BAGGRUNDSVIDEN OM PROJEKTET:
|
|
- Gustav Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BAGGRUNDSVIDEN OM PROJEKTET: Det samarbejdende klasserum - nye målgrupper af unge voksne på VUC Resumé VUCer landet over udfordres af nye mangfoldige og heterogene kursistgrupper. Fire VUCer har taget udfordringen op og undersøger nye pædagogiske veje med projektet Det samarbejdende klasserum nye målgrupper af unge voksne på VUC 1. VUC Lyngby, VUC Nordsjælland, VUC Frederiksberg og VUC Vestegnen har af Region Hovedstaden fået bevilliget penge til et projekt, som søger at videreudvikle, afprøve og effektmåle en pædagogisk metode baseret på følgende to spor: 1. Afprøvning og udforskning af en konkret pædagogisk metodik og undervisningsform, Cooperative Learning (CL). 2. Et supervisionsforløb for deltagende lærere, hvor lærerne, med støtte af ekstern konsulent, reflekterer over CL som pædagogisk redskab i forhold til egen og andres praksis og lærerrolle. Supervisionen fungerer som støtte for udviklingsarbejdet vedrørende CL som undervisningsform. Implementeringen og effekterne af CL på de fire VUCer måles af forskere ved Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK), ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Århus Universitet. Projektet omhandler både de nye kursistmålgrupper og VUCernes lærerstab. Den traditionelle VUC-kursist har været en voksen person, målrettet og stærk både i sin motivation. I de sidste 6-8 år har tendensen ændret sig til, at også mange unge voksne melder sig på VUC. I dag udgør denne aldersgruppe majoriteten af kursisterne. Målgruppen fremstår således heterogen og mangfoldig med både unge voksne, voksne, midaldrende og ældre kursister med vidt forskellige personlige og faglige ressourcer samt social og kulturel kapital. Udfordringen for VUC er at planlægge uddannelser og at gennemføre undervisning, der tilgodeser den heterogene gruppe af kursister med en mangfoldighed af ønsker og mål. Projektets overordnede mål er at øge gennemførslen markant og målbart ved at udforske og udvikle en VUCpædagogik, der omfatter de unge voksne, og som giver lærerne redskaber og metoder til at tilrettelægge en undervisning og skabe et klasserum, der får flere kursister til at deltage og føle sig inkluderet, samt giver kursisterne sociale færdigheder, øger deres kommunikative evner og højner deres faglige niveau. Der er noget, der tyder på, at CL, som er gennemprøvet og dokumenteret i USA, kan imødekomme de komplekse krav, der stilles for udvikling af kursisternes faglige, sociale og kommunikative sider på tværs af forskellighederne på VUCerne. Desuden øger CL bevidstheden om hvilken adfærd, man som lærer er medvirkende til at skabe blandt kursisterne. Om metoden virker ligedan i dansk sammenhæng, vil projektet afprøve. For at sikre implementeringen af metoden deltager lærerne i supervision med eksterne konsulenter. CL kræver en udvikling af lærerens sociale færdigheder, som sætter ham i stand til gennem anerkendende adfærd at skabe konstruktive relationer mellem lærer og kursist og kursisterne imellem. Den udvikling sker i det rum af selvrefleksion, som supervision skaber. Desuden afdækker supervisionen den kompetenceudvikling, der kræves hos læreren for, at metoden kan praktiseres optimalt. 1 Dette baggrundspapir tager bl.a. udgangspunkt i de fire Voksen Uddannelses Centres ansøgning til Region Hovedstaden.
