Roskildemodellen Samarbejde

Transkript

1 Roskildemodellen Samarbejde Samarbejdet med forældrene Hvis du ser tegn på mistrivsel hos et barn/ung, eller du ser tegn hos forældrene, der vækker bekymring, skal du på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene i et samarbejde om løsningen af problemstillingerne. Måske har du behov for råd og vejledning om, hvordan I holder møder med forældrene og fastholder forældresamarbejdet, idet forældrene ofte er i en meget sårbar situation. Den daglige leder i institutionen eller skolen, bør altid deltage i møder med forældre, hvor der er en mistanke om omsorgssvigt, og barnets eller den unges trivsel, sundhed, læring og udvikling er væsentligt belastet. Lederens ansvar Lederen har ansvaret for, at forældrene inddrages tidligt i bekymringen og i løsningen af problemstillingerne. Lederen sikrer, at der sættes mål og retning for den lokale indsats, at der følges op på indsatserne og resultaterne og vurderer sagens karakter. Der foretages underretning til Børn og Unge, når vanskelighederne omkring barnet eller den unge ikke længere alene kan løses ved en indsats i lokalt regi. Lederens rolle er vigtig, således at forældresamarbejde med konfliktpotentiale kan flyttes længst muligt væk fra medarbejderen, der i det daglige samarbejder med forældrene om barnet eller den unge. Planlægning af indsats Sammen med forældrene planlægger du og evt. din leder en indsats, der skal sikre bedst mulige rammer og vilkår for barnet eller den unge. Der aftales mål- og tidsperspektiv for den lokale indsats. Mål: Hvad skal der være sket, hvilke tegn på positiv forandring og udvikling vil vi se hos barnet, den unge, forældrene Tid: Hvornår skal denne forandring være sket, hvornår vil vi se tegn på positiv forandring. Hvornår skal der evt. underrettes Du og din leder sørger for, at der udarbejdes en handleplan, og at der er skriftlig dokumentation gennem hele forløbet. 1

2 Roskildemodellen Lokal løsning Faserne i et lokalt forløb I det følgende kan du se faserne i et lokalt forløb i daginstitutionen eller skolen. Du kan se dine muligheder for råd og vejledning samt støtte fra andre professionelle. Fase 1 Bekymringen opstår Lokal løsning i institutionen/skolen Du bliver opmærksom på, at et barn eller en ung muligvis ikke trives, og du deler på et tidligt tidspunkt din bekymring med kollegaer og med din nærmeste daglige leder. I vurderer sagen ved brug af den elektroniske roskildemodel. Aktører i samarbejdet Du kan få råd og vejledning om underretning: Inklusionscenter De pædagogiske konsulenter Skolekonsulenterne Det lokale LP team SSP konsulenterne Sundhedsplejen Forvisitationen i Børn og Unge Opmærksomhed og vurdering Enhver bekymring skal tages alvorligt og drøftes med andre fagpersoner, der er tæt på barnet eller den unge, samt nærmeste leder. Det skal vurderes, om problemstillingen kan løses i institutionen eller skolen, eller om, fagpersoner udenfor institutionen eller skolen skal inddrages. Er sagen akut, skal der underrettes med det samme til Forvisitationen i Børn og Unge. Fase 2 Forældrene inddrages på et tidligt tidspunkt Lokal løsning i institutionen/skolen Du og din leder aftaler, hvordan forældrene inddrages. I deler jeres bekymring for barnet/den unge med forældrene. Det aftales, hvordan I sammen støtter barnet/den unge i dagligdagen. Forældrene oplyses om, hvor de kan få råd og vejledning. Det aftales, hvordan og hvor tit der skal ske opfølgning på den særlige indsats, så der fortsat sikres fokus på barnets/ den unges trivsel, læring og udvikling. Aktører i samarbejdet Du kan få råd og vejledning om underretning: Inklusionscenter De pædagogiske konsulenter Skolekonsulenterne Det lokale LP team SSP konsulenterne Sundhedsplejen Forvisitationen i Børn og Unge Opmærksomhed og vurdering Ofte ved forældre til børn og unge i udsatte positioner ikke, hvor stor betydning der har for deres barns trivsel, udvikling og læring. Gennem dialogen med forældrene kan du understøtte og synliggøre forældrenes betydning for barnet eller den unge. 2

3 Roskildemodellen Lokal løsning Fase 3 Lokale løsninger igangsættes Lokal løsning i institutionen/skolen Du sætter læringsmiljøet i fokus og igangsætter inkluderende og støttende indsatser i hverdagen i institutionen og skolen. Forældrene arbejder med de aktuelle problemstillinger i familien. Du følger op på indsatserne i institutionen eller skolen med systematiske iagttagelser, fokus er på barnet/den unges trivsel, udvikling og læring. Aktører i samarbejdet Du kan få råd og vejledning om underretning: Inklusionscenter De pædagogiske konsulenter Skolekonsulenterne Det lokale LP team SSP konsulenterne Sundhedsplejen Forvisitationen i Børn og Unge Forældrene kan få råd og vejledning ved: Inklusionscenter Åben anonym rådgivning Sundhedsplejen Opmærksomhed og vurdering Daginstitutioner og skoler kan gøre en forskel for et barn eller en ung, der er socialt udsat. LP analyse og Kompetenceanalysen er nogle brugbare redskaber til at blive klogere på de ressourcer, der også er til stede hos barnet/den unge og i miljøet og hvordan de bringes endnu mere i spil i institutionen og skolen. Når problemstillingerne udspringer af familiens vilkår, er det vigtigt, at du har særligt fokus på, hvordan du støttet op om barnet ellers den unges trivsel, udvikling og læring i institutionen og skolen. Måske er forældrene ikke klar over, hvilken hjælp de kan få i kommunen. Du kan hjælpe forældrene til at søge råd og vejledning. Fase 4 Opfølgning og vurdering Lokal løsning i institutionen/skolen Sammen med din nærmeste leder vurderer du sagen og gør brug af den elektroniske roskildemodel. I inddrager forældrene og drøfter jeres vurdering og konklusion med forældrene. Forskellige konklusioner kan være: I vurderer, at der ikke længere er grund til bekymring I vurderer, at problemstillingerne kan løses i institutionen og skolen, evt. med inddragelse af fagpersoner fra Inklusionscenter eller Sundhedsplejen I vurderer, at der er brug for en tværfaglig drøftelse (på tværs af sektorer) I vurderer, at der er brug for særlig støtte, og at der skal foretages underretning til Forvisitationen i Børn og Unge Aktører i samarbejdet Du kan få råd og vejledning om underretning: Inklusionscenter De pædagogiske konsulenter Skolekonsulenterne Det lokale LP team SSP konsulenterne Sundhedsplejen Samarbejdet kan fx bestå i råd og vejledning, LP forløb, psykologiske undersøgelse af barnet eller den unge, specialpædagogisk vejledning og bistand, undersøgelse og bistand ved tale- og hørekonsulenterne. Hvis I vurderer, at der skal ske underretning til Forvisitationen i Familie og Børn følges faserne i underretningsforløbet. Opmærksomhed og vurdering Servicelovens 49a giver mulighed for at fagpersoner kan have en tværfaglig drøftelse tidligt i en bekymringssag. Formålet med en tidlig tværfaglig drøftelse er, at I som fagpersoner kan sætte ind med en tidlig indsats, inden problemstillingerne vokser sig store, og der skal foretages underretning. I skal først søge at få forældrenes samtykke. Vil forældrene ikke give samtykke, kan I alligevel drøfte sagen, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnet/den unges bedste. Fritids- og ungdomsklubberne må ikke indgå i denne form for tværfaglig drøftelse, da de ikke er omfattet af SSD-samarbejdet, jf. servicelovens 49a. 3

