Forslag fra arbejdsgruppe 6:

Transkript

1 Forslag fra arbejdsgruppe 6: Organisering af og indhold i SFO og juniorklubber Januar 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

2 2 Forord Med folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis s SFO er og juniorklubber spiller en væsentlig rolle i, at kommunen opfylder de ovenstående nationale mål. Som følge af folkeskolereformen skal det derfor sikres, at en del af SFO erne og juniorklubbernes kerneopgave bidrager til reformens mål omkring elevernes trivsel og læring. Ligeledes skal det sikres, at organiseringen af SFO og juniorklubber bidrager hertil. Nærværende materiale beskriver et forslag til, hvordan disse bidrag kan udmønte sig i praksis. Arbejdsgruppen har konkret haft til opgave at svare på nedenstående spørgsmål. hvad SFO ernes kerneopgave er fremadrettet i forhold til at sikre elevernes læring og trivsel. hvordan SFO erne skal organiseres fremadrettet herunder hvordan der sikres sammenhæng mellem skole og SFO. hvad juniorklubtilbuddenes kerneopgave er fremadrettet i forhold til at sikre elevernes læring og trivsel. hvordan juniorklubtilbuddene skal organiseres fremadrettet herunder hvordan der sikres sammenhæng mellem skole og juniorklubtilbud. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af to ledelsesrepræsentanter fra skolerne, en ledelsesrepræsentant fra SFO, en ledelsesrepræsentant fra UngNorddjurs, to medarbejderrepræsentanter fra BUPL, en medarbejderrepræsentant fra FOA samt en forvaltningsrepræsentant. God læselyst!

3 3 Læsevejledning SFO og juniorklubber er enheder, der som en del af deres virke skal bidrage til opfyldelsen af de nationale mål for folkeskolen. 1 Nærværende materiale forholder sig alene til den del af enhedernes fundament, kerneopgave og organisering, som skal bidrage til netop dette. Materialet er derfor ikke et forslag til SFO og juniorklubbers samlede fundament, samlede kerneopgave og samlede organisering. Dette forventes beskrevet i en kommende kvalitetsstandard for SFO er samt i en kommende revidering af gældende kvalitetsstandard for juniorklubber i UngNorddjurs. Det skal også præciseres, at materialet kun forholder sig til den kerneopgave og den organisering, der vedrører den rene SFO-tid og den rene juniorklubtid, der foreligger hhv. før skolestart om morgenen og når skolen er slut om eftermiddagen. Spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan personalet fra hhv. SFO og juniorklubtilbud kan indgå i selve skoledagen og undervisningen, beskrives i forslaget fra arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag. 2 Med disse præciseringer på plads består materialet af 7 afsnit: 1 Se evt. Kvalitetsstandard for juniorklubber i UngNorddjurs, 2013 for et fuldt indblik i juniorklubbernes kerneopgave. For SFO ernes vedkommende er der for nuværende ikke et politisk vedtaget grundlag for deres kerneopgave og organisering. Dette har hidtil været udlagt til decentral beslutning. 2 Forslaget fra arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag drøftes på børne- og ungdomsudvalgets møde den 26. februar 2014, hvorefter forslaget sendes i høring.

4 4 Folkeskolereformen i : Afsnittet giver en kort introduktion til, hvordan implementeringen af folkeskolereformen foregår i Norddjurs Kommune herunder hvordan der skabes sammenhæng mellem folkeskolereformen og de lokale politikker, der allerede er vedtaget i kommunen. Faktaoplysninger: Afsnittet viser målgruppen for og antallet af SFO er og juniorklubber i kommunen. Ligeledes viser afsnittet, hvordan SFO ernes og juniorklubbernes åbningstider ser ud. Fundament for SFO og juniorklubber: Afsnittet præsenterer arbejdsgruppens forslag til et pædagogisk fundament for SFO er og juniorklubbernes virke altså den del af fundamentet, der skal sikre, at SFO er og juniorklubber bidrager til, at børnene bliver så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan, uanset deres sociale baggrund (jf. de nationale mål for folkeskolen). Kerneopgave SFO og juniorklubber: Afsnittet viser arbejdsgruppens forslag til, hvad SFO erne og juniorklubbernes kerneopgave skal indeholde fremadrettet for at bidrage bedst muligt til opfyldelsen af de nationale mål for folkeskolen. Organisering SFO og juniorklubtilbud: Afsnittet præsenterer arbejdsgruppens forslag til den fremtidige organisering af SFO er og juniorklubber med særligt henblik på sammenhæng til skolerne. Forældresamarbejde: Afsnittet beskriver arbejdsgruppens forslag til, hvad der bør kendetegne forældresamarbejdet i SFO er og juniorklubber, således at også dette bidrager på bedst mulig måde til opfyldelsen af de nationale mål for folkeskolen. Implementering: Afsnittet slutter materialet af med en kort beskrivelse af, hvordan implementeringen af den fremtidige kerneopgave og organisering i SFO er og juniorklubber kan igangsættes gennem udarbejdelse af lokale implementeringsplaner og efterfølgende løbende dialog.

5 5 Folkeskolereformen i I er der nedsat 13 arbejdsgrupper til at udarbejde forslag inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Én af disse arbejdsgrupper er gruppe 6, der har udarbejdet dette forslag. Rammen for arbejdet i alle 13 arbejdsgrupper er, ud over folkeskolereformen, de lokale politikker i, der har berøring med skoleområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Sammenhængende børnepolitik De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. For eksempel genfindes følgende elementer fra folkeskolereformen på forskellig vis i Norddjurs Kommunes Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for folkeskolens årgang samt Politik for it og læring: Fokus på forpligtende teamarbejde som udgangspunkt for medarbejdernes arbejde Inklusionstænkning Styrkelse af de fagprofessionelles kompetencer Inddragelse af digitale læremidler Inddragelse af andre professioner/frivillige i undervisningen Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen Mere fysisk aktivitet og på en ny måde Fokus på forældrenes rolle og ansvar og systematisk medinddragelse af disse Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i, idet kommunens skoler siden 2012 har arbejdet med mange af de elementer, der indgår i folkeskolereformen.

