Integrationsprojektet. Mosaik

Transkript

1 Integrationsprojektet Mosaik Karlebo Kommune Første udgave 2. september

2 Forhistorie Byrådet i Karlebo kommune har valgt at sætte fokus på Integration i Det er derfor nærliggende at se på integration i Karlebo både i et geografisk og historisk perspektiv og i et nutidigt samfunds politisk perspektiv. Stenalderjægere i Karlebo Jægerstenalderens landskab var anderledes, end det vi kender i dag. Mellem 6000 og 4000 f.kr. skar en fjord sig flere kilometer ind i landet fra Øresundskysten ved Nivå. Fjordens bredder var bevokset med en tæt urskov, hvor vildt som kronhjort, rådyr og vildsvin færdedes i rigt mål. Dyrelivet i fjorden var begunstiget af et varmt klima. Her vrimlede det med fisk og svømmefugle. Det frodige fjordlandskab tiltrak egnens jægere og fiskere, som fortrinsvis anlagde deres bopladser på strandene ved fjorden. Vi kender i dag 25 stenalderbopladser ved den fossile Nivåfjord. Bopladserne har ikke været i brug samtidig, men har gradvist afløst hinanden i løbet af de godt 2000 år fjorden eksisterede. Nivå indtaget af to-sprogede for 7400 år siden At skoler og institutioner i Nivå rummer mange to-sprogende er faktisk ikke noget nyt fænomen, oprindeligt var der kun tosprogede i Nivå! For 7500 år siden bosatte familier fra Nordtyskland og Frankrig sig som de første mennesker i området langs med bredden af den fjord der gik ind langs den nuværende Usserød Å og Nive Å. Herover ses ansigtet af en 5 årig tosproget dreng som det så ud, da barnet levede ved bredden af Nivås stenalderfjord for årtusinder siden. Teglværkerne og udenlandske arbejdere Teglværkerne i Karlebo Kommune havde naturligvis mange af omegnens beboere ansat, men problemet var, at da man ikke kunne fabrikere mursten om vinteren og til gengæld hentede hele årsproduktionen ind i sommerhalvåret, måtte arbejdsstyrken udvides i den travle tid. Sæsonarbejderne var oftest udlændinge, der på grund af dårlige levevilkår i deres hjemlande søgte til Danmark. Omkring 1860 præges arbejdsstyrken på Sølyst Teglværk således af tyskere, men i løbet af 1870`erne aftager tilflytningen af folk fra udlandet. Omkring tallet kom nye indvandre i stedet. Det er svenske land-arbejdere fra fattige egne i det sydlige Skåne, Blekinge og Småland. 2

3 Nye gæstearbejdere I årene efter århundredeskiftet var det svært at få svenske folk. Det var derfor heldigt, da det lykkedes at skaffe 22 polske arbejdere til Sølyst Teglværk april Omkring 1908 var der ansat følgende antal udenlandske arbejdere: Sølyst Teglværk 40 polakker og 8 svenskere Niverød Teglværk 60 polakker Nivågaard Teglværk 17 svenskere 4 russere og 10 galiciere Det betyder, at der samlet var ansat 139 gæstearbejdere i Nivå området, mange af disse havde desuden deres familie bosat i området til 1980 *Karlebo Kommunes udvikling tog rigtig fart, da udlejningen af boliger i den almennyttige boligmasse begyndte 1. februar Perioden op til 1980 var præget af en stor arbejdsløshed og begyndende lavkonjunktur. Mange tilflyttere var borgere med anden etnisk baggrund end dansk og familier fra hovedstaden, der grundet omfattende saneringer i den gamle og utidssvarende boligmasse skulle fraflytte deres hidtidige boliger. I løbet af 6 år blev kommunens indbyggertal mere end tredoblet. I 1980 var der ca borgere i kommunen. Sammenlignet med tilvæksten indtil 2001, hvor kommunen havde på ca indbyggere. Gruppen af udlændinge og efterkommere af udlændinge fra 3. lande var i Dette tal var i år 2000 steget til personer svarende til ca. 13% af den samlede befolkning. Den største etniske gruppe har i hele perioden været borgere fra Tyrkiet. 3