2 Projektet forløber i tre faser: 1. Etablering af de involverede lærerteam i de fire centre samt etablering af styregruppe, projektgruppe og projektledelse 2. Uddannelse af lærerne, afprøvning af metoden, videndeling og effektmåling 3. Mangfoldiggørelse af projektets resultater ved en konference og forskellige udgivelser samt udvikling af efteruddannelsestilbud i samarbejde med DPU Projektets formål er: At medvirke til indfrielsen af Region Hovedstadens ambition om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse At arbejde på en målbar forøgelse af gennemførelsesprocenten i forhold til tidligere At udforske og udvikle en VUC pædagogik, der omfatter de unge voksne At lærerne skaber en klasserumskultur, der giver kursisterne sociale færdigheder, øger deres kommunikative evner og højner deres faglige niveau At lærerne får redskaber og metoder til at tilrettelægge en undervisning, der får flere kursister til at deltage og føle sig inkluderet mere rummelighed i klassen At lærerne får øget bevidsthed om pædagogiske strukturer i undervisningsrummet Baggrund for projektets igangsættelse VUC er blevet til gennem en frugtbar sammensmeltning af to tilsyneladende modsatrettede størrelser, nemlig folkeoplysning og latinskole, som det udtrykkes i historien om VUC (Klinkby, 2004). VUC har udviklet sig som svar på samfundsudviklingen gennem det sidste halve århundrede, hvor mange flere har fået uddannelse, men hvor behovet for uddannelse, omskoling og opkvalificering samtidig er stigende. Oprindeligt var det intelligensreserven, der blev sluset ind i uddannelsessystemet via VUC, dengang kaldet forberedelseskurser. Nu hvor VUC som institution runder 50 år, er kursisterne blevet en langt mere kompleks gruppe af unge-voksne og voksne, der har behov for uddannelse. Nogle har for tidligt valgt uddannelse fra, andre vil skabe deres personlige uddannelse i eget tempo, og mange er droppet ud af en ungdomsuddannelse. I forhold til kursistmålgruppen er der, i de seneste 5-8 år, især kommet langt flere unge voksne på VUC i aldersgruppen 18 til 25 år (Klewe, 2002). Det gælder både på HF og AVU 2. Med VUCernes mulighed for siden 2007 at oprette 2-årigt HF, er denne udvikling forstærket, fordi kursisterne her kan søge optagelse direkte fra 10. klasse. Mange af disse nye kursister tager HF på fuld tid, og andre skal have genopfrisket viden fra folkeskolen, før de kan begynde på en ungdomsuddannelse. Tosprogede og unge voksne fra gymnasiefremmede miljøer fylder relativt meget i denne kursistgruppe. Det er en kursistgruppe, der endnu ikke er blevet studeret nærmere i videnskabeligt regi, til gengæld studeres den dagligt rundt omkring på landets VUCer, da det er en kursistgruppe, der fylder meget både rent fysisk og psykisk. Nogle af disse kursister har stort fravær, uhensigtsmæssig studieadfærd, mangelfulde skrive- og læsefærdigheder, meget forskellig kulturel og social bagage, psykiske og sociale lærings- og motivationsbarrierer og dermed gennemførelsesvanskeligheder, mens andre er yderst motiverede unge, der har fundet gymnasiet for useriøst. Mange af disse kursister tiltrækkes af VUC netop i kraft af dets særlige betoning af et voksent og modent læringsmiljø forskelligt fra gymnasiet og andre ungdomsuddannelser. Men samtidig udfordrer de også netop VUCs særlige voksenprofil og voksenkultur. 2 Taloplysninger fra VUC Lyngby (2008) kan illustrere udviklingen: Andelen af tilmeldte HF-kursister under 22 år er steget fra at udgøre 14 % i 2003/2004 til at udgøre 34 % i 2008/2009. På AVU er stigningen fra 16 % til 33 %. I 2006/ 2007 var andelen af HF dag holdkursister, der tog mange fag 35,4 %, i 2008/2009 er den steget til 72,6 %. Danmarks Evalueringsinstitut påpegede i 2005, hvordan det stigende optag af årige kursister ville bidrage til udvanding af voksenprofilen, hvorfor de bl.a. anbefalede, at VUCerne iværksatte kompetenceudvikling for lærerne, så de stod pædagogisk bedre rustet til de nye kursistgrupper (EVA, 2005). 2