6 6 Faktaoplysninger Dette afsnit viser målgruppen for og antallet af SFO er og juniorklubber i Norddjurs Kommune. Ligeledes viser afsnittet de nuværende åbningstider i de forskellige tilbud og de forventede åbningstider efter 1. august 2014, hvor folkeskolereformen træder i kraft. Målgrupper SFO er for børn i klasse. Den enkelte skolebestyrelse kan beslutte, at der optages børn, der går i 4. klasse i SFO Juniorklubber er for børn i aldersgruppen år. Juniorklubberne har en særlig forpligtelse over for de foreningsløse og udsatte børn. Målgrupperne ændres ikke som følge af folkeskolereformen. Placering Figur 1: Kort over SFO'er og juniorklubber i

7 7 Der er en SFO på alle kommunens skoler. Der er fire juniorklubber placeret i følgende skoledistrikter: Auning: Fristedet, Stadion Alle 2, Auning (normering: 25) Rougsø: Ørsted juniorklub, Rougsøvej 170, Ørsted (normering: 30) Vestre: Enggården, Lergravsvej 1, Grenaa (normering: 50) Kattegatskolen: Grenaa Juniorklub, Åboulevarden 64, Grenaa (normering: 50) Efter den 1. august 2014 udvides de nuværende juniorklubber med en femte, der placeres i midten af kommunen (normering: 30) Åbningstider På skoledage tilbydes åbningstid i SFO mandag-torsdag i tidsrummet fra kl til Fredag i tidsrummet fra kl til kl På skolefridage tilbyder SFO åbningstid i 11 timer mandag-torsdag og 10 timer fredag. Den enkelte skolebestyrelse kan beslutte en tilpasning af de daglige åbningstider til lokale forhold. For Djurslandsskolen og specialklasserne er der specielle SFO-ordninger. Med folkeskolereformens ikrafttræden den 1. august 2014 bliver børnenes skoledag i gennemsnit ca. 2 timer længere, end den er i dag, hvilket naturligt vil medføre, at børnene er tilsvarende kortere tid i SFO. Alle juniorklubber har i dag samme åbningstid i hele kommunen, kl Dog har Grenaa Juniorklub og Enggården udvidet åbningstid i skoleferier fra kl

8 8 Fundament for SFO og juniorklubber I det følgende præsenteres arbejdsgruppens forslag til det pædagogiske fundament, som SFO er og juniorklubber (herefter tilbud ) skal arbejde ud fra, når de i deres daglige virke skal hjælpe børnene med at blive så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan uanset social baggrund, jf. de nationale mål for folkeskolen. For at skabe denne sammenhæng mellem de aktiviteter, der foregår i tilbuddene på den ene side og de nationale mål på den anden side, forslår arbejdsgruppen, at tilbuddene arbejder på et pædagogisk fundament, hvor man: arbejder systemisk anerkendende (se forklaring side 10) arbejder forskningsbaseret med børnenes trivsel arbejder forskningsbaseret med børnenes læring Figur 2: Pædagogisk fundament for det daglige virke i SFO'er og juniorklubber 3 nationale mål for folkeskolen: Aktiviteter i SFO Aktiviteter i juniorklubber 1) Alle elever skal blive så dygtige, som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Fundament: Systemisk anerkendende tilgang (se forklaring side 10) Forskningsbaseret tilgang til børnenes trivsel Forskningsbaseret tilgang til børnenes læring I det følgende beskrives elementerne i fundamentet nærmere.

9 9 Systemisk anerkendende tilgang Arbejdsgruppen foreslår, at den systemisk anerkendende forståelse bliver rygraden i tilbuddenes arbejde med børnenes trivsel og læring. Forskningsmæssigt er denne tilgang velbegrundet i forhold til den systemiske og anerkendende teoris bidrag til en større indsigt og forståelse for de læreprocesser og relationer, der dannes mellem mennesker. Når man tænker og handler systemisk, er grundantagelserne, at: Børn altid lærer og udvikler sig i relation til andre. Vanskeligheder opstår i relationer og bæres ikke af det enkelte barn alene. Børn godt kan have iboende, individuelle vanskeligheder i så fald kan de voksne bedst gøre en forskel for barnets læring og trivsel ved at fokusere på at skabe ændringer i barnets miljø og i barnets relationer. Det er derfor, en systemisk tankegang giver flere handlemuligheder. Børn har gode grunde til at gøre det, de gør, ud fra deres perspektiv Når man tænker og handler anerkendende, gør man det ud fra grundantagelsen om, at: Børn har behov for at føle sig lyttet til, at føle sig accepteret, bekræftet, forstået anerkendt Anerkendelse af barnet skaber selvværd, tryghed og tillid, som er med til at understøtte læring og udvikling af både sociale og faglige ressourcer

10 10 Som fagprofessionel i tilbuddene betyder det, at man hver dag møder børnene, hvor de er, og arbejder med det enkelte barns trivsel og læring på alle fronter ved at opbygge gode og stærke relationer, så hvert barn indgår i et aktivt og engageret fællesskab. Det betyder også, at man som fagprofessionel har en tilgang til børnene, der bygger på en positiv tro på det enkelte barns ressourcer og evner, og at børn kan selv eventuelt med lidt hjælp fra engagerede voksne, der viser tillid og giver ansvar. Ud over at være rygrad i tilgangen til børnene foreslår arbejdsgruppen også, at den systemisk anerkendende tilgang skal være rygraden i samarbejdet kollegaer imellem og samarbejdet med forældrene. Forskningsbaseret tilgang til at øge elevernes trivsel Arbejdsgruppen foreslår, at man som fagprofessionel i tilbuddene arbejder forskningsbaseret med børnenes trivsel. Det teoretiske grundlag herfor findes i Skolebørns-undersøgelserne, der er et resultat af et 20-årigt samarbejde mellem WHO og Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Studierne i skolebørnsundersøgelserne fremhæver fire faktorer, der har betydning for elevers trivsel. Disse fire faktorer er: Forbundethed: Anerkendelse: Bevægelse: Kontrol: At barnet er en del af et fællesskab og udvikler sig i fællesskab med andre At barnet bliver set som den person, barnet er og oplever, at det udfordres tilpas i overensstemmelse med dets potentiale At barnet kan vælge og have indflydelse på, hvad det foretager sig At barnet har overblik over sin situation og tilstrækkelig forståelse af, hvad det kan forvente.

