Talehøre-konsulenten. Nye positioner og nye udfordringer
|
|
- Silje Skaarup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Talehøre-konsulenten Nye positioner og nye udfordringer
2
3 En praktisk håndbog
4 Historien og navnene Talehøre-lærer Talehøre-pædagog Talehøre-konsulent (Audio)logopæd
5 Læg mærke til noget, der inspirerer noget, der er i tråd med hvad du selv tænker eller gør noget, som du bare ikke er enig i eller synes skal gøres på en anden måde - så glæd dig over det, og spørg dig selv, hvad du har blik for?
6 Flere ben i hverdagens opgaver At kunne sit fag Det tværfaglige samarbejde Samarbejdet om den konkrete opgaveløsning
7 KONSULENT OG KONSULTATIVT - HVAD VIL DET SIGE?
8 Den andens position
9 Konsulenten som fagperson s position
10 Konsulentens position
11 Konsulent og fagperson
12 Konsulent virtuositet er bl.a.: svare genkende og færdes i forskellige konsulent-positioner positionere sig selv og andre forhandle og rammesætte den enkelte opgave bidrage til brugbare strukturer bidrage til brugbare processer lytte spørge facilitere brug af konsulentens viden spille konstruktivt sammen med andre faggrupper
13 BRUGBARE PROCESSER HVAD ER DET?
14
15 Konsulentpositioner Proceskonsulentens position Ekspertkonsulentens position Lytte, spørge og udfolde, således at de involveredes forståelse af sammenhængen kommer i spil, og de selv udvikler veje at gå Iagttage med henblik på selv at danne sig indsigt og forståelse, således at man kan slå fast, hvordan det virkelig er
16 Grundantagelser: proces Måden vi arbejder sammen på, så forandring bliver mulig produkt at gøre noget anderledes
17 Samskabende processer Mellem alle parter
18 Tage vare på meningsskabelsen
19 Tage vare på meningsskabelsen
20 Hvordan skabe samtaler, hvor alle involverede - børn, forældre, lærere, pædagoger og ressourcepersonale kan få øje for det, de allerede ved, kan og gør i forhold til problemet kan dele viden om problemet og ideer til håndtering af problemet og dets effekter kan lade sig inspirere af andres perspektiver og ideer kan omsætte viden og ideer i dagligdagen Dorte Nissen
21 Hvordan bliver der tænkt og talt?
22 Hvordan bliver der tænkt og talt? Hvad tror du, X ville sige, er det sværeste ved opgaven/udfordringen? Hvilke dilemmaer ville X evt. sige, at der er? Hvad tror du, X ville sige, at han / hun selv skal gøre? Hvordan positionerer X sig selv, vil du sige? Hvad ville X sige om, hvad du som konsulent bør gøre? Hvilke positioner vil du sige, du der igennem bliver tilbudt? Hvilke konsekvenser tror du, det kan have for jeres samarbejde og dine muligheder?
23 Til sidst Hvilke overvejelser gør du dig nu om dit arbejde, dine positioner og mulige skridt i forhold til denne opgave?
24 Konsulenten som kuglestøder eller surfer? Løb, kuglestød etc. udgør alle en anstrengelse eller en modstand, med et udgangspunkt, en løftestang. [ ] Alle nye sportsgrene surfing, windsurfing, drageflyvning... er af en anden type, hvor man sætter sig ind på en allerede eksisterende bølge. [ ]
25 Konsulenten som kuglestøder eller surfer? [ ]Det grundlæggende er, hvordan man bliver indoptaget i den bevægelse, som udføres af en stor bølge eller en opadstigende luftstrøm hvordan man "kommer ind i" snarere end at være udgangspunktet for en anstrengelse. (Deleuze 2006, 147)
26 Konsulenten som samtalearkitekt Hvem skal tale sammen om hvad i hvilken rækkefølge?
27 POSITIONERING I PRAKSIS
28 Nils Christie Ord og tegn kan skabe broer. Smukke og nyttige broer. Men de kan også skabe spærringer, som når man taler til døve eller bruger specialiserede ord uden for specialisters kreds.
