Projektinitieringsdokument (PID)
|
|
|
- Kirsten Hedegaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 (PID) Vers
2 Indhold 1 STAMDATA FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET FORUDSÆTNINGER AFGRÆNSNINGER MÅL OG SUCCESKRITERIER ØKONOMISKE HOVEDTAL OG FINANSIERING GEVINSTER LEVERANCER OG AFHÆNGIGHEDER ORGANISERING TIDSPLAN OG FREMGANGSMÅDE KVALITET RISICI INTERESSENTER KOMMUNIKATION TOLERANCER RAPPORTERINGSKRAV REVISIONSHISTORIK BILAG... 14
3 1 Stamdata Stamdata Projektnavn Journalnummer? Projektleder Projektets primære formål Nuværende fase Anni Markussen / Lakeside At skabe bedre opfølgningsmuligheder for borgere og delegerende sundhedspersoner. Analysefase 2 Forretningens formål med projektet 2.1 Den nuværende situation (baggrund) I forbindelse med et tidligere projekt i NSI (nu SDS) og i forbindelse med den igangværende konsolidering af PEM og FMK, er der blevet etableret en national it-service til opsamling af borgerrettet log-data på NSP. Hensigten er at skabe et samlet sted, hvor borgerrettede loginformationer kan afleveres og hentes (af relevante systemer). Servicen er i forbindelse med PEM konsolideringen blevet trykprøvet og FMK, DDV, Receptmodul og CTR har taget komponenten i anvendelse. Samtidig har Sundhed.dk omlagt deres nuværende præsentationsløsning, så log-data fra FMK, Vaccinationsregistret og Tilskudsansøgningsservicen alle rekvireres i den centrale service. Da hensigten er at udbrede denne løsning til den resterende del af sundhedsvæsenet, kan den nuværende FMK implementering betragtes som en pilotafprøvning. I denne pilotafprøvning har der vist sig et udtalt behov for at få skabt vejledninger i, hvorledes der bør/skal logges til borgeren, så det efterfølgende giver mening at se disse data i f.eks. Sundhed.dk s MinLog præsentation. Samtidig er der behov for at få revideret løsningen hos Sundhed.dk, så løsningen bliver mere borgervenlig (sammenklapning af log-data med folde-ud muligheder etc.). Der er med den nuværende løsning problemer med forældre og værgers adgang til loggen, og opslag fra disse (og borgeren selv) bør også logges, så misbrug og identitetstyveri kan opdages. Som udvidelse kan der overvejes en kritikalitetsfaktor i nogle af hændelserne, og hvis denne er høj nok, sikres det at borgeren bliver endnu mere aktivt orienteret (e-boks eller måske endda personlig henvendelse). Her bør værdispringshandlinger også tænkes ind. Endelig er der behov for at give service baseret adgang til medhjælps-log, således at medhjælps-loggen også kan gøres tilgængelig i eget system. Derved behøver den delegerende sundhedspersoner ikke at skulle på FMK-Online, for at se, hvad de delegerede foretager sig under sundhedspersonens ansvar. 2.2 Formålet med projektets løsning og bidrag til strategiske mål Projektet udvider den nuværende MinLog service så borgervendte logdata gøres mere komplette og mere informative for borgeren. Projektet skaber vejledninger og retningslinjer, så borgervendt logning fra forskellige dataansvarlige ensrettes. Udtrækket struktureres så det bliver mere overskueligt, og særlige hensyn til de sundhedsfaglige implementeres, så balancen mellem borgerrettet information og passende beskyttelse af den sundhedsfaglige optimeres. Forældres, værgers og fuldmagtshaveres muligheder forbedres, samtidig sikres det at anvendelse af opslag logges i MinLog. Så det bliver muligt at identificere evt. misbrug. Projektet giver yderligere mulighed for at de lokale systemer kan implementere MinLog opslag direkte i deres eget system.