3 De fleste af lærerne har undervist på VUC i mange år. Størstedelen af deres pædagogiske erfaring er forankret i arbejdet på enkeltfagshold med kursister, der var ældre, og som typisk var motiverede, og mange havde et klart mål for at deltage i undervisningen. Læreridentiteten var i høj grad koblet til faget og formidlingen af det. Det erfaringsgrundlag udfordres af den nye kursistgruppe, som er yngre, tager mange fag på en gang, har diffuse og meget forskellige mål med uddannelsen, samtidig med at VUC stadig tiltrækker ældre og målrettede kursister. Dynamikken i klasserummet er afgørende forandret, og kravene til læreren om at tilvejebringe og styre den sociale dynamik på holdet, differentiere undervisningen og tage individuelle hensyn er skærpet. Lærerne skal sørge for en undervisning, der matcher de kursister, der har meget svage indgangsforudsætninger, uden at tabe de mere fagligt modne kursister, der efterspørger faglige udfordringer. Mange lærere kæmper med at honorere disse krav, udtrykker frustration, og er i fare for at brænde ud pga. udfordringen. Udfordringen for VUC Udfordringen for VUC er at planlægge uddannelser og at gennemføre undervisning, der tilgodeser den heterogene gruppe af kursister med en mangfoldighed af ønsker og mål. Udfordringen skærpes yderligere af Regeringens og Region Hovedstadens målsætning om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Desværre er det restgruppen, der på landsplan er steget de seneste år: fra % omkring år 2000, til 19,2 % i 2005 og 20,4 % i Det er tilsyneladende ingen let opgave at indfri målsætningen om, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det dominerende implicitte læringssyn på VUC kan karakteriseres ved, at kursisterne bedst lærer ved at lytte til læreren og de dygtigste med-kursister. Dette implicitte læringssyn kan med Per Schultz Jørgensen (2008) erstattes af en læringsteori, som lægger vægten på, at alle kursister skal indgå i arbejdsgrupper på holdene eller i klassen, således at de også skaber relationer til med-kursisterne. Tre nyere undersøgelser, der på forskellige måder belyser gennemførelses- og fastholdelsesfaktorer for henholdsvis mønsterbrydere, tosprogede og kursister fra gymnasiefremmede miljøer, bekræfter på mange måder et syn på læring, der betoner det sociale aspekt ved læring (Seeberg, 2006; Jensen, 2005; GL, 2007). En forudsætning for at få flere af de mest udsatte unge gennem ungdomsuddannelserne kræver øget fokus på den sociale sammenhæng, de unge indgår i, bedre fordeling af taletid, varierende typer af gruppearbejde og gruppekonstellationer, tydelige strukturer for undervisningen i form af eksplicitte mål og kontinuerlig evaluering (Christiansen & Madsen, 2008). Men samtidig skal undervisningen stadig tilrettelægges på en måde, så den også er relevant for den store gruppe af unge, der ikke umiddelbart er frafaldstruede. Dette er udfordringen for alle ungdomsuddannelser, men især for VUC som er second eller sidste chance for mange for at få en uddannelse. Projektets ene spor Cooperative Learning CL er en undervisningsform (Fx Johnson, 1974, 1992; Slavin, 1996), der har været forholdsvis uprøvet i dansk sammenhæng, indtil Jette Stenlev i 2006 introducerede metoden i bogen Undervisning med samarbejdsstrukturer. Cooperative Learning (Kagan & Stenlev, 2006). CL er udviklet i USA, har rødder tilbage til 1960 erne og er velunderbygget af forskning, der bl.a. har sammenlignet det faglige udbytte i forhold til mere traditionelle undervisningsformer. Både det faglige udbytte samt væsentlige faktorer som selvværd, sprogudvikling, tolerance og glæde ved at lære har vist sig større ved brugen af CL i undervisningen (Ibid.). Konkret er CL bygget op omkring 46 såkaldte strukturer, som udgør forskellige måder at organisere undervisningens gruppearbejde på. Strukturerne er sammensat af 4 principper: 1. At flest mulige er aktive samtidig, 2. At kursisterne arbejder sammen, 3. At de hver især tager ansvar og 4. At de bidrager lige meget til arbejdet. Grundideen er, at man som lærer kan vælge og kombinere strukturer i relation til hvilke kompetencer, der er målet for undervisningen; team- eller classbuilding, basisviden og færdigheder, analytiske/reflekterende tænkning, videndeling, kommunikative eller sociale kompetencer. Som lærer er der stor 3
