Hvordan forbedrer kommunerne sundheden for de mest udsatte borgere? LAKS

Transkript

1 Hvordan forbedrer kommunerne sundheden for de mest udsatte borgere? LAKS Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud KL s Sundhedskonference den 18. januar 2017

2 VELKOMMEN Otto Ohrt formand for Sund By Netværket Sigurd Mørk Lauridsen project manager hos COWI Anna Paldam Folker seniorrådgiver ved Statens Institut for Folkesundhed Lotte Petersen fysioterapeut på genoptræningscentret, Holbæk Kommune Henrik Vincentz Kristensen gruppeleder på botilbuddet Sletten i Aarhus Kommune

3 Program Otto Ohrt om ulighed i sundhed og betydningen af, at arbejde helt konkret - og i det små for at skabe forandring Anna Paldam Folker og Sigurd Mørk Lauridsen om LAKS-projektet, metodetilgang, proces og resultater Henrik Vincent Kristensen om botilbuddet Slettens erfaringer og resultater med LAKS Lotte Petersen om genoptræningscentret i Holbæks erfaringer og resultater med LAKS Debat modereret af Otto Ohrt

4 Til kamp mod social ulighed i sundhed

5 Aktionslæring og hverdagsevaluering

6 LAKS LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Hvordan kan vi bruge frontpersonalets viden til at reducere social ulighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen? KL s Sundhedskonference 18. januar 2017 v. Anna Paldam Folker, SIF, SDU og Sigurd Lauridsen, COWI

7 Program Resultater Hvad er LAKS? Formål og metode 18. JANUAR LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

8 Organisering af LAKS LAKS er et partnerskabsprojekt, der er organiseret af Sund By Netværket, COWI, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter. Projektet er gennemført i perioden december 2014 til december Finansieret af partnerskabspuljen i Sundheds- og Ældreministeriet JANUAR 2017 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

9 LAKS kommuner og enheder Aarhus Kommune Globus 1, Folkesundhed Aarhus Vest, Sletten Center for sundhedsforløb, Folkesundhed Aarhus Vest Korsagergården Provstebakken Enhed for Sundhedsfremme og Forebyggelse Københavns Kommune Center for Kræft og Sundhed Halsnæs Kommune Havlit 1 & 2 og Fjorden Paraplyen Idrætshallerne Gladsaxe Kommune Værestederne, Mødestedet og Skur 2 Carlshuse Rusmiddelcenteret Egekrogen Ballerup Kommune Livsstilscafe (tværgående initiativ) Holbæk Kommune Genoptræningscenteret Plejehotellet Sundhedscenteret Stenhusbakken JANUAR 2017 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

10 Formål med LAKS Aktionslæring som redskab Udvikle og afprøve metoder og arbejdsgange ift. socialt udsatte borgere At reducere social ulighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen JANUAR 2017 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

11 Fem kendetegn ved aktionslæring Et problem, som er vigtigt, kritisk og ofte komplekst En dynamisk udviklingsproces som følger en række faser Medarbejderne udvikler med en facilitator som fødselshjælper En sammensat aktionslæringsgruppe Fokus på handling og problemløsning via læring og refleksion JANUAR 2017 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

12 En udviklingsproces i faser JANUAR 2017 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

13 Aktionslæringsmodellen i LAKS JANUAR 2017 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

14 Hvad er resultaterne af LAKS? Borgerniveau: Bedre sundhed for flere borgere. Vi har fået et ekstra sæt "social ulighed i sundhed-briller" på, som har bidraget til at skabe tilbud og koordinere indsatser til ressourcesvage eller særligt sårbare borgere. Liselotte Bonde Jensen, Genoptræningscentret, Holbæk Medarbejderniveau: Kompetence- og metodeudvikling samt faglig tilfredshed via mere differentierede handlemuligheder i relation til borgerne. Vi har lavet metodeudvikling om social ulighed i sundhed, fået sat ord på det, vi gør allerede, og haft tid til at reflektere over egen praksis. Vi har forfinet nogle af de tilgange, vi har, og vi har fået et fælles fodslag om det, vi gør. Projektet har bidraget med en anerkendelse af, at denne her type arbejde har prioritet i kommunen. Sussie Østerby, Globus 1, Aarhus Institutionsniveau: Højere kvalitet, et fælles sprog om lighed i sundhed og en større synlighed af arbejdet med ulighed i sundhed. Projektet har været en anderledes måde at arbejde på, som er til gavn for organisationen ved, at vi undersøger, hvad vi gør, hvilket giver erfaringer, som vi har taget ved lære af. At få sat ord på det, vi gør, er en interessant proces, og gør det synligt på hvert niveau. Projektet har gjort det forståeligt og synliggjort, hvorfor der bliver brugt meget tid på en lille patientgruppe. Carina Wedell Andersen, Center for Kræft og Sundhed, København JANUAR 2017 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

15 De unikke projekter hver enhed i LAKS har haft sit eget fokus Hvert kommunalt tilbud, som har deltaget i LAKS, har haft sin egen konkrete og unikke problemstilling. Nogle gange har det handlet om at inkludere eller fastholde borgergrupper, som har vanskeligheder ved at bruge et kommunalt tilbud. Andre gange har det handlet om at hjælpe borgere med at overholde aftaler eller sikre overgange mellem forskellige social- og sundhedstilbud og igen andre har haft helt andre foki OKTOBER 2016 COWI Powerpoint presentation

16 Tre centrale temaer i LAKS På trods af forskellighederne kan man alligevel sige, at de kommunale tilbud primært har arbejdet med tre temaer i LAKS-projektet: En del har arbejdet med at skabe bedre overgange for deres borgere i kommunen. Det kalder vi "én borger mange udfordringer". Andre har haft fokus på at skabe kontakt til borgergrupper, som traditionelt har fravalgt tilbuddet, og skabe en rummelighed i deres tilbud, så disse borgere også gør brug af det. Det kalder vi "det rigtige tilbud om sundhedsindsats". Til sidst har en del af de kommunale tilbud haft fokus på at støtte deres borgere i at få en sundere livsstil i forhold til navnlig kost og motion. Denne problematik har vi kaldt "sundhed i hverdagen" OKTOBER 2016 COWI Powerpoint presentation

17 Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før/- eftermåling ledere Ser du social ulighed i sundhed som en relevant del af dit arbejde? Arbejder du for at udbrede og indarbejde social ulighed i sundhed som en naturlig del af arbejdet på jeres enhed? Lav grad Hvordan vil du beskrive medarbejdernes kendskab til social ulighed i sundhed? Høj grad Er der redskaber, du mangler for at kunne arbejde mere effektivt med social ulighed i sundhed? Note: n= 14. En leder har ikke besvaret spg. 4 i både før og efter undersøgelsen [1] I alt deltog 16 enheder i før-undersøgelsen og 14 enheder i efter-undersøgelsen. De enheder som ikke deltog i efter-undersøgelsen er blevet ekskluderet fra den første del af undersøgelsen JANUAR 2017 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

18 Figur 4 Graden af viden og redskaber til at arbejde med ulighed i sundhed Før/- eftermåling medarbejdere 100% 90% 80% 76% 70% 60% 59% 50% 40% 41% Baseline Follow up 30% 20% 10% 10% 14% 0% 0% 0% 0% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Note: før n=80 efter=35 Spørgsmål: I hvilken grad vurderer du, at du har viden og redskaber til at arbejde med ulighed i sundhed i praksis i dit arbejde? JANUAR 2017 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

19 Case: Holbæk en holistisk tilgang til borgerne En borger i Holbæk Kommune er henvist til genoptræning med genoptrænings-plan efter en apopleksi. Da han kommer til genoptræningscenteret, fortæller han, at hans økonomi er i ruiner og han ikke har nogen indkomst. Han har brugt kassekreditten og har heller ikke længere råd til mad og medicin. Herudover vurderer personalet på genoptræningscentret, at borgeren har problemer med at huske han glemmer fx ofte aftaler med lægen. Genoptræningscentrets terapeut tager kontakt til Afdeling for Bevilling af Støttekontaktperson i kommunen. Borgeren får efterfølgende tilknyttet en støtte-kontaktperson, som kan følge ham til læge og andre aftaler. Han får ligeledes bevilliget økonomisk hjælp til medicin og generel hjælp til at kunne få en indkomst. Da der er kommet styr på alle de andre ting, som borgeren har brug for at få hjælp til, kan genoptræningen påbegyndes JANUAR 2017 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

20 Case: Folkesundhed Aarhus Vest En fremskudt sundhedsenhed placeret i Globus1 - et idræts- og kulturcenter i Gellerup parken Målrettet etniske minoriteter, som har behov for sprogstøtte (arabisk, tyrkisk, somalisk, persisk) Udfordring: Medarbejderne oplevede at de ofte måtte bøje rammerne og lave meget benarbejde for at give deres målgruppe et tilbud, som reelt kunne understøtte forandring. De manglede en fælles forståelse af, hvornår og hvordan de skulle tilpasse indsatsen til den enkeltes behov. Løsning: Udvikling og test af screeningsspørgsmål til den indledende samtale, som gjorde det nemmere og mere ensartet at beslutte, hvornår der var behov for en supplerende, håndholdt indsats. Udvikling af en systematik i, hvad den håndholdte indsats bestod i: en palet af metoder til brug for en ekstra indsats fx ekstra samtaler, sms-support, telefonopkald og pårørendeinddragelse JANUAR 2017 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

21 Metodisk læring Ledelsesopbakning: Forandringsprojekter, som ikke har deres udspring i ledelsen, er i risiko for at blive overrulet eller stoppet af ledelsen. Derfor gælder det om, at forpligte ledelsen. Engagement og frivillighed: Succesen af et aktionslæringsforløb afhænger af, at det faktisk er muligt at omsætte medarbejderes viden om konkrete problematikker til konkrete løsninger. Det kræver høj motivation. Facilitator: Det er centralt med en facilitator, som kan guide processen, stille kloge spørgsmål og er fri af konkurrerende dagsordener. Overførbarhed af aktionslæring? Må overvejes grundigt fra gang til gang. I hvilket omfang ligner arbejdspladsen eller organisationen den, hvor metoden er udviklet? Er der tale om samme type brugere og medarbejdere med samme karakteristika og uddannelsesbaggrund? Er der overensstemmelse mellem ledelsesstrukturerne og organiseringen af arbejdet? Er arbejdspladsen/organisationen underlagt de samme politiske og strukturelle vilkår? Hvis man kan svare bekræftende til alle disse spørgsmål, kan der være grund til at tro (men ikke bevis for), at viden og metoder kan overføres. 18. JANUAR LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

22 Mere viden om projektet Sund By Netværket: Inspirationskatalog: Rapport til Sundheds- og Ældreministeriet: I proces Under udgivelse: Folker, AP & Lauridsen, S. Om at skrue på praksis en guide til hvordan man kan udvikle egen praksis gennem aktionslæring. Kapitel i antologien Bedre begrundet praksis, Samfundslitteratur, Folker, AP & Lauridsen, S. Using action learning to reduce health inequity in Danish municipalities. Leadership in Health Services Journal JANUAR 2017 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

23 En borger mange udfordringer Botilbuddet Sletten i Aarhus Henrik Vincentz Kristensen

24 Sletten Lige adgang til det kommunale sundhedssystem En borger mange udfordringer

25 Hvad er Sletten: Sletten er et bofællesskab efter serviceloven 85 hvor der bor borgere dobbelt diagnosticeret med et misbrug.

26 Formålet: At beboerne på Sletten får et sundere liv og en mere differentieret lægebehandling ved at personalet på Sletten i højere grad faciliterer kontakten mellem sundhedssystemet og beboerne, og er med til at formidle et helhedsbillede af beboerne til sundhedspersonalet.

27 Delmål 1: At udfærdige en samlet oversigt, der beskriver det sundhedsfaglige netværk og de tilbud, som er relevante for Slettens beboere, samt at få beskrevet hvilke muligheder der er til de enkelte beboere, og hvor kan vi hente sundhedsfaglig hjælp. Samtidig vil vi undersøge, hvilket ansvar de enkelte sundhedstiltag/sundhedstilbud på oversigten har i forhold til den enkelte beboer, såfremt vedkommende er en del/eller gør brug af det nævnte sundhedstiltag/sundhedstilbud.

28 Delmål 2: At få en fælles forståelse af hvad der er vores (personalet på Slettens) opgave/ansvar, samt hvordan vi kan byde ind for at fremme beboernes sundhed - ved at afprøve oversigten, som er udarbejdet under delmål 1.

29

30 Om at arbejde med social ulighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen: Genoptræningscentret i Holbæk Lotte Petersen

31 LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD (LAKS) Genoptræningscenter - projektgruppe Liselotte Bonde (daglig leder) Camilla Schmidt (ergoterapeut) Line Reffelt Jørgensen (fysioterapeut) Mette Nielsen (fysioterapeut) Lotte Petersen (fysioterapeut) 8 ergoterapeuter 24 fysioterapeuter 2 træningsassistenter 2 administrative medarbejdere Daglig leder fælles med Sundhedscenter En lokation Ca. 180 borgere dagligt AKTIV HELE LIVET

32 Formål At forbedre den sociale ulighed i sundhed ved at skabe bedre og mere helhedsorienterede løsninger til borgere med multisygdomme og deraf følgende komplekse problemstillinger. Fokus på at fremme lige adgang til kommunale tilbud, hvor lige adgang først er reel, når sårbare/ressourcesvage borgere er hjulpet gennem systemet og aktuelt har fået tilbudt eksisterende muligheder. Det forudsætter at vi som professionelle får afdækket borgerens problemstillinger, behov og ressourcer ved en helhedsorienteret tilgang at vi kender til kommunens tilbud og til henvisningsprocedure. AKTIV HELE LIVET

33 Mål Proces 1. Borgere med multisygdom skal have tilbudt en helhedsorienteret og koordineret indsats, hvor vigtige årsagssammenhænge afdækkes og håndteres. 2. Borgere med multisygdom oplever, der bliver taget hånd om hele deres situation på en respektfuld og værdig måde. Proces i form af aktionslæring Løbende indhentet viden, udviklet og afprøvet redskaber, evalueret og tilpasset i samarbejde med kolleger og borgere Udgangspunkt i borgere med hjertelidelser og amputation AKTIV HELE LIVET

34 Tidslinje for LAKS-projekt Genoptræningscentret Holbæk Kommune Spørgeskema til kolleger om kendskab til kommunens tilbud Besøg af diverse samarbejdspartnere fra relevante tilbud i kommunen i perioden jan-okt 2016 Udarbejde beskrivelse til spørgeguide Sende spørgeskema til Kolleger igen Opsamling/ evaluering Projektstart Udarbejdelse af oversigt over tilbud og mulige samarbejdspartnere Implementeringsplan udarbejdet Projekt slut/ fremlæggelse Maj 2015 Sept Nov Januar 2016 Marts 2016 Juni 2016 August 2016 Sept Okt Udarbejdelse og godkendelse af handleplan Udarbejdelse af screeningsredskab til interview af borger Screeningsredskab afprøvet ny udgave med scalering Spørgeskema til borgere om oplevelse af tilgang Undervisning VBA revision af spørgeguide Oversigt over tilbud og samarbejdspartnere færdig

35 Oversigt samarbejdspartnere AKTIV HELE LIVET

36 Eksempler på tilbud i kommunen AKTIV HELE LIVET

37 Foreløbige resultater Spotter hurtigere sårbare borgere via formaliseret interview Borgere får bedre tilbud grundet øget kendskab og henvisning til supplerende tiltag Øgede kompetencer/viden hos medarbejdere Større indsigt i og fokus på egne muligheder og begrænsninger Tør i højere grad tage de svære samtale AKTIV HELE LIVET

38 Tak for opmærksomheden AKTIV HELE LIVET

39 Debat!