29
30 Hensigtsmæssige positioner er ikke noget, man som konsulent kan regne med at få tilbudt i grydeklar form er ofte resultatet er et vedvarende arbejde med at skabe og opretholde positioner
31 Eksempel på positionering Eksempel fra et møde: Skoleleder: Det er rigtigt vigtigt i denne situation at være sikre på, at vi arbejder helt rigtigt omkring disse børn. Så vi har glædet os til at høre, hvad du siger Talehørekonsulent:
32 Eksempel på positionering Institutionsleder: Det er godt du kommer nu. Det har vi simpelthen sådan brug for. Og vi har allerede drøftet, hvad vi gerne vil have dig til Talehøre-konsulenten:
33 Vi opdager først positionering, når det går galt Vi kan opleve det som en fornemmelse af at blive sat skak-mat og vi kan mærke det som en dårlig mavefornemmelse, ubehag, irritation, frustration, energiforladthed, apati o.lin.
34 Rolle-position-positionering Rolle: Konsulent/fagperson i PPR eller Position: En forhandlet midlertidig plads i en konkret relation Positionering: noget vi alle gør hele tiden i vores kommunikation - verbalt og nonverbalt - med henblik på at etablere foretrukne positioner for os selv og andre
35 En mangfoldighed af positioner Arbejdet fordrer, at man færdes i flere forskellige og til tider modsatrettede positioner: Det kræver færdigheder i at kunne færdes i flere positioner i samarbejdet med de samme mennesker at kunne blive klarere på, hvornår man ønsker at positionere sig på hhv. den ene eller den anden måde at have færdigheder i at forhandle disse positioner med de involverede
36 Hvordan sker forhandlingen af positioner i praksis? Forhandlingen sker i de små udvekslinger i samtaler Når nogen siger noget, etablerer det positionstilbud for personen selv og den anden part
37
38 Nogle tilbudte positioner Underviseren Eksperten Den, der har ansvar for løsning Den fortrolige Den, der har ansvar for hurtig handling Den gode Den næste i rækken Den uinteressante Den næstbedste
39 Tilbudte og foregribende positioneringer Hvad tænker du om det her? Lad os nu være fornuftige Det er vigtigt, at vi i dag er ærlige Hvad kan jeg hjælpe jer med? Skal vi hjælpes ad med at Jeg synes, vi skal se at få fokuseret på Rasmus
40 Tilbudte positioneringer Vi har ventet så længe, så nu skal der ske noget Vi glæder os til du er færdig med at teste, så vi kan få at vide, hvad der er med ham Vi har prøvet alt, så nu må du komme med din faglighed Jo, det ville gavne ham, hvis vi fulgte din rådgivning, men det har vi desværre ikke tid til, så du må få ham til at kunne være med
41 Kollaborative positioner Sam-arbejdende Sam-vidende Sam-ansvarlige Sam-udviklende Sam-skabende
42 Forholdemåder overfor tilbudte positioner Acceptere uden videre Vælge at gå ind i Modsige Benægte Modificere.
43 Eksempler på bidder af formuleringer Ja, vi skal have arbejdet rigtigst muligt nu. Og derfor tror jeg, at det er vigtigt, at vi får den viden og de erfaringer, som allerede er blevet gjort i denne sag i spil ( ) Lad os starte med at høre til alles erfaringer og til jeres forskellige perspektiver, så vi kan få et godt og nuanceret grundlag, som vi sammen kan gå ud fra ( ) For at få fundet ud af noget, der passer for jer og til den her børnegruppe, må vi lige sammen få et overblik over denne sag
44 _DkVc&fbclid=IwAR08CruYNE7znu8ckr0lf Jy1CWOlxM1vbOQvzb9nGu5EOmNUn4Y hfawgln0
45 Foregribende positioneringer Sæt rammer Beskriv fremgangsmåden Benævn hvad du tror andre tænker/ forventer
46 Positioner som deltager som processtyrer som ekspert som facilitator
47 Positionerings-refleksioner Hvilken position bliver du / kunne du blive tilbudt? Hvilken position vil du hellere have? Hvad skal du sige eller gøre for at komme der hen?
