JEG HAR FORTALT DEM, HVAD DE SKAL, HVORFOR GØR DE IKKE, HVAD JEG SIGER?? Seminar på Demenskoordinatorernes Årskursus 2018

Transkript

1 JEG HAR FORTALT DEM, HVAD DE SKAL, HVORFOR GØR DE IKKE, HVAD JEG SIGER?? Seminar på Demenskoordinatorernes Årskursus 2018

2

3 Hvilken kontekst kan vi sætte, så der skabes det bedst mulige rum for, at medarbejderne kan kigge refleksivt på egen praksis? JEG HAR FORTALT DEM HVAD DE SKAL, HVORFOR GØR DE IKKE, HVAD JEG SIGER?? Seminar på Demenskoordinatorernes Årskursus 2018 Hvad kan vi gøre for at medarbejderne tager vores gode råd til sig og konkret får lyst og mod til at prøve konkrete ting af i relation til borgerne? Hvordan håndterer man grupper som (tilsyneladende) ikke vil? Og hvordan kan man forstå det?

4 MODSTAND MOD FORANDRING?? Hvordan håndterer man grupper som (tilsyneladende) ikke vil? Og hvordan kan man forstå det?

5 HVAD INVITERER BEGREBET MODSTAND OS TIL? Modstand (i traditionel forstand) som - Noget der skal overvindes inden man kan komme til den virkelige opgave - En angst for forandring der uundgåeligt popper op? Selvbeskyttelse? - Hvor man kommer til at tænke om den anden som besværlig, på tværs, usamarbejdsvillig, negativ, inkompetent? - Hvor konsulent og personalegruppe bliver modspillere

6 PERSPEKTIVSKIFTE SOM METODE - NÅR VI MØDER ADFÆRD (FX MODSTANDSHANDLINGER) VI IKKE FORSTÅR Hvordan oplever medarbejderen mon situationen? Hvad ville han mon kalde det han gør? Hvad er mon vigtigt for ham, siden han gør som han gør? Hvad er han optaget af? Hvad kæmper han for? På hvis vegne kæmper han? Hvad vil han gerne fortælle mig? Eller hvad vil han gerne fortælle andre?

7 EN NY FORSTÅELSE? Modstand (i systemisk, narrativ ramme) som - Som en måde at samarbejde på: Hvor nogen italesætter noget vigtigt at sige, som endnu ikke er blevet hørt - Hvor konsulent og personalegruppe bliver medspillere - Noget konsulenten er medskaber af At løfte blikket væk fra individer og hen til samspillet mellem parterne Modstand = et produkt af samspillet mellem konsulent og gruppe

8 MODSTANDSSAMSPIL? Modstand (i systemisk, narrativ ramme) som - Håndtering af modstandssamspil en del af konsulentopgaven (frem for noget som skal overstås inden man kommer til den rigtige opgave) - Som udtryk for at man har forskellige holdninger og relationer ift. opgaven og det faglige stykke arbejde, der skal laves

9 FORSKELLIGE MULIGE RELATIONER MELLEM KONSULENT OG GRUPPE kunde gæste klager Oplever et problem Oplever ikke selv et problem Oplever et problem Og føler ansvar for at løse det Føler ikke ansvar for at løse det Føler andre har ansvar for at løse det gidsel Tvunget til at være til stede, og oplever hverken et problem eller føler sig ansvarlig for en løsning

10 KLAGE -RELATION Hvordan kan det lyde? Vi har slet ikke rammerne til det her arbejde! Altså jeg synes faktisk vi arbejder godt med det i dagvagten, men aftenvagterne kan slet ikke finde ud af det Han er helt umulig at samarbejde med!!! Ja, vi har også bedt den pårørende om en livshistorie, men den har hun endnu ikke leveret, så så kan vi jo ligesom ikke komme videre

11 GÆSTE -RELATION Hvordan kan det lyde? Jeg er bare med på en lytter Jeg er her fordi jeg gerne vil lære noget mere om demens Jeg synes bare det er helt vildt spændende sådan noget her Jeg arbejder godt nok ikke sammen med borgeren, men måske kan jeg bruge det til nogle af de borgere jeg arbejder sammen med Ja, jeg er jo ikke bange for borgeren...jeg synes det går fint inde hos ham

12 GIDSEL -RELATION (tavshed) Ja, nu er jeg her jo bare fordi min leder sagde vi skulle komme Det her kommer alligevel ikke til at gøre en forskel Hvordan kan det lyde?

13 Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, så det er godt vi er samlet her i dag Jeg tror altså vi skal gøre noget andet, det vi gør fungerer ikke KUNDE -RELATION Hvordan kan det lyde?

14 OPGAVEN ER NETOP AT FÅ FOLK TIL AT TÆNKE AT PROBLEM OG LØSNING ER ALLES ANLIGGENDE? - Italesætte gidsel -relationen, for når det er sagt højt, kan man også komme videre eller forhandle hvad der så giver mening, givet at man er tvunget til at komme. - Høre på klage-relationen og anerkende denne (først når jeg er forstået kan jeg bevæge mig videre?). Derefter forsøg at få dem til at lave et perspektivskifte. Vi kan ikke styre hvad andre gør, men vi kan styre hvad vi selv byder ind med - Ift. gæsterelationen: Så hvordan påvirker det dig at høre det dine kollegaer fortæller? Hvordan kan det være at du ikke har et problem, hvad er det du gør som virker indimellem? Og hvad bliver du indimellem også i tvivl om? Hvis en har et problem har alle et problem.

