Hjertecomputertomografi til udredning for atypiske brystsmerter
|
|
- Grethe Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2728 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/ september 2009 Hjertecomputertomografi til udredning for atypiske brystsmerter 1. reservelæge Kristian Altern Øvrehus, 1. reservelæge Jesper Khédri Jensen, overlæge Jesper Møller Jensen, overlæge Henrik Munkholm & overlæge Bjarne Linde Nørgaard ORIGINALARTIKEL Vejle Sygehus, Hjertemedicinsk Afdeling RESUME INTRODUKTION: Hjertecomputertomografi (hjerte-ct) er en ny modalitet til diagnostisk vurdering af patienter, der er mistænkt for koronar sygdom (CAD). Hjerte-CT anvendes i stigende grad som et alternativ til koronarangiografi (KAG). De diagnostiske og terapeutiske konsekvenser efter anvendelse af hjerte-ct hos patienter med brystsmerter er uafklarede. MATERIALE OG METODER: Ambulante patienter (n = 215) med intermediær sandsynlighed for CAD og atypiske brystsmerter blev henvist til hjerte-ct (dual source-teknologi). RESULTATER: Hjerte-CT blev ikke udført hos 5% (11/215) grundet ekstensiv koronar kalcifikation eller arytmi, var nonkonklusiv hos 7% (15/215) og var diagnostisk hos 88% (189/215) af patienterne. Ved hjerte-ct kunne CAD udelukkes hos 46% (99/215), mens 73% (156/215) af patienterne kunne afsluttes efter samtale og eventuel medicinsk optimering. Ved hjerte-ct fandtes nonsignifikant CAD hos 27% (57/215) og signifikant CAD hos 15% (33/215) af patienterne. Hos patienter med påvist CAD førte undersøgelsen til optimering af medicinsk profylaktiske tiltag. Supplerende KAG fandtes indiceret hos 18% (33/215) af patienterne grundet mistanke om signifikant CAD (n = 21), nondiagnostisk hjerte-ct (n = 7) eller grundet koronar kalcifikation eller arytmi (n = 11). KONKLUSION: Hos patienter med atypiske brystsmerter og intermediær sandsynlighed for CAD, der blev henvist til hjerte-ct, kunne CAD udelukkes hos 46%, mens 73% af patienterne kunne afsluttes uden yderligere diagnostiske tiltag eller hospitalsopfølgning. Hjerte-CT er effektiv til at udelukke CAD og synes værdifuld til at undgå unødig henvisning til KAG. Teknikken multislice computed tomografi har de seneste år gennemgået en omfattende udvikling og anvendes i stigende grad til noninvasiv diagnostisk evaluering af patienter, der er mistænkt for koronararterie sygdom (CAD) [1, 2]. Hjertecomputertomografi (hjerte-ct) er i adskillige studier sammenlignet med konventionel koronararteriografi (KAG), og høj diagnostisk sensitivitet er dokumenteret i selekterede patientpopulationer [3-9]. Internationalt og nationalt anbefales hjerte-ct anvendt hos stabile patienter med brystsmerter og en intermediær prætest sandsynlighed for CAD [1, 2, 10]. Med baggrund i en konsistent høj negativ prædiktiv værdi (NPV) (95-100%) synes hjerte-ct særlig velegnet til at udelukke CAD. En varierende diagnostisk specificitet (63-97%) og ekspansion i anvendelsen af hjerte-ct kan potentielt medføre et øget antal supplerende undersøgelser. Specielt er der anført bekymring for, at hjerte-ct kan føre til et øget antal invasive diagnostiske procedurer i form af KAG hos patienter uden betydende CAD. I et nylig publiceret arbejde kunne hjerte-ct udelukke CAD hos 40% af patienterne [11]. Lignende vurdering er ikke tidligere foretaget i en dansk population. Ydermere er de videre diagnostiske og terapeutiske konsekvenser efter hjerte-ct ikke tidligere belyst. Formålet med dette arbejde var at belyse andelen af