AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Familie- og Socialudvalget. Mødet den , kl. 08:30. Bøgen, Skeldalsvej 17-22, 9310 Vodskov

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Bøgen, Skeldalsvej 17-22, 9310 Vodskov

2 1. Godkendelse af dagsorden Økonomirapport pr. 30. september Tillægsbevilling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Det specialiserede børneområde Tiltag til imødegåelse af udgiftspres på børne- og ungebudgettet - 2. behandling Styringsaftale Opfølgning på visitationskategorier på ungeområdet Servicedeklarationer Center for Børn, Unge og Familier Besøgsrunde Center for Børn, Unge og Familier - Specialområdet Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat Lukket 12. Fortroligt - Kvartalsafrapportering fra det udvidede SSP-samarbejde 13. Orientering fra rådmand og direktør 14. Eventuelt

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Bøgen, Skeldalsvej 17-22, 9310 Vodskov Fraværende Til stede Udover udvalgets medlemmer deltager Arne Lund Kristensen, Jørgen Christensen, Hans Chr. Mariegaard, Hanne Manata og Birgitte Welling (ref.) Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Program for dagen: Udvalget mødes på Bøgen kl Skeldalsvej 17-22, 9310 Vodskov Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Ordinært møde i Introduktion til Center for Børn, Unge og Familier specialområdet v. Anette Stevn Jensen Kort oplæg om Bøgen v. Leder Brian Tjørnelund Rundtur på Bøgen Frokost på Bøgen Afgang fra Bøgen til Stjernehusene Kort oplæg om Stjernehusene v. Leder Mariann K. Larsen Rundtur på Stjernehusene Mulighed for spørgsmål til dagens introduktioner Beslutning: Godkendt. Møde den Side 1

4 Punkt 2. Økonomirapport pr. 30. september Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender Økonomirapporten pr. 30. september 2014 Sagsbeskrivelse Økonomirapporteringen pr. 30. september afgives med udgangspunkt i det korrigerede budget for Niveauet i rapporten vil være det bevillingsniveau som kendes fra budgettet, opdelt i serviceudgifter og budgetgaranterede udgifter iht. Aalborg Kommunes definition. Forvaltningsrapporten tager udgangspunkt i de dele fra den fælles kommunale økonomirapport som vedrører Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, men den suppleres med flere uddybende forklaringer omkring økonomi og aktivitet. Økonomirapporten vil blive suppleret med diverse bilag efter behov. Økonomirapporteringen i 2014 aflægges efter nedenstående tidsplan: Rapport pr. FL FSU BSU Ukommenteret Beh. Mag. Behandling i Magistrat/Byråd / Sendes til orientering efter FL behandling Forventet regnskab vil blive indarbejdet i halvårsregnskab 2014 særskilt tidsplan for dette udarbejdes senere. Byrådet skal senest godkende den Aktuel Status 2014 særskilt tidsplan udarbejdes senere / / møde i januar / incl. supplementsperioden 2014 Januar 2015 Sendes til orientering efter FL behandling Januar 2015 Marts 15 Foreløbigt regnskab for 2014 Møde den Side 2

5 Det er godkendt i Magistraten/byrådet, at det er fagudvalgene, der i 2014 fremsender økonomirapporten til behandling/godkendelse i hhv. Magistrat og Byråd, hvorfor forvaltningens økonomirapport forinden fremsendelse skal være behandlet i hhv. Familie- og Socialudvalg og Beskæftigelsesudvalg. Økonomirapport pr Beslutning: Godkendt. Møde den Side 3

6 Punkt 3. Tillægsbevilling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Det specialiserede børneområde Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at indstiller, at byrådet godkender, at der til sektor Børn og Unge gives tillægsbevilling til drift på 4 mio. kr. i netto merudgifter til det specialiserede børneområde Sagsbeskrivelse Som allerede drøftet i forbindelse med budgetforliget for 2015 er det specialiserede børneområde under pres grundet en voldsom stigning i antallet af underretninger samt flere sager, herunder også anbringelser. Forvaltningen har udarbejdet en række tiltag, som kan imødegå det forventede pres på budgettet i 2014 og har pt. planen med tiltag i høring. Hensigten med tiltagene er at fortsætte strategien, der sikrer bedre og mere involvering af ressourcerne i familien selv samt i det private og professionelle netværk. Endvidere er hensigten, at der i langt højere grad skal fokuseres på hjemmebaserede tilbud, inkluderende tilbud i skoler og dagtilbud, som samtidig involverer nærmiljøet. Målet er at skabe bedre resultater i form af uddannelse og hjælp til selvhjælp. Da de planlagte tiltag kun vil få en begrænset virkning i 2014 forventes merudgifter i størrelsesorden 4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Møde den Side 4

7 DRIFT 2014 Udgifter Indtægter kr Serviceudgifter Sektor: Børn og Unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Merudgifter bl.a. som følge af flere underretninger Sektor- Børn og Unge i alt Beslutning: Godkendt. Møde den Side 5

