Det gode spørgsmål forudsætter et ivrigt øre. At lytte, spørge og respondere. Landskursus for diabetes sysgeplejersker

Transkript

1 Det gode spørgsmål forudsætter et ivrigt øre At lytte, spørge og respondere Landskursus for diabetes sysgeplejersker

2 Landskursus for diabetes sygeplejersker PRÆSENTATION Dorte Lund- Jacobsen

3

4 Dorte Lund- Jacobsen

5 Når patienter siger svære ting Hvad gør man?

6 Når: Gør en lille note undervejs En særlig pointe strejfer dig, som du gerne vil holde fast i enten fordi det passer med din egen tænkning eller for du tænker lidt anderledes Og/eller når der er noget, du får lyst til at arbejde lidt videre med, når du kommer hjem. Dorte Lund- Jacobsen dlj@inpraxis.dk

7 Translokutionaritetsprincippet: Jeg ved først, hvad jeg tænker, når jeg hører mig selv sige det. (Ole Fogh Kirkeby i Ledelsesfilosofi) Dorte Lund- Jacobsen dlj@inpraxis.dk

8 Dorte Lund- Jacobsen

9 I dag fokuserer vi på Spørgning Lytning Dorte Lund- Jacobsen

10 Jacques Derrida Det er den andens øre, der sætter og giver betydning For at høre ham må man have et ivrigt øre. (I Ledelse af uddannelse s 216) Dorte Lund- Jacobsen dlj@inpraxis.dk

11 Modtageren bestemmer budskabet

12 Det faglige og Patientens liv Sygeplejerskens Patientens liv med faglige viden diabetes Fokusområder i samtalen

13 Sygeplejerske positioner Patientens viden i centrum Sygeplejerskens faglige viden i centrum Indflydelsesrig på processen Ringe indflydelse på processen Patientens viden i centrum med en fornemmelse af relevans og indflydelse Patientens viden i centrum, men med en fornemmelse af tabt styring og relevans Sygeplejersken faglige viden i centrum med en fornemmelse af relevans og indflydelse Sygeplejerskens faglige viden i centrum, men med en fornemmelse af det ingen forskel gør

14 Sygeplejerskens positioner Patientens viden i centrum Sygeplejerskens faglige viden i centrum Indflydelsesrig på processen Patientens viden i centrum med en fornemmelse af relevans og indflydelse Sygeplejersken faglige viden i centrum med en fornemmelse af relevans og indflydelse Ringe indflydelse på processen Patientens viden i centrum, men med en fornemmelse af tabt styring og relevans Sygeplejerskens faglige viden i centrum, men med en fornemmelse af det ingen forskel gør

17 Forskellige former for viden Generel viden Lokal viden D

18 Når patientens viden er i centrum agerer sygeplejersken som: Når sygeplejerskens viden er i centrum agerer hun som: Ikke-vidende Spørgende (Al)vidende Formidlende og Rådgivende

19 FRA

20

21 TIL

22 Ud af dikotomien HVORDAN KAN VI FLETTE DEN GENERELLE OG DEN LOKALE VIDEN SAMMEN

23 Centrale færdigheder at kunne færdes i begge positioner at kunne tage stilling til, hvornår man ønsker at positionere sig på hhv. den ene eller den anden måde at have færdigheder i at forhandle disse positioner med de involverede og sammenflette de to slags viden

24 I hvilke situationer og øjeblikke er din (faglige) viden og erfaringer i centrum? I hvilke situationer og øjeblikke er det patientens viden og erfaringer, som er i centrum?

25 Spørgsmål som den første drivkraft i samtalen

26 Så spørgsmål er: Hvad kan man spørge til? og Hvordan kan man formulere sine spørgsmål, så de bliver hjælpsomme i samtalen?

