Scleroseforeningen har valgt dette selvstændige høringssvar, for at give beslutningstagere faktuel viden om
|
|
- Inger Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Via Danske Handicaporganisationer Valby d. 18.september 2012 Scleroseforeningens høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love Scleroseforeningen har valgt dette selvstændige høringssvar, for at give beslutningstagere faktuel viden om 1. Hvordan udviklingen i ustøttet beskæftigelse, i fleksjob og førtidspensionstilkendelser har udviklet sig for mennesker med sclerose siden seneste reform tilbage i 2000 blev sat i værk. ( side 2 3) 2. Hvilke spørgsmål der kan stilles på baggrund af lovforslagene og bemærkningerne fordi der er uklarheder eller mangler i forhold til den virkelighed, som vores medlemsgruppe er en del af. (side 3-9) Vi sætter derfor især fokus på de områder i lovforslaget, som Scleroseforeningen vurderer, kan få betydelige konsekvenser for mennesker med sclerose, som jo er en progredierende, uhelbredelig lidelse i centralnervesystemet som især rammer unge mennesker: a. Forslaget om ændringer i fleksjoblovgivningen side 4 b. Forslaget om Rehabiliteringsteams i kommunerne side 5 c. Forslaget om ressourceforløb, og forsørgelsen under forløbet side 7 d. Kommentarer til og yderligere forslag til succeskriterier for en senere evaluering af den nye lovgivnings mål side 8 1
2 Share of PwMS 1. Scleroseforeningens viden og erfaring med fleksjobordningen fra : - En overvældende succes for personer med sclerose, som politikere nu beklager. Mennesker med sclerose har i mange år haft fokus på at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt på trods af sygdommens udvikling. Og de fleste af vores medlemmer er meget aktive for at det skal kunne lade sig gøre for dem! Scleroseforeningen har derfor i de seneste år, via konkrete arbejdsmarkedsprojekter, fundet frem til, hvad der betyder noget for at bevare arbejdstilknytningen og hvilke barrierer der er for netop vores målgruppe. Samtidig har vi jævnlig gennemført repræsentative medlemsundersøgelser, i samarbejde med Norstat A/S, blandt vores ca medlemmer med sclerose og som bl.a. har belyst udviklingen i arbejdsforhold og forsørgelse gennem de sidste 10 år. Disse forhold indgår nu i en nordisk kortlægning om arbejdsmarkedstilknytning og forsørgelse for mennesker med sclerose, hvor de danske resultater - med udgangspunkt i diagnosetidspunktet - overordnet ser således ud: Health Care systems Welfare statistics In Denmark, share of PwMS with early pensions is highest in the group diagnosed between Share of PwMS with early and normal pensions, 2010 Source: NORSTAT Denmark A/S Denmark MS association. Based on members of the Danish MS association % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 55% 40% Nordic MS Report Phase % 24% 64% 24% 17% 59% 44% 12% 44% 75% 7% 18% Before Time of diagnosis At work Normal pension Early pension 100% Fra vores nyeste undersøgelse fra foråret 2012 har vi bl.a. opgørelse over vores medlemmer med MS og de der aktuelt har tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultaterne ses nedenfor: 41 % af alle ( se note) er i arbejde, under uddannelse eller til rådighed for arbejde (helt eller delvist): Disse 41 % er Ansat på alm. vilkår: 38 % Har egen virksomhed: 5 % Er i fleksjob som ansat: 45 % Er i fleksjob som selvstændig: 3 % 2