4 De medvirkende årsager til den store stigning i antallet af borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal sandsynligvis tilskrives to faktorer. I denne periode modtager kommunen en del flygtninge og der sker en række familiesammenføringer. Den store stigning betyder, at der i visse boligområder er en høj koncentration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, ligesom der i flere af kommunes skoler og institutioner er en forholdsvis høj repræsentation. Også en forholdsmæssig høj procentdel af disse borgere er omfattet af det rummelige arbejdsmarked. Denne borgersammensætning giver derfor store udfordringer til kommunen i forbindelse med udformningen af relevante tilbud til denne befolkningsgruppe. *Citat: Integrationspolitik folder udgivet af Karlebo Kommune Karlebo anno 2003 De udfordringer Karlebo Kommune står overfor i 2003 handler derfor i høj grad om integration og beskæftigelse. Daginstitutionerne og skolerne har en central rolle i forhold til at rumme den mangfoldighed af børn som findes i Karlebo Kommune. Det betyder at hele organisationen har brug for at blive gearet til at håndtere de interkulturelle møder i dagligdagen. Byrådet har derfor med deres beslutning om at sætte fokus på integration skabt gode betingelser for at imødekomme disse udfordringer. Hvad betyder integration? Ordet kommer af integratio som betyder at gøre hel eller forny. Ordet kan forklares som sammensmeltning eller sammenslutning af flere dele, -forbindelse af en mangfoldighed til en helhed. I praksis kan det betyde at man ser samfundet som helheden og institutionerne som delene. Institutionerne som helheden og barnet/familien som delene. Barnet som helheden og omgivelserne (dvs. familien, institutionen og samfundet ) som delene. Det betyder, at vi må anskue integrationsudfordringen i et helhedsorienteret perspektiv, der bygger på de mange ressourcer der er i Karlebo Kommune. Med udgangspunkt i et fælles værdisæt, hvor kodeordene er samarbejde, engagement, åbenhed, vovemod og ansvarlighed, kan vi skabe et afsæt for en god integrations indsats for kommunens borgere. 4

5 Forord Karlebo Kommune har med udgangspunkt i fokus området Integration igangsat et treårigt projekt i , som skal skabe rammer for at udvikle og forbedre den samlede integrationsindsats i kommunen. Projektet vil være anderledes organiseret end et traditionelt opbygget projekt. Det skal bemærkes, at der er tale om et udviklingsorienteret fokus, der ønsker at skabe forandringer i vores måde at anskue integrations udfordringen på gennem refleksion og imødekommenhed. Dermed er grundelementerne for bedre integration i spil gennem praktisk orienterede tiltag på tværs i den kommunale organisation. Derfor vil den følgende projektbeskrivelse byde til dialog og tæt samarbejde mellem de mange parthavere, der er en nødvendig del af dette projekts indhold og udvikling. Udviklingen på integrationsområdet vil således være afhængig af, at der er andre der vil være med. Følgende beskrivelse har sit udgangspunkt i projekter omkring Børne - og ungeområdet, dette er naturligt styret af de konkrete projekter der er ansøgt om. Samtidig ligger der en strategisk overvejelse omkring indsatsområdet der berører flest mulige borgere og ansatte i kommunen. Det betyder imidlertid ikke at der ikke skal foregå integrerende initiativer på de resterende områderne i Karlebo Kommune. Derimod er der en forventning om at der undervejs i de kommende 3 år udvikles, lærer og skabes nye fællesskaber og løsninger fra vuggestue til ældrecenter. Tid og Økonomi Til gennemførsel af projektet afsættes over 3 år DK kr. Den kommunale medfinansiering udgør 50% af ovenstående. Nogle projekter vil modtage økonomisk støtte, idet der specifikt er søgt til dem i Integrationsministeriet. Andre projekter vil kunne støtte hinanden. Endelig vil der løbende være ansøgninger på nye tiltag, hvorefter nogle af dem vil kunne efterkommes. Formålet med den tværgående integrationsproces i Karlebo er : at sikre, at etniske borgere får samme muligheder for at deltage på lige fod med andre borgere i kommunes politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. at styrke og målrette kommunens samlede integrations indsats, som medtænker værdier, kultur, traditioner, grupperinger mv. at der udvikles en fælles forståelse af integration i Karlebo Kommune. Ved at udfordre forståelsen af ordet integration, da det kan have meget forskellig betydning, alt efter om man er politikere, embedsmænd, professionelle eller borger. Projektmål Ved projektets afslutning: er der etableret et integrationsnetværk. er der iværksat introduktionskursus for nyansatte i Karlebo kommune som inkluderer Holdninger og værdier i kulturmødet på vej til bedre integration år. 5

