Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych.

Transkript

1 Jeg vil tale om: Filosofisk grundlag i narrativ praksis - forskelle og moderne magt Fortællinger skaber sammenhæng i verden narratologiske grundlag i narrativ praksis Fokus og bestræbelse for den narrative supervision Udfoldelse af fortællingen og bevidning i supervision

2 Gilles Deleuze ( ) We do not know what a body is capable of What else is there. How can we avoid making differences into the logic of the same? (Todd May, 2009)

3 Magten er ikke negativ eller positiv, den er produktiv Michael Foucault Moderne magt ses i alle de forventninger og normer (burder) vi tillægger os selv og hinanden også i supervisionen

4 Gøre andre vidende Noe av det viktigste er kanskje å oppgradere folks egne erfaringer, hjelpe mennesker til å utforske sine egne erfaringer, gjøre erfaringene gyldige og derved gjøre erfaringens bærere trygge. Trygge på at de gjennem sine liv har erfart noe viktigt, noe som gir dem mulighet for a forstå tilgrensende temaer, og derved med uttalerett på mange arenaer. Vores vigtigste rolle er å skabe forutsetninger for at folk skal se de vet noe, og derved også se at de er noe verdt. ( Små ord for store Spørgsmål 2009)

5 Fortællingen skaber mening Fortællingen indsætter begivenheder i verden i en meningsfuld sammenhæng. Dermed konventionaliserer eller almindeliggør de det uforståelige.

6 Ingen menneskelig kultur kan fungere uden en eller anden måde at håndtere både de uforudsigelige og de uforudseelige ubalancer, der er en uundgåelig del af livet i et samfund. Uanset hvad den ellers gør, må kulturen udtænke måder at inddæmme uforenelige interesser og aspirationer på. En kulturs narrative ressourcer - dens folkeeventyr, dens gammelkendte historier, dens fremvoksende litteratur, selv dens måde at viderebringe sladder på - konventionaliserer de uretfærdigheder, den frembringer, og inddæmmer derved sine ubalancer og uforeneligheder. Jerome Bruner (2004)

7 Problemet Drivkraften i en fortælling består af en forventning der er gået skævt. (Problemet) Fortællingens (supervisionens) formål er at skabe mening til denne skævhed, for at kunne indlemme den i den stadige beskrivelse af livet. Narrativ supervision har fokus på: - At skabe flere fortællinger om forventninger der er gået skævt - At have øje for kulturelt dominerende fortællinger om forventninger der er gået skævt

8 Narrativ supervision Narrativ praksis handler om at bringe livet fra enkeltstående hændelser til fortællinger Der er altid noget som kommer før, som har indflydelse på det som er sket og der er altid intentioner involveret i livet hændelser. Narrativ supervision kan beskrives som en udforskning af kulturelt skabte forventninger, i systemet af normer og standarder (burder) samt en udforskning af intentioner og værdier i hændelserne og i arbejdet generelt.

9 Formål med den narrative supervisionen Har den superviserede fået flere fortællinger til rådighed om sagen og de involverede Har den superviserede fået flere fortællinger til rådighed om dominerende normer Har den superviserede fået flere fortællinger til rådighed om egen faglighed Er den superviserede fået fornyet interesse og nysgerrighed i forhold til sagen og i forhold til sig selv. Har den superviserede fået inspiration til at gå videre med sit arbejde

10 Faldgruber for supervisorer Tydeliggøre sin egen viden og ikke supervisantens Skabe flere fortællinger om det som muligvis kan gøres, fremfor undersøge og udvide det som er sket Skabe fortællinger som ikke kan verificeres i supervisionen, men skal afprøves udenfor supervisionen

11 Positionskort hvordan udfoldes fortællingen? Værdier hvad er vigtigt? Viden- hvad ved du? Færdigheder-hvad kan du? Intentioner-hvad var din intention? Position Hvad synes du om? Navngivning af problem/vanskelighed/dilemma Historie Kontekst Hvad er effekten af vanskeligheden? Hvad er det du gjorde mon et respons på Dernæst skabes sammenhæng til andre begivenheder og fortællinger

12 Fortællinger skal bekræftes, ikke anerkendes Unless we exist in the eyes of others, we may come to doubt even our own existence Barbara Myerhoff ( ) Det er ved at se mig selv i den andens blik, jeg mærker min egen eksistens.

13 Bevidning Ole Fogh Kierkeby (filosof) Kun når man ved noget om, hvad der er vigtigt for én selv, kender man sig selv. Kun når man ved noget om, hvad der er vigtigt for den anden, kender man den anden. Man kan aldrig kende eller helt forstå sin kollega. Men man kan lytte til, hvad der er vigtigt for den anden.

14 Bevidning Bevidning handler om at se sig selv gennem den andens blik Bevidning bekræfter fortællingerne Bevidningen begynder når man lægger mærke til noget

15 Bevidningsteam Bevægelse og inspiration Hvad inspirere denne samtale dig til i dit eget arbejde? Hvad får du evt. lyst til at gøre? Udtryk i fortællingen Hvad har du lagt mærke til? Resonans, genkendelse, genklang Hvordan kender du dette tema? Fortæl om en konkret situation? Hvad er vigtigt for dig i relation til temaet? Hvad har du derfor forsøgt? Færdigheder, værdier, metaforer. Hvad ser du er personens bestræbelser? Hvad tror du er vigtigt for personerne? Hvad synes du personen viser af færdigheder? Hvilket billede får du af personen og situationen?