4 bevægelsesfrihed i forhold til hvilke strukturer, man vælger at anvende, og en tilegnelse af undervisningsformen kan ske i forskelligt omfang. Selvom man som lærer ikke umiddelbart kan genkende sig selv i den konceptuelle side af CL, vil undervisningsformen under alle omstændigheder indbyde læreren til en refleksion over, hvilke strukturer han/hun definerer i undervisningsrummet, og hvilken adfærd den afstedkommer blandt kursisterne. CL øger bevidstheden om hvilken adfærd, man som lærer er medvirkende til at skabe blandt kursisterne. Lærerne vælger selv i hvilket omfang, de vil anvende de strukturer, der findes i CL, og forhindres ikke i at bruge andre pædagogiske metoder som projektarbejde, synopsisarbejde m.m. Vi ved fra USA (Ibid.), hvor metoden er udviklet og testet, at den er virkningsfuld i udviklingen af kursisters faglige og sociale kompetencer. Om det samme er tilfældet i en dansk kontekst og i en VUC kontekst, er det samarbejdet med NCK, vil undersøge. Der er flere forhold, der sandsynliggør, at det vil have en effekt idet: CL træner sproglige og kommunikative færdigheder. CL er forankret i et læringssyn, der bl.a. indebærer, at sprog og kommunikation tillægges en afgørende betydning i alle læringsprocesser. CL har fokus på mere lige fordeling af taletiden. Alle kursister, stærke som svage, får samme taletid lærerens derimod begrænses væsentligt. Til gengæld skal han i stedet koncentrere sig om at styre, hvad der tales om, hvordan og hvor længe. CL understøtter og kvalificerer klassefællesskabet og den enkeltes rolle heri. Strukturerne i CL tager udgangspunkt i fællesskabet, hvorved energien i undervisningen ikke kun kommer til at udspringe fra emnerne, men i lige så høj grad fra samspillet mellem kursisterne, hvilket øger kursisternes motivation og selvværd og reducerer konflikter. Samtidig trænes evnen til samarbejde, og gruppearbejdsformen kvalificeres. CL tilbyder en strammere struktureret pædagogik, der gør rammerne for kursisternes læring tydeligere og på den måde kan hjælpe kursister med svage indgangsforudsætninger og lav kulturel kapital. CL kan sikre, at kursisterne uanset fag kan møde en undervisning, der fordrer: at de er aktive i undervisningen at de er positivt afhængige af hinandens arbejde at de tvinges til at tage ansvar at de tvinges til at lade alle deltage på lige fod Projektets andet spor Supervision CL kræver en udvikling af lærerens sociale færdigheder, der betoner nødvendigheden af en værdsættende tilgang og på den måde tilbyder inspiration til et konstruktivt grundlag for relationen mellem lærer og kursist og kursister imellem. I en proces der inddrager lærerens personlighed og tilgang til kursister og undervisning, er det nødvendigt at give lærerne rum for selvrefleksion, som det sker i supervisionsgrupper. I supervisionssamtalerne behandles aktuelle problemer, og der kan formuleres behov for evt. kompetenceudvikling. Deltagerne definerer selv hvilken form for kompetenceudvikling, de finder nødvendige at tage op i supervisionen. Det kan være behov for konkrete samtale- og spørgeteknikker, der sigter på at få fokus rettet ind på løsningsstrategier frem for problemer. Eller behov for større forståelse for konflikters opståen, viden om hvordan de forebygges, og hvordan man kan intervenere, når de opstår. Forløbet er afhængigt af deltagernes aktive medvirken, hvorfor det er væsentligt at pointere at de involverede lærere deltager frivilligt. Supervisionen foretages af KLEO, Institut for ledelse og organisationsudvikling ved Professionshøjskolen København. Formålet med supervisionsforløbet er: 1. At give de involverede team anledning til at finde svar på spørgsmål: Hvordan kan vi som lærere bruge CL med henblik på at skabe en praksis der giver kursisterne sociale færdigheder, øger deres kommunikative evner og højner deres faglige niveau? 2. At afdække lærernes behov for kompetenceudvikling i den forbindelse 3. At give input til effektmåling af projektet 4