8 Punkt 4. Tiltag til imødegåelse af udgiftspres på børne- og ungebudgettet - 2. behandling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender At forslag til nye tiltag til at imødegå udgiftspresset godkendes dog reduceres den forventede nettobesparelse på tiltag vedrørende fællestilbud til 1 mio. kr. i 2015 At effekten af tiltagene følges i de løbende økonomirapporter 1. behandlede den indstilling vedrørende tiltag til imødegåelse af udgiftspres på børne- og ungebudgettet. Herefter blev indstillingen sendt i høring i perioden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har modtaget høringssvar fra alle høringsberettigede parter, og har herudover modtaget tilkendegivelser fra flere andre parter, jfr. vedhæftede bilag med de samlede høringssvar og tilkendegivelser. Forvaltningen kvitterer for de mange konstruktive høringssvar, der sammen med centrale opmærksomhedspunkter i svarene kan være med til at sikre rettidig handling vedrørende budgetoverholdelse i Der er, om end der peges på opmærksomhedspunkter, positiv opbakning til forvaltningens strategi omkring fortsat udvikling af netværksbaserede løsninger og samtidig fokus på optimering af myndighedens køb af ydelser, så der opnås de bedste faglige resultater for borgerne indenfor det økonomiske råderum forvaltningen har til området. I det følgende afsnit sagsbeskrivelse fremgår det forslag, forvaltningen har sendt i høring. Herefter følger et afsnit, hvor forvaltningen angiver, hvad høringssvarene har givet anledning til. Sagsbeskrivelse I årene 2008 og frem har der i Aalborg Kommune og på landsplan været et stort pres på det specialiserede børneområde. har løbende besluttet en række initiativer til imødegåelse af udgiftspresset bl.a. et anbringelsesgrundlag, større omlægninger på såvel anbringelsessom forebyggelsesområdet. Det blev besluttet til budget 2010, at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen over 2 år skulle reducere udgifterne på området med 50 mio. kr. I 2012 og 2013 er budgettet overholdt men er nu igen under pres grundet en række forhold. Det korrigerede Børn og ungebudget 2014: Korrigeret BU-budget 2014 Ikke takstfinansierede udgifter Overhead og refusion Budget 2014 til familiegrupperne og Specialgruppen/ Takstfinansierede udgifter i alt mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. Møde den Side 6

9 Økonomiopfølgningen viser ultimo juli 2014, at der forventes et merforbrug i 2014 på BUbudgettet på 4 mio. kr. på baggrund af de enkelte områders disponeringsregnskab. 1 Samtidig viser det foreløbige regnskab et forventet merforbrug på ca. 6 mio. kr. på baggrund af forbrugsprocent. Det betyder samlet set, at det råderum, der indtil april måned var i disponeringerne fra afdelingerne til nytilgang er opbrugt. Der er følgende forklaringsårsager til det forventede merforbrug i familiegrupperne og Specialgruppen: Et træk på antallet af underretninger viser, at hvis vi ser på det nuværende antal pr. 20/ vil der forventeligt igen blive tale om en stigning fra 2013 til 2014 på ca. 46 %. Siden 2010 er antallet således mere end fordoblet (fra 1407 til anslået 3200) Markant stigning i antallet af forebyggende foranstaltninger i forhold til de seneste 3 år. En stigning i antallet af familiesager i løbet af 2014 (især de seneste måneder) på over 10% Antallet af anbringelser er 9 højere i år end sidste år og på niveau med 2011/2012 Behov for at anbringe enkelte børn, unge og familier i meget dyre foranstaltninger efter sammenbrud i tidligere foranstaltninger Udviklingen i Børn- og ungeudvalgssager første halvår viser også en stigning: 2012: 58 sager, 2013: 60 sager, 2014: 75 sager. En stigning på 25%, der dog udelukkende ligger i juni måned. (Genbehandlingerne er på 62%) Familiegrupperne oplever afgørelser fra Ankestyrelsen, hvor sager er taget op af egen drift, og som resulterer i anbringelser, ofte af søskende. Forvaltningen har taget initiativ til hastemøder over sommeren mhp. at drøfte konkrete tiltag i de enkelte familiegrupper/specialgruppen indenfor eksisterende overordnede rammer. De enkelte grupper analyserer egne udviklingsmønstre og laver opstramninger på baggrund heraf og der skal udarbejdes katalog til læring mellem grupperne til at sikre lokal budgetoverholdelse ift. budget Det er dog forvaltningens vurdering, at der er brug for politisk godkendte tiltag for at imødegå et yderligere forventet pres i Forvaltningen har på baggrund af drøftelse med lederne på området følgende forslag til politisk godkendelse. Det forventes at tiltagene vil kunne skabe et råderum på mellem mio. kr. i 2015 til stigningen i antallet af sager og den øgede kompleksitet i sagerne. Alternativt skal der afsættes yderligere midler på området. Tiltagene skal naturligvis til hver en tid overholde formålet med indsatser iht. Serviceloven og ses i sammenhæng med Servicelovens kapitel 11 om at sikre, at børn og unge opnår de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende, jfr. videre i Servicelovens 46. Foranstaltningerne skal til hver en tid iværksættes under hensyn til Servicelovens regler om iværksættelse af foranstaltninger over for børn og unge. 1 Beløbet skal tages med forbehold, idet familiegrupperne/specialgruppen endnu ikke har opdateret disponeringerne i juli måned. Møde den Side 7

