesindsatsen hæmmer engagement og følelsen af ejerskab i rådet? RBR LBR Helt enig 43 % 21% Delvist enig 31 % 41% Hverken eller 7 % 18% Delvist uenig 9 % 11% Helt uenig 10 % 8% Ved ikke 0 % 2% I alt (n) 100 % (58) 100% (499) 9

10 Prioriteringen af opgaver - RBR Hvordan prioriteres flg. opgaver i RBR At udforme og realisere regionale mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen At realisere de nationale målsætninger og den centrale styring af beskæftigelsesindsatsen At assistere jobcentrene i gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen At realisere de repræsenterede organisationers mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen Gennemsnit (1= højest prioritet 4 = lavest prioritet) 1,80 1,88 2,75 3,52 10

11 Prioriteringen af opgaver - LBR Hvordan prioriteres flg. opgaver i LBR At udforme og realisere lokale mål og strategier 2,24 for beskæftigelsesindsatsen At etablere lokale projekter og partnerskaber 2,84 At assistere jobcentrene i gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen At realisere de nationale målsætninger og den centrale styring af beskæftigelsesindsatsen At realisere de repræsenterede organisationers mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen Gennemsnit (1= højest prioritet 4 = lavest prioritet) 3,01 3,10 3,77 11

12 Fokus på input eller output? A. RBR prioriterer at overvåge jobcenterets resultater og effekter Enig med A Delvist enig med A Neutral Delvist enig med B Enig med B 31 % 38 % 12 % 5 % 14 % B. RBR prioriterer at få viden om de konkrete tilbud og aktiviteter i jobcenteret 12 A. LBR prioriterer at overvåge jobcenterets resultater og effekter Enig med A Delvist enig med A Neutral Delvist enig med B Enig med B 17 % 19 % 24 % 20 % 20 % B. LBR prioriterer at få viden om de konkrete tilbud og aktiviteter i jobcenteret

13 Hvad er, efter din vurdering, jobcentres opfattelse af LBR? LBR medl. En inspirerende samarbejdspartner for at udvikle jobcenterets beskæftigelsesindsats 40 % En stimulerende instans for kontakten til de lokale arbejdspladser 34 % En unødvendig overlappende instans 25 % En konfliktskabende faktor 2 % I alt 100 % (487) 13

14 Hvilken betydning har flg. aktører for den problemforståelse og tilgang, som benyttes overfor kontanthjælpsmodtagere i jobcenteret? Meget stor eller stor betydning Nogen betydning Mindre eller ingen betydning Ved ikke Den kommunale forvaltning, 85 % 11 % 0 % 4 % herunder jobcenterchef Sagsbehandlerne 74 % 17 % 6 % 4 % Centralt udmeldte politiske og administrative krav De kommunale politikere (kommunalbestyrelse, social-, arbejdsmarkeds- og økonomiudvalg) 69 % 24 % 4 % 4 % 57 % 38 % 2 % 4 % Det Lokale Beskæftigelsesråd 29 % 44 % 23 % 4 % Det Regionale Beskæftigelsesråd 10 % 35 % 51 % 4 % 14 Besvarelse fra kommunale jobcenterchefer (n=54)

15 Hvorfra får kommunen inspiration til udvikling af nye og eksisterende aktiveringstilbud? (kommunale jobcenterchefer) Gennemsnit Respondenter Egne kommunale erfaringer 1,96 52 Andre kommuner 2,35 51 Private udbydere 3,23 52 Beskæftigelsesregionen 3,35 49 Indsatsen overfor forsikrede ledige 3,35 52 Det Lokale Beskæftigelsesråd 3,47 52 Kommunernes Landsforening (KL) 3,50 50 Arbejdsmarkedsstyrelsen 3,68 50 Uddannelsesinstitutioner 3,

16 LBR s funktion og rolle i beskæftigelsespolitikken iflg. de kommunale jobcenterchefer LBR fungerer primært som dialog- og informationsforum LBR fungerer primært som (med-) sponsor til konkrete projekter og aktiviteter LBR fungerer primært som politikformulerende ift. tilrettelæggelse og udførelse af beskæftigelsesindsatsen LBR fungerer primært som vagthund ift. at reagere på manglende resultater og effekter i jobcenteret Helt eller delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist eller helt uenig Ved ikke 91 % 6 % 4 % 0 % 72 % 15 % 13 % 0 % 54 % 24 % 22 % 0 % 34 % 28 % 39 % 0 % 16 Besvarelse fra kommunale jobcenterchefer (n=54).