4 2.3 Den fremtidige situation efter indførelse af løsningen Use case 1: En borger er for nyligt blevet skilt fra en sundhedsperson, og har mistanke om, at eks kæresten følger med i borgerens helbredsinformationer - måske for at se evidens på, om borgeren er blevet seksuelt aktiv med nye partnere eller lignende. Borgeren slår op i MinLog på Sundhed.dk. Her mødes borgeren med et simpelt og informativt overblik over handlinger der kan be- eller afkræfte mistanken. Use case 2: En sundhedsperson har benyttet sig af uddelegeringsmulighederne i sin virksomhed, og ønsker som følge at sin overvågningspligt over for medhjælpen, at se om denne anvender sine beføjelser som anvist. Sundhedspersonen ønsker derfor at få et overblik over, hvilke handlinger den delegerede typisk foretager, for evt. at kunne foretage korrektion i forhold til medhjælpen. Sundhedspersonen har denne mulighed for at slå op i Medhjælper-loggen i sit lokale system og få et simpelt og informativt overblik over handlinger, der er foretaget i den delegerenes navn. 2.4 Situationen hvis projektet ikke gennemføres (business as usual) Use case 1: Vil betyde øget antal supportsager hos sundhed.dk supporten, grundet overinformation og for teknisk information i MinLog. Use case 2: Vil betyde at den sundhedsfaglige skal lave opslag i FMK-Online for at se denne information og da informationen ikke er tilgængelig i det lokale system, er der risiko for at opfølgningen ikke bliver udført. 2.5 Alternative løsningsscenarier Der er ikke afdækket alternative løsningsscenarier. 3 Forudsætninger Sundhed.dk dækker selv omkostninger til opdateringer. Test-miljøerne udvides som en del af ØA-16 aftalerne, således at der er adgang til test af forældre og værge adgang. Backlogs er opdateret med findings fra NSP tilstandsrapporten. Eksisterende MinLog skal fungere sideløbende med udvikling og idriftsættelse af. Fællesoffentlige STS er idriftsat, ibrugtaget og driftsmoden. 4 Afgrænsninger Afgrænsning Beskrivelse af afgrænsning Begrundelse for afgrænsning Finansiering og koordinering af rettelser og ibrugtagning hos yderligere Finansiering og koordinering af rettelser og ibrugtagning hos yderligere anvendere i forbindelse med implementering af er Projektet stiller funktionaliteten til rådighed, men det er op til de enkelte anvendere (LPS, EPJ etc.) at tage funktionaliteten i brug.
5 anvendere. ikke omfattet af denne PID. 5 Mål og succeskriterier ID Projektetmål Beskrivelse Succeskriterier PM-1 Via en forbedring af den MinLog servicen skal i Den opdateret service er nationale MinLog service højere grad understøtte kvalitetssikret og idriftsat at skabe grundlaget for at de logningsbehov som og således klar til borgeren kan få adgang til borgeren og storskala ibrugtagning af mere komplette og sundhedsfaglige systemer de sundhedsfaglige informative logdata. har. systemer på tværs af sundhedsdomænet. PM-2 At skabe mere Udtræk af logdata Sundhed.dk og FMK- strukturerede og niveauinddeles med Online kan vise overskuelige udtræk henblik på at skabe bedre aggregerede logdata, der overblik. præsenteres ved første opslag. Derefter kan detaljer fremsøges efter behov. PM-3 At etablere vejledninger Der udarbejdes Der foreligger en og retningslinjer for vejledninger og kvalitetssikret vejledning logning. retningslinjer så indeholdende borgervendt logning fra retningslinjer for logning forskellige dataansvarlige (hvad, hvornår og ensrettes. omfang). PM-4 At opnå sikker Der etableres sikker Der findes sikker adgangskontrol og adgangskontrol for alle adgangskontrol på alle logning. opslag og alle opslag opslag og alle opslag er logges. logget. Dette sikres i forbindelse med kvalitetssikringen af PM-1. PM-5 At forbedre forældres og Der etableres sikker Implementeret adgang via værgers adgangskontrol for opslag IDWS. Dette sikres i opslagsmuligheder. fra forældre og værge. forbindelse med kvalitetssikringen af PM-1. PM-6 At skabe grundlag for Der etableres grundlag for Implementeret adgang via delegeringsindsigt at delegerende SOSI. Dette sikres i sundhedspersoner i eget forbindelse med system kan monitorere kvalitetssikringen af PM-1. hvilke handlinger en delegeret har foretaget sig (via Medhjælper-log).