48 FORHANDLING AF OPGAVEN
49 Man kan få opgaver på mange forskellige måder De kan komme fra samarbejdspartnere, som anmoder om bistand til at håndtere en udfordring, som de selv står i De kan blive bestilt fra ledelsen eller fra politikere via ledelsen De kan være en del af ens faste kerneydelser De kan blive fundet, opdyrket og defineret af konsulenten selv?
50 en kulturel automatpilot Hjælp mig at skabe mening og orden i noget forvirrende, som udfordrer min fornemmelse af professionalitet Er det okay, det jeg/vi allerede gør? Vil du ikke være dommer mellem os forældre/kolleger? Du skal blåstemple vores tanker - f.eks. Du må indrømme, at det er barnet, der er noget i vejen med
51 En udfordring Hvordan får vi faglighed på banen, når det er relevant, uden at få ekspertisens bedre-viden og ulige positioner med?
52
53 Sammenfletning af viden og ideer
54 Positionering som samarbejdspartner Hvad er dine erfaringer med rådgivning? Selv er jeg ikke altid så vild med, at andre kloger sig på mine udfordringer, men hvordan fungerer det for dig? Hvis jeg kommer med ideer, som ikke passer godt, hvordan vil du vide det? Og hvordan vil du lade mig det vide?
55 Positionering som kompetent At efterspørge råd kan let opfattes som mangel på viden, ideer, færdigheder eller faglighed. Men at efterspørge råd kan også ses som udtryk for en faglig opmærksomhed: Når du tænker, at her må sparring til - hvad er det, du har blik for, siden du synes det? Er det en opmærksomhed du ofte har? Hvad har du særligt øje for, siden du Hvad er dit særlige pædagogiske blik i denne her situation, siden du
56 Fra modtager til medskaber Hverdagssproget forfører Der er ingen tvivl om, at problemet er Vi har helt sikkert brug for, at din viden Vi vil gerne have en undersøgelse af Vi skal have ham testet Når opgaverne fremstår entydige og klare, bliver vi som konsulenter let passive modtagere
57 Forhandlingen er det halve arbejde Medskaber af rammer og indhold Som konsulenter skal vi ikke alene løse opgaver vi skal også bidrage til at forme opgaver, så de bliver mulige at løse
58 Mål eller middel Hvis jeg havde spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de sagt 'en hurtigere hest Henry Ford
59 Den indledende fortælling
60 Den indledende fortælling
61 Justering af problemdefinition Næste skridt 1 Problem- Næste skridt2 definition Næste skridt 3
62 Justering af problemdefinition
63 Justering af problemdefinition NS1 Pdef1 NS2 NS3
64 Justering af problemdefinition NS4 Pdef2 NS5 NS6
65 Vi kommer ofte til at lytte efter problemer, der passer til de svar, vi har opdelinger, der passer til de tilbud, vi har
66 At håndtere kompleksitet
67 INTERVIEW SOM GROBUND FOR FORANDRING
68 Hvad er forandringsinterviewets formål? At tænke anderledes At udvide perspektiver Nye problemdefinitioner At få øje på det der virker At tale det oversete større Refleksiv distance
69 Tre forskellige interviewkategorier Udfolde allerede veletablerede historier Udvide feltet af mulige historier At tykne små spor af historier
70 At udfolde allerede veletablerede historier Udfolde allerede veletablerede historier Udvide feltet af mulige historier At tykne små spor af historier
71 Forskellig kultur, forskellige ører Konklusions-øret: hvad handler det her i virkeligheden om? Årsags-øret: hvad er årsagen til dette? Dommer-øret: hvem har ret og hvem tager fejl? Enigheds-øret: hvad passer med mine faglige idéer? Løsningsøret: Hvad kan jeg gøre noget ved? Problem-øret: hvilke fejl og mangler hører jeg om? Ressource-øret: hvilke ressourcer har barnet??
