Oplæg til debat om bedre undervisning og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse
|
|
- Benjamin Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplæg til debat om bedre undervisning og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse Januar 2013
2 Indholdsfortegnelse Rammer for skoleforsøg Indledning Undervisningen i hhx og htx Et tidssvarende undervisnings- og læringsbegreb... 4 Forelæsningen... 5 Klasseundervisningen... 5 Projekt- og gruppearbejder... 6 Virtuel undervisning... 6 Ekskursioner og studieture... 6 Eksperimentel og innovativ undervisning... 7 Personlig vejledning... 7 Evaluering, prøver og eksamen... 7 Andre læringsaktiviteter Hvad mener eleverne? Organisering og ledelse Udvikling af attraktive arbejdspladser Lokal udvikling og forsøgsmodeller... 11
3 Rammer for skoleforsøg Danske Erhvervsskoler (DE) og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har sammen skrevet dette debatoplæg. Formålet med oplægget er at sætte gang i en debat på skolerne om, hvordan vi i fællesskab kan udvikle kvalitet, indhold og rammer for undervisningen i de gymnasiale uddannelser. Med oplægget inviterer foreningerne ledelser og lærere på skolerne til at gå i gang med at søsætte en række konkrete skoleforsøg, der afprøver nye måder at tilrettelægge undervisningen på. Forsøgene skal udtænkes, udfoldes og planlægges på grundlag af drøftelser mellem ledere og lærere på de enkelte skoler. De konkrete forsøg skal aftales lokalt gennem dialog mellem lærere og ledelse. GL og Danske Erhvervsskoler er enige om, at forsøgene ikke skal være en spareøvelse, men at det handler om at sætte fokus på kvalitet og en effektiv og målrettet anvendelse af ressourcerne i forhold til formål og opgaver. Vi håber, at skolerne vil tage positivt imod oplægget og lade sig inspirere til at gå i gang med en række lokale forsøg. For at understøtte skolernes overvejelser, har de to foreninger planlagt to møder: 24. januar kl i København (Handelsskolen København Nord, Lundtoftevej 93, 2800 Kgs. Lyngby) 28. januar kl i Vejle (sted afventer, se GL s hjemmeside) Formålet med møderne er at drøfte oplægget og overvejelser om forsøg. Skolerne kan i løbet af kort tid tilmelde lærerne/lederne til møderne på og det anbefales, at interesserede skoler deltager med minimum to lærere og to ledere. Foreningerne anbefaler: 1. At forsøgene som minimum omfatter 1-2 studieretninger. Herved sikres, at forsøgene kan afspejle den kompleksitet, der er i tilrettelæggelsen af undervisningen. 2. At det aftales, hvordan der udformes en udgiftsneutral ramme for forsøgene. 3. At der kan nedsættes en følgegruppe med deltagere fra DE og GL. 4. At beskrivelsen af de lokale forsøg bl.a. rummer: Formål, grad af uddelegering, tidsmæssig udstrækning og beskrivelse af, hvordan forsøget 1
4 evalueres. GL s hovedbestyrelse har besluttet at ville støtte eventuelle forsøg økonomisk med op til kr. pr. skole over to år. Midlerne kan bruges til pro- ceshjælp, afklaring og kompetenceudvikling. Forsøgsstøtten vil dog maksimalt være en fordobling af hvad skolen, og eventuelt ministeriet, giver i forsøgsstøtte ud over løn til lærerne/lederne. Herudover vil GL yde støtte til tværgående opsamling af skoleforsøgene. Den maksimale ramme er på op til kr. pr. deltagende skole. I forlængelse af de lokale forsøg og udvikling af samarbejds- og organise- ringsformer kan der vise sig behov for udvikling af nye rammer for lærernes arbejdstid eller ønsker om ændringer i love og bekendtgørelser, der kan styrke elevernes læring. Debatoplægget er en redigeret udgave af et tilsvarende oplæg, som GL og Gymnasieskolernes Rektorforening har udarbejdet. Redigeringerne er begrundet i de særlige forhold, der findes på erhvervsskolerne, og som har betydning for undervisningen på hhx og htx. Oplægget er drøftet med DJØF og IDA, der tilslutter sig intentionerne bag det og opfordringerne til at gå i gang med skoleforsøg. Formand for Gymnasieudvalget under Danske Erhvervsskoler René von Laer Gorm Leschly Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Annette Nordstrøm Hansen Næstformand for Gymnasieskolernes Lærerforening 2