17 Konklusioner (1) Der er væsentlige forskelle i erfaringer og vurderinger mellem RBR og LBR medlemmer: RBR-medlemmer generelt mere skeptiske omkring rådets rolle: RBR: 71 % vurderer at indflydelsen er svækket ift. RAR LBR: 19 % vurderer at indflydelsen er svækket ift. LKU Flere RBR-medlemmer er enige i at rådet har en overvågende og kontrollerende rolle Hovedparten af LBR-medlemmerne prioriterer rådets fondsfunktion 17

18 Konklusioner (2) Ikke korslagte arme og manglende ansvarsfølelse, som hovedorganisationerne truede med i starten Lønmodtagersiden (LO) og repræsentanter for kommunalbestyrelser og jobcentre har sat sig på LBR. DSI/DH også aktive, trods tvivl om deres repræsentativitet. DA og PLO ofte fraværende i LBR. Godt internt samarbejde præget af konsensus, tilfredshed med at deltage, følelse af indflydelse, følelse af at gøre en forskel, oplevet demokratisk forankring Udpræget grad af enighed: Arbejdet i rådene synes ikke at aktivere velkendte interessekonflikter mellem arbejdsgiver og lønmodtager eller mellem parterne og kommunalbestyrelserne 18

19 Konklusioner (3) LBR spiller ikke indtil videre med på statens klaver: Overvågende og kontrollerende funktion nedprioriteret til fordel for fondsfunktion Rådsmedlemmerne opfatter sig selv som proaktive medspillere Kommunale jobcenterchefer dog skeptiske overfor rådenes betydning og indflydelse Netværk i statens og kommunens skygge: Vanskeligt at sprænge rammerne i den statslige og kommunale styringsproces Skepsis overfor omfanget og karakteren af statslig styring Formentlig betydelige variationer i og mellem rådene 19

20 Konklusioner (4) LBR deltager som aktive medspillere i udformningen af den lokale beskæftigelsespolitik ikke som vagthund, men som orienteringsog inspirationsforum samt projektudvikler. RBR har vanskeligt ved at finde egne ben at stå på i spændingsfeltet mellem statslig og kommunal styring statens forlængede (men skeptiske) arm i regionerne: risiko for rituel deltagelse. De foreløbige erfaringer gør de dystre forudsigelser om partsinddragelsen snarlige død på beskæftigelsesområdet til skamme. 20

21 Kommentarer Spørgsmålstegn ved - om billedet holder i dag RBR betragtes som et rituelt onde (?) LBR har ingen reel indflydelse (?) Organisationerne har vanskeligt ved at besætte pladserne (?) Kritik af jobcentrene (organisering, styringen og indholdet ) 21

22 Præsentation af partnerskabelse i RBR-Nordjylland

23 Partnerskabelse i RBR-Nordjylland Ønske: mere beslutningsorienteret Beskæftigelsesråd Gennem Partnerskabelse: Partnerskabelse opstår ved, at rådets medlemmer produktivt irriterer hinanden gennem diskussioner om strategiske beslutninger i Rådet Proces Rapport udarbejdet Dokumentstudier 17 interview Råds konference Opfølgning 23

24 Partnerskabelse i RBR-Nordjylland Anbefalinger (1) Styrk rådets gennemslagskraft Omsætte rådets overvågningsrapporter til strategiske beslutningspunkter Løft diskussionerne op på politisk niveau Diskuter ikke sagsbehandling på rådsmøderne Fokuser på beslutningsorienterede dagsordener Reducer mødeantallet opdel dagsordenen i to blokke 24