72 At udfolde allerede veletablerede historier At undgå at forstå for hurtigt At lytte efter og spørge til det, man ellers umiddelbart er enig i At lytte efter og spørge til de uudtalte mellemregninger At gå fra generelle til konkrete beskrivelser: Kan du give mig et eksempel? At spørge til de ord og begreber, der bliver brugt: Når du siger aggressiv hvad er det, der sker, som får dig til at kalde hans adfærd aggressiv?
73 At udvide feltet af mulige historier Udfolde allerede veletablerede historier Udvide feltet af mulige historier At tykne små spor af historier
74 Det er ikke det du siger, det er MÅDEN altså at du siger det på! Dorte Lund-Jacobsen
75 Giv råd, der går i forskellige retninger Der kan være flere måder at forstå det her på. Noget jeg umiddelbart kommer til at tænke på, når du fortæller om denne her episode, hvor Mille bliver ved med at insistere på er at Du siger samtidigt, at hun. Og det bringer mig i lidt en anden retning.
76 At stille sine spørgsmål så de ikke kalder på sikre svar men så der kan tænkes, mens der tales! Hvis du stiller tvivlende spørgsmål og taler lidt nølende og fabulerende,så giver det plads til de tvivlende og endnu uprøvede formuleringer og til de tanker der er på vej, men endnu ikke ved. hvor de er på vej hen
77 udgangspunkt i det fortalte og afprøvende og ufærdigt Mens du fortalte om, hvordan I baksede med den episode her, så fik jeg nogle ideer jeg er slet ikke sikker på det er relevant, men tænk lige med her Nu skal du høre: Jeg sidder og får en ide om en måde at forstå det her på. Den kan muligvis være hjælpsom, men vi må lige se ad
78 Viden om det, det ikke skal være
79 Undgå rådgiver-eksamen Der bliver arbejdet/overvejet og evalueret hele tiden Afvisning af rådet kan lyde som en evaluering af rådgiveren og hendes viden og faglighed
80 Lyt nøje efter tøven Jeg er i tvivl det lød måske ikke som verdens mest overbeviste ja? Du kender situationen bedre end jeg Hvad er du opmærksom på eller betænkelig ved, som vi endelig må have med her
81 Tag godt imod afvisninger Der bor viden i afvisninger: Nej, så når du ikke synes det her er en god vej at gå, så er det fordi, du tænker hvad? Så hvilken retning skal vi hellere hen mod? Hvorfor kunne det være godt? Hvis du skal overveje noget af det, jeg siger her - har det lidt med situationen at gøre, eller er det helt i skoven?... Sig lidt mere om, hvad det er, du har blik for, siden du tænker, som du gør?... Så det betyder, vi skal have talt noget mere om?
82 At tykne små spor af historier Udfolde allerede veletablerede historier Udvide feltet af mulige historier At tykne små spor af historier
83 Følg ideerne til dørs Så hvis vi nu forestiller os en situation, hvor du vil afprøve det her, hvordan vil du gribe det an? Lad os prøve at se det for os Ville det mon være overkommeligt? Hvorfor tror du, det vil være godt at gøre det sådan?
84 Følg ideerne til dørs Lad os for en sikkerheds skyld lige spekulere over, hvad der kunne komme i vejen? Hvilke problemer kunne opstå? Hvordan kunne det håndteres? Hvad tror du, de andre i teamet vil sige til det? Har du ideer til, hvad du vil sige eller gøre i forhold til det?
85 SAMARBEJDE OM OPGAVELØSNINGEN
86 Samarbejde
87
88 Vi tror, vi ser verden ens
89 En forventelig forskellighed Skolens parter håndterer forskellige dilemmaer og de har forskellige opfattelser af, hvad der skal til for at lykkes. De er ikke tilfældigt uenige. Deres forskellige perspektiver kan ses i lyset af de forskellige ansvarsfordelinger, positioner og opgaver, de har i forhold til børnene.