4 Roskildemodellen Underretning Hvornår skal du underrette Børn og Unge? Underretningspligten indtræder, når du i institutionen og skolen m.m. ikke længere har rimelig mulighed for at hjælpe barnet eller den unge i eget regi, på trods af rådgivning og vejledning til forældrene og særlige (special)pædagogiske og undervisningsmæssige indsatser i institutionen og skolen. Der er tale om en underretning, når du oplyser Børn og Unge om, at et barn eller en ung er truet. Det er ikke en underretning, når socialrådgiveren i øvrigt indhenter oplysninger eller anmoder om en indberetning om et barn eller en ung. En henvendelse til fx Inklusionscentret om råd og vejledning eller specialpædagogisk støtte til et barn eller en ung i institutionen og skolen, fritager dig ikke for din underretningspligt til Børn og Unge, hvis en underretning er påkrævet. Offentligt ansattes underretningspligt efter servicelovens 153, stk. 1 Personer, der udøver offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage: at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Borgeres generelle underretningspligt efter servicelovens 154 Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Dette gælder alle borgere, herunder offentligt ansatte. Fraflytningskommunens underretningspligt efter servicelovens 152 Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom. 4

5 Roskildemodellen Underretning Hvordan underretter du Børn og Unge? Du skal bruge den elektroniske underretningsblanket, som du kan finde på den elektroniske Roskildemodel på Roskildes Kommunes intranet. En underretning skal altid sendes til Forvisitationen i Børn og Unge på [email protected]. Underretningen skal indeholde en række oplysninger om de iagttagelser, du og dine kollegaer/ledelse har gjort, som er nødvendige for Børn og Unges behandling af underretningen og for, at en tidlig indsats evt. kan iværksættes. Vær derfor meget grundig, når du udfylder blanketten, så du sikrer, at alle nødvendige oplysninger fremgår af underretningen. Det er vigtigt, at du skelner mellem, hvad du ved, og hvad du antager. Din viden bygger på dine konkrete iagttagelser. Iagttagelserne skal være så konkrete som muligt, og du må meget gerne komme med eksempler fra hverdagen. Underretningen skal ikke indeholde dine og dine kollegaers/leders egne vurderinger eller forslag til, hvad der kan gøres ved problemet. Punkter der skal med i underretningen Barnets/den unges navn, personnummer, adresse og telefonnummer Navn på mor/far/værge, evt. personnummer og adresse Oplysning om forældremyndighed, hvis oplysningen haves Hvor længe problemet har eksisteret og hvor længe institutionen/skolen har kendt barnet/den unge Beskrivelse af barnets ressourcer, problemer og vanskeligheder Hvad institutionen/skolen/du/andre har gjort for at hjælpe Samarbejdet med forældrene hvordan har de reageret på din bekymring Det skal noteres, hvis underretningen er sendt uden forældrenes viden Dit navn og stilling 5

6 Roskildemodellen Underretning Møde med forældrene om underretningen I bør være grundige i jeres forberedelser til mødet med forældrene. Det er oftest en vanskelig samtale både for forældre og for dig og din leder. Lederen fortæller om mødets formål og rammer, Lederen fortæller, derefter forældrene om bekymringerne for barnet. Her er det vigtigt, helt konkret, at forholde sig til problemerne, iagttagelserne og bekymringerne. Det er vigtigt, at I ikke begynder at tolke på, hvad I tror, adfærden er udtryk for, men holder jer til hvad I har set og hørt. Det er vigtigt, at I har en saglig og faglig stil i mødet, og at I på en respektfuld og ligeværdig måde formidler jeres iagttagelser og bekymring, også når forældrene bliver kede af det, angste og vrede. Vær opmærksom på, om der er behov for tolkebistand. Hvis forældrene ikke ønsker at komme til et møde om underretningen i institutionen eller skolen, eller reagerer de ikke på mødeindkaldelsen, skal I aflevere en kopi af underretningen til forældrene, inden den sendes til Forvisitationen i Børn og Unge. Støttemuligheder til barnet og dig Når du har underrettet, skal du stadig sikre barnet/den unges omsorg i institutionen eller skolen. Du skal stadig tage godt hånd om barnet/den unge i hverdagen, også når Børn og Unge eventuelt går i gang med en undersøgelse af barnet/den unge. Det kan være en vanskelig situation for dig at indgå i et underretningsforløb. Det er vigtigt, at du taler med din leder eller dine kolleger og deler det, du synes, er svært i situationen. Et underretningsforløb er også et forløb i institutionen eller skolen, og I, der er tæt inde på barnet/den unge i hverdagen, kan ikke undgå at blive berørt. Tag derfor godt hånd om hinanden, tal sammen og lyt til hinanden, så ingen føler sig alene. Din tavshedspligt glæder oplysninger om barnet, den unge og familiens forhold. Dit behov for sparring eller råd og vejledning kan altid imødekommes uden, at du bryder med din tavshedspligt. Alle sager kan drøftes anonymt. Henvend dig fx til din nærmeste leder eller til Inklusionscentret for sparing og sagssupervision. 6