11 11 Når man som fagprofessionel vurderer et barns trivsel, gennemgår man systematisk, om der er en eller flere af de fire faktorer, det især giver mening at sætte fokus på eller at ændre. I forhold til de aktiviteter, der igangsættes i tilbuddene, skal man i forlængelse heraf sikre, at disse giver børnene de bedst mulige betingelser for at opleve Forbundethed, Anerkendelse, Bevægelse og Kontrol. De fire faktorer kan i øvrigt genfindes i s visitationsgrundlag, der blev politisk godkendt i Forskningsbaseret tilgang til at øge elevernes læring Det står centralt i folkeskolereformen og i de nationale mål for folkeskolen, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan uanset deres sociale baggrund. Ét af de elementer, der skal bane vejen for, at børnene bliver så dygtige, som de kan er, at skolerne skal arbejde med målstyret undervisning. Mere konkret handler målstyret undervisning om, at der skal arbejdes med faglige læringsmål for alle elever. Hvordan arbejdet med målstyret undervisning skal foregå i og hvilket forskningsbaseret grundlag, det skal foregå på beskrives i forslaget fra arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever. 3 Arbejdet med målstyret undervisning foregår naturligvis i skoletiden, men arbejdsgruppen anbefaler, at de fagprofessionelle i tilbuddene - SFO er og juniorklubber - kender de faglige læringsmål, der er opstillet for børnene. Denne vidensdeling mellem skolen og tilbuddene sikrer, at de fagprofessionelle i tilbuddene kan understøtte barnets faglige læring i andre situationer og i andre læringsmiljøer end de, der findes i skolen og dermed understøtte, at eleven også bliver fagligt dygtigere. De fagprofessionelle i tilbuddene skal altså ikke selv opstille de faglige læringsmål for børnene, men de skal kende til de faglige læringsmål, som børnene arbejder med i skoletiden. 3 Arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever, fremlægger sit forslag til arbejdet med målstyret undervisning i børne- og ungdomsudvalget den 26. februar 2014, hvorefter forslaget sendes i høring.

12 12 Kerneopgave SFO og juniorklubber Med det pædagogiske fundament på plads beskriver det følgende afsnit arbejdsgruppens forslag til en række emner, der udgør det konkrete indhold i tilbuddenes kerneopgave. Beskrivelse skal ses som et udtryk for arbejdsgruppens forslag til, hvad der skal indgå i kerneopgaven, når tilbuddene skal bidrage til opfyldelsen af de nationale mål. Arbejdsgruppen foreslår, at tilbuddene arbejder systematisk med følgende emner i hverdagen: Figur 3: Arbejdsgruppens forslag til emner, der udgør indholdet i SFO er og juniorklubbers kerneopgave

13 13 Forventningen er, at hvis tilbuddene arbejder systematisk med mål og aktiviteter inden for de ovenstående emner, så medfører det, at børnene opbygger en række kompetencer, der øger deres muligheder for at blive så dygtige som de kan og trives så godt som de kan jf. de nationale mål for folkeskolen. F.eks.: Når børnene arbejder med og udvikler deres ordforråd og kropssprog (emne nr. 3), så giver det dem nogle kompetencer, der både er relevante i et undervisningsperspektiv: Jeg kan deltage i undervisningen og udtrykke det jeg gerne vil og i et trivselsmæssigt perspektiv: Jeg kan med mit verbale sprog og med mit kropssprog signalere over for mine kammerater, hvis eksempelvis min grænse er nået. Valget af de ovenstående emner i tilbuddenes kerneopgave bunder i en række overvejelser. For det første er der i valget af emner et vist overlap til indholdet i de pædagogiske læreplaner, der arbejdes ud fra på 0-6 års området. Formålet med de pædagogiske læreplaner er at opbygge og udvikle børnenes nysgerrighed og motivation i forhold til lære noget og blive klogere. Formålet er også at opbygge og udvikle børnenes selvværd og integritet, så de kan gebærde sig og håndtere både fremgang og modstand i skolen og senere i livet.

14 14 Disse formål er stadig relevante i en SFO- og juniorklubsammenhæng, hvor børnene stadig er i gang med at opbygge og vedligeholde eksempelvis den nysgerrighed, den motivation og det selvværd, der skal øge både deres læring og deres trivsel (jf. de nationale mål for folkeskolen). Ligeledes er dette overlap med til at sikre, at der er sammenhæng mellem de pædagogiske indsatser på hele 0-14 års området. For det andet har arbejdsgruppen valgt at sætte særlig fokus på it med emnet: It, medier og kommunikation. Baggrunden herfor er, at it er et grundvilkår i et moderne og globaliseret samfund, og derfor skal børnene have kompetencer inden for it, der er på linje med deres kompetencer til at kunne læse, skrive og regne. Tilvalget af emnerne har naturligvis medført en række fravalg af andre mulige emner. I stedet for de valgte emner kunne man have inddraget et emne om f.eks. kunst og kultur eller globalisering. Arbejdsgruppen har dog vurderet, at de udvalgte emner er de, der med størst sandsynlighed vil føre til, at aktiviteterne i tilbuddene understøtter de nationale mål for folkeskolen. Arbejdet med hvert emne tager gennemgående udgangspunkt i det enkelte barns nysgerrighed, interesser og kompetencer, således at tilbuddene understøtter udviklingen af børnenes naturlige iderigdom og kreativitet og skaber et miljø, der tilskynder til innovation og lyst til at tage initiativ på egne ideer. Aktiviteterne inden for hvert emne planlægges desuden gennemgående med Politik for inklusion og tidlig indsats for øje, således at planlægningen og gennemførelsen af aktiviteterne skaber mulighed for, at alle børn kan være aktive og ligeværdige deltagere i fællesskabet.