90 Et sprog, der betoner funktioner Jeg vil jo regne med, at I alle har blik for noget forskelligt Som, der både har blik for William og også har ansvar for hele gruppens trivsel Som fra psykiatrien, som jo særligt har haft fokus at forstå de vanskeligheder som de præsenterer sig for William Som mor, der sikkert er allermest optaget af om din søn trives
Konsulent men hvordan? Om at navigere mellem forskellige positioner i det konsultative arbejde Lasse Offenberg, DISPUK
Konsulent men hvordan? Om at navigere mellem forskellige positioner i det konsultative arbejde Lasse Offenberg, DISPUK audiologopædisk forenings efteruddannelseskursus 2017 Hjulspor Konsulent men hvordan?
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereJEG HAR FORTALT DEM, HVAD DE SKAL, HVORFOR GØR DE IKKE, HVAD JEG SIGER?? Seminar på Demenskoordinatorernes Årskursus 2018
JEG HAR FORTALT DEM, HVAD DE SKAL, HVORFOR GØR DE IKKE, HVAD JEG SIGER?? Seminar på Demenskoordinatorernes Årskursus 2018 Hvilken kontekst kan vi sætte, så der skabes det bedst mulige rum for, at medarbejderne
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereDet gode spørgsmål forudsætter et ivrigt øre. At lytte, spørge og respondere. Landskursus for diabetes sysgeplejersker
Det gode spørgsmål forudsætter et ivrigt øre At lytte, spørge og respondere Landskursus for diabetes sysgeplejersker Landskursus for diabetes sygeplejersker PRÆSENTATION Dorte Lund- Jacobsen dlj@inpraxis.dk
Læs mereProfessionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs mereMere pædagogik i et systemisk perspektiv
Mere pædagogik i et systemisk perspektiv Platangården 2018 Dorte Nissen Pædagogik i et systemisk perspektiv Ud fra nogle af de centrale begreber i systemisk tænkning : Hvordan vi kan få de unge som medspillere
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereBordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereTOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN
FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereDIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...
ICDP i forældrepartnerskabet Instituttet i samarbejde med... Projektet Hvorfor Kvaliteten af det enkelte dagtilbud og forældreinddragelse er afgørende elementer i arbejdet med at skabe lige mulighed for
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereDialogisk læsning med fokus på barneperspektivet
Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet Efteråret 2018, Børnehus Indledning Vi vil med denne dokumentation beskrive, hvordan vi arbejder med børneperspektivet gennem dialogisk læsning med styrkelse
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereGældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi for Tybjerg Privatskole Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med skolens antimobbestrategi, ønsker vi dels at beskrive den forebyggende indsats,
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereDatainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d
Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig
Læs mereDe gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave
SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 7.0 August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 7.0 August 2016 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi
Læs mereSOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER
SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER Formålet med en evaluering er: Formål og fokus Refleksion over forløbet, styrkelse af forvaltningens kommunikation, samt
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mere6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereAt positionere sig som vejleder
At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereMotivational interviewing.
Motivational interviewing. Motivational interviewing er en filosofi og en holdning til livet, mennesker og vaner. Dernæst består den af nogle teknikker, men det vigtigste er holdningen til medmennesket.
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereWilliams overgang. fra børnehave til skole. Dialogmateriale til det professionelle samarbejde mellem børnehave og skole
Williams overgang fra børnehave til skole Dialogmateriale til det professionelle samarbejde mellem børnehave og skole Fælles proces børnehave og skole Filmen og den tværfaglige dialog Målet med processen
Læs mereLedelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller
Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereDe gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.
Breve til kommende forældre i eget skoledistrikt Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter. Formål: At byde nye forældre velkomne og fortælle om indskrivningen. Ansvarlig: Skolen. Samtaler i børnehaven
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereDet gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereEuropæiske Kulturbørn
Europæiske Kulturbørn Gentænk kunst og kultur i hverdagen med de 0-8 årige børn Aktionslæring - AL Aktionslæringsmodel GENTÆNK GENTÆNK Deltagelseskultur processer processer Æstetiske Æstetiske BARN forældre
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereGode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål
Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,
Læs mere