15 SUM TO OG TO Det væsentlige i selv at kunne registrere at man er en del af et modstandssamspil Hvordan mærker du at du er røget ind i et modstandssamspil? Hvad får det dig indimellem til at gøre, når du mærker modstandssamspil? Hvordan kan du komme til at reagere og hvad bliver effekten på gruppen? - Resignerer du? - Bliver du irriteret? - Speeder processen op? - får du lyst til at banke på plads? - til at inddrage ledelsen? - at ignorere negative stemmer? - etc???

16 KONTEKSTEN FOR REFLEKSION Hvilken kontekst kan vi sætte som demenskoordinatorer og konsulenter, så der skabes det bedst mulige rum for at medarbejderne kan kigge refleksivt på egen praksis i forhold til borgerne?

17 ET SPØRGSMÅL OM LÆRING? Man kan ikke lære nogen noget. Det man kan er at tilrettelægge omstændighederne, så nogen kan lære sig noget Konsulenter kan ikke ændre noget men konsulenter kan tilrettelægge processer, hvor de involverede parter arbejder med og udvikler deres måder at forstå og handle på i de situationer, der er i fokus Steen Larsen 1994/Mads Hermansen Westmark et al (2012): Konsulent men hvordan?

18 HVORDAN FÅ TILPAS LUFT I BALLONEN, SÅ DEN KAN FLYVE?

19 N O G L E I D E E R D E R S K A L P U N K T E R E S E L L E R L U K K E S L U F T U D A F? Ideen om konsulenten som eksperten, som skal redde det hele (frem for at det er et samarbejde) Fra ideen om et rigtigt svar (nøglen eller sandheden omkring borgeren) til ideen om mange mulige løsninger Forventningen om hvor vi ender hvad målet er med indsatsen Ideen om en hurtig løsning (frem for at det er en process)

20 EN RAMME PRÆGET AF Tryghed deltagerne imellem Nysgerrighed God, let stemning, men også plads til alvor Plads til fejl, tvivl og forsøg Ikke-dømmende kontekst Hvor ALLE deler At både borger og medarbejderes læring er i fokus? Et refleksionsrum frem for et præstationsrum

21 DET LYDER JO GODT MEN HVORDAN GØR MAN LIGE DET??? - En styret, kontekst hvor folk taler sammen på en ny måde. Markering af forskelle ift. at om man lytter eller taler. - Vi styrer processen (hvordan vi taler om tingene), de byder ind med indholdet (hvad der skal tales om). Blik for både indhold og proces - Alles stemmer ind i rummet - hurtigt - Konsulenten spørger ind og forklarer hvorfor man gør det. Nysgerrighed smitter - Konsulenten giver udtryk for tvivl - Bløde bastante, sort/hvide udsagn op, så de ikke står som sandheder men som perspektiver: Ok, så det er jo et perspektiv på det, hvordan kunne man ellers se på det? Eller udfordrer gennem spørgsmål: Hvad får dig til at sige, at hun er aggressiv? I hvilke sammenhænge kan du blive ramt af den fornemmelse?

22 Kilde: Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Inspireret af Maturanas domæneteori HVORDAN TALER VI SAMMEN OMKRING DET FAGLIGE? Handling Refleksion Synsninger

23 HVAD SIGER DU FOR AT FOREGRIBE MODSTANDSSAMSPIL??? Jeg er muligvis ekspert på demensområdet, men det er jer, der kender borgeren bedst, så vi må sammen finde ud af, hvordan vi kan finde nogle gode løsninger.. Det her kommer til at tage lang tid, komplekse problemstillinger som denne, er der ikke bare lige en nem løsning på Det er nok to skridt frem og et tilbage i det her arbejde der er ingen hurtige løsninger Vi må afprøve hvad der virker, noget kommer til at floppe, andet virker måske kortvarigt Jeg ved heller ikke hvad den rigtige løsning er. Og måske findes der ikke en rigtig løsning. Her er det nok sådan at vi må have mange redskaber i rygsækken, fordi vi hele tiden skal tilpasse vores metoder til hvor borgeren er i øjeblikket. Derfor er det nødvendigt at vi alle lægger hovederne i blød, og kommer med vores forskellige observationer.