7 Roskildemodellen Underretning Underretningsforløbets hovedfaser I det følgende kan du se hovedfaserne i et underretningsforløb. Du kan se dine muligheder for råd og vejledning, og hvad du skal være særlig opmærksom på i forløbet. Bemærk Ved mistanke om vold og seksuelle overgreb gælder denne procedure ikke. Her skal du i stedet se Roskilde Kommunes beredskabsplan. Fase 1 Mødet med forældrene om underretningen i institutionen eller skolen Forløb Underretning Din nærmeste leder indkalder forældrene til et møde om underretningen, inden lederen sender underretningen til Forvisitationen i Børn og Unge. Inden mødet med forældrene har du udfyldt underretningen sammen med din leder, og underretningen medbringes til mødet. På mødet udleverer du eller din leder underretningen til forældrene og orienterer om indholdet. Du og din leder hører forældrenes synspunkter på oplysningerne i underretningen. Lederen har ansvaret for at formidle de overordnede budskaber i underretningen til forældrene. Du kan evt. belyse sagen med konkrete iagttagelser og bekymringer for barnet eller den unge i hverdagen. Aktører i samarbejdet Du kan få råd og vejledning om underretning: i Forvisitationen i Børn og Unge, herunder hos dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne hos dagtilbudskonsulenterne eller skole- og klubkonsulenterne i Inklusionscentret Opmærksomhed og vurdering Du skal altid udlevere underretningen til forældrene, inden den sendes til Forvisitationen i Børn og Unge, hvis der ikke er tale om mistanke mod forældrene om vold eller seksuelle overgreb mod barnet eller den unge. Forældrene skal inddrages i alle faser af underretningsforløbet. Den unge bør fra tidspunktet omkring det fyldte 15. år inddrages i underretningsforløbet afhængig af bekymringens indhold og den unges modenhed. Dette er en konkret afvejning. Forældrenes bemærkninger og kommentarer skal fremgå af underretningen. Det er ikke nødvendigt, at forældrene skriver under på underretningen. Efter mødet sender du eller lederen underretningen til Forvisitationen i Børn og Unge. I skolen skal I samarbejde skole/sfo om underretningen. Du som sender underretningen, skal sørge for, at underretningen både indeholder iagttagelser og viden fra skolens undervisningsdel og SFO en. Det gælder ikke i akutte sager, hvor der skal underrettes omgående, jf. Roskilde Kommunes beredskabsplan. 7

8 Roskildemodellen Underretning Fase 2 Underretningen sendes Forløb Underretning Du eller din leder sender underretningen elektronisk til Forvisitationen i Børn og Unge på [email protected] Forvisitationen risikovurderer altid underretningen indenfor 24 timer. Senest 6 hverdage efter underretningen modtages, sender Forvisitationen en kvitteringsskrivelse til afsenderen af underretningen. Indenfor 10 arbejdsdage indkalder socialrådgiveren til et underretningsmøde. Hvis underretningen handler om et barn eller en unge, der i forvejen har en foranstaltning, vil en anden fra Børn og Unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, foretage en genvurdering af sagen. Socialrådgiveren koordinerer det videre samarbejde omkring barnet/den unge, forældrene og underretter. Aktører i samarbejdet Sammen med din leder samarbejder du med Børn og Unge og med familien, barnet eller den unge. Opmærksomhed og vurdering Lederen er oftest afsender af underretningen, men det er ikke et krav. Når Børn og Unge efterfølgende sender en kvitteringsskrivelse for underretningen, bliver skolens undervisningsdel og SFO betragtet under ét. Børn og Unge skriver alene til den person, som har sendt underretningen. Underretter har ansvaret for at give oplysningerne fra Børn og Unge videre til de relevante personer indenfor skolen. På din kvitteringsskrivelse står navnet på den socialrådgiver, som behandler sagen. Socialrådgiveren er myndighedsudøver i forhold til behandlingen af underretningen. Fase 3 Underretningsmødet Forløb Underretning Socialrådgiveren er mødeleder på underretningsmødet og skal foretage en foreløbig risikovurdering. På mødet uddyber du din underretning. Socialrådgiveren stiller spørgsmål, der kan hjælpe til at uddybe og konkretisere underretningen. På den måde kan forældrene måske genkende nogle af situationerne og få større indsigt i, hvad der bekymrer. Du vil oftest blive bedt om at komme med eksempler fra hverdagen, der underbygger oplysningerne i underretningen. Socialrådgiveren sikrer, at fokus er på barnet eller den unge, uanset om underretningen også omhandler problematikker i familien. Aktører i samarbejdet Sammen med din leder samarbejder du med Børn og Unge og med familien, barnet og den unge. Opmærksomhed og vurdering Formålet med underretningsmødet er at få mere viden om, hvordan barnet/ den unge har det. Oplysningerne danner grundlag for en senere socialfaglig vurdering. Mødet finder som udgangspunkt sted hos Børn og Unge på Rådhuset. 8

9 Roskildemodellen Underretning Fase 4 Socialrådgiveren indhenter oplysninger Forløb Underretning Socialrådgiveren indhenter oplysninger om barnet eller den unge med samtykke fra forældrene. Oplysninger kan indhentes uden forældrenes og den unges samtykke, hvis socialrådgiveren vurderer, at oplysningerne er nødvendige for sagen. Indhentning af oplysninger sker ved, at socialrådgiveren anmoder institutionen eller skolen om en statusudtalelse vedr. barnets trivsel i institutionen eller skolen. Der indhentes også andre relevante oplysninger fra fx sundhedsplejen. På baggrund af de indhentede oplysninger vurderer socialrådgiveren sagens videre forløb. Herfra er der flere mulige veje i sagen: Sagen lukkes eller sagen fortsætter enten som i fase 5 eller som i fase 6 og videre i fase 7. Aktører i samarbejdet Du sender efter anmodning fra socialrådgiveren en udtalelse om barnet/den unge til Børn og Unge. Du kan få råd og vejledning om udtalelser: i Forvisitationen i Børn og Unge, herunder hos dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne hos dagtilbudskonsulenterne eller skole- og klubkonsulenterne i Inklusionscentret Opmærksomhed og vurdering Når socialrådgiveren har samlet tilstrækkelig viden om barnet eller den unge og familien, skal det vurderes, om: der skal ydes særlig støtte efter servicelovens 11 sagen skal henvises til andre instanser sagen skal lukkes oplysningerne giver grundlag for, at der skal indledes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50 og om der skal iværksættes foranstaltninger efter serviceloven Du får som underretter en tilbagemelding om, hvorvidt underretningen har givet anledning til handling i form af undersøgelser eller foranstaltninger efter serviceloven. Fase 5 Socialrådgiverens vurdering Forløb Underretning Socialrådgiveren vurderer, om der er behov for at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter serviceloven 50 Ved den børnefaglige undersøgelse inddrager socialrådgiveren institutionen, skolen, forældrene, barnet/den unge samt andre relevante faggrupper. Socialrådgiveren vurderer, om der er behov for en indsats, mens undersøgelsen pågår. Aktører i samarbejdet Socialrådgiveren inddrager relevante samarbejdspartnere, der kender barnet/ den unge i forhold til belysning af sagen. Opmærksomhed og vurdering Socialrådgiveren, skolen, institutionen, forældrene og barnet/den unge samarbejder om at afdække barnets/ den unges og familiens ressourcer og vanskeligheder. 9