27 Med sproget på arbejde Mennesket er det eneste dyr, der kan kærtegne og slå ihjel med ord (Humberto Maturana i Kærlighedens biologi)

28 Sproget er ikke uskyldigt. Det vi spørger til og måden vi spørger til betyder noget Dorte Lund- Jacobsen

29 Spørgsmål kan nemlig skabe: Anledning til forsvar og forklaringer Skyldfølelse, ubehag og en trækken sig

30

31 Men Spørgsmålene kan også skabe: Lyst og mulighed til at fortælle og tænke over og forholde mig til det jeg står i. Lyst og mulighed til at blive klogere på mig selv og andre og finde nye veje, nye perspektiver

32 I den decentrerede og udfoldendedel af samtalen Undgå at forstå for hurtigt prøv at tænke nysgerrigt i stedet for forstående eller evaluerende Patient: Jeg er begyndt at motionere Spørg til ord, forståelser og mellemregninger Nå, sig lidt mere. Fortæl.. Hvordan kom du i gang med det? Hvad gjorde du? Hvordan fik du den ide at du ville motionere? Hvorfor netop nu? Er du glad for at du er begyndt på det? Nå, hvorfor det? Hvad siger til det? Vil du gerne holde fast i det? Tror du det bliver let at holde fast i ideen eller tror du du kommer til at lægge lidt arm med dig selv ind imellem? Hvordan vil du håndtere det?

33 Søren Brun

34 At springe mellem at sætte sin egen (faglige)viden og patientens viden i centrum Den ene af jer skal spille en patient som taler om et problem, som han/hun er bekymret over for tiden. Sygeplejerskens opgave er herefter at træne at springe mellem sætte sin egen viden og den andens viden i centrum. Dorte Lund- Jacobsen dlj@inpraxis.dk

35 Patienten starter med at fortælle. Sygeplejersken stiller spørgsmål til historien. Derefter skal hun undervejs forsøge at centrere sig selv tre gange og umiddelbart derefter decentrere sig igen. Som sygeplejerske kan du centrere din egen viden med: Et godt råd: Har du overvejet at gøre.? Et synspunkt: Jeg synes, at det lyder meget voldsomt osv... En vurdering: Det her lyder som noget, I bør tale om derhjemme. En kategorisering: Det lyder, som om du er sådan én, der er meget hård ved dig selv, Det lyder som om han er helt urimelig i denne her situation osv. Som sygeplejerske decentrerer du dig selv igen ved f.eks. at sige: Hvordan lyder det for dig, når jeg siger sådan? Hvordan passer det, jeg siger med, hvad du selv har tænkt? Hvordan passer det jeg siger med, hvordan du selv ser på det? Giver det jeg siger på nogen måde mening i forhold til det du står i? Dorte Lund- Jacobsen dlj@inpraxis.dk

36 Løbende udfoldning.. At spørge ind i det foregående svar

37 Paprika interviewer Hella At koble sig på den andens fortællling- eller sin egen Dorte Lund- Jacobsen

38 Samtalen om samtalen Undervejs Hvordan går det for os? Taler vi om noget der er centralt for dig? Hvis ja: Ja, for hvad er der er vigtigt her? Hvis nej; Nej for hvad ville være mere vigtigt at få talt om? Og til slut Har vi talt om noget der er vigtigt for dig? Hvor for / hvorfor ikke Hvis vi næste gang skulle ligeså tæt eller endnu tættere på det der er vigtigt at få talt om, hvad er så vigtigt at jeg gør? Og at du gør? Dorte Lund- Jacobsen dlj@inpraxis.dk

39 LYTNING SOM SAMTALENS ANDEN DRIVKRAFT Dorte Lund- Jacobsen

40 Nils Thorsen Den gode samtale handler om at spørge godt, lytte godt og finde sit eget sprog. Vigtigere end teknik er det at være nærværende. Fra bogen: Klangen af et menneske Dorte Lund- Jacobsen

41 Svend Åge Madsen fra Slægten Laveran : Det er en forvirret tid, og en forvirret verden. Ved du hvorfor? Fordi ingen lytter mere. Ingen har tid til at lytte længere. Derfor får man aldrig styr på sig selv, fordi man aldrig får fortalt sit liv. Det tager nemlig lang tid, man må prøve sig frem, indtil ens liv finder sin rette form. Når man ikke får lejlighed til det, forbliver det hele usammenhængende, uforarbejdet, uforståeligt. Ingen gider lytte, fordi vi som fortæller ikke selv kan konkurrere med ernsyn og hvad ved jeg. DU er forfatter, men har svært ved at finde på hvad du skal skrive. Hun overraskede mig. Jeg lyttede faktisk opmærksomt til hende. - Du behøver ikke finde på Sten. Du skal meget hellere lytte. Lyt, og der vokser eventyr ud af os alle.