3 Har arbejdsfunktion efter Soc. Kap.: 0 % I job som suppl. til førtidspension: 3 % Andet, f.eks. på barsel, i udd. el. lign.6 % Note: 14 % modtager folkepension og 45 % modtager førtidspension 37 % af de der er på arbejdsmarkedet har skiftet arbejde eller funktion p.gr.a. sclerosen Heraf: 32 % med ny funktion på samme virksomhed 24 % med ny funktion på anden virksomhed 8 % med nyt fag/uddannelse 44 % med nedsat tid Samlet set kan vi konstatere at mennesker med sclerose til fulde har levet op til de forventninger politikerne havde i 2000: Nemlig at flere klarede sig i ustøttet arbejde i længere tid, at færre fik førtidspension og de som fik en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen fastholdt deres tilknytning til arbejdsmarkedet i et fleksjob. Aktuel profil af de nuværende med MS i fleksjob (2012) Af de der er i fleksjob i 2012 arbejder 18 % som ufaglært, 38 % som faglært, 34% som lavere funktionær. 81 % er mellem år 56 % har fået diagnosen inden for de sidste 10 år 40 % arbejder timer og 32 % arbejder timer om ugen 73 % bruger ikke hjælpemidler 44 % har børn under 18 år Endelig viser det sig ikke overraskende at det især er dem uden kognitive problemer som er i arbejde og at andelen på pension stiger med graden af kognitive problemer som følge af sygdommen. 2. Kommentarer til det konkrete lovforslag, med fokus på de elementer, som kan få væsentlig betydning for mennesker med sclerose. Generelt: Loven skal træde i kraft den 1. januar Med de omfattende ændringer der lægges op til både organisatorisk og samarbejdsmæssigt på både kommunalt og regionalt niveau, frygter Scleroseforeningen at der ikke fra slutningen af december til 1. januar kan ske nogen form for forandring i den måde kommunerne sagsbehandler i dag. Vi er derfor meget bekymrede over den korte frist for iværksættelse af et så omfattende lovkompleks med nye organisationsformer og metoder i sagsbehandlingen. Kommunerne får ikke en chance for at implementere den nye lov med så kort frist. Dette kan få alvorlige konsekvenser for mange borgeres retssikkerhed og behandlingen af sager omkring fleksjob og førtidspension. 3
4 I den forbindelse må vi også pege på at mange formuleringer i lovbemærkningerne om organisation og metoder kalder på afklaringer, præciseringer og yderligere beskrivelser, før man i kommunerne og regionerne kan gå i gang med at ændre de konkrete arbejdsgange og metoder. Forslaget om ændringer i fleksjobordningen Indledningsvis i lovforslaget fremgår det bl.a. at: Fleksjobordningen målrettes og tilskuddet omlægges Fleksjobordningen skal fremtidssikres. Den skal i højere grad målrettes personer med mindst arbejdsevne og samtidig skal der være større tilskyndelse for den fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer. Bemærkninger til fleksjobordningen: Fleksjob tilkendes i dag når det er dokumenteret, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat med omkring % Hvor meget skal arbejdsevnen være varigt nedsat fremover, for at man kan blive berettiget til et fleksjob? Er der ikke et paradoks i den fremtidige ordning, når man samtidig forventer at den målgruppe med mindst og varig nedsat arbejdsevne kan øge deres arbejdsindsats? Har aftaleparterne mest tænkt i nogle få bestemte målgrupper (f.eks. de psykisk syge og socialt udsatte), hvor politikerne åbenbart tror at personer ansat i fleksjob kan øge arbejdstiden blot de tilskyndes til det og hvor arbejde tænkes at have en helbredende virkning, som der står? Hvorfor vil man ikke i samme grad som tidligere også satse på de, der endnu kan være en god investering for en arbejdsgiver, fordi der er helt reelle og konkrete faglige kvalifikationer, som arbejdsgivere står og mangler og derfor er villige til at ansætte trods nedsat arbejdsevne? Vedr. målgrupper Scleroseforeningen kan ikke genkende billedet af at vores medlemmer ikke har arbejdet det de kan. Eller ikke har været fleksible m.h.t. at ændre funktion og arbejdsplads, jf. vores dokumentation ovenfor. For mennesker med sclerose, som ofte får sygdommen i en ung alder før eller lige efter færdiggørelse af erhvervsuddannelse, er det magtpåliggende at kunne virke på arbejdsmarkedet så længe som muligt, men med viden om at sygdommen når som helst kan medføre en væsentlig nedsat arbejdsevne af uvis karakter. Det har betydet meget for vores udsatte gruppe, at de vidste at de med en evt. nedsat arbejdsevne, fortsat kunne