INTERESSENTHÅNDTERING
|
|
|
- Astrid Holm
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter
2 1 Indhold 1 Indhold Introduktion til interessenthåndtering Udarbejdelse af interessentanalyse Stamdata Interessentanalyse Interessent landkort... 5 Side 1 af 6
3 2 Introduktion til interessenthåndtering Dette afsnit er en introduktion til brug af skabelonen for interessenthåndtering. Afsnittet kan udelades i myndighedens udgave af skabelonen. En måde at håndtere interessenter på er ved at udarbejde en interessentanalyse. En interessentanalyse er en kortlægning og analyse af de interessenter, der har betydning for et projekts succes, samt en beskrivelse af hvorledes de inddrages i projektet. Interessentanalysen udføres for at skaffe grundlag for: Formulering af mål, leverancer og succeskriterier. Organisering af projektet, referencegrupper og udvælgelse af deltagere. Tilrettelæggelse af projektets fremgangsmåde, der kan sikre forståelse og opbakning blandt interessenterne. Tilrettelæggelse af projektets inddragelse af interessenterne i forhold til fx udformning af løsningens indhold og efterfølgende implementering af løsningen. At se spændinger mellem enkelte interessenter samt mulige koalitioner mellem interessenter. At tilrettelægge en plan for kommunikation med interessenterne. Interessentanalysen anvendes i gennem hele projektet. Det er vigtigt at være opmærksom på at der gennem projektforløbet kan opstå nye interessenter, ligesom der kan være interessenter, der skifter standpunkt og mål. Sidstnævnte kan betyde at der skal træffes beslutning om en anden inddragelse i projektet end tidligere besluttet. Interessentanalysen er projektgruppens værktøj. Analysen kan præsenteres for styregruppen. Analysen kan vedlægges som bilag til PID. 2.1 Udarbejdelse af interessentanalyse Interessentanalysen udarbejdes i idé- og analysefasen og opdateres flere gange i løbet af projektet, typisk ved faseovergange. I forbindelse med gennemførelse af analysen kan det være en god idé at indsamle information om nedenstående områder: Hvilke interesseområder har interessenten? Hvilke dele af projektet påvirker interessenten? Hvad er interessentens ønsker, krav og mål i forhold til projektet? Er interessenten en obligatorisk samarbejdspartner? Fx Statens IT Hvilken forståelse har interessenten af projektet? Projektets værdi for interessenten Projektets nødvendighed Interessentens oplevelse af balancen mellem omkostninger og belønninger Projektets forventede resultat Løsningens rigtighed Opfattelse af projektets konsekvenser, positive og negative gevinster. Mulige bidrag fra interessenten Hvilke ydelser kan interessenten levere til projektet? Side 2 af 6
4 Mulig aktivitet fra interessenten Opinionsdannelse Støttende aktiviteter Modarbejdende aktiviteter. Hvilken magt har interessenten? Direkte eller indirekte Hvilken betydning har interessenten for projektets forløb, resultater og succes? Hvordan kan interessenten påvirke projektet? Forventninger om indflydelse Hvilke forventninger har interessenten om at medvirke i projektet? Hvilke forventninger har interessenten i forhold til indflydelse? Relationer mellem interessenter Spændinger og sympatier mellem interessenter Relationer mellem interessenter, der kan blive til alliancer Hvem er meningsdannende for området? I forlængelse af interessentanalysen kan der udarbejdes et interessentlandkort, hvor interessenterne indplaceres i forhold til to dimensioner: Indflydelse på it-projektet. It-løsningens påvirkning af interessenten. Interessentlandkortet kan anvendes i forhold til planlægning af projektets arbejde med interessenter, herunder den konkrete kommunikationsindsats. Interessenterne defineres i følgende kategorier: Indirekte interessenter: Gruppen omfatter typisk organisationer, virksomheder og borgere, der bliver påvirkede af projektet eller selve løsningen, men som ikke indgår i selve projektet. Direkte interessenter: Gruppen omfatter organisationer, ledere og medarbejdere, der har en direkte interesse i projektet og løsningen, idet de vil skulle ændre adfærd som følge af projektet. Influenter: Gruppen omfatter typisk faglige eller politiske organisationer, interessegrupper, myndigheder, pressen. I forhold til projektet har gruppen ikke formel indflydelse, men kan påvirke løsning eller succesopfattelsen af projektet. Involverede interessenter: Gruppen udgør en delmængde af de direkte interessenter. Gruppen er involveret i projektet fx i arbejdsgrupper, projektgrupper, styregruppe eller ledelse af projektet. Side 3 af 6
5 3 Stamdata Stamdata Projektnavn Journalnummer Projektleder Projektets primære formål Projektejer/styregruppeformand [Indsæt navn] [Indsæt nummer valgfrit] [Indsæt navn] [Indsæt formål] [Indsæt navn] 4 Interessentanalyse Interessent Område i projektet, der har interesse Interessenternes holdning til projektet og mulige reaktion Interessenternes betydning for projektet (inkl. overvejelser og håndtering/inddragelse i projektet) Side 4 af 6
6 5 Interessent landkort [Placer projektets interessenter i relevante felter.] Påvirkes selv af it-løsningen Indirekte interessenter Direkte interessenter Har ikke formel indflydelse på itprojektet Influenter Involverede interessenter Har direkte indflydelse på it-projektet Påvirkes ikke selv af it-løsningen Side 5 af 6
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...
Vejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
AFVIGELSESANMODNING [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revionshistorik. AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Introduktion til afvigelsesanmodninger...
PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens
ÆNDRINGSANMODNING [SKRIV PROJEKTETS NAVN HER] Revisionshistorik. AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Introduktion til ændringsanmodninger... 2 2.1 Udarbejdelse
[Skriv projektets navn]
1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG
KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 2 2 Konstitution
PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID)
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø (PID) [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Stamdata... 3 3 Projektbeskrivelse...
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,
UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik
Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.
PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket
Den fællesstatslige it-projektmodel
Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter
Værktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata
Håndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent [email protected] Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent [email protected] Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og
Få styr på din projektopgave
KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere
PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE
PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden
PROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]
PROJEKTDOKUMENT [Projekttitel] Indholdsfortegnelse Projektdokument... 3 Vejledning... 3 Dokumentets status sæt kryds... 4 Udfordringsbeskrivelse... 5 1. Baggrund og tidligere erfaringer... 5 2. Formål...
INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER
IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR
Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet
Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus
Projektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...
Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse
Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1
Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...
Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.
Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets
Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
Styregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.
Styregruppens ABC 1 Styregruppens ABC Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter. 2 Få uddybet ABC-en her og få tips til
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009
Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009 Trin 1; Formål Drøft og beskriv formål (nyttemål) med en handleplan for jeres valgte udviklingsområde
MODTAGELSESERKLÆRING [SKRIV PROJEKTETS NAVN HER] Revisionshistorik. AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Anvendelse... 3 3 Praktisk vejledning... 3 4 Generel information...
Møde: Kickoff 1 og 2. Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Kunde: KOMBIT
Møde: Kickoff 1 og 2 Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Kunde: KOMBIT Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Møde: Kickoff 1... 4 2.1 Ydelsesbeskrivelse for kickoff 1: Opstart af organisatorisk implementering...
Guide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen
Guide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen Maj 2013 Guide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen Udgivet maj 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet
Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning
Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt
NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE
www.norddjurs.dk/projektguide NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE ET FÆLLES FUNDAMENT I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter. Norddjurs Kommunes
NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE
www.norddjurs.dk/projektguide NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE ET FÆLLES FUNDAMENT PROJEKTGUIDEN TIL DIG I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter.
Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet
Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet - en case om implementeringen af et QMS-system IDA Proces 1. oktober 2015 John Thomsen, QP Consult ApS Konsulent i effektivt projektarbejde Udviklet QP Modellen
Au Aarhus Universitet. Aarhus Universitet AU STADS Organisatorisk Implementering og Forankring PID Version 1.0
Aarhus Universitet AU STADS Organisatorisk Implementering og Forankring PID Version 1.0 Version Dato Version Udarbejdet af Godkendt af Beskrivelse 06-10-2009 0.1 GST Første udkast 19-10-2009 0.2 GST Kommentarer
Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet
Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: I december 2009 blev der i henhold til HR-strategien nedsat flere projekt-/arbejdsgrupper
Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015
Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Der gives IKKE go til egentlig gennemførsel af projektet før dokumentationen er godkendt af den overordnede styregruppe
NY skabelon til beskrivelse af projekter i UCL Følgende skabelon anvendes af projektlederen til at dokumentere projektet. Afhængig af hvilken fase projektet er i, stilles der større og større krav til
GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi
GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi 1. Vælg en gruppeleder og en kommune som case for jeres analyse 2. Drøft og skriv post-its med mulige interessenter
Projektets karakteristika
Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere
Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan
2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan Den 16. juni 2015, vers. 1.0, v. Dorthe Brænder Lilliendal og UIrik Skyum Christensen Baggrund 2015-18 er den formelle ramme om
Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan
Projektbeskrivelse 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan Den 19. august 2015, vers. 2.0, v. Dorthe Brænder Lilliendal og UIrik Skyum Christensen Baggrund 2015-18 er
Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid
Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med
Jordstrategier. Værktøjskasse til bæredygtig jordhåndtering 28. MAJ Kontakt: Jette Karstoft
Jordstrategier Værktøjskasse til bæredygtig jordhåndtering 28. MAJ 2019 Kontakt: Jette Karstoft [email protected] 2 Hvad skal en jordstrategi understøtte? 3 strategiske paradigmer Hvad er en jordstrategi? Ideliste
Ledelse af digitalisering
Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet [email protected] - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den
Procesplan for projekt om udvikling af en generisk spørgeramme til patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb
Procesplan for projekt om udvikling af en generisk spørgeramme til patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb Baggrund Ønsket om feedback fra borgere i kontakt med sundhedsvæsenet på tværs af sektorer
Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013
Statens IT-projektråd Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 1 Krav til statslige it-projekter Alle it-projekter skal følge den fælles it-projektmodel, itprojekter over 10 mio. skal endvidere
Kommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET VALGFRIE MODUL Projekter styring og ledelse ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2018 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Automation Projektledelse Networking GAPP. GAPP kravspecifikation
GAPP GAPP kravspecifikation Kravspecifikation - formål Kategorisere, vurdere og samle krav i logisk og funktionelle grupper for at: Øge overblikket Undgå overlappende og modstridende krav Skærpe de enkelte
Modenhedsmåling af danske organisationers udviklingsevne
Modenhedsmåling af danske organisationers udviklingsevne Posters Michael Ehlers 29. november 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
2. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTHÅNDBOG S. 19
2. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTHÅNDBOG S. 19 1. Opgavens formål og baggrund For at sikre fremtidens velfærdssamfund bevæger Hedensted Kommune sig i 2014 over i en ny politisk struktur og selve organisationen
[PROJEKTNAVN] [UNDERTITEL]
Business Case for [PROJEKTNAVN] [UNDERTITEL] [Evt. projektets motto] Projektejer: Navn Titel Enhed Projektleder: Navn Titel Enhed Indhold 1 STAMDATA... 2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET... 2 3 AFGRÆNSNING
Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune
Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.00.00-A00-6 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Telefon: 99889432 E-mail: [email protected] Dato: 25-06-2015 Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Følgende
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet
Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering
Opgave, projekt, eller?
Opgave, projekt, eller? Problemstillingen Baggrunden for denne artikel er erfaringer, som jeg har gjort over en årrække i så forskelligeartede organisationer som it-virksomheder og it-afdelinger, eldistributionsselskaber
1. Tidsplan og deadlines... 2
Oktober 2016 Vejledning Processen fra invitation til aftaleforhandling til aftaleindgåelse Projekter som medio oktober 2016 har fået invitation til aftaleforhandlinger om en investering fra Innovationsfonden,
Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden
Fig. 12.1 Værdikædens datastyring internt og eksternt. 1. Formulerings- og analysefase 2. Planlægningsfase 3. Udvælgelses-/beslutningsfase 4. Informationsfase 5. Implementeringsfase 6. Opfølgnings-/kontrolfase
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen
Referencedatamodelprojektet Overblik over DDV Governance-modellen Version 1.0 23. oktober 2012 ISBN: --- Titel: Udgiver: Overblik over DDV Governance-modellen DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