5 1. Indledning De gymnasiale uddannelser står over for en række udfordringer. Uddannelserne skal blive endnu bedre til at udfordre og fastholde unge med forskellige forudsætninger og med forskellig social og kulturel baggrund. Alle elever skal have optimale faglige udfordringer og optimalt udbytte af undervisningen. Organisering og tilrettelæggelse af undervisningen skal udvikles, så elevernes læring bliver bedst mulig, og sektorens ressourcer anvendes optimalt. Reformen af de gymnasiale uddannelser fra 2005 styrkede behovet for, at flere forskellige undervisningsformer blev taget i brug. Samtidig betyder de senere års bredere elevmålgruppe, der i dag går på en gymnasial uddannelse, at undervisningen skal tænkes og tilrettelægges med en bred vifte af aktiviteter, så alle elever bliver udfordret. Danske Erhvervsskoler og Gymnasieskolernes Lærerforening har drøftet disse spørgsmål og er enige om, at sektoren kan gøre det endnu bedre. Det er baggrunden for at foreningerne har foreslået, at der iværksættes et skolebaseret udviklingsprogram, der har fokus på at forbedre og styrke elevernes læring i overensstemmelse med reformens intentioner. I forlængelse heraf har foreningerne drøftet, hvad der er et tidssvarende undervisnings- og læringsbegreb, og hvordan undervisningen kan organiseres og tilrettelægges. Med dette papir beskriver Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Erhvervsskoler i fællesskab den læringspraksis, som løses i sektoren, idet vi også peger på nogle af de udfordringer og dilemmaer, som skal overvindes i forhold til at præstere optimal og adækvat undervisning, ligesom vi beskriver eksempler på nogle af de vilkår, som må etableres for at optimere undervisningspraksis yderligere. Rammerne skal være fleksible og kunne imødekomme elevernes behov for tilrettelæggelses- og undervisningsformer som forudsat i lovgivning og bekendtgørelser. Der skal være ledelsesrum til at kunne tilrettelægge lærernes arbejde, og lærerne skal have rum til at forvalte det daglige ansvar for den konkrete undervisning. GL og Danske Erhvervsskoler vil i fællesskab arbejde for at få sat en forandringsproces i gang, hvor timetællerkultur bliver afløst af en tillidskultur med øget fokus på at skabe attraktive studie- og arbejdspladser. På baggrund heraf vil de to foreninger opfordre til lokal debat og iværksættelse af omfattende forsøg med radikalt anderledes måder at organisere og tilrettelægge undervisningen på. Oplægget er et fælles udspil fra GL og Danske Erhvervsskoler til det videre arbejde med udvikling af de gymnasiale uddannelser, og at der på skolerne bliver drøftet opgaver, planlægning og fleksible rammer for lærerarbejdet. 3
6 GL og Danske Erhvervsskoler er enige om, at det ikke skal være en spareøvelse, men at det handler om at sætte fokus på kvalitet og en effektiv og målrettet anvendelse af ressourcerne i forhold til opgaver og mål. 2. Undervisningen i hhx og htx Uddannelsernes overordnede mål er beskrevet i bekendtgørelserne. Begge ungdomsuddannelser er målrettet unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og begge uddannelser sigter mod videregående uddannelse (jf. Bekendtgørelsens 1 og 2). Bekendtgørelserne er suppleret med centralt fastsatte læreplaner, der fastsætter delmål i de enkelte fag. Skolernes undervisning er i den sammenhæng et væsentligt redskab til, at eleverne kommer frem mod de overordnede mål som Folketinget/ Ministeriet for Børn og Undervisning har fastsat for de enkelte gymnasiale uddannelser. Folketinget/ministeriet supplerer de overordnede mål med rammer og ressourcer, der stilles til rådighed for skolerne. Her ud fra har skolens ledelse det overordnede ansvar for skolens samlede virke, og lærerne har i det daglige ansvaret for den konkrete undervisning. 3. Et tidssvarende undervisnings- og læringsbegreb Gymnasiereformen og en stadig større og mere sammensat elevgruppe har ændret undervisningsformerne i de gymnasiale uddannelser. Det traditionelle læringsbegreb må derfor ajourføres, så det reelt afspejler mangfoldigheden i nutidens gymnasiale undervisningsformer. En væsentlig forudsætning for at sikre god undervisning er, at den tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, samtidig med at det sociale fællesskab fortsat bør være et bærende element i læringsmiljøet. Undervisningens vilkår bestemmes bl.a. af love og bekendtgørelser, af de økonomiske og fysiske rammer, af elevens parathed og lærerens forudsætninger. På samme måde afhænger elevernes læring af mange forskellige parametre, fx undervisningens organisering og indhold, elevens og lærerens forudsætninger, elevens læringsstile og eget arbejde med stoffet m.m. Graden af lærerstyring i undervisningen varierer, og nogle undervisningsformer kan gennemføres med mange elever på samme tid, mens andre undervisningsformer bedst gennemføres med mindre hold- eller gruppestørrelser. Nogle undervisningsformer kan gennemføres med både store og små hold. 4