25 Partnerskabelse i RBR-Nordjylland Anbefalinger (2) Sikre diskussioner af strategiske beslutninger Anvend faciliteringsskemaer og temamøder Tydeliggør formandsskabets faciliterende rolle Lægge strategiske beslutninger åbent op Understøt formandsskabets dagsordensættende rolle Rådet bidrager aktivt med forslag til dagsordenspunkter 25

26 Partnerskabelse i RBR-Nordjylland Rådet bør: anvende overvågningen af det nordjyske arbejdsmarked til at føre en proaktiv beskæftigelsespolitik. koordinere den regionale arbejdsmarkedspolitik ved at udfordre Vækstforum og kommunernes beskæftigelsesudvalg med en helhedsorienteret arbejdsmarkedsforståelse. agere politisk platform ved på lokalt, regionalt eller nationalt niveau at dagsordenssætte en aktuel sag, problemstilling eller løsningsmulighed, der indvirker på den nordjyske beskæftigelsesindsats. 26

27 Partnerskabelse i RBR-Nordjylland Formandskabet bør: ved strategiske beslutninger enten fremkomme med åbne indstillinger eller formulere spørgsmål til Rådet, hvormed formandskabet kun bør fremkomme med entydige indstillinger til Rådets administrative beslutninger. ved en nyligt aktuel sag, problemstilling eller løsningsmulighed med kort varsel kunne fremsætte et dagsordenspunkt herom. ved en aktuel sag, problemstilling eller løsningsmulighed tage tidsmæssig stilling til frigivelsen af Rådets pressemeddelelser. 27

28 Partnerskabelse i RBR-Nordjylland Sekretariatet bør: koordinere Rådets mødekadence med behovet for strategiske beslutninger. dedikere et rådsmøde til udelukkende at diskutere ministerkontrakten. systematisk udarbejde strategisk beslutningsorienterede dagsordener ved at opdele dagsordenen i to indholdsmæssige blokke samt anvende faciliteringsskemaer i udarbejdelsen af dagsordenen. kun afholde temamøde, der kan stimulere diskussioner af en strategisk beslutning i Rådet samt invitere regionens beskæftigelsesaktører og pressen til disse temamøder. 28

29 Opsamling Partnerskabelse i RBR-Nordjylland RBR skal på- og tiltage sig en anden rolle Fra kontrol og overvågning til strategisk ageren Fra reaktiv til proaktiv Fra sektor tænkning til koordineringsfunktion Fra beskæftigelsespolitik til arbejdsmarkedspolitik 29

30 Akademikernes programteori for Rådsarbejdet

31 Medlemmernes forankring 91 % af RBR medlemmerne svarer, at de i høj eller nogen grad får opbakning og støtte fra den organisation de repræsenterer til arbejdet i RBR (83 % af LBR medl.) 93 % af RBR medl. svarer, at de i høj eller nogen grad diskuterer sager og beslutninger fra RBR med den organisation de repræsenterer (76 % af LBR medl.) 78 % af RBR medlemmerne svarer, at den organisation de repræsenterer i høj eller nogen grad påvirker det pågældende medlems indsats og holdninger i RBR (79 % af LBR medlemmer) 31

32 Arbejdsmarkedspolitik der skaber vækst Problem Dimittendledighed Ukomplet billede Manglende tillid For mange proceskrav Manglende koordinering med erhvervs og vækstpolitik Indsats/Rådsarbejde Effekt/mål Nyt akademikerspor Nye værdier Servicetjek Metodeudvikling Skabe egne job Reform af dagpengesystemet 32

33 Arbejdsmarkedspolitik der skaber vækst Problem Dimittendledighed Ukomplet billede Manglende tillid For mange proceskrav Manglende koordinering med erhvervs og vækstpolitik Indsats/Rådsarbejde Formøder Regionale møder Årskonference Analyser-rapporter Operationalisering af mål? Prioritering af mål? Uddannelse af repræsentanter? Effekt/mål Nyt akademikerspor Nye værdier Servicetjek Metodeudvikling Skabe egne job Reform af dagpengesystemet 33

