DEBATMØDE 9 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL BØRN OG UNGE

Transkript

1 KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE DEBATMØDE 9 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL BØRN OG UNGE Aalborg, fredag den 13. januar 2017

2 KØF, Aalborg 11. januar 2017 TrygFondens Børneforskningscenter Tidlig indsats er mest effektiv - også i DK Dorthe Bleses TrygFondens Børneforskningscenter

3 Hvorfor tidlig indsats?

4 Hvem bruges offentlige udgifter på? 22% af undersøgelsesgruppe i New Zealand stod for 36-81% af udgifter v. 38 år Kilde: Caspi et al, 2016

5 Få mennesker står for flest udgifter, også i DK men de kan hjælpes! 8,2% af hver fødselsårgang vokser op i udenforskab ca personer For hver fødselsårgang koster udenforskabet godt 72 mia kr i løbet af livet

6 Hvem bruges offentlige udgifter på? 22% af undersøgelsesgruppe i New Zealand stod for 36-81% af udgifter v. 38 år Kilde: Caspi et al, 2016 De 22% mest udgiftstunge startede med at være bagud tidligt i livet

7

8 Forskelle Forskelle opstår meget tidligt i livet

9 Mia DKK Vi investerer meget i Danmark så Alder Kilde: DREAM-gruppens generationsregnskab Andre udgifter* Kollektive udgifter* Individuelle udgifter, Andre Individuelle udgifter, Sociale Individuelle udgifter, Sundhed Individuelle udgifter, Uddannelse Indkomst overførsler Aldersfordelte offentlige udgifter (0-25 år)

10 Relativ risiko Den tidlige forskel i DK Relativ risici: Børn af forældre uden erhvervskompetenceuddannelse. vs. akademikere år: Behov for sproglig indsats 5 år: Bagud i sprogudvikling Alder 7-15 år: Deltager i specialundervisning Alder 25 år: Ikke i gang med/fuldført ungdomsuddannelse

11 Forskelle Forskelle opstår meget tidligt i livet, også i DK Og de forsvinder ikke Dagtilbud og skole udjævner IKKE den sociale arv i Danmark

12 Burde vi ikke kunne gøre det bedre? JO men hvad er så gået galt? Vi ved ikke hvor effektive eksisterende indsatser er Der har været for lidt forskning i effekterne af indsatser for børn og unge i Danmark

13 Udgifter og gevinster sammenholdt Bruger vi for få ressourcer på de tidlige indsatser i de første leveår? Kunne vi i virkeligheden spare udgifter senere i livet ved at investere mere i de tidlige leveår? Heckman s svar er entydigt - JA!!!!

14 Effekten af en tidlig indsats: Heckman s kurve Kilde: Heckman, 2006 m.m.

15 Dynamisk komplementaritet betyder bare, at tidlig indlæring af sprog og ikke-kognitive kompetencer fremmer barnets senere indlæring EX: Man lærer hurtigere i skolen, hvis man ikke har et sprogligt efterslæb ved skolestart Formuleret lidt anderledes: Effektive tidlige indsatser gør senere indsatser mere effektive!

16 Ny dansk forskning- ny dansk forskning i tidlige indsatser viser, at det kan betale sig at sætte ind tidligt! Dagtilbud (evt. +forældre) Leg og læring i vuggestuen Fart På sprog SPELL Kuffert projektet Skole (lærer/forældre) Skak-matematik READ Tolærer-forsøget Modersmålsprojektet

17 Tidlige indsatser i DK er mest effektive Foreløbige resultater, effektstørrelser per $1000 investeret, fordelt på alder (Kilde: Rosholm et al., in prep.) Leg og læring i vuggestuen

18 Til slut er der bare at sige: Vi kan gøre noget så det skal vi selvfølgelig også gøre Der er liv at redde og penge at spare!