7 Lærerens forberedelse til undervisningen kan have forskellig form og omfang. Lærerens forberedelse foregår som individuel forberedelse, fælles forberedelse i team, forberedelse i faglige eller flerfaglige grupper. Forberedelsens form og omfang kan f.eks. afhænge af læremidlernes karakter, undervisningens mål og form og elevernes forudsætninger. Den samlede vifte af undervisningsformer er meget bred. Anvendelsen af de enkelte former beror i sidste instans på lærerens og teamets vurdering, på samarbejdet med de øvrige lærere og på ledelsen. Muligheden for at bringe de forskellige undervisningsformer i spil, afhænger i sidste instans desuden af undervisningens rammer og vilkår. Et ajourført og dækkende undervisningsbegreb kan beskrives på følgende måde: Undervisning er aktiviteter, som i det daglige tilrettelægges og styres af en lærer, og som sigter på at give eleven ny viden og nye kompetencer. I det følgende beskrives en række aktuelle eksempler på undervisningsaktiviteter. Forelæsningen Forelæsningen er almindeligvis stramt styret envejskommunikation, som kræver, at forelæseren har tilrettelagt et stærkt tilpasset indhold. En forelæsning kan holdes af en lærer eller af en udefrakommende forelæser. Forelæsningen kan holdes for mange elever på samme tid, men egner sig ikke til alle typer vidensformidling. Ofte kræver forelæsningen, at eleverne har forberedt sig før forelæsningen, og at de efterbehandler den. Læreroplægget, som del af en almindelig klasseundervisning, kan i sin form minde om forelæsningen, men vil typisk være af kortere varighed. Klasseundervisningen En stor del af den daglige undervisning foregår som klasseundervisning. Ved klasseundervisning forstås, at en gruppe elever undervises af en lærer eller et lærerteam i et emne/forløb. Klasseundervisningen kan antage mange forskellige former. I klasseundervisningen indgår typisk sekvenser med et fælles samlet fokus, fx læreroplæg, klassediskussioner og fælles gennemgange af stof, opgaver mm. Klasseundervisning kan tilrettelægges med arbejdsformer, hvor eleverne arbejder selvstændigt to-og-to eller i mindre grupper med læreren som konsulent og vejleder. Skriftlige arbejdsformer kan indgå. Elevoplæg og -fremlæggelser er også typiske elementer i klasseundervisningen. Her træner eleverne evnen til at udtrykke sig mundtligt om et emne eller i et bestemt sprog. 5
8 Klasseundervisningen kan også tilrettelægges med eksperimentel undervisning, ekskursioner mm. Projekt- og gruppearbejder Den enkelte elev, eller mindre grupper af elever, kan selvstændigt fordybe sig i et område, som eleverne skal formulere sig om (mundtligt og skriftligt). Læreren kan her yde faglig vejledning i dele eller hele elevens arbejdsproces under hensyntagen til elevens selvstændige arbejde med stoffet og ikke mindst progressionen i dette arbejde. Denne type undervisning foregår i dag i forbindelse med fx Studieretningsprojektet. Også i fagene, i faglige samspil og i frivillige undervisningsaktiviteter anvendes projekt- og gruppearbejdsformer. Skriftligt arbejde, faglig vejledning og feedback Elevernes skriftlige kompetencer udvikles gennem træning. De skriftlige opgaver evalueres typisk med feedback og/eller peer to peer - der kan også gives vejledning både forud for og undervejs i elevens skriveproces. Vejledning og feedback kan gives mundtligt eller skriftligt. Fx kan vejledningen være proceshjælp undervejs i arbejdet med de skriftlige opgaver i klassen. Det kan være i forbindelse med tid til omlagt skriftlighed eller i en lektiecafé. Feedback på elevens produkt, hvad enten det er skriftligt eller mundtligt, kan også gives som del af et virtuelt forløb. Virtuel undervisning Virtuel undervisning eller undervisning via nettet kan foregå både med og uden samtidig tilstedeværelse af elever og lærer afhængigt af de mål, der opstilles for læringen. Evalueringer viser dog, at længere forløb uden samtidig tilstedeværelse ikke er velegnede på ungdomsuddannelserne. Et eksempel på virtuel undervisning uden samtidig tilstedeværelse kunne være, at eleverne, som forberedelse til et gruppearbejde, ser et klip på Youtube af lærerens gennemgang af fokuspunkter i dagens stof. Et eksempel med samtidig tilstedeværelse kunne være, at eleverne arbejder med fagligt stof, som læreren har disponeret i en virtuel ramme. Det kan f.eks. ske som en del af klasseundervisningen med læreren som vejleder. Virtuel undervisning kan også tilrettelægges som e-læringsforløb, hvor eleven i større eller mindre grad arbejder selvstændigt med stoffet under hensyntagen til elevens forudsætninger. E-læring kan både foregå som individuelle og gruppebaserede forløb. Ekskursioner og studieture Ekskursioner/studieture giver mange muligheder i undervisningen. Det kan f.eks. være ved udvekslingsophold eller ved studierejser som en del af et fagligt forløb. 6