5 Hvordan undersøges effekten på lærere og kursister? Pædagogik er vanskeligt at indfange, hvorfor der foretages en forskningsbaseret evaluering. Der tilknyttes en forsker fra NCK, hvis opgave dels er at udvikle velegnede målemetoder og sikre gennemførelsen af valide effektmålinger, dels at sikre en større teoretisk forankring af projektets resultater i eksisterende national og international forskningsbaseret viden. På denne måde sikres resultaterne en større gyldighed, relevans og anvendelighed. Den forskningsbaserede viden vil indgå i videreudviklingen af den pædagogiske viden inden for det konkrete område og i videreudviklingen af det pædagogiske materiale om CL. Det er afgørende for troværdigheden og for implementeringen af projektets resultater, at der foreligger en valid måling af effekten af de to aktiviteter, som indgår: lærerkvalificeringen og anvendelsen af den pædagogiske metode. Lærerkvalificeringen betyder, at lærerne gennem kursusforløb og supervision kvalificeres til at anvende CL. Det vil sige, at lærerne får udvidet deres pædagogiske handlemuligheder, og at de faktisk handler anderledes end tidligere i deres undervisning. I hvilken udstrækning der faktisk tilegnes nye handlemuligheder og i hvilken udstrækning disse udmøntes i nye handlinger, vil blive dokumenteret i forbindelse med superviseringen af lærerne. Lærerne skal i den forbindelse beskrive, hvilke nye pædagogiske handlinger de udfører, og de skal begrunde disse handlinger i forhold til CL i en kompetencelog, som rummer forholdsvis åbne spørgsmålskategorier. Indsamlingen tilstræber en systematisk registrering af lærernes kompetenceudvikling i forhold til CL. Som en del af lærerkvalificeringen vil det desuden blive evalueret i hvilken udstrækning, der i projektet udvikles øget lærertilfredshed og følelse af mestring af hverdagen blandt lærerne. Anvendelsen af den pædagogiske metode antages at have en række positive effekter på kursisterne. Målingen af disse effekter er et væsentligt element i den samlede vurdering af projektets værdi. Målingen vil både omfatte objektive og subjektive mål. De objektive mål omfatter gennemførelsestal på de involverede hold, fraværsprocenter og karaktergennemsnit. Det antages, at CL har en positiv effekt på disse tre variabler. Det undersøges ved sammenligning med eksisterende datamateriale og ved sammenligning med sammenlignelige hold. Der vil blive søgt korrigeret for variable, der vanskeliggør sammenligning med henblik på at opnå kvasi-eksperimentelle betingelser. De subjektive mål omfatter en række variable, som knytter sig til kursisterne sociale færdigheder, deres kommunikative kompetencer og motivation, og knytter sig til kursisterne opfattelser. De subjektive effektmål vil blive målt i forhold til den ændring, der sker undervejs i forløbet både udført både i form af fokusgruppe interviews og spørgeskemaer undervejs i forløbet. Som en del af det samlede forløb vil det blive undersøgt, hvilke barrierer der er for anvendelsen af metoden, herunder skolekulturelle forhold, samt forhold der fremmer anvendelsen af metoden, herunder de supplerende kvalificeringsmuligheder for lærerne. Begge dele med henblik på vurdering af mulighederne for at anvende de indhøstede erfaringer i andre (tilsvarende) sammenhænge. 5
6 Litteraturliste Christiansen, J. & Madsen, V. K. (2008). Kursisten i fokus fokusgruppeinterview med AVU- og HF kursister, VUC Lyngby. EVA - Danmarks Evalueringsinstitut (2005). Evalueringsrapport af VUC AVU og enkeltfags-hf. EVA. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), (2007). Fra gymnasiefremmed til student, i Gymnasieskolen okt Jensen, U. H. (2005). Udlændinge på ungdomsuddannelserne: frafald og faglige kundskaber. Kbh.: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Jørgensen, P. S. (2008). Frafald. De unge svigtes på uddannelserne. Politiken: Analyse, 23/ Klewe, L. (2002). Frafald fra undervisning og fravalg af prøver på avu og hf-enkeltfag. DPU. Klinkby, E. (2004). Historien om VUC fra teknisk forberedelse til livslang læring. Roskilde Universitetsforlag. Seeberg, P. (2006). Dannelse til myndighed eller: lærerrollen og mønsterbrudperspektivet, baseret på hans forskningsresultater i projektet Mønsterbrydere i ungdomsuddannelserne. UFE nyt, Tema 2006, s Kagan, S. & Stenlev, J. (2006). Undervisning med samarbejdsstrukturer. Cooperative Learning. Alinea. VUC Lyngby (2008). Kursistprofil 08/09. VUC Lyngby. Johnson, J. (1974). "Instructional Goal Structure: Cooperative, Competitive, or Individualistic". Review of Educational Research, Vol. 44, (No. 2). Johnson, J. (1992). "Implementing Cooperative Learning". Comtemporary Education, 63(3). Slavin, R. E. (1996). "Research for the future. reserach on Cooperative Learning and Achivement: What We Know, What We Need to Know". Contemporary Educational Paychology, 21,
Kan Cooperative Learning i voksenundervisningen motivere til læring?