10 Det vil sige, at der skal vælges den rette foranstaltning til at løse barnets eller den unges problemer, og at der tages hensyn til, om den valgte foranstaltning vil medføre den virkning, der er planlagt (egnethedskriterium). En afgørelse om iværksættelse af en foranstaltning bør altså ikke være så lidt indgribende, at den ikke er tilstrækkelig til at opnå formålet, eller at den senere viser sig ikke at have effekt. Forvaltningen skal i den forbindelse henvise til sommerens udtalelser fra Ombudsmandsinstitutionen om kommuners økonomiske opbremsninger på det specialiserede børneområde (Link: rapport). Forvaltningen foreslår følgende tiltag som alle er opstramninger i forhold til det gældende anbringelsesgrundlag og vil efter politisk godkendelse blive indarbejdet heri ved revision i Endelig er der vedr. de to sidste forslag tale om konkrete reduktioner/nedlæggelse af pladser. 1. Udvikling og iværksættelse af forsøg med sikkerhedsplaner (trivselsplaner) som en forebyggende foranstaltning, som er kendetegnet ved en intensiv indsats, som kombinerer myndighedsarbejde, kontrol og opfølgning med en tværfaglig og behandlingsmæssig indsats og inddragelse af det private netværk. Sikkerhedsplansarbejdet skal forebygge anbringelse og dermed også reducere udgifterne på børne- og familieområdet. Sikkerhedsplanerne bygger videre på det eksisterende netværkssamarbejde. Herudover ligger der en potentiel reducering i udgifter til køb af ekstern behandling. Der er tale om, at der iværksættes sikkerhedsplaner i sager, hvor der er et anbringelsesgrundlag men hvor anbringelse udelades til fordel for en aftalt sikkerhedsplan. Forudsætning for at lave en sikkerhedsplan er et samarbejde med familien idet der ellers hvis betingelser for tvang er til stede skal ske anbringelse (vedlagt beskrivelse i bilag 1). Nettobesparelse vurderes ca. at være 4 mio. kr. i Konsekvens: Familiegrupperne vil konkret lave alternativer til anbringelser i flere sager, hvor der er et anbringelsesgrundlag herunder i sager, hvor der er en risiko forbundet hermed. Antallet af anbringelser reduceres. 2. Udvikling af fleksible hjemmebaserede familiebehandlingstiltag i stedet for dagbehandling på institution vha. egne specialiserede rådgivere, egne pædagogiske familierådgivere evt. suppleret med ekstra sundhedsplejerske og med inddragelse af frivillige tilbud. Også her er der tale om, at der i disse sager er et anbringelsesgrundlag men alternativer afprøves i stedet i hjemmet (vedlagt beskrivelse i bilag 2). Nettobesparelse vurderes ca. at være 3 mio. kr. i Konsekvens: Familiegrupperne vil lave hjemmebaserede løsninger hvor der kan være tale om, at der foreligger et anbringelsesgrundlag, Der vil ligeledes være tale om, at der i hjemmet laves udredningsforløb mv. som ikke længere vil blive efterspurgt i samme omfang på egne dagtilbud fx Viktoriahuset/Bisgaard. Familiegrupperne/specialgruppen vil frikøbe kvalificerede medarbejdere via BU-budget til opgaverne. Møde den Side 8

11 3. Centralt visitationsudvalg i ALLE anbringelser af unge Familiegrupperne og specialgruppen skal bringe samtlige ungesager forud for en evt. anbringelse til drøftelse OG godkendelse her med undtagelse af akutsager hvor bevillingskompetencen bevares hos lokal leder samt leder af Den Centrale Visitation. Det forelåes at samtlige akutsager højest er af en måneds varighed - både frivillige og tvangsmæssige anbringelser og i denne periode behandles i ovennævnte centrale unge-visitationsudvalg. Visitationsudvalget mødes 1x ugentligt eller ved behov og består af repræsentationer fra DCV/familieplejen, fra familiegrupperne (går på omgang), fra Center for Børn, unge og familier samt fra Center for tværfaglig forebyggelse. Mulighed for deltagelse også fra Uddannelseshuset undersøges mht. mere tværfagligt samarbejde. Målet er, at der findes lokale, billige og fagligt tilstrækkelige tilbud i netværket/lokalmiljøet med fokus på uddannelse. Den unge og familien skal samarbejde om tilbuddet. (Den centrale visitation udarbejder snarest en model for et centralt visitationsudvalg). Nettobesparelse vurderes ca. at være 3 mio. kr. i Konsekvens: Der vil være tale om, at bevare unge i hjemmet og i nærmiljøet på trods af, at der er tale om, at der foreligger et anbringelsesgrundlag. Dette kræver accept af og forståelse for i nærmiljøet, at unge ofte udadreagerende og med misbrug, kriminalitet og /eller unge, der er selvmordstuede mv. skal inkluderes og rummes i skoler, uddannelse, boligafdelinger mv. I sammenhæng med dette er det dog væsentligt at være opmærksom på, at der ved anbringelse af børn og unge også vil være en risiko for en uhensigtsmæssig adfærd hos det anbragte barn/ung i det anbragte lokalmiljø. 4. Reduktion på de ikke takstfinansierede tilbud. Der er på børn og ungebudgettet en række ikke taksfinansierede udgifter på i alt kr. 69,7 mio. kr.. En række udgifter her er ikke muligt at finde besparelser på fx objektivt finansierede udgifter, udgifter til tilsyn og Børnehus Nord mv. Men på dette område er der også udgifter til de to udførercentre vedr. det ikketakstfinansierede område og administration. Der foreslås en besparelse på disse centre på 1 mio. kr. Nettobesparelse vurderes ca. at være 1 mio. kr. i 2015 Konsekvens: Der udarbejdes konkret forslag til enten en administrativ besparelse eller reduktion i serviceniveau fx vedr. ungerådgivningen, børnerådgivningen, mælkebøtterne eller lign. 5. Besparelse på fællestilbud. (se liste i bilag 3) Der arbejdes grundigt med inklusion i skolerne og udgangspunktet er, at også udsatte børn og unge skal inkluderes i de almindelige skoletilbud. Fællestilbuddene indeholder en væsentlig udgift til et behandlingsmæssigt tilbud til den unge/familien finansieret af børn og ungebudgettet. Det foreslås at serviceniveauet reduceres og at pladsantallet nedjusteres på en eller flere af tilbuddene efter hurtig analyse. Nettobesparelse vurderes ca. at være 2 mio. kr. i Eller andre unge under 16 år der er kendetegnet ved en udpræget ungeadfærd. Møde den Side 9