9 Der kan også være tale om, at elever og lærer bruger lokale institutioner og virksomheder, fx ved at besøge et museum, tage på virksomhedsbesøg som en del af et forløb med et innovativt sigte eller ved at udnytte en videregående uddannelses faglige ekspertise og/eller faciliteter. Eksperimentel og innovativ undervisning Eksperimentel og innovativ undervisning illustrerer mange forskelligartede problemstillinger. Undervisningen kan foregå på skolen, fx i form af eksperimentelt arbejde i naturvidenskabelige fag, teknologi og teknikfag. Den kan eksempelvis også flyttes ud i forbindelse med afprøvning af feltbiologiske metoder. Den eksperimentelle undervisning forefindes ligeledes I udviklingen af produkter og prototyper i fagene teknologi og teknikfag. Den virkelighedsnære undervisning kan fx finde sted i forbindelse med erhvervscase og arbejdet med problemstillinger i relation til private og offentlige virksomheder. Arbejdet med innovation er også et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med det eksperimentelle og virkelighedsnære i undervisningen. Innovationsundervisning er undervisning, der kan tilrettelægges med eksterne parter som opdragsgivere som fx offentlige myndigheder, virksomheder og foreninger. Personlig vejledning Den enkelte elev vil i forskelligt omfang have behov for at drøfte sin indsats og sin målopfyldelse med en lærer/vejleder. Omfanget og formen kan variere meget i forhold til elevens behov. Et eksempel på personlig vejledning er, når elev og lærer diskuterer elevens faglige standpunkt og sammenhængen mellem elevens faglige standpunkt og studiemæssige teknik og vaner, fx i en tutor- eller mentorordning. Evaluering, prøver og eksamen Faglig evaluering, prøver og eksamen er undervisningsformer, hvor hovedvægten er lagt på evaluering af elevens målopfyldelse. Form og omfang kan variere meget. Det kan fx være løbende faglig evaluering og feedback som en del af den daglige undervisning, eller eleverne kan træne faglighed og studiekompetence ved årets terminsprøver og efterfølgende få feedback på præstationerne. Eksamensformer varierer og fremgår af fagbilag. Den formative evaluering anvendes til at sætte fokus på elevens refleksion og bevidsthed om egne læreprocesser herunder peer to peer. Andre læringsaktiviteter Elevens selvstændige arbejde med stoffet foregår enten individuelt eller i grupper. Målet er at træne elevens evne til at strukturere og planlægge sit uddannelsesforløb med henblik på at opnå studiekompetence og indbygge en progression i uddannelsesforløbet. 7
10 Det udfolder sig blandt andet i SRO, SRP, Studieområdet og andre større projektarbejder. Elevens selvstændige arbejde indtænkes i progressionen fra elev til student og kan i varierende omfang også foregå på skolen. Skolens sociale miljø og mangefacetterede læringsmiljø udgøres af mange forskellige aktiviteter, hvoraf nogle arrangeres som frivillige aktiviteter. Også frivillige aktiviteter sigter på at opfylde bestemte dele af det overordnede mål typisk inden for sociale og personlige kompetencer. Talentindsatser, fagolympiader, studiekredse og lektiecaféer er andre eksempler på undervisningsaktiviteter, der kan indgå som frivillige undervisningsaktiviteter. Også deltagelse i fx Young Entreprise er eksempler på undervisningsaktiviteter, der i større eller mindre grad er med til at understøtte elevens læring og læreproces. Brobygning til videregående uddannelse foregår I større eller mindre grad med henblik på at styrke studiekompetencen. Skolerne modtager elever fra grundskolen for at kvalificere folkeskoleelevernes valg af uddannelse og studieretning. 4. Hvad mener eleverne? Der bliver løbende gennemført såkaldte elevtrivselsundersøgelser, hvor eleverne giver udtryk for deres subjektive oplevelser af undervisningen. Det giver et ganske omfattende materiale, der bl.a. beskriver nogle af de barrierer, som eleverne selv ser for deres læring. Sammenfattende peger undersøgelserne på, at det generelt står ganske godt til i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Eleverne giver flotte evalueringer, som viser, at de er glade for deres ungdomsuddannelser, at de gerne vil anbefale deres skole til kommende elever, og at lærerne har et højt fagligt niveau. Der er dog områder, hvor evalueringerne er mindre gode. Det er bl.a. disse områder, skolerne i de kommende år bør have fokus på for at fremme elevernes læring. Specielt ser det ud til at skolerne bør/skal arbejde med følgende områder for at forbedre undervisningen: 1. Eleverne skal udfordres mere, herunder: Egen indsats i undervisningen kan/skal øges Pc-læringskultur, ikke underholdning i timerne (chat, Facebook, film, mv.) Mere arbejdsro i undervisningen 2. Det pædagogiske og didaktiske arbejde skal styrkes, herunder: Større variation i undervisningsformerne Udvikling af den faglige formidling Bedre tilbagemeldinger på elevpræstationer og arbejdsindsats Mere elevindflydelse i undervisningen 8