34 Medhør uden medbestemmelse Undersøgelse af SU-/MED-/Si-systemet og lønmodtagererfaringer på FTF-området Kun 10% af rep. mener at de i høj grad har de rette og tilstrækkelige kompetencer ¾ angiver, at de har brug for flere kvalifikationer På den baggrund må uddannelses og læreprocesser i de faglige organisationer også kollektivt bearbejde de erfaringer repræsentanterne gør sig 34

35 Rammesætningen for regional og lokal beskæftigelsespolitik

36 Udvikling i rammerne for regional og lokal beskæftigelsespolitik År Organ Opgave Politik 1970 Arbejdsmarkedsnævn (AMR) Rådgivende opgave Sikre underhold/passiv arbejdsmarkedspolitik 1975 Arbejdsmarkedsnævn (AMR) Rådgivende opgave Budgetkompetence Begyndende Regionalisering af politikken 1977 Kommunalbestyrelsen Bekæmpe ungdomsarbejdsløshed Adskille forsikrede og ikke forsikrede ledige 1994 Regionale Arbejdsmarkedsråd Prioriterer mellem målgrupper indsatser Disponering af aktiveringsbevilling Rådgive kommunerne i førtidspension etc. Aktiv arbejdsmarkedspolitik Kvalificerings sigte 1998 Lokale koordineringsudvalg 2001 Beskæftigelsespolitik/FIA Udbudsorienteret 2007 LBR RBR BER Overvåge kontrollere og rådgive Aktiv beskæftigelsespolitik disciplinerende sigte Udbudsorienteret 36

37 Sammensætning og opgaver for beskæftigelsesrådene Beskæftigelsesråd (BER) Sammensætning Formand, LO (8), DA (8), KL (4), SALA (1), FTF (1), AC (1), LH (1), DSI (1) Væsentligste opgaver Afgive indstilling om større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser Rådgive Beskæftigelsesministeren i kontraktprocessen med RBR, herunder om ministerens årlige måludmelding Opfølgning på resultaterne og effekter af beskæftigelsesindsatsen (m.h.p. afgivelse af årlig beskæftigelsespolitisk redegørelse) Regionale beskæftigelsesråd (RBR) Formand, LO (5), DA (5), Kommunerne (5), SALA (1), FTF (1), AC (1), LH (1), DSI (1), Regionsrådet (1) Indgå kontrakt med Beskæftigelsesministeren om mål og resultatkrav for den statslige beskæftigelsesregion og RBR Overvåge og sikre resultater og effekter af både den kommunale og statslige indsats i jobcentrene, herunder udarbejdelse af årlig analyserapport Overvåge og bidrage med viden om den regionale arbejdsmarkedssituation Varetage særlig statslige bevillinger til flaskehalsindsats og ved større virksomhedslukninger Lokale beskæftigelsesråd (LBR) Kommunalbestyrelsen (1), DA (op til 3), LO (op til 3), DSI (op til 2), FTF (1), AC (1), PLO (1), lokalt integrationsråd (1), relevante lokale foreninger (op til 2) Overvåge resultater og effekter af jobcentrenes beskæftigelsesindsats og rådgive om forbedringer heraf Høres om resultatrevision og beskæftigelsesplan Styrke den lokale virksomhedsrettede og forebyggende indsats for personer på kanten af arbejdsmarkedet Udmønte særskilt bevilling til initiativer der skal styrke den virksomhedsrettede indsats 37

38 Rammerne for regional og lokal beskæftigelsespolitik Generelt tab af partsindflydelse Tese; Beskæftigelsespolitik har ikke brug for parterne i samme omfang som arbejdsmarkedspolitik Mindre behov for viden Mindre behov for implementeringshjælp Mindre behov for legitimering 38

39 Rammerne for regional og lokal beskæftigelsespolitik Problemer; Indhold Beskæftigelsespolitik, udbudsorienteret, disciplinerende Styring Proces, standardisering, centralisering Organisering Kommunalisering, en dør 39