10 Roskildemodellen Underretning Fase 6 Foranstaltning iværksættes Forløb Underretning Hvis det på baggrund af den børnefaglige undersøgelse vurderes, at der er behov for at iværksætte en foranstaltning efter serviceloven overfor barnet/den unge/familien, træffer Børn og Unge afgørelse herom. Aktører i samarbejdet Socialrådgiveren inddrager relevante samarbejdspartnere, der kender barnet/ den unge i forhold til belysning af sagen. Opmærksomhed og vurdering Socialrådgiveren er ansvarlig for at igangsætte og koordinere hjælp og støtte i familien i samarbejde med barnet eller den unge og forældrene. Daginstitutionen eller skolen er ansvarlig for at igangsætte hjælp og støtte til barnet eller den unge i institutionen eller skolen. Den samlede indsats i forhold til barnet/ den unge og familien beskrives i handleplaner med mål for den ønskede udvikling. Fase 7 Opfølgning Forløb Underretning Socialrådgiveren og institutionen eller skolen følger op på de igangsatte foranstaltninger og indsatser. Aktører i samarbejdet Socialrådgiveren inddrager relevante samarbejdspartnere, der kender barnet/ den unge i forhold til belysning af sagen. Opmærksomhed og vurdering Opfølgning på handleplaners mål og evt. fastsættelse af nye mål. 10

11 Roskildemodellen Underretning Børnefaglig undersøgelse 50 Hvis der er grund til at tro, at et barn eller en ung har brug for til særlig støtte, skal kommunen sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges grundigt gennem en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50. En sådan undersøgelse er forudsætningen for, at socialrådgiveren kan iværksætte en hjælpeforanstaltning. Socialrådgiveren foretager en socialfaglig vurdering af, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte eller ej. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældrene og den unge, der er fyldt 15 år. I forbindelse med undersøgelsen taler socialrådgiveren så vidt muligt med barnet/den unge. Den børnefaglige undersøgelse skal afdække ressourcer og problemer hos barnet eller den unge, hos familien og netværket. Socialrådgiveren skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges: 1 udvikling og adfærd 2 familieforhold 3 skoleforhold 4 sundhedsforhold 5 fritidsforhold og venskaber 6 andre relevante forhold Socialrådgiveren skal sikre sig, at den viden, de professionelle har om barnet/den unge, inddrages i undersøgelsen. Det kan fx være dagtilbud, skole, SFO, klub, Inklusionscenter eller sundhedsplejen. Socialrådgiveren skal samarbejde med de fagpersoner, der er i daglig kontakt med barnet/ den unge. Dette sker oftest ved indhentning af skriftlige oplysninger og afholdelse af netværksmøder. Socialrådgiveren skal sikre, at undersøgelsen bliver helhedsorienteret. Det betyder, at det private netværk og de professionelle personer, der er tæt på barnet/den unge, skal inddrages i undersøgelsen. Socialrådgiveren vurderer, om der er behov for at indhente special- viden om barnet. Det kan fx være en speciallægeundersøgelse eller en psykologisk undersøgelse. Metoden ICS (Integrated Children System) Roskilde Kommune bruger i forbindelse med børnefaglige undersøgelser metoden Integrated Children System (ICS). Den sikrer, at alle relevante forhold, som har betydning for barnets/den unges udviklingsmuligheder, afdækkes. Metoden er internationalt anerkendt til at undersøge barnets/den unges situation og velfærd og derudfra foretage en helhedsvurdering. 11

12 Roskildemodellen Underretning Mens undersøgelsen er i gang Mens socialrådgiveren foretager undersøgelsen, skal barnets eller den unges omsorg sikres. Dette sker blandt andet ved at inddrage barnet eller den unges netværk og aftale en indsats i fx institution eller skole. Dette er ikke en foranstaltning, men en indsats der gør, at barnet eller den unge kan forblive i sine kendte rammer, så stabilitet og omsorg stadig er sikret. Socialrådgiveren vurderer, om der er behov for andre tiltag, mens undersøgelsen gennemføres. Det fælles ansvar mellem de professionelle omkring et barn eller en ung fortsætter, selvom der er sendt en underretning til Forvisitationen i Børn og Unge. 12

13 Roskildemodellen Underretning Din rolle i institution og skole En underretning og et undersøgelsesforløb medfører som regel et samarbejde mellem Børn og Unge, barnet/den unge, forældrene, det private netværk og de professionelle, der i hverdagen kan støtte barnet. Formålet er at ændre barnets/den unges situation. I samarbejdet er det nødvendigt, at de professionelles roller under forløbet aftales, så alle er klar over hinandens forskellige indsatser for at hjælpe. Sagen overdrages ikke til Børn og Unge, men vi samarbejder tværfagligt. Børn og Unge arbejder videre ud fra et helhedssyn på barnets/den unges/familiens samlede situation, mens institutionen/skolen m.m. fortsat arbejder med støtten til barnet/den unge. Gensidig orientering Hvis der sker akutte eller pludselige ændringer med barnet eller den unge i sagsforløbet, skal du orientere socialrådgiveren. Børn og Unge orienterer skole, institution, sundhedspleje m.m., når: der skal ydes særlig støtte efter servicelovens 11 sagen skal henvises til andre instanser sagen skal lukkes oplysningerne giver grundlag for, at der skal indledes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50 og der skal iværksættes foranstaltninger efter serviceloven, herunder at barnet eller den unge bliver anbragt uden for hjemmet. Lav klare aftaler I et underretnings- og undersøgelsesforløb mødes en række forskellige professionelle. For at samarbejdet kan fungere bedst muligt, er det socialrådgiverens opgave at få klarhed over, hvem der gør hvad og hvorfor. Forældrene og den unge deltager i alle møder, medmindre de klart giver udtryk for, at de ikke ønsker at deltage. Det er vigtigt at huske, at forældrene er de vigtigste personer i barnets/den unges liv. Når du mødes med forældrene, skal formålet med mødet være klart defineret allerede ved indkaldelsen til mødet. Vær opmærksom på at lave en klar aftale om, hvem der er den ansvarlige tovholder i den efterfølgende periode, så du undgår uklarheder og forvirring. Ved et underretningsmøde og møder vedrørende den børnefaglige undersøgelse er det altid socialrådgiveren, der er tovholder. Det er også nødvendigt at aftale, hvilke indsatser den enkelte pædagog, lærer, sundhedsplejerske, socialrådgiver, psykolog eller andre påtager sig at udføre for at hjælpe barnet/den unge, mens den børnefaglige undersøgelse finder sted. Socialrådgiveren kan som hovedregel først iværksætte støtte, når den børnefaglige undersøgelse er afsluttet. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte sideløbende med undersøgelsen. 13

