Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Transkript

1 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Side 1 af 22 I skoleåret havde vi et indsatsområde omkring skole-hjem samarbejdet. Dette resulterede i at vi i begyndelse af skoleår fik udarbejdet en statusbeskrivelse for alle årgange, samt at vores udviklingsarbejde fortsatte med en aften om den professionelle medarbejder. Overordnet set er der en rød tråd i strukturen omkring forældresamarbejdet. I indskolingen er der et tæt samarbejde, hvor dialogen ofte er med forældrene, det udvikler sig med årene til det i udskolingen er et tæt samarbejde med både eleven og forældrene. Gennemgående lægger skole vægt på et tæt samarbejde med anerkendende tilgang. Elevplanen indgår i samtalerne der foregår i foråret og udarbejdes i et samarbejde mellem lærerne, forældrene og eleven. De fleste årgange bruger den officielle elevplan, men flere klasser har eksperimenteret med en anderledes elevplan bl.a. udarbejdet ud fra de 5- sole med fokus på den anerkendende samtale. Skolens navn:kroggårdsskolen Skoleår: Kommende 0.årg forældremøder: Juni: 1 time fælles 1 time i klassen Skole/hjem-samtaler: div. Arrangementer Jan: introduktionsaften Uge 4: indskrivning brugen af ForældreIntra: Information om klassen og indskolingen mails brugen af ElevIntra: Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Forberede forældre skal kende Folkeskolelovens formålsparagraf samt skolens værdigrundlag Give en introduktion til For at udbrede kendskabet til vores skole. For at barnet kan besøge skolen og for at Godt og hurtigt arbejdsredskab, hvor sedler ikke forsvinder. For at undgå at forstyrre familien på uheldige skolen og forældrene kan få et tidspunkter og ligeså for klassesamarbejdet. indtryk af skolen personalet.

2 Side 2 af 22 Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Give forældre/ børn en god og tryg skolestart samt introducere dem til klassesamarbejdet. For at få forældre til at vælge vores skole. Sikre et højt informationsniveau. Hurtig kommunikation. 0.årg. forældremøder: Sep: ½ time fælles 1½ time i klassen Mit barn skal i skole Med sfo. Skole/hjem-samtaler: Nov/dec: hjemmebesøg med sfo Elevplaner Foråret samtale på skolen med kommende lærer. SFO har samtaler efter behov div. Arrangementer 1. Rundvisning af forældre på 1. skoledag + introduktion af psykolog, talepæd. og sundhedsplejerske Sep: værdispilsaften Sfo: Forældrekaffe Forårsfest i hele indskolingen. brugen af ForældreIntra: brugen af ElevIntra: 5. Kontaktforældremøde.

3 Side 3 af forældremøde i skoleåret med sfo og den kommende lærer. Legepladsdag Sommerafslutningsfest. (Dette er et forældrearrangement, da der ikke er afsat timer til lærere.) Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Information til forældrene om årets forløb i skole og SFO Vi afpasser indholdet til den enkelte klasse samt til de ønsker kontaktforældrene har. Efter behov er skole/hjem samarbejdet startet før hjemmebesøg. Hjemmebesøg gør at forældre/børn er på hjemmebane og er mere trygge. Vi lærer mere om barnet, når vi møder det i hjemmet. Barnet kommer i centrum og føler sig hørt og set. Vi skal tilbyde forældre to årlige samtaler samt gøre status for det seneste halve år. 3. For at forældre har mulighed for at mødes under afslappede forhold og se sit barn sammen med de øvrige børn. 4. for at alle kan hygge sig sammen og have en god oplevelse Lave programmet for forældremødet. Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Skabe viden/dialog om skolestart og afstemme forventninger til Få en god dialog med barn og forældre. Vurdere barnet i 3. Skabe et forum i SFO, hvor forældre kan mødes hinanden. forhold til Fælles Mål og beslutte om barnet 4.

4 Side 4 af 22 Status i klassen og SFO, fælles forståelse og dialog i klassen. skal fortsætte i 1.kl. For at fremme fællesskabsfølelsen i Indskolingen. 5. Delagtiggøre forældre om medbestemmelse, medindflydelse. 1.årg. forældremøder: I starten af skoleåret At gå i 1. klasse lærere og SFO i fællesskab. Give forældrene et indtryk af hvordan undervisningen og fritidsdelen foregår og hvad den indeholder. Hver måned: forældrekaffe i SFO Foråret indhold afhænger af Skole/hjem-samtaler: Nov/dec: hjemmebesøg de to lærere. Samtalen tager udgangspunkt i samtalearket 5 sole for Marts/april: Elevplaner er udgangspunktet. Forældrene er hos SFO derefter. Samtalerne er uden elever. div. Arrangementer SfO: forældrekaffe Kontaktforældremøde med 1 lærer og en pædagog lave programmet til forældremødet. Forårsfest i hele indskolingen. Legepladsdag brugen af ForældreIntra: Bliver brugt til daglige beskeder fra lærer/pædagoger til forældre. Opslagstavlen bliver brugt til fællesbeskeder fra skole/sfo Ugesedlen bliver ofte brugt til at give forældrene et indtryk af hvad vi arbejder med i øjeblikket, eventuelle lektier, samt hvilke timer eleverne har hvilken dag. Alle forældresedler bliver lagt på ForældreIntra. Tilmelding til diverse arrangementer bliver brugt. Der bliver lagt billeder i fotoalbummet så brugen af ElevIntra: Bruger ikke ElevIntra endnu

5 kontaktforældrene. Med SFO. Ofte er arrangement hvor eleverne har noget at vise/opføre. forældrene kan se hvad der bliver arbejdet med. Side 5 af 22 På årgangen er 90 % af forældrene logget på. Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? - vi vil gerne give forældrene et indtryk af hvad fagene indeholder. - Vi vil gerne vise forældrene hvordan dele af undervisningen er i dag. - vi håber at skabe forståelse for hvordan klassen fungerer og have forældrene i dialog om hvordan konflikter mm. skal løses. - vi ønsker at vise at lærere og pædagoger er fælles om eleverne og deres trivsel. - Arrangement med fællesspisning giver en god stemning og giver forældrene mulighed for at mødes under afslappede former - vi tager udgangspunkt i 5 sole for, fordi vi ønsker at tage udgangspunkt i den værdsættende samtale med forældrene og eleven. - vi ønsker at se på elevens muligheder frem for begrænsninger. Kontaktforældremøde: Give forældrene mulighed for at være med til at sætte dagsordenen for mødet. Festen: for at forældrene får lov at komme op på skolen og opleve eleverne i den kontekst - give eleverne mulighed for at vise deres forældre hvad de har arbejdet med i emneforløbet op til - det er hyggeligt at møde forældrene under helt afslappede forhold - dette letter hverdagen både for forældre og lærere/pædagoger. - kontakten mellem forældre og lærer/pædagoger er hurtigere og kan bruges som indledning til en samtale om et problem, da begge parter kan være ordentlig forberedt, og det er en hurtig måde at udveksle små informationer om eleverne. Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det?

6 Side 6 af 22 - at opnå et fælles sprog med forældrene om konfliktløsning - at forældrene opnår større indblik i hvordan det er at gå i skole i dag - at forældrene får indblik i fagligheden i anderledes undervisningsforløb/- undervisningsformer - afstemme forventningerne til hvad det vil sige at gå i 1. klasse. - at forældrene får det klarest mulige indtryk af hvordan eleven klarer sig. - at eleven ser sine egne muligheder og stærke sider, og samtidig lærer at han/hun har et medansvar for hvordan det går i skolen. - en bedre dialog med forældrene om eleven Kontaktforældremødet: - at forældrene også føler sig hørt Festen: - giver elever og forældre et indtryk af at indskolingen er en helhed - at have det hyggeligt sammen. - give forældre et bedre indblik i elevernes hverdag på skolen/sfo en - gøre det lettere at få informationer ud til forældrene - give forældrene flere og mere varierede informationer. 2.årg. forældremøder: I starten af skoleåret Oftest: 1 time fælles (årg) lejrskole 1 time i klassen. Spilleregler som inden er arbejdet igennem i klassen. Med SFO. Organisering af hverdagen. Skole/hjemsam-taler: Nov/dec: opfølgning på gamle aftaler. Eleverne deltager i det omfang at lærerne skønner de kan få noget ud af det. div. Arrangementer SFO: Forældrekaffe hver 2. måned. En teaterforestilling fælles for hele SFO. (Oftest afholdes en forestilling for forældrene ifb. med et forløb eks.cirkus) Kontaktforældremøde 1 lærer og en pædagog. Kontaktforældrene laver brugen af ForældreIntra: Vi bruger intra til at informere om dagligdagen i klasserne / med jævne mellemrum. Lægger billeder ind. Tilmeldinger til arrangementer. Skrive beskeder til enkelt forældre. brugen af ElevIntra: Bruges ikke

7 I foråret med SFO. Indhold bestemt med kontaktforældrene. Kan enten være af faglig karakter eller social. * Marts/april: elevplaner. Derefter ind til SFO. Eleverne deltager i det omfang lærerne skønner at de Kan få noget ud af det. arrangementer hvor både lærere og pædagoger deltager hvis de skønner de har tid til det. Forårsfest i hele indskolingen. Side 7 af 22 Legepladsdag Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Fordi vi ønsker et tæt samarbejde på årgangen / også med SFO. Vi ønsker med det andet forældremøde at være i dialog med forældrene. Vi arbejder forskelligt med samtalerne fordi klasserne er forskellige. Vi har dialog om det i årgangsteamet. Vi har også dialog om hvor vidt vi skal sidde sammen med SFO til forårssamtalerne. Vi synes det er vigtigt også at møde forældrene i situationer hvor det er samværet der er centralt befriet for samtalernes alvor. Vi benytter os af disse situationer til at vise forældrene nogle af de ting vi har arbejdet med i skolen og SFO. Intranettet er en nem måde at kommunikere med forældrene på. Vi kan her lægge en information i forhold til hvad der sker i elevernes dagligdag både i ord og billeder. Ved at lægge informationer ud giver vi forældrene medansvar for at følge med i deres børns skoledag og følge op på de aktiviteter der beskrives. Vi bruger meget tid på at lære vores elever at logge på computerne og gøre sig fortrolige med faglige spil og programmer. Vi oplever ikke at der i vores aldersgruppe er behov for elevintra, men ser det som vores opgave at gøde grunden for senere brug ved at gøre dem fortrolige med computeren. Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? At få det bedst mulige samarbejde med forældrene omkring årgangen og klassen. Signalværdi i at holde det fælles for at forældrene også se en årgang. At få det bedst mulige samarbejde med forældrene omkring deres børn. At gøre grundlaget for samtalerne så kvalitative som muligt. At få afprøvet hvordan At øge forældrenes fortrolighed med os professionelle og inddrage dem i skolens hverdag. At give forældrene bedre mulighed for at følge med i deres dagligdag. At vænne forældrene til at modtage informationer ad denne nemme vej. At vi informerer mere end vi ville gøre hvis vi

8 Side 8 af 22 de forskellige samtale modeller virker for at finde det bedst mulige. først skulle samle sammen til en hel forældreseddel. 3.årg. forældremøder: I starten af skoleåret med SFO. Indholdet bestemmer om hele årgangen er sammen eller hver for sig. Indhold er ofte: forældrene prøver undervisning, det kommende års store undervisningsforløb, klassens sociale liv, konfliktløsningsspil Skole/hjemsam-taler: Nov/dec: opfølgning på aftaler. Evt. ind til SFO SFO pædagoger og lærere sidder hver for sig. Arbejdet med at udfylde 5 sole for danner baggrund for én af årets skole/hjemsamtaler. I en af klasserne er eleverne med i halvdelen af tiden i de andre to er samtalerne uden børn. div. Arrangementer SFO: Forældrekaffe hver anden måned Afslutningsarrangement for 3. årgang. Kontaktforældremøde 1pæd. og 1 lærer. brugen af ForældreIntra: Bliver brugt til daglige beskeder lærer-forældre imellem. Opslagstavlen bliver brugt til fællesbeskeder. Ugesedlen bliver ofte brugt til at give forældrene et indtryk af, hvad vi arbejder med i øjeblikket, samt hvilke timer eleverne har hvilken dag og til at give forældrene mulighed for at følge med i evt. lektier. Ugesedler bruges i to af klasserne bagudrettet altså hvad der er sket i den forløbne uge. Alle forældresedler bliver lagt på forældreintra. Tilmelding til div brugen af ElevIntra: Tages så småt i brug i foråret. Give eleverne mulighed for at skrive sammen. Evt. lægge lektier ud.

9 Side 9 af 22 Juni: Afslutningsfest: taler, diplomer etc. I klasseregi. Marts/april: skole/hjemsamtaler ud fra elevplaner. Eleverne er en del af de aftaler, der laves enten i elevsamtalen eller ved at deltage i mødet Derefter ind til SFO. SFO arrangerer introbesøg i klubben Forårsfest i indskolingen Legepladsdag. arrangementer bliver brugt. Der bliver lagt billeder i fotoalbummet så forældrene kan se hvad der bliver arbejdet med. Stort set alle forældre er på. Hvis der er behov har vi ekstra skole/hjemsamtaler evt. sammen med SFO. Afslutningsfest: taler, diplomer etc. Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? - vi vil gerne give forældrene et indtryk af hvad undervisningen indeholder. - vi håber at skabe forståelse for hvordan klassen fungere og have forældrene i dialog om, hvordan konflikter m.m. skal løses., at lærere og pædagoger er fælles om eleverne og deres trivsel. Juni: have en god afslutning på 3 års samarbejde om klassen. -give eleverne mulighed - vi tager udgangspunkt i 5 sole for da vi ønsker at tage udgangspunkt i den anerkendende samtale med forældrene og eleven. - vi ønsker at se på elevens muligheder frem for begrænsninger. - vi tager en samtale uden barnet for at kunne tale om helt konkrete tiltag i forhold til eleven og hans/hendes udvikling fagligt som personligt. Forældrekaffe: -forældre ser, hvad der sker i SFO - pædagogerne får mulighed for at snakke med forældre under hyggelige omstændigheder Klubben: - for at eleverne får kendskab til klubtilbuddet -besøg for at gøre overgangen til klubben lettere Kontaktforældremøde: - dette letter hverdagen både for forældre og lærere. - kontakten mellem forældre og lærer er hurtigere og kan bruges som indledning til en samtale om et problem da begge parter kan være ordentlig forberedt samt være en hurtig måde at udveksle små informationer om eleverne. - informere forældrene, så de bedre kan støtte deres barn For at eleverne også oplever et ansvar. For at give eleverne indblik i kommunikationsmuligh eder på nettet

10 Side 10 af 22 for at have en fælles afslutning på forløbet i indskolingen. - eleven er en del af de aftaler, der laves om det videre forløb enten gennem elevsamtalen eller ved at deltage i skole/hjemsamtalen - eleven skal føle sig ansvarlig for sin skolegang. Give forældrene mulighed for at være med til at sætte dagsorden for mødet. Festen: for at forældrene får lov at komme op på skolen og opleve eleverne i den kontekst - give eleverne mulighed for at vise deres forældre hvad de har arbejdet med i emneforløbet op til - det er hyggeligt at møde forældrene under helt afslappede forhold Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? - at opnå et fælles sprog med forældrene om konfliktløsning - at forældrene opnår større indblik i hvordan det er at gå i skole i dag - at forældrene får indblik i fagligheden i anderledes undervisningsforløb/form er - er at forældrene får det klarest mulige indtryk af hvordan eleven klare sig. - at eleven lærer at han/hun har et medansvar for hvordan det går i skolen. - en bedre dialog med forældrene om eleven Forældrekaffe: - at styrke forældresamarbejdet Klubben: - lette overgang fra SFO til fritidsklub Kontaktforældremødet: - at forældrene også føler - giver forældre et bedre indblik i elevernes hverdag på skolen - gøre det lettere at få informationer ud til forældrene - give forældrene flere informationer og mere varierede informationer. - gøre eleverne ansvarlige for selv at følge med i div. planer - gøre eleverne mere sikre i at bruge dette værktøj

11 Side 11 af 22 sig hørt Festen: - giver elever og forældre et indtryk af at indskolingen er en helhed - at have det hyggeligt sammen. 4.årg. forældremøder: I slutningen af august/beg. af september afholdes 1. forældremøde. 1 time er fælles for årgangen. 2 del i klasserne. Første del er introduktion/velkommen til mellemtrinnet med diverse relevante oplysninger. Bibliotek og skolebestyrelsen indbydes. I foråret afholdes 2. forældremøde, som foregår klassevis. Indholdet bestemmes efter aktualitet, samt kontaktforældres ønske. Skole/hjemsam-taler: Efterår: Samtalerne er uden børn. På forhånd afleveres et ark med refleksionsspørgsmål til forældrene (f.eks. overvej, hvad I synes kunne være vigtigt at fortælle om jeres barn fra hjemmefronten). Det er forældrene, der kommer først på banen ved samtalen Lærerne fortæller dernæst om deres oplevelse af barnet både fagligt og socialt. Lærerne skal sørge for at have konkrete produkter fra elevernes arbejde med.( Det kan være portfoliemapper, plancher osv.) div. Arrangementer Af faste arrangementer har vi følgende på mellemtrinnet: Julefest Cyklistprøve Skoleudflugt Rundbolddag Trimdag brugen af ForældreIntra: Alle fælles forældrebeskeder bliver lagt ud på Forældreintra. Vi skriver ikke lektier på nettet. Forældreintra bliver også brugt som kommunikationsmiddel til den enkelte familie. brugen af ElevIntra: Bruges til beskeder fra elever til læreren og omvendt.

12 Side 12 af 22 Forår: Her er børnene med til samtalen. Elevplanen sendes hjem til forældrene før mødet. Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Det er første møde for forældrene i en ny afdeling. Det er derfor vigtigt, at de får de samme informationer, og at de oplever, at vi har en fælles holdning til tingene. Samtidig er der et nært samarbejde på årgangen, hvorfor vi også synes, at det er vigtigt, at de kan sætte ansigter på de lærere, der har med deres børn at gøre. Da vi hverken kender børn eller forældre, er det vigtigt, at der er mulighed for at tale med forældrene om evt. specielle forhold eller problemer. Samtidig er det vigtigt, at forældrene kommer på banen, da det er dem, der besidder den største viden om barnet. Vi synes, at det er vigtigt, at vi har nogle traditioner, der binder os sammen som afdeling. En styrkelse af fællesskabet ser vi også som en stor værdi! Når alle fælles beskeder bliver lagt på nettet, er vi sikre på, at alle forældre har mulighed for at få disse informationer, de skal have. Når vi vælger ikke at skrive de daglige lektier på nettet, er det fordi, vi gerne vil have eleverne til at tage større ansvar. Jo ældre man bliver, jo mindre skal man serviceres. Det er en god måde at vænne eleverne til at bruge computeren som værktøj Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Målet er at synliggøre den røde tråd i afdelingens arbejde. Som sidegevinst er der også, at forældrene på tværs af klasserne måske lærer hinanden bedre at kende, så det er nemmere at tage telefonen i tilfælde af problemer børnene imellem. Målet for os er at få så stort et kendskab til familierne så hurtigt som muligt. En styrkelse af fællesskabet i et individuelt samfund. At give eleverne oplevelser for livet. At vi sikrer en hurtigt og driftssikker kommunikation mellem skole og hjem. Nettet er en god måde at få kommunikeret oplysninger hjem, men skal ikke fratage børnene ansvar. At eleverne bliver fortrolige med brugen af computeren til beskeder.

13 Side 13 af 22 5.årg. forældremøder: Der er ikke på nuværende tidspunkt lagt et fast indhold, men sidste års lærere havde et ønske om, at man også her laver en fælles start på årgangen, så man også udadtil giver udtryk for en fælles holdning. Skole/hjemsam-taler: I skoleåret 2007/08 blev samtalerne afholdt på følgende måde: I den ene klasse tog samtalerne udgangspunkt i elevernes portefolio, som de fik med hjem til gennemsyn, og i 3-4 personlige mål, som eleverne blev bedt om at nedskrive og snakke igennem med forældrene inden mødet. I de to andre klasser blev der udleveret en samtaleseddel forud for mødet. Sedlen fokuserede på, at barnet vurderede sig selv og satte mål for den kommende periode. I den ene klasse afholdtes forældresamtalerne i privat regi. En værtsfamilie lægger hus til ca. 6 samtaler på en aften. Lærerne div. Arrangementer Samtaler: 2 klasser holdt samtaler uden børn, én holdt med børn, men disse blev sendt ud midtvejs. Forud for samtalerne blev der udleveret en samtaleseddel, som blev brugt ved samtalerne. I 5.a, hvor eleverne ikke var med, blev forældrene bedt om at beskrive deres barn både skolemæssigt og socialt. Klassen har fået 2 nye klasselærere, som ikke kender eleverne indgående. Forældremødet i efteråret: 2 klasser holdt møde før lejrskolen, en umiddelbart efter. Forældremødet i foråret: Forventes brugt på et Forældre/børnarrangement. brugen af ForældreIntra: Alle klasser lægger beskeder til forældrene ind på forældreintra. Der er enighed om, at de daglige lektier ikke skal lægges på intraen. Eleverne skal selv være ansvarlige for at skrive i deres lektiebøger, men selvfølgelig støtter vi op om de elever, der har problemer med at huske det. Ved større opgaver lægges oplægget på forældreintra (romanlæsning, månedsopgave, stile). brugen af ElevIntra: Der er forskel på klassernes brug af elevintra. Elevintra bruges fortrinsvis, når eleverne skriver fx stile og arbejder med større opgaver.

14 Side 14 af 22 sidder så på et værelse, og forældre og børn hygger sig sammen før/efter samtalen. Det giver mulighed for at flekse med tiden, og stemningen er positiv. Børnene glæder sig. Der var tre forældrepar, der valgte, at samtalen skulle foregå på skolen. Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Samtaler: I klasserne, hvor der ikke var elever med, fandt lærerne, der er nye i klassen, at det var vigtigt at høre forældrenes beskrivelser af elevernes sociale interaktioner. Vi finder det oplagt, at lejrskolen på en eller anden måde indgår i efterårets forældremøde. Vedr. lektier: Eleverne skal selv være ansvarlige for at skrive i deres lektiebøger, men selvfølgelig støtter vi op om de elever, der har problemer med at huske det. Brugen af forældreintra letter kommunikationen lærer-forældre og sparer papir. Brugen af elevintra gør det muligt for eleven at arbejde på en opgave på i skolen og derhjemme. Læreren har hele tiden mulighed for at se elevens arbejde og kan derfor støtte op, hvis en elev er gået i stå eller ikke er kommet i gang. Eleven kan desuden sende oplæg mm. til læreren, som så kan komme med konstruktiv kritik. Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? -At lære forældrene bedre at kende, og at meddele og diskutere elevernes faglige og sociale niveau. -Gøre eleverne ansvarlige for lektierne. -Skabe en bæredygtig verden og få mere finsk nåleskov. -Lære eleverne at bruge nettet hensigtsmæssigt. -Lette kommunikationen mellem elev og lærer i

15 Side 15 af 22 6.årg. forældremøder: Vi har aftalt, at forældremøderne skal være mere engagerende for forældrene, så vi lærere ikke bare holder enetaler. Forældrene skal være mere aktive på møderne, der skal være aktiviteter, så der bliver diskuteret og evt. grinet. Det er imidlertid svært at nå på det første møde, da både ledelsen og ungdomsvejlederen skulle have tid til orientering. Vi ville gerne, at ledelsen og ungdomsvejlederen startede med en fælles sammenkomst på årgangen uden lærerne ½ time før det egentlige forældremøde På forårets møde vil vi gerne have forældrene til at diskutere deres holdninger til rygning og alkohol, regler for hvad man må og ikke må. Skole/hjemsam-taler: -Skabe dialog div. Arrangementer Møde med kommende 7. årgangs forældre, hvor skolens samarbejdspartenere præsenteres: UUOvejleder, Freddy (klubben), Tarup Ungdomsskole, sundhedsplejerske, misbrugskontaktlærer, koordinator i udskolingen brugen af ForældreIntra: forbindelse med større opgaver. brugen af ElevIntra:

16 Side 16 af 22 Lærerne hjælper med at udfærdige en kontrakt, som skal underskrives af forældrene. Status beskrivelse af forældremøde 2008/2009. skole/hjem samtaler 2008/2009. div. arrangementer 2008/2009. forældreintra 2008/2009. elevintra 2008/2009. På årgangen har vi et forældremøde i efteråret. På forårets møde bliver det et møde af mere social karakter, hvor man siger farvel til klassen og forældre. På efterårets møde, mødtes alle tre klasser i aulaen til fælles information. Informationen kom fra ledelse(kalle) angående klassedeling, fra skolebestyrelsen om skolemad, samt fra ungdomsvejleder om valg af ungdomsuddannelse. Derefter gik forældrene i 6 a + 6.b. Til mødet blev der lagt vægt på at eleverne kom på bane. Samtalen indeholdt forskellige områder som: det faglige, sociale og personlige. Herunder vigtigheden i at lave lektier og have ansvar. 6.a De sidste fem minutter af samtalen foregik mellem lærere og forældre, da forældrene skulle have mulighed for at tale alene med lærerne af hensyn til deres barn. Planer til foråret: Planlægning:(Skolen står for mødet ligesom sidste år) Møde med kommende 7. årgangs forældre, hvor skolens samarbejdspartenere præsenteres: UUOvejleder, Freddy (klubben), Tarup Ungdomsskole, sundhedsplejerske, misbrugskontaktlærer, koordinator i udskolingen 6. klasses lærer arrangerer ryste-sammendag med Spurvelundskolens elever lige inden sommerferien. 6.a + 6.c Forældreintraen bliver brugt til både praktisk og fagligt formål. Eksempelvis forældreseddel vedr. emneuge, nye større emner, arrangementer på skolen, store opgaver dvs. ikke almindelige lektier. Desuden er intraen god til at forældrene kan få et indblik i elevernes skolegang. F.eks. skoleudflugt. 6.c elevintra bruges til større skriftlige opgaver. For at eleverne kan arbejde både hjemme og på skolen. Derudover kan eleverne se hinandens ting, og derved blive inspireret.

17 Side 17 af 22 de respektive klasser. På 6 a s forældremøde fortalte lærerne kort om fagene og det sociale. Derefter vigtigheden om ansvarlighed i forhold til lektier. Forældrefremmøde var ikke så stort. Eleverne er med samtalen. Hovedvægten i samtalerne vil være ud fra elevsamtaler, elevplan samt kommende klasseskift. til På 6 c s forældremøde blev der talt om hvordan klassen fungerer socialt. Derefter var der gruppesnak om forældrenes holdning til forskellige fokuspunkter. Dette kunne f. eks være alkohol, lommepenge, komme hjem tider. Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Vigtigt at forældrene får sat ansigter på nye mulige samarbejdspartnere. Informere om vigtige emner i udskolingsforløet. Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? At skabe tryghed blandt

18 Side 18 af 22 forældrene og at give dem et indtryk af, hvilke muligheder, de har, hvis de får behov for hjælp/vejledning. " # $ # & + & + * *! " ( ( % & )* )*! $ '! & + & + & + & +,! & + & + & + & + ) $ *$ -

19 Side 19 af 22 8.årg. #! * forældremøder: (Ikke fælles men følgende tages op i alle klasserne) Karakterer Penge til lejr. 2 gange om året. 1. gang i september, gerne før. 2. gang i foråret 1. forældremøde: Fortsætte snak om lejrskole og indtjening. Præsentation af karakterskala og karakterers betydning i hverdagen. Gennemgang af besøg på div. ungdomsuddannelser. Skole/hjemsam-taler: Mindst 2 gange om året. 1. gang ca. i nov. og dec. 2. gang ca. marts og april. Der er afsat 30 min. per elev per skoleår. Faglærerne har kun 15 minutter per elev per skoleår. Typisk sidder klasselærerne sammen for sig og faglærerne sammen for sig, så hver enkelt familie kommer til 30 minutters samtale i alt.. ( div. Arrangementer Evt. sommerferieafslutning. Evt. julefest Evt. lejrskolearrangement brugen af ForældreIntra: Bruges til beskeder til forældre. Vi glæder os til at bruge det mere effektivt. / * * brugen af ElevIntra: Bruges til beskeder til elever, men vi bruger det ikke.

20 Side 20 af 22 Gennemgang af forventninger til sociale og faglige rammer. Præsentation af nye fag. 2. forældremøde: Samtalerne kan forberedes ved at udlevere papir med relevante punkter, som så kan bruges som udgangspunkt for samtalen. Opfølgning fra 1. møde om sociale rammer. Fortsætte snak om lejrskole. Fællessnak og evt. aftaler om elevernes fritidsliv (fester, alkohol, tøj, rygning, fritidsarbejde mm. og eventuelt punkter fra kontaktforældre) Samtalernes fokus ligger på det for eleven og lærerne mest relevante. Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? For at give forældrene indsigt i og forståelse for, hvad vi laver i skolen. For at klasselærerne kan være sammen om sociale- og adfærdsmæssige problemstillinger, og for at faglærerne kan få tid til at snakke om deres fag. For at fremme forældrenes kontakt med hinanden og klassens trivsel. Vi ser forældreintra som et godt redskab, når alle elever og forældre er vænnet til og evner at bruge det. Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? At lave de bedst mulige forudsætninger for samarbejde om klassens og den enkelte elevs skolegang. At lave de bedst mulige forudsætninger for samarbejde om den enkelte elevs skolegang. For at fremme forældrenes kontakt med hinanden og klassens trivsel. At videregive relevant information til klassens liv og arbejde.

21 Side 21 af 22 9.årg. forældremøder: August /september: kontaktforældremøde, hvor årets skolehjemaktiviteter fastlægges. August /september: forældremøde, hvor evt. nye lærere præsenteres. Der orienteres om forventninger til elever og forældre vedrørende arbejdsindsats, lektier, afleveringer, fremmøde m.m. Høre hvad forældrenes forventninger er til skolen. Evt. andre punkter der kommer frem på kontaktforældremødet. Orientere i store træk om årets kalender: Projektopgave, terminsprøver, karaktergivneing, Samordnet tilmelding til ungdomsuddannelserne, terminsprøver, afluttende prøver. Skole/hjemsam-taler: Oktober: 1. runde skole-hjemsamtaler á 15 min. pr elev Husk faglærerne. Typisk sidder klasselærerne og faglærerne hver for sig, således at hver familie kommer til 30 min.s samtale. Første samtale handler typisk om indsats og udbytte, og hvor der skal rettes op. div. Arrangementer Sidste skoledag: Det er vores erfaring, at det er vigtigt at 9.klasselærerne hjælper eleverne med planlægningen af dagen. Evt. i samarbejde med kontaktforældre, der ofte lægger et stort arbejde i at planlægge aftenfest for eleverne. Fællesmøde for alle 9.klasser og forældre med uddannelsesvejleder Per Hansen i januar. Dimissionsfest: Skolen arrangerer dimission for alle 9.klasserene og deres forældre. Der bliver sunget, holdt taler, uddelt afgangsbeviser og afsluttes med snacks og drinks. brugen af ForældreIntra: Bruges til beskeder mellem lærere forældre. Der er stor forskel på hvor meget de enkelte lærere bruger forældreintra. brugen af ElevIntra: Nogle få lærere bruger elevintra i det daglige arbejde. Forældremøde i foråret:

22 Side 22 af 22 Orientering om prøvernes afvikling. Skoleårets afslutning. Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor gør vi sådan? For at øge viden om hinandens forventninger til samarbejdet Klasselærerne er sammen om de problemer der måtte være af mere social karakter. Hvis der er noget der skal rettes op på fagligt har eleverne mulighed for at forbedre sig inden den sidste samtale og prøverne. Fællesmøde med Per Hansen: for at give elever og forældre bedst mulig vejledning i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. Vi kan nok blive meget bedre til at bruge forældreintra. Der er stadig et problem med de forældre, der ikke har netadgang eller ikke bruger nettet til at modtage informationer. Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? Hvad er målet med det? At skabe de bedst mulige rammer for samarbejdet i 9. klasse At give elever og forældre størst muligt udbytte af deres skolehjemsamtaler på skolen En lettere og hurtigere og bedre kontaktform mellem skole og hjem.