6 PM-7 At opnå balance mellem Der etableres passende At sundhedspersoner ikke borgerens ret til balance mellem borgerens udstilles i MinLog udover information og beskyttelse ret til information og det som loven kræver af sundhedspersoners beskyttelse af identitet. sundhedspersoners identitet. 6 Økonomiske hovedtal og finansiering ID Beskrivelse Værdi (baseline) 1 Analyse vedr. balance mellem borgerens ret til information og beskyttelse af sundhedspersoners identitet [Lakeside] 2 Kravspecifikation udarbejdelse [Lakeside] 3 Forretningsorienteret anvender dokumentation [Lakeside] 4 Opdatering af MinLog komponenten [Systematic] *) 5 Operatør, test og deployment [CapG, Arosii, Netic] *) 6 FMK-Online [Trifork] 7 FMK auditlogmodul, mm. [Trifork] 8 Projektledelse inkl. høring, lev. styr. mm [Lakeside] 9 Risikopulje Noter: I alt De med *) markerede er erfaringsbaserede skøn. Finansiering vedr. option på E-boks integration er ikke inkluderet i ovenstående. Finansiering vedr. option på integration til fællesoffentlige fuldmagtservice er ikke inkluderet i ovenstående. Finansiering vedr. anvenderrettelser er ikke inkluderet i ovenstående. Finansiering vedr. anvendelse af MinLog i de lokale løsninger er ikke inkluderet i ovenstående. 7 Gevinster 7.1 Strategi for gevinstrealisering Gevinsterne G-1, G-3 og G-4 vil være realiseret fra ibrugtagningstidspunktet (tidspunktet hvor sundhed.dk og FMK-Online starter med at anvende den nye funktionalitet). G-2 vil være realiseret når Medhjælper-loggen er etableret og ibrugtaget i anvendersystemer. Ibrugtagning af Medhjælper-log funktionalitet i anvendersystemer er ikke en del af denne PID. 7.2 Effektiviseringsgevinster Ingen økonomiske/effektiviseringsgevinster identificeret på nuværende tidspunkt.
7 7.3 Ikke-økonomiske gevinster Gevinst ID Gevinstnavn Enhed Gevinst Gevinstejer G-1 Indblik i hændelser og indsigtshændelser i sundhedsvæsenet. N/A Markant bedre muligheder for at borgeren kan orientere sig om hændelser og indsigtshændelser i sundhedsvæsenet, og dermed blive et aktiv i sikring af it-sikkerheden omkring egen person. Seniorbruger G-2 Grundlag for delegeringsindsigt. N/A Grundlag for at delegerende i eget system (via Medhjælper-log) kan følge op på, hvad delegerede og medhjælpere foretager sig i sundhedspersonens navn, og dermed medvirke til at undgå misbrug eller overskridelse af beføjelser. Seniorbruger G-3 Adgang for forældre og værge. N/A Adgang for forældre og værge og en sikkerhedsmodel der giver mulighed for senere at tilføje fuldmagt. Seniorbruger G-4 Balance mellem retten til information og beskyttelse af identitet. N/A Der er etableret passende balance mellem borgerens ret til information og beskyttelse af sundhedspersoners identitet. Seniorbruger 8 Leverancer og afhængigheder 8.1 Leverancer Leverance Beskrivelse Leveringstids punkt Afhængigheder Forretningsdokumentation FD-1 Vejledning Etablering af retningslinjer for logningsniveau Blandt andet på baggrund af
8 passende balance mellem borgerens ret til information og beskyttelse af sundhedspersoners identitet. Udvikling U-1 MinLog-Udtræksservice: U-2 MinLog-Common: Autentificering og validering af brugeropslag Logning af alle opslag Ny mulighed for at hente logninger opdelt i kontakter/konsultationer. Anvender dokumentation Systematic backlog Koordinering af FMK-Online ændringer Koordinering af sundhed.dk Opdatering af fællestestmiljø i forbindelse med børn og værge (se nedenstående afsnit vedr. afhængigheder) Ingen Håndtering af forskelle mellem medhjælperlog og borgervendt log U-3 MinLog-Registreringsservice: Ingen Anvender dokumentation Systematic backlog Koordinering af FMK, TAS, CTR og DDV ændringer. Konsekvens af UL-2 rettelser U-4 MinLog importer: - Ingen Anvender dokumentation Systematic backlog Konsekvens af UL-2 rettelser Optioner O-1 Fuldmagthåndtering TBD Integration til fællesoffentlige fuldmagtsservice i forbindelse med udtræksservice. O-2 Integration til E-boks TBD Test T-1 Komplet test