14 Roskildemodellen Underretning overgreb Underretning ved vold og seksuelle overgreb I AKUTTE TILFÆLDE Kan du ikke få fat på din leder, så ring til Børn og Unge Åbningstid: Man-ons. 8-15, torsdag fredag [email protected] DØGNÅBENT Midt og Vestsjællands POLITI eller 114 Hvis viden/mistanke mod: Medarbejder Drøft sag med din leder Drøft sag med leder af institution eller skole...en eller begge forældre/ stedforældre...andre i barnets netværk eller en ukendt...en ansat...et andet barn/ung Drøft IKKE sagen med forældene Drøft sagen med forældene Drøft sagen med forældene Drøft sagen med forældene Intern afklaring af mistanke/ viden Intern afklaring af mistanke/viden Kontakt institutionschef, personalechef eller anden personaleansvarlig leder Intern afklaring af mistanke/viden Skriftlig underretning til de sociale myndigheder, Børn og Unge. Skriftlig underretning til de sociale myndigheder, Børn og Unge. Skriftlig underretning til de sociale myndigheder, Børn og Unge. Orientering til andre forældre Skriftlig underretning til de sociale myndigheder, Børn og Unge på begge/alle involverede børn/unge Børn & Unge, Forvisitationen 14

15 Roskildemodellen Tavshedspligt Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Som ansat på en skole, i en institution eller i den offentlige forvaltning har du tavshedspligt. Dette følger af forvaltningslovens 27. Tavshedspligten omfatter alle ansatte, herunder bestyrelsesmedlemmer, studerende og eksterne konsulenter, der kommer på skolen, i institutionen eller på forvaltningen. Du har tavshedspligt med hensyn til de fortrolige oplysninger om børn, unge og deres familier, som du erfarer gennem dit arbejde. I forvaltningslovens 27, stk. 1 er opregnet de hensyn, der efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Opregningen er ikke udtømmende. tavshedspligten handler om de fortrolige og private oplysninger, som du erfarer gennem dit arbejde Samarbejde og videregivelse af oplysninger I det følgende beskrives mulighederne for at udveksle oplysninger. Det giver mulighed for et samarbejde mellem de medarbejdere, der løser opgaverne omkring et barn eller en ung, og dennes familie. Det gælder også i det daglige arbejde, hvis et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger fremgår af persondatalovens 5-8. Giv og få oplysninger Når et barn eller en ung ikke trives, vil du som professionel skulle samarbejde med andre fagpersoner, barnet, den unge og med forældrene. Reglerne om tavshedspligt og udveksling af oplysninger er en ramme om samarbejdet. Som medarbejder bør du være opmærksom på, at samarbejds- partnere kan have brug for oplysninger, du selv ligger inde med. Det betyder, at du både efter anmodning og af egen drift skal formidle viden til samarbejdspartnere. I Børn og Unge skal man fx være bevidst om, at skolen eller institutionen også arbejder med barnets sociale udvikling. Derfor kan institution og skole have behov for at kende til Børn og Unges indsats i forhold til familien. I forbindelse med samarbejde skal forældrene og barnet eller den unge altid opleve, at de bliver inddraget både i indkredsningen og løsningen af problemerne gennem dialog og samarbejde. Samarbejdet skal bygge på en grundholdning om, at det sker i fælles interesse. 15

16 Roskildemodellen Tavshedspligt Som altovervejende hovedregel skal du altid af hensyn til samarbejdet med forældrene forsøge at indhente forældrenes samtykke til at videregive oplysninger. Det samme gør sig gældende for unge, som har opnået en vis modenhed, typisk omkring det fyldte 15. år, men det vil være en konkret vurdering i hvert tilfælde. Hvis du har fået samtykke til videregivelse af oplysninger fra forældrene og den unge, kan videregivelsen ske indenfor rammerne af samtykket. Ønsker du at videregive en oplysning, som ikke er fortrolig, kan du videregive den uden samtykke. Det gælder for eksempel generelle oplysninger om, hvor mange børn der går i klassen, hvilke børn der danner gruppe med hvem i en børnehave, eller at Rasmus går til fodbold. Krav til samtykke Et samtykke kan være skriftligt eller mundtligt. Det er myndighederne, der har bevisbyrden for, hvad der er givet samtykke til, og om samtykket opfylder persondatalovens krav. Det er derfor hensigtsmæssigt, at samtykket er skriftligt. Herudover skal et samtykke fra forældrene og den unge være: frivilligt (ikke være givet under tvang) specifikt (fremgår klart, hvad der er givet samtykke til, hvilke typer af oplysninger der må ske behandling og videregivelse af, til hvem oplysningerne må gives og med hvilket formål det sker) og informeret (den der giver samtykket, er klar over, hvad det er, der gives samtykke til). Hvem skal give samtykke? Forældremyndighedsindehaveren skal give samtykke til, at barnets eller den unges forhold bliver drøftet. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed og bor sammen, kan den ene forælder give samtykke til, at barnets eller den unges forhold bliver drøftet. Hvis forældre med fælles forældremyndighed ikke bor sammen, kan bopælsforælderen give samtykke til, at barnets eller den unges forhold bliver drøftet. Hvis forældrenes forhold skal drøftes, skal de hver for sig give samtykke hertil. Unge, der har opnået en vis modenhed skal inddrages i egen sag, men der gælder ikke noget krav om, at de skal samtykke til videregivelse eller indhentning af oplysninger. 16

17 Roskildemodellen Tavshedspligt Samme myndighed eller anden myndighed Der er forskel på de regler, der gælder for videregivelse af oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed, og de regler der gælder ved videregivelse til en anden forvaltningsmyndighed. Forvaltningsloven Hvis en myndighed må videregive en oplysning, skal den videregives, når der kommer en anmodning ( 31) Der må kun indhentes fortrolige oplysninger, der har betydning for arbejdet ( 32) Behandling, herunder videregivelse af oplysninger, er undergivet reglerne i persondataloven. De centrale regler i persondataloven er 5 om de grundlæggende principper for behandling og 6-8 om hvilke oplysninger, der må behandles. Det er alene relevante og væsentlige oplysninger, der er af betydning for arbejdet, der må videregives. Videregivelsen skal tjene et klart sagligt formål. Eksempler på samme forvaltningsmyndighed Følgende er eksempler på samme forvaltningsmyndighed: Børn og Unge (myndighedsområdet) Den kommunale sundhedstjeneste Inklusionscenter Dagtilbudsafsnit og Skoleafsnit Daginstitutioner, fritidshjem, klubber for børn og unge både kommunale og selvejende Dagplejen Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Kommunale døgninstitutioner Eksempler på anden forvaltningsmyndighed Følgende er eksempler på anden forvaltningsmyndighed, set ud fra de ovenstående instansers synsvinkel: Den enkelte folkeskole, herunder SFO en Kvindekrisecentret Statsforvaltningen Politiet Regionale døgninstitutioner Sygehuse 17