bruge deres kompetencer på det almindelige arbejdsmarked, men på særlige vilkår i et fleksjob. Hvis der ikke satses på denne velintegrerede gruppe med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne på det fremtidige arbejdsmarked, vil det efter vores opfattelse svare til at kaste guld på gaden. Vedr. omlægning af tilskuddet Scleroseforeningen anerkender at Folketinget til enhver tid kan bestemme størrelsen af det maximale tilskud man vil støtte mennesker i fleksjob med. Det fastsættes fremover til ca kr. pr. år hvis der var tale om fuld kompensation (37 timer). Men det bekymrer os stærkt hvis folketinget samtidig lovgiver om løndannelse og lønfastsættelse for de timer hvor man i fleksjob udfører arbejde for arbejdsgiveren. 4
5 Det bekymrer også at det kompensatoriske princip for statens tilskudsdel nu bliver forladt til fordel for en økonomisk trangsvurdering, ved at indføre fradrag i tilskuddet både ud fra lønnen for det præsterede arbejde på % og ud fra antal arbejdstimer. Hvorfor vil man gøre løndannelsen af denne del af arbejdsmarkedet lovreguleret i stedet for at fastholde den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtager(org.) alene forhandler sig til frem til en løn, som modsvarer kvalifikationer og indsats? Hvorfor forlader man kompensationsprincippet i fleksjobordningen, om kun at fratrække tilskuddet i forhold til antal timer og ikke i forhold til arbejdsindtægten, sådan som det også gælder for delvise sygedagpenge og supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse i dag? Hvorfor lægges der ikke længere vægt på at mennesker med varigt nedsat arbejdsevne, fortsat kan spare op i deres pensionskasse ved hjælp af løntilskuddet? Hvorfor opfinder man en kompliceret og administrativ tung administration af tilskudsdelen for både virksomheder, borgere og jobcentre og hvor borgerne bliver klientgjorte uden grund - i stedet for at fastholde det økonomiske tilskud, som folketinget fastsætter størrelsen af til en hver tid, som et tilskud til arbejdsgiveren, som så kan udbetale tilskuddet sammen med lønnen for det præsterede arbejde? Forslaget om et Rehabiliteringsteam I bemærkningerne til lovforslaget står: Arbejdsevne skal udvikles og ikke afprøves. Et menneskes arbejdsevne afhænger af mange ting, og at reformens sigte er, at arbejdsevnen udvikles gennem en konkret målrettet aktiv indsats. Herunder at indsatsen skal være helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt. Scleroseforeningen finder disse hensigtserklæringer positive, men vi er skeptiske. Vi tror ikke der vil ske ændringer i disse forhold, medmindre at man sikrer en meget præcis og konkret formulering. Det er foreningens vurdering at disse præciseringer ikke blot kan henvises til en bekendtgørelse eller vejledning. Det skal tydeliggøres i selve lovteksten. Retssikkerhedsloven beskriver allerede i dag kravene til indsatsen. Flere undersøgelser har dog peget på, at det ikke er lykkedes at overholde kravene i den kommunale praksis i sagsbehandlingen. Bemærkninger til Rehabiliteringsteam: Vedr. målgruppe og retssikkerhed Personkredsen - Hvem er omfattet af personkredsen,? Det er uklart, udover at der flere steder henvises til personer med komplekse problemstillinger? Har man fx komplekse problemstillinger hvis man er ung med sclerose? Er det når man har mere end ét problem eller når man har brug for at involvere flere forvaltninger? Personkredsen skal præciseres. Hvem - i kommunen har ansvaret for at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang før den 1. gang bliver forelagt i Rehabiliteringsteamet? Hvornår er kommunen forpligtiget til at tage initiativ til at igangsætte den forberedende del med henblik på forelæggelse i teamet? Retssikkerhed - hvornår er der ret til en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, med henblik på at give en tidlig og forebyggende indsats hurtigt. Kan borgeren selv bede om at få iværksat dette? 5