9 Komplet test der lever op til operatørens testkrav (de forskellige tests defineres og beskrives i kravspecifikationen). Dokumentation D-1 Kravspecifikation D-2 Designdokumentation D-3 Systemdokumentation D-4 Testdokumentation D-5 Driftsdokumentation Afhængigheder Afhængig hed Beskrivelse A-1 Udvidelse af fælles testmiljøer. Der skal udformes krav til udbygning af testmiljøerne, således at de nye egenskaber i kan testes i de fælles testmiljøer. Et kendt problem er manglende mulighed for at rekvirere testpersoner med faste familierelationer så forældre/værge test kan udføres. Denne delopgave bør dække af den opgradering af test-miljøerne, der er aftalt i ØA-16. A-2 CPR Slægtsskab I CPR registret findes slægsskabs oplysninger mellem børn og forældre som skal bruges af MinLog til at konkludere releation. Registretet er mangelfuldt da registrering først er på begyndt i 2004 derfor er der kun releationer i registret for børn føde efter 27. Maj Eller hvis forældrene er blevet skilt. A-3 CPR - Værgemålsoplysninger For kunne konkludere relevant relation skal de relevante CPR oplysninger være tilgængelige på NSP Cpr det vides ikke om det er tilgængeligeligt derfor skal det afklares. Leveringstids punkt Håndtering af afhængighed I forbindelse med udvidelsen af testmiljøerne som er aftalt som en del af ØA- 16 skal det sikres at dette bliver muligt. En konstatering som det ikke er muligt for projektet at ændre på (prod). Afklaring om værgemålsoplysninger er tilgængelige på NSP Cpr (prod).
10 9 Organisering Projektet følger klassiske projektprincipper hvilket konkret betyder: at projektet ledes af en projektleder og forankres i en styregruppe at projektet ledes med udgangspunkt i et (PID) der godkendes af styregruppen i forbindelse med analysefasen. at styregruppen har det formelle ansvar for fremdrift, risikohåndtering og kvalitet i projektet og skal sørge for eskalation over projektniveau. at der som udgangspunkt kun afvigelsesrapporteres baseret på fastlagte tolerancer for afvigelse i tid, budget, omfang, risiko og kvalitet. 9.1 Projektorganisation
11 10 Tidsplan og fremgangsmåde Projektet deles op i 4 faser: Analyse Anskaffelse (Specificering) Gennemførelse Ibrugtagning og realisering Vejledningsdokumentation og analysearbejdet i forbindelse med balance mellem borgerens ret til at blive informeret og opretholdelsen af passende beskyttelse af sundhedspersoner ligger uden for faserne og kan sammen med anskaffelsesfasen påbegyndes når PID en er godkendt. Nr Fase Statdato Slutdato Varighed 1 Analyse ,5 mdr. Udarbejde PID. Udpege projektleder. Udpege styregruppe. Udarbejde plan for anskaffelsesfasen. 2 Anskaffelse ,5 mdr. Specificere behov og krav samt processer for det, der skal udvikles. Sende ovenstående specificeringer i høring. Udarbejde plan for gennemførelsesfasen. 3 Gennemførelse mdr. Detaildesign af løsning. Udvikling og test af: o service Forberedelser ved anvenderne Forberede overdragelse til drift. Testforløb med anvenderene. Fastlægge videre arbejde med ibrugtagning og realisering. 4 Ibrugtagning og realisering mdr. ibrugtagning Lukning af MinLog1 interface(s). 11 Kvalitet Som udgangspunkt udsættes alle dokumentationsleverancer review eller egentlig høring. Alle udviklingsleverancer udsættes som udgangspunkt for testkrav defineret i kravspecifikationen. Gennemførte kvalitetsaktiviteter vil indgå som en del af statusrapportering til styregruppen.