patienter, hvormed hjerte-ct kan udelukke CAD, samt at karakterisere de videre diagnostiske og terapeutiske konsekvenser, når hjerte-ct anvendes som den primære diagnostiske test hos patienter, der er mistænkt for CAD. MATERIALE OG METODER Vejle Hjerte-CT-center Efter studieophold og formaliserede intensive hjerte- CT-kurser ved udenlandske hjerte-ct-centre, som undersøger et stort antal patienter med hjerte-ct, påbegyndtes implementeringen af hjerte-ct ved Vejle Sygehus i juni Mere end 200 patienter fik i protokolleret regi foretaget både hjerte-ct og KAG. Den diagnostiske nøjagtighed af hjerte-ct med KAG som reference (seneste 110 konsekutive patienter, detektion af koronararterie-lumenreduktion > 50%) ved Vejle Hjerte-CT-center er sammenlignelige med andre centre, hvor man undersøger et stort antal patienter (upublicerede data; sygdomsprævalens 29%, sensitivitet 100%, specificitet 78%, positiv prædiktiv værdi (PPV) 70%, negativ prædiktiv værdi (NPV) 100%). Samlet har de to hjerte-ct-observatører i Vejle udført mere end analyser, hvoraf 400 er udført som dobbeltundersøgelser med KAG som reference. Ved Hjertemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, har hjerte-ct været anvendt som en del af undersøgelsesalgoritmen hos patienter med mistænkt CAD siden september Patienter I perioden 1. september 2007 til 1. februar 2008 blev
2 Ugeskr Læger 171/ september 2009 VIDENSKAB patienter henvist til ambulant udredning for brystsmerter. Patienterne blev vurderet ved anamnese, objektiv undersøgelse, elektrokardiogram (EKG) og ekkokardiografi. Patienter, der opfyldte følgende tre kriterier, blev viderehenvist til hjerte-ct: 1. Atypiske brystsmerter (vurderet ved smertekarakter, lokalisation, udløsende faktorer og nitroglycerineffekt) [12]. 2. Intermediær (10-20% tiårs-)risiko for kardiovaskulær begivenhed vurderet ved en modificeret Framingham-risikoscore baseret på information om alder, køn, familiær disposition, rygning, diabetes, hypertension, blodtryk og lipidprofil [13]. 3. Accept for udførelse af undersøgelsen efter information om risici ved hjerte-ct (ioniserende stråling og kontrast). Hjerte-CT-undersøgelse Hjerte-CT blev foretaget med Somatom Definition Dual Source CT-skanner (Siemens). Nonkontrastskanning blev udført med henblik på kvantitering af koronar kalcifikation (kalciumscore) [14]. Den praktiske udførelse af hjerte-ct herunder skannings proto kol er tidligere beskrevet [5]. Billedrekonstruktion etableredes generelt i diastole, mens systolerekonstruktioner anvendtes hos patienter med hjertefrekvens > 70 slag pr. minut eller ved forekomst atrieflimren eller anden arytmi. Billedkvaliteten kategoriseredes som god (klar afgrænsning af karvæg samt fravær af artefakter), som moderat (kvalitet tilstrækkelig for diagnostisk anvendelse) eller nonkonklusiv (undersøgelseskvalitet tillader ikke diagnostik). Normal hjerte-ct-undersøgelse defineredes som fravær af koronar stenose og kalcifikation, nonsignifikant CAD som < 50% koronar lumenreduktion eller koronar kalcifikation, og signifikant CAD som 50% koronar lumenreduktion. Proksimal stenose defineredes som stenose i hovedstamme eller første segment af højre eller venstre kransåre. Beslutningen om henvisning til yderligere diagnostiske tiltag blev truffet af den kardiolog, der havde henvist til hjerte-ct. Hos patienter, der fik foretaget KAG, blev udfaldet sammenholdt med resultatet af hjerte-ct-undersøgelsen. KAG blev gennemført i henhold til afdelingens rutine. En signifikant stenose ved KAG defineredes som koronar lumenreduktion > 50% vurderet af den læge, som havde udført KAG. TABEL 1 Patientkarakteristika. Antal patienter 215 Gns.-alder, år (spændvidde) 56 (22-80) Mænd, n (%) 113 (53) Familiær disposition a, n (%) 114 (53) Hypertension b, n (%) 93 (43) Hyperkolesterolæmi c, n (%) 127 (59) Diabetes d, n (%) 18 (8) Tobak, aktuel + tidligere, n (%) 120 (56) Medikamenter Acetylsalicylsyre/clopidogrel, n (%) 104 (48) Betablokerende midler, n (%) 52 (24) ACE-inhibitor/ARB, n (%) 43 (20) Calciumantagonist, n (%) 37 (17) Lipidsænkende, n (%) 68 (32) Langtidsvirkende NTG, n (%) 2 (1) ACE = angiotensin converting enzyme; ARB = angiotensin II-receptorantagonist; NTG = nitroglycerin. a) Nære familiemedlemmer til patienter med tidlig (mænd < 55 år, kvinder < 65 år) kardiovaskulær sygdom. b) Blodtryk > 140/90 mmhg eller i antihypertensiv behandling. c) Totalkolesterol > 4,5 mm. d) Faste P-glukose 7,0 mm eller i antidiabetisk behandling. Dataanalyse Deskriptiv analyse. Data anførtes som numeriske værdier eller procent (spændvidde). Oplysninger om den medicinske behandling før og efter hjerte-ct-undersøgelsen blev behandlet som parrede binære data. Hypotesen, om at der ikke var forskel blandt de to grupper, blev testet ved McNemars test. Estimater er givet med 95%-konfidensinterval. RESULTATER Patientkarakteristika er præsenteret i. I alt 215 af de 531 henviste patienter opfyldte kriterierne for videre henvisning til hjerte-ct med baggrund i forekomst af atypiske brystsmerter og intermediær risiko for CAD. Man afstod fra hjerte-ct hos 11 patienter grundet betydelig forekomst af koronararteriekalcifikation (n = 10) eller arytmi (n = 1). Den gennemsnitlige (spændvidde) kalciumscore (Agatston) hos de patienter, hvor man afstod fra hjerte-ct grundet kalcifikation, var ( ). Hjerte-CT blev gennemført hos 204 patienter. Hos 15 patienter var hjerte-ct-undersøgelsen nonkonklusiv grundet ringe patientkomplians (respirationsartefakt, n = 3), tekniske forhold (ringe kontrast eller bevægelsesartefakt, n = 10) eller operatørfejl (inadækvat skanningsfelt, n = 2). Hos 93% (189/204) af de patienter, der fik foretaget hjerte- CT, var undersøgelsen diagnostisk. Blandt disse var billedkvaliteten god hos 80% (151/189) og moderat hos 20% (38/189). Den gennemsnitlige kalciumscore (Agatston) var 58 (0-978). Den gennemsnitlige strå-
3 2730 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/ september 2009 TABEL 2 FIGUR 1 Diagnostiske udfald af de 204 hjertecomputertomografi-undersøgelser. Elleve (5%) patienter fik ikke foretaget hjertecomputertomografi grundet høj kalciumscore (n = 10) eller arytmi (n = 1). 49% Normal a (n = 99) DISKUSSION I dette studie af patienter med atypiske brystsmerter og intermediær prætestrisiko kunne 73% afsluttes uden yderligere diagnostiske tiltag eller hospitalsopfølgning efter primær diagnostisk vurdering med hjerte-ct, mens CAD kunne udelukkes hos 46%. Sidstnævnte er sammenligneligt med fundene i et nyligt observationelt studie af 340 brystsmertepatienter med stabile symptomer, hvor man med hjerte-ct kunne afkræfte CAD hos 40% [10]. Netop udelukkelse af CAD synes med baggrund i den konsistent høje NPV at være styrken ved hjerte-ct [3-9]. I henhold til amerikanske, europæiske og nationale anbefalinger bør hjerte-ct primært anvendes hos stabile patienter med uafklarede brystsmerter og intermediær prætestsandsynlighed for signifikant CAD [1, 2, 10]. I et nyligt studie, hvor patienter med uafklarede brystsmerter og intermediær risiko for signifikant CAD blev undersøgt med hjerte-ct (reference: KAG), fandtes den diagnostiske sensitivitet, specificitet, PPV henholdsvis NPV at være 95%, 84%, 74% og 99% [5]. I vores undersøgelse fandtes med hensyn til detektion af signifikant CAD blandt patienter, der var henvist til KAG efter hjerte-ct (pga. mistanke om signifikant CAD, nonkonklusiv undersø- Nonsignifikant CAD b (n = 57) ledosis (kalciumscore + hjerte-ct) var 10,2 (4-26) msv. Tidsforbruget for hjerte-ct-analysen var i gennemsnit 20 (5-50) min. Diagnostiske og terapeutiske konsekvenser af hjerte-ct De diagnostiske udfald af hjerte-ct er skitseret i Figur 1. Efter hjerte-ct kunne CAD afkræftes hos 49% (99/204) af patienterne. Efter samtale og eventuel medicinsk optimering kunne 76% (156/204; normal hjerte-ct, n = 99, nonsignifikant CAD, n = 57) af patienterne, der var undersøgt med hjerte-ct, afsluttes. Indflydelsen af udredning med hjerte-ct på den antitrombotiske og lipidsænkende behandling fremgår af Tabel 2. Ved hjerte-ct havde ingen patienter hovedstamme- eller trekarsygdom, mens henholdsvis 26 og syv patienter havde henholdsvis etkar- eller tokarsygdom. Ti af disse patienter havde proksimal koronarstenose. Efter hjerte-ct blev 21 patienter henvist til KAG. Resultatet af opfølgende KAG med hensyn til forekomst af stenose og terapeutiske konsekvenser er Profylaktisk medicinsk behandling før og efter hjerte-computertomografi. Værdierne er antal (%). Antitrombotisk behandling Signifikant CAD c (n = 33) CAD = coronary artery disease a) Ingen tegn til koronar aterosklerose. b) < 50% koronar lumenreduktion. c) 50% koronar lumenreduktion. Nonkonklusiv (n = 15) Lipidsænkende behandling før efter før efter hjerte-ct hjerte-ct p hjerte-ct hjerte-ct p Normal (n = 99) 42 (42) 18 (18) < 0, (22) 25 (25) NS Nonsignifikant CAD (n = 57) 27 (47) 49 (86) < 0, (32) 44 (77) < 0,001 Signifikant CAD (n = 33) 19 (58) 30 (91) < 0, (52) 31 (94) < 0,001 CAD = coronary artery disease; CT = computertomografi; NS = nonsignifikant. 28% 16% 7% vist i Figur 2. Tolv patienter med en eller flere signifikante perifere stenoser vurderet ved hjerte-ct fik optimeret den medicinske behandling og følges ambulant. Hos patienter med påvist stenose ved hjerte-ct var den gennemsnitlige kalciumscore (Agatston) 264 (0-882). Af de ti patienter, der grundet forhøjet kalciumscore ikke blev undersøgt med hjerte-ct men viderehenvist til KAG, havde ni signifikant CAD ved opfølgende KAG. Af disse blev otte patienter revaskulariseret (perkutan koronarintervention, PCI, n = 6; koronar by-pass, CABG, n = 2), mens en patient blev medicinsk behandlet. Hos en patient, hvor man afstod fra hjerte-ct grundet arytmi, fandtes normale forhold ved KAG. Blandt de 15 patienter med nonkonklusiv hjerte-ct-undersøgelse fik syv foretaget KAG, mens fem patienter fik foretaget myokardieskintigrafi. Af sidstnævnte 12 patienter havde en (ved KAG) signifikant CAD, som blev PCI-behandlet, mens de resterende 11 havde normale undersøgelsesresultater. De resterende tre patienter med nonkonklusiv hjerte-ct-undersøgelse følges ambulant. Samlet set fik 18% (39/215) af de patienter, der blev henvist til hjerte-ct, foretaget supplerende KAG. Ved KAG havde 56% (22/39) af disse patienter signifikant CAD, mens 49% (19/39) fik foretaget revaskulariserende behandling. Af den samlede patientkohorte fik 9% (20/215) foretaget KAG uden efterfølgende revaskulariserende behandling.
4 Ugeskr Læger 171/ september 2009 VIDENSKAB 2731 gelse eller høj kalciumscore/arytmi) en PPV på 56%. En isoleret vurdering af patienter, der fik udført KAG på mistanke om signifikant CAD ved hjerte-ct, ændrede ikke denne proportion. Den påfaldende lave PPV kan have flere forklaringer. Flere patienter havde betydelig forekomst af koronar kalcifikation, som kan bidrage til overestimering og vanskeliggøre vurderingen af stenosegraden ved hjerte-ct [5]. Yderligere kan det ikke udelukkes at lette til grænsesignifikante stenoser ved KAG var blevet kategoriseret som værende signifikante ved kvantitativ KAG-analyse. Endelig er den kliniske hjerte-ct-analysesituation væsentlig forskellig fra den videnskabsrelaterede, idet man i førstnævnte scenarium relativt»omkostningsfrit«kan henvise patienten til KAG. Det er dog væsentligt at påpege, at kun 9% af patienterne i denne undersøgelse fik foretaget KAG uden efterfølgende revaskulariserende behandling. I 2006 havde 45% af de patienter, der fik udført KAG ved Hjertemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, ikke signifikant CAD [15]. En større andel af disse patienter forventes i fremtiden henvist til hjerte-ct. På det foreliggende kan man imidlertid ikke estimere, hvorledes hjerte- CT vil påvirke henvisningsmønstret til KAG og eventuelt reducere andelen af KAG-undersøgelser hos patienter uden betydende CAD. I denne opgørelse dokumenteres for første gang, at hjerte-ct hos patienter med CAD øger proportionen af patienter i relevant medicinsk profylaktisk behandling. Det er veldokumenteret, at forekomst og grad af koronar kalcifikation korrelerer negativt til prognosen [16]. Ved påvisning af nonsignifikant CAD kan hjerte-ct identificere patienter, der sædvanligvis ikke identificeres ved mere etablerede diagnostiske metoder som arbejds-ekg, myokardieskintigrafi eller KAG. Der er imidlertid endnu ikke evidens for, at antitrombotisk eller lipidsænkende behandling på baggrund af informationen fra hjerte-ct er prognostisk gavnlig. Imidlertid synes det rimeligt at ekstrapolere fra den foreliggende viden om, at patienter med enhver form for aterosklerotisk klinisk manifestation har gavn af den anførte medicinske intervention [17]. Behandlingsstrategien er i øvrigt i overensstemmelse med internationale anbefalinger [16]. Anvendelsen af hjerte-ct i den diagnostiske udredning af patienter med mulig CAD i forhold til de mere etablerede funktionelle metoder som arbejds- EKG og myokardieskintigrafi er endnu ikke afklaret. Nye data indikerer, at den PPV for detektion af signifikant CAD ved hjerte-ct bedres ved at supplere undersøgelsen med myokardieskintigrafi [4]. Yderligere studier af den diagnostiske værdi ved kombination af anatomiske og funktionelle diagnostiske test hos patienter med uafklarede brystsmerter afventes. FIGUR 2 Terapeutiske konsekvenser hos patienter med signifikant coronary artery disease ved hjertecomputertomografi. Medicinsk behandlet (n = 12) Signifikant CAD (n = 33) Signifikant CAD (n = 12) KAG (n = 21) CABG (n = 3) PCI (n = 7) Medicinsk behandling (n = 2) Nonsignifikant CAD (n = 9) Vi kan ikke i dette arbejde dokumentere, at patienter uden koronar stenose ved hjerte-ct blev korrekt kategoriseret. Den i litteraturen beskrevne robuste NPV for detektion af betydende CAD ved hjerte- CT taler imidlertid herfor. Ydermere havde respektive center ved forudgående hjerte-ct versus KAG-undersøgelse en NPV på 100%. Tillige dokumenteres det i flere studier entydigt, at patienter med en normal hjerte-ct har en god prognose [18, 19]. Et væsentligt problem ved hjerte-ct er den relativt store ioniserende strålebelastning. En gennemsnitlig effektiv stråledosis på 10,2 msv er større end ved konventionel KAG, hvor den typisk ligger mellem 3-5 msv [20]. Til sammenligning er stråledosis ved myokardieskintigrafi 8-15 msv [20]. Nye skanningsalgoritmer og udviklingen inden for CT-teknologien forventes at føre til betragtelig reduktion i stråledosis ved hjerte-ct i fremtiden. KONKLUSION Hos patienter med atypiske brystsmerter og intermediær prætestsandsynlighed for CAD, som primært blev undersøgt med hjerte-ct, kunne CAD udelukkes hos 46%, mens 73% kunne afsluttes uden yderligere diagnostiske tiltag. Hjerte-CT er effektiv til at udelukke CAD, og synes værdifuld til at undgå unødig henvisning til KAG. Der er behov for studier til belysning af den relative diagnostiske og prognostiske Medicinsk behandling (n = 9) CAD = coronary artery disease; KAG = koronarangiografi; CABG = coronary by-pass operation; PCI = percutaneous coronary intervention.
5 2732 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/ september 2009 værdi samt omkostningseffektivitetsanalyser af hjerte-ct i forhold til etablerede funktionelle diagnostiske metoder. KORRESPONDANCE: Kristian Altern Øvrehus, Hjertemedicinske Afdeling, Vejle Sygehus, DK-7100 Vejle. kristianovrehus@hotmail.com ANTAGET: 21. december 2008 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen LITTERATUR 1. Bluemke DA, Achenbach S, Budoff M et al. Noninvasive coronary artery imaging: magnetic resonance angiography and multidetector computed tomography angiography: a scientific statement from the American heart association committee on cardiovascular imaging and intervention of the council on cardiovascular radiology and intervention, and the councils on clinical cardiology and cardiovascular disease in the young. Circulation 2008;118: Schroeder S, Achenbach S, Bengel F et al. Cardiac computed tomography: indications, applications, limitations, and training requirements: report of a writing group deployed by the Working Group Nuclear Cardiology and Cardiac CT of the European Society of Cardiology and the European Council of Nuclear Cardiology. Eur Heart J 2008;29: Giesler T, Baum U, Ropers D et al. Noninvasive visualization of coronary ar teries using contrast-enhanced multidetector CT: influence of heart rate on image quality and stenosis detection. AJR Am J Roentgenol 2002;179: Rispler S, Keidar Z, Ghersin E et al. Integrated single-photon emission computed tomography and computed tomography coronary angiography for the assessment of hemodynamically significant coronary artery lesions. J Am Coll Cardiol 2007;49: Leber AW, Johnson T, Becker A et al. Diagnostic accuracy of dual-source multislice CT-coronary angiography in patients with an intermediate pretest likelihood for coronary artery disease. Eur Heart J 2007;28: Meijboom WB, van Mieghem CA, Mollet NR et al. 64-slice computed tomography coronary angiography in patients with high, intermediate, or low pretest probability of significant coronary artery disease. J Am Coll Cardiol 2007;50: Abdulla J, Abildstrom SZ, Gotzsche O et al. 64-multislice detector computed tomography coronary angiography as potential alternative to conventional coronary angiography: a systematic review and meta-analysis. Eur Heart J 2007;28: Hausleiter J, Meyer T, Hadamitzky M et al. Non-invasive coronary computed tomographic angiography for patients with suspected coronary artery disease: the coronary angiography by computed tomography with the use of a submillimeter resolution (CACTUS) trial. Eur Heart J 2007;28: Alkadhi H, Scheffel H, Desbiolles L et al. Dual-source computed tomography coronary angiography: influence of obesity, calcium load, and heart rate on diagnostic accuracy. Eur Heart J 2008;29: (10. september 2008). 11. Henneman MM, Schuijf JD, van Werkhoven JM et al. Multislice computed tomography coronary angiography for ruling out suspected coronary artery disease: What is the prevalence of a normal study in a general clinical population? Eur Heart J 2008;29: Diamond GA. A clinically relevant classification of chest discomfort. J Am Coll Cardiol 1983;1: Wilson PW, D Agostino RB, Levy D et al. Prediction of coronary heart disease using risk factor categories. Circulation 1998;97: Agatston AS, Janowitz WR, Hildner FJ et al. Quantification of coronary artery calcium using ultrafast computed tomography. J Am Coll Cardiol 1990;15: (1. maj 2008). 16. Greenland P, Bonow RO, Brundage BH et al. ACCF/AHA 2007 clinical expert consensus document on coronary artery calcium scoring by computed tomography in global cardiovascular risk assessment and in evaluation of patients with chest pain: a report of the American College of Cardiology Foundation Clinical Expert Consensus Task Force (ACCF/AHA writing committee to update the 2000 expert consensus document on electron beam computed tomography). Circulation 2007;115: Third report of the National Cholesterol Education Program (NCEP) Expert Panel on detection, evaluation, and treatment of high blood cholesterol in adults (Adult Treatment Panel III) final report. Circulation 2002;106: Gilard M, Le GG, Cornily JC et al. Midterm prognosis of patients with suspected coronary artery disease and normal multislice computed tomographic findings: a prospective management outcome study. Arch Intern Med 2007;167: Min JK, Shaw LJ, Devereux RB et al. Prognostic value of multidetector coronary computed tomographic angiography for prediction of all-cause mortality. J Am Coll Cardiol 2007;50: Einstein AJ, Moser KW, Thompson RC et al. Radiation dose to patients from cardiac diagnostic imaging. Circulation 2007;116: Retrograd intrarenal stenkirurgi en minimalinvasiv metode til behandling af nyresten Reservelæge Helene U. Jung & professor Palle J.S. Osther STATUSARTIKEL Fredericia Sygehus, Urologisk afdeling Siden extracorporeal shock-wave lithotripsy (ESWL, nyrestensknusning) blev indført i starten af 1980 erne, har denne behandlingsmodalitet været den gyldne standard for behandling af mindre sten (< 2 cm) i nyren. Metodens fordele er, at den er noninvasiv og ikke kræver generel anæstesi. Imidlertid er der situationer, hvor ESWL er uhensigtsmæssig eller ikke er tilstrækkelig til at gøre patienten symptomog/eller stenfri (ESWL-resistente sten). I disse tilfælde findes forskellige mere eller mindre invasive metoder til fjernelse af nyresten. Åben kirurgisk behandling for nyresten betragtes i dag nærmest som obsolet, men kan dog benyttes i meget sjældne og komplicerede tilfælde. Perkutan nefro-litotripsi (PNL), hvor et endoskop føres gennem huden i flanken og direkte ind i nyrens hulrum, anbefales til behandling af større sten (> 2 cm). En anden og mindre invasiv kikkert-kirurgisk metode til fjernelse af nyresten er retrograd intrarenal stenkirurgi (RIRS) (Figur 1), hvor et tyndt endoskop via urethra, urinblæren og ureter føres retrogradt til nyren, hvorefter sten kan fragmenteres vha. laser, og fragmenterne kan efterfølgende fjernes fra nyrens hulrum ved brug af stonebaskets (Dormia). De senest udviklede fleksible ureteroskoper har bl.a. den fordel, at spidsen af skopet kan deflekteres
CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereHjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S
Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale
Læs mereBilag 2. Patienter med mistanke om CAD. Antal deltagere: 61, alder 20-76 år (mean 59.3
Bilag 2 Inkluderede studier over evidens for effekt af MSCT som diagnostisk metode til detektering af stenoser og arterosklerose Studie Design og metode Studiepopulation Formål og effektmål Resultat/konklusion
Læs mere!!"!# $ !" # $% #... 1... 2
!!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 26 Tema om HJERTE-CT Tillæg til ÅRSBERETNING 216 DANSK HJERTEREGISTER Tema om Hjerte-CT, tillæg til ÅRSBERETNING 216 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut
Læs mereDCS Holdningspapir Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom
Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom Kommissorium Mulighederne for udredning af patienter mistænkt for stabil angina pectoris har undergået en betydelig udvikling inden for
Læs mereKronisk iskæmisk hjertesygdom
816 KARDIOLOGI Kronisk iskæmisk hjertesygdom Kenneth Egstrup I serien om kardiovaskulære lidelser bringes denne artikel. Både at få mistanke om diagnose og korrekt henvisning til endelig diagnostik ved
Læs mereRadiograf Ditte Marie Toft og Lena Lassen, Vejle Sygehus
1 FRD Landskursus 2011 Radiograf Ditte Marie Toft og Lena Lassen, Vejle Sygehus INDHOLD Hjerte CT-Center Vejle Sygehus Hvorfor CT KAG Hvilke patienter til CT KAG Siemens Somatom Definition Flash Dosis
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereUlighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark
Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener
Læs mereCT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft
CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft Program Billeddiagnostik i pakkeforløbet Tidligere standard Hvad indeholder de nye retningslinjer for pakkeforløbet CT vs konventionelt røntgen
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereProtokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.
Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs merePerfusion skanning af nyretumorer
Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke
Læs mereMultislice Spiral CT-scanning
Multislice Spiral CT-scanning Konsekvenser ved indførelse af MSCT som diagnostisk metode til udredning af patienter med stabil angina pectoris på Vejle Sygehus Maj 2005 Udarbejdet af: Pernille Warrer Vally
Læs mereEn intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereEn intro til radiologisk statistik
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereHjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereSammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,
Læs mereEkkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
Læs mereCT af hjertet. Iskæ misk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose. Stabil a ngina. Akut koronar syndrom (AKS)
Iskæ misk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereMTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital
MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.
Læs mereTeknologi og patientperspektiv
Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereKVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard
KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard INTRODUKTION Klinisk erfaring hvordan har patienterne det efter udskrivelse, har de
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mere1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereDiabetes og Hjertesygdom
Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom Arbejdsgruppens medlemmer Forkortelsesliste Dansk Cardiologisk Selskab Per Hildebrandt Mette Marie Madsen Kenneth Egstrup Hans
Læs mereEn styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mere6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)
Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2017
Skriftlig eksamen juni 2017 Titel på kursus: Statistik og evidensbaseret medicin Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs meremellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning af
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereGuidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme
Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereTil Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark
Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt
Læs mereInnovation. - som klinisk kerneydelse. din Innovations-buffet. Michel Nemery, ledende overlæge, Radiologisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital
Innovation - som klinisk kerneydelse din Innovations-buffet Michel Nemery, ledende overlæge, Radiologisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital Radiologisk Afdeling Herlev Gentofte Hospital Akuthospital for
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereVEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER
VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER 2012 Vejledning om måling af patientdoser til CT-undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
Danske kommentarer til : for the management of acute coronary syndromes in patients presenting without persistent ST-segment elevation HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: AKS nucleus arbejdsgruppen:
Læs mereSeksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereHøjrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet
Læs mereSUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereundersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes
Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereBilleddannende undersøgelser ved akut opståede mavesmerter
2 Billeddannende undersøgelser ved akut opståede mavesmerter Mads Svane Liljekvist, Hans-Christian Pommergaard, kob Burcharth & cob Rosenberg STATUSARTIKEL Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Herlev Hospital
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereUdarbejdelse af anbefalinger
1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med
Læs mereNotat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015
Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereRUTINE HJERTESCANNING
DELTAGERINFORMATION RUTINE HJERTESCANNING OG BIOBANK HOS NYFØDTE Tilbud til alle, der fødes i København indtil april 2018 Vi vil spørge, om du vil give tilsagn til, at dit barn kan deltage i et videnskabeligt
Læs mereOvervågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet
Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet OPGØRELSE FOR 1. OG 2. KVARTAL 217 217 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 1. og
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereKoronararteriecalciumscore ved hjertecomputertomografi øger den prognostiske information hos udvalgte personer
2190 VIDENSKAB Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 Koronararteriecalciumscore ved hjertecomputertomografi øger den prognostiske information hos udvalgte personer Thomas Rasmussen 1, Mette Zacho 2, Daria
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mere