6 Hvordan og hvornår udpeges den relevante gennemgående og koordinerende sagsbehandler i den enkelte sag. Det er for sent hvis dette først sker efter at sagen har været omkring Rehabiliteringsteamet? Smidig sagsbehandling - Ligeledes må det være formålet, at sagen skifter hænder så få gange som muligt? Hvordan vil man sikre at medlemmerne af teamet har de nødvendige kompetencer? Når mennesker med sclerose henvender sig til kommunen fordi de ikke længere kan klare deres arbejde eller når en helt ung får problemer på sin uddannelse efter at have fået sygdommen, er det et tegn på, at der fra 1. henvendelse vil blive brug for en kompetent koordinator/tovholder i et sammenhængende, helhedsorienteret forløb, hvor flere forvaltninger skal deltage, for at pågældende fortsat kan få en dagligdag til at fungere med studier el. arbejde, med familie og børn på trods af nedsat funktionsevne. F.eks. Hvad kan jeg klare fremover af arbejde el. studier? Hvordan kommer jeg frem og tilbage på arbejde? Hvordan kan jeg få støtte til praktiske forældreopgaver m.v. Der er til denne gruppe med progredierende uhelbredelige lidelser brug for at tildele en koordinator med det samme, medens den nedsatte funktionsevne, arbejdsevne og behov for handicapkompensation bliver udredt med henblik på senere forelæggelse i Rehabiliteringsteam. Vedr. Beslutningskompetencen: Det er endvidere foreslået, at rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum der afgiver anbefalinger videre til de deltagende forvaltninger og til regionen, som så har beslutningskompetence. Det er uklart om der er tale om et organisatorisk fast team af fagligere ledere el.lign., eller ad hoc teams af sagsbehandlere omkring den enkelte borger? Hvordan og hvem skal sikre de fornødne organisatoriske sammenhænge? Hvem, vil have den fornødne beslutningskompetence til at træffe afgørelse i de tilfælde hvor der mellem Jobcenter og Socialcenter er uenighed om hvor sagen overvejende hører til? Hvordan vil man sikre, at der med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation, sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sagerne når rehabiliteringsteamet ikke har beslutningskompetence jævnfør ovenstående? Hvordan vil man sikre at der ikke bruges unødig meget tid på undersøgelser og tilbagevisiteringer på grund af manglende beslutningskompetence i teamet? Hvordan skal silo arbejde undgås, når man fastholder beslutningskompetencerne i siloerne og ikke tildeler beslutningskompetence til det arbejdende team? Hvem er ansvarlig for den videre plan, hvis teamet ikke kan blive enige om en fælles plan? Vedr. Indhentelse af lægelige oplysninger ved udredning: Det er Scleroseforeningens vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt, at der i den forberedende del kun kan indhentes oplysninger fra den praktiserende læge. Der bør derfor i lovteksten tilføjes,.. eller behandlende speciallæge jf. 30 a, stk. 3, nr. 3. F.eks. bliver personer med sclerose behandlet og fulgt på specialiserede afdelinger på sygehuse. Hvilke faglige hensyn taler for at speciallægeattester skal indhentes fra regionens kliniske funktion. Giver dette mon unødig længere sagsbehandlingstid Hvordan vil man sikre større kvalitet i sagsbehandlingen, når værktøjskassen ikke tager højde for hvad der gennemgående kan være brug for i forbindelse med udredning og behandling. Ventetider giver f.eks. ofte store vanskelligheder i forhold til hurtig afklaring i sagen. 6