18 Roskildemodellen Tavshedspligt Videregivelse af oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed Relevante og væsentlige oplysninger, der er af betydning for arbejdet, må videregives. Videregivelsen skal tjene et klart sagligt formål. Hvis du er i tvivl om, hvem der hører under samme forvaltningsmyndighed, kan du under afsnittet Samme myndighed eller anden myndighed finde eksempler på enheder inden for samme forvaltningsmyndighed og enheder fra anden forvaltningsmyndighed. Videregivelse af oplysninger til en anden myndighed Videregivelse af oplysninger til en anden myndighed skal ske i overensstemmelse med reglerne i persondataloven især 6-8. Det er i den forbindelse nødvendigt at skelne mellem på den ene side ikke-fortrolige eller almindeligt fortrolige oplysninger (persondatalovens 6) og på den anden side oplysninger om rent private forhold (persondatalovens 7 og 8). Reglerne om videregivelse er forskellig for de to slags oplysninger. Videregivelse af oplysninger er dog altid tilladt, hvis den registrerede har givet samtykke til det, jf. ovenfor. En forvaltningsmyndighed, der udfører opgaver inden for det sociale område, må kun videregive oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold, hvis: Der er givet samtykke til videregivelsen Værdispringsreglen : Videregivelsen af oplysningen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart vægtes højere end hemmeligholdelsen eller Hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. 18

19 Roskildemodellen Tavshedspligt Oplysninger om rent private forhold I det følgende gives eksempler hvad der kun må videregives til andre myndigheder eller private, hvis betingelserne i 7-8 er opfyldt. Eksempler på fortrolige oplysninger om rent private forhold omfattet af persondatalovens 7: Oplysninger om race, religion eller hudfarve Seksuelle forhold Helbredsmæssige forhold Bopæl, hvis oplysningen indikerer helbredsmæssige forhold (Listen er ikke udtømmende) Oplysningerne kan videregives hvis: Den registrerede har givet sit samtykke Det er nødvendigt for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke. Det kan fx være i situationer, hvor den registrerede på grund af sygdom eller andre fysisk betingede omstændigheder som fx senildemens og bevidstløshed ikke er i stand til at meddele sit samtykke Oplysningerne er blevet offentliggjort af den registrerede Det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Denne bestemmelse handler om offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Det vil bero på en konkret vurdering, om videregivelse er nødvendig i den situation. (Listen er ikke udtømmende) Eksempler på fortrolige oplysninger om rent private forhold omfattet af persondatalovens 8 Strafbare forhold Væsentlige sociale problemer Selvmord/selvmordsforsøg Separation/skilsmisse Forældrenes arbejdsløshed, pension og lignende 19

20 Roskildemodellen Tavshedspligt Oplysningerne kan videregives hvis: Betingelserne i persondatalovens 7 er opfyldt Værdispringsreglen : Det sker for at varetage private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår Det er nødvendigt for, at en offentlig myndighed kan udføre sine opgaver, eller er påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Denne mulighed gælder uanset, om videregivelsen er nødvendig af hensyn til den myndighed, som videregiver oplysningerne eller af hensyn til den myndighed, som modtager oplysningerne Det er nødvendigt for udførelsen af en persons eller en virksomheds opgaver for det offentlige. (Listen er ikke udtømmende) Særlige regler for forvaltningsmyndigheder inden for det sociale område (persondatalovens 8, stk. 3) Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, er under særlig restriktive regler i forhold til videregivelse af følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7-8 til andre forvaltningsmyndigheder eller til private. Reglerne fremgår af persondatalovens 8, stk. 3. De særlige regler for videregivelse af følsomme oplysninger gælder bl.a. for socialforvaltningen i kommunen. De særlige regler har fx betydning, hvis socialforvaltningen har behov for at videregive følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7-8 til en privatpraktiserende læge eller til en anden forvaltningsmyndighed fx statsforvaltningen. Efter persondatalovens 8, stk. 3, kan en forvaltningsmyndighed inden for det sociale område videregive følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7-8, hvis videregivelsen: Sker for at varetage private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse herunder hensynet til den, oplysningen angår. Denne mulighed for videregivelse kaldes Værdispringsreglen. Videregivelse efter denne bestemmelse kan fx ske, hvis de sociale myndigheder har mistanke om vold eller andre overgreb mod børn eller unge og i den forbindelse ønsker at kontakte andre myndigheder, såsom sygehuse, politi mv. for at beskytte børnene/de unge. Er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyn eller kontrol. Videregivelsen skal være et nødvendigt led i den afgivende myndigheds sagsbehandling. Der kan ikke lægges vægt på den modtagende myndigheds interesse i videregivelsen. Er du i tvivl, kan du kontakte Forvisitationen i Børn og Unge. 20

21 Roskildemodellen Tavshedspligt Ikke-fortrolige oplysninger Ikke-fortrolige eller almindeligt fortrolige oplysninger, som kun må videregives til andre myndigheder eller private, hvis betingelserne i persondatalovens 6 er opfyldt, er eksempelvis: Navn Adresse (se dog nedenfor vedr. 7 om bopæl, der indikerer helbredsmæssige forhold) Fødselsdato Nationalitet Familiemæssige forhold, fx hvem af forældrene der har forældremyndigheden, at forældrene er gift eller er blevet skilt Forældrenes økonomiske forhold, fx at familien får særligt børnetilskud Oplysning om helbred uden angivelse af, hvori sygdommen består. Forældrenes ansættelses- eller uddannelsesforhold Forældrenes boligforhold, fx at familien bor i socialt boligbyggeri Sociale problemer, der ikke kan betragtes som store Lettere adfærdsproblemer hos børn, fx at et barn har vanskeligheder med at skabe legerelationer (Listen er ikke udtømmende) Oplysningerne kan blandt andet videregives, hvis behandlingen er nødvendig: For at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige Af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Det betyder, at myndighedens egen indsamling, registrering og interne brug som udgangspunkt kan ske uden samtykke, hvis behandlingen sker inden for det arbejdsområde, myndigheden ifølge lovgivningen skal varetage. Det betyder desuden, at man som oftest vil kunne videregive oplysninger omfattet af persondatalovens 6 til andre offentlige myndigheder, som har behov for oplysningerne i deres sagsbehandling For at beskytte den registreredes vitale interesser For at den dataansvarlige eller modtageren af oplysningerne kan forfølge en berettiget interesse, der overstiger hensynet til den registrerede. Vurderingen vil bl.a. afhænge af oplysningernes karakter og formålet med videregivelsen. Pligt til at videregive oplysninger aktindsigt mv. Som udgangspunkt har den, der er part i en sag, ret til aktindsigt. Parter i sager om særlig støtte til børn og unge er forældremyndighedsindehaveren. Reglerne om aktindsigt til parter fremgår af forvaltningsloven. Desuden har den, der er nævnt i en sag uden at være part i sagen, ret til at se de oplysninger, der er om vedkommende i sagen. Dette følger af offentlighedsloven og persondataloven. 21