19 KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE MARIAGERFJORD KOMMUNE

20 Struktureret og strategisk forebyggelse virker - på både kvalitet og økonomi Udvalgsformand Svend Madsen Familiechef Kit Borup Sammen kan vi mest! (Skole Dagtilbud Familie)

21 Hvad koster det? Lad os få de hårde fakta først Pris gennemsnitlig anbringelse: Billigste kommune gennemsnit kr. årligt Dyreste kommune gennemsnit kr. årligt Kilde: KL De udsatte børn. Nøgletal Sammen kan vi mest! (Skole Dagtilbud Familie)

22 Vi har arbejdet forebyggende for at give børn og forældre andre og bedre muligheder for at undgå at det ender i anbringelse. Ny anbringelser og hjemgivelser (udover hjemgivelser pga. alder ) Sammen kan vi mest! (Skole Dagtilbud Familie)

23 80 % af alle børn 12 % af alle børn Skole/dagtilbud egen indsats 3 % af alle børn 50 Børnefaglig undersøgelse 4 % af alle børn Anbringelses grundlag 1 % af alle børn Børnelinealen Kompetente børn Kompetente børn med midlertidig risiko for trivsels problemer Børn med specifikke behov for særlig støtte Børn med behov for særlig støtte Alvorligt truede børn Indsatser i almenområdet. (skole/dagtilbud m.m.) Almen forebyggende indsats Specielle forbyggende indsatser Indsatser i hjemmet og på Ressourcecenter Anbringelse eller omfattende indsats 80 % af alle børn 12 % 3 4 1

24 80 % af alle børn 12 % af alle børn Skole/dagtilbud egen indsats 3 % af alle børn 50 Børnefaglig undersøgelse 4 % af alle børn Anbringelses grundlag 1 % af alle børn Effekt fald i antal anbragte børn Flere omfattende hjemmebaserede indsatser i hjemmet og på Ressourcecenteret. Korte og målrettede forløb - koordineret på tværs af skole, dagtilbud og familie Tilbud kan sammenstykkes, så der er tilpasset den enkelte familie og barn Samarbejde om definering af mål sammen med forældre Tæt opfølgning på om det virker Effekt måling Effekt fald i antal anbragte børn Kompetente børn Kompetente børn med midlertidig risiko for trivsels problemer Børn med specifikke behov for særlig støtte Børn med behov for særlig støtte Alvorligt truede børn Indsatser i almenområdet. (skole/dagtilbud m.m.) Almen forebyggende indsats Specielle forbyggende indsatser Indsatser i hjemmet og på Ressourcecenter Anbringelse eller omfattende indsats 80 % af alle børn 12 % 3 4 1

25 Vi har arbejdet forebyggende for at undgå at umodne unge blev forældre Sammen kan vi mest! (Skole Dagtilbud Familie)

26 80 % af alle børn 12 % af alle børn Skole/dagtilbud egen indsats 3 % af alle børn 50 Børnefaglig undersøgelse 4 % af alle børn Anbringelses grundlag 1 % af alle børn Effekt fald i antal unge teenageforældre og fald i spædbørns anbringelser Særlig indsats med seksualundervisning på produktionsskolerne af sundhedsplejersker Alle unge der henvender sig, eller bliver foreslået det, kan få betalt prævention uden spørgsmål. Sundhedspleje har lokaler på busterminalen, hvor unge let kan smutte usete forbi til en snak. Ganske få teenageforældre Kompetente børn Kompetente børn med midlertidig risiko for trivsels problemer Børn med specifikke behov for særlig støtte Børn med behov for særlig støtte Alvorligt truede børn Indsatser i almenområdet. (skole/dagtilbud m.m.) Almen forebyggende indsats Specielle forbyggende indsatser Indsatser i hjemmet og på Ressourcecenter Anbringelse eller omfattende indsats 80 % 12 % 3 4 1

27 80 % af alle børn 12 % af alle børn Skole/dagtilbud egen indsats 3 % af alle børn 50 Børnefaglig undersøgelse 4 % af alle børn Anbringelses grundlag 1 % af alle børn Effekt fald i antal unge teenageforældre og fald i spædbørns anbringelser Sundhedstjek til alle anbragte børn én gang årligt af sundhedsplejen. - også de unge, hvor der også tales om seksualitet og grænser. Næsten ingen spædbarns anbringelser fra unge forældre Kompetente børn Kompetente børn med midlertidig risiko for trivsels problemer Børn med specifikke behov for særlig støtte Børn med behov for særlig støtte Alvorligt truede børn Indsatser i almenområdet. (skole/dagtilbud m.m.) Almen forebyggende indsats Specielle forbyggende indsatser Indsatser i hjemmet og på Ressourcecenter Anbringelse eller omfattende indsats 80 % 12 % 3 4 1