11 3. Samarbejde, koordinering og organisering, herunder: Bedre koordinerede tidspunkter for opgaveafleveringer På tværs af de tre emner skal der ifølge eleverne fokuseres på klasserumsledelse og elevernes motivation, inddragelse og engagement. Eleverne skal både inddrages mere og udfordres mere. 5. Organisering og ledelse Beskrivelsen af et tidssvarende undervisnings- og læringsbegreb indikerer høj grad af kompleksitet, når det drejer sig om tilrettelæggelse af undervisningen. Hertil kommer en række logistiske og planlægningsmæssige udfordringer begrundet i de fysiske og økonomiske rammer samt i de pædagogiske mål. Tilrettelæggelsen af undervisning og øvrige læringsrelaterede aktiviteter skal kunne imødekomme såvel elevers som læreres ønsker til en sammenhængende arbejdsdag, jævn arbejdsbyrde - i perioder og hen over året - samt et godt studie- og arbejdsmiljø. Tilrettelæggelse og planlægning af elevernes undervisning og andre læringsaktiviteter samt fordeling af elevernes arbejdsbyrde bliver konkretiseret og udmøntet i f.eks. årsplaner, semesterplaner, ugeplaner og konkrete skemaer. Hermed er også grundlaget for lærernes arbejde givet (dvs. f.eks. planlægning, samlet arbejdstid og arbejdsbelastning). Arbejdstidsaftalen sætter nogle ydre rammer for lærerarbejdet; f.eks. at der arbejdes inden for en årsnorm, og at der skal være tid til forberedelse til undervisningen. Skolens målsætninger og undervisningsopgaver mv. skal kunne løses og opfyldes inden for på den ene side bekendtgørelsens rammer og på den anden side overenskomsternes rammer, herunder rammerne for arbejdstiden. Det er inden for de rammer samt de givne ressourcer, at der skal være ledelsesrum og ansvar til at skabe de bedst mulige vilkår for elevernes undervisning og læring samt for lærernes engagement og motivation. Treklangen: Bekendtgørelsens mål, overenskomstens rammer og ledelsesrum, herunder prioritering af ressourcer, udgør en gensidig afhængighed og et samspil med sigte på at opfylde såvel generelle som lokale uddannelsesmål. Midlet er den åbne dialog og lokalt samarbejde om at anvende elevernes ressourcer og lærernes fagprofessionelle viden og erfaring med sigte på at bruge undervisnings- og læringsformer, der på en gang giver engagement, kvalitet og effektivitet. Debatten om hvorvidt overenskomst og arbejdstidsaftale er tilstrækkeligt fleksible kan måske sammenfattes til, hvordan vi i fællesskab får sat en forandringsproces i gang, hvor timetællerkulturen bliver afløst af en tillidskultur. Hvilke udfordringer vil der være for at få skabt en tillidskultur? - Er der tilstrækkelig fleksibilitet i de nu gældende bekendtgørelser og overenskomster? 9
12 - Hvordan anvendes elevers og læreres ressourcer bedst muligt til gavn for eleverne og således, at skolernes målsætninger opfyldes? - Hvordan takles den ledelsesmæssige udfordring med at lede højtuddannede og fagprofessionelle lærere, med at delegere, og med at understøtte og fremme dialog samt med at udvikle team og teamsamarbejde? I hvilket omfang kan kontrol og indberetning f.eks. blive afløst af delegation, kompetencer og gensidig tillid? Hvis der er regler eller bestemmelser i bekendtgørelser eller overenskomster, der er utilstrækkelige eller som udgør barrierer for at nå målene, skal det overvejes hvilke ændringer, der er nødvendige for at kunne skabe en tillidskultur. En fremadrettet fælles proces Det er en fremadrettet fælles proces at få skabt en tillidsdagsorden, der er baseret på ledelse, dialog og samarbejde med fokus på formål og opgaver. De fire grundsten i en tillidsdagsorden kunne være: - Elevernes læring og mindskelse af frafald, herunder brug af varierende undervisnings, tilrettelæggelses- og tilstedeværelsesformer mv. - Den fagprofessionelle lærer, dialog og medinddragelse; forberedelsestid og lærernes arbejdsvilkår. - Fleksibilitet - bl.a. ledelsesrum og lærernes fagprofessionelle råderum - Effektivitet - og målretning af anvendelse af ressourcerne. Bundlinjen skal være kvalitet for elever og lærere; et godt og udviklende lærings- og lærerarbejdsmiljø. Der kan være flere veje til at få skabt denne tillid. Nedenfor skitseres tre veje, som kan ses og iværksættes isoleret, men som optimalt skal indgå i en helhed og dermed udgøre et fælles, langsigtet forandrings- og udviklingsprojekt. De tre dele er udvikling af attraktive arbejdspladser, udvikling af undervisnings- og samarbejdsformer med fokus på lokal fleksibel anvendelse af arbejdstidsreglerne, og endelig, for det tredje, udvikling af nye og forenklede arbejdstidsregler for lærere ved gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Fællesoverskriften for en ny dagsorden er: Tillid og kvalitet. 