24 HVAD SIGER DU FOR AT FOREGRIBE MODSTANDSSAMSPIL??? Lige om lidt får i lejlighed til at lytte til jeres kollegaer, så brug chancen på at høre hvor de måske oplever tingene lidt forskelligt. I har givetvis alle jeres perspektiv på borgeren, nogle bliver presset af det ene, andre af det andet, for vi er alle sammen forskellige. Opgaven her er ikke at blive enige, men at undersøge forskellige perspektiver og se hvad det kan give os af ideer Italesæt egen rolle: Jeg vil stille en masse spørgsmål, så vi sammen kan kigge lidt på svarene og finde ud af hvad der kunne være væsentligt i det I fortæller. Indimellem vil jeg også udfordre jer lidt, det gør jeg ikke for at være på tværs, men for at forsøge at bidrage til nogle gode løsninger for jer og borgeren. Ellers kunne jeg lige så godt lade være med at være her Italesæt de ideer der kan være til stede i kulissen: Nu kunne nogle af jer måske sidde og tænke: hvorfor i alverden skal vi bruge tid på dette grunden til det er, som jeg ser det.min erfaring er.men vi må sammen finde ud af

25 HVAD SIGER DU I DIN RAMMESÆTNING?????????

26 RAMMEN FORHANDLES HELE TIDEN Pssstt! Konteksten og rammerne er hele tiden til forhandling parterne imellem. Det må vi ikke blive overraskede over, men snarere forvente. Et kontinuerligt arbejde Lige gyldig hvor god en ramme der er sat, vil der dukke udsagn op, hvor vi bliver sat på arbejde igen

27 HVILKE RESPONSER GIVER DU, NÅR DU OPLEVER MODSTANDSSAMSPIL??? At omforme responser til noget andet Det der, det virker jo slet ikke! Det har vi prøvet! Vi har prøvet ALT Jeg synes altså, det her det er spild af tid hvorfor siger du ikke hvad vi skal? Ok, spændende, sig lidt mere.for hvad var det du havde håbet på? At hans adfærd helt forsvandt? Tak, hvor er det godt du siger det, så skal vi jo tænke i helt andre baner sammen. Ok, det lyder som om I har været meget igennem. Er der overhovedet nogen som har forstået hvor svær denne proces har været for jer? Ja, kunne det ikke være rart hvis jeg lige kunne sige nogle magiske ord, og så faldt alt på plads? Sådan virker det nok ikke i så komplekse sammenhænge som denne

28 Gå sammen 3-4 stykker Vælg en af jer, som gengiver en sætning, der satte dig skakmat som konsulent eller koordinator, og hvor du mærkede modstandssamspil. Hvad var det vanskelige ved sætningen? Hvilken position blev du evt. sat i, og hvilken blev den anden part sat i? ØVELSE: SÆTNINGER DER SÆTTER SKAKMAT Kig sammen på: Hvordan kunne man måske respondere på sætningen, så den omformes til relevant samarbejde frem for en start på et modstandssamspil? Kom med fem forskellige, konkrete bud Hvad kunne man med afsæt i denne læring måske med fordel sige i etableringen af konteksten næste gang man står som konsulent for at foregribe, at man kommer til at stå i samme situation en anden gang?

29 EFFEKTFULD RÅDGIVNING Hvad kan vi gøre for at medarbejderne tager vores gode råd til sig og konkret får lyst til og mod på at prøve konkrete ting af i relation til borgerne?

30 RÅDGIVNING SOM SAMMENFLETNING AF VORES EKSPERTVIDEN OG MEDARBEJDERNES ERFARINGER

31 POSITIONSSKIFTE SOM METODE Ekspert Katalysator Sætter sin egen viden i centrum Giver svar/forklarer Sætter den andens viden i centrum Stiller spørgsmål Effektfuld vejledning forudsætter at skifte position

32 MÅDEN VI FREMLÆGGER RÅDENE PÅ Fra hvilke råd til hvordan gives rådene fokus på processen frem for på indholdet Hvordan kan der tales så andre får lyst til at lytte? 1. Inddrag det, som medarbejderne selv har haft øje for og giv respons på det.. Ros og anerkend bidrag også selvom du ikke er enig i. 2. Giv rådene en udforskende, tentativ og ufærdig form. Vi er rollemodeller for den proces vi gerne vil skabe 3. Tag ejerskab for rådet præsenter dem som dine ideer frem for beskrivelser af virkeligheden 4. Giv flere råd, der går i forskellige retninger: så de kan kvalificere og tage ejerskab 5. Lyt efter tøven hos modtageren og spørg ind

33 LÆS EVT. MERE Om perspektivskifte som metode: Iben Ljungmann (2017): Hvis du var i Karinas sted, Socialpædagogen, nr. 15. Om narrativt/systemisk konsulentarbejde: Westmark, T. et al (2012): Konsulent men hvordan? Om forskellige mulige relationer mellem konsulent og gruppe: Jong, P. og Berg, K.I. (2006): Løsningsfokuserede samtaler Følg desuden med på sundhedsstyrelsens hjemmeside for at følge Demensrejseholdets arbejde

34 KONTAKTOPLYSNINGER - HVIS DU HAR SPØRGSMÅL ELLER KOMMENTARER Cand.psych.aut og specialist i arbejds- og organisationspsykologi Iben Ljungmann - Selvstændig konsulent og partner i inpraxis.dk - En del af sundshedsstyrelsens demensrejsehold - Tidligere demenskonsulent i Københavns kommune, souschef på Demenscentret Pilehuset og VISO-konsulent - il@inpraxis.dk - Tlf