40 Regeringsgrundlaget 2011: AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Vi har brug for et dynamisk arbejdsmarked. Ledige job skal besættes hurtigt, og de arbejdsløse skal hurtigt kunne få et nyt job. Mange klarer selv den opgave, men andre har brug for hjælp. Det skal ske gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der hjælper de ledige med at finde et nyt job og som hjælper dem, der har for få kvalifikationer med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud. 40

41 Styrings og organiseringsproblemer må undgås ved at løse: I: Småskala-problemet II: Vertikale styringsproblemer III: Horisontale styringsproblemer IV: Partsproblemet 41

42 Småskala-problemet (I): - territorielt princip erstatter et funktionelt - kommunerne nok for små enheder for små risiko-grupper for små vidensbanker 42

43 Løsning på småskalaproblemerne: * Genindfør regional politikkoordinering: (8-9 regioner /landsdele med nye rolledelinger) * Styrk beskæftigelsesrådene som andet og mere end et kontrolorgan (vidensbank, udviklingsorienteret analysearbejde, bevillinger etc.) * Forpligte kommunerne til regionalt samarbejde på veldefinerede felter (uddannelse og opkvalificering, jobformidling etc.) 43

44 Vertikale styringsproblemer (II) - Uklar rollefordeling mellem stat og kommuner: hvem har ansvaret for ledighedsudviklingen fremover politisk, administrativt, økonomisk? - Det kommunale selvstyre er ved at blive suspenderet: gennem incitamenter, proceskrav og målinger. (Derudover har ministeren indgrebsmuligheder). - Refusionssatser vil få kommunerne til at skele til kommunekassen frem for til arbejdsmarkedspolitiske behov uddannelse og jobtræning nedprioriteres, de forsikrede ledige kommer i klemme - Staten har indført manualisering af arbejdet i jobcentrene: standardiserede metoder, målinger, tidsrøveri og øget bureaukratisering 44

45 Løsning på vertikale styringsproblemer Få aktivitet, styring og financiering til at hænge bedre sammen: nyt set-up Styrk beskæftigelsesplanerne: Anerkend behovet for regionale og lokale prioriteringer Revider målesystemet: det er for partielt, for ensidigt og for udynamisk Genindfør autonomi til de ansatte: tro på de ansatte og de decentrale ledere stop statslig manualisering 45

46 Horisontale styringsproblemer (III) Jobcentermedarbejderne uden efter- og videreuddannelse Jobcentermedarbejderne mangler fælles grunduddannelse Jobcentrene er blevet lavstatusområde (+ rekrutteringsproblemer) Ønsket om læring vendt til undgå fejl -kultur 46

47 Implementering afhængig af organisering Arbejdsmarkedet kræver skiftende og dynamiske indsatser: Men jobcentrene er ved at blive maskinbureaukratier! Opgaver Ensartede Varierende Indsatsteknologi Standardiseret Bureaukrati Professionel Organisation Ikke-standardiseret Management Lærende organisation 47

48 Løsning på horisontale styringsproblemer Afsæt statslige midler til hurtig og pligtig efter- og videreuddannelse i jobcentrene Iværksæt ny fælles grunduddannelse for alle inden for beskæftigelsessystemet (i jobcentre, a-kasser, andre aktører, organisationer etc.) Gør jobcentrene til mere attraktive arbejdspladser med bedre udfoldelsesmuligheder 48

49 Partsproblemet må løses Parterne kun til pynt : de er delvist udstemplet siden 2007 betyder tab af viden, energi, demokrati, accept og hjælp Parterne er på afstand af den kommunale administration og politikskabelse: under 50% af jobcentercheferne finder, at LBR har reel indflydelse på beskæftigelsesindsatsen overfor ikkeforsikrede Genindfør korporativ styring på regionalt og lokalt niveau: ansvarliggør parterne, tildel dem bevillingsansvar 49

50 Opsummering Politiskniveau (Øget partsinddragelse, ændring af politikken) Rådsniveau (Tiltage sig position eller rolle) Rep-niveau (Understøttes) 50