28 Andre resultater af vores sundhedstjek til alle anbragte børn 40 % af de anbragte børn havde behov for læge eller specialist Vi fandt: Dårlig syn Nedsat hørelse Allergi Skæv ryg Manglende vaccinationer Infektioner Overvægt /undervægt Sundhedstjek er inspireret af forskning fra Professor Bo Vinnerljung

29 Anbragte børn klarer sig rystende dårligt i skolen på landsplan 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anbragte børn Ikke-anbragte børn Børn der ikke har taget folkeskolens afgangsprøve som årige Momentum analyse årgange 1982, 1987 og 1996 på baggrund af Danmarks Statistik

30 Narkotikamisbrug fra 20 års alderen Piger Drenge Forældre baggrund: Øvrige Ufaglærte Faglærte Funktionær Højere udd. funktionær Øvrige Ufaglærte Faglærte Funktionær Højere udd. funktionær Børnenes karakterer i folkeskolen: Lav karakter Lav/middel karakter Middel/høj karakter Høj karakter Vinnerljung et al, 2010; Gauffin et al, 2013, 2015

31 Uanset forældrenes sociale baggrund klarer børn med lave karakterer sig dårligt Børn med dårlige karakterer ved folkeskolens afgangsprøve har en meget stor overrisiko i forhold til: Narkotikamisbrug Alvorlig kriminalitet Selvmordsforsøg Psykisk sygdom Ikke at få uddannelse Ikke at blive selvforsørgende Vi satte os for at give anbragte børn den bedste beskyttelses faktor de kan få - at klare sig godt i skolen Sammen kan vi mest! (Skole Dagtilbud Familie)

32 80 % af alle børn 12 % af alle børn Skole/dagtilbud egen indsats 3 % af alle børn 50 Børnefaglig undersøgelse 4 % af alle børn Anbringelses grundlag 1 % af alle børn Effekt 8 mdr. i pilotprojekt 80 % bedre læsetest og 60 % bedre matematiktest Vi ville give vore plejefamilier bedre redskaber til at sikre plejebørnenes skolegang. Ansatte en lærer og gav plejefamilierne supervision/vejledning i, hvordan de f.eks. hjalp børnene med: Gode vaner og rytmer for lektier i hjemmet. Lave sjove aktiviteter i dagligdagen, godnathistorier, rim og remser, pc-spil m.m. Læse foran, så barnet var forberedt oplevede succes næste skoledag. Støtte plejefamilierne i et bedre samarbejde med skole og dagtilbud Væsentligt bedre skoleresultater Kompetente børn Kompetente børn med midlertidig risiko for trivsels problemer Børn med specifikke behov for særlig støtte Børn med behov for særlig støtte Alvorligt truede børn Indsatser i almenområdet. (skole/dagtilbud m.m.) Almen forebyggende indsats Specielle forbyggende indsatser Indsatser i hjemmet og på Ressourcecenter Anbringelse eller omfattende indsats 80 % 12 % 3 4 1

33 Hvad koster forebyggelse? Sundhedstjek kr. årligt Lærersupervision 0 kr. (omlægning nuværende supervision) Prævention kr. årligt Pris gennemsnitlig anbringelse: Billigste kommune gennemsnit kr. årligt Dyreste kommune gennemsnit kr. årligt Specialklasse tilbud gennemsnit i MFK kr. årligt Kilde: KL De udsatte børn, nøgletal samt Mariagerfjord Kommune Sammen kan vi mest! (Skole Dagtilbud Familie)

34 Struktureret og strategisk forebyggelse virker - på både kvalitet og økonomi På baggrund af de sidste års regnskab er det i 2017 politisk valgt at lave budgetreduktion på det specialiserede børneområde og friholde almene områderne skole og dagtilbud Sammen kan vi mest! (Skole Dagtilbud Familie)