6. Udvikling af attraktive arbejdspladser I forlængelse af projekt Attraktive Arbejdspladser arbejdes der med et nyt projekt, hvis formål er at belyse udfordringer, muligheder og perspektiver for ledere og medarbejdere i en organisation, hvor ledelsesudøvelsen i høj grad er rettet mod højtuddannede akademiske medarbejdere. Der skal sættes fokus på, hvordan den gymnasiale sektor arbejder med: Bedre opgaveløsning under forandringsprocesser, herunder hvordan 10
13 organisationen samarbejder på bedst mulig vis om at løse, men også udvikle, kerneopgaven. Udvikling af en fælles forandringsparat kultur i organisationen, hvor der bliver taget højde for individuelle faktorer i forhold til at håndtere forandringer. Uddelegering og worklife-balance, herunder fokus på udvikling af rammer, der understøtter en høj grad af uddelegering samt fokus på og udvikling af medarbejdernes individuelle og teambaserede håndtering af uddelegeret kompetence. 7. Lokal udvikling og forsøgsmodeller Bekendtgørelsernes bestemmelser om undervisning mv. og uddannelsernes formål samt hensynet til eleverne er grundlaget for lærernes arbejdsopgaver og skolernes planlægning og organisering af lærerarbejdet. Lærernes arbejde, samarbejde og organisering af undervisningen skal understøtte elevernes læring og kvalitet i uddannelserne. Det betyder, at der på den enkelte skole løbende skal drøftes arbejdsopgaver og prioriteringer, ligesom der skal drøftes planlægning og former for organisering og arbejdstilrettelæggelse. De uddannelsespolitiske mål skal kunne opfyldes samtidigt med, at der skabes et godt studie- og arbejdsmiljø, jævn arbejdsbelastning og hensyntagen til lærernes work-life balance. Arbejdet med og udvikling af organiseringsformer og fleksibelt brug af de gældende arbejdstidsregler kan f.eks. ske i form af forsøg med øget elevtilstedeværelse, (f.eks. omlagt skriftlighed, lektiefri skole), modeller for lærerteam- og/eller studieretningsteam, mere lærertilstedeværelse og bredere tidsmæssige rammer for opgavesammensætningen (akkorder) mv. Det er en eller flere modeller, der har udgangspunkt i elevens udviklingsbehov, og hvor den enkelte lærer selv styrer sin arbejdstid og prioriteringen af sine opgaver med respekt for opgavens optimale løsning. Skemaet for den enkelte elev tilpasses løbende elevens behov og lærerens prioritering og muligheder. Udgangspunktet er respekt for uddannelsens profil og for skolens pædagogiske rammer, tillid, dialog og samarbejde. Det er elevens udviklingsbehov, der er i centrum, og lærerne afgør i fællesskab, hvad der i den sammenhæng er nødvendigt for den enkelte elev. Den enkelte lærer styrer i praksis selv sin arbejdstid og prioriteringen af sine opgaver med respekt for opgavens optimale løsning. Som udgangspunkt er der lagt et skema for eleverne. Dette skema udgør imidlertid kun det skelet, som undervisningsformerne forbindes med, hvad der i praksis betyder, at skemaet for den enkelte elev konstant tilpasses elevens behov og lærerens prioritering og muligheder. 11
14 Inden for disse meget overordnede mål og rammer kan der udformes flere varianter, der i forskelligt omfang udfordrer grundskemaet, herunder modeller, der ligger tæt op ad den nuværende undervisningsform, men dog således at lærerens arbejde ses i sin helhed. I sådanne modeller er udgangspunktet for undervisningen mv. og for arbejdstilrettelæggelsen, at lærere og elever er til stede på skolen i hele eller det meste af arbejdstiden, forudsat det giver mening i forhold til arbejdsopgaverne, og de fysiske rammer er i orden. Implementering af modellerne skal have fokus på den mest rationelle anvendelse af lærings- og undervisningsressourcer. 12
Oplæg til debat om bedre undervisning og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse
Oplæg til debat om bedre undervisning og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse September 2012 Indholdsfortegnelse Rammer for skoleforsøg... 1 1. Indledning... 3 2. Undervisningen i stx og
Læs mereOplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012
Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til
Læs mereVelkommen til dialogmøde om skoleforsøg 5. december 2012