6 er der udarbejdet og vedtaget en tolkepolitik for kommunen. er der udarbejdet og vedtaget retningslinier for modtagelse af tosprogede børn i daginstitutionerne. er der udarbejdet og vedtaget retningslinier for modtagelse af tosprogede børn i indskolingen. er der udarbejdet og vedtaget retningslinier for modtagelse af etniske minoritets borgere i Karlebo kommune. Succeskriterier Interessenterne, borgere, byråd, ansatte i Karlebo oplever projektet som værdifuldt fordi: der er øget opmærksomhed på området det skaber overblik over igangværende aktiviteter de enkelte projekter bliver synliggjort i et helhedsorienteret billede der bliver sat fokus på udvikling af interkulturelle kompetencer i organisationen gennem kommunens Værdiprojekt der bliver skabt nytænkning, der skaber nye metoder i organisationen som har fleksibilitet og rummelighed som mål der bliver skabt et fagligt netværk som sikrer læring og udvikling på integrationsområdet Projektets organisering og metode Centralt for placeringen er den direkte kontakt og samarbejde med byrådet, direktion, chefgruppe samt udviklingsgruppe, som i det daglige har kompetencen til at sikre projektets udvikling. Denne placering vurderes som vigtigt, da der her er tale om et nyt tværgående projekt, hvis indsatsområde skal anskues og behandles i den samlede kommunale organisation. Projektsekretariat Projektsekretariat er den gruppe medarbejdere, der med hver deres faglighed sammensættes, således at de kan servicere de mange projekter i en helhedsorienteret indsats under overskriften Integration. Projektsekretariatet består af: - Projektleder - Fagkonsulent - Økonomimedarbejder - Kommunikationskonsulent - Analysemedarbejder Projektsekretariatet har til opgave at sikre tydelighed og klare sammenhænge i en helhedsorienteret indsats, der afspejler de forskellige kompetencer og ressourcer, der er tilstede blandt borgere og ansatte i Karlebo. Det er derfor nødvendigt, at projekter der igangsættes, sikrer forbindelse mellem eksisterende tiltag, således at de komplimenterer de eksisterende og kommende tilbud i et tæt samspil med målgruppen og parthaverne. Således skal sekretariatet være katalysator for en udvikling, der primært skal foregå udenfor sekretariatet.. Projektsekretariatets formål er: at sikre udvikling på integrationsområdet på en sådan måde, at Byrådets målsætning herom, kan virkeliggøres gennem ligeværdigt medborgerskab, imødekommenhed og brobygning. at sikre nytænkning og faglig udvikling gennem inspirations og temadage, samt efteruddannelse 6