22 Roskildemodellen Tavshedspligt Særligt vedr. forældre uden del i forældremyndigheden Forældre uden del i forældremyndigheden har efter forældreansvarslovens 23 ret til efter anmodning at få orientering om barnet fra skole, dagtilbud og social- og sundhedsvæsen. Hvis du kommer i tvivl om, hvorvidt det er til skade for barnet at give denne orientering til den forælder, der ikke har forældremyndigheden, skal du drøfte det med din leder. Se også eksempler på videregivelse af oplysninger. Spørgsmål om forældremyndighed, samvær mv. kan rettes til Statsforvaltningen. Hvad er forældrenes ret? Forælderen, som ikke har forældremyndigheden, har efter anmodning ret til at få orientering om barnets forhold i dagtilbud og skole. Forælderen har ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skolen og i dagtilbuddet. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om den forælder, der har forældremyndigheden. Kan videregivelse af oplysninger nægtes? Dagtilbud og skoler kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det vurderes, det vil være til skade for barnet. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde efter anmodning fra den forælder, der har forældremyndigheden eller fra dagtilbud, skole mv., fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgang til at få orientering og at få udleveret dokumenter. Statsforvaltningens afgørelse har virkning fra det tidspunkt skolen eller dagtilbuddet har modtaget meddelelse om afgørelsen. 22

23 Roskildemodellen Tavshedspligt Særligt om udveksling af oplysninger som led i det tidlige forebyggende arbejde servicelovens 49a Efter servicelovens 49a er der mulighed for at udveksle oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige eller familiemæssige forhold. Før du udveksler fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde skal du forsøge at etablere et samarbejde med forældrene og den unge. Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra forældrene, når udvekslingen af oplysninger er nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Bestemmelsen omfatter de myndigheder og fagpersoner, der indgår i det tværfaglige SSD-samarbejde mellem skole, sundhedspleje og dagtilbud m.fl. og de myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge. Formålet med 49a er at understøtte og kvalificere myndighedernes fælles faglige afklaring af problemerne, herunder om det berørte barn eller den unge kan have behov for en forebyggende indsats i det generelle tilbud, eller om der er behov for en egentlig underretning efter 153. Heri ligger, at der med ordningen ikke kan skabes adgang til, at de involverede myndigheder frit kan videregive enhver oplysning om et konkret barn eller unges forhold. Før du anvender muligheden for at udveksle oplysninger om et konkret barn, skal du overveje, om dit behov for afklaring og faglig drøftelse med en samarbejdspartner, kan løses ved en anonym drøftelse af problemstillingen, eller om det er muligt at drøfte problemstillingen med forældrenes inddragelse eller med samtykke. Du kan læse mere om udveksling af oplysninger efter servicelovens 49a i Socialstyrelsens pjece Dialog om tidlig indsats. Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt. Hvem er omfattet af 49a? Skole SFO Sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste Dagtilbud Myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge Selvejende eller private institutioner, private klinikker eller friskoler, som løser opgaver for ovennævnte myndigheder Hvor ofte? Udveksling af oplysninger kan ske én gang. I særlige tilfælde kan der desuden ske udveksling af oplysninger ved et opfølgende møde. Dette kan fx komme på tale, hvis der er behov for at inddrage yderligere fagpersoner, eller man af tidsmæssige årsager ikke får afsluttet drøftelsen eller der opstår afgørende nyt efter det første møde. Kan du nægte at videregive oplysninger? Myndighederne og institutionerne er ikke forpligtede til at medvirke ved udveksling af oplysninger efter 49a. 23

24 Roskildemodellen Tavshedspligt Eksempler på udveksling af oplysninger De følgende eksempler på udveksling af oplysninger mellem fagpersoner som led i den tidlige indsats er hentet i pjecen Dialog om tidlig indsats. Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD samarbejde og fagpersoners underretningspligt, som er udgivet af Socialstyrelsen. Vuggestue bekymring for barn under 3 år Eksemplet er målrettet ansatte i børnehaver, vuggestuer og dagplejere. Bekymring Emilie på knap tre år går i vuggestue. Emilie bor hos sin mor. Emilies mor er veluddannet, men hun har ikke arbejde, da hun har en kronisk sygdom. Emilie kommer ikke i vuggestuen hver dag. Det kommer ifølge moderen lidt an på, hvornår de kommer op om morgenen. Emilie er som regel ren og pæn, når hun kommer i vuggestuen, men på det sidste er det nogle gange sket, at Emilie kommer med beskidt tøj og er usoigneret. Emilie er normalt meget aktiv i vuggestuen, men hun er på det seneste begyndt at virke mere indesluttet. Emilies mor er som regel meget sød over for sin datter, men pædagogen har på det seneste bemærket, at Emilies mor har lugtet af alkohol, når hun har hentet Emilie, og i de situationer har Emilies mor talt hårdt til Emilie. Handling Pædagogen drøfter sin bekymring med sin leder, og de taler sammen med Emilies mor om deres bekymring for datteren. Emilies mor virker meget samarbejdsvillig. Samtidig udtrykker Emilies mor, at hun har det svært med sit liv. Hun lover ved samtalen, at hun vil tage sig bedre af Emilie. I en periode derefter er Emilie velplejet og kommer i rent tøj, og hun virker gladere. Men efter en kortere periode opstår de samme problemer igen. I denne situation er det vigtigt, at pædagogen ikke venter med at handle, fordi hun vil tage hensyn til Emilies mor. Pædagogen skal således ikke forsøge at løse problemerne ved at prøve alle muligheder inden for dagtilbuddets eget regi, fordi der kan være tale om et problem, der kræver særlig støtte. Pædagogen må understrege over for moderen, at det både for Emilie og moderens skyld er vigtigt, at det bliver undersøgt, om hun og Emilie har behov for særlig støtte. Pædagogen skal inddrage moderen i overvejelserne om en tværfaglig drøftelse med en socialrådgiver og eventuelt andre relevante fagpersoner. Men selvom moderen ikke vil give samtykke til, at Emilies forhold drøftes, vil pædagogen i dette tilfælde alligevel kunne drøfte Emilies forhold tværfagligt inden for SSD-samarbejdet. Den tværfaglige drøftelse skal føre til en af klaring af, om pædagogen bør foretage en underretning. Pædagogen skal fortsætte med at støtte Emilie med de muligheder, børnehaven har inden for eget regi, selvom der er foretaget underretning. 24