Velkommen til dialogmøde om skoleforsøg 5. december 2012 Dagens program 15.00-15.30 Velkomst og præsentation af dagens program v. ved Gorm Leschly, GL Det fælles oplæg til skoleforsøg v. Anne-Birgitte
Læs mereLinie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C
Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af
Læs mereInternationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E
Linie Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E Studieretning Generel introduktion Mål for lærerteamet Afsætning A, Spansk A og Kulturforståelse C Grundforløbet skal gøre eleverne
Læs mereStudieplan for HHX Medier & Kommunikation
Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereKvalitetsløft som led i OK 13
Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet
Læs mereStudieplan 3. år Skoleåret 2017/18 For HH3.b Team 2
Studieplan 3. år Skoleåret 2017/18 For HH3.b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 2 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter...4 4. Klassens studiemiljø
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereStudieplan for HHX International
Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereStudieplan 3. år Skoleåret 2016/17 For HH3.b Team 2
Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 For HH3.b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 2 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter...4 4. Klassens studiemiljø
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereProfessionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)
Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 2011-2013 Endelig 0. Aftalegrundlag Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs mereKvalitetsløft og OK Side 1
Kvalitetsløft og OK 13 Side 1 Mål Regeringens overordnede mål: Den bedst uddannede generation i danmarkshistorien Tre mål: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan Uddannelserne skal
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereFælles forståelse af lærernes arbejdstid
Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for
Læs mereForslag til. Lov om ændring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (Indførelse af erhvervsområde, erhvervsområdeprojekt, undervisningstid og fordybelsestid
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereUdviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser
Seminar for faglige foreningers bestyrelser 21.3. 2013 Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser - fase 2 en dagsorden med fokus på eleven og kvaliteten hvad viser vores evalueringer elevvinkel hvad
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereStudieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E
Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereAdministrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende
Læs mereStudieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole
Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole 2008-2011 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereStudieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C
Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereStudieplan 3. år Skoleåret 2018/19 For ashhx 3b
Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 For ashhx 3b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 2 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø
Læs mereTeamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereVelkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts
Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014
VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,
Læs mereFunktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer
Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Den samlede uddannelsesplan
Læs mereMål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere
Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg
Læs mereStudieplan 3. år Skoleåret 2014/15 For hh3e Team 1
Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 For hh3e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Klassens studiemiljø
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereStudieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2E Team 2
Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2E Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år.4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø og
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereDet nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer
Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen Møder om arbejdstid Danmarks Privatskoleforening, december 2013 1 Dagsorden OK13 baggrund og proces Hvad siger