7 Forslaget om ressourceforløb Bemærkninger om målgruppen til et ressourceforløb Det er en forudsætning for, at en person kan blive tilkendt et ressourceforløb,at kommunen dokumenterer, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har bragt personen i uddannelse eller i job, og at alle muligheder i beskæftigelseslovgivningen er udtømte.. Scleroseforeningen har med glæde set frem til at meget unge med følger af sclerose, ville få gavn af det foreslåede ressourceforløb. Det tilbud som mange af disse unge, indtil nu har fået har oftest været ustruktureret, tilfældige og uden en grundlæggende afklaring af ønsker, barrierer og kompensationsbehov og slet ikke en kvalificeret uddannelsesvejledning på trods af at disse unge allerede før de har været færdige med deres skoleuddannelse har haft nedsat funktionsevne på grund af sclerosen, I stedet er de blevet sendt ud i afprøvning i tilfældige jobfunktioner uden reelle muligheder for at klare det. Det håbede vi med dette nye tiltag var slut!? Sådanne sager er ofte komplekse fra start. Unge med sclerose har på grund af den progredierende faktor ikke tid til først at forsøge sig igennem med den almindelige beskæftigelseslovgivning eller ordinære studieforløb uden støtte, hvis de allerede inden har store besværligheder i hverdagen på grund af sclerosesymptomer. Der er for denne gruppe brug for en systematisk tværgående indsats meget tidligere, så den unges valg af evt. uddannelse, forsøg på job eller at komme på arbejdsmarkedet med sclerose efter en uddannelse kan støttes ved en effektiv og tværfaglig helhedsorienteret udredning og efterfølgende et evt. individuelt ressourceforløb. Bemærkninger til forsørgelse under ressourceforløb Det fremgår ikke af lovforslag eller af bemærkninger, at man kan modtage handicapkompenserende ydelser, f.eks. 100, samtidig med forsørgelsesydelsen under ressourceforløb Det fremgår ikke hvordan f.eks. (ekstra) udgifter til transport til og fra uddannelse eller andet i ressourceforløbet for mennesker med nedsat funktionsevne skal kunne betales Det fremgår ikke hvordan evt. særlige udgifter som er nødvendige under forløbet på grund af et handicap eller andet,skal kunne betales af den enkelte for en ydelse på kontanthjælpsniveau til unge Det fremgår ikke om den, der bor hjemme i starten af et ressourceforløb, har ret til at flytte i egen bolig når pågældende selv vil og kan, med økonomisk konsekvens for den ydelse man har krav på under det fortsatte forløb. Scleroseforeningen vil som nævnt gå ud fra, at det fra vores målgruppe især er unge med sclerose, som vil blive tilbudt et ressourceforløb. Flere vil ved sygdommens udbrud forsat bo hjemme og flere vil blive nødt til at bo længere hjemme end normalt på grund af sclerosesymptomerne, for at få den nødvendige håndsrækning og støtte i dagligdagen. Langt de fleste vil ikke være berettiget til andet end kontanthjælpsniveau, som for mange i dag er ½ kontanthjælp. Uanset hvor de har bolig når de starter i ressourceforløb vil de fleste 7
8 have ekstra udgifter til transport, og andre merudgifter som følge af deres nedsatte funktionsevne. Vores målgruppe vil ikke kunne bruge muligheden for at supplere med arbejde under ressourceforløb, En af de store begrænsninger er for de fleste med sclerose en invaliderende træthed, som der skal kæmpes i mod hver dag. Så det at klare et studie eller et arbejdsforhold på særlige vilkår alene tager alle ressourcer. Forslaget om evaluering af de nye tiltag Af aftalen fremgår, at: Aftalepartierne vil løbende følge op på hvorvidt antallet af personer på og tilgang til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb udvikler sig som forudsat. Scleroseforeningen finder de opstillede evalueringsparametre for uambitiøse og utilstrækkelige. I centrum for den løbende evaluering foreslår foreningen at der bliver tilført nogle kvalitative måleforhold: Arbejdsevnemetoden og rehabiliteringsplaner: Flere undersøgelser har vist, at arbejdsevnemetoden ikke anvendes efter hensigten. Med denne reform skal sagsbehandlerne i kommunerne anvende to metoder til forskellige målgrupper. En ressourceprofil og en rehabiliteringsplan. Hvordan vil man følge og vurdere om der sker de nødvendige forbedringer i forhold til kvalitet i sagsbehandlingen? Tidlig og forebyggende indsats: Flere undersøgelser viser, at gode resultater sker ved en tidlig og forebyggende indsats. Der er ingen fastsatte minimumskriterier for tidsfaktoren i lovforslaget. Der bør opstilles succeskriterier for dette, så det kan indgå i en senere evaluering. Forskellige forvaltninger i kommunen skal arbejde bedre sammen, og der skal etableres samarbejdsmodeller mellem kommunen og det regionale sundhedsvæsen: Hvordan vil man måle fremdriften i bedre samarbejde? Hvordan vil man måle effekten af samarbejdet? Indsatsen skal fremover være - Helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt Hvordan vil man måle om kommunerne er blevet bedre til dette? Hvordan vil man måle om det sker? Og om det bedrer forholdene for den enkelte borger? Udredning og behandling i sundhedsvæsenet Hvordan skal indsatsen i tide ske, så sagsbehandlingen i kommunerne understøttes af det nødvendige fra start og hvordan måles effekten af dette i forhold til konsekvensen for den enkelte,? Scleroseforeningen er bekymret for hvilke konsekvenser det får for borgerne, hvis der alene skal evalueres på antal personer i ordningerne og om de skønnede økonomiske besparelser bliver opnået. 8
9 Scleroseforeningen finder det derfor nødvendigt, at der udover ovenstående punkter til evaluering, også sættes mål for effekten af den lovpligtige nye organisering af indsatsen og efterfølgende evaluerer om den har virket efter hensigten: Hvordan har den tidlige og forebyggende indsats virket? Hvordan er det gået med den tværfaglige og koordineret indsats? Hvordan virker behandlingsindsatsen? Har metoden bidraget til at arbejdsevne udvikles frem for afprøves? Hvor mange job er der skabt til formålet Scleroseforeningen kan bidrage med yderligere dokumentation om livsvilkårene for mennesker med sclerose år 2012 og deltager derudover gerne i nærmere drøftelser af vores forslag og bemærkninger i den kommende lovgivningsproces. Med venlig hilsen Nadia Buchard Ledende socialrådgiver Bente Juul Röttig Socialpolitisk konsulent 9
Regionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Læs mereDerfor mener Scleroseforeningen: Afsluttende bemærkninger
Derfor mener Scleroseforeningen: At den foreliggende gennemgribende ændring af Servicelovens voksenbestemmelser, også bliver brugt til direkte i lovteksten, at tydeliggøre retten til hjælp til forældreopgaver
Læs mereReformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013
Reformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013 Reformens vigtigste sigtelinjer Flere unge skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for førtidspension Borgeren skal medinddrages
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mere1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereFørtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune
Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest
Læs mereUDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension
Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension
Læs mereBetingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 L 193 Bilag 1 Offentligt 29. JANUAR 2018 7520659 SFS/ATAB Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension 1. INDLEDNING
Læs mereProjektbeskrivelse: Reform af førtidspension.
Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige
Læs mereLovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013
Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug
Læs merefremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.
Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams
Læs mereDen fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mereOplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere
Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)
Læs mereUdkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013
Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631412 22. januar 2013 Journal nr.