15 15 I gennemgangen af de enkelte emner (side 18-35) er der en mere grundig beskrivelse af baggrunden for valget af det pågældende emne samt argumentation for, hvordan det pågældende emne bidrager til, at opfylder de nationale mål for folkeskolen. Inden denne gennemgang er det dog en række andre til- og fravalg, der skal belyses i arbejdsgruppens forslag. Obligatorisk eller frivilligt? Arbejdet med de 7 ovenstående emner i kerneopgaven er obligatorisk. Det betyder, at alle tilbud systematisk skal indarbejde planlagte pædagogiske aktiviteter i deres årsplaner og derved sikre, at alle børn kommer til at arbejde med alle emner i forskellige pædagogiske aktiviteter henover et år. At aktiviteterne skal være planlagte betyder ikke, at alle børn nødvendigvis skal lave den samme aktivitet på samme tid aktiviteterne skal være tilpasset det enkelte barn eller børnegruppe og kan derfor se forskellige ud. Til gengæld betyder det, at man som forælder til et barn i kommunens SFO er og juniorklubber kan forvente, at ens barn i løbet af et år systematisk deltager i forskellige planlagte pædagogiske aktiviteter, hvor ens barn har mulighed for at udvikle og opbygge sine kompetencer inden for de forskellige emner. Og som barn betyder det, at der vil være aktiviteter, som man ikke kan sige nej til. Arbejdsgruppen anbefaler, at der inden for hvert emne findes en balance mellem planlagte (og for børnene obligatoriske) aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter, og at der samtidig levnes plads til selvvalgte aktiviteter inden for helt andre emner end de syv obligatoriske.

16 16 En balance, der på den ene side sikrer, at tilbuddene systematisk bidrager til, at alle børn opbygger de kompetencer, der er nødvendige for at nå de nationale mål for folkeskolen. Og en balance, der på den anden side sikrer, at der også er plads til, at børnene selv kan bestemme, hvad de skal lave. Den præcise udmøntning af balancen for det enkelte barn vurderes ud fra en pædagogisk faglig vurdering, der foretages af de fagprofessionelle. Arbejdsgruppens anbefaling af denne balance mellem de obligatoriske og selvvalgte aktiviteter bunder i, at arbejdsgruppen gerne vil sikre børnenes lovfæstede ret til medbestemmelse omkring hvilke aktiviteter, der skal foregå i tilbuddene. Denne ret til medbestemmelse er særlig relevant at understøtte i skoleåret 2014/2015, idet børnene her skal igennem en omstillingsproces fra deres nuværende skoledag til en skoledag, der i gennemsnit bliver ca. 2 timer længere. I denne omstillingsproces er det forventeligt, at nogle børn vil have et ekstra behov for at selv at kunne bestemme indholds- og aktivitetsniveauet i tilbuddene. I denne anbefaling ligger samtidig et fravalg. I stedet for denne balance kunne man som den ene yderpol have valgt, at langt de fleste aktiviteter var obligatoriske eller i den anden yderpol have valgt, at børnene selv fuldt ud bestemmer, hvad de vil lave eller have valgt et helt tredje niveau mellem disse to poler.

17 17 Ud over de planlagte aktiviteter, hvor der arbejdes med emnerne i kerneopgaven, så vil de fagprofessionelle i tilbuddene også naturligt komme til at arbejde med emnerne i hverdagen mere spontant, når der opstår situationer, der kræver det. Eksempelvis arbejder man med sprog og sociale kompetencer i en situation, hvor der opstår en konflikt i hverdagen. For såvel de planlagte som de spontane aktiviteter gælder, at tilbuddene i særlig grad skal sikre, at de sårbare, udsatte og truede børn tænkes ind i aktiviteterne. Herved sikres, at tilbuddene understøtter den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune. 4 Central eller decentral udmøntning? Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at det lægges ud til de enkelte ledelser og de fagprofessionelle i tilbuddene at sikre selve udmøntningen af kerneopgaven. Det betyder, at det er det enkelte tilbud, der beslutter, hvilke konkrete aktiviteter, der skal planlægges inden for de forskellige emner. Arbejdsgruppen foreslår denne løsning, fordi der geografisk og personalemæssigt er stor forskel på de vilkår, som tilbuddene agerer under. Geografisk ligger nogle af tilbuddene i de store byer Auning og Grenaa, hvor der f.eks. er flere idrætsfaciliteter og et større udbud af kulturfaciliteter end i de mindre byer. Personalemæssigt varierer antallet af personaler i eksempelvis en SFO også betragteligt, alt efter om man er en forholdsvis lille skole med få elever eller en stor skole med mange elever. Valget af den decentrale udmøntning indebærer igen et fravalg. I stedet for den decentrale løsning kunne man have valgt, at arbejdsgruppen definerede en række specifikke aktiviteter, som alle tilbud skulle udføre i løbet af året, men netop på grund af de ovennævnte forskelle finder arbejdsgruppen det mest hensigtsmæssigt, at det enkelte tilbud har mulighed for at tilrettelægge hverdagen ud fra de specifikke lokale betingelser. Efter denne gennemgang af de til- og fravalg, der ligger bag arbejdsgruppens forslag beskrives i det følgende det konkrete indhold inden for hvert af de 7 emner, som arbejdsgruppen foreslår, skal indgå i tilbuddenes kerneopgave. 4 Læs den sammenhængende børnepolitik her:

18 18 1. Alsidig personlig udvikling Hvordan tager man vare på sit liv, og hvordan ser det ud, når man ikke gør det? Hvad er jeg særlig god til? Hvor går mine grænser? Hvordan fortæller jeg til andre, at mine grænser er nået? Kan jeg spille fodbold så længe jeg gider? At børnene skal opnå en alsidig personlig udvikling handler grundlæggende om, at børnene skal opbygge et selvværd, en integritet og række konkrete handlekompetencer, der gør det muligt for dem at kunne tage ansvar for deres eget liv og egen situation under hensyntagen til fællesskabets rammer. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet og giver tro på og erfaring med, at man selv kan have indflydelse på verden og realisere sine tanker. Børnene bevarer og udvikler deres nysgerrighed, og de får mod til at prøve ting af og tænke og handle innovativt. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Heri ligger, at børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Børnene skal kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Igen er de voksne vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd.

19 19 Endelig skal børnene lære at strukturere deres egen tid og gennemføre dét, de har sat sig for i skolen og i fritiden. Det at have prøvet at udfolde sine potentialer og derigennem øget sit selvværd, det at kunne håndtere konflikter med de andre børn og håndtere følelsesmæssige konflikter inden i sig selv, det at kunne mærke sine egne grænser, og det at kunne strukturere sin tid er alle vigtige erfaringer og kompetencer at have med sig i en undervisningssituation. Det er kompetencer og erfaringer, der eksempelvis bevirker, at man som barn er motiveret for at lære noget og indgå aktivt i undervisningen, ligesom man med disse kompetencer i bagagen hurtigere er klar til undervisning, når timen starter også selvom der har været en konflikt i frikvarteret. Samlet set er det derfor arbejdsgruppens vurdering, at elementet omkring børnenes alsidige personlige udvikling er meget centralt i bestræbelserne på at opnå de nationale mål for folkeskolen: at de skal blive så dygtige som de kan trives så godt som de kan uanset deres sociale baggrund.

20 20 Målet er, at børnene: lærer at hvile i sig selv og tro på eget værd lærer deres egne styrker og begrænsninger at kende lærer deres følelser at kende og kan agere hensigtsmæssigt i forhold til dem kan håndtere konflikter med de andre børn på en hensigtsmæssig måde lærer at strukturere deres egen tid og gennemføre dét de har sat sig for Alsidig personlig udvikling i juniorklubben I juniorklubben arbejder vi f.eks. med ungtil-ung eller barn-til-barn læring. Når børnene ved noget eller kan noget, vokser de meget af at få lov at lære det fra sig til andre, der interesserer sig for det samme. Når det gælder computerspil eller it generelt kan vi endda af og til tale om barntil-voksen læring. Man kan tydeligt se en stor indflydelse på selvværdet, når børnene oplever, at vi og andre er opmærksomme på deres potentialer. Alsidig personlig udvikling i SFO I SFO en kan vi f.eks. lege rollelege eller arrangere små dramastykker, hvor børnene får forskellige roller. Nogle gange giver vi dem roller, der ligger langt fra børnenes egen personlighed f.eks. beder vi en stille pige om at være sådan én, der råber og skriger. Det giver dem mulighed for at lege med tanken om at handle på en anden måde, end de plejer og eksperimentere med, hvordan en bestemt adfærd påvirker andre.

21 21 2. Sociale kompetencer Hvad er en god ven? Kan gode venner blive uvenner? Hvordan kan jeg se de andres grænser? Hvordan arbejder man sammen med andre? Hvornår har alle det godt i fællesskabet? Som menneske er man afhængig af at føle sig anerkendt og værdifuld for andre i de fællesskaber man er en del af det er ligeså vigtig for menneskets personlige, sociale og faglige udvikling, som det er for kroppen at få ilt. At indgå i fællesskaber er således en forudsætning for, at man som barn og som voksen kan lære noget og udvikle sig. har defineret, hvad der skal kendetegne de fællesskaber, der skal være i kommunens SFO er og juniorklubber. Konkret står der i visionen for Politik for inklusion og tidlig indsats, at: Alle børn og unge oplever mulighed for at være aktive og ligeværdige deltagere i anerkendende og inkluderende fællesskaber i skole og dagtilbud med fokus på læring og udvikling. At få adgang til fællesskabet kræver, at man har sociale kompetencer. Udviklingen af sociale kompetencer er således nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børnene støttes i at danne venskaber og lære, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og det er her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børnene skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov.

22 22 De ovennævnte sociale kompetencer er essentielle i både et undervisningsmæssigt perspektiv og i et trivselsmæssigt perspektiv. Som nævnt er det at føle sig anerkendt og værdifuld i fællesskabet afgørende for, at man kan lære noget og trives og nøglen til fælleskabet ligger i de sociale kompetencer. Og netop derfor er veludviklede sociale kompetencer afgørende for, at børnene kan blive så dygtige som de kan og trives så godt som de kan (jf. de nationale mål for folkeskolen). Målet er, at børnene: etablerer og udvikler relationer og får mulighed for at udvikle venskaber lærer at være aktive deltagere i og tage ansvar for fællesskabet har kendskab til og forståelse for sociale spilleregler kan leve sig ind i andres situation og vise hensyn til andre Sociale kompetencer i SFO Det er faktisk imponerende at se, hvor mange sociale færdigheder, børnene får trænet, når de f.eks. beslutter sig for at arrangere en FIFA-turnering på Playstation. De skal jo både finde ud af, hvem der kan være med og undgå, at nogen bliver kede af det eller vrede. Så skal de have arrangeret, at deres tid ved computeren ligger i rette rækkefølge, hvem skal starte, og hvem skal spille mod hvem. Så skal de forhandle om typen af turnering og blive enige om fremgangsmåden. Og pludselig er der én, der bliver hentet, og så må de invitere en anden med i spillet. Sociale kompetencer i juniorklubben I juniorklubben arrangerer vi af og til overnatninger for børnene. Det, at de pludselig er så intensivt sammen en hel aften og nat, hvor de både spiser, snakker, hører musik, børster tænder og sover sammen giver tit et ordentlig boost til relationerne. I juniorklubben er det også vores styrke, at børnene kan få venner og danne nye fællesskaber på tværs af skoler

23 23 3. Sprog og andre udtryksformer Hvorfor skal jeg lære at læse? Kan man fortælle en tegning? Kan man læse musik? Kan man sige noget uden at sige noget? Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, som alle benytter sig af. Børn skal støttes i at udvikle deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børnene forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er derfor vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter både i skoletiden og i fritiden. Det er også vigtigt at træne sproget, fordi sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger således af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. Endelig er sproglige færdigheder en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Udviklingen af sprog og læsning hænger tæt sammen. I s Handleplan for læsning beskrives, hvordan sprogtilegnelse er en forudsætning for læseudvikling, og hvordan begge dele er en løbende proces, der foregår og må

24 24 understøttes alle steder. Ligeledes er det stærke fokus på sprog forankret på skole- og dagtilbudsområdet ved, at der foreligger en politisk vedtaget Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering, der fokuserer målrettet på børnenes sproglige viden og færdigheder. 5 På baggrund af ovenstående anser arbejdsgruppen det at kunne beherske sproget som en yderst central kompetence at besidde for børnene i undervisningen, når de skal indsamle viden om faget og omsætte den viden igen. Tilsvarende er beherskelsen af sproget og dets virkemidler også afgørende for børnenes trivsel, da det eksempelvis giver dem mulighed for at udtrykke forskellige følelser på en hensigtsmæssig måde. Samlet set er stærke sproglige kompetencer dermed afgørende i børnenes bestræbelser på at opfylde de nationale mål for folkeskolen. 5 Læs Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering her (kræver internetadgang).

25 25 Målet er, at børnene: lærer at bruge sproget til at udtrykke egne grænser både verbalt og nonverbalt lærer at bruge sproget hensigtsmæssigt i fællesskabet både verbalt og nonverbalt lærer at afkode andres intentioner både verbalt og nonverbalt lærer at bruge forskellige udtryksformer Sprog og andre udtryksformer i SFO Vi har rigtig mange daglige aktiviteter, hvor sproget er i fokus, eller hvor sproget stimuleres som en sidegevinst. Bare den simple - men vigtige - aktivitet at sætte sig ned og læse en bog sammen med barnet. Det giver så mange muligheder for at have en dialog om forskellige emner, og tit bliver bogen udgangspunkt for lange samtaler om noget, barnet er kommet i tanker om ved at høre en god historie. Sprog og andre udtryksformer i juniorklubben Vi laver f.eks. en juniorklub-avis. Sidste gang var der 20 børn fra to klubber med til at lave den. Børnene måtte skrive om lige det, de havde lyst til. Nogle anmeldte en fodboldkamp og andre skrev om deres yndlingsdyr. Børnene lærte en masse om genrer og om, hvilke virkemidler, man kan bruge i en avis, og de levede sig helt ind i legen og var super stolte af avisen

26 26 4. Sundhed og livsstil Hvordan kan jeg se og smage, at maden er sund? Hvorfor er det godt at blive forpustet? Hvordan ved jeg, hvornår det er tid til at gå i bad? Hvad sker der, hvis man sover for lidt? Hvad kan jeg gå til i fritiden, hvis jeg ikke vil gå til fodbold og håndbold? Hvad kan jeg lave, når jeg ikke går i SFO eller juniorklub længere? Børn skal introduceres for det sunde valg i forhold til kost og søvn. Sund mad samt regelmæssig og tilstrækkelig søvn har ikke kun betydning for børnenes fysiologiske udvikling, men gør også, at børnene eksempelvis har lettere ved at koncentrere sig i undervisningen, fordi de fysisk og psykisk har et større overskud. Børnene skal også introduceres for det sunde valg i forhold til at bruge sin krop og bevæge sig og de skal udfordres til at bevæge sig hver dag. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, deres udholdenhed og deres bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. I forlængelse her af skal børnene gennem tilbuddene også introduceres for det brede foreningsliv med henblik på at skabe en aktiv fritid. At bruge kroppen og bevæge sig er dog ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. At kunne tage vare på sin personlige hygiejne er også en vigtig kompetence at have for børnene. Den personlige hygiejne kan udgøre en barriere for, at børnene er en del af fællesskabet og dermed en barriere for deres muligheder for at lære og trives optimalt. Endelig handler sundhed ikke kun om at have det godt fysisk. Det handler også om at have det godt med sig selv og andre at have det psykisk godt. Denne del af sundheden beskrives under emnerne Alsidig personlig udvikling og Sociale kompetencer. Samlet set er det at kende det sunde valg i forhold til kost, søvn, bevægelse og personlig hygiejne og at efterleve dette sunde valg igen et element, der optimerer børnenes mulighed for at blive så dygtige som de kan og trives så godt som de kan. På den baggrund er det arbejdsgruppens vurdering, at dette element i kerneopgaven også understøtter de tre nationale mål for folkeskolen.

27 27 Målet er, at børnene: foretager det sunde valg i forhold til kost foretager det sunde valg i forhold til søvn lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion for børn (min. 60 min. pr. dag) lever op til s sundhedspolitik (KRAM-faktorerne) 6 lærer at tage vare på deres personlige hygiejne Sundhed og livsstil i SFO I SFO er bevægelse f.eks. en helt naturlig og integreret del af hverdagen. Børnene drøner rundt på mooncars, de sjipper, de spiller fodbold de fleste børn kan heldigvis slet ikke lade være. I øjeblikket er levende stratego et hit hos os. I denne form for stratego er børnene selv brikker i et full-size stratego-spil. Børnene inddeles i to hold, og alle får en titel fra spillet, f.eks. general, oberst, spejder eller bombe. Så skal man prøve at fange hinanden og når to mødes, er det selvfølgelig laveste rang, der dør. Sundhed og livsstil i juniorklubben Det er ikke så længe siden, vi lavede en sanselabyrint, hvor vejen gennem labyrinten var fyldt med oplevelser til alle sanserne. Man kunne både se, røre, føle, lytte, føle, smage, lugte, gå balance og hoppe. Børnene synes, det var rigtig sjovt, men derudover lærte de jo også meget netop om vore sanser og hvor afhængige, vi er af dem. 6 KRAM-faktorerne refererer til Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Læs s sundhedspolitik her:

28 28 5. Natur og naturfænomener Hvorfor skal jeg være ude? Hvorfor skal jeg have beskidte fingre nogle gange? Hvorfor bliver bladene gule? Hvorfor er det godt at undre sig? Hvordan finder man ud af det, man ikke ved? Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre nye spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge viden de kan bringe med ind i undervisningen.

29 29 Endvidere giver naturen børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. På baggrund heraf er det arbejdsgruppens overbevisning, at det at kende til, udforske og afprøve naturen er helt afgørende i bestræbelserne på, at børnene skal opfylde de nationale mål for folkeskolen.

30 30 Målet er, at børnene: får mulighed for at være i, sanse og opleve naturen og derigennem udvikle sig fysisk og psykisk oplever naturen som et eksperimentarium, hvor man kan hente viden om forskellige sammenhænge lærer at bruge naturen hensigtsmæssigt lærer naturens særtegn og kendetegn at kende Natur og naturfænomener i SFO Naturen indgår på en selvfølgelig måde i det meste af vore udeleg, f.eks. når vi graver, bygger huler eller tager på fisketur. Vi tager meget imod de oplevelser, naturen bringer, f.eks. ting, vi kan finde i skoven eller på jorden. Tingene bliver samlet op, talt om og undersøgt. En gang var der nogle børn, der fandt en død agerhøne. Den tog vi med hjem til SFO en, hvor vi plukkede fjerene af den og kogte den. Så pillede vi kødet af og studerede skelettet Natur og naturfænomener i juniorklubben I juniorklubben er vi ude hver dag fra marts til november. Vi tilbereder mad fundet i naturen og gerne over bål. Børnene trives med, at der er plads og højt til loftet, og så lærer de en masse ved at have træ, dyr, jord og planter mellem hænderne.

31 31 6. Demokratisk dannelse Hvorfor bestemmer de voksne nogle gange? Hvorfor bestemmer de andre børn nogle gange, hvad vi skal lave? Må jeg bestemme nogle gange? Hvorfor skal jeg lytte til andre og vente på tur? Hvad betyder det at tage ansvar for sine valg? Det danske samfund er bygget op omkring demokratiske principper, der betyder, at børnene skal forberedes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. De demokratiske principper udgør en vigtig ramme for børnenes hverdag i SFO, juniorklubber og i skolen og derfor skal børnene kende til og beherske de demokratiske spilleregler. Børn skal opleve og mærke forskellige demokratiske processer på deres egen krop. De skal opleve processer, hvor flertallet bestemmer. De skal også opleve processer, hvor mindretallet bestemmer. Og andre gange igen skal de opleve processer, hvor en udvalgt og repræsentativ skare af børnene bestemmer. Alt sammen med det formål at børnene øver sig i at indgå i og bidrage til demokratiske beslutningsprocesser, men samtidig også at kunne acceptere den beslutning, der tages i den sidste ende. Viden om og beherskelse af demokratiske spilleregler er en kompetence, som arbejdsgruppen finder central for børnenes bestræbelser for at opfylde de nationale mål for folkeskolen. Såvel i et læringsmæssigt perspektiv som i et trivselsmæssigt perspektiv er det væsentligt, at børnene kender til og udnytter mulighederne for at udøve indflydelse på beslutninger i deres dagligdag med respekt for fællesskabet.

32 32 Målet er, at børnene: oplever at få medindflydelse på de aktiviteter, der planlægges lærer demokratiets spilleregler at kende i praksis og kan agere efter dem lærer hvilket ansvar den enkelte har for, at demokratiet fungerer Demokratisk dannelse i SFO Der foregår en hel del demokratisk dannelse i vores hopperum. Børnene er hele tiden i gang med at afveje og forhandle. Hvem må være herinde nu? Hvem bestemmer reglerne herinde? Må man sige nej, hvis nogen spørger, om de må være med? Hvem skal jeg lytte til, hvis der er tre, der gerne vil have mig med i en leg, men én, der siger nej? Den slags situationer opstår hele tiden, og det bruger vi selvfølgelig til at få talt om retfærdighed og medbestemmelse Demokratisk dannelse i juniorklubben I juniorklubben har vi børnemøder én gang om måneden. Her planlægger vi aktiviteter, og børnene kan komme med ideer til, hvad der skal foregå i klubben den næste måned. Børnene er selv med til at planlægge dagsordenen, og de styrer også selv mødet. Vi hjælper dem med, hvordan reglerne er på et møde, hvordan man er en god ordstyrer, og hvordan man kan foretage en afstemning, hvis der er behov for en sådan