Læs mereAttraktive arbejdspladser
NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen
Læs mereOverordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole
Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.
Læs mereVærdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune
Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...
Læs mereOpbygning - følger arbejdstidaftalen
Opbygning - følger arbejdstidaftalen 1. Aftalens dækningsområde 2. Normperiode 3. Arbejdstilrettelæggelse 4. Tid til forberedelse af undervisning 5. Maksimalt undervisningstimetal 6. Forhandlings- og tvistighedsprocedure
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereForståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014
Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning
Læs mereNyt fra Undervisningsministe
Nyt fra Undervisningsministe Rektormødet d. 28. november 2014 Indsæt note og Side 1 Regeringens gymnasieudspil Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2 Elementer i regeringens gymnasieudspil
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereResultatlønskontrakt
Resultatlønskontrakt 2017 2018 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i et brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens leder. Rektor forhandler efterfølgende
Læs mereStudieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For 2b Team 2
Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For 2b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø
Læs mereVEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE
VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK 2017-2020 ESBJERG KOMMUNE 2 PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 3 FORORD VISION FOR ESBJERG KOMMUNE DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende
Læs mereStudieplan 3. år Skoleåret 2014/15 for HH3b Team 2
Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 for HH3b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2018/19
Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19 Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed på (SG) samt understøtte rektors indsats for at opnå de opstillede mål for skoleåret
Læs mereStudieplan 3. år Skoleåret 2015/16 For HH3.b
Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 For HH3.b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø
Læs mereEvalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g
hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige
Læs mereSkriftlighed i græsk og latin
Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereSTUDIEPLAN 2. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 FOR 2C IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA
STUDIEPLAN 2. ÅR FOR 2C IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KLASSEN... 3 2. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINERING AF UNDERVISNING... 4 4. KLASSENS STUDIEMILJØ OG DEN ENKELTE ELEVS TRIVSEL...
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereBilag 4. Strategi STØVRING GYMNASIUM
Strategi 2017-2020 STØVRING GYMNASIUM Strategiseminar 14.oktober 100 personer deltog. Fokus på kerneydelsen undervisningen. Masser af gode forslag ikke alt kan/skal realiseres (i denne omgang). Stammere
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereSTUDIEPLAN 2. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 FOR 2A IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA
STUDIEPLAN 2. ÅR FOR 2A IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KLASSEN... 3 2. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINERING AF UNDERVISNING... 4 3. PÆDAGOGISKE FOKUSPUNKTER... 6 4. KLASSENS STUDIEMILJØ
Læs mereVed det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.
UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Læs mere1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereSTUDIEPLAN 1. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 FOR 1B IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA
STUDIEPLAN 1. ÅR FOR 1B IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KLASSEN... 3 2. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINERING AF UNDERVISNING... 4 3. PÆDAGOGISKE FOKUSPUNKTER... 5 4. KLASSENS STUDIEMILJØ
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereTR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1
TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde
Læs mereEvaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen
Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal foretages en evaluering/status på arbejdet med
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs mere