25 Roskildemodellen Tavshedspligt Børnehave bekymring for barn i ny børnehave Eksemplet er målrettet ansatte i børnehaver, vuggestuer og dagplejere. Bekymring Ali er 5 år og er lige startet i en ny børnehave. Børnehaven ved, at Ali forinden har boet sammen med sin mor på kvindekrisecenter. Ali har svært ved at indgå i leg med andre. Alis mor har forældremyndigheden over Ali, og Ali har ikke samvær med sin far. Handling Pædagogen drøfter sine observationer og deraf følgende bekymring med sin nærmeste leder. De bliver enige om, at de vil tale med Alis mor om deres observationer, som danner grundlag for, at de er bekymrede for Alis trivsel. Pædagogen forsøger forgæves at få telefonisk kontakt med Alis mor, men Alis mor besvarer ikke børnehavens henvendelser. Ali bliver hentet og afleveret af Alis mors kusine, der selv fortæller, at hun ofte passer Ali. I denne situation, hvor pædagogen ikke kan få fat i Alis mor, og hvor der er bekymring for Alis trivsel, vil pædagogen kunne drøfte sagen med kommunens socialrådgiver uden samtykke fra Alis mor. Drøftelsen fører til underretning. Der starter derefter en sag i kommunens socialforvaltning. SFO bekymring for barn i 3. klasse Eksemplet er målrettet ansatte på skoleområdet fx folkeskolelærere og pædagoger i SFO er. Bekymring En SFO-pædagog er bekymret for Clara fra 3. klasse. Clara har tre mindre søskende. Clara har til opgave at aflevere to af sine søskende i børnehaven om morgenen og hente dem om eftermiddagen, når hun går fra SFO. Hendes mindste lillesøster bliver passet hjemme hos forældrene. Forældrene har ikke arbejde. Clara fortæller indimellem om, at hun skal skynde sig hjem, fordi hun skal hjælpe med at købe ind og lave mad. SFO-pædagogen ser stort set aldrig Claras forældre, der kun meget sjældent kommer i SFOen. Clara er tit alene, og hun isolerer sig fra de andre børn. Hun har sjældent legeaftaler, og hun har næsten aldrig legekammerater med hjemme hos sig selv. Handling SFO-pædagogen drøfter sin bekymring med sin leder og med Claras klasselærer. De er i tvivl om hvilken indsats, der kan være behov for. SFO-pædagogen skal tale med Claras forældre og fortælle dem om sin bekymring for Clara. SFO-pædagogen skal inddrage forældrene i overvejelserne omkring behovet for en tværfaglig drøftelse og skal forsøge at få deres samtykke til en sådan drøftelse. SFO-pædagogen forsøger at få kontakt til Claras forældre flere gange både skriftligt og telefonisk. De svarer ikke på henvendelserne. SFO-pædagogen vil i den situation kunne drøfte barnets forhold med andre relevante fagpersoner inden for SSD-samarbejdet uden forældrenes samtykke. Det kunne eksempelvis være Claras klasselærer, en skolepsykolog, en socialrådgiver samt den sundhedsplejerske, der har aflagt besøg hos familien. På mødet kan de drøfte rent private forhold om Claras personlige og familiemæssige omstændigheder. Den tværfaglige drøftelse skal føre til en af klaring af, om der er grund til at antage, at Clara har behov for særlig støtte, og om SFO-pædagogen derfor skal underrette kommunens socialforvaltning. 25

26 Roskildemodellen Tavshedspligt Skole bekymring for barn i 5. klasse Eksemplet er målrettet ansatte på skoleområdet fx folkeskolelærere og pædagoger i SFO er. Bekymring Peter fra 5. klasse fungerer dårligt i skolen. Peter møder uforberedt og følger ikke med i timerne. Han har svært ved at koncentrere sig, er urolig og forstyrrer de andre. Samtidig kan han godt være truende over for de andre børn i frikvartererne. Skolen har afholdt dialogmøder med forældrene, men de kan ikke genkende det, skolen fortæller. Forældrene mener ikke, at det er deres opgave at lære drengen at gå i skole, og de mener i øvrigt heller ikke, at drengens adfærd er så bekymrende. Læreren foreslår forældrene, at der tages kontakt til PPR. Det ønsker forældrene ikke, da de ikke ser, at der er de store problemer. Læreren er lidt utryg ved faderen, der kan virke lidt voldsom i sprog og adfærd. På et tidspunkt slår drengen et barn fra et lavere klassetrin ret voldsomt. Skolen overvejer i første omgang en disciplinær foranstaltning i form af udelukkelse fra undervisningen i en uge på grund af episoden. Læreren er dog i tvivl om, hvilken indsats der er behov for. Handling Skolelederen skal forholde sig til den konkrete episode, hvor Peter har slået et andet barn og i den forbindelse tage stilling til, om der skal iværksættes foranstaltninger over for Peter efter folkeskolens regler. Det er imidlertid vigtigt, at skolen samtidig overvejer, om der er behov for særlig støtte efter servicelovens regler og/eller en pædagogiskpsykologisk indsats. Læreren har i denne situation behov for at drøfte sin bekymring med PPR og med kommunens socialrådgiver for at få af klaret, hvilken indsats der vil være den rigtige, herunder om der også er behov for særlig støtte efter servicelovens regler. Såfremt læreren vurderer, at der er behov for en ikke-anonym tværfaglig drøftelse af Peters forhold, skal læreren forsøge at indhente samtykke fra forældrene. Men kan samtykke ikke opnås, kan læreren drøfte sin bekymring med socialrådgiveren og skolens psykolog efter servicelovens 49 a. det er en del af skolens opgave at arbejde med det enkelte barns sociale udvikling 26

27 Roskildemodellen Tavshedspligt Skole bekymring for barn i 8. klasse Eksemplet er målrettet ansatte på skoleområdet fx folkeskolelærere Bekymring Oliver er 15 år og går i 8. klasse. Oliver er velbegavet og har tidligere været godt med fagligt. Men i den senere tid er han begyndt at være meget fraværende fra skolen. Oliver er begyndt at komme bagud med lektierne, og læreren er bekymret for hans skolegang. Læreren ved, at Oliver bor hos sin mor, der arbejder meget og ofte er ude at rejse. Oliver er derfor tit alene hjemme. Han har tilsyneladende ikke kontakt med sin far. Oliver kommer ikke i klubben og har i øvrigt ikke nemt ved at få relationer til andre unge. Læreren ved, at han indimellem strejfer alene rundt i gaderne om aftenen. Oliver har sagt til sin lærer, at han gerne vil på efterskole. Læreren er bekymret for Olivers skolegang men også for hans trivsel i øvrigt. Læreren har behov for at drøfte sin bekymring med andre fagpersoner. Handling Læreren skal tale med Oliver og med Olivers mor om sin bekymring for Oliver. Det er vigtigt, at både Olivers mor og Oliver inddrages i overvejelserne om behovet for en tværfaglig drøftelse. Selvom hans mor ikke vil give samtykke til en tværfaglig drøftelse, kan læreren drøfte sin bekymring med andre fagpersoner inden for SSD-samarbejdet, herunder med kommunens socialrådgiver. Det vil altid være en konkret vurdering, om en bekymring for barnets eller den unges trivsel skal føre til underretning. Men hvis drøftelsen fører til en antagelse om, at der kan være behov for særlig støtte efter servicelovens regler, skal Olivers lærer underrette kommunens socialforvaltning. Læreren skal fortsætte med at støtte drengen med de muligheder, skolen har inden for eget regi, selvom der er foretaget underretning. 27