42 Svend Åge Madsen fra Slægten Laveran : Hun tav, mens det gamle spareur, som jeg huskede så godt fra min ungdom, slog fire slag. - I gamle dage kunne man sætte sig og fortælle sit liv i løbet af aftenen, og have taknemmelige, opmærksomme tilhørere. Også selv om man endnu ikke mestrede sin egen fortælling. Nu om dage ved du hvad de mest splittede mennesker bliver nødt til? De der plages mest af det sammenhængsløse, det ufordøjede? De må i dyre domme betale en fremmed for at lytte eller få sygekassen til at betale. Og derefter blive ved og blive ved med at fortælle til sammenhængen opstår.

43 Sygeplejersker er ofte særligt trænede i at give svar og stille spørgsmål Hvad med lytning?? Hvordan træner vi det?

44 Lyttefærdigheder beskrives sjældent Ingen ville benægte, at det at tale nødvendigvis implicerer lytning, og alligevel er ingen, der gør sig den ulejlighed at pege på, at i vores kultur har der altid været stor overflod af af akademisk arbejde, som fokuserer på den ekspressive aktivitet og meget få, nærmest ingen som er helliget studiet af lytning No one would deny that talking necessary implies listening, and yet no one bothers to point out, for example, that in our culture there has always been a vast profusion of scholarly work focusing on expressive activity and very few, almost none in comparison, devoted to the study of listening. Les Bacik I The art of listening.

45 En færdighed der kan trænes Vores kultur er en, der taler hellere end den lytter [ ] At lytte til verden er ikke bare noget man kan, men en færdighed som faktisk behøver træning. Egen oversættelse Our culture is one that speaks rather than listens [ ] Listening to the world is not an au tomatic faculty, but a skill that needs to be trained. Les Back, 2007: ithe Art of Listening)

46 Fordi.. Lytning ikke noget passivt, men en aktiv handling At lytte er vitterligt at strække øret det fungerer nærmest som et aktivt gribeapparat, der rækker ud og griber nogle efter ordene Dorte Lund- Jacobsen

47 Typiske måder at lytte Om man er enig eller uenig i det der bliver sagt At lytte efter hvad der bør gøres At lytte efter om patienten mangler viden, som man måske kan tilbyde At lytte efter noget man kan gøre noget ved fordi man har erfaring eller viden præcis om dette

48

49 Kuglestøder eller surfer? Løb, kuglestød etc. udgør alle en anstrengelse eller en modstand, med et udgangspunkt, en løftestang. [ ] Alle nye sportsgrene surfing, windsurfing, drageflyvning... er af en anden type, hvor man sætter sig ind på en allerede eksisterende bølge. [ ]

50 Kuglestøder eller surfer? [ ]Det grundlæggende er, hvordan man bliver indoptaget i den bevægelse, som udføres af en stor bølge eller en opadstigende luftstrøm hvordan man "kommer ind i" snarere end at være udgangspunktet for en anstrengelse. (Deleuze 2006: 147)

51 Hvordan lyder små bølgeskvulp Lyt efter Når sprogbruget synes famlende Der spores en vis tøven Når der tales i halve og uafsluttede sætninger Der sukkes eller holdes pauser Der bruges binde ord, som - men, eller, med mindre, på den ene side,

52 Hvad er det, vi lytter efter, og hvad er det, vi kobler os på? Jeg ved det ikke rigtig de der tal.. Det er også træls måske burde jeg Jeg har også forsøgt, men det blev ikke rigtig nogen gange tænker jeg Dorte Lund- Jacobsen

53 T Tvivlen som en slags viden Sygeplejersken kan: eller tanker på vej bemærke den slags tvivl stoppe og spørge til tvivlen og hvad den er et udtryk for og hvad det er den har øje forilket blik der bor i den? Dvs hvad har tvivlen øje for.. Fx at det ikke er bare at inddrage tvivlen i samtalen

54 Hvis du giver rådgiver eller anviser så følg rådet til dørs Spørg hvad patienten tænker om rådet. Uanset svaret gå ind i svaret og udforsk det nærmere. ( Lyt nøje efter tøven) Nej/ja: hvad er det du ved om dig selv eller situationen, der gør at det her er en dårlig/god ide Hvis ja: Følg rådet til dørs: Hvordan vil det se ud at bruge det hvornår, hvordan hvilke bums på vejen kunne der komme og hvordan mon de kan håndteres