12 Konsekvens: der sker en reduktion i antallet af pladser på en eller flere af fællestilbuddene og disse børn og unge skal alternativt inkluderes i almentilbud i skoler/ungdomsuddannelser. Der vil i forbindelse med skolereformen skulle ses på udgiftsfordeling i disse tilbud. Samlet er der tale om en besparelse på kr. 13 mio. i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens kommentarer på baggrund af høringssvarene Den overvejende del af høringssvarene forholder sig positivt til de fremsatte tiltag til imødegåelse af udgiftspresset på børne- og ungebudgettet. Dermed gives der også en positiv kvittering for en fortsættelse af forvaltningens strategi med etablering af bæredygtige løsninger i det private og professionelle netværk samt i nærmiljøet. Sammenfaldende for tilbagemeldingerne er imidlertid også et tydeligt ønske om yderligere konkretisering af tiltagene og omsætning heraf, samt et ønske om inddragelse i forhold til den videre udmøntning på tværs af myndighedsområdet og udførerområdet og mellem børne- og voksenområdet. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen vil gerne kvittere for de mange konkrete tilbagemeldinger og bekymringer i forhold til den videre proces. Forvaltningen er enig i, at alle tiltagene kræver yderligere konkretisering og omsætning, men indstillingen er udtryk for den nødvendige og hurtige proces, der blev iværksat for at sikre rettidig handling til overholdelse af budget 2015, og samtidig også mulighed for politisk drøftelse forinden budgetforhandlingerne for Forvaltningen vil naturligvis medtage de mange overvejelser i sammenhæng med både det faglige, økonomiske og personalemæssige område i den videre konkretisering og omsætning af tiltagene. Der vil således blive taget initiativ til dialog med udfører/børne- og Familieafdelingen om denne del, og hvordan udførernes faglige kompetencer mest optimalt ses ind i omstillingsprocessen, så forvaltningen fastholder og videreudvikler de faglige kompetencer vores medarbejdere allerede besidder. Det betyder også, at der vil være en opmærksomhed på de rammer og kompetencer forvaltningens medarbejdere skal have for at kunne varetage de nye og anderledes opgaver i omstillingsprocessen. Her vil der også være behov for tæt dialog på såvel ledelses- som medarbejderniveau i de enkelte afdelinger herunder i MED-systemet. Samtidig vil forvaltningen naturligvis også sikre, at lovgivningen på området følges, herunder sikre, at der vælges den indsats og støtte, som må forventes at kunne imødekomme barnets behov på tilstrækkelig vis og som må anses som værende mest formålstjenlig for barnets eller den unges tarv. Processen vil blive igangsat hurtigst efter s 2. behandling den , så tiltagene kan implementeres med virkning fra budgetår Høringssvarerne/tilkendegivelserne giver således ikke anledning til, at forvaltningen ændrer i de foreslåede tiltag på området, - dog vil den forventede nettobesparelse for tiltaget vedr. fællestilbud blive reduceret til 1 mio. kr. i Begrundelsen for dette er, at skal laves en analyse af reduktionen i serviceniveauet, og at dette tidligst vil kunne iværksættes med fuld virkning i skoleåret 2015/2016. Møde den Side 10

13 Herudover bemærkes, at forvaltningen vil tage initiativ til, at overgangen til de fleksible hjemmebaserede familiebehandlingstiltag vil ske i en glidende overgang med henblik på at sikre at familier med behov for familiebehandling tilgodeses med det relevante tilbud indtil de nye løsninger er udviklet. Endeligt skal der være en opmærksomhed på tiltagenes bremselængde og de konsekvenser det eventuelt må give. I forhold til Handicaprådets anmodning om orientering, når tiltagene er implementeret, kan det oplyses, at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen gerne vil medvirke til dette. Forvaltningen vil sluttelig henvise til, at KL i foråret kom med udspillet Invester før det sker, hvor fokus for udspillet er, hvordan børn og unge i udsatte positioner i videst muligt omfang kan fastholdes i almenområdet i et tæt samarbejde med de nødvendige specialiserede kompetencer. Udspillet lægger op til et paradigmeskift for kommunerne, hvor børn og unge med sociale problemer og handicap i størst mulig omfang inkluderes i almenområderne - forstået som dagtilbud, skole, ungdomsuddannelse mv. fremfor eksklusion til specialtilbud. Udviklingsstrategien for Børn, Unge og Familier tog fat på denne udvikling, da den blev politisk besluttet i 2012 og med de foreslåede tiltag er det forvaltningens opfattelse, at denne strategi fortsat udvikles. I budgetforliget for 2015 er der medtaget en beslutning om, hvis høringen og den efterfølgende behandling i betyder, at udgifterne ikke kan reduceres fuldt ud med det forventede beløb på 13 mio. kr. vil sagen blive rejst i forligsgruppen. Såfremt forslagene godkendes, foreslås følgende tidsplan: (1. behandling) 22. august 2014 Høring i MED i Børne- og Familieafdelingen, Socialafdelingen September 2014 Skoleforvaltningen September 2014 Børne- og Familieafdelingens ledergruppe September 2014 (2. behandling) 24. oktober 2014 Iværksættelse hurtigt derefter. Punktet er sat på lukket dagsorden, da det skal medtages til budgetforhandlingerne 2015, såfremt handlingsplanen ikke godkendes. Beslutning: Godkendt. mhp. at indstillingen nu sendes i høring med henblik på endelig stillingtagen i udvalget den Der er fejl i indledningen i sagsbeskrivelsen ift. hvor meget forvaltningen skulle reducere udgifterne med på området. De korrekte tal er, at der i 2010 skulle spares 20 mio. kr. stigende til 70 mio. kr. i Møde den Side 11