7 at sikre at organisationen bliver gearet til de interkulturelle udfordringer den står overfor gennem systematisk erfaringsopsamling og metodeudvikling. Partnerskabs gruppen Der ønskes nedsat en partnerskabs gruppe for Integrationsprojektet, bestående af følgende repræsentanter : Integrations Rådets formand Integrations Rådets næstformand Adm. Dir. Anette Laigaard Chefkonsulent Jesper T. Rasmussen Foreningen af Nydanskere Dir. Torben Møller Hansen Projektleder Thomas Nielsen Partnerskabs gruppen sikrer at den vedtagne strategi for projektet fastholdes. Partnerskabsgruppen skal fremme det samlede projekt, ved at navigere og være bindeled til det politiske og organisatoriske bagland. Mødefrekvens hver 4.måned Refleksionsgruppen Koordinering og håndtering af forandringer er afhængig af dialog og gode samtaler, derfor bliver refleksionsgruppen afgørende for den udvikling der skal ske på integrationsområdet. Der ønskes nedsat en refleksionsgruppe for Integrationsprojektet der kan bestå af følgende repræsentanter : Beboerrådgiver To-sprogskonsulent To- sprogskoordinatorer Støttepædagog konsulent Ungeindsatsen Ungdomsvejledningen Karlebo Erhvervsforening Repræsentanter for afdelingsbestyrelserne i Nivåhøj og Egedalsvænge Vitaliseringsarbejdsgruppen Integrations Rådet Faglig konsulent div. SSP- konsulent Kommunikations konsulent Foreningslivet Konsulenter udefra Sundhedsplejen Der indkaldes i øvrigt ad-hoc personer med henblik på at optimere den faglige behandling af opgaverne. Refleksionsgruppen har til formål at skabe et læringsrum, der kan give faglig og erfarings baseret input på de problematikker de mange delprojekter måtte byde. Desuden skal den behandle overordnede temaer og tendenser i forhold til det samlede projekt. Denne viden skal skabe grundlag for ændret praksis i eget bagland, samt danne basis for partnerskabsgruppens beslutninger i forhold til udviklingen af den samlede integrations indsats. Hermed er der skabt et multivers, hvor der ikke er et rigtigt og et forkert, intet sandt eller falsk billede af verden. Her er derimod mange perspektiver, mange ideer og nysgerrighed og dermed mulighed for udvikling i vores måde at tænke på. 7

8 Projektdeltager profil Profil for deltager i refleksionsgruppen er, at man skal være aktiv på integrations området. I princippet kan alle deltage, styrende for involvering i integrationsprojektet er primært engagement, samt ønsket om metodeudvikling og vidensdeling. Således vil der være opbygget en projektorganisation hvor alle kan medvirke og dermed få væsentlig indflydelse på det samlede projekt og integrationsudvikling i Karlebo. Fælles for projektdeltagerne er klare rammer for deres projekter. Således at målsætning, succeskriterier og dermed resultater fremgår tydeligt og klart, således brugbart for senere evaluering og resultat måling. ( se bilag 2 ) Projektets afgrænsning Udefra kommende ideer og projekter vil kun være aktuelle for Karlebo Kommune, såfremt de i deres form lægger op til at fremme og understøtte den igangsatte integrationsindsats. Dette skal ske på en sådan måde at ansvaret for opgaven/projektet ikke overtages, men at læring og udvikling foregår lokalt gennem medejerskab. Procesmål og evaluering Projektsekretariatet, vil ved hjælp af kvalitative og kvantitative spørgeskemaer sikre en metodisk tilgang med fortløbende evaluering af delprojekternes indsats i forhold til målgruppen. Disse resultater skal være styrende for de enkelte projekters retning mod det samlede mål. Spørgeskemaer vil dermed løbende evaluere udvikling og læring gennem udvalgte procesmål: Kendskab og åbenhed Medansvar Øget dialog Engagement og udvikling Læring Metodeudvikling Alle delprojekter der er koplet op på det tværgående integrationsprojekt vil hver ½ år blive evalueret i forhold til det enkelte projekts definerede mål. Denne måling skal give et øjebliksbillede af den afledte effekt hos modtagerne. Dermed er skabt et arbejdsredskab, der forpligter det enkelte projekt til konstant at tilpasse sin metode i retning af mere af det der virker, og mindre af det der ikke virker. Denne fremgangsmåde, skal sikre at formål og målsætning fastholdes, men at metoden og dermed projektets form er variabel og tilpasset målgruppen. En analytisk medarbejder fra projektsekretariatet vil indsamle og formidle disse resultater med udgangspunkt i analyse redskabet Enalyzer. Det indsamlede materiale vil danne grundlag for den samlede evaluering der vil blive foretaget af COWI. 8