33 33 7. It, medier og kommunikation Kan jeg bruge min telefon, tablet eller pc til andet end spil? Kan nogen blive ked af noget, jeg gør med min telefon? Må jeg tage billeder af alt muligt, jeg møder? Skal jeg tro på alt, hvad der står på nettet? Er alt lovligt på nettet? Kompetencer inden for it er vigtige færdigheder på linje med at kunne læse, skrive og regne. It er et grundvilkår i et moderne og globaliseret samfund, og derfor skal børnene naturligvis være kompetente og oplyste brugere af it. har en Politik for it og læring, og i den lægges der bl.a. vægt på, at alle børn i skal opleve, at digitale læremidler (både software og hardware) er en nødvendig og integreret del af deres læring. Der står også i politikken, at børnene skal blive informations- og mediekompetente, så de kan forholde sig kritisk til mængden af og indholdet i de informationer, som medierne stiller til rådighed. 7 Grundlæggende handler det derfor om, at børnene har adgang til it i form af f.eks. pc er og tablets. Dernæst betyder det, at de voksne omkring børnene skal skabe et miljø, hvor børnene oplever og opdager, at it et element, som man kan skabe noget med på linje med en klump ler, en blyant eller en guitar. Endvidere skal børnene lære at navigere i de informationer, der er til rådighed på nettet hvad er relevant viden og hvordan finder man ud af det? Endelig skal børnene kende til god etik på nettet. 7 Læs s Politik for it og læring her (kræver internetadgang).

34 34 Arbejdsgruppen finder, at stærke kompetencer inden for it er afgørende for børnenes muligheder for at blive så dygtige som de kan og trives så godt som de kan. I undervisningssituationer skal børnene eksempelvis kunne søge og sortere i information på nettet. I andre situationer er viden om etik på nettet relevant, f.eks. en viden om, at det man uploader af billeder, film eller tekst på nettet om sig selv eller andre ikke nødvendigvis kan fjernes igen.

35 35 Målet er, at børnene: har adgang til pc er, tablets og internettet i SFO og juniorklubber lærer at bruge it som et arbejdsredskab, som man kan skabe noget med lærer at bruge it som et redskab til at opsøge viden lærer regler for, hvad der er god etik, når man færdes på internettet får en fornuftig og naturlig tilgang til ny informationsteknologi It, medier og kommunikation i SFO Jeg synes, vi i SFO en er gode til at udnytte mulighederne i de mange medier. Børnene kender selv til medierne, men vi kan inspirere dem til, hvordan de kan bruge dem og i samarbejdet om dette, kan vi lære dem en masse. F.eks. har vi et par piger, der har lavet en bog på ipad en. Men en bog på ipad er jo ikke bare tekst pigerne kunne indsætte deres egne videoer, billeder og lydfiler mellem deres tekster. Ting, man kunne klikke på og afspille, mens man læste. Det afledte f.eks. en snak om bogens traditionelle form, og om hvordan man i sådan en elektronisk bog ikke længere var afhængig af at starte fra side 1 og skrive eller læse den slavisk It, medier og kommunikation i juniorklubben På vores børnemøder har vi af og til et punkt på dagsordenen, vi kalder netetik. Når vi har det punkt oppe, får vi nogle rigtig gode diskussioner af, hvad man gør og ikke gør på nettet. F.eks. at man ikke lægger billeder på nettet af andre, uden at de har givet tilsagn. Eller at man ikke tagger nogen i de sociale medier uden at overveje, om personen er med på det og i hvilket lys, det stiller personen. Vi kan også diskutere, hvem man kontakter på nettet, og hvornår man skal være varsom med at tage kontakt.

36 36 Organisering af samarbejde mellem skoler og SFO/ juniorklubber Sammenhængen mellem SFO/juniorklubber og skolerne sikres for det første ved, at alle enheder arbejder hen mod de samme mål nemlig de tre mål, der er opstillet for folkeskolen. For det andet sikres sammenhængen ved, at der arbejdes systematisk med teamarbejde, med daglig vidensdeling med forebyggelse og tidlig indsats og med overgange. I det følgende beskrives disse fire elementer nærmere. Teamarbejde Arbejdsgruppen foreslår, at de fagprofessionelle i SFO erne indgår i et fast og systematisk teamarbejde med skolens personale ikke mindst med inklusion for øje. Formålet hermed er at skabe et forum, hvor der kan foregå en systematisk faglig refleksion omkring elevernes faglige udvikling og deres trivsel på tværs af SFO og skole. Det er afgørende, at de fagprofessionelle i SFO en kender de faglige læringsmål, der arbejdes med i undervisningen. Herved sikres, at de fagprofessionelle i SFO en kan understøtte barnets faglige læring i andre situationer og i andre læringsmiljøer end de, der findes i skolen. Det er også afgørende, at de fagprofessionelle i SFO en kender de sociale læringsmål, der arbejdes med i skolen igen med sigte på at kunne arbejde videre med trivslen i SFO-tiden. Der er den forskel på SFO og juniorklubberne, at juniorklubberne ikke på samme måde som SFO vil have mulighed for at indgå i et fast og systematisk teamarbejde med skolens personale. Antallet af juniorklubber betyder, at der i de enkelte juniorklubber går elever fra flere forskellige skoler, hvilket igen ville betyde, at de fagprofessionelle i juniorklubberne skulle deltage i mange forskellige teams på forskellige skoler. Med hensyn til de fagprofessionelle i juniorklubber foreslår arbejdsgruppen, at de indgår i en løbende dialog med skolerne. Formålet med den løbende dialog er ligesom ovenfor at sikre, at juniorklubberne kan understøtte børnenes faglige læring og trivsel i juniorklubben. Mål for teamarbejdet: at de fagprofessionelle i skole, SFO og juniorklubber har fokus på det hele barn at der er en genkendelighed for børnene i den pædagogik og struktur, som de møder i hhv. skolen og i SFO/juniorklub at SFO er og juniorklubber understøtter de sociale læringsmål, der arbejdes med i skolen at SFO er og juniorklubber understøtter de faglige læringsmål, der arbejdes med i skolen