14 Mælkebøtterne udgår af indstillingen, idet der er særskilt indstilling herom på vej til senere udvalgsbehandling. SAMLET HØRINGSSVAR Beslutning: Godkendt. Med bemærkning om, at tiltagene skal følges nøje, og om nødvendigt må planen justeres efter en evaluering, og flere ressourcer tilføres. Cæcilie L. Andersen kan ikke godkende indstillingen med den bemærkning, at hun ikke kan gå ind for besparelserne på anbringelsesområdet. Møde den Side 12

15 Punkt 5. Styringsaftale indstiller, at Byrådet godkender vedhæftede Styringsaftale 2015 samt bilag. Enslydende sagsfremstilling behandles i Beskæftigelsesudvalget, Skoleudvalget og Ældre- og Handicapudvalget med henblik på en samlet tilbagemelding til Rammeaftalesekretariatet fra Aalborg Kommune. Sagsbeskrivelse De nordjyske kommuner har ansvar for at sikre en fælles koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i regionen. Ansvaret indebærer, at der hvert år skal indgås en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på området. Rammeaftalen skal bestå af en faglig udviklingsstrategi og en økonomisk styringsaftale. Udviklingsstrategien for 2015 er tidligere i år blevet godkendt af de 11 nordjyske kommunalbestyrelser og Regionsrådet. Nu forestår behandlingen af den økonomiske styringsaftale for 2015, der skal være godkendt senest den 15. oktober (Aalborg Kommune har fået udsættelse af deadline til d. 10. november 2014) Udkastet til styringsaftalen er blevet behandlet i KKR den 12. september 2014, hvor der var enighed om at indstille det vedlagte udkast til de nordjyske kommunalbestyrelsers godkendelse. På dette møde i KKR blev det desuden besluttet at iværksætte en takstanalyse på det specialiserede socialområde på tværs af de nordjyske kommuner. Styringsaftalens indhold Den økonomiske styringsaftale fastlægger de grundlæggende retningslinjer for kommunernes handel med pladser på specialundervisningstilbud og tilbud på det sociale område i Nordjylland. De grundlæggende principper for styringsaftalen er følgende fire elementer, som indholdet i styringsaftalen sigter efter: - Incitament til effektiv drift både for driftsherre og myndighed - Retvisende og omkostningsbaserede takster ydelser skal kunne sammenlignes, og priser udregnes efter samme principper (her er tale om en ny takstbekendtgørelse) - Budgetsikkerhed for kommunerne og regionen risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind - Udviklingstiltag driftsherre skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling. Møde den Side 13

16 Styringsaftalen for 2015 er indholdsmæssigt stort set identisk med de forrige års aftaler, dog kan følgende nye forhold fremhæves: - Indarbejdelse af et nyt lovgivningsfastsat regelsæt for kommunernes mulighed for at overtage sociale tilbud eller undervisningstilbud, som drives af Region Nordjylland. Kommunerne har hidtil kunnet overtage regionale tilbud hvert år, men denne mulighed er blevet ændret, så man fremover kun kan overtage regionale tilbud én gang i hver valgperiode. Det betyder konkret, at det skal fremgå af næste rammeaftale (aftalen for 2016), hvis en kommunalbestyrelse ønsker at overtage et regionalt tilbud i indeværende valgperiode. - Fokus på at skabe bedre økonomiske incitamenter til etablering af nye højt specialiserede tilbud. Det foreslås i aftalen, at kommunerne i fællesskab skal afsøge de lovgivningsmæssige muligheder for at finansiere nye tilbud gennem mere fleksible aftaleformer. Formålet er at lette den finansielle risiko, som påhviler driftsherre ved udviklingen og etableringen af nye højt specialiserede tilbud, idet denne risiko er én af de væsentligste barrierer for etableringen af nye højt specialiserede tilbud. Bilag 1 - Specifikation Bilag 2 - Specifikke aftalevilkår for specialundervisningstilbud Bilag 3 - Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse Udkast til Styringsaftalen 2015 Beslutning: Anbefales. mhp. oversendelse til byrådets behandling. Møde den Side 14

17 Punkt 6. Opfølgning på visitationskategorier på ungeområdet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering opfølgningen på visitationskategorier på unge, der modtager uddannelseshjælp. Sagsbeskrivelse På Beskæftigelsesudvalgsmødet den blev kontanthjælpsreformen behandlet som tema. På mødet blev bl.a. kategoriseringen af unge under 30 år drøftet. Udvalget ønskede en opfølgning på området. Som følge af kontanthjælpsreformen skal unge under 30 år kategoriseres som følger: De åbenlyst uddannelsesparate, er unge uden barrierer for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. De uddannelsesparate, er unge, der vurderes at kunne begynde på en uddannelse indenfor ca. et år, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. De aktivitetsparate, er unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, fordi de unge har faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Der er tale om unge, der har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår Når en ung under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse søger om uddannelseshjælp startes et visitationsforløb på 3 måneder, hvor den unges uddannelsesparathed vurderes i jobcentret. Som udgangspunkt er alle unge enten åbenlys uddannelsesparate eller uddannelsesparate, med mindre der helt fra starten forligger helt særlige forhold, som dokumenterer, at den unge er aktivitetsparate. Den unge søger om uddannelseshjælp via den elektroniske selvbetjeningsløsning der kan tilgås via kommunens hjemmeside eller via borger.dk. Den unge skal have rettet personlig henvendelse i Jobcentret forud for ansøgningen. Sker det ikke, vil den unge i ansøgningen blive vejledt om at rette personlig henvendelse. Ved henvendelsen i Jobcentret udleveres der en vejledning i, hvordan den unge kan søge om uddannelseshjælp. Såfremt den unge ikke har fået oprettet et Nem id, hvilket er en forudsætning for at gennemføre ansøgningen, kan Jobcentret udstede Nem id. Såfremt der er behov for hjælp til at gennemføre ansøgningen, kan der ligeledes ydes hjælp via Job- eller Socialcentret. Ansøgningen modtages og behandles efterfølgende i socialcentret, hvor udmåling af ydelsen sker. Møde den Side 15

18 Implementeringsprocessen i Jobcenter Aalborg Grundlaget for afgrænsningen af de forskellige kategoriseringer forelå dels i lovteksten, lovbemærkningerne dertil samt i en orienteringsskrivelse fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) af den 30/ Da der på landsplan viste sig store forskelle i vistationskategoriseringen, udkom orienteringsskrivelsen fra STAR i en uddybet version den 3/ Her blev det præciseret, at sigtet med reformen var, at unge, der visiteres som uddannelsesparate, hurtigst muligt skulle i gang med et aktivt forløb frem mod uddannelsesmålet. De skulle derfor på kort sigt være i stand til at deltage aktivt i en indsats rettet mod uddannelse. Unge der, på kort sigt på baggrund af fx deres helbredssituation, ikke kunne deltage i en uddannelsesrettet indsats skulle derfor ikke visiteres som uddannelsesparate. Præciseringen gav anledning til, at Jobcenter Aalborg foretog en mindre justering i visiteringen af unge, der var ude af stand til at deltage i en uddannelsesrettet indsats grundet misbrugsbehandling eller andre behandlingstyper i sundhedssystemet. De berørte unge fik deres visitationskategori ændret til aktivitetsparat. Praksis var indtil da, at de unge blev vurderet uddannelsesparat, hvis de forventedes at kunne gå i uddannelse inden for 1 år, uanset de i en kortere periode ikke kunne deltage i uddannelsesrettede tilbud grundet fx behandling. Endvidere har der i perioden siden 1/ været indført ændrede regler for unge på barsel, således de pr. definition skulle gøres aktivitetsparate i barselsperioden. Dette er imidlertid igen blevet ændret, og de unge skal pr. 1/ ikke længere omviseres pga. barsel, da de i stedet får et barselstillæg. De ændrede barselsregler har givet anledning til ændret arbejdsgange i socialcentret. Endvidere var der i en periode et administrativt merarbejde i form af høringer og breve til de berørte borgere. For at sikre en ensartet implementering pr. 1/ har der været afholdt temadage, en stikprøvegennemgang af ca. 20 % af sagsbeholdningen, samt undervisning. Dette er sidenhen suppleret med uddybende undervisning i kontanthjælpsreformen i april og juni Da arbejdet med kategorisering fortsat er relativt nyt, er der planlagt en ny undervisningsdag med kategoriseringen som tema. Dette sker med henblik på at styrke indgangen og skabe en ensartet forståelse af de enkelte kategorier. Fordeling af kategorisering Resultatet af målgruppeindplaceringen kan aktuelt gøres op til følgende: Antal jan Andel jan Antal juli 2014 Andel juli 2014 Åbenlyst uddannelsesparate % % Uddannelsesparate % ,4 % Aktivitetsparate % ,6 % I alt % % Kilde: Jobindsats Møde den Side 16

19 Der er i juli 2014 endvidere 15 unge, som er ny-ledige, som endnu ikke er kategoriseret. Tallet herfor var i jan unge. Samlet er der således 1121 uddannelsesparate, som forventes at kunne gå i uddannelse inden for et år, mens 813 vurderes at have så omfattende problemer, at de ikke vil kunne påbegynde uddannelse inden for 1 år. Udviklingen viser et fald i antallet af åbenlyse uddannelsesparate. Det er væsentligt at bemærke, at antallet af åbenlyse uddannelsesparate er en gruppe, hvor flowet ind og ud af systemet er meget stort. Der er således ikke nødvendigvis sammenfald mellem personerne i jan og juli Socialcentret oplever hvert år, at der sker et fald i både sagstal og ansøgninger om uddannelseshjælp i månederne august og september på grund af start i uddannelse. Ofte oplever socialcentret en stigning i ansøgninger og dermed også i sagstal i november og december måned, hvilke som regel skyldes, at den unge har afbrudt uddannelsen. Årsagen kan bla. være forkert valg af uddannelse. Det må således formodes, at der vil være unge, der genansøger, og tallene for de åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate derfor vil kunne stige i de sidste måneder af året. Antallet af aktivitetsparate er steget med 52 unge hen over Andelen af aktivitetsparate skønnes at være øget i mindre grad, grundet de ovenfor beskrevne justeringer i visitationspraksissen for sygemeldte unge, unge i misbrugsbehandling samt unge på barsel. Unge, som er i et forrevalideringsforløb, har typisk komplekse problemstillinger. I vurderingen af antallet af andelen af aktivitetsparate, bør man derfor tage antallet af unge i et forrevalideringsforløb med i betragtningen, idet Jobcenter Aalborg har praksis for, at have en relativ høj procentandel i (for)revalideringssager, hvorfor antallet af aktivitetsparate er tilsvarende lavere. I juli 2014 er der 87 unge under 30 år i gang med et revalideringsforløb. Endvidere er 154 unge i et forrevalideringsforløb. Disse unge indgår ikke i de 1934, der er omfattet af de tre målgrupper. Indregnes forrevalidenderne i antallet af aktivitetsparate har Aalborg Kommune samlet en andel på knap 52 %. Klagesager i forbindelse med visitering og udmåling af ydelsen her i kommunen Vurderingen af kategoriseringen foretages i jobcentret, og er bl.a. afgørende for, hvilken sats på uddannelseshjælpen den unge bevilges i socialcentret. Der kan kun klages over satserne, idet vurderingen af kategoriseringen betragtes som et sagsbehandlingsskridt. Klager den unge vil det således være Socialcentret der behandler klagen, idet udmålingen af ydelsen sker der. I forbindelse med overgangen til de ny ydelser pr. 1/1 2014, har Socialcentret modtaget10-12 klager på udmålingen af ydelser og visitationskategori. Efter den er der ikke modtaget mere end 2 klager på området. Socialcentret har sendt sagerne til Ankestyrelsen, og de første afgørelser derfra afventes fortsat. Møde den Side 17

20 Beslutning: Til orientering. Der er fejl i sagsbeskrivelsen side 16, hvor der står " at antallet af aktiveringsparate er steget med 52 unge." Det korrekte tal er 152. Udvalget ønsker at få en staus igen i september 2015 samt statistikken også indarbejdes i ungestrategistatistikken. Møde den Side 18

21 Punkt 7. Servicedeklarationer Center for Børn, Unge og Familier Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering, At servicedeklarationer for alle tilbud i Center for Børn, Unge og Familier er blevet revideret Sagsbeskrivelse Den 25. oktober 2012 behandlede indstilling vedr. den fremtidige tilbudsvifte i Børne- og Familieafdelingen. I indstillingen er det beskrevet, at alle tilbud i Center for Børn, Unge og Familier skal beskrives indholdsmæssigt, fagligt og metodisk. I efteråret 2013 blev der udarbejdet servicedeklarationer på samtlige tilbud i Center for Børn, Unge og Familier, og disse er nu blevet revideret/ajourført ifht kontaktoplysninger, takster og antal pladser. Dertil kommer, at der er udarbejdet ny deklaration på Projekt SEBA som er et tilbud til børn og unge op til 18 år med seksuelt, bekymrende, grænseoverskridende eller krænkende adfærd. Servicedeklarationerne er udarbejdet således, at myndighedsrådgivere og andre relevante samarbejdsparter har gode forudsætninger for at få et overblik over tilbudsviften, når der skal vælges foranstaltninger til børn, unge og familier med særlige behov. Deklarationerne er bygget op således, at de indeholder alle relevante oplysninger for myndighedsrådgiver og andre samarbejdsparter inkl. takst og visitation. Deklarationerne udgives på KLIK og ajourføres hvert halve år. Servicedeklarationer Center for Børn, Unge og Familier Beslutning: Til orientering. Møde den Side 19

22 Punkt 8. Besøgsrunde Center for Børn, Unge og Familier - Specialområdet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering program for introduktion til Center for Børn, Unge og Familier med fokus på specialtilbud Sagsbeskrivelse Introduktion til Center for Børn, Unge og Familier, fokus på specialtilbud omfatter oplæg om Rådgivnings- og Behandlingshuset, oplæg om Specialinstitutionen Bøgen og Stjernehusene. D. 24. januar 2014 blev udvalget introduceret til tilbud i Center for Børn, Unge og Familier indenfor det specialiserede socialområde bl.a. Vesterlund og Børnehus Nord. De tilbud, som udvalget introduceres for i denne omgang er beskrevet i servicedeklarationer for Center for Børn, Unge og Familier, som behandler på møde d. 24. oktober Program for introduktion til tilbuddene er vedlagt som bilag. Rådgivnings- og Behandlingshuset Rådgivnings- og Behandlingshuset er en samling af fire forskellige rådgivnings- og behandlingsfunktioner. Der er forskellige specialer og arbejdsområder så som terapeutisk rådgivning, åbne anonym rådgivning mv. Specialinstitutionen Bøgen (overtaget pr. 1. januar 2007 fra det daværende Nordjyllands Amt) Bøgen er etableret i 1992 under Nordjyllands Amt og består af to tilbud: Døgntilbud Undervisningstilbud Institutionen er et helhedstilbud, som giver mulighed for døgnophold, skole- og fritidstilbud. Bøgen er et rammeaftaletilbud og har således en forsyningsforpligtigelse overfor de resterende nordjyske kommuner. Bøgen er et helhedstilbud til børn og unge op til 18 år med psykiske og sociale funktionsnedsættelser samt følelsesmæssige skader og hjerneorganiske skader. Det betyder, at der er børn og unge med diagnoser som ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, Tourettes, borderline, dyssociale personlighedsstrukturer m.m. Ofte er der træk af flere diagnoser på en gang. Ydermere har børnene/de unge hyppigt været udsat for svære omsorgssvigt på forskellig vis. Målgruppen omfatter også børn og unge med nedsat kognitivt funktionsniveau. Der kan være tale om børn og unge med udadreagerende adfærd. Møde den Side 20