9 Organisering og handlemodel Model 1. Partnerskabs gruppen Refleksions gruppen Projektsekretariat Projektleder Fagkonsulent Økonomi Medarb. Thomas Nielsen Anne-Dorte Roland Jeannot Henschel Nøgleperson netværk ( Igangværende og nye projekter) år Forældre forum Unge Forældre Indsatsen forum Integrations Råd Ungdomsvejledning Det rummelige Arb. marked Projekt X Karlebo Kommunes Integrationsprojekt Formidling/ kommunikation Analyse/ evaluering 9

10 Visionsplan 2003 til 2005 Året 2003 Det tværgående projektsekretariat skal overordnet arbejde på at kortlægge, identificere og vurdere igangværende integrations projekter i Karlebo Kommune. Med udgangspunkt i kommunes borgere, skal der iværksættes relevante projekter/ eller handleforslag, der i sin udformning eller metode kan sikre en bedre udnyttelse af de personlige og faglige ressourcer, der allerede er tilstede i kommunen. Den faglige refleksionsgruppe samles og udvikler formål og kommissorium på en fælles temadag. Der bliver lavet fyraftensmøder 2 gange i efteråret med integration som omdrejningspunkt. Der bliver planlagt visions seminar for byrådet i samarbejde med partnerskabsgruppen og refleksionsgruppen. Der bliver igangsat pilotprojekter indenfor: Det rummelige arbejdsmarked I et boligområde I børne/ unge området Året 2004 Det tværgående projektsekretariat skal sikre og vedligeholde de igangsatte projekter i samdrift med den identificerede indsats på området. Målgruppen (modtagerne) er løbende krumtappen i evaluering af indsatsen i og omkring projekterne. Gennem øget dialog med borgerne bliver der i hele projektets periode foretaget konkrete målinger på den oplevede indsats på integrationsområdet Der sker en løbende implementering og forankring af erfaringer og nye arbejdsmetoder, således at projektsekretariatet mod projektets slutning bliver overflødig, iforhold til drift opgaver. Året 2005 Det tværgående projektsekretariat servicerer et bredt og stabilt netværk af borgere, ansatte og andre engagerede parthavere i en fælles opgave omkring stadig udvikling på integrations området. De involverede borgere i samspil med de mange projektansvarlige vil nu være et nyt Integrations netværk der kan vedligeholde en stadig udvikling på område, samt sikre forbindelsen og medejerskabet mellem borgere, ansatte i Karlebo kommune og byrådet. Således opleves Karlebo Kommune som en sammenhængende kommune, hvor resultater skabes i fællesskab - på tværs og i nye og etablerede fællesskaber og netværk. 10

11 Ansøgte projekter Projektplan i Projekt 1 : Kortlægge, identificere og vurdere igangværende integrations projekter Parthavere: Projektsekreteriatet, alle Projektansvarlig: Projektsekreteriatet - Overblik over landskabet Projekt 2: Integration gennem arbejde Parthavere: Jobhuset, Ungeindsatsen, Familiecentret Projektansvarlig: - Metodeudvikling Projekt 3: Tjekpoint mobil ungdomsvejledning og informationssted Parthavere :Ungdomsvejledningen, Klubber, Ungecenter Projektansvarlig: Bjørn Helstrup Projekt 6: Bokseklub Parthavere: Bokseklub, SSP- konsulent, Foreningslivet, Ungdomsvejledningen. Projektansvarlig: Søren Rommelhof - Integration i foreningslivet - Styrket socialisering Projekt 7: Misbrugskampagner Parthavere: SSP- konsulent, SSP- netværket Projektansvarlig: SSP- konsulenten - Oplysning til børn/ forældre - Fokus på forældreansvar - Ungdomsvejledning der hvor de unge er! Projekt 4: Opsøgende Aktiviteter Parthavere: Ungecenter,SSP,Ungeindsatsen, Klubberne, Ungdomsskolen, Familiecentret Projektansvarlig: - Opsøgende aktiviteter 4 personer ansættes - Multiklubkort- klubblad SMS - Udvidet anonym ungerådgivning Projekt 5: Borgermøder Parthavere: Integrations Råd, Forældre Forum, Beboerrådgivere, Kommunikations og Tosprogkonsulent, Afdelingsbestyrelser Projektansvarlig: Eva Storm - Borgergrupper - Integrations Råd - Kulturkendskab 11

12 Bilag 1 Har du lyst til at være med som nøgleperson? -i udviklingen af Karlebo kommune på Integrations området Projektkontoret på Karlebo Rådhus 2980 Kokkedal Tlf mobil roland@karlebo.dk tni@karlebo.dk Der er nu startet en sekretariats funktion på 2. sal bestående af Thomas Nielsen, Anne-Dorthe Roland, Jeannot Henschel og Ulla Skytte, som er den spæde opstart af et egentligt sammenhængende projekt, med overskriften Integration. Projektsekretariatets opgave er i en 3 -årig periode, at være med til at formulere visioner for Integrations området og sikre, at de enkelte del-projekter ligger indenfor visioner og målsætning, samt erfarings opsamle og formidle denne viden. Det tværgående projektsekretariat skal i første omgang arbejde på at kortlægge, identificere og vurdere igangværende integrations projekter i Karlebo Kommune. Dette skal foregå i en tæt og åben dialog med de mange parthavere der nødvendigvis er en del af projektets indhold og udvikling. Hvem kan være med? - Vi inviterer alle der har nye ideer til fælles udvikling, samt dem der på nuværende tidspunkt har en eller flere aktiviteter med integration som formål, til at være medaktører i den videre udvikling på området. Hvordan kan man være med? - Ring eller mail til projektsekretariatet - Beskriv kort projekt/ aktivitet eller arbejdsbeskrivelse i vedhæftede projektblanket Hvad får man? - Kendskab til andre integrationstiltag i Karlebo Kommune - Mulighed for at være nøgleperson i et fagligt netværk - Inspiration til udvikling af eget projekt i en helhedsorienteret indsats - Løbende evaluering gennem brugerundersøgelser Er der penge i det? - Svaret er både ja og nej. Nogle projekter vil modtage økonomisk støtte idet der specifikt er søgt til dem i Integrationsministeriet. Andre projekter vil kunne støtte hinanden. Endelig vil der løbende være ansøgninger på nye tiltag. - Overordnet vil de midler der er til rådighed, være søgt på betingelse af 50% egen finiancering, hvilket således oplagt støtter igangværende vedtagne projekter. Hvem er allerede med? - To sprogs konsulent Mubeen Hussain - Pigeprojektet i Nivå - Forældre Forum i Kokkedal - Forældre på Banen på Egedalsskolen - Beboerrådgiver i Egedalsvænge - Brobygger M. El Faour - TjekPoint mobil ungdomsvejledning - Karlebo Bokseklub - Opsøgende klubmedarbejder Projektsekretariatet vil dernæst invitere de interesserede parthavere, der nu er en del af integrationsprojektet til et dialogmøde mandag d. 8 september 2003 kl Tilmelding sker til sekretariatet Projektbeskrivelsen kan rekvireres fra 1. september

13 Bilag 2 Projekt og aktivitetsblanket - for kortlægning af projekter og arbejdsbeskrivelser i forbindelse med Karlebo Kommunes Integrationsprojekt Kortlægning Integrationsprojektet Projektkontoret på Karlebo Rådhus 2980 Kokkedal Tlf mobil roland@karlebo.dk tni@karlebo.dk Projektets navn/ Stillingsbetegnelse Starttidspunkt Baggrund for projektet/arbejdsopgaven Formål med projektet/ arbejdsbeskrivelsen Succeskriterier Målgruppe Deltagerantal Brugerbetaling Projekt/aktivitets ansvarlig Samarbejdspartnere Metode og indhold Finansiering/budget/ regnskab Forløb 13

14 Milepæle Samlet vurdering /evaluering Forankringsmuligheder Bemærkninger Ide kasse 14