55 Lyt efter tvivlen Tvivl er udtryk for at man ved noget eller har blik for noget Tvivl som udtryk for viden der er på vej Tvivl er måske et tegn på at det ikke er bare at. Måske fordi der er dilemmaer i farvandet eller bump på vejen Dorte Lund- Jacobsen dlj@inpraxis.dk

56 Når patienten efterspørger råd Ok. Så du vil gerne høre, hvad jeg synes du skal gøre. Konteksten: Fortæl lige lidt mere om, hvad du er i tvivl om? Hvad har du allerede prøvet? Hvad var effekten af det? Måden: Nu kommer jeg nogle ideer og overvejelser som jeg bliver ramt af når jeg lytter til det, du fortæller Efterliv: Nå, hvad tænker du om det? Var der noget der gav mening eller noget, der var helt ved siden af? Thilde Westmark tw@inpraxis.dk

57 Tvivlen er en væsentlig ingrediens Vi lever i et samfund, hvor sikkerheden hyldes som aldrig før. Sikkerhed og vished er godt, usikkerhed og tvivl er dårligt. Vi udvikler alle mulige tiltag for at eliminere tvivlen og opnå sikkerheden

58 Tvivlens Etik Vi har brug for en tvivlens etik. Hvor sikkerhedens etik søger at eliminere tvivl og usikkerhed og fejrer den aktive, udfarende og skråsikre, vil tvivlens etik hylde den tvivlende, den søgende, den tøvende, den besværlige og den forsigtige den, som insisterer på altid at stille flere spørgsmål

59 Jo, vishedens jeg ved fører let til blindhed, mens tvivlen kan føre til åbenhed over for andre handlemåder og forståelser af verden. Hvis jeg ved, behøver jeg ikke at lytte. Hvis jeg er i tvivl, betyder andres perspektiver pludselig noget

60 Bare lyt til mavefornemmelse! Jamen. 14. nov 2008

61 Sygeplejersken som en følgesvend eller et vidne der stiller sig til rådighed og lytter til patientens fortælling om sig selv og livet med diabetes og som spørger til og forholder sig til historien på en måde som patienten finder hjælpsom. Dorte Lund- Jacobsen

62 Sygeplejersken som et vidne AT FØLGES MED OG VEJ-LEDE Dorte Lund- Jacobsen

63 Britta, Bente, Bo og Bertil har diabetes og de siger: Jeg hader når de belærer mig, hvis mine tal er skæve. Så tænker jeg Fuck dig! Det ved jeg bedst selv og det gør jeg nok også. Jeg har haft diabetes fra jeg var lille. Men jeg siger ikke noget. Jeg nikker bare. Jeg tror, at sygeplejerskerne har bedre tid end lægerne. Det betyder meget for hvad vi kan tale om Den sygeplejerske jeg taler med har kendt mig i mange år. Hun kender mig og mine op og nedture. Det betyder rigtigt meget for mig, Dorte Lund- Jacobsen dlj@inpraxis.dk

64 De ved jo en masse om diabetes men ikke så meget om hvordan det er at være mig. Mig skal de ikke begynde at pædagogisere på. Er jeg i tvivl så googler jeg. Med sygeplejersken kan jeg tale om alt det jeg ikke kan tale med mine forældre eller mine venner. Mine forældre bliver bare så bekymrede og mine venner synes jeg bare jeg er som dem. Og det er jeg jo også! - Men det er jeg jo ikke! Samtalerne med sygeplejersken har forandret sig meget i de (mange) år jeg har haft diabetes før i tiden var de hurtigt fremme med pegefingeren. Det er de ikke mere. Sygeplejersken er bare den jeg taler allerbedst med - om disse ting. Andre forstår dem ligesom ikke. Og man vil jo heller ikke lligesom flagge.. Dorte Lund- Jacobsen dlj@inpraxis.dk

65 Hvad har du særligt hæftet dig ved af det vi har talt om de sidste par timer? Hvorfor mon det? Hvis du skulle holde særlig fast i én bestemt tanke eller ide, hvilken skulle det så være? Og hvilken betydning kunne du håbe på at det ville få?

66 Farvel og tak for i dag Dorte Lund- Jacobsen dlj@inpraxis.dk