35 KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE HERNING KOMMUNE

36 Herningmodellen Børn & Unge KØF den 13/01/17

37 Generel problemstilling Forventninger og muligheder - Vi bliver dygtigere og klogere - Vi kan meget mere end vi har råd til Ledelse, servicestandarder, aktivitetsog økonomistyring, 2. Konkurrence, målstyring, kontrakter, LEAN, Bestiller-Udfører-Modtager modeller 3. Radikal faglig innovation og faglig nytænkning Økonomisk ramme følger ikke med

38 Kan det menneskeligt og økonomisk betale sig at omlægge sin indsats overfor børn og unge i udsatte positioner eller i risiko? Faglig stolthed og tilfredsstillelse Forskning på området Ja Ankestyrelsen & Socialstyrelsen Metodecentret KORA Egne tal og evalueringer

39 Men Ikke et Qvick Fix Mange brikker Begrænset antal børn per socialrådgiver (20-25) Fælles forebyggende Mindset Indsatser der matcher mindset Tættere på og mere opfølgning Styrket tværfagligt samarbejde Viden og investering Løbende videreudvikling Fælles og forlæns ind i sagerne

40 Herningmodellen Børn og Unge 2002: Behandlingsprogrammerne 2008: Forebyggende programmer Inklusion 2008: Knæk Kurven 2016: Inklusionsstrategi : Pilotprojekt Børn og unge i socialt udsatte positioner eller risiko Indsatstrappe og mindset Styrket tværfagligt samarbejde Tidlig opsporing og indsats Styrket sagsbehandling Evidens Sverigesprogram 2016 Videreudvikling: Herningmodel-Skole, Sikkerhedsplaner, ESTER mm. Børn & unge med handicap Børn og unge der ikke er uddannelsesparate Herningmodellen Børn og Unge

41 JANUARY 13, 2017 Mindset Alle børn og unge har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af fællesskabet. Derfor har vi fokus på: Livsduelighed og støtte til mestring Skolegang, som er en vigtig beskyttelsesfaktor Mest muligt ansvar til familien og netværket At løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket

42 Offentlige institutioner danner rammer for børn, unge og familiers hverdag Tandpleje Socialrådgivere Handicapcenter Herning Center for Børn, Unge og familie Andre/ eksterne Andre offentlige institutioner Specialkonsulent Talelærer PPRpsykologe r PPRpædagog er Sundheds -plejersker Gravid e Spæd -børn Skole Dagtilbud Ungdoms -udd. +18 år Hverdagslivet CBF

43 Indsatstrappe Indsatstrappen viser de forskellige typer af indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hverdagsmiljø. Jo højere placering op ad trappen, des mere indgribende ift. et almindeligt hverdagsliv. Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen.

44 JANUARY 13, 2017 Den rette indsats på det rette tidspunkt Derfor har vi fokus på: Tidlig opsporing og forebyggelse Tværfagligt samarbejde og koordinering internt og eksternt Alle overgange Ved langvarige anbringelser benyttes plejefamilier Kortvarige anbringelser på døgninstitution kan benyttes som en behandlingsindsats, For børn og unge med funktionsnedsættelser kan anbringelse på institution være både kortere- og længerevarende

45 Bureaukratisk organisation Funktionsopdelt Opgaveorienteret organisation opgaven Opgaven?

46 Videreudvikling Vi er ikke (aldrig) i mål. Konstant ydmyghed og nysgerrighed i forhold til opgaven: Modellen skal implementeres, opdateres og videreudvikles. Pilotafprøvning af ESTER mm. Børn og Unge med funktionsnedsættelser Ungeenheden Kultur og Fritid

47 SHM JANUARY 13, pointer som I skal tage med jer Vidensbaseret tilgang og investeringstankegang betaler sig - god idé at starte med et pilotprojekt Mindsettet skal gennemsyre hele organisationen Vedholdenhed og tålmodighed hold snuden i sporet

48 SHM JANUARY 13, 2017 Tak!

49 KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE NÆSTE PROGRAMPUNKT Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte borgere Kl i Aalborghallen