Kan Cooperative Learning i voksenundervisningen motivere til læring? - evaluering af VUC projektet Det samarbejdende klasserum om kursistudbytte og lærerkvalificering Praksisbaseret viden og videnbaseret
Læs mereCooperative Learning i voksenundervisningen
Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3
Læs mereCL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum
Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning
Læs mereCooperative Learning i voksenundervisningen
Cooperative Learning i voksenundervisningen - læring og lærerkompetencer Evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren København, november 2010 Titel: Cooperative Learning i voksenundervisningen
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereCooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler
Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereNye lærerroller på VUC
Nye lærerroller på VUC Debat- og formidlingsseminar: Øget kvalitet gennem udvikling af voksenlæreres kompetence 22. maj 2012 1 Samarbejde mellem VUC Lyngby VUC Nordsjælland VUC Frederiksberg VUC Vestegnen
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereVUC erne i koblingsfeltet mellem stigende målstyring og uddannelsesfremmede målgrupper
VUC erne i koblingsfeltet mellem stigende målstyring og uddannelsesfremmede målgrupper v/ Postdoc Kristina Mariager-Anderson, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet Specialkonsulent
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereKulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)
VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereRedskaber der kan kvalificere
Redskaber der kan kvalificere At arbejde med dokumentation i en frivillig-kontekst Jes Jessen Kvalitets- og udviklingskonsulent Tænkning i oplægget Målgruppe: Dem, der planlægger dokumentationsindsats,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne...
Partsudvalget for kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Undervisningsministeriets sagsnr. 016.38R.391 Indholdsfortegnelse Baggrund.... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer...
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereSituation Mål Handlingsplaner Evaluering
AVU 2010 side 1 Mission Vision AVU/FVU/ordblindeundervisning tilbyder kortuddannede voksne borgere undervisning i almene fag med henblik på at - forberede adgang til fortsat uddannelse - opkvalificere
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereInnovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?
1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs merePædagogisk kvalitet i dagtilbud
Pædagogisk kvalitet i dagtilbud med fokus på nære sociale relationer og interaktioner mellem barn og voksen Formål Aarhus Universitet inviterer kommuner til at indgå i et projekt, der kan understøtte de
Læs mereEvaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik
Evaluering Inklusionslederuddannelse 24-06-2016 Schoug Psykologi & Pædagogik Indhold 1. Indledning... 3 2. Kort resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Erfaring som leder... 5 3.2 Udbytte af de enkelte uddannelseselementer...
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereKerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling
Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereOplæg om lektier. Data og overvejelser
Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereAttraktive arbejdspladser
X.20 Attraktive arbejdspladser Projektopsamling for Udvikling af ny teamstruktur på Odense Tekniske Gymnasium Skole: Odense Tekniske Gymnasium, Syddansk Erhvervsskole 1 Beskrivelse I skoleåret 2010-2011
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereCooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?
Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Kære VUC kursist! Dit VUC deltager i et projekt, der har fokus på en særlig måde at undervise
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereSKOLEN FOR RECOVERY. Skolen for Recovery. Årsrapport for november 2018
SKOLEN FOR RECOVERY Årsrapport for 2017 november 2018 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup Region Hovedstadens Psykiatri http://www.skolen-for-recovery.dk 1 : Årsrapport
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor på VUC Lyngby 1/ /7 2019
Resultatkontrakten bygger på gældende retningslinjer, rammer og vilkår for anvendelse af resultatløn, som de fremgår af Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder og
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereNotat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle
Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereFastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager
Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 26.marts 2012. 1 1. Indledning Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereLow Arousal. implementering i praksis
L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mere