12 11.1 Kvalitetsplanlægning Leverance/produkt Forretningsdokumentation Analyse Vejledning Kvalitetsaktivitet Review Review Udvikling Alle udviklingsleverancer (U-1 til U-4) Testaktiviteter jf. operatørens krav defineres og beskrives i kravspecifikationen. Test Alle strategier og planer for de enkelte tests Review Dokumentation Kravspecifikation Designdokumentation Systemdokumentation Testdokumentation Driftsdokumentation Review + høring Review Review Review Review 11.2 Kvalitetskontrol og kvalitetssikring Det er projektlederens ansvar at sikre, at alle leverancer gennemgår den fornødne kvalitetssikring. Dette sikres gennem hyppige opfølgninger på projektets fremdrift og status på leverancernes kvalitetssikring. 12 Risici De vigtigste risici er beskrevet nedenfor. Yderligere risici kan findes i projektets centrale og opdateret risikoregister (kontakt projektlederen for adgang til registret). ID Beskrivelse Reaktion Foranstaltning R-1 Da det kan være vanskeligt at identificere og få adgang til ressourcer der kan afdække logningskrav i relation til vejledningen er der risiko for at en valideret vejledning ikke kan udarbejdes. Dette vil påvirke projektets præstationsmål (kvalitet). Reducere Synliggøre denne risiko og konsekvensen for SDS og dermed få prioriteret identifikation og allokering af ressource til afdækning af logningskrav. R-2 Da der på nuværende tidspunkt er mange kørende projekter med overlappende ressourcer er der risiko for ressourcekonflikt og dermed behov for prioritering blandt kørende Reducere Nedsæt prioriteringsudvalg der kan prioritere på tværs af projekter i SDS. Indikation på
13 projekter. Dette vil påvirke projektets præstationsmål (tid, budget og/eller kvalitet). R-3 Da styregruppen på nuværende tidspunkt hverken har seniorleverandørrollen eller seniorbrugerrollen repræsenteret er det risiko for manglende projektforankring, herunder udestår også det formelle ansvar for fremdrift, risikohåndtering og projektets kvalitet. Dette vil påvirke projektets sandsynlighed for gennemførelse. Undgå ressourcekonflikt skal eskaleres tidligt i forløbet så korrigerende handlinger kan iværksættes og konsekvenserne dermed reduceres. Nedsæt en styregruppe med Styregruppeformand, Seniorleverandør og Seniorbruger 13 Interessenter De vigtigste interessenter er beskrevet nedenfor. Yderligere interessenter kan findes i projektets centrale og opdateret interessentanalyse (kontakt projektlederen for adgang til interessentanalysen). Interessent / målgruppe Område af projektet med særlig interesse Holdning til projektet og mulig reaktion SDS Opgavestiller Er projektets ejer og ambassadør. Betydning for projektet og evt. tiltag til Bidrager i forhold til projektets omfang og indhold og bør løbende involveres og informeres omkring projektet. Sundhed.dk Anvendere af projektets leverancer Kan modsætte sig projektet hvis ikke de ikke involveres, høres og informeres. Bør være repræsenteret i Styregruppen og høres i forbindelse med kravspecificeringen med henblik på validering af kravene. Skal informeres om ændringer til sundhed.dk som konsekvens af ændringerne. Gapgemini Operatør Agerer på vejene af SDS og skal sikre governance struktur omkring projektet og dermed guide projektet gennem fastlagte processer