Læs mereStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Att: Marianne Jansteen Eskesen, og Charlotte Schilder Knudsen,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att: Marianne Jansteen Eskesen, maja@star.dk, og Charlotte Schilder Knudsen, csk@star.dk. Vores sagsnr. 18-0477 Deres ref. 18/01792 Den 23. februar 2018 LO,
Læs mereAnvendelse af ressourceforløb i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,
Læs mereressourceforløb, fleks
Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,
Læs mereBekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere
Læs mereReform af førtidspension og fleksjob
Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Regionsdirektør Karsten Simensen, REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB 55.000 flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen
Læs mereFleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016
Læs mereVejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereMennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 20 02 2018 D.nr.356921 Sagsbeh. th_lev Vedr.: Høringsvar - Præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension
Læs mereUdkast til (4. december 2012)
Udkast til (4. december 2012) Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension eller anden
Læs mereKort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1
Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at
Læs mereStatus på Reform om fleksjob og førtidspension. Af Anette Perós, Fagkonsulent og Tovholder i rehabiliteringsteamet
Status på Reform om fleksjob og førtidspension Af Anette Perós, Fagkonsulent og Tovholder i rehabiliteringsteamet Arbejdsmarked 9. december 2016 Aktivitetsparate opdeles i 3 indsatsgrupper UngeGuiden:
Læs mereBetingelser: 1. punkt for at i kan få viden om, hvor i især skal være opmærksomme i det følgende
1 Præsentation: Helga Madsen, fagbevægelsen, rehabilitering Codan, Gigtforeningens rådgivning siden december 2016 rådgivningen 2 socialrådgivere, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, læge, kostvejleder
Læs mereOrientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring
Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse
Læs mereBekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 1557 af 23/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering jnr. 2014-0036261
Læs mereSpørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereReformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19.
Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion Oplæg ved Anne Thuen, den 19. december 2012 Disposition Kort om baggrund for reformen Indholdet i reformen
Læs mereMøde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1
Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Erhvervshavn Horsens Havn 2 ØK Trivselsmåling i Horsens Kommune
Læs mereBekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 814 af 27/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering j.nr. 2014-0013676
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige
Læs mereSocialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe
Læs mereS 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a
Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven
Læs mereØvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent
orgerservice eskæftigelsesindsats Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæf 21b, stk. 3-5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge optagelse
Læs mereBUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND 1 / 8
1 / 8 Med reformen af fleksjob og førtidspension den 1. januar 2013 er den hidtidige fleksjobordning blevet omlagt og målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne. I denne forbindelse blev løn-
Læs mereSkrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan
Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam
Læs mereReformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform
Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereHøringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige
Læs mereStatusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister.
NOTAT Dato: 20.08.2018 Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister. Beskrivelse af afdelingen Afdelingen løser opgaver
Læs mereAfdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan
JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge
Læs mereLovtidende A. 24. juni 2013.
Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.
Læs mereOffentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt
for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereTil: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S
Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den
Læs mereSager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2
Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt
Læs mere1. Der er ingen sammenhæng mellem de politiske intentioner og det formulerede lovforslag
foreningen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold Holmens kanal 22 1060 København K Valby d. 19. januar 2015 Via Danske Handicaporganisationer Scleroseforeningens høringssvar
Læs mereFleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Marts 2016 1 Forord Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af et udvalgt antal afgørelser om tilkendelse
Læs mereFleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.
N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status februar 217 31. maj 217 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest
Læs mereForslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014
Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014 Overordnet visitationsramme Overordnet visiteres førtidspension ud fra gældende lovgivning, retspraksis samt udmeldte
Læs mereBeskæftigelsesrettet rehabilitering 2014. Den nye tværfaglighed. april 2014/ Eva Holum
Beskæftigelsesrettet rehabilitering 2014 Den nye tværfaglighed april 2014/ Eva Holum Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den
Læs mereRessourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november
Ressourceforløb Social- og Sundhedsudvalget, 29. november 2016 www.ballerup.dk Hvorfor en sag om ressourceforløb og netop nu? Vi ønsker fornyet og forstærket politisk signal på tværs af udvalg om den tværsektorielle
Læs mereNotat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]
Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,
Læs mereBjørnø-Konsulenten. Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen
Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen Torsdag 31. maj 2018 kl. 19.00 til 21.30 Kulturmaskinen i Lokale Petersen, Farvergården 7, 1. sal, 5000 Odense Relevant lovgivning ift. voksne autister og
Læs mereNy sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent
Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig
Læs mereBeskæftigelsesudvalget L 53 Bilag 1 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 1 Offentligt 3 pågældende ikke ønsker at modtage behandling med fx psykofarmaka, elektrochok, operationer el. lign. Fleksjob Med udspillet om at det første fleksjob
Læs mereFørtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune
Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.
Læs merePraksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af rehabliteringsteams. 1. Resumé Ankestyrelsen har i 2014 undersøgt ti kommuners anvendelse
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 28. januar 2015 anvendelse af rehabiliteringsteams 1. Resumé Ankestyrelsen har i 2014 undersøgt ti kommuners anvendelse
Læs mereTil Socialudvalget. Notat ang. muligheder for fritagelse fra beskæftigelsesindsatsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere NOTAT 7. marts 2018 Svar til spørgsmål 10 Til Socialudvalget. Notat ang. muligheder
Læs mereNotat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen
Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse
Læs mereMinisterens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 23. april 2015. Praksisundersøgelse om rehabiliteringsteams
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 23. april 2015 Praksisundersøgelse om rehabiliteringsteams Ankestyrelsen har i 2014 undersøgt ti kommuners anvendelse af
Læs mereAnkestyrelsen har følgende generelle bemærkninger til det samlede lovforslag:
Arbejdsmarkedsstyrelsen aih@ams.dk flf@penst.dk Om høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
Læs mereAnkestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension
Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereBekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. I medfør af 17, stk. 1 og 2, i lov nr. 1482 af 23.
Læs mereSamrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag
Læs mereTil Folketingets beskæftigelsesudvalg
Til Folketingets beskæftigelsesudvalg Oktober 2017 1 - Udmøntning af arbejdsintensiteten for personer ansat i fleksjob. I forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob fra januar 2013, var et
Læs mereRESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse
RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs mere14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob
14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereSOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:
SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Læs mereFleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.
N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status marts 217 Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Adgangen
Læs mereUdmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud
Læs mereBekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. I medfør af 17, stk. 1 og 2, i lov nr. 1482 af 23.
Læs mereUdkast til. Kapitel 1 Anvendelsesområde
Udkast til Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. I medfør af 1725 e, stk. 1 og 2, i lov
Læs mereHøringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge,
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 182 Bilag 1 Offentligt N O T A T Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Læs mereNy sygedagpengereform
Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Læs mereREHABILITERINGS TEAM.
REHABILITERINGS TEAM www.jobcenter.randers.dk Jobcenter Randers kan vurderer, at der er behov for, at din sag bliver behandlet i Rehabiliteringsteamet. Det sker hvis jobcenteret vurderer, at din evne
Læs mereMyndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 1 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G 30. oktober 2012 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
Læs mereAnvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden
N O T A T Arbejdsmarkedskontor Øst 8. marts 217 Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden 212-216 Dette notat beskriver udviklingen i samt rammerne for henholdsvis revalidering og ressourceforløb.
Læs mereRessourceforløb 40 år +
Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende
Læs mereImplementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner
Forslag til Handleplaner 2017 & 2018 Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner Indledning Byrådet i Hjørring Kommune vedtog februar 2012 en Handicappolitik.
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mere11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb
Dato 30. september 2016 HEN + MEB Side 1 af 9 11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb Formålet med ressourceforløbene er at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for at bringe borgere
Læs mereAnkestyrelsens praksisundersøgelse er gennemført som et led i implementeringen af reformen og har haft fokus på at
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 17. juni 2015 Ankestyrelsen har undersøgt 10 kommuners praksis for at tilkende og for at give afslag på i sager, hvor
Læs mereAnalyse af konkrete sager der har været behandlet i de kommunale rehabiliteringsteam
N O T A T Januar 2018 Analyse af konkrete sager der har været behandlet i de kommunale rehabiliteringsteam Indledning STAR har gennemført en analyse af 78 konkrete sager, med henblik på at belyse kommunernes
Læs mereNye regler på det sociale område
Nye regler på det sociale område Asperger Konference 29. september 2012 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Saturday, 29 September 2012 1 LAB 78 - fleksjob - nuværende Under folkepensionsalderen
Læs mere