23 Stjernehusene (overtaget pr. 1. januar 2007 fra det daværende Nordjyllands Amt) Det kommunale børne- og ungdomstilbud Stjernehusene er etableret i 1994 under Nordjyllands Amt og består af fire afdelinger: Døgnafdelingen STT (Særligt tilrettelagte tilbud) Aflastningstilbuddet Skole- og Behandlingstilbuddet Derudover indeholder Stjernehusene to udslusningslejligheder samt et forældrehus, der kan benyttes til samvær. Stjernehusene er et tilbud til mobile børn og unge med betydelige og varige psykiske, mentale og sociale funktionsnedsættelser med uhensigtsmæssig og eventuelt udadreagerende adfærd, eventuelt med tidlig følelsesmæssig skade. Endvidere børn og unge med opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser, herunder eksempelvis ADHD, Tourette, Asperger og Autisme. Stjernehusene er derfor kendetegnet ved megen vægt på struktur. Stjernehusene er et rammeaftaletilbud og har således en forsyningsforpligtigelse overfor de resterende nordjyske kommuner. Danahus (overtaget pr. 1. januar 2007 fra det daværende Nordjyllands Amt) Danahus er etableret i 1995 under Nordjyllands Amt, og er et kommunalt tilbud om aflastning til familier med hjemmeboende børn og unge med vidtgående handicaps, både mobile og ikke mobile. På hverdage følger barnet sit normale dagtilbud, eksempelvis vuggestue, børnehave eller skole. I børnenes fritid lægges der vægt på en tryg og afslappet hverdag, så lig familiens egen hverdag som muligt. Der tages, udover relationer med ligestillede via leg og aktiviteter i og uden for huset, udgangspunkt i at give god omsorg og pleje med basis i barnets individuelle behov. Foruden døgntilbud og aflastningstilbuddet har Danahus en hjemmepasningsordning, der er et tilbud om kvalificeret pasning i hjemmet til forældre med hjemmeboende børn med fysisk/psykisk handicap. Fra d kom Klub Grif til at høre ind under Danahus. Klub Grif er Aalborg Kommunes ungdomsklub for handicappede mellem 14 og 25 år. Danahus er et rammeaftaletilbud og har således forsyningsforpligtigelse overfor de resterende nordjyske kommuner. Besøgsrunde Besøgsrunden inkluderer besøg på følgende tilbud/institutioner: - Bøgen - Stjernehusene Møde den Side 21

24 Program - Center for Børn, Unge og Familier - Handicapområdet Beslutning: Til orientering. Udvalget udtrykker tilfredshed med besøgene samt god orientering om arbejdet med målgruppen af unge, der kræver en særlig specialiseret indsats. Møde den Side 22

25 Punkt 9. Orientering fra rådmand og direktør. 1. Tidligt forebyggende arbejde i Familiegrupperne Regeringen har i efteråret fremsat initiativet Tidlig indsats Livslang Effekt. Formålet er at sætte fokus på, at kommunerne skal være opmærksomme på at sætte tidligt og rettidigt ind med hjælp i de familier, hvor der er behov for det. Tanken er at tidlig indsats kan forebygge mere indgribende foranstaltninger på et senere tidspunkt. Et af initiativerne i forbindelse med Tidlig indsats Livslang Effekt er ændringer i Serviceloven 11. Det er en paragraf, der handler om, hvilke indsatser kommunerne kan gøre af forebyggende karakter. Ændringerne indskærper overfor kommunerne, at der skal være fokus på en tidlig indsats. Derfor gives der mulighed for, at kommunerne kan iværksætte indsatser på et tidligt tidspunkt og ikke afvente at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Et eksempel på det er, at der iværksættes kortvarig familierettet indsats for at forbygge, at der bliver behov for et decideret behandlingsforløb som foranstaltning. Forvaltningen har et besluttet serviceniveau på en række af foranstaltningerne, og det foreslås, at det anvendes på samme måde, når det drejer som om forebyggende indsatser efter 11. I forbindelse med lovændringen er der givet en meget begrænset kompensation. I Aalborg Kommune forøges bloktilskuddet således i 2014 med kr og i 2015 og frem med kr. pr. år. 2. Overgang til Silkeborg Data pr familieplejeområdet Silkeborg Data bliver Aalborg Kommunes nye lønsystem pr Det nye lønsystem er i stand til automatisk at beregne kost og logi, samt ændre sats ved plejebarnets fyldte10. år og når der modtages et tredje plejebarn. For at kunne udnytte denne automatik skal aflønningen af plejefamilier samt kost og logi oprettes som bagudlønnet. I dag bliver de månedslønnede døgnplejefamilier aflønnet bagud, men kost og logi forud. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens beslutning Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ændrer ved overgang til Silkeborg Data udbetalingen til at være bagudbetalt, så automatikken i lønsystemet kan udnyttes. Forvaltningen vil med dette system også bedre have mulighed for at stoppe udbetaling af kost og logi i rette tid i forbindelse med ophør af anbringelse. Møde den Side 23

26 Begrundelse for denne ændring det er konstateret, at der i enkelte sager ikke er sket en automatisk opregulering af satser ved plejebarnets fyldte 10. år og nedregulering ved anbringelse af et tredje barn Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen er p.t. undervejs med efterregulering af området, således plejefamilierne modtager det de retsmæssigt har krav på. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 24

27 Punkt 10. Eventuelt. Beslutning: Til orientering. 1. På baggrund af spørgsmål fra Rose Sloth Hansen orienterede forvaltningen om, at udvalget vil få en redegørelse om konsekvenser af kontanthjælpsreformen på møde i februar Hans Thorup orienterede fra deltagelse i kommunens Workshop om nye flygtninge den et rigtig godt arrangement. 3. Rose Sloth Hansen fortalte, at hun på kommunens facebook har set, at kommunen søger aflastningsfamilier og plejefamilier. Forvaltningen oplyste, at der løbende er behov for at rekruttere, og især er det sværest at rekruttere familier til de mere vanskelige børn Møde den Side 25

28 Punkt 11. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 26