14 fra start til slut. Bør løbende involveres efter behov. Skal kvalitetssikre og teste løsningen er bør derfor involveres tidligt i projektet for at opnå den forventede testkvalitet, evt. via Arosii. Skal deploye og drifte løsningen og bør derfor involveres i forhold til deployment og driftskrav til projektet, evt. via Netic. Systematic Dokumentation, design, udvikling og test Er en del af projektgruppen og arbejder derfor efter projektets mål. Betydning for gennemførelse af projektet. Trifork Dokumentation, design, udvikling og test Er en del af projektgruppen og arbejder derfor efter projektets mål. Betydning for gennemførelse af projektet. SDS Vejledningsdokumentati on Er en del af projektgruppen og arbejder derfor efter projektets mål. Betydning for gennemførelse af projektet. Lakeside Analyse, kravspecifikation, dokumentation og projektledelse Er en del af projektgruppen og projektledelsen og arbejder derfor efter projektets mål. Betydning for gennemførelse af projektet. 14 Kommunikation Der udformes ikke en kommunikationsplan for projektet. 15 Tolerancer Toleranceområde Projektudgifter: Tid: Kvalitet: Råderum for projektleder +/- 5% må disponeres af projektlederen. Ingen tolerancer, alle afvigelser skal behandles af styregruppen. Rapporteres ved første tegn på afvigelse. Ingen tolerancer, alle afvigelser skal behandles af styregruppen. Rapporteres ved første tegn på afvigelse.
15 Afvigelser og ændringer godkendes af: Styregruppen 16 Rapporteringskrav Rapport/produkt Afsender Modtager Formål Frekvens Produktstatusrapport Teamleder Projektleder At synligøre status på de enkelte leverance/produkter. Fremdriftsrapport Projektleder Styregruppen At synligøre en væsentlig afvigelse fra planen. Angives at projektlederen Ved afvigelser og eksplicit anmodning. 17 Revisionshistorik Revisionsd ato Version Ændringer Forfatter Interne arbejdsversioner Anders Agerholm Sendt til gennemsyn hos styregruppeformanden (Lene Ærbo) Anders Agerholm Tilretninger efter kommentarer Anni Markussen Tilretninger efter styrgruppe møde og ændrede tidsperspectiver Anni Markussen 18 Bilag Udkast til overordnet tidsplan:[sds-_milestone_plan.pdf]
[Skriv projektets navn]
1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG
PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens
PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID)
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø (PID) [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Stamdata... 3 3 Projektbeskrivelse...
[PROJEKTNAVN] [UNDERTITEL]
Business Case for [PROJEKTNAVN] [UNDERTITEL] [Evt. projektets motto] Projektejer: Navn Titel Enhed Projektleder: Navn Titel Enhed Indhold 1 STAMDATA... 2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET... 2 3 AFGRÆNSNING
ÆNDRINGSANMODNING [SKRIV PROJEKTETS NAVN HER] Revisionshistorik. AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Introduktion til ændringsanmodninger... 2 2.1 Udarbejdelse
Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 2 2 Konstitution
AFVIGELSESANMODNING [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revionshistorik. AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Introduktion til afvigelsesanmodninger...
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...
Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015
Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens
Vejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel
Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...
INTERESSENTHÅNDTERING
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Introduktion til interessenthåndtering... 2 2.1 Udarbejdelse
Den fællesstatslige it-projektmodel
Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER
IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik
Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 453055 Dato: 12-10-2017 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Implementering af Medarbejdersystem
Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Udarbejdet 3. oktober 2017 Matine Kvist Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Indhold 1. Styregruppe... 3 1.1 Styregruppeformand...
Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.
Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets
Drejebog for kick-off workshop for styregruppen. September 2018
Drejebog for kick-off workshop for styregruppen September 2018 Indhold Emne Side Formål med workshoppen 3* Forslag til program 4 Projektlederens rolle og ansvar før-under-efter 5 Forslag til drejebog 6
Aktivt projektejerskab
Aktivt projektejerskab Juni 2017 Aktivt Projektejerskab understøttes af stærk rolle- og ansvarsfordeling i projektets øverste ledelse 1. Bestem, hvordan projektorganisationen skal se ud Topledelse/direktion
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt
PRINCE2 Foundation Praktiske opgaver
PRINCE2 Foundation Praktiske opgaver Opgave 1 4 1 Hvad er PRINCE2 s definition på et projekt? 2 Hvad karakteriserer et projekt i forhold til daglig drift? 3 Overvej hvorfor det er centralt for PRINCE2,
En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne
Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser
Produktbeskrivelse for. Min-log service på NSP
Produktbeskrivelse for service på NSP Sundheds professionel Borger Fagsystem / Serviceudbyder Sundhed.dk 1 2 3 (Registreringsservice) (Konsolideringsservice) (Udtræksservice) Indeks Database (oprydning)
Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering
Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i
God programledelse. Netværk 20.1 2014
God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc
Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering
Version 3.1 opdateret 04/03-2016 Fælles projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT.
PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE
PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden
IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering
Opdateret 19/04-2018 IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte
Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...
Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse
Sådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase
Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase Version 1.0 Status: Endelig Side: 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Målsætninger og afgrænsninger (scope)... 4 1.1 Målsætninger for projektet...
Projektinitieringsdokument (PID) Hurtigt patientoverblik [ ]
Projektinitieringsdokument (PID) Hurtigt patientoverblik [05.02.2018] Indhold 1 STAMDATA... 3 2 FORMÅL MED PROJEKTET... 3 3 AFGRÆNSNING... 4 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER... 4 5 BUDGET... 5 6 EVALUERING OG
Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013
Statens IT-projektråd Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 1 Krav til statslige it-projekter Alle it-projekter skal følge den fælles it-projektmodel, itprojekter over 10 mio. skal endvidere
Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018
Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,
RSD it-projektmodellen December 2013
RSD it-projektmodellen December 2013 RSD projektmodel version 1.0 1 18-12-2013 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Formål...3 1.2 Introduktion...3 1.2.1 Generelle overvejelser før etablering af et projekt...3
Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet
Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Produktbeskrivelse for
Produktbeskrivelse for Behandlingsrelationsservicen NSP Behandlingsrelationsservice REFHOST LPR Lokal Database Jævnlig opdatering Ydelser Sikrede NOTUS Sygesikringssystemet Side 1 af 9 Version Dato Ansvarlig
PRINCE2 Foundation Praktiske opgaver
PRINCE2 Foundation Praktiske opgaver Opgave 1 4 1 Hvad er PRINCE2 s definition på et projekt? 2 Hvad karakteriserer et projekt i forhold til daglig drift? 3 Overvej hvorfor det er centralt for PRINCE2,
Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen
Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ
Ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen på NSP
Ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen på NSP Udarbejdet af: NSI Version: 1.0 Dato: 09.07.2013 Indholdsfortegnelse 1 Vejledning til ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen... 3 1.1 Læsevejledning
Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning
Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE
Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1
Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...
Au Aarhus Universitet. Aarhus Universitet AU STADS Organisatorisk Implementering og Forankring PID Version 1.0
Aarhus Universitet AU STADS Organisatorisk Implementering og Forankring PID Version 1.0 Version Dato Version Udarbejdet af Godkendt af Beskrivelse 06-10-2009 0.1 GST Første udkast 19-10-2009 0.2 GST Kommentarer
Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group
KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET
