Bilag, Decentralisering af ressourcer til specialundervisning

Transkript

1 Bilag, Decentralisering af ressourcer til specialundervisning D. 9. september 2013, Børne- og Ungesekretariatet, økonomi 1. Indledning og mål 2. Ny kompetencefordeling skolelederen som beslutningstager 4. Forslag til ny tildelingsmodel 5. Overgangsordning 6. Faktuelt supplerende oplysninger 1. Indledning og mål Administrationen foreslår at ændre tildelingsmodellen til specialundervisning. Intentionen med forslaget er at skabe økonomiske incitamenter og lokale muligheder for at styrke inklusion af børn i de almene fællesskaber. Ændringen vil fremme skolernes økonomiske råderum og fleksibilitet, så skolen lokalt kan tilrettelægge sine aktiviteter med udgangspunkt i de konkrete børn og familier, som bor i skolens område. Forslaget lægger i forlængelse af Børne- og ungepolitikken. Af den fremgår det bl.a. at: Alle børn og unge skal mærke at være del af et fællesskab. Ingen børn eller unge med behov for støtte må blive overset, glemt eller opgivet. Sagsgange og faggrænser skal være tilpasset barnet og familien, ikke omvendt. Der skabes større sammenhæng mellem de almindelige og særlige indsatser, så barnet i så vidt omfang som muligt kan blive i sit eget miljø (familie, institution, skole) Vi vil alle børn. Vi ser ikke børn med problemer, men børn i udsatte positioner Målet med inklusion er, at alle oplever at være en del af et meningsfuldt fællesskab. Inklusion bliver dermed en opgave med at sikre barnets ret til og mulighed for aktiv deltagelse i de etablerede fællesskaber. Det er målet med inklusion, at alle børn og unge, uanset evner, baggrund og forudsætninger, har en oplevelse af, at de kan bidrage til og profitere af det faglige og sociale fællesskab, som de er sat i. Holbæk Kommune har tilsluttet sig det nationale mål for inklusion, der siger, at 96 % af børnene inden 2015 får et undervisningstilbud inden for den almene grundskole. 2. Ny kompetencefordeling - skolelederen som beslutningstager Med den nye tildelingsmodel får skolelederen budget til både den almene og specielle undervisning. Skolelederen får ansvaret for alle de børn, som har folkeregisteradresse i skolens distrikt, altså også børn, som ikke går på distriktsskolen. Dermed bliver skolelederen nøglepersonen i tilvejebringelsen af et passende undervisningstilbud for alle børnene i skoledistriktet. Visitering og revisitering til specialundervisning Tildeling af støtte til specialundervisning sker i dag via en ansøgning til Familiecentret. Ansøgningen tager udgangspunkt i de konkrete elever og deres behov for støtte. Familiecentret foretager i samarbejde med 1

2 Børnekonsulentcentret og efter en samtale med skolelederen på barnets skole, en individuel vurdering af de indkomne ansøgninger og tildeler pengene i forhold til det enkelte barn. Skolelederen får i fremtiden det pædagogiske ansvar for alle elever. Det vil betyde, at specialundervisningen i fremtiden skal ses som en del af skolens samlede undervisningstilbud til distriktets elever. Det vil betyde, at skolelederen visiterer og revisiterer, opretter særlige undervisningsindsatser og evt. køber undervisningspladser uden for distriktet til de elever, som ikke kan få et passende undervisningstilbud på distriktsskolen. Rådgivning og samarbejde For at tilvejebringe det bedste undervisningstilbud til alle eleverne får skolelederen brug for rådgivning og juridisk bistand. I dag indhenter skolelederen rådgivning om enkeltelever og generelle indsatser via en direkte henvendelse til Børnekonsulentcentret eller på TUF møderne (Tværfagligt Udviklings Forum). Den pædagogiske ekspertise på specialskolerne bruges fortrinsvis i relation til de elever, som er visiteret til specialskolerne. For at rådgive skolerne oprettes der en særlig rådgivningsenhed i regi af Børnekonsulentcentret. Rådgivningsenheden involverer kompetence fra Børnekonsulentcentret, de to Børnespecialcentre og Center for specialundervisning. Rådgivningsenheden står til rådighed for skolerne ved dels de årlige visiteringer og revisiteringer, dels ved behov i løbet af året, herunder etablering af overblik over handlemuligheder ved skoleplaceringer. Rådgivningsenheden skal kende alle mulighederne internt og eksternt i kommunen. Rådgivningsenheden henter viden og kompetencer fra det specialpædagogiske arbejde i specialskolerne, og bringer den i anvendelse på skolernes både almene og specialpædagogiske arbejde. Desuden er følgende aktiviteter til støtte for skolelederen under forberedelse: Udarbejdelse af tilbudskatalog med kurser og udviklingsforløb Etablering af faglige netværk med BKC som tovholder Lokale kompetenceudviklingsudviklingsforløb Beskrivelse af samarbejde mellem Familiecentret og skolerne ved visitering af 20.5 undervisning på opholdssteder Administrative procedurer Tildeling af ressourcer, mellemkommunale betalinger, betalinger til opholdssteder med undervisning osv. foretages i dag af Familiecentret. Med omlægningen vil al administration af undervisningen ske decentralt i den enkelte skoles sekretariat. Det betyder, at den enkelte skole selv budgetterer, betaler regninger og fører regnskabskontrol med såvel almen - som specialundervisning. Skolen vil også selv skulle håndtere klager. 2

3 Dette forudsætter en beskrivelse af nye administrative procedurer og uddannelse af relevant administrativt personale på skolerne. Der oprettes en central stab til at understøtte skolernes sekretariater i at løfte denne opgave. Staben vil komme til at bestå af både økonomisk, regnskabsmæssig, administrativ og juridisk kompetence. Oprettelse og nedlæggelse af tværgående specialundervisningstilbud Det sker forholdsvis sjældent, at der oprettes nye specialpædagogiske tilbud på tværs af kommunen. Eksempler på de senest oprettede tilbud er I klassen i Svinninge og Satellitklasserne i Tølløse. Disse tilbud er etableret på baggrund af lokale ønsker og kompetencer og centrale beslutninger i administrationen. Erfaringer fra andre kommuner viser, at ønsket om at etablere nye lokale løsninger stiger. Samtidig opstår der ofte et ønske om at sælge pladser til andre skoler i kommunen. For at sikre den fornødne pædagogiske kvalitet af disse specialundervisningstilbud forankres oprettelse (og nedlæggelse) af tilbud i skoleledergruppen, hvor chefen for skoler og uddannelse sidder for bordenden. Rådgivningsenheden bistår skoleledergruppen i vurderingerne og beskrivelserne af både de eksisterende og de kommende undervisningstilbud for at sikre kvaliteten og for at sikre, at tilbuddet svarer til det aktuelle behov i kommunen. Rådgivningsenheden er også med til at sikre, at kommunen samlet set bruger egne kompetencer som fx måtte være til stede i specialskolerne før eksterne kompetencer hentes ind. Måling af specialundervisningens effekt Der er i dag ikke praksis for at måle specialundervisningens effekt systematisk. De mere vidtgående specialundervisningstilbud kvalitetssikres primært gennem visitationsprocessen og undervisningstilbuddenes egne kvalitetsstandarder. Effekten af specialundervisningen på de almene skoler måles i dag kun i form af elevernes resultater ved afgangsprøven. Traditionen i dag bygger på en forventning om at indsatsen fører til de rette effekter hos eleverne mere end på direkte effektmålinger ift. elevernes udbytte. Børnespecialcenter 1 arbejder aktuelt med at udvikle et koncept for dokumentations- og effektmåling. Rådgivningsenheden i Børnekonsulentcentret vil udvikle metoder, der kan beskrive og måle effekten af de indsatser, der iværksættes. Ved at koble rådgivning og effektmåling sammen i en enhed opnås at best pratice anvendes bredt i Holbæk Kommune (viden tilgængelig i rådgivningsenheden). Samtidig sikres det at børn og unge i Holbæk Kommune får samme kvalitet og service uafhængigt af skoledistrikt. 3

4 4. Forslag til ny tildelingsmodel Eksisterende model Den nuværende almene tildelingsmodel er elevtalsbaseret. Skolerne får tildelt ressourcer afhængig af almenområdets elevtal (eksklusiv specialklasseelever og Orøelever). Skolerne får et samlet budget, hvor de efterfølgende fordeler og prioriterer midlerne. For at tage højde for skolernes forskellige størrelser og elevtal i afdelingerne er princippet i tildelingsmodellen en Grundlæggende princip i aktuel tildeling: Grundbeløb skole: Grundbeløb matrikel: Tildeling per elev: kombination af faste grundbeløb og variable elevtalsbaserede beløb. Hver skole får tildelt yderligere budget afhængig af socioøkonomiske faktorer samt midler til elever med etnisk baggrund (dansk 2). To skoler får endelig midler til henholdsvis modersmålsundervisning og modtagerklasser. Den samlede tildeling skal dække alle skolens udgifter undtagen udvendig og indvendig bygningsvedligeholdelse, SFO, rengøring og pedel. Siden budget 2011 har der været arbejdet med kaskademodel og forebyggende indsatser for at nedbringe udgifterne til specialundervisning. Budgettet er baseret på pris x mængde, og har været reguleret via tillægsbevillinger. Det har ikke tidligere været demografireguleret. Forslag til ny tildelingsmodel I forslaget til ny tildelingsmodel fordeles budgettet på tværs af almen- og specialundervisningsområdet på sigt således, at 80 % af budgettet primært fordeles via elevtildeling, og 20 % primært fordeles via socioøkonomiske faktorer. Forslaget er illustreret i nedenstående figur. 4

5 Figur 1: Forskellen mellem nuværende model og forslag om ny model Nuværende model Politikområde 4 Skolebudget fordelt efter tildelingsmodel Politikområde 6 Samlet budget til specialundervisning 275,7 mio. kr. Ca. 63% af samlet 159,3 mio. kr. Ca. 37% af samlet ram- Forslag til ny model Politikområde 4 Ny samlet ramme 434,9 mio. kr. Samlet ramme uden kørsel 426,6 mio. kr. F Pulje til kørsel 8,3 mio. kr. 80 % Fordeles efter tildelingsmodel 341,3 mio. kr. 20 % Vægtes i forhold til socioøkonomiske faktorer 85,3 Mio. kr. Befordring vil fortsat ske gennem en central pulje. Det skyldes, at der er behov for at skabe et ensartet serviceniveau med udgangspunkt i elevernes funktionsniveau, og for at ligestille land- og byskoler. Der vil ske en årlig evaluering af, hvorvidt puljen kan decentralises. I forhold til vægtning de 20 pct. af budgettet der fordeles efter socioøkonomiske faktorer, er der taget udgangspunkt en model, der tidligere er udarbejdet af konsulentfirmaet KPMG. Der er lagt vægt på, at der udarbejdes en simpel og gennemskuelig model. Ligesom der er lagt vægt på, at modellen ikke giver anledning til unødig bureaukrati og vedligeholdelse. Forslaget om ny tildelingsmodel fremgår af nedenstående tabel 2. 5

6 20% 80% Tabel 2: Ny model. Grundbeløb Skole Grundbeløb Matrikler Elevtildeling Aldersreduktion Ø-tillæg Modtageklasser KPMG Skolebudget 2014 Fortsætter uændret Fortsætter uændret I elevtallet indgår nu også elever i specialklasser og elever på Orø. Prisen pr. elev er opskrevet væsentligt. Fortsætter uændret Pr. elev kr.i B2014 Fortsætter uændret Socioøkonomisk fordelingsnøgle i fht. samme elevtal, som er brugt på de 80 pct. tildeling. Som det fremgår af tabel 2, er der 4 elementer fra den tidligere model, som fortsætter uændret. I forhold til elevtallet ændres princip, idet alle børn som går på skolen tæller med, også specialklasseelever og Orøelever. Orø-eleverne får derudover et særligt ø-tillæg, der er beregnet ud fra den nuværende tildeling. Med dette udgangspunkt i det nuværende budgetgrundlag ser en ny beregning af elevtildelingen (pris pr. elev) således ud: Tabel 3: Oprindelig elevpris og ny elevpris 2014 Sammensætning af ny elevpris Oprindelig elevpris Opskrivning inklusion og efteruddannelse 413 Opskrivning socioøkonomiske faktorer ex. modtageklassen Nedskrivning barselspulje, udbud- og effektivisering -603 Opskrivning med midler fra specialundervisning Ny elevpris kr. Budget Der er i forbindelse med det vedtagne budget 2013 indarbejdet budgetreduktioner i 2013, 2014 og Det betyder, at de forventede udgifter i 2014 skal bringes ned på niveau med budget Det er ca. 5,6 mio. kr. lavere end det forventede udgiftsniveau i skoleåret Tabel 4 og 5 redegør for budgetudviklingen fra oprindeligt budget 2013 til budgetoverslag 2017 på almenområdet og specialundervisningsområdet. Tabel 4: Almenområdet - Budget (2014-P/L). Funktion Oprindeligt Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag BF2014 budget Folkeskoler Demografi I alt Kilde: PRISME. Budgettet for almenområdet er i forbindelse med faldende børnetal, blevet reduceret i 2014, 2015, 2016 og I tabel 4 fremgår det, at budgetforslag 2014 ligger ca. 7,0 mio. kr. lavere end oprindeligt budget Budgetoverslag 2015 ligger ca. 1,0 mio. kr. lavere end budgetforslag 2014 pga. demografiregulering. Budgettet er fra oprindeligt budget 2013 til budgetoverslag 2017 sammenlagt reduceret med ca. 10,7 mio. kr. 6

7 Tabel 5: Specialundervisning - Budget (2014-P/L). Funktion Oprindeligt Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag BF2014 budget Folkeskoler Skolefritidsordninger Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Særlige dagtilbud og særlige klubber I alt Kilde: PRISME. Der er i forbindelse med det vedtagne budget 2013 indarbejdet budgetreduktioner på specialundervisningsområdet i 2013, 2014 og Ovenfor i tabel 5 fremgår det, at budgetforslag 2014 ligger ca. 7,7 mio. kr. lavere end oprindeligt budget Budgetoverslag 2015 ligger ca. 7,1 mio. kr. lavere end budgetforslag Budgettet er fra oprindeligt budget 2013 til budgetoverslag 2015 samlet reduceret med ca. 14,8 mio. kr. Demografi Forslaget indebærer at midler til specialundervisning, der reguleres efter elevtildeling, fra budget 2015 og fremover vil blive reguleret efter elevtal i folkeskolen. Dermed følger princippet reguleringen på det almene område, hvor et fald i elevtal reducer budgettet og elevtilgang øger budgettet. De midler der tildeles efter socio-økonomiske faktorer vil ikke blive reguleret i forhold til demografi. 5. Overgangsordning Modellen kan ikke fuldt indfases fra 2014, da det giver nogle skoler en urealistisk stor udfordring med at tilpasse de forventede udgifter til den nye budgetfordeling. Der arbejdes derfor med en indfasningsperiode over 6 år, således at den nye model er fuldt indfaset i år Det betyder, at budgetterne gradvist bliver omfordelt mellem skolerne, således at skolernes økonomi er bæredygtig. Det skal give folkeskoler og specialskoler tid til gradvist at tilpasse aktiviteter og udgifter. 6. Faktuelt supplerende oplysninger Folkeskolen i Holbæk Kommune omfatter 8 distriktsskoler, 10. klassecentret samt en række specialskoler. Disse egne undervisningstilbud suppleredes af dels privat-og friskoler, dels intern undervisning på bo- og opholdssteder. I 2011 var der i Holbæk Kommune børn i den undervisningspligtige alder. 24 % af dem (svarende til elever) gik i privatskole. 76 % af børnene (svarende til elever) gik i folkeskolen. Staten opkræver efter en fast takst kommunen på baggrund af elevtallet på privat- og friskolerne. Principielt har skoleområdet ikke flere udgifter til disse børns skolegang. Eventuel specialpædagogisk bistand til børn på privatskoler betales af SU styrelsen. I enkelte tilfælde kan en distriktsskole dog af praktiske grunde vælge at give et tilskud til en privatskoleelevs specialpædagogiske bistand. 7

8 Fordelingen af børn En opgørelse foretaget af analysefirmaet KPMG i samarbejde med Familiecentret i 2011 giver dette billede af fordelingen af elever, der modtager specialundervisning i Holbæk. Kategori 1, 2 og 3 er specialundervisningstilbud tæt på distriktsskolerne, fx specialklasserne på Bjergmarken eller støtte til en elev i klassen. Kategori 4 er egentlige specialskoler, fx Ladegårdsskolen og kategori 7 er undervisning af elever, som er placeret på bo- og opholdssteder, som typisk sker ifm sociale initiativer. (Bemærk, at kategori 6 ikke retter sig mod undervisning, men mod SFO. Når man lægger tallene sammen på tværs må de ikke tælles med, da den samme elev så vil tælle dobbelt.) Ud af de 7081 elever i Holbæks folkeskoler fik 794 elever et specialundervisningstilbud i Det svarer til 11,2 % af eleverne i folkeskolen eller 8,5 % af alle børn i Holbæk Kommune. Ud af de 7081 elever i Holbæks folkeskoler fik 313 elever et undervisningstilbud på en specialskole eller et opholdssted. Det svarer til 4,4 % af eleverne i Folkeskolen eller 3,4 % af